Miljøcenter Nykøbing Falster Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Resumé November 2009
COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Miljøcenter Nykøbing Falster Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Resumé November 2009 Dokumentnr 01 Version 03 Udgivelsesdato 20november 2009 Udarbejdet BEVI/MUM/NPA/OFN/HEO/BKPE/MOSI Kontrolleret STH Godkendt BEVI
1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 2 Resumé, konklusion og anbefalinger 3 21 Kortlægningsområdet 3 22 Vandindvinding 4 23 Geologi og grundvandsmagasiner 5 24 Grundvandskemi 6 3 Konklusion og anbefalinger 7 31 Konklusion 7 32 Anbefalinger til videre kortlægning 9 C:\Documents and Settings\bevi\My Documents\SharePoint Drafts\Nord-og_Midtfalster_resumerapportdoc
2 1 Indledning Miljøcenter Nykøbing Falster har i foråret 2009 igangsat den detaljerede hydrogeologiske kortlægning af kortlægningsområderne Nord- og Midtfalster Den detaljerede hydrogeologiske kortlægning skal udgøre en væsentlig del af grundlaget for den fremtidige indsatsplanlægning for grundvandsbeskyttelse, som forestås af kommunerne, her Guldborgsund Kommune Denne rapport samler resultaterne af kortlægningens trin 1, som er en sammenstilling og samtolkning af alle eksisterende data i området Formålet med trin 1 kortlægningen er at skabe et overblik over det eksisterende datagrundlag, samt at samle og samtolke eksisterende data som grundlag for den videre kortlægning i trin 2 udpege delområder til detaljeret kortlægning i trin 2 på baggrund af tolkningsmodeller og vurdering af sårbarhed definere uafklarede tolkningsproblemer samt stille forslag til løsning af disse i trin 2 revurdere eventuelle nitratfølsomme områder I sidste ende er formålet med den detaljerede hydrogeologiske kortlægning, at det bliver muligt at løse problemer med den naturlige vandkvalitet samt vurdere behovet for grundvandsbeskyttelse i øvrigt C:\Documents and Settings\bevi\My Documents\SharePoint Drafts\Nord-og_Midtfalster_resumerapportdoc
3 2 Resumé, konklusion og anbefalinger 21 Kortlægningsområdet Nord- og Midtfalster er et stort sammenhængende område på 222,8 km 2, som indeholder fire indsatsområder: Stubbekøbing, Nr Alslev, Horreby og Nykøbing Falster, og kortlægningsområdet omfatter disse fire indsatsområder Den hydrologiske kortlægning foretages af Miljøcenter Nykøbing Faster, og Guldborgsund Kommune skal efterfølgende udarbejde indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse for indsatsområderne I forbindelse med Trin 1-kortlægningen er der foretaget dataindsamling i kortlægningsområdet samt i en bufferzone på 1 km omkring dette, og denne rapport beskriver resultaterne fra denne kortlægning I figur 2-1 ses et kort over kortlægningsområde og bufferzone Dataindsamlingen har dækket et samlet areal på 318,8 km 2 og har haft til formål at skabe et overblik over eksisterende data i området til den videre kortlægning De væsentligste datakilder har været den geologiske model opstillet for Falster i 2007, den hydrogeologiske model opstillet for Falster i 2001 samt et udtræk fra GEUS' Jupiter Database Herudover er der indhentet nyere boreprofiler fra en brøndborer, oplysninger om overfladehydrologi, pejlinger og prøvepumpninger Miljøcenter Nykøbing Faster, meteorologiske data fra DMI samt vandværksoplysninger fra Guldborgsund Kommune C:\Documents and Settings\bevi\My Documents\SharePoint Drafts\Nord-og_Midtfalster_resumerapportdoc
4 Figur 2-1 Kortlægningsområdet Nord- og Midtfalster med 1 km bufferzone 22 Vandindvinding På Figur 2-2 er de 28 vandværker i tilknytning til kortlægningsområdet vist sammen med deres indvindingsboringer og beregnede grundvandsdannende oplande Der er samlet givet tilladelse til indvinding af lidt mere end 3,8 mio m 3 vand om året til de 28 vandværker, og Nykøbing Falsters kommunale vandværk med en indvindingstilladelse på 2 mio m 3 /år står for knap halvdelen af vandindvindingen til forsyning indenfor kortlægningsområdet De fleste af vandværkerne indvinder grundvand langs randen af kortlægningsområdet, mens størstedelen af grundvandsdannelsen sker længere inde i kortlægningsområdet C:\Documents and Settings\bevi\My Documents\SharePoint Drafts\Nord-og_Midtfalster_resumerapportdoc
