4. december 2014, uge 49 F I N A N S U G E N Redaktion Økonomisk Sekretariat Chefanalytiker Bjarne Kogut bjarne.kogut@al-bank.dk Direkte: 38 48 45 52 UGENS FINANSMARKED Aktier 7 dage Niveau S&P500 + 0,1% 2.074 Nikkei + 2,9% 17.887 C20cap -0,2% 820 S30 + 0,5% 1.465 FTSE -0,2% 6.717 DAX + 0,6% 9.972 Euro 50 + 0,7% 3.248 BRIC -2,8% 271 VIX + 3,3% 12 Valuta 7 dage Niveau EUR/USD - 1,6% 1,2304 EUR/DKK +0,0% 7,4404 USD/DKK +1,6% 6,0469 SEK/DKK - 0,2% 0,8028 NOK/DKK - 1,7% 0,8575 GBP/DKK +1,0% 9,4820 CHF/DKK - 0,1% 6,1828 JPY/DKK - 0,3% 5,0426 Lav oliepris giver optimisme Stemningen synes at have rykket sig lidt til det bedre - på finansmarkederne verden over. Fokus har flyttet sig i retning af, at den lave oliepris er godt for vækstudsigterne i USA og Europa (se side 2). På den baggrund steg obligationsrenterne lidt, mens aktiemarkederne generelt fortsatte den efterhånden meget F I N A N S U G E N langvarige optur. I næste uge: Mange tal, men ingen af de helt tunge Finansmarkedet vil i næste uge sandsynligvis blive styret uforudsigelige begivenheder og udtalelser, idet ugens nøgletalskalender er blottet for de tunge nøgletal, der normalt kan føre til store udsving i kurserne. Fra Tyskland kommer november-tal for industriproduktion og eksport. Begge statistikker vil sandsynligvis vise en flad udvikling og dermed signalere et fortsat mat konjunkturforløb i Tyskland. Man kan dog ikke helt afskrive muligheden af en positiv overraskelse fra de tyske industrital, idet det fremadrettede IFOindustribarometer steg i november. Fra eurozonen kommer ligeledes industriproduktionstal for november, og de ventes, ligesom de tyske, at have ligget fladt i november. Det er i hvert fald signalet fra PMI-industribarometret for eurozonen. Fra USA kommer mandag det månedlige arbejdsmarkedsbarometer fra centralbanken. Hvis det stiger, kan det påvirke markedsforventningen opad til den pengepolitiske rente i USA. I øjeblikket venter finansmarkedet, at den første renteforhøjelse (til 0,25% rent) kommer i sommeren 2015, men et uventet stærkt arbejdsmarkedsbarometer kan skubbe denne forventning frem i tid. Sker det, kan det få de korte obligationsrenter til at stige i USA. Videre byder ugen på nye tal for detailomsætningen i november, og endnu en gang ventes privatforbruget at vise fremgang og dermed signalere fortsat robust vækst i USA s økonomi. Renter 7 dage Niveau US 2Y +0,04 0,56% US 10Y +0,04 2,28% Tysk 10Y +0,01 0,75% Dansk 10Y +0,03 1,00% Råvarer 7 dage Niveau Guld +0,7% 1.207 Olie (WTI) - 9,1% 67 Metaller - 2,7% 3.022 Opdateret per: 4. december Side 1 af 6
Indhold Lave oliepriser hjælper europæisk økonomi... 2 ECB holder stadig døren åben for QE... 4 Lave oliepriser hjælper europæisk økonomi Råolieprisen er faldet til det laveste siden kriseåret 2010. Grafen nedenfor viser prisudviklingen for en tønde (159 liter) Nordsøolie, målt i US dollar. Det ses, at prisen er faldet stærkt i år, og særligt stærkt gik det i sidste uge, efter at de olieproducerende lande i OPEC måtte opgive at nå til enighed om begrænsning af produktionen. Laveste oliepris siden 2010 Grundlæggende er de lave oliepriser en håndsrækning til amerikansk og europæisk økonomi. Udbudsforhold og efterspørgselsforhold Årsager til olieprisfaldet Oliepriserne er faldet som en kombination af udbuds- og efterspørgselsforhold: På udbudssiden spiller det ind, at mængden af råolie på verdensmarkedet er steget, fordi USA s produktion af gas og olie fra skifferjordlag er steget stærkt de seneste år. Med den nuværende fremgang i produktionen af skifferolie vil USA inden længe overhale Saudi Arabien som verdens største olieproducent. På efterspørgselssiden spiller det ind, at væksttempoet er faldet i nogle af de mest energiforbrugende økonomier i Asien som eksempelvis den kinesiske. Også europæisk økonomi har som bekendt skuffet. Det overraskende er imidlertid også, at oliepriserne er faldet til trods for geopolitisk uro, hvor det tidligere har været sådan, at geopolitisk uro var ensbetydende med højere oliepriser. En mulig forklaring kan være, at OPEC s rolle som prissætter er blevet svækket. Er godt for økonomien Lavere oliepriser er godt for forbrugerne og dermed for økonomien De lavere priser på råolie har den direkte konsekvens, at prisen på benzin og fyringsolie er faldet i Europa og USA. I Tyskland prisen på en liter super faldet fra ca. 1,6 euro i sommer til under 1,5 euro nu, mens forbrugeren i USA nu betaler ca. 2,9 USD pr. Side 2 af 6
gallon benzin mod knap 3,8 USD i sommers. Grafen nedenfor viser den indekserede udvikling i tysk hhv. amerikansk benzinpris siden starten af året. Billigere benzin til forbrugerne Når prisfaldet har været større i USA end i Tyskland, skyldes det, at benzinafgiften er lille i USA, mens den er stor i Tyskland (og generelt i EU). En høj benzinafgift dæmper effekten af ændringer i råolieprisen på slutproduktet ved benzinstanderen, hvorimod det slår mere igennem i USA, hvor benzinafgiften er lav. Flere penge tilovers til andre varer De europæiske og amerikanske forbrugere skal betale mindre for deres energi, og der bliver derfor flere penge tilbage til køb af andre varer. Det er godt for samfundsøkonomien. Hertil kommer, at de lave energipriser trækker ned i inflationen og dermed er en del af årsagen til den aktuelle meget lave inflation især i Europa, men også i USA. Lav inflation betyder meget forenklet lave obligationsrenter, som igen er til fordel for samfundsøkonomien. Negative effekter i de olieproducerende lande De lave oliepriser har dog også nogle negative effekter, idet det går ud over økonomien i de olieproducerende lande, som så importerer færre varer fra Vesten. Hvornår er olieprisen for lav til at udvinding kan svare sig? Kilde: World Energy Outlook, 2011, International Energy Agency Side 3 af 6
Minus på statsfinanserne i de fleste olielande Figuren ovenfor viser, at de olieproducerende lande får problemer med de nuværende lave råoliepriser. De grønne felter viser, hvilket prisinterval, råolieprisen skal ligge i, for at landene har ligevægt på deres statsfinanser. Med den nuværende råoliepris på USD 70 pr. tønde vil alle olieproducerende lande få underskud på deres statsfinanser, på nær Qatar, Kuwait og de Forenede Arabiske Emirater. Anekdotisk er det netop olieproduktionen, der finansierer statsapparatet i mange af de olieproducerende lande, ligesom olieindustri og statsapparat er flettet ind i hinanden. Derimod er der et godt stykke vej endnu, inden udvinding af råolien slet ikke kan betale sig. De blå felter viser breakeven-priser på selve udvindingen, og her skal prisen på råolie falde til under USD 40/tønde, før udvinding ikke længere kan svare sig. OECD s beregninger Der er således både fordele og ulemper ved de lave råoliepriser, men hvad er nettovirkningen? Oliepriser som nu vil stimulere verdensøkonomien mærkbart Det har de vestlige landes samarbejdsorganisation, OECD, givet et bud på i deres seneste rapport om verdensøkonomien. Her skriver de, at hver gang råolieprisen permanent falder med USD 20 pr. tønde vokser økonomien med 0,4 procentpoint ekstra over en 2-årig periode. Råolieprisen er faldet det dobbelte siden i sommers, så hvis råolieprisen forbliver på det nuværende niveau de næste 2 år, vil økonomierne vokse med 0,8 procentpoint ekstra. Det vil være et mærkbart boost til især den skrantende økonomi i eurozonen og et signal om, at eurozonen IKKE er på vej mod recession. Flertallet siger lidt op på olieprisen Fremtiden? Det er meget vanskeligt at forudsige udviklingen i råoliepriserne fremadrettet. Budene fra flertallet af prognosemagerne lyder lidt op på 6 måneders horisont. Dog er det et faktum, at hastigheden i det aktuelle prisfald er sjældent høj. Sidste gang, hvor råolieprisen faldt hurtigt og meget, var i 2008, hvor kollapset i den amerikanske storbank Lehman Brothers sendte verdensøkonomien ud i den værste krise siden 1930 erne. Da udsigterne ser lysere ud nu, synes det ikke usandsynligt, at der kan komme en modreaktion på et tidspunkt. ECB holder stadig døren åben for QE ECB s månedlige rentemøde endte med, at der ikke blev taget beslutning om konkrete nye pengepolitiske tiltag. Det var også den generelle forventning i markedet. Ingen QE i denne omgang Mere uld i mund end sædvanlig? På pressekonferencen signalerede Draghi, ECB s præsident, at der kan være behov for endnu mere pengepolitisk stimulans på grund af den blege vækst og den lave inflation, som endog kan blive endnu lavere, hvis oliepriserne falder yderligere. Det væsentligste nye var hans kommentar om, at ECB i starten af 2015 vil lave en større vurdering af økonomien og de forskellige pengepolitiske tiltag. Men han var dog ikke så konkret, at han lovede, at en konklusion ville blive fremlagt på det næste pengepolitiske møde, som foregår 22. januar. I det hele taget var der mere uld i mund på denne pressekonference end tidligere. Hans kommentarer kan både udlægges derhen, at ECB annoncerer et storstilet QE -program i starten af 2015, også Side 4 af 6
omfattende opkøb af statsobligationer. Men udtalelserne kan ligeså vel udlægges derhen, at han forbereder et tilbagetog fra løfterne om endnu flere støtteopkøb af obligationer. Vi mener, at bordet fanger Vi mener dog, at bordet fanger og at ECB er nødt til at komme med et QE-program i starten af 2015. Hvis de ikke gør det, vil ECB løbe ind i et troværdighedsproblem, ligesom det kan komme til betydelige rentestigninger på obligationer, fordi investorerne har indkalkuleret et QE-program i de nuværende obligationskurser. Ny prognose for økonomien Ikke helt uventet nedjusterede ECB deres vækst- og inflationsprognose betydeligt, jævnfør hovedtallene nedenfor: Nedjusterede vækst- og inflationsskøn ECB's prognose for eurozonens økonomi 2014 2015 2016 prognose pr: dec-14 sep-14 dec-14 sep-14 dec-14 sep-14 BNP-vækst 0,8 0,9 1,0 1,6 1,5 1,9 inflation 0,5 0,6 0,7 1,1 1,3 1,4 Inflationen er fortsat uønsket lav i eurozonen De lave energipriser giver ECB ekstra udfordringer med inflationen i eurozonen. Ganske vist er lave energipriser godt for væksten, men omvendt giver det endnu lavere inflation end ellers. Graferne nedenunder viser udviklingen i producent- henholdsvis forbrugerpriser siden 2012. Forbrugerpriserne tangerede i november de seneste års lavpunkt på 0,3%, mens producentpriserne i mere end halvandet år har haft minusfortegn. Vil lønningerne blive påvirket? Den seneste tids prisfald på energi kan give endnu lavere inflation i december, hvilket kan give ny næring til frygten for deflation. Draghi nævnte under spørgerunden, at ECB de kommende måneder vil være ekstra opmærksom på, om den lave inflation fører til endnu lavere lønstigningstakt. Det gør ikke noget, at inflationen er lav eller endda negativ i en periode, bare lønningerne fortsætter med at stige. Men hvis både inflation og lønninger falder, vil der være tale om en regulær deflation som i Japan. ECB tager med andre ord risikoen for deflation meget alvorligt. Side 5 af 6
Nøgletal og begivenheder i perioden 08.12.14 til 12.12.14 Land A rt o g o ffentliggø relsestidspunkt P erio de Enhed F o rventet i markedet F o rrige perio de M andag JPY betalingsbalance (00.50) oktober JPY mia. 420 414,5 08-12-2014 JPY BNP-tal (reviderede, 00.50) 3. kvt. 2014 % kvt/kvt -0,1/ prelim: -0,4 / Kina handelsbalance (03.00) november mia. USD 45 45,4 Kina import (03.00) november % år/år 4,0 4,6 Kina eksport (03.00) november % år/år 9,0 11,6 DEU industriproduktion (12.00) oktober % m/m og år/år -0,1/ 1,4 CHF Inflation (09.15) november % m/m og år/år 0,0 / 0,1 OECD leading indicators (12.00) oktober indeks EUR møde i eurogroup (15.00) USD Feds arbejdsmarkedsbarometer (16.00) november indeks 4,0 Tirsdag DEU lønomkostninger (08.00) 3. kvt. 2014 % kvt/kvt og år/år 0,7 / 1,7 09-12-2014 DEU handelsbalance (08.00) oktober mia.eur 21,9 DEU betalingsbalance (08.00) oktober mia.eur 22,3 DEU eksport (08.00) oktober % m/m 5,5 DEU import (08.00) oktober % m/m 5,4 FRA M ånedstal for statsfinanserne (08.45) jan.-okt. mia.eur DKK handelsbalance (09.00) oktober mia. DKK 5,7 DKK Betalingsbalancen (09.00) oktober/sen 12 mmia. DKK 15,1 EUR møde i ECOFIN (09.00) SPA sælger skatkammerbeviser (10.30) UK industriproduktion (10.30) oktober % m/m og år/år 0,4 / 2,9 GRE inflation (11.00) november % år/år -1,8 USD NFIB-indekset (13.30) november indeks 96,1 USD JOLTS-stillingsopslag (16.00) oktober mill. 4,735 Onsdag Kina producentpriser (03.00) november % år/år -2,4-2,2 10-12-2014 Kina inflation (03.00) november % år/år 1,6 1,6 FRA beskæftigelse (7:30) 3.kvt.2014 % -0,2 FRA Industriproduktion (08.45) oktober % m/m og år/år 0,6 / 0,2 DKK inflation (09.00) november % m/m og år/år 0,1 / 0,5 NOK inflation (i alt/kerne, 10.00) november % år/år 2,0 / 2,5 GRE industriproduktion (11.00) oktober % år/år -5,1 ITA sælger skatkammerbeviser (11.00) USD offentligt budget (20:00) november mia. USD Torsdag DEU inflation (08.00) november % m/m og år/år prelim:0,0 / 0,5 11-12-2014 FRA inflation (08.45) november % m/m og år/år 0,0 / 0,5 CHF Rentemøde i centralbanken (09.30) ledende rente % 0,00 0,00 SEK inflation (09.30) november % m/m og år/år 0,1 / -0,1 SEK kerneinflation (09.30) november % m/m og år/år 0,1 / 0,6 SEK arbejdsløshed (09.30) november % 7,5 NOK Rentemøde i Norges Bank (10.00) ledende rente % 1,50 ITA industriproduktion (10.00) oktober % m/m og år/år -0,9 / -2,9 GRE arbejdsløshed (11.00) september % 25,9 USD detailomsætning (i alt/excl. biler, 14.30) november % m/m 0,3 / 0,1 0,3 / 0,3 USD jobless claims (14.30) ugetal 1000 pers. USD business inventories (16.00) juli % m/m 0,2 0,3 USD husholdningernes nettoformue (18.00) 3. kvt. 2014 ændring, mia. USD 1.390 Fredag JPY Industriproduktion (endelige tal, 06.30) oktober % m/m og år/år prelim:0,2 / -1,0 12-12-2014 Kina industriproduktion (03:00) november % år/år 8 7,7 Kina detailomsætning, 03.00) november % år/år 12 11,5 FRA betalingsbalance (08.45) oktober mia. EUR -1,2 SPA inflation (endelige tal, 09.00) november % m/m og år/år prelim:0,1 / -0,5 ITA inflation (endelige tal, 10.00) november % m/m og år/år prelim:0,2 / -1,0 EUR industriproduktion (11.00) oktober % m/m og år/år 0,6 / 0,6 EUR beskæftigelse (11.00) 3. kvt. 2014 % kvt/kvt og år/år 0,2 / 0,4 USD producentpriser (i alt / kerne, 14.30) november % m/m -0,1/ 0,1 0,2 / 0,4 USD M ichigan-forbrugertillid (medio, 15.55) december indeks 89 88,8 Udarbejdet af chefanalytiker Bjarne Kim Kogut, Økonomisk Sekretariat. Tlf. 38 48 45 52. E-mail: econ@al-bank.dk. Dette materiale er udarbejdet af Arbejdernes Landsbank, som generel information til personlig brug. Anbefalinger skal ikke opfattes som hverken tilbud om eller opfordring til køb eller salg af de pågældende papirer, tjenesteydelser mv. Materialet er alene udarbejdet på basis af offentligt tilgængeligt materiale. Banken har omhyggeligt søgt at sikre sig, at materialet er korrekt og retvisende. Banken påtager sig intet ansvar for materialets nøjagtighed eller fuldkommenhed. De oplysninger, der er anført, kan have ændret sig i forhold til produktionstidspunktet, ligesom informationen ikke tager udgangspunkt i eller er tilpasset nogen kunders personlige forhold. Derfor opfordrer vi dig til at indhente yderligere og/eller opdateret information i banken. Arbejdernes Landsbank samt medarbejdere i banken kan have positioner i eller foretage køb eller salg mv. af i de værdipapirer, som er omtalt. Side 6 af 6