2011/2012 Undervisningsevaluering i friskolen

2011/2012 Undervisningsevaluering i friskolen Gitte Jørgensen Glamsbjerg Fri- og Efterskole 2011/2012

Indhold Dansk Dansk i indskolingen Dansk i mellemgruppen Dansk i overbygningen Engelsk Engelsk på mellemtrinnet Engelsk i overbygningen Tysk Tysk Fortælling og historie Fortælling Samfundsfag Samfundsfag i overbygningen Matematik Matematik i indskolingen Matematik i mellemgruppen Matematik i overbygningen Geografi Geografi i 7. kl. Geografi i 8. kl. Geografi i 9. kl. Biologi Biologi i 7. og 8. kl. Biologi i 9. kl. Natur/Teknik Fysik/Kemi Fysik/Kemi i 8. kl. Fysik/Kemi i 9. kl. Hjemkundskab Hjemkundskab på mellemtrinnet Hjemkundskab som valgfag i overbygningen

Dansk i 2. klasse Målet for den daglige danskundervisning tager naturligvis udgangspunkt i Fælles Mål. Der ud over er det et centralt mål, at eleverne oplever undervisningen som relevant i deres liv, samt at de lærer at udvikle sig i fællesskabet. Udgangspunktet for den almindelige danskundervisning er Den Første Læsning 2 + arbejdsbog. Læsebogen er struktureret og overskuelig, hvilket sikre en god og stabil læseundervisning. Opgaverne er af både retstavningsmæssig analyserende karakter. Derudover arbejder vi med håndskriften i skrivebogen og grammatik (ordklasser) i Ekstrabogen. I det omfang der er plads til det, inddrager jeg undervisningsmateriale, der er opbygget over en tekst + (cooperative learning-)opgaver (f.eks. Aladdin og Kare Omar) Én time om ugen (mandag) er forbeholdt læsning: Vi læsetræner og går på biblioteket. Én time om ugen (torsdag) er forbeholdt skrivning: Vi skriver i logbog, som ud over at træne børnenes skrivefærdigheder også fungerer som evalueringsværktøj. Emneugerne i år er: uge 46: fælles Solhus-emneuge (trivsel ud fra historien om Mads) uge 9-10: musicalion (dronning Margrethe d. 1.) uge 17: N/T-uge (geografi - Danmark) Arbejdsmetoder og arbejdsformer: Cooperative learning = Læring gennem samarbejde (= STOR UDFORDRING!) Undervisningsdifferentiering = undervisningen "går på to ben"; det fælles udgangspunkt og den individuelle udfordring. Ellers en god vekselvirkning mellem klasseundervisning, pararbejde og arbejde alene på eget niveau. "Når et barn møder i skole den første skoledag, er det også mødet med et tvunget fællesskab, som barnet sandsynligvis skal være en del af de næste mange år. Dette tvungne fællesskab er også et forpligtende fællesskab, og de forpligtelser, der ligger i børnegruppens fællesskab, er det vigtigt at få bragt på banen både i forhold til forældrene og i forhold til eleverne" Rummelige Fællesskaber Solhuset: Vi prøver, så vidt det er muligt, at følge op på følelsen af den samhørighed, der opstår ved, at hele huset går i SFO sammen. Dvs at vi i de fleste emneuger og på enkelte dage (skovløb, motionsdag, juleklippedag, fastelavn, koloni mm) lægger stor vægt på, at vi er sammen som Solhus. Der ud over tager vi fat i konflikterne, så snart de opstår. Klassen: Børnene i 2. klasse er meget forskellige, og det skal de have lov til at være. Det vigtigste sociale mål er at lære eleverne, at de skal acceptere og værdsætte disse forskelligheder. Dette gøres ikke (kun) ved skænd men i højere grad ved, at de voksne omkring dem - lærere, pædagoger og forældre - optræder som gode rollemodeller. I øvrigt er der kun én social regel i 2. klasse, og det er, at man i skoletiden ikke må sige nej, hvis andre gerne vil være med i en leg.

