Befolkningsudvikling Befolkningstallet falder i Rebild Kommune, men forventningen er positiv. Kommunen er en typisk bosætningskommune med en stigende andel af ældre, og med unge der flytter ud for at uddanne sig flere vender dog tilbage igen, når det er tid til at stifte familie. 28 % af dem der bor her, arbejder på den anden side af kommunegrænsen. Befolkningstallet falder frem til 2022 Befolkningstallet er faldet de seneste år efter en periode med vækst og tendensen fortsætter. Prognosen siger fald frem til 2022, hvorefter der igen skulle blive flere i kommunen. Til gengæld har Rebild kommune den højeste middellevetid i Nordjylland 80,0 år mod 79,4 på landsplan. Borgerne er generelt meget tilfredse med livet og sundere end regionsgennemsnittet, og indlæggelsesfrekvens er samtidig lav. Byernes sammensætning er forskellig De seneste års udvikling viser, at der er forskelle på byerne. Hvor det generelle billede af Rebild Kommune viser en stigning i den ældre gruppe, så er antallet af personer over 80 år faldet i Haverslev, Rørbæk og Sørup. I Nørager og Suldrup er der en markant højere andel af ældre borgere end i de øvrige byer. Figur 1. Befolkningsudvikling og fremskrivning (kilde: Rebild Kommune og Cowi). Rød streg viser mål i vision, 32.000 indbyggere i år 2025. Stigningen vil primært ske i de ældre aldersgrupper, mens de øvrige aldersgrupper generelt er faldende i større eller mindre grad. Antallet af unge i den uddannelsessøgende alder forventes nogenlunde stabilt. Generelt er aldersgennemsnittet lavt i kommunen sammenlignet med de andre kommuner i Nordjylland. Eneste lavere kommune er Aalborg som formodentlig på grund af uddannelsesinstitutionerne, har et lavere aldersgennemsnit. I Haverslev og Blenstrup er antallet af erhvervsaktive steget det falder i de andre byer. Generelt er antallet af skolebørn steget primært i de største byer Støvring, Skørping, Haverslev og Øster Hornum men også i Rebild by. I Bæ- Stigende befolkningstal Støvring (7050) (+251) Skørping (2913) (+70) Terndrup (1530) (+41) Haverslev (767) (+43) Rørbæk (442) (+28) Faldende befolkningstal Nørager (1040) (-35) Øster Hornum (951) (-20) Bælum (753) (-33) Ravnkilde (366) (-21) Status quo ændring < 20 Suldrup (1226) Rebild (611) Blenstrup (540) Sørup (381) Figur 2. Befolkningsfremskivning fordelt på aldersgrupper for hele kommunen (kilde: Rebild Kommune og Cowi). Figur 3. Befolkningsudviklingen på byniveau, indbyggertal per 1. januar 2014 samt ændring fra 2009-2014 (kilde: Rebild Kommune og Cowi). Side 1 af 2
lum og Sørup er antallet af skolebørn derimod faldet markant. På trods af flere nye boligområder er antallet af de 0-5-årige faldet i Støvring og Skørping. Haverslev, Nørager, Suldrup og Rørbæk er de eneste byer, som har oplevet en stigning i antallet af de aller yngste borgere. Flytning fra land til by også internt Både globalt og på landsplan sker der en flytning fra land til by. Også arbejdspladserne flytter til vækstcentrene. På landsplan bor 71 % af borgerne i store eller mellemstore byer og i Danmark er der en forholdsvis stor vækst i den andel som flytter til byen sammenlignet med andre lande i EU. De største byer i Danmark (uddannelsesbyerne) oplever en stor vækst i folketallet, men samtidig flytter borgerne også inden for kommunegrænsen fra land til by. I Rebild Kommune har der været en befolkningsstigning i fem byer de seneste fem år. Særligt i Støvring og Skørping er der sket en tilvækst. Samtidig er der sket et fald i indbyggertallet i fire byer. Nørager, Bælum, Ravnkilde og Øster Hornum har oplevet den største nedgang. Den største fraflytning er sket fra landområderne, hvilket understøtter tendenserne på landsplan. Flere flytter væk færre flytter til Der sker årligt en række flytninger ud og ind af kommunen. Generelt er der de seneste fire år flyttet flere væk, end der er flytter til det er blandt andet med til at give en netto