F I N A N S U G E N. Redaktion International økonomi Chefanalytiker Bjarne Kogut november 2017, uge 45

Transkript

1 10. november 2017, uge 45 F I N A N S U G E N Redaktion International økonomi Chefanalytiker Bjarne Kogut bjk@al-bank.dk Dansk økonomi Cheføkonom Signe Roed-Frederiksen srf@al-bank.dk Økonom Anders Christian Overvad aco@al-bank.dk UGENS FINANSMARKED Aktier 7 dage Niveau S&P ,2% Nikkei + 0,6% C20cap -4,0% S30-1,8% FTSE -0,9% DAX -1,9% Euro 50-2,1% BRIC + 1,4% 332 VIX + 5,7% 11 Valuta 7 dage Niveau EUR/USD - 0,2% 1,1637 EUR/DKK - 0,0% 7,4419 USD/DKK +0,2% 6,3951 SEK/DKK +0,4% 0,7633 NOK/DKK +0,2% 0,7862 GBP/DKK +0,6% 8,3897 CHF/DKK +0,6% 6,4247 JPY/DKK +0,7% 5,6333 Olieprisstigning uden den store effekt Det var endnu en rolig uge på finansmarkederne, hvor aktie- og obligationskurserne svingede omkring sidste uges niveauer. Uroen i Saudi Arabien pressede ganske vist olieprisen op på det højeste niveau de seneste to år, men det påvirkede ikke stemningen på finansmarkederne. Efter vores opfattelse vil det kun presse inflationen marginalt op (se side 2). Ugens høst af nøgletal og prognoser (se side 5) understregede endnu en gang, at europæisk og amerikansk økonomi har det rigtig godt for tiden. Næste uge: Tal for inflationen i USA Den kommende uges vigtigste nøgletal kommer fra USA i form af oktober-tal for producent- og forbrugerpriser. Forventningen er, at de begge kun er steget moderat. Hertil kommer tal for detailomsætningen og for industriproduktionen i oktober samt fremadrettede aktivitetsbarometre for november, og set under ét forventes de at fortælle om en fortsat robust fremgang i aktiviteten. Fra eurozonen kommer reviderede BNP-tal fra eurozonen vedrørende tredje kvartal. De foreløbige tal lød på en stærk fremgang på 0,6 pct., hvilket de reviderede tal også gør. Men derudover kommer data for udviklingen i de enkelte eurozonelande, hvor det foreløbige BNP-tal kun vedrørte eurozonen som helhed. Detaljer om udviklingen på alle underposterne må vi vente på endnu en måned, men det vil være meget overraskende, hvis privatforbruget ikke har været den helt store motor for væksten. Næste uge bliver stille på nøgletalsfronten i Danmark. Danmarks Statistik udgiver onsdag BNP-indikatoren for 3. kvartal 2017, og vi forventer, at væksten i 3. kvartal vil ligge omkring nul, hvilket vi også vil forvente BNP-indikatoren fra Danmarks Statistik vil gøre. Renter 7 dage Niveau US 2Y +0,03 1,64% US 10Y +0,02 2,37% Tysk 10Y +0,02 0,39% Dansk 10Y +0,01 0,47% Råvarer 7 dage Niveau Guld +0,7% Olie (WTI) +5,3% 57 Metaller - 2,0% Opdateret per: 10. november Side 1 af 9

2 Indhold -Kun moderat stigning i inflationen som følge af den dyrere råolie... 2 Stadig masser af ledig kapacitet i mange lande... 3 Rosenrøde udsigter for eurozonens økonomi... 5 Dansk økonomi: Danmark er igen blevet rigere... 6 Oversigt over AL-Banks forventninger... 8 Kun moderat stigning i inflationen som følge af den dyrere råolie Prisen på råolie er steget til det højeste niveau i mere end to år, i grafen illustreret med prisudviklingen på Nordsøolie (Brent Oil) målt i euro. Den seneste prisstigning kommer efter rapporter om politisk uro i Saudi Arabien, som er en af verdens største olieproducenter. Højeste oliepris i to år Den umiddelbare tanke er, at den dyrere råolie vil føre til mere inflation og dermed presse obligationsrenterne op. Men i virkeligheden er det ret begrænset, hvad olieprisstigningerne betyder for inflationen med prisstigningerne, som de er indtil nu. Nedenfor er prisændringen på årsbasis for Brent Oil vist, målt i euro. Begrænset basiseffekt fra de seneste olieprisstigninger Side 2 af 9

3 Det er nemlig prisændringen på årsbasis, der indgår i målingen af inflation. Fremskrivningen er gjort ved at fastlåse den aktuelle oliepris et år frem i tiden. Selvfølgelig vil olieprisen IKKE være den samme det næste år som i dag, så det er kun en illustration af hvad nu, hvis. Desuden er det forbundet med særdeles stor usikkerhed at spå om den fremtidige udvikling i oliepriserne. Svært at se, at inflationen vender tilbage til 2 pct. foreløbigt Nogle metalpriser kan være steget, men det overordnede billede er meget stabilt Men: Givet det nuværende prisniveau på olie vil prisstigningstakten på årsbasis højest blive på 30 pct., hvor det af grafen fremgår, at prisstigningstakten var helt oppe over 100 pct. på årsbasis i starten af Dengang var inflationen i eurozonen på 2,0 pct. og er siden faldet til senest (oktober) 1,4 pct. I oktober lå olieprisen omtrent på samme niveau som året før. Energi udgør kun knapt 10 pct. af vægtgrundlaget i eurozonens forbrugerpristal, som inflationen beregnes på grundlag af, så derfor kan den seneste tids olieprisstigning kun trække marginalt opad i inflationen, og det endda mest fremme omkring midten af 2018, jævnfør grafen. Rolig prisudvikling på andre råvarer Prisudviklingen er også meget moderat på andre råvarer. Nedenfor er det prisudviklingen på råvarer til industrien og på landbrugsvarer, der er vist, igen målt i euro. Fra tid til anden skriver medierne om store prisstigninger på enkeltstående metaller, senest lithium, men det overordnede billede er, at råvareprisudviklingen fortsat er meget rolig, samlet set, til trods for den høje vækst i økonomien. Industrielle råvarer ligger aktuelt på niveau med sidste års råvarepriser, mens landbrugs-råvarer ligger knapt 15 pct. lavere. Lønudviklingen er afgørende Bundlinjen er, at hverken oliepriser eller andre råvarer trækker nævneværdigt op i inflationen i Europa i øjeblikket. Det store ryk op i inflationen kommer først, når lønningerne og/eller virksomhedernes marginer begynder at tage mærkbart til, og det er der ingen aktuelle tegn på. Det taler for, at inflationen forbliver grundlæggende lav i Europa indtil videre, og at obligationsrenterne dermed også forbliver grundlæggende lave. Stadig masser af ledig kapacitet i mange lande En anden måde at anskue risikoen for inflation på er ved at se på, hvor meget ledig kapacitet (mennesker og maskiner), der er i de største landes økonomier. Tankegan- Side 3 af 9

4 gen er, at så længe der er ledig kapacitet, er risikoen lille for, at inflationen begynder at tage mærkbart til. Ledig kapacitet i økonomien kan måles med output gap Et kvalificeret bud Hvad er output gap? Ledig kapacitet i en økonomi kan opgøres på mange måder. I det følgende er taget udgangspunkt i IMF s (Den Internationale Valutafond) opgørelse, hvor kapacitetsudnyttelsen måles for landets økonomi under ét. Begrebet kaldes også for landets output gap, og det måles som forskellen mellem landets faktiske BNP og dets potentielle BNP sat i forhold til det potentielle BNP i pct. Intuitivt er det forskellen mellem, hvad landets bruttonationalprodukt aktuelt er, og hvad det kunne være (det potentielle BNP ), hvis der var fuld beskæftigelse, fuld udnyttelse af produktionsapparatet osv. Opgørelsen skal dog tages med et gran salt, fordi ingen ved, hvad et lands potentielle BNP præcist er. IMF s bud må dog betegnes som et kvalificeret bud på tallet. Det skal også siges, at et lands potentielle BNP ikke skal opfattes som en stopbom på en godsbanegård: Økonomien kan sagtens vokse ud over sit potentiale. Et positivt output gap betyder, at landets faktiske BNP er større end det potentielle BNP, altså at økonomiens ledige kapacitet er brugt op, og at der er risiko for en overophedning af økonomien. Jo mere positivt, som output gap et er, desto større er risikoen for tiltagende inflation. Eksempelvis kan konkurrencen om arbejdskraften begynde at presse lønstigningstakten op. Et negativt output gab betyder omvendt, at der ikke er nogen overhængende risiko for tiltagende inflation, fordi der stadig er ledig kapacitet i økonomien. I grafikken nedenfor vises IMF s opgørelse af output gaps i 2016 for de største europæiske lande samt. USA og Japan. Kun meget få lande har et positivt output gap Kilde: Data fra IMF. Hvad siger tallene så? Tre af de viste lande har positivt output gap, heriblandt Tyskland. To andre store lande, USA og Storbritannien, opererer tæt på kapacitetsgrænsen. Derimod er der fortsat masser af ledig kapacitet i Japan og store europæiske økonomier som Frankrig, Italien og Spanien. Side 4 af 9

5 Risikoen for tiltagende inflation er derfor størst i Tyskland, og mindre i Japan og de andre store europæiske økonomier. Positivt output gap øger risikoen for tiltagende inflation Set fremad forventes det økonomiske opsving at fortsætte i år og i 2018, hvilket sandsynligvis betyder, at stadig flere lande vil bevæge sig op i gruppen af lande med positivt output gap. Det signalerer, at selv om inflationen er meget lav i dag, så kan det bestemt ikke afvises, at den på et tidspunkt begynder at tiltage mere mærkbart og i mange lande. Udviklingen i inflationen er en af de vigtigste samfundsøkonomiske størrelser at holde øje med, når holdbarheden af det nuværende opsving skal vurderes. Rosenrøde udsigter for eurozonens økonomi EU-Kommissionen har udsendt deres efterårsprognose for eurozonens økonomi til og med 2019, og bundlinjen er, at det går fantastisk godt med økonomien nu og de kommende år. Vækstforventningerne er blevet justeret op, og BNP-væksten holder sig omkring de 2 pct. p.a. de næste par år. Alle lande deltager i opsvinget. Inflationen forbliver lav på omkring 1,5 pct., og underskuddet på statsfinanserne har kurs på vej under 1 pct. af BNP for eurozonen som helhed. Det går fantastisk godt: Høj vækst og lav inflation Hovedtallene i Kommissionens prognose er (tallene i kursiv er fra deres forårsrapport): EU-Kommissionens prognose for eurozonen nov-17 maj-17 nov-17 maj-17 nov-17 maj-17 BNP-vækst 2,2% 1,7% 2,1% 1,8% 1,9% ny - privatforbrug 1,8% 1,5% 1,7% 1,6% 1,5% ny - off. forbrug 1,2% 1,5% 1,6% 1,5% 1,4% ny - investeringer 3,9% 2,9% 3,9% 3,5% 3,3% ny inflation 1,5% 1,6% 1,4% 1,3% 1,6% ny beskæftigelse 1,5% 1,2% 1,2% 1,1% 1,0% ny arbejdsløshed 9,1% 9,4% 8,5% 8,9% 7,9% ny off.saldo (% af BNP) -1,1% -1,4% -0,9% -1,3% -0,8% ny off.gæld (% af BNP) 89,3% 90,3% 87,2% 89,0% 85,2% ny Kilde: EU-Kommissionens efterårsrapport 2017 Væksten kommer udelukkende fra den indenlandske økonomi, dvs. privatforbrug og investeringer. Nettoeksporten leverer kun et marginalt vækstbidrag. Scenariet taler for grundlæggende lave obligationsrenter og giver desuden støtte til aktierne Kommissionen forventer, at inflationen forbliver grundlæggende lav i eurozonen, fordi lønstigningstakten forbliver lav, og det gælder selv i et højvækstland som Tyskland. Den fortsat meget lave lønstigningstakt forklarer kommissionen med, at forventningerne til fremtidens inflation er lave, hvilket også den amerikanske centralbank har fremført som årsag til den lave lønvækst derovre. På baggrund af den forventede fortsat lave inflation kan ECB tillade sig at føre en meget lempelig pengepolitik lang tid endnu, hvilket taler for et fortsat meget lavt obligationsrenteniveau i Europa (hvilket allerede afspejler sig i AL-Banks renteprognose). Desuden støttes aktiekurserne af den fortsatte fremgang i samfundsøkonomien. Side 5 af 9

6 Dansk økonomi: Danmark er igen blevet rigere De historiske tal er blevet trimmet op Danmark er igen blevet rigere Denne uge bød på en ny opjustering af den danske BNP-vækst, således at væksten for 2016 ramte 2 pct., hvilket er første gang siden finanskrisen. BNP-væksten blev opjusteret med 0,3 procentpoint i forhold til den seneste offentliggørelse. Det er især revisioner i nettoeksporten og investeringerne, der har medvirket til opjusteringen. Dansk eksport fortsætter nedturen i 2017 Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at industriproduktionen faldt med 4,2 pct. i september i forhold til august, når der tages højde for sæson- og prisudvikling. Sammenligner vi tredje kvartal med andet kvartal, er der tale om et fald på 3,8 pct. Overraskende sløv udvikling i eksporten Det er dårligt nyt for dansk økonomi og bekræfter vores anelser om, at væksten i tredje kvartal vil blive sløv. Særligt ser det ud til at ramme eksporten. Ser man på den del af industriens omsætning, der er eksportorienteret, har tredje kvartal ligget 3,3 pct. under foregående kvartal. Heller ikke den del af industrien, der fokuserer på vores indenlandske marked, har klaret sig godt. Her er der tale om et fald på 1 pct. i tredje kvartal sammenlignet med foregående kvartal. Ser man på, hvilke brancher. der driver denne udvikling, er det særligt medicinalindustrien, kemisk industri og olieraffinaderier samt maskinindustri, der hårdt ramt. Særligt disse sektorer er meget eksportorienterede. og ligeledes i industriproduktionen Selvom industriproduktionen svinger meget fra måned til måned, har tendensen været faldende gennem hele 2017, men vi kommer dog fra et historisk højt niveau i 2016, hvorfor fald ikke er unaturligt. Generelt er der altså tale om et dårligt tredje kvartal for dansk økonomi. Lægger vi dertil, at forhandlinger om registreringsafgiften satte bilsalget i stå i tredje kvartal, vil heller ikke forbruget kunne holde vækstlokomotivet i gang. Det kan undre, hvorfor de eksportorienterede erhverv er hårdest ramt. Kikker vi ud i resten af verden, går det rigtig godt, så der burde være plads til mere dansk eksport til udlandet. Størstedelen af industribarometrene for udlandet slår i disse måneder nye højderekorder, hvorfor vi også ville have forventet, at dette ville kunne mærkes herhjemme. Robust verdensøkonomi giver håb for eksporten Selvom tendensen i industriproduktionen er faldende, er niveauet stadig højt, og vi tror, at eksporten skal vokse i fremtiden som følge af en stærk verdensøkonomi. Et dårligt tredje kvartal vil ikke spolere 2017 som helhed, og vi forventer stadig, at væksten i 2017 vil ende på 2,3 pct., hvilket er det højeste i 10 år. Udenrigshandlen halter, men lys forude Ugen bød også på tal for den danske import og eksport for september. Tallene viser, at frem til september er vareeksporten er kommet i gang igen efter nogle måneders stilstand. I september måned steg vareeksporten med 1,4 pct. i forhold til den foregående måned. Dermed er vareeksporten steget med 1,5 pct. i tredje kvartal i forhold til 2. kvartal. Eksporten af tjenester er til gengæld faldet i 3. kvartal med 2,9 pct. Side 6 af 9

7 drevet af et fald i eksporten af søtransport. Faldet i tredje kvartal kommer dog efter en periode med stærk fremgang i tjenesteeksporten. Samlet set bekræfter tallene vores formodning om et lille fald i den samlede danske eksport i tredje kvartal, og koblet med en svag udvikling i privatforbruget tyder det på, at den samlede vækst i dansk økonomi (BNP) i tredje kvartal ligger lige omkring nulpunktet. Det er ikke imponerende, men husk på, at stilstanden i dansk BNP kommer efter fire kvartaler med høje vækstrater, og de fremadrettede indikatorer for dansk økonomi peger generelt opad for de kommende kvartaler. Ikke mindst eksporten ser ud til at gå bedre tider i møde. Opsvinget i Europa og USA har fået endnu mere fart på de seneste måneder, og konjunkturindikatorerne peger på stigende vækst globalt. Vi forventer, at det vil sætte yderligere gang i hjulene hos de danske eksportvirksomheder og være en vigtig faktor for væksten herhjemme næste år. Kalender Udgiver Udgivelse Periode Dato DST BNP-indikator 3. kvartal Side 7 af 9

8 Oversigt over AL-Banks forventninger 2016 faktisk 2017 forv forv. USA BNP-vækst 1,5 2¼ 2½ aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. Pengepolitisk rente 1,00-1,25 1,25-1,50 1,75-2,00 10-årig statsrente 2,38 2,50-2,75 2,75-3, faktisk 2017 forv forv. Eurozonen BNP-vækst 1,8 2 1¾ - 2 aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. Pengepolitisk rente (refi) 0,00 0,00 0,00 10-årig statsrente (tysk) 0,40 0,40-0,60 0,75-1, faktisk 2017 forv forv. Danmark BNP-vækst 1,7 2,2 1,8 aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. 10-årig statsrente 0,49 0,65-0,85 1,00-1,25 30-årig realkreditrente* 2,14 2,15-2,35 2,50-2,75 6 mdr s Cita -0,49-0, ,35-0, ,35 F3 (okt. 2020)* -0,27-0, ,20-0, ,20 F5 (juli 2022)* 0,126 0,10 0,20 0,10 0,20 Aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. Valuta USD pr. EUR 1,1639 1,15-1,20 1,10-1,15 CHF pr. EUR 1,1576 1,12-1,17 1,12-1,17 DKK pr. 100 EUR 744,20 743,5-745,0 744,5-745,5 DKK pr. 100 USD 639, DKK pr. 100 CHF 642, *): Der er ikke taget højde for kursskæring og bidrag. Renteprognosen er ikke nogen garanti for, hvordan renten udvikler sig i fremtiden og ændrer ikke på, at banken generelt anbefaler kurssikring af realkreditlån ved køb/salg af bolig og ved omlægning/tillægslån. Side 8 af 9

9 Nøgletal og begivenheder i perioden til Land A rt o g o ffentliggø relsestidspunkt P erio de Enhed Forventet i markedet Forrige periode M andag ITA sælger statsobligationer (11.00) USD offentligt budget (20:00) september mia. USD -8,0 Tirsdag Kina detailomsætning (03.00) oktober % år/år 10,5 10, Kina industriproduktion (03:00) oktober % år/år 6,3 6,6 Kina faste investeringer excl. landbrug (03:00) oktober % år/år 7,3 7,5 NOK BNP-tal (i alt / fastlandsøkonomien 08.00) 3.kvt.2017 % kvt/kvt 1,1 / 0,7 DEU BNP-tal (foreløbige, 08.00) 3.kvt.2017 % kvt/kvt og år/år 0,6 / 2,3 0,6 / 2,1 DEU inflation (endelige tal, 08.00) oktober % m/m og år/år -0,1/ 1,5-0,1/ 1,5 SPA inflation (endelige tal, 09.00) oktober % m/m og år/år 0,6 / 1,7 NL BNP-tal (06.30) 3.kvt.2017 % kvt/kvt og år/år 1,5 / 3,3 SEK inflation (09.30) oktober % m/m og år/år 0,1 / 2,1 SEK inflation (fast rente CPIF, 09.30) oktober % m/m og år/år 0,2 / 2,3 ITA BNP-tal (foreløbige, 10.00) 3.kvt.2017 % kvt/kvt og år/år 0,4 / 1,7 0,3 / 1,5 SPA salg af skatkammerbeviser (10.30) Portuga BNP-tal (10.30) 3.kvt.2017 % kvt/kvt og år/år 0,3 / 2,9 UK inflation (i alt / kerne, 10.30) oktober % år/år 3,2 / 2,9 3,0 / 2,7 UK House price Index (10.30) september % år/år 5,0 EUR industriproduktion (11.00) september % m/m og år/år -0,6 / 3,3 1,4 / 3,8 DEU ZEW-indekset (11.00) november indeks 18,1 17,6 GRE BNP-tal (foreløbige, 11.00) 3.kvt.2017 % år/år 0,5 / 0,8 EUR BNP-tal (11.00) 3.kvt.2017 % kvt/kvt og år/år 0,6 / 2,5 0,6 / 2,5 ITA Inflation (10.00) oktober % år/år 1,1 1,1 USD NFIB-indekset (12.00) oktober indeks 104,5 103,0 USD producentpriser (i alt / kerne, 14.30) oktober % m/m 0,1 / 0,2 0,4 / 0,4 Onsdag JPY BNP-tal (foreløbige, 00.50) 3.kvt.2017 % kvt/kvt 0,4 / 0,6 / 2, JPY Industriproduktion (endelige tal, 05:30) september % m/m & år/år -1,1 / 2,5 FRA inflation (08.45) oktober % m/m og år/år prelim: 0,1 / 1,2 UK arbejdsløshed (10.30) oktober %/ ændring ,3 / 4,3 / 1,7k EUR handelsbalance (11.00) september mia. EUR 24,9 21,6 Portuga sælger skatkammerbeviser (10.30) USD inflation (i alt/kerne, 14.30) oktober % m/m 0,1 / 0,2 0,5 / 0,1 USD Empire State M anufacturing Survey (14.30) november indeks 25,8 30,2 USD detailomsætning (i alt/excl. biler, 13.30) oktober % m/m 0,1 / 0,2 1,6 / 1,0 USD business inventories (16.00) juni % m/m 0,2 0,7 USD udlandets køb af US-værdipapirer (22.00) september mia. USD Torsdag EUR nyregistrerede biler (08.00) oktober % år/år -2, UK detailomsætning (10.30) oktober % m/m og år/år 0,1 / -0,6-0,8 / 1,2 SPA sælger statsobligationer (10.30) EUR inflation (endelige tal, i alt / kerne, 11.00) oktober % år/år 1,4 / 0,9 prelim: 1,5 / 0,9 USD jobless claims (14.30) ugetal 1000 pers. 239k USD Philadelphia Fed-indekset (14.30) november indeks 24,0 27,9 USD importpriser (14.30) oktober % m/m og år/år 0,4 / 0,7 / 2,7 USD industriproduktion (15.15) september % m/m og år/år 0,4 / 0,3 / USD NAHB's Housing M arket Index (16.00) november indeks Fredag EUR betalingsbalance (10.00) september / senmia. EUR 33, EUR byggeri og anlæg (11.00) september % m/m og år/år -0,2 / 1,6 USD Byggetilladelser (14.30) oktober k 1.225k USD Påbegyndt byggeri (14.30) oktober k 1.127k Redigeret af chefanalytiker Bjarne Kim Kogut, Børsområdet. Tlf bjk@al-bank.dk. Dette materiale er udarbejdet af Arbejdernes Landsbank, som generel information til personlig brug. Anbefalinger skal ikke opfattes som hverken tilbud om eller opfordring til køb eller salg af de pågældende papirer, tjenesteydelser mv. Materialet er alene udarbejdet på basis af offentligt tilgængeligt materiale. Banken har omhyggeligt søgt at sikre sig, at materialet er korrekt og retvisende. Banken påtager sig intet ansvar for materialets nøjagtighed eller fuldkommenhed. De oplysninger, der er anført, kan have ændret sig i forhold til produktionstidspunktet, ligesom informationen ikke tager udgangspunkt i eller er tilpasset nogen kunders personlige forhold. Derfor opfordrer vi dig til at indhente yderligere og/eller opdateret information i banken. Arbejdernes Landsbank samt medarbejdere i banken kan have positioner i eller foretage køb eller salg mv. af de værdipapirer, som er omtalt. Side 9 af 9