Evaluering: Det er meget svært at nå samtalen med det enkelte barn i skolen - 21 børn i klassen giver ikke overvældende tid til den enkelte. I vores morgenrunder når jeg altid at opnå daglig kontakt med det enkelte barn - en tidskrævende men givende investering. Og vi evaluerer altid sammen i slutningen af et emne. I år videreudvikles logbogen til ikke kun at være en dagbog, men også et evalueringsredskab. I 2. klasse vil jeg gerne nå evalueringen med det enkelte barn, så det må jeg se på, hvordan jeg får mig skemalagt og struktureret ud af. Dansk i 6. klasse: Danskundervisningen i 6.klasse har fortrinsvis været emnebaseret. Sideløbende med emnerne har eleverne arbejdet med formelle færdigheder. Materialet Stav 6 har været udgangspunktet for arbejdet med formelle færdigheder som: Bøjning af de forskellige ordklasser Viden om de forskellige ordklasser og deres funktion i sproget Tegnsætning Forstavelser og afledninger Forkortelser Brug af store bogstaver Arbejde med pc Stavning, som her er differentieret på 3 niveauer De elever, der havde brug for at øve håndskrivning, har arbejdet med dette. Den emnebaserede undervisning har bl.a. haft sit udgangspunkt i: Filmproduktion med fokus på manuskriptskrivning og filmiske virkemidler. Klassen blev delt i to grupper, som lavede henholdsvis tv-avis og gyserfilm Novellen med fokus på novellens karakteristika afsluttende med, at eleverne skrev hver en novelle Fælles læsning af Skammerens datter med fokus på fantasygenren, person og miljøbeskrivelser, fortælleren, meddigtning samt diskussion af tekstens værdier Kommunikation med fokus på: forskellige genrers kendetegn og sproglige virkemidler Digte om Danmark med fokus på Guldalderen, J. Th. Lundbys malerier samt nutidige digte om Danmark. I grupper blev der lavet plancher med Danmark før og nu i billeder og med selvskrevne digte. Reklamer med fokus på reklamens virkemidler i forhold til målgruppen. Som afslutning produktion af egne reklamer. Optages på mobiltelefoner Klassen har haft en ugentlig læsetime, hvor den nogle gange har fået undervisning i bibliotekskundskab, hvor eleverne bl.a. har lært at søge kvalificeret efter bøger på biblioteket. Derudover er timerne blevet brugt til selvstændig læsning, og eleverne har på skift læst højt for mig. For at motivere de ikke så ivrige læsere, lavede vi læsekontrakter med individuelle mål.

I løbet af skoleåret har skolen to gange organiseret læsebånd på tværs af klasserne. Dette læsebånd har strakt sig over 20 minutter hver morgen i 3 uger. Den første gang blev der læst skønlitteratur, den anden gang drejede det sig om faglig læsning. Der blev læst højt for en yngre elev, læst med makker og læst selvstændigt. To læsebånd med et højt fagligt udbytte og den ekstragevinst, at der blev knyttet bånd mellem store og små elever. I klassen har vi en gang om måneden holdt et klassemøde, hvor eleverne på skift har skullet være ordstyrere og referenter. Desuden holder vi en gang om måneden et fælles møde for mellemgruppen, hvor 60 børn skal debattere forskellige emner. En meget fin øvelse i de demokratiske processer, som nogle gange kan være tunge og besværlige. Danskundervisningen lever op til skolens indholdsplan og står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Dansk i 8. klasse Undervisningsforløb: Undervisningsforløbene har været emnebaserede hhv. genrebaserede. I de emnebaserede undervisningsforløb har der været inddraget flere forskellige tekstgenrer. De generebaserede undervisningsforløb har i et vist omfang været centreret om et enkelt tema. Der har været undervisningsforløb inden for flg. emneområder: Storbymennesker (lyrik, novelle, sagprosa, drama, film); Fællesskab (roman, film); Litteraturhistorisk forløb om oplysningstiden og romantikken; Kærlighed (roman, noveller, film). Der har desuden været undervisningsforløb inden for flg. genreområder: Digte om Danmark; Folke- og kunsteventyr samt reklamer. Desuden har der løbende været afholdt bogcaféer for at styrke elevernes læsehastighed og den mundtlige formidling i et større forum. Færdigheder: Der har igennem undervisningsforløbene været fokus på flg. færdigheder og kompetencer: Storbymennesker: Samtale (tale og aktivt lytten), oplæsning (læse klart og flydende og udtrykke en personlig forståelse af det læste) Hovedgenrer (lyrik, novelle, drama, musikvideo, film, billeder og sagprosa) Forholde sig analytisk og reflekteret til tekster og andre udtryk fra forskelligartede medier Anvendelse af et nuanceret og sikkert ord- og begrebsforråd Person- og miljøkarakteristik, analyse af musikvideo At forstå og beherske sprogets samspil med andre udtryksmidler Referat og resumé. Fællesskab: Romanlæsning med vægt på komposition og personkarakteristik (Ydre, indre) samt berettermodel Dokumentarfilm Referat, resumé, meddigtning, anmeldelse. Litteraturhistoriskforløb om oplysningstiden og romantikken:

Anvende viden om litteraturens foranderlighed gennemtiderne og om, at litteraturen afspejler den tid, hvori den er blevet til Vurdere og perspektivere værdier og værdiforestillinger i andres udsagn samt i tekster og andre udtryksformer i perioden 1720-1850. Kærlighed: Romanlæsning med vægt på person- og miljøkarakteristik samt komposition, herunder berettermodellen Noveller (genrekendetegn) Analyse og fortolkning Meddigtning Film. Digte om Danmark: Anvende viden om litteraturens foranderlighed gennem tiderne og om, at litteraturen afspejler den tid, hvori den er blevet til Metriklære (udvidelse af begrebsforråd) Kendskab til forskellige lyriske genrer og disses kendetegn Lyrikanalyse samt analyse af musikvideoer Afpasse læsemåde efter formål og genre Produktion af adækvate collager til udvalgte digte Klassens bud på en Danmarkssang anno 2012. Folke- og kunsteventyr: Oplæsning Definition af analyse af eventyrets forskellige subgenrer Aktantmodellen; udfærdigelse af raptekst, dukketeater, tegneserier samt brætspil over specifikt kunsteventyr Formidling og fremlæggelse. Reklamer: Diskutere og forholde sig reflektorisk og analytisk til forskellige reklametyper (annoncer, reklamefilm, outdoor) Reklamernes virkning Reklameanalyse ud fra reklamens egne præmisser Fremlæggelse af egne holdninger og meninger om reklamer Produktion af egne reklamefilm. Undervisningsformer: Der har undervejs været anvendt mange forskellige arbejds- og undervisningsformer, heriblandt informationssøgning, elevintra, læringsstile, cooperative-learning-strukturer, fremlæggelse, debat, diskussion, oplæsning, meddigtning, analyse og fortolkning, individuelt arbejde, gruppearbejde, gennemgang på klassen, obligatoriske opgaver, valgfrie opgaver samt frivillige opgaver. Skriftligt arbejde:

Eleverne har året igennem arbejdet med diktater afpasset den enkeltes faglige niveau, udfærdiget grammatikopgaver samt arbejdet med skriftlig fremstilling inden for diverse undervisningsforløb. Forslag til forbedringer: I forbindelse med friere opgaver, herunder produktion af egne reklamefilm, er det vigtigt at tydeliggøre de indholds-og udtryksmæssige aspekter over for eleverne. Generelt ville en større anvendelse af cooperativlearning strukturer i undervisningen være en god idé, da muligheden for at putte sig i timerne er væsentlig mindre. Jeg tillader mig at konkludere, at ovenstående står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, og at fagets slutmål er opfyldt. Dansk i 9. klasse Undervisningsforløb: Undervisningsforløbene har været hhv. emnebaserede eller genrebaserede. I de emnebaserede undervisningsforløb har der indgået flere forskellige tekstgenrer. De genrebaserede undervisningsforløb har været centreret om forskellige temaer. Der har været undervisningsforløb inden for flg. emneområder: Identitet/eksistens; Den fantastiske fortælling; Guldalderen et litteraturhistorisk forløb; retorik/taler; Kortfilm samt Fællesskab. Dertil kommer afviklingen af bogcaféer for at styrke og fasthole elevernes hensigtsmæssige læserutiner med henblik på en langsigtet læsekultur. Færdigheder: Der har igennem undervisningsforløbene været fokus på flg. færdigheder og kompetencer. Identitet/eksistens: *Samtale (tale og aktivt lytten), oplæsning (læse klart og flydende og udtrykke en personlig forståelse af det læste) *Novelleanalyse (udvidelse af genrebevidsthed) og fortolkning *Nykritisk læsning *Referat og resumé. Den fantastiske fortælling: *Hovedgenrer (romaner, noveller, film, kortfilm) *Analyse med vægt på komposition, konflikt, fortæller, synsvinkel, karakteropbygning, miljø, fortællemåder, symbolbrug, motiv, tema og budskab *Filmanmeldelse. Guldalderen et litteraturhistorisk forløb: *Litteraturhistorisk periode *Romantikkens kunst og litteratur

*Hovedgenrer (noveller, lyrik, kunstbilleder, film) *Oplæsning *Analyse og fortolkning *Fremlæggelse og formidling. Retorik/taler: *Analyse og fortolkning af diverse taler med udgangspunkt i den retoriske pentagram *Fremlæggelse og formidling *Udarbejdelse af egen tale med fokus på etos, patos og logos. Kortfilm: *Hovedgenrer (fiktionsfilm, korte dokumentarfilm og reklamefilm bygget op som fortællinger) *Analyse af filmiske virkemidler og formelementer (indhold udtryk, form/dramaturgi, præmis, berettermodellen, plotpointmodellen) *Formidling og fremlæggelse *Produktion af egne kortfilm med fokus på filmiske virkemidler og formelementer. Det moderne Gennembrud: *Litteraturhistorisk periode *Hovedgenrer (noveller, digte, biografi og kunstbilleder) *Novelle-, digt- og billedanalyse med vægt på komposition *Formidling og fremlæggelse *Oplæsning. Fællesskab: *Romanlæsning med fokus på komposition (berettermodel) samt miljø- og personkarakteristik (ydre og indre) *Dokumentarfilm *Referat, resumé og anmeldelse. Undervisningsformer: Der har undervejs været anvendt mange forskellige arbejds- og undervisningsformer, heriblandt informationssøgning, elevintra, læringsstile, cooperative-learning-strukturer, fremlæggelse, debat, diskussion, oplæsning, meddigtning, analyse og fortolkning, individuelt arbejde gruppearbejde gennemgang på klassen, obligatoriske opgaver, valgfrie opgaver og frivillige opgaver m.m. Skriftligt arbejde: Eleverne har arbejdet i Ny Skriftlig for niende, hvorigennem de systematisk er blevet forberedt på de krav, der stilles i skriftlig dansk ved de afsluttende prøver. Derudover har eleverne lavet Undervisningsministeri-

ets eksempelprøver samt andet skriftligt arbejde inden for diverse genrer, når det faldt i tråd med den øvrige undervisning, fx anmeldelser, digte, essays og noveller. Forslag til forbedringer: En større anvendelse af cooperative-learning-strukturer ville være hensigtsmæssig, da den enkelte elevs mulighed for at putte sig i timerne herigennem reduceres betydeligt. Jeg tillader mig at konkludere, at undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, Evaluering af undervisningen i engelsk i 4. klasse 2011-12 Undervisningen i engelsk har været emnebaseret, og der er blandt andet arbejdet med Food and Drink, Homes and Houses, Sports and Hobbies, Monsters and My Body. Ud over disse emner har vi løbende arbejdet med tallene, klokken, alfabetet, ugedage, måneder, højtider, årstider, dyr, fritid, interesser og kulturstof. Der blev inddraget film, spil, leg, rim & remser, videos, billeder, PC-arbejde m.m. så undervisningen har været varieret og tilgodeset børnenes forskellige læringsstile. Under arbejdet med samtlige emner har de centrale kundskabs- og færdighedsområder været i fokus; Kommunikative færdigheder; mundtligt og skriftligt Sprog og sprogbrug; mundtligt og skriftligt Sprogtilegnelse; mundtligt og skriftligt Kultur og samfundsforhold; mundtligt og skriftligt Undervejs har der været anvendt forskellige arbejds- og undervisningsformer, blandt andet oplæsning, lytte/tegne, lytte/udføre handling, tale/rollespil, tale/samlet på klassen, læse/individuelt, læse/i grupper, skrive ord/sætninger/små tekster, gruppearbejde og fremlæggelse. Der har været arbejdet mundtligt/kommunikativt, suppleret med skriftlige øvelser og lette tekster. Der er blevet differentieret ud fra den enkelte elevs færdigheder. Engelskundervisningen lever op til skolens indholdsplan og målsætning for faget. Engelskundervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Evaluering af undervisningen i engelsk 5. klasse 2011/12 Undervisningen i engelsk har været emnebaseret, bygget på indholdet fra Blue Cat bogsystemet. Ud over disse emner har vi løbende arbejdet med tallene, klokken, alfabetet, ugedage, måneder, højtider, årstider, dyr, fritid, interesser og kulturstof. Der blev inddraget film, spil, leg, rim & remser, videos, billeder, PCarbejde m.m. så undervisningen har været varieret og tilgodeset børnenes forskellige læringsstile. Under arbejdet med samtlige emner har de centrale kundskabs- og færdighedsområder været i fokus; Kommunikative færdigheder; mundtligt og skriftligt Sprog og sprogbrug; mundtligt og skriftligt Sprogtilegnelse; mundtligt og skriftligt Kultur og samfundsforhold; mundtligt og skriftligt Undervejs har der været anvendt forskellige arbejds- og undervisningsformer, blandt andet oplæsning, lytte/tegne, lytte/udføre handling, tale/rollespil, tale/samlet på klassen, læse/individuelt, læse/i grupper,

skrive ord/sætninger/små tekster, gruppearbejde og fremlæggelse. Der har været arbejdet mundtligt/kommunikativt, suppleret med skriftlige øvelser og lette tekster. Der er blevet differentieret ud fra den enkelte elevs færdigheder. Engelskundervisningen lever op til skolens indholdsplan og målsætning for faget. Engelskundervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Evaluering af undervisningen i engelsk 6. klasse 2011/12 Undervisningen i engelsk har været emnebaseret, bygget på indholdet fra Blue Cat bogsystemet. Ud over disse emner har vi løbende arbejdet med tallene, klokken, alfabetet, ugedage, måneder, højtider, årstider, dyr, fritid, interesser og kulturstof. Der blev inddraget film, spil, leg, rim & remser, videos, billeder, PCarbejde m.m. så undervisningen har været varieret og tilgodeset børnenes forskellige læringsstile. Under arbejdet med samtlige emner har de centrale kundskabs- og færdighedsområder været i fokus; Kommunikative færdigheder; mundtligt og skriftligt Sprog og sprogbrug; mundtligt og skriftligt Sprogtilegnelse; mundtligt og skriftligt Kultur og samfundsforhold; mundtligt og skriftligt Undervejs har der været anvendt forskellige arbejds- og undervisningsformer, blandt andet oplæsning, lytte/tegne, lytte/udføre handling, tale/rollespil, tale/samlet på klassen, læse/individuelt, læse/i grupper, skrive ord/sætninger/små tekster, gruppearbejde og fremlæggelse. Der har været arbejdet mundtligt/kommunikativt, suppleret med skriftlige øvelser og lette tekster. Der er blevet differentieret ud fra den enkelte elevs færdigheder. Engelskundervisningen lever op til skolens indholdsplan og målsætning for faget. Engelskundervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Engelskundervisning 9 kl. - skoleåret 2011/2012 Skoleårets undervisningsforløb i engelsk har været emneopdelt. Følgende emner/temaer er blevet gennemarbejdet: Racism in America The Britain Course Australia Følgende emne bliver der undervist i pt. Det forventes afsluttet inden prøven: Youth Undervisningen foregår på Engelsk. Det er således meget sjældent at der bliver talt dansk i timerne. I så høj grad som det er muligt, inkorporeres der forskellige skriftlige øvelser i undervisningen, så eleverne ikke oplever fx grammatiske øvelser som løsrevne og uden for kontekst. Under arbejdet med samtlige emner har de centrale kundskabsfærdigheder områder været i fokus: Kommunikative færdigheder mundtligt og skriftligt.