nedgang i befolkningstallet. De fleste flytninger til og fra kommunen sker til nabokommunerne og uddannelsesbyerne. Aldersmæssigt er det de unge (19-25 år), som flytter væk, og børnefamlierne (19-40 år samt en del børn under 5 år) der flytter til. Vi pendler Der er knap 8150 med bopæl i Rebild Kommune, som pendler til arbejde uden for kommunen primært Aalborg (57 %), Mariagerfjord (16 %) og Vesthimmerland (9 %). Der er knap så mange, som pendler ind i kommunen omkring 4500 bor udenfor kommunen, men arbejder i Rebild Kommune. De der pendler ind kommer også primært fra Aalborg, Mariagerfjord og Vesthimmerland. Mange bor og arbejder i kommunen Internt er der også en stor trafik knap 6340 både boede og arbejdede i 2013 i Rebild Kommune. Kommune Tilflyttere Fraflyttere Aalborg 620 669 Mariagerfjord 184 207 Vesthimmerland 112 123 Århus 59 89 København 37 34 Øvrige 358 395 Figur 4. Til- og fraflyttere de seneste fire år i Rebild Kommune (kilde: Danmarks statistik). I alt bor 65,2 % af kommunens befolkning i byer med over 200 indbyggere. Dermed er en relativ lav befolkningsandel bosat i bymæssig bebyggelse sammenlignet med resten af Nordjylland (80,5 %). I alt 1370 1517 Figur 5. Til- og fraflytninger 2013 delt ud på kommuner (kilde: Danmarks statistik). Side 2 af 2
Boligudvikling Det er primært parcelhuse der bliver bygget i Rebild Kommune. Billige boliger i god kvalitet er vigtigt, når nye borgere flytter til kommunen. Rebild Kommune kan tilbyde væsentlig billigere byggegrunde end man for eksempel gør i Aalborg Kommune. Bosætningsanalysen fra 2014 viste blandt andet at når borgere leder efter et nyt sted at bo, lægger de vægt på: billige boligtilbud af god kvalitet trygge omgivelser og fravær af kriminalitet naturskønhed og fritidsaktivitetsmuligheder lille transporttid/god logistik jobmarked/erhvervsliv i trivsel. Befolkningsudviklingen viser et stor fald i antallet af borgere i 18-29 år. Mens gruppen med den største stigning er borgere i alderen 30-39. Hvilket antageligt er den gruppe, som opfører det største antal nye boliger. 288 nye boliger de sidste fire år Der er i perioden 2010-2013 registreret 288 nye boliger i Bygnings- og Boligregisteret (BBR). Der er registreret flest boliger i 2010 og 2011. En del af forklaringen på det store fald fra 2011 til 2012 kan være, at der i 2011 som det eneste år blev bygget 42 plejehjemspladser og beskyttede boliger. Borgerne bygger parcelhuse Ser man på hvilke typer af bolig der bliver bygget, er hovedparten af boligerne der er registreret i perioden parcelhuse (58 %). Række-, kæde- og dobbelthuse udgør 5 %, etageboliger 15 %. Andelen af døgninstitutioner (15 %) afspejler byggeriet af de føromtalte boliger til ældre og handicappede. De fleste stuehuse til landbrugsejendomme (7 %) er formodentlig erstatning for en eksisterende bolig. Det antyder, at der sker en udskiftning af boligmassen ved landbruget. Nybyggeriet er koncentreret i Støvring Den største andel af nybyggeri sker i Støvring. Figur 3 viser antallet af nye boliger indenfor byzonen. Det skal bemærkes, at 12 af de 19 boliger i Haverslev er beskyttede boliger ved Bækkebo. 30 af de 144 boliger i Støvring er plejehjemspladser ved Ådalscenteret. Sammenholdt med data fra bosætningsanalysen kan det tyde på at nærheden til motorvejen har en betydning for hvor man vælger at bygge nyt netop områderne i Støvring, Sørup og Haverslev er tæt på motorvejen. Tilsvarende kan hovedvejen Hadsundvej have betydning for Terndrup. Jernbanen kan også have en positiv effekt for Skørping og Støvring. Ligesom de store skov- og naturområder omkring Skørping kan have en tiltrækkende effekt. Borgerne bygger på store grunde Grundene som de nye boliger er opført på er forholdsvis store 555 til 8320 m 2. Den gennemsnitlige størrelse grund er 315 m 2 for række-, kæde-, eller dobbelthuse og 1154 m 2 for parcelhuse. I sammenligningen er kun regnet Figur 1. Antal boliger registreret i BBR efter årstal (kilde: Bygnings- og Boligregisteret). Figur 2. Fordeling af boligtyper i procent fra 2010-2013 (kilde: Bygnings- og Boligregisteret). Side 1 af 2
med boliger i byzonen, da store landejendomme vil give et forkert billede. Der er ikke tal på, hvor store grunde er i andre kommuner. Bygningsreglementets mindste grundstørrelse for parcelhuse er 700 m 2. Bygningsreglementet indeholder ikke en mindste grundstørrelse for række-, kæde-, eller dobbelthuse. Men en typisk grund for et rækkehus er ca. 300 m 2. Ledige og solgte grunde Der er stort set ledige kommunale grunde i alle byzonebyer og i to landsbyer. I opgørelsen over solgte grunde de seneste fire år ses, at langt størstedelen af grundene er solgt i Støvring, og kun enkelte i de andre byer. Figur 3. Antal nye boliger registreret i BBR. De blå prikker er stuehuse til landbrugsejendomme; de grønne er fritliggende parcelhuse i landsbyer og landområderne. Bemærk at 12 af de 19 boliger i Haverslev er beskyttede boliger. Indenfor cirklen omkring Støvring ligger en mindre cirkel med 5 boliger for Sørup.. Ledige grunde Solgte grunde 2014 2010 2011 2012 2013 2010-1013 Støvring 7 27 8 8 7 50 Skørping 1 1 Terndrup 11 1 1 2 Nørager 7 1 1 2 Haverslev 13 1 2 3 Øster Hornum 12 1 1 2 Suldrup 7 Bælum 6 1 1 Blenstrup 7 Ravnkilde 4 Figur 4. Ledige og solgte grunde i Rebild Kommune (kilde Rebild Kommune). Rørbæk 8 1 1 Sørup 2 1 2 3 Mejlby & Årestrup 4 I alt 88 30 13 14 8 65 Side 2 af 2
Landsbyer og landdistrikter Landsbyerne i Rebild Kommune holder på indbyggerne, mens beboerne i det åbne land søger mod de større byer. Landsbyerne er forskellige og har forskellige udviklingspotentialer, som både afhænger af de fysiske omgivelser og af de ildsjæle, som bor der. Faldefærdige huse skæmmer fortsat landsbyerne. Der er 38 landsbyer af varierende størrelse. Pr. 1. januar 2014 boede i alt 3.316 personer i landsbyerne. Medio 2011 boede der 3.311 personer, så det samlede billede er status quo. Folk flytter fra det åbne land Tallene dækker over forskellige udsving fra landsby til landsby. For de små landsbyer under 60 indbyggere varierer ændringen i indbyggertallet med 1-8 personer. I landsbyerne mellem 60-120 indbyggere er der overvejende tendens til fraflytning, mens de store landsbyer på 160-420 indbyggere overvejende oplever tilflytning. Ser man på det samlede indbyggertal for landområderne landsbyerne og det åbne land er der fra 2011-2014 sket et fald i indbyggertallet på 278 personer. Det tyder på, at langt den største fraflytning i landområderne sker fra det åbne land mod de større byer og ikke fra landsbyerne. For de små landsbyer betyder til- eller fraflytning af 1-2 børnefamilier et relativt stort udsving i indbyggertallet, og det kan have stor betydning for landsbyen. Landsbyerne er som alle andre også mærket af finanskrisen og den deraf følgende forsigtighed hos realkreditinstitutter og pengeinstitutter. En hurtig rundspørge blandt ejendomsmæglerne i området viser, at der ikke er væsentlig flere boliger til salg i landsbyerne og landområderne nu end for år tilbage. Men gennemsnitligt er der en væsentlig længere liggetid. 2-4 år er ikke usædvanligt, modsat godt et halvt år i for eksempel Skørping, Støvring og Terndrup. Side 1 af 2
Hver landsby sit potentiale Der er forskel på udviklingspotentialet i de forskellige landsbyer. Nogle landsbyer har naturog herlighedsværdier, andre er præget af landbrugets aktiviteter, og atter andre rummer kulturhistoriske værdier, der kan være et potentiale både i forhold til bosætning og i forhold til interessen for turisterhverv. I landsbyerne er der de fleste steder mulighed for at bygge nye boliger enten som huludfyldning eller hvis det kan virke som en naturlig afrunding af landsbyen mod det åbne land. Der er inden for de sidste fire år bygget 55 nye boliger i landsbyerne og landdistrikterne. 21 huse til landbrugsejendomme (fordelt i hele kommunen), 34 fritliggende enfamilieshuse hovedparten placeret i områder der er tæt på motorvejen. Planloven åbner også mulighed for udnyttelse af tidligere landbrugsbygninger til andre erhverv. Potentialet i den enkelte landsby afhænger ikke udelukkende af de fysiske forhold. En afgørende faktor er landsbyens sociale liv, sammenhold, fællesskaber og netværk også med andre landsbyer. De lokale ildsjæle er ikke uden betydning de bringer liv og aktivitet til landsbyerne. Hver 12. borger i kommunen deltager mindst en gang om måneden i frivilligt socialt arbejde, borgerne har stor tillid til hinanden og 55,5 % af dem er ugentligt i kontakt med andre borger i lokalområdet. Faldefærdige huse skæmmer fortsat Der er medio 2014 revet 24 boliger ned, og i løbet af de næste måneder rives endnu 20-24 boliger ned. Boligerne er enten købt på tvangsauktion eller revet ned efter aftale med ejer. Midlerne kommer fra statslige puljer og fra det kommunale budget (50/50). Der er fortsat op mod 250 boliger i kommunen, der er i så ringe stand, at de kan komme i betragtning til nedrivning. Når husene er væk efterlader de tomme huller i husrækken. De fleste tomme grunde er enten solgt til naboer eller lånt ud til den lokale borgerforening. Enkelte steder vil der være interesse for at opføre en ny bolig, men i de fleste tilfælde giver hullet i stedet mulighed for en grøn plet i gadebilledet. Side 2 af 2
Erhverv Erhvervslivet i Rebild Kommune har de senere år været ramt af den krise, der har præget den nationale og internationale økonomi. Det har betydet nedgang i antallet af virksomheder og arbejdspladser dog er ikke alle brancher ramt. Gode fysiske rammer og god kommunal service er vigtige parametre for virksomhedernes udvikling. Erhvervsstrukturen er præget af virksomheder inden for brancher som landbrug, industri, bygge og anlæg samt handel. Erhvervslivet i Rebild Kommune har som erhvervslivet nationalt og internationalt været negativt påvirket af de seneste års krise, og det har betydet tilbagegang i antallet af såvel arbejdspladser som virksomheder. Nylige redegørelser forudsiger imidlertid, at eksporten og den indenlandske efterspørgsel vil være stigende de kommende år (Økonomisk vækstredegørelse, august 2014). 1756 arbejdssteder et fald på 4 % Der er 1756 arbejdssteder i kommunen (2012). Antallet af virksomheder er i perioden 2006-2012 reduceret fra 1869 til 1756 virksomheder. Det svarer til 4 %. I Region Nordjylland er antallet af virksomheder i samme periode reduceret med 7 %. Der er kommet moderat flere enkeltmandsvirksomheder i perioden, men alle øvrige virksomhedsstørrelser er blevet færre. Den samme udvikling gør sig gældende regionalt og nationalt. Set i relation til brancher er det gået værst ud over beskæftigelsen i landbruget, med et fald på 22 %. Handel er faldet med 14 %, hotel og restauration 12 % og bygge og anlæg 12 %. Brancher som kommunikation, ejendomshandel og udlejning, vidensservice, rengøring med videre har oplevet tilvækst i antallet af virksomheder i samme periode. Knap 11.000 beskæftigede Virksomhederne i kommunen (både offentlige og private) beskæftiger i underkanten af 11.000 medarbejdere. De største brancher er: Industri: 1.626 beskæftigede (15,0 %) Sociale institutioner: 1.612 beskæftigede (14,9 %) Handel: 1.420 beskæftigede (13,1 %) Gode fysiske rammer og kommunal service ja tak! 7 facts fra Erhvervsanalyse 2014 76 % mener, at der er en tilstrækkelig god infrastruktur i kommunen, mens 6 % er af den modsatte holdning. Det er særligt nærhed til motorvejen og gode motorvejsforbindelser, der har betydning for virksomhederne. Det har stor eller afgørende betydning for 1/3 af de adspurgte virksomheder, at der er tilstrækkelige erhvervslejemål og mulighed for udvidelse og køb af erhvervsgrunde. Særligt virksomheder inden for handel, industri, bygge og anlæg og andre serviceydelser tillægger dette forhold betydning. 31 % mener ikke, at der er tilstrækkelig datakapacitet (kabel/fiber) tilgængelig i virksomhedens lokalområde 43 % mener ikke, at der er tilstrækkelig mobildækning. 40 % er tilfredse med den kommunale sagsbehandling, mens 54 % forholder sig neutralt til dette spørgsmål. 30 % mener, at de har en god dialog med kommunens medarbejdere omkring deres behov og udviklingsplaner, mens 15 % er af den modsatte holdning. Figur 1. De dominerende brancher i Rebild Kommune (kilde: Danmarks statistik). Hver syvende virksomhed mener de mangler kvalificeret arbejdskraft. Side 1 af 2
landbrug, skovbrug og fiskeri: 1.073 beskæftigede (9,9 %) Nogle virksomheder satser på sundhed og aktivitet. Skal kommunen understøtte tilsvarende virksomheder, kan det fx ske ved privat/offentligt samarbejde om sundhed på arbejdspladsen. Bygge og anlæg: 940 (8,7 %). I perioden 2009-2013 er antallet af arbejdspladser reduceret med cirka 1.100 det er en tilbagegang på 9 %. I Region Nordjylland er antallet af beskæftigede i samme periode reduceret med 6 %. Tilbagegangen i Rebild Kommune fordeler sig på de fleste brancher. Der er dog kommet flere beskæftigede for eksempel inden for hotel og restauration, ejendomshandel og udlejning samt kultur og fritid. Infrastruktur adgang for modulvogntog Vores infrastruktur er god. De seneste 10-15 år har vist, at mange virksomheder, for eksempel inden for fremstilling og handel, har lokaliseret sig i erhvervsområder langs motorvejen i Støvring og Haverslev. I samarbejde med vejdirektoratet er vi pt. ved at undersøge mulighederne for, at modulvogntog kan komme til erhvervsområderne i Støvring (Juelstrupparken, Porsborgparken Vester Primærvej) via afkørslerne 30 og 31 på motorvejen (Støvring N og S). Tilsvarende er det besluttet, at der via Roldvej sikres adgang for modulvogntog til afkørsel 33 (Haverslev). Udbudt areal Solgt areal Disp. areal Salgs-% I alt 811.890 338.590 473.300 41,7 Støvring (Porsborgsparken, Juelstrupparken, Støvring Nord) 564.790 236.190 328.600 41,8 Haverslev 58.100 17.100 41.000 29,4 Skørping (Nord og Center) 58.000 29.000 29.000 50,0 Terndrup (Industriparken og center) 65.700 47.500 18.200 72,3 Bælum (Skolevej og Håndværkervej) 9.150 3.200 5.950 35,0 Nørager (Holmsvej og Grynderupvej) 25.050 0 25.050 0,0 Ravnkilde 8.400 900 7.500 10,7 Suldrup 11.500 1.500 10.000 13,0 Øster Hornum 11.200 3.200 8.000 28,6 Figur 2. Erhvervsjord udbudt, solgt og disponibel erhvervsjord i perioden 2007-3013 (kilde: Danmarks statistik). Figur 3. Solgt erhvervsjord pr. år fra 2007 til 2013 (kilde: Danmarks statistik). Side 2 af 2
Natur og miljø Rebild Kommune rummer landskendt og velbesøgt natur som Rebild bakker, Fruesko i Bjergeskoven, kilderne i Lindenborg Ådal og Madum Sø, der er statslig ejendom eller fredet med offentlig adgang. Det åbne land i Rebild Kommune består imidlertid mest af landbrugsland med spredt og noget mere utilgængelig natur på private ejendomme. Landbruget fylder i landskabet Landbrugserhvervet fylder meget i Rebild Kommune. Over halvdelen af kommunens areal er anvendt til dyrkningsformål. Landskabet er derfor præget af udviklingen i landbruget, hvor husdyrene bliver koncentreret på stadigt større produktionsanlæg og markdriften bliver rationaliseret ved at marker bliver lagt sammen. Figur 1. Landbrug i Rebild Kommune - DE = dyreenheder (kilde: Rebild Kommune). 