Rapport fra Frie Skolers Lærerforening (FSL/DK) om kommercialisering i grundskolen.

Transkript

1 Rapport fra Frie Skolers Lærerforening (FSL/DK) om kommercialisering i grundskolen. Indledning FSL finder det meget positivt, at NLS har taget initiativ til at sætte kommercialisering i uddannelse på dagsordenen. Der er for os ingen tvivl om at lige adgang til undervisning af høj kvalitet er afgørende for vækst, velstand og lige muligheder for både individer og nationer. Det er imidlertid afgørende, at vi har en fælles opfattelse af hvad vi mener, når vi taler om kommercialisering og privatisering, som ikke er det samme. Vi forstår således, at privatisering er, når uddannelsesinstitutioner ejes af private virksomheder, personer, foreninger eller andre grupperinger. Kommercialisering er, når ejere af uddannelsesinstitutioner kan trække overskud (profit) ud af virksomheden til privat brug. o Man kan således godt have privatisering uden kommercialisering, men ikke omvendt. Brugerbetaling er individuel, hel eller delvis betaling for en bestemt ydelse, fx adgang til uddannelse. Modsætningen hertil er skattefinansieret betaling. Brugerbetaling kan findes i privatiserede institutioner, men også i offentlige. Brugerbetaling og skattefinansiering kan kombineres. Kommercialisering kan finde sted med eller uden brugerbetaling. Det danske grundskolesystem Lad os starte med at fastslå, at den danske skolelovgivning i 2014 fyldte 200 år. Det betyder, at vi har haft et offentligt skolevæsen for alle børn i Danmark i godt 200 år. Allerede før dette var der private tiltag, hvoraf de fleste var temmelige dårlige. I Danmark er der undervisningspligt, men ikke skolepligt. Således skal ethvert barn modtage undervisning, men ikke nødvendigvis i den offentlige skole. Det sikrer forældre og borgere, som går sammen i borgergrupper, religiøse grupper, politiske grupper osv. muligheden for at drive skoler, som er alternativer til den offentlige skoler. Således opstod en række skoler fra midten af det 18. århundrede og frem til 1930 erne som reaktion på den sorte skole med benhård disciplin. Andre skoler kom til som reaktion mod det, der oplevedes som manglende disciplin. Socialistisk funderede skoler kom til i 1960 erne og 70 erne i relation til reformpædagogikken. Alle frie (private) skoler i Danmark har på denne måde deres egen historie, og kan alle karakteriseres som protestskoler. Skoler som på den ene eller anden måde er opstået i opposition til den offentlige skole. Retten til at danne disse skoler er grundlovssikret i Danmark, og det skyldes i hovedsagen, at man har ønsket en mindretalsbeskyttelse, sådan at forældre med anden politisk overbevisning, religiøsitet eller pædagogisk holdning skulle have lov til at lave værdibaserede skoler. Kravet til de frie skoler har alle dage været, at undervisningen og vidensniveauet skal stå mål med folkeskolen. Senere er det blevet tilføjet i Lov om friskoler og private grundskoler mv. 1, som udgør lovgrundlaget for de frie grundskoler i Danmark, at skolerne skal forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt 1 De danske efterskoler, som i mange sammenhænge kan ligestilles med de frie grundskoler, har egen lovgivning, og er ikke omfattet af denne rapport. FSL organiserer også lærerne på efterskolerne. 1