Sprog og sprogbrug mundtligt og skriftligt. Sprogtilegnelse mundtligt og skriftligt. Kultur- og samfundsforhold mundtligt og skriftligt. Se gennemgang af emnerne nedenfor: EMNE TEKSTER OG FILM UNDERVISNING Racism in America The Britain Course Youth Australia Tekster - I have a dream (tale) - Some Background Information - Important dates and events - I just did what I had to do (artikel) - Former Klansman found guilty of manslaughter (artikel) - Better late than never (artikel) - 'Memorable quotes for Prom in Mississippi' (citater fra dokumentarfilm) Film: - Mississippi Burning (1988) - - Prom Night in Mississsippi (2009) Planning a week-long trip in London - informationssøgning via Internettet Tekster: - The Modern Family (artikel) - Teenagers and Drugs (artikel) - The Argument Sketch (dialog) - Blackbird (sang) - Imagine (sang) - John Lennon Remembered: 30 Years On (artikel) Videoklip - The Argument Sketch - Silly Olympics - The Four Yorkshiremen Film: - Nowhere Boy (2009) Tekster: - Everybody s Free (sang) - On the Catwalk (artikel) - When I m Sixty-Four (sang) - Unstoppable (novelle) Film: - Precious (2010) Informationssøgning om kulturelle forhold, herunder: - Aboriginals historie - Australiens historie - Geografi - Aboriginals religion - Prominente Aboriginals - Aboriginal kultur Tekster: - I m Digger s Son (novelle) - Mary s Will To Survive (artikel) - Australia to Apologize to Aboriginals (artikel) - Rabbit Proof Fence (interview med instruktør) Videoklip: - Australia to Apologize to Aboriginals Film: - Træning i at udtrykke sig åbent og frit. - Redegøre for informationer og fremlægge et forberedt stofområde. - Anvende forskellige kilder på selvstændig og kritisk vis. - Anvende viden om kultur og samfundsforhold. - Vælge skrive stategier. - Anvende central samtale mønstre - Udtrykke personlig erfaring - Udtrykke sig skriftligt med rimelig præcision - Udnytte de elektroniske medier - Forståelse af indhold og informationer af lyd og billedmedier - Deltage i samtaler og diskussioner. - Afpasse udtryksform efter modtager - Drage sammenligning mellem egen og andres kultur perspektivere - Udtrykke personlig erfaring - Fremlægge for holdet - Træne udtale - Opsøge viden om værdier og normer i Australien - Udnytte medierne til informationssøgning - Forstå skrevne tekster inden for forskellige genrer. - Deltage i samtale og diskussioner. - Udtrykke sig skriftligt med rimelig præcision.