5 Figur 2-2 Vandværker, indvindingsboringer og grundvandsdannende oplande 23 Geologi og grundvandsmagasiner Geologien indenfor kortlægningsområdet består af en prækvartæroverflade af skrivekridt overlejret af moræneler med varierende indslag af smeltevandssand, som stedvist er beliggende direkte over prækvartæroverfladen Prækvartæroverfladen er i størstedelen af området beliggende mellem kote 0 og -45 m og hælder generelt mod nordøst Den geologiske model viser dog to begravede dale ved Eskildstrup med et dyk i prækvarteroverfladen, men udbredelsen af disse er ikke kendt Herudover indikerer én boring (DGU 232580) ca 2,5 km øst for Stubbekøbing endnu en begravet dal, som ikke er beskrevet i den geologiske model, idet skrivekridtet ikke er truffet i en dybde af 99 m ut Det primære grundvandsmagasin er i hovedparten af kortlægningsområdet overlejret af et sammenhængende lag af moræneler, I den nordlige del af kortlægningsområdet er mægtigheden af ler størst og dette giver en god naturlig beskyttelse, hvorimod lerlaget i den sydlige del af kortlægningsområdet er tyndere Enkelte steder er moræneler dog næsten fraværende og der opstår geologiske vinduer, hvor det primære magasin har en ringe naturlig beskyttelse C:\Documents and Settings\bevi\My Documents\SharePoint Drafts\Nord-og_Midtfalster_resumerapportdoc
6 24 Grundvandskemi Der er ikke gjort pålidelige fund af nitrat i det primære magasin, hvilket underbygger at det primære magasin generelt er velbeskyttet Der er derimod påvist nitrat i sekundære magasiner i området mellem Nr Alslev, Horbelev og Stubbekøbing Disse sekundære magasiner er nitratsårbare Det væsentligste grundvandskemiske problem i kortlægningsområdet er saltholdigheden i grundvandet Saltvandet trækker ind fra havet og fra det salte grundvand i boringer langs kysten og dette er især et problem i kortlægningsområdets nordvestlige del, omkring Stubbekøbing og øst/nordøst for Væggerløse Herudover trækkes det salte grundvand op i områder med en stor vandindvinding Dette problem er set i et par lavtliggende områder nordøst for Nykøbing Falster, hvor også vandet i de sekundære magasiner er fundet forholdsvist saltholdigt Der er observeret to enkeltstående overskridelser af drikkevandskravet for indholdet af nikkel, som bør verificeres ved endnu en prøvetagning Der er ligeledes fundet to overskridelser af drikkevandskravet for indholdet af arsen indenfor kortlægningsområdet, som er vurderet dels at skyldes naturligt forekommende arsen og dels en lokal forurening fra jordoverfladen Der er kun få fund af miljøfremmede stoffer indenfor kortlægningsområdet, men dog en del fund af BTEX med en koncentration langt under drikkevandskravet Disse fund anbefales verificeret, da de kan bero på fejl C:\Documents and Settings\bevi\My Documents\SharePoint Drafts\Nord-og_Midtfalster_resumerapportdoc
7 3 Konklusion og anbefalinger 31 Konklusion Samtolkning På Figur 3-1 ses en hydrogeologisk og -kemisk konceptuel model for kortlægningsområdet, som er fremkommet ved samtolkning af geologi, hydrologi, hydrogeologi og grundvandskemi Modellen er illustreret ved et principsnit igennem kortlægningsområdet trukket fra nord mod syd Figur 3-1 Konceptuelt hydrogeologisk snit for kortlægningsområdet Vandindvindingen til Nykøbing Falster Vandværk er årsag til sænkning af potentialet, hvilket får saltvand til at trække op C:\Documents and Settings\bevi\My Documents\SharePoint Drafts\Nord-og_Midtfalster_resumerapportdoc