2010 2013 Antal ejendomme med dyrehold (> 3 DE) 645 608 Største ejendom med husdyrhold 880 DE 1259 DE Biogasanlæg 0 0 Naturens tilstand Naturarealer i form af skove, enge, moser, heder, overdrev og søer udgør kun mindre dele af det åbne land. Naturen er tillige ujævnt fordelt, dog med to større og sammenhængende arealer i Rold Skov-området og de store ådale. I det øvrige åbne land er naturindholdet sporadisk og beliggende på privat ejendom. Der er ikke et samlet overblik over naturens tilstand i kommunen, men det vurderes at de nationale udviklingstendenser også gælder her. Ifølge Natur- og Landbrugskommissionens rapport fra 2013 er der store og uløste problemer med pleje af beskyttede naturarealer i det åbne land. Naturtilstanden er mange steder ringe og under forværring, typisk på grund af næringsstofbelastning, randpåvirkning fra dyrkning, invasive arter og ophørt græsningspleje. Natur er ikke lige tilgængelig for borgerne Adgangen til natur og landskab er også ujævnt fordelt, med gode forhold i den statslige del af Rold Skov, på kommunale arealer og i fredede områder. Denne natur bliver markedsført og tiltrækker stadigt flere brugere både lokale og turister. Det udfordrer afvejningen benyttelse kontra beskyttelse af naturområder hvilke aktiviteter kan områderne bære uden at naturgrundlaget bliver ødelagt? Visse steder kan der også være trængsel og konflikter mellem brugergrupper, for eksempel mountainbikere og naturvandrere, kanosejlere og sportsfiskere. I det øvrige åbne land er borgernes adgang til naturen varierende og visse steder stærkt begrænset. De seneste år har borgergrupper flere steder etableret nye stier efter aftale med private lodsejere. Der er ikke et samlet overblik over hvor borgerne må færdes i landskabet. Derfor kunne kommunen aktivt medvirke til en kortlægning og synliggørelse, og indgå i dialog med lodsejerne om nye stier for at sikre borgerne adgang og mulighed for bevægelse i naturen. Ikke mere skov trods mål og planlægning Staten ønsker at fordoble skovarealet i Danmark i løbet af en træ-generation. I kommuneplan 2013 blev områderne til skovrejsning derfor suppleret med tre mindre områder. Den faktiske tilplantningen går dog trægt, og de nye skove er for få, for små og primært uden offentlig adgang. Eneste undtagelse er to mindre skove plantet af Naturstyrelsen ved Nørager og Juelstrup Sø. Arealanvendelse og beskyttelse i det åbne land Rebild Kommune, samlet areal: 62.500 ha (heraf byzone 1.626 ha) Jordbrugsarealer (bedrifter over 2 ha): ca. 43.500 ha Fredskov: 8.058 ha 3-natur: 5.700 ha (fordelt på 5900 enkeltarealer) Natura 2000-områder: ca. 6.660 ha Fredet landskab: ca. 1900 ha Fredede fortidsminder: 1075 (primære gravhøje) Offentlige vandløb: ca. 300 km Bemærk at kategorier i variabelt omfang overlapper. Side 1 af 2
Gode fysiske forhold for vandløb På grund af de naturgivne faldforhold er de fysiske forhold i mange af vandløbene gode til gavn for vandløbenes plante- og dyreliv. Samtidig er potentialet for genopretningen af de fysiske forhold stort. Der er knyttet betydelige rekreative interesser til flere af vandløbene (for eksempel sportsfiskeri og kanosejlads). Kommunal landskabsforvaltning Staten og EU finansierer hovedparten af naturbeskyttelsen og vedligeholdelsen af vandløb. Kommunen modtager bloktilskud til en del af naturforvaltningen. Staten laver sin egen naturforvaltning og udbetaler efter ansøgning naturplejestøtte til private lodsejere. Endelig stiller staten puljer til rådighed til vand- og naturprojekter, som kommunerne kan søge. Med kommuneplanen prioriterer byrådet de forskellige interesser knyttet til anvendelsen af det åbne land. Det sker med områdeudpegninger, mål og retningslinjer til brug for administration af plan-, natur- og miljøreglerne. Der er blandt andet udpeget særlige jordbrugsområder, områder til lokalisering af større husdyrbrug, særlige naturområder, økologiske forbindelser og områder til skovrejsning. Udvidelser og drift af husdyrbrug reguleres i øvrigt af kommunale miljøgodkendelser. Forvaltningen er pt. ved at lave en større landskabsanalyse, der kan kvalificere revisionen af områdeudpegninger og den løbende sagsbehandling i forbindelse med etableringen af nye store anlæg i det åbne land, herunder byggeri af stalde. Hjørnesten i beskyttelsen af levesteder for planter og dyr er naturbeskyttelsesloven, skovloven, vandløbsloven og EU-direktiver om levesteder (habitater) og vandmiljø. Kommunen administrerer naturbeskyttelseslovens 3, der beskytter naturtyperne ferske enge, strandenge, moser, overdrev, heder samt vandløb og søer. For 3-natur på private ejendomme er beskyttelsen passiv, idet der ikke er plejepligt. Private lodsejere kan dog være forpligtede af allerede indgåede aftaler om landbrugs- eller naturplejestøtte på arealerne. Med EU-habitatdirektivet er udpeget Natura 2000-områder, hvor Stat og kommune er forpligtet til en særlig indsats. Tre områder i Rebild Kommune: Rold Skov, Sønderup Ådal og Smidie Bakkeø indgår i større sammenhængende Natura 2000-områder. De konkrete indsatser i Natura 2000-områderne er typisk rydning af tilgroninger, hegning, genoptagelse af afgræsning samt afskæring af dræn. Indsatsen på private arealer i Natura 2000-områderne er baseret på frivillighed, med tilbud om særlige støtteordninger. Kommunen er forpligtet til at sikre, at den samlede indsats resulterer i en positiv udvikling for naturtyper og arter i områderne. Kommunens myndighedsfunktion udgør næsten hele naturforvaltningsindsatsen. Aktuelle ressourcer til naturpleje rækker kun til nødtørftig pleje af kommunale naturarealer og vedligeholdelse af rekreative faciliteter på kommunale arealer og i privatejede fredede områder. Med statens vandplaner er kommunen involveret i en række projekter til etablering af vådområder, restaurering af vandløbsstrækninger, fjernelse af spærringer i vandløb og indsats mod forurening fra dambrug, renseanlæg og spredt bebyggelse. Projekterne prioriteres, besluttes og udarbejdes i tværkommunalt regi (Limfjordsrådet). Sideløbende forbereder staten også vådområder i Rebild Kommune. Vandløbsindsatsen er planlagt at fortsætte med 2. generation af vandplaner fra 2016. Større natur- og miljøprojekter Gennemført 2010-2013: Forlægning af Lindenborg Å ved Røde Mølle Genetablering af Juelstrup Sø Fredning af Frendrup Skov Indsatsplan for kæmpe-bjørneklo Forundersøgelse/forberedelse ultimo 2014: 5 kommunale vådområder 3 statslige vådområder 1 EU-projekt, højmoser i Natura 2000-område, Rold Skov Vandløbsprojekter, 1. vandplanperiode (vandløbsrestaurering, 53 km og fjernelse af 83 spærringer) Vandløbsprojekter, 2. vandplanperiode (vandløbsrestaurering, 74 km og fjernelse af 5 spærringer) Naturbase Klepholm Side 2 af 2
Klima og energi (lokal Agenda 21) Initiativerne fra Klimastrategi 2011 er stort set opfyldt. Rebild Kommune har forpligtiget sig til en række handlinger, som skal reducere energiforbruget, og der er i kommuneplanen udpeget områder til vindmøller, som skal producere grøn energi. På trods af mange husdyr i kommunen er der endnu ikke biogasanlæg på vej. Klimastrategien er stort set gennemført Rebild kommune har fastsat en målsætning om kontinuerligt at nedbringe energiforbruget i de kommunale bygninger - el- og varmeforbrug med 2 % ligesom den kommunale CO2- udledning årligt reduceres med 2 %. CO2 udledningen er nedadgående, men har kun været målt i 3 år, og derfor er grundlaget for en endelig konklusion tynd. I øjeblikket er Rebild kommune en lille smule efter målsætningen. Mange af de specifikke tiltag i handlingskataloget er blevet gennemført. Af tiltag som ikke er gennemført er de lidt mere strategiske handlinger som fx udarbejdelse af et koncept som kommunal bebyggelse skal overholde. Konceptet skal være helhedsorienteret og derved tage hensyn til energibesparelser, indeklima, evt. pædagogik og varmeplanlægning, og totaløkonomisk vurdering for alle nye kommunale bygninger i forhold til energi samt drift og vedligeholdelse. Vindmøller producerer meget el i Rebild Samlet set er antallet af møller faldet i Rebild kommune, men både kapaciteten af møllerne og produktionen af elektricitet er steget, hvilket skyldes at møllerne er mere effektive. I 2000 var der 64 vindmøller indenfor kommunegrænsen. I dag er der 36. Kapaciteten i vindmøllerne er derimod