- Rabbit Proof Fence (2002) Efter hvert endt forløb har eleverne skulle lave en skriftlig aflevering om emnet. På den måde har eleverne fået trænet den skriftlige dimension, og det har været muligt at vurdere hvor mange indholdsmæssige aspekter eleverne har taget med sig fra forløbet. Derudover har klassen året igennem arbejdet i arbejdsbog samt øvet sig på lytte-, læse- og sprog og sprogbrugsprøver. Disse er blevet brugt til at vurdere hvilke områder inden for faget, der bør fokuseres ekstra på. Endelig har jeg evalueret sammen med klassen, både på indhold, organisering og arbejdsmetoder. Evalueringer har været såvel skriftlige som mundtlige, bl.a. har klassen evalueret via delphi metoden, og eleverne har besvaret quizzer og spørgeskemaer. Jeg tillader mig at konkludere, at undervisningen står mål med hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, Tysk i 7. klasse Undervisningsforløb: Undervisningsforløbene har været emnebaserede. I undervisningsforløbene har der indgået flere forskellige tekstgenrer. Der har været undervisningsforløb inden for flg. Emneområder. Du und ich, Familie, Märchen, Dein Alltag, Die Jahreszeiten, Schule und Mode, Bildergeschichten, Essen in Deutschland, Eine Einladung ins Kino, Die Hauptstadt Berlin und die 16 Bundesländer samt Kurzprosa. Kompetencer: Der har igennem undervisningsforløbene været fokus på flg. færdigheder og kompetencer: A. Kommunikative færdigheder: Fra start har eleverne skullet lytte til sproget i helheder. De er blevet opfordret til at gætte kvalificeret. Der er i undervisningen blevet taget udgangspunkt i nære og genkendelige emner. Lytteaktiviteter har været vigtige elementer. Det talte sprog er blevet introduceret gennem arbejde med ord og korte sætninger, som er blevet systematisk gentaget. Elevernes selvstændige læsning er blevet prioriteret fra starten. Skriftsproget har ligeledes indgået som en naturlig bestanddel i undervisningen i begyndelsen som støtte for sprogtilegnelsen med ord og hele sætninger efterhånden tekster med sætningskonjunktioner. B. Sprog og sprogbrug: Udtale og intonation er blevet udviklet gennem imitation, gentagelser og parøvelser. Eleverne har iagttaget forskelle og ligheder mellem dansk og tysk, og deres sproglige bevidsthed er herigennem blevet styrket. Eleverne har skullet gætte ords og teksters betydning og selv konstruere ord og sætninger. Eleverne er blevet opfordret til at føre individuelle ordbøger (glosebank), hvori centrale ord i relation til de enkelte emner er listet op. Endvidere har eleverne fået et kursus i brugen af ordbøger og grammatiske oversigter. I undervisningen har der været fokus på verbernes forskellige bøjninger, ordklasser samt ordstilling. Eleverne har ligeledes arbejdet med sætningspuslespil. C. Sprogtilegnelse: Eleverne er blevet opfordret til at opsøge sproget på nettet, i Tv, aviser, reklamer m.m.

D. Kultur og samfundsforhold: Undervisningen har bygget på konkrete dagligdags emneområder. Eleverne har udvist et godt initiativ og gå-på-mod i arbejdet med tysksproget kultur og samfundsforhold, herunder sammenligningen mellem tysksproget kultur og egen kultur. De arbejdes således på at skabe kontakt til en tysk venskabsklasse. Undervisningsformer: Der har været anvendt mange forskellige arbejds- og undervisningsformer: Fælles gennemgang af tekster, parvis læsning og gennemgang, parvis arbejde med udvidelse og fastholdelse af ordforråd, dramatiseringer, musik og sange med tilknyttede bevægelse, læringsstile, cooperativelearning-strukturer, informationssøgning, grammatikspil, frilæsningsbøger, individuelt arbejde med læsning, grammatik og skriftlig fremstilling. Forslag til forbedringer: Det er vigtigt at fastholde elevernes motivation til at lære tysk. Et tiltag kunne i denne sammenhæng være etableringen af en venskabsklasse, hvilket ville kunne styrke opfattelsen af fagets relevans samt elevernes kommunikative færdigheder såvel mundtligt som skriftligt. Derudover ville bånd på tværs af grænsen øge elevernes indsigt i tysk kultur og samfundsforhold. Det ville endvidere være ønskeligt, hvis eleverne allerede fra 6. klasse modtog tyskundervisning. På dette tidspunkt føles det måske knapt så pinligt at arbejde med rim og remser og diverse sanglege. Det kan være en udfordring at finde disse, så de af 7. klasses elever ikke opleves som barnagtige indslag. Der er ingen tvivl om, at udfordringen som tyskunderviser består i konstant at udvikle nye ideer, anvende spændende materialer samt varierede undervisningsformer, så der kan gøres op med årtiers antipati mod sproget. Jeg tillader mig at konkludere, at undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, Tysk i 8. klasse Undervisningsforløb: Undervisningsforløbene har været emnebaserede. I undervisningsforløbene har der været flere forskelige tekstgenrer repræsenteret, heriblandt noveller, sang- og nyhedstekster. Der har været undervisningsforløb inden for flg. emneområder: Die deutsche Medienlandschaft, Mein Körper, Detektivgeschichten, Städte in Deutschland, Teenager in Deutschland, Seltsasme Geschichten, Multi-Kulti in Deutschland, Umwelt und Umweltschutz, Bildbeschreibung, Freizeitinteressen samt Die Schweiz. Slutmål: A: Kommunikative færdigheder samt sprog og sprogbrug: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: *forstå hovedindholdet og væsentlige detaljer af talt tysk om nære og genkendelige emner