8 Langt de fleste af vandværkerne indvinder deres vand fra velbeskyttede kalkmagasiner med reduceret eller stærkt reduceret vand, mens enkelte vandværker indvinder fra sand og/eller grus Der er fundet forhøjede kloridkoncentrationer i en del af vandværkernes indvindingsboringer, men drikkevandskravet overskrides ikke hos nogle af vandværkerne Den konceptuelle model viser, at det primære grundvandsmagasin generelt er mere velbeskyttet i den nordlige del end i den sydlige del af kortlægningsområdet Enkelte steder er den naturlige beskyttelse i form af lerlag næsten fraværende Der er fundet en top i potentialet i den nordlige del af kortlægningsområdet med et faldende potentiale mod syd Omkring den største indvinding til Nykøbing Falsters vandværk er grundvandspotentialet afsænket og dybereliggende salt grundvand trækkes op i indvindingsboringen Kortlægningen indikerer at vandindvindingen på Falster på nuværende tidspunkt ikke er bæredygtig, idet der er fundet saltindtrængning fra det dybereliggende saltvandsmagasin omkring Nykøbing Falsters vandindvindingsboringer i et par lavtliggende områder Både i det primære magasin og i de sekundære magasiner er der fundet en forhøjet saltholdighed Der er ligeledes set en tendens til en stigning i saltholdigheden over tid, og der er stor risiko for stigende saltholdighed ved øget vandindvinding i både det primære og de sekundære magasiner Mangler i datagrundlaget Det geologiske datagrundlag er generelt godt inden for kortlægningsområdet Der er i størstedelen af området en god bestemmelse af prækvartæroverfladen, men der er kun få oplysninger om beliggenhed, udstrækning og indhold af begravede dale Også den kvartære lagpakke er relativt velbestemt Specielt i den sydlige del af kortlægningsområdet er der dog behov for en bedre bestemmelse af udbredelsen af sandlagene og dæklagene over disse Således kan også grundvandsdannelsen bestemmes bedre Det hydrologiske datagrundlag er middelgodt inden for kortlægningsområdet Det formodes, at der findes en større mængde pejledata, som er indberettet af vandværkerne Disse data bør indsamles Herudover mangler pejlinger af vandspejl i de sekundære magasiner, og der findes ingen synkronpejlerunder i området Disse data ville kunne udnyttes ved udarbejdelse af et potentiale kort baseret på målte data, samt til kalibrering af en fremtidig grundvandsmodel Der mangler ligeledes oplysninger om overfladevandsafstrømningen, som bla kan opnås ved en bedre beskrivelse af det overfladenære grundvand Indberetningen af indvundne vandmængder fra nogle af vandværkerne indenfor kortlægningsområdet er ligeledes mangelfuld og der er behov for en opdateret grundvandsmodel til at vurdere og planlægge en bæredygtig vandindvinding Det grundvandskemiske datagrundlag er generelt godt inden for kortlægningsområdet Der er dog behov for en bedre kortlægning af saltvandsgrænsen, således at en bæredygtig indvinding kan planlægges Det bør desuden verificeres eller afkræftes om fund af nitrat, blandingsvand, nikkel og BTEX er et reelt problem i det primære magasin C:\Documents and Settings\bevi\My Documents\SharePoint Drafts\Nord-og_Midtfalster_resumerapportdoc
9 32 Anbefalinger til videre kortlægning I rapporten er der givet en række anbefalinger om yderligere feltundersøgelser og analyser, der kan foretages i den efterfølgende kortlægning Disse anbefalinger er prioriteret ved en opdeling i faser og disse kan opsummeres i følgende punkter: Fase 1 Fase 2 Fase 3 Fase 4 Fase 5 - Indsamling af eksisterende data for geologi og hydrologi - Indsamling af supplerende data for geologi og hydrologi - Kortlægning af saltvandsgrænse og begravede dale med SkyTEM - Boringslokalisering, synkronpejlerunde og pejleprogram - Analyse af boringer med blandingsvand - Analyse af boringer med problematisk vandkvalitet - Evt supplerende overfladegeofysik til støtte ved SkyTEM-tolkning - Opdatering af geologisk model - Opstilling og anvendelse af hydrologisk model - Revurdering af sårbare områder - Afrapportering af resultater C:\Documents and Settings\bevi\My Documents\SharePoint Drafts\Nord-og_Midtfalster_resumerapportdoc