steget fra 21 MWh til 36 MWh på samme periode. Det gav i 2013 en el produktion på 93.500 MWh, svarende til ca. 20.000 danske husstande. Der er i Rebild Kommune, pr 1. januar 2014, 12.224 husstande i kommunen som kan bruge ca. 60 % af vindmøllernes produktion. Vindmøller på land kan opdeles i to typer husstandsvindmøller, der er under 25 m i totalhøjde og store møller, der er mellem 25 og 150 m i totalhøjde. Husstandsvindmøller skal opstilles enkeltvis med tilknytning til eksisterende bebyggelse i det åbne land og de store vindmøller skal opstilles i grupper med en minimumsafstand til bebyggelse på 4 gange møllens totalhøjde. Siden sidste planstrategi, har Rebild Kommune udpeget to mulige områder til vindmøller i kommuneplanen 2013-2025. Områderne er placeret ved Tustrup og Volstrup. Yderligere er et konkret forslag om opstilling af vindmøller ved Skibsted, under behandling. Den sidste store mølle der er opstillet i Rebild Kommune blev tilsluttet nettet i 2011. Energiforliget 2012 opstiller rammerne for, hvordan Danmark skal blive fri for fossile brændsler i år 2050. Dette mål skal opnås gennem en kraftig reduktion af energiforbruget, og gennem brugen af mere vedvarende energi. Vindmøller på land er stadig den samfundsøkonomisk billigste form for vedvarende energi. Biogas derimod kan lagres og benyttes til tung transport, hvilket gør den relevant. Potentiale i biogasanlæg I Rebild Kommune er der på nuværende tidspunkt ingen operative biogasanlæg og i kommuneplanen er der to områder, der er udpeget til biogasanlægsområder. Den danske målsætning er, at 50 % af al husdyrgødning skal udnyttes til energi. Rebild kommune er langt efter dette mål. Der er stort potentiale, grundet de mange landbrug i kommunen, og dermed et potentiale i lokale arbejdspladser i biogasanlæg. Ifølge Planenergi har Rebild kommune potentiale til ca. 400 TJ/år fra husdyrgødning, hvilket er tæt på den mængde energi som naturgas og fjernvarmeværkerne bruger i kommunen. Produktion af biogas er en win-win situation for landbruget. Ved afgasning af gylle forbedres ammonium-nitrat forholdet i gyllen og derved kan der spares handelsgødning og derved reduceres udvaskningen af næringsstoffer til vandløb, samtidig med at biogassen kan sælges. Side 1 af 2
Der er groft sagt to forskellige slags biogasanlæg. Store centrale anlæg, hvor gyllen bliver flyttet via lastbiler til anlægget og afgasset (evt. med opgradering/rensning af biogassen efterfølgende) eller små decentrale anlæg, hvor gassen bliver flyttet i rørledninger, men gyllen forbliver på de individuelle gårde. Biologisk mangfoldighed (biodiversitet) Biodiversiteten er under pres i hele verden. På globalt plan er mindst 16.000 arter truet af udryddelse, og antallet er stigende. Hovedparten er truet som følge af menneskelige aktiviteter. Tilbagegangen i biodiversiteten skyldes hovedsageligt udviklingen i arealanvendelsen til jordbrug, veje og bygninger, som har reduceret og opsplittet naturområder. I dag er ca. 25 % af Danmarks areal dækket af skove, heder, søer, vandløb, enge, moser og overdrev. Biodiversiteten presses bl.a. af landbrugets gødskning og brug af sprøjtemidler. De seneste 10-20 års indsats for mere og bedre natur, viser dog også, at det nytter at gøre noget. En række naturområder er genskabte og flere arter har fået det bedre som følge af en målrettet indsats. Det gælder fx søerne og odderen. Tabet af biodiversitet er en stor udfordring. Mangfoldigheden af økosystemer, arter og gener er nemlig forudsætningen for, at naturen kan levere de ydelser, som er grundlaget for vores eksistens og trivsel. Det drejer sig om livsnødvendigheder som mad, rent drikkevand, råstoffer og medicin. Og det drejer sig om herlighedsværdier som fuglesang og blomster på engen. Danmark har tiltrådt biodiversitetskonventionen, der har mål om at standse tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed. Side 2 af 2