2 udvikle og styrke elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene. ( 1, stk.2) Størstedelen af skolernes drift er understøttet af staten: I 2016 er tilskuddet på 73 % af udgiften til en folkeskoleelev. Resten skal skolerne selv finansiere, som oftest gennem forældre betaling. Den gennemsnitlige forældrebetaling er på ca kr. ( 130 euro) pr. måned, men betalingen varierer fra 0 kr. til ca kr. ( 400 euro) pr. måned. Hvis en elev kommer fra hjem med dårlig økonomi, kan denne søge om tilskud til skolepengene, men der er en egenbetaling på næsten alle skoler. Der kan ikke tages penge ud af de frie skoler i form af udlodning af overskud. Et evt. overskud skal reinvesteres i skoledriften. Leder- og anden løn er underlagt statslig styring og kontrol. Der er ikke mulighed for, at den samme bestyrelse kan være bestyrelse for flere skoler. Skolerne ledes af en bestyrelse, som selv ansætter og fyrer personale. Det er skolens bestyrelse, som suverænt bestemmer skolens kurs, mens skolelederen forestår den daglige drift. Systemet har fungeret godt i mange år. Der har været et varierende optag af elever på de frie skoler, men de sidste 20 år, har der været en kraftig udvikling i de frie skolers elevoptag. I dag går ca. 17 % af alle elever på en fri grundskole. Der er massive ventelister på mange frie skoler i byerne, mens det ser anderledes ud på landet, og der er stærke politiske bevæggrunde bag de tendenser, som vi ser for tiden. Den offentlige sektor i Danmark er og har gennem en årrække været underlagt besparelser. Det har ramt folkeskolen hårdt. Således er der siden 2010 blevet sparet 14 % af lærerne væk, mens elevtallet blot er reduceret med 4 %. Samtidigt har man gennemført et hav af reformer af den offentlige skole. Reformer som de frie skoler ikke pr. automatik er omfattet af. Det er således op til den enkelte frie skole selv at definere, hvordan de bedst laver skoler, så længe undervisningen står mål med folkeskolens. Antallet af frie skoler er vokset fra 501 i 2005 til 553 i 2015, mens antallet af folkeskoler er reduceret fra 1605 til 1290 i den samme periode. Ovenstående skyldes ikke mindst, at mange kommuner har valgt at lukke og/eller sammenlægge mindre skoler på landet. Det vil forældrene som hovedregel ikke finde sig i, og derfor opstår der nye frie skoler, ofte i de samme lokaler, som folkeskolen havde. Det er nemt at forstå mekanismen, men der er en slagside. Når man på den måde overlader skoledriften på landet til de frie skoler, så er det meget svært at tale om de frie skoler, som et alternativ til folkeskolen. De frie skoler og folkeskolen har i årevis fungeret godt ved siden af hinanden til gensidig inspiration og læring. Men balancen er ved at tippe. Man kan mene, at vi i FSL ville være glade for denne udvikling, men det er vi ikke. Det er afgørende, at der i Danmark er en velfungerende folkeskole, og det er desværre ikke det billede der tegner sig for tiden. I byerne ser vi også en tendens til at flere elever søger mod de frie skoler. Det skyldes ofte, at der er tendens til større polarisering i byerne. Således har mange muslimske grupper valgt at starte islambaserede skoler, mens andre forældre søger meget faglige og boglige skoler til deres børn udbuddet og diversiteten i byerne er ganske enkelt stor. De frie skoler skal være for de forældre, som ønsker den alternative skolegang for deres børn, men den er desværre ved at udvikle sig til at være en pendant til folkeskolen, og det har aldrig været meningen. 2

3 Folkeskoler Frie skoler De danske frie skoler har i et par hundrede år været en alternativ skoleform til folkeskolen. Hvis de to skoleformer skal kunne fortsætte i en frugtbar symbiose med hinanden, kræver det, at folkeskolen igen bliver betragtet som en god og solid skoleform, som langt de fleste vælger. Risikoen er, at jo mere kommunerne sparer, jo mere vil skoledriften blive overtaget af frie skoler. Og tiden nærmer sig hvor, hvis man vil have et lokalt skoletilbud til sine børn på landet eller et specifikt skoletilbud i byerne, så vælger forældrene en fri skole. Løsningen er imidlertid ikke at forringe vilkårene for de frie skoler i Danmark, men derimod at forbedre vilkårene for folkeskolen. Vilkår som bedre økonomi, og ikke mindst større lokal frihed til den enkelte folkeskole, er afgørende. Appendix: Statistik om de frie skoler i Danmark 88% 86% 84% 82% 80% 78% 76% 74% 72% 70% Figur 1.1: Elevtal fordelt på skoletype i procent af samlet elevtal År 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Folkeskoler Friskoler og private grundskoler 3

4 NB: SFO = SkoleFritidsOrdning et fritidstilbud til eleverne i de mindste klasser med særskilt forældrebetaling. Findes også i folkeskolen, og også her med forældrebetaling Figur 3.2: Statstilskud pr. elev på frie grundskoler Indeks (2010) Årstal 4

5 kr kr kr Figur 4.1: Forældrebetaling ( skolepenge ) pr. årselev kr kr kr kr kr kr kr kr kr - kr kr kr kr kr kr kr kr kr Figur 4.2: Skolepenge pr. årselev efter skolestørrelse (2014) kr kr kr kr kr - kr < >500 Antal elever på grundskolen 5

6 Antal skoler Figur 4.3: Skoler fordelt efter skolepenge, kvartil: kr; median: ; 3. kvartil: ; max.: ; Gennemsnit: