Prædiken til 1.s.i fasten søndag d. 22. februar 2015 v/ Brian Christensen. Fjellerup valgmenighed og Lemvig Bykirke

Prædiken til 1.s.i fasten søndag d. 22. februar 2015 v/ Brian Christensen. Fjellerup valgmenighed og Lemvig Bykirke Tekst: 1 mos 3,1-19; Matt 4,1-11 Så blev Jesus af Ånden ført ud i ørkenen for at fristes af Djævelen. v2 Og da han havde fastet i fyrre dage og fyrre nætter, led han til sidst sult. v3 Og fristeren kom og sagde til ham:»hvis du er Guds søn, så sig, at stenene her skal blive til brød.«v4 Men han svarede:»der står skrevet: Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund. «v5 Da tog Djævelen ham med til den hellige by, stillede ham på templets tinde v6 og sagde til ham:»hvis du er Guds søn, så styrt dig ned. For der står skrevet: Han vil give sine engle befaling, og de skal bære dig på hænder, så du ikke støder din fod på nogen sten.«v7 Jesus sagde til ham:»der står også skrevet: Du må ikke udæske Herren din Gud. «

v8 Igen tog Djævelen ham med sig, denne gang til et meget højt bjerg, og viste ham alle verdens riger og deres herlighed v9 og sagde til ham:»alt dette vil jeg give dig, hvis du vil kaste dig ned og tilbede mig.«v10 Da svarede Jesus ham:»vig bort, Satan! For der står skrevet: Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene. «v11 Da forlod Djævelen ham, og se, der kom engle og sørgede for ham.

Gud er ubeskrivelig. Større end vor forstand, visere end vores visdom, mægtigere end vore kræfter. Uendelig forunderlig fantastisk. Jo mere vi lærer ham at kende, jo nærmere kommer vi det sande liv. For Guds ord giver liv. Vi skal leve af hvert ord, der udgår af hans mund. Den russiske kosmonaut Jurij Gagarin blev kendt som det første menneske i rummet i 1961. Nu arbejdes der i hærdigt på at skabe en ny form for turisme, hvor man kan købe sig til en smuttur til rummet for nogle millioner kroner. Det kunne nu også være ret spændende, selvom man nok ikke skal have højdeskræk. Dengang Gagarin som den første var i rummet, skal han have sagt: Der er ikke nogen Gud heroppe man har ganske vist ikke fundet citatet i lydoptagelserne fra hans tur, men det passede meget godt med den ideologi, der var i det ateistiske Sovjetunionen på den tid.

Gud var ikke oppe i rummet, altså har vi bevist at Gud ikke findes. Det kan vi jo godt grine af, for selvfølgelig kan man ikke tage et eller andet sted hen på jorden eller i universet 100 lysår herfra og banke på Guds port. (Klik: Hvor bor Gud) Men det ville have været endnu mere tåbeligt, hvis russerne havde sendte en ubåd ned i bunden af Marianergraven, det dybeste sted i verdenshavene (11 km) og konstaterede det samme: Gud er her ikke, altså findes Gud ikke? Hvorfor var det mere tåbeligt? Jo, vi tror jo ikke at Gud er nede i jorden eller i havet. Så selvom Gud hverken bor et bestemt sted oppe eller nede, så har alle mennesker en forestilling om at Gud mere er oppe end at han er nede. Vi siger, at Gud er i det høje, i himlen, over os. Og vi finder bekræftelse på det i bibelen: Da Jesus blev døbt åbnede himlene over ham og ved forklarelsen på bjerget kom der en lysende sky og Jesus blev løftet op fra jorden på Kristi Himmelfarts dag.

Når vi henvender os til Gud, så ser vi ofte op, vi kan løfte vore hænder op, når vi lovpriser Gud. Samtidig så siger vi i Fadervor: Vor Far, du som er i himlene altså ikke bare himlen, som et sted over os, men himlene, som egentlig betyder overalt, hvor Guds rige er. Gud er ikke bare et sted. Han er til stede overalt i det skabte og puster livsånde i os hvert øjeblik og gennemtrænger alt og alle, så vi ikke kan være noget sted, hvor Gud ikke også er til stede. Prøv bare at læs Sl 139. Grunden til at vi skal begynde med nogle tanker om i hvilken retning Gud befinder sig, er at vi skal have styrket vores orienterings-sans i dag. Vi skal se på de retninger vi kan bevæger os i som kristne. Det skal vi for at finde svar på det et meget aktuelt spørgsmål. Et spørgsmål, der på forskellig vis optager næsten alle danskere.

Nemlig: Hvordan får jeg et godt liv? Det spørgsmål er langt de fleste optaget af, faktisk hver dag det er jeg også selv. Hvordan får jeg et godt liv? Det vil sige: Man søger efter svar på, hvordan man får et længere liv. Og der er mange der stå i kø for at svare: De skal dyrke motion. Drop rygning. Spis sundt. Lev langsomt uden stress. Få en god uddannelse. Eller man søger svar på, hvordan man får et liv der føles godt og svaret er vi skal have økonomisk vækst, så vi kan nyde livet og ikke mangle noget, vi skal have gode oplevelser, arbejde og nære relationer. Jo, der er mange svar og mange mennesker gør sig tanker om det. Vi vil altså stille det samme spørgsmål, men ikke søge svaret hos kloge mennesker, men i Guds ord. Vi vil spørge Gud om, hvordan vi får et godt liv. Og det vil han meget gerne svare på. For det er hans højeste ønske at give os det bedste liv her på jorden og det længste liv man kan forstille sig nemlig et evigt liv på den nye jord.

Guds svar på vores spørgsmål får vi i Guds ord. Guds ord giver liv, viser os vej til det gode, sande liv for ethvert menneske. 1. del Den første retning, som Gud viser os til det gode liv er ind. Kom ind, kom indenfor Det er et godt ord. Det rummer varme og hygge. Det dufter af hjem. Og det er lige præcis, hvad Gud siger til os. Kom indenfor - det er Guds invitation til os. Siden syndefaldets dage, hvor Gud måtte forvise Adam og Eva fra Edens have, fordi de faldt for djævelens fristelse, så har Gud ønsket at genoprette fællesskabet med mennesker. Derfor havde han allerede fra begyndelsen sin plan for menneskers frelse klar; Han ville sende sin søn til denne verden for at befri os fra syndens magt og Satans herredømme. Da Jesus blev menneske og begyndte at forkynde og samle disciple omkring sig, så havde han et klart

budskab. Omvend jer og kom indenfor i Guds rige og han fortalte lignelser om bryllupsfester, så man ikke var i tvivl om at Gud inviterer os til fest og om Den fortabte søn, der gør det klart for os, at Gud bare venter på at vi skal komme hjem, så han kan holde fest for os. Vi er elsket af vores himmelske far. Elsket uendelig højt. I søndags, fastelavns søndag, hørte vi om Jesu dåb og det kan måske godt undre os at Jesus blev døbt, for han havde jo ikke nogle synder at bekende. Men der var en dybere mening med Jesu dåb det var et forbillede for os på, hvordan livet med Gud begynder. Livet som kristen begynder med dåben, begynder med en fødsel ind i Guds rige. Vi kan ikke selv gå derind ingen kan tiltvinge sig adgang til Guds rige med magt eller med fromme gerninger eller på nogen som helst måde. Vi kan kun komme ind i Guds rige ved at blev født på ny, men vand og ånd. Dåben er kristenlivets begyndelse og det er så fantastisk

Vi fødes ind i Guds rige. Ind i Guds familie. Ind i Guds faderfavn. I Guds favn er vores hjem. Ved dåben modtager vi syndernes forladelse, vi får Helligånden som gave, vi får det evige liv, vi får hele den himmelske verdens åndelige velsignelse. Her får vi del i Jesu død og opstandelse og som Adam og Eva kunne bade i de krystalklare floder i Edens haver, sådan kan vi bade i Guds nåde, i Livets vand og bare være hos Ham. Helt fra begyndelsen er vi inde i Guds favn, i Guds hjerte. Her ser vi den allervigtigste retning, som et kristent menneske skal bevæge sig i for at bevare det gode liv, det evige liv. Retningen ind til Guds hjerte, hvor nåden er uendelig og det nye liv fuldkomment. 2. del Efter Jesu dåb. Efter de forunderlige ord, der lød fra Himlen: Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag, som Mattæus fortæller om i slutningen af sit 3. kapitel, så kommer kapitel 4 vers 1:

Så blev Jesus af Ånden ført ud i ørkenen for at fristes af Djævelen. Fra den hjemlige varme og de forunderlige ord fra himlen, så føres Jesus ud i ørkenen. Ud. Det er den næste retning vi skal se på. At vi som kristne må bevæge os ud i verden, hvor der er prøvelser og fristelser. Vi kan spørge hvorfor Gud førte Jesus ud men svaret er: Det ved vi ikke. Der kommer ingen forklaring, men blot en konstatering: Det var Gud der førte Jesus derud. Derude i ørkenen fastede Jesus, frivilligt selvfølgelig, for at forberede sig på sin tjeneste og da han havde fastet i 40 dage blev han fristet af Satan. Jesus var altså ude i ødemarken, der hvor der er tørt og ugæstfrit, alene. Derude fristes han til at vende Gud ryggen og i stedet adlyde djævelen. Var det en reel fristelse kunne han som Guds søn have valgt at tilbede Djævelen? Ja, ellers var Jesu lydighed jo blot et spil for galleriet det var ægte, blodig alvor, med livet som indsats.

På den måde var Jesu prøvelse og fristelse i ørkenen et forbillede for os på, hvordan vi kan møde de prøvelser og fristelser, som vi står over for. Vi får som sagt ingen forklaring på, hvorfor det her skete for Jesus ligesom vi heller ikke får nogen forklaring på den lidelse eller prøvelse, som vi oplever i vores liv. Men lad os lige standse ved, hvordan det sker. Det sker altså ved at Gud aktivt handler og fører Jesus ud i ørkenen. Det får os jo til at spørge: Når vi oplever noget svært og måske forfærdeligt i vores liv, når vi virkelig føler at vi er ude (ude, hvor vi ikke kan bunde) er det så Gud der gør det? Er det Gud der tager initiativet? Nej, det kan vi ikke sige. Gud tager ikke initiativet til alt det som sker i verden vi lever efter syndefaldet, i en verden der er præget af de konsekvenser som det har fået at døden og synden er kommet ind i verden.

Når mennesker oplever sygdomme eller naturkatastrofer eller at kroppen bliver gammel og skrøbelig, så er det vilkår som vi lever under i denne verden. Eller når Omar ben idiot skyder mennesker ned med koldt blod i København, så er det ikke Gud der fik ham til det alverdens onde uhyrligheder, krig, vold og terror har mennesker og dæmonerne ansvaret for, det skal vi ikke give Gud skylden for. Men kan Gud ikke standse det onde og forhindre det i at ske? Jo, det kan Gud og det gør han gang på gang. Gud hører bønnen for den som er syg eller den som er ensom eller hjælpeløs han er særligt hos dem i denne verden som har det svært. Det sker faktisk at Gud standser det onde og Jesus lærer sine disciple at bede Gud om at befri os fra det onde. Han gør det ikke hver gang. Nej. Men Gud er ikke vores modstander. Han er vores hjælper, vores trøst og styrke. Men vi må acceptere at vi er i en verden, hvor det onde stadig findes og skulle Gud standse enhver voldsmand eller helbrede enhver dødende, så var det nødvendigt at gøre en ende på denne verden.

Og det vil han gøre engang, men han har altså ikke gjort det endnu vi håber og venter på den dag, hvor han skaber alting nyt og der ikke skal være mørke mere jorden. Mens vi venter, så oplever vi som kristne at være det samme sted som Jesus var ude i ørkenen, ude i prøvelsen, hvor vores tro prøves og vi udfordres af Djævelen. Vi ved ikke, hvorfor vi er der eller hvordan vi er havnet der. Derude er der to veje at gå. Ligesom der var to muligheder for Adam og Eva spis eller lad være. Vær tro eller utro. Lyt til Guds stemme eller til Fristeren. Hvad skal vi vælge? Ja, det burde jo ikke være svært. For den ene veje giver liv, mens den anden vej giver død. Lytter vi til Guds stemme og lader vi os vejlede af Hans ord, så finder vi det gode og sande liv et liv, som er fuldstændig fantastisk og forunderligt.

Lytter vi til den Ondes stemme, så bliver vores liv overfladisk, forkrøblet og forbandet. Men hvorfor er det så så svært? Hvis I nu ser de to døre her i rummet og den ene fører til liv og den anden til død og Jesus stod ved den ene og Djævelen ved den anden, så var det jo nemt nok. Men hvis der stod to tjenere i ens tøj og man fik at vide at de kun kunne svare ja eller nej og at ham ved dødens dør altid løj og at ham ved livets dør altid sagde sandheden, så var det noget mere vanskeligt. Vi ved ikke hvilken dør der er livets dør. Spørger du ham ved livet dør om det var livets dør, så ville han sige ja. Spurgte du den anden tjener, som løj, så ville han også påstå at hans dør var livets dør. Og det er jo problemet for os. Satan lyver og bilder os ind at det vil gå os så godt, hvis vi lytter til Ham (I skal da ikke dø, sagde slangen) og han forklæder sig, så vi forblændes af materielle gode, af magtens sødme, af utroskabens lokkende følelser.

Når vi er derude, hvor vi fristes, så kan vi ikke stole på vores egne følelser. Hvad der føles godt er ikke altid godt. I stedet skal vi stole på Guds ord. Vi skal fordybe os i Guds ord og den vejledning til det gode liv, som vi får der. For at kunne gøre det, så behøver vi ikke være gode til at løse gåder, men vi skal stole på Gud. Men inden I får grå hår i hovedet, så lad os da lige løse den her. For at finde den rigtige dør skal vi spørge: Vil den anden tjener sige, at din dør er livets dør? Tjeneren foran dødens dør vil lyve og sig Ja. Tjeneren foran livets dør vil tale sandt og sige Nej. Men som sagt det kommer ikke an på vores fornuft eller om vi er gode til at løse gåder - for at vælge det gode, når vi fristes kræves der det af os, at vi vil søge Gud og hente vores hjælp hos ham. Og den hjælp giver Gud tit gennem samtaler med andre mennesker.

3. del. Ind ud ned. Djævelen ville have at Jesus skulle kaste sig ned og tilbede Ham. Men Jesus ville kun tilbede Herren. Hvordan tilbeder vi Gud? Hvilken kropsstilling hører til at tilbede? Når det gælder lovsang, så kan man registrere en vis ændring fra siddende lovsang på kirkebænke og stole i missionshuset til stående, hænderløftende, ja dansende lovsang til lovsangsfester. Jeg tror ikke der er en rigtig måde at lovsynge på, det handler om, hvordan man gerne vil udtrykke sin glæde over Gud. Til gengæld tror jeg, at der er en dyb hemmelighed gemt i det at bøje sig ned for Gud. Da Peter oplever Jesus gøre et under, så han får båden fuld af fisk, så kaster han sig ned for Jesus, fordi han her møder en guddommelig magt. Når kristne i generationer har knælet ned og modtaget nadveren, så udtrykker det taknemmelig og ydmyghed.

Eller når man til bedemøder eller i sin aftenbøn har siddet på knæ, så er det for at vise sin afhængighed af Gud. Hjemme i vores stue har jeg fået mig et lille hjemmealter, hvor jeg kan tænde et lys og knæle ned og læse i bibelen og bede. Det minder mig om min relation til Gud. Han er Gud og jeg er menneske. Og det er jo ikke kun i kirkelige kredse, at man knæler ned. Den der ønsker at fri til sin udkårne, går på knæ og udtrykker sin kærlighed. Når kongen i gamle dage kårede en mand til ridder og livslang tjeneste for kongen, så faldt ridderen på knæ. Det kan godt være at vi har fået lidt sværere ved at bøje knæerne i vor tid, men det er en vigtig øvelse. Bøj dig ned for Herren. Tilbed og tjen Ham alene. Afslutning Det sidste ord vi skal have med i dag er ordet: Med. For Jesus var ikke alene i ørkenen. Ånden var med ham.

Han var jo blevet fyldt af Guds Ånd og den var ham til trøst og visdom og velsignelse. Vi er heller ikke alene. Jesus gav det løfte til sine disciple, at han vil være med dem, hver eneste dag indtil verdens ende. Ikke hver anden dag eller når han lige fik tid. Nej, hver dag, hvert øjeblik. Når vi skal kæmpe mod det onde i denne verden, for det skal vi. Når vi fristes i denne verden, for det blir vi. Så skal vi stole på Ham, som går med os. Den kamp vi skal kæmpe, vil Jesus kæmpe med os, ved siden af os og i os. Paulus skriver om det i brevet til menigheden i Efesus. Vær stærke i Herren og i hans mægtige styrke. Og så taler han om, hvordan vi skal iføre os den beskyttelse og de våben, som Gud udruster os med. Sandheden. Retfærdigheden. Guds ord. Troen. Dengang politiet i sidste weekend skulle udrustes til terrorbekæmpelse, så var der ikke skudsikre veste nok til alle i de rigtige størrelser ikke så smart, men nu er der vist bevilget penge til det.

Vi har skudsikre veste på der passer præcis, så vi kan forsvare os mod alle den ondes kugler og angreb. For Gud i det høje er med os her i det lave og han har allerede vundet kampen for os. Jesus har besejret den onde og han har givet os del i sejren. Derfor skal vi holde os til Ham. Han giver det gode og sande liv det liv som Adam og Eva mistede adgangen til, det får vi nu ved tro på Jesus. Fanstastisk. Forunderligt. Ikke til at forstå men vi kan netop tro det og leve på det. Ind ud ned med Guds ord viser os den retning vi skal gå. Det er den vej, der giver liv og vækst. Amen.