Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet

Relaterede dokumenter
EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Christian Ege og Leif Bach Jørgensen

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug?

Samfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima

Vand, miljø, klima, natur

Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark?

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Grøn Vækst. v. Direktør Miljø & Energi, Niels Peter Nørring. Debatmøde om Planteproduktion i Danmark November 2010

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Regeringens plan for Grøn vækst

Efter Natur- og Landbrugskommissionen? Målrettet regulering, vækst og begejstring

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN

Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering. V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget. Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!

Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet

Tak for invitationen til at deltage i jeres plantekongres. Programmet ser ud til at være spændende og udbytterigt.

4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer

Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget?

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Muligheder for et drivhusgasneutralt

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Grøn Vækst. April Regeringen

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Regeringen. Vandmiljøplan III 2004

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Miljø- klima- og landbrugsmæssige effekter CAMILLA K. DAMGAARD ØKONOMISEMINAR 11. DEC 2017

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Temadag, Brancheforeningen for biogas 7. marts 2017 Camilla K. Damgaard, NIRAS

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Den forventede udvikling frem til 2015

Landbrugsbidrag til klimagasreduktion Omkostningseffektive virkemidler

AGWAPLAN Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark

Afvanding fra miljøperspektiv i Danmark. Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom

Muligheder ved samspil med biogas

Hvad er Biogas? Knud Tybirk

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

Miljøudvalget MIU Alm.del Bilag 256 Offentligt. Den store Acceleration kan det fortsætte?

Jordbrugets potentiale som energileverandør

Randzoner status på implementering. Peter Ritzau Eigaard NaturErhvervstyrelsen

Disposition. Grøn vækststrategi for DK. Grøn vækst og planlægning i det åbne land. Hvilke muligheder og rammer?

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12.

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Landbruget kan producere sig ud af klimakravene ved at levere mere biomasse til energi. Uffe Jørgensen

Landsbyernes fremtid. 25 april 2019

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug.

Svendborg, 19. maj bæredygtig? Leif Bach Jørgensen

DET ØKOLOGISKE RAD FREMTIDENS MILJØ SKABES I DAG 30. marts 2011 Landbrugets miljøproblemer kan nedbringes

Sammenfatning. Fremtidens landbrug væsentlige pointer. Det Økologiske Råd

Vandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand

National strategi for biogas

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit

Opfølgning på Grøn Vækst i kommuneplanlægningen. - Store husdyrbrug. - Store fælles biogasanlæg - Energiafgrøder

Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?

Fremtidens landbrug i Odder Kommune i balance med natur og miljø

Københavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf)

Biogasbranchen: Biogas gør økonomien cirkulær - Altinget: forsyning. Biogasbranchen: Biogas gør økonomien cirkulær

Klimaplan Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Afgrøder til biogasanlæg

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget KEB alm. del Bilag 48 Offentligt. Grøn Vækst. April Regeringen

Projekt Biogas og Miljø

Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H.

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

Biogassens rolle i det danske energimiks - nu og fremover

AARHUS UNIVERSITY. Landbrugets rolle i klimakampen. Professor Jørgen E. Olesen TATION

Analysen er udarbejdet af fremtidsforsker, Ph.d. Jesper Bo Jensen og fremtidsforsker cand.scient.pol. Marianne Levinsen

Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug

Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding. Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Bilag 5 - Faktaark artikel 68

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Fælles løsninger - for natur og landbrug. René Lund Chetronoch, formand for DN Svendborg

Danmarks klimaudfordringer. på tung transport. Gastekniske Dage d Christian Ege

Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab. v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november

PESTICIDHANDLINGSPLAN II

Aftale om Vandmiljøplan III mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne.

Proteinproduktion i Limfjordsoplandet - Er det løsningen på både vandmiljøudfordring og økologiens særlige udfordringer?

Miljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug

LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES

KLIMASTRATEGI FOR ØKOLOGISK JORDBRUG. Målsætninger, indsatsområder og virkemidler for bedre klimabeskyttelse med økologisk jordbrug

Evaluering af målopfyldelse og anvendte virkemidler i Pesticidplan

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030

Statusnotat: Biogasanlæg

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Den danske situation og forudsætninger

Landsudvalget for Planteproduktion. Strategi 2013

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF Alm.del Bilag 154 Offentligt

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Disposition. Grøn vækststrategi for DK. Grøn vækst og planlægning i det åbne land. Hvilke muligheder og rammer?

Transkript:

Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet v/ Michael Brockenhuus-Schack Formand for landsudvalget for Planteproduktion H:\BBI\oplæg - talepunkter\mbs - pl.ppt 1 12.01.2009

Grøn vækst Regeringen ønsker en Grøn Vækstvision, der forener et højt niveau for miljø- og naturbeskyttelse med en moderne og konkurrencedygtig landbrugsproduktion Prioriteret mål: Danmark skal bibeholde sin status som et af verdens førende fødevareindustrielle centre H:\BBI\oplæg - talepunkter\mbs - pl.ppt 2 12.01.2009

Grøn Vækst Landbrugets vision Fortsat stor landbrugsproduktion med udviklingsmuligheder i kombination med at de samfundsmæssige ønsker om miljø, natur, klima og vedvarende energi imødekommes Det kræver 1. At der skabes udviklingsmuligheder frem for flere snærende bånd 2. At bidrag til miljø, klima og vedvarende energi bliver til forretningsmuligheder - og ikke begrænsninger 3. Respekt for at dansk landbrug og fødevareindustrien lever i en benhård international konkurrence H:\BBI\oplæg - talepunkter\mbs - pl.ppt 3 12.01.2009

Målrettet indsats og udnyttelse af synergier Generel regulering: Smertegrænsen er nået Omkostningseffektive løsninger er nødvendige De store gevinster kan ofte nås i små risikoområder Skærpet indsats dér, hvor det batter Mulighed for at dyrke optimalt i robuste områder Win-win: Både miljø og landbrug kan nå mål Synergi miljø, natur, energi Intelligente løsninger kan sikre opfyldelse af flere mål på én gang H:\BBI\oplæg - talepunkter\mbs - pl.ppt 4 12.01.2009

Indeks 1985=100 100 Indsatsen på miljøområdet har givet resultater. Men yderligere resultater kræver nye løsningsmetoder 75 50 25 0 H:\BBI\oplæg - talepunkter\mbs - pl.ppt 5 12.01.2009 Kvælstof Fosfor Ammoniak overskud overskud udslip

Dansk Landbrugs forslag 1. Jord tages ud af drift eller dyrkningen ændres 2. Fiberfraktionen fra husdyrgødningen forbrændes 3. Gylle sendes igennem biogasanlæg 4. Større produktion af biomasse til energi H:\BBI\oplæg - talepunkter\mbs - pl.ppt 6 12.01.2009

Forslag 1 Mere ekstensiv drift af den sårbare jord eller udtagning af f.eks. 50.000 ha Gevinster Mindre kvælstof Mindre fosfor Mindre udledning af drivhusgasser Mere natur og biodiversitet Mindre påvirkning fra pesticider Virkemidler MVJ-ordning og fleksibilitet for den enkelte bedrift - ex. mulighed for at flytte kvælstof til den robuste jord Mulighed for forbrænding af husdyrgødningen Central styring af og ensartethed i udtagningen H:\BBI\oplæg - talepunkter\mbs - pl.ppt 7 12.01.2009

Forslag 2 Udnyt husdyrgødningen til energi ved at forbrænde fiberfraktionen Gevinster Bedre vandmiljø Reduceret udvaskning af kvælstof med 5-7.000 t om året Mindre udledning af drivhusgasser i kombination med biogasanlæg Lettere at leve op til harmonireglerne hvis mulighed for at fuldgøde med den flydende gyllefraktion Virkemidler Kompenserende ordning for affaldsafgiften ved forbrænding - ex. som et miljøtilskud, der svarer til forbrændingsafgiften, og investeringstilskud. Udbygning af biogasproduktionen H:\BBI\oplæg - talepunkter\mbs - pl.ppt 8 12.01.2009

Forslag 3 Gylle sendes igennem et biogasanlæg Gevinster Væsentlig reduktion i udledning af metan og lattergas Mindre lugtgener Produktion af grøn energi Understøtning af den økologiske produktion Virkemidler Plan for placering af biogasanlæggene. For mindst mulig CO2-udledning bør anlæg placeres tæt på husdyrbedrifterne Økonomisk incitament der gør biogasproduktion attraktivt og understøtter potentialet - som man har understøttet produktionen af vindenergi Justering af varmeforsyningsloven og mulighed for at koble anlæggene på naturgasnettet for optimal udnyttelse af energien H:\BBI\oplæg - talepunkter\mbs - pl.ppt 9 12.01.2009

Forslag 4 Mere vedvarende energi fra biomasse - ex. pil, halm, slæt og skovrejsning Gevinster Mere natur Mindre belastning fra pesticider Bedre vandmiljø pga. lavere udvaskning - slæt og pil binder kvælstof bedre til jorden Produktion af grøn energi Virkemidler Rentable afregningspriser Klare regler for hvor biomassen tages fra H:\BBI\oplæg - talepunkter\mbs - pl.ppt 10 12.01.2009

Med andre ord: Forslag der udnytter synergien mellem mulige løsninger på miljø-, klima- og naturområdet Miljø Natur Klima - og via målrettede og sammentænkte virkemidler giver landbruget mulighed for bidrage til løsningen af de samfundsmæssigt højt prioriterede udfordringer H:\BBI\oplæg - talepunkter\mbs - pl.ppt 11 12.01.2009

Landbrugets brug af pesticider - Et andet eksempel på behovet for målrettede virkemidler Fokus på miljøbelastning i stedet for behandlingshyppighed Flere arealer med lav/ingen pesticidanvendelse, mod optimal anvendelse på resten Incitamenter, der sikrer randzoner langs målsatte vandløb og søer Krav til sprøjteudstyr, afdriftsdæmpende dyser mv. og obligatorisk syn hvert 4. år Fokus på bedre varsling, vurdering af sprøjtebehov og brush-up kurser for sprøjteførere Minimere punktkildeforurening via opstrammende procedurer for rengøring og påfyldning af sprøjter H:\BBI\oplæg - talepunkter\mbs - pl.ppt 12 12.01.2009

H:\BBI\oplæg - talepunkter\mbs - pl.ppt 13 12.01.2009