*læse og forstå hovedindholdet og væsentlige detaljer i forskellige typer skrevet tekst inden for nære og genkendelige emner *deltage i samtale om nære og genkendelige emner *udtrykke sig skriftligt i et forståeligt og sammenhængende sprog om nære og genkendelige emner *udtrykke sig med en udtale og intonation, der gør sproget klart og forståeligt *udtrykke sig med et grundlæggende ordforråd inden for nære og genkendelige emner *anvende ofte forekommende faste vendinger og kulturbundne udtryk *anvende relevante lytte- og læsestrategier *anvende relevante kommunikative strategier i forbindelse med samtale og redegørelse *anvende grundlæggende sprogbrugs- og retskrivningsregler, så kommunikationen lykkes. Vurdering: Med reference til ovenstående slutmål har der i de enkelte undervisningsforløb været fokus på flg. kompetencer og færdigheder: At kunne udtrykke sig forståeligt og anvende centrale regler for korrekt sprogbrug. Der er blevet arbejdet bevidst med strategier til lytning, læsning (skimming, skanning) og kommunikation, herunder at bede om hjælp til at udtrykke sig og anvende ord og vendinger. Eleverne har udvidet deres færdigheder i brug af ordbøger og grammatiske oversigter. B: Sprogtilegnelse: Undervisningsformer: Der har undervejs været anvendt mange forskellige arbejds- og undervisningsformer, heriblandt fælles gennemgang af tekster, læringsstile, cooperative-learning-strukturer, fremlæggelse dels på klassen og i mindre grupper, meddigtning, informationssøgning, parvis læsning og gennemgang, parvis arbejde med udvidelse og fastholdelse af ordforråd, dramatiseringer, individuelt arbejde med læsning, grammatik og skriftlig fremstilling. Skriftligt arbejde: Eleverne har udbygget og fastholdt deres grammatiske fundament som en forudsætning for en kommunikation, der lykkes. De har skullet anvende deres viden om sprogets opbygning, især inden for ordstilling, ordklasser og verbernes bøjninger. Eleverne har undervejs udfærdiget mindre skriftlige opgaver i tilknytning til de enkelte undervisningsforløb. C. Kultur og samfundsforhold: Der er i undervinsingen blevet arbejdet med tysk kultur og samfundsforhold i tysksprogede lande, herunder er der blevet draget sammenligninger mellem tysksproget kultur og egen kultur. Elevernes forudfattede meninger om det tyske sprog og den tyske kultur generelt er i denne sammenhæng blevet udfordret i mødet med tysk ungdomsmusik og tyske film. Det har været en medvirkende årsag til at fjerne diverse bloke-

ringer og øge motivationen til at lære tysk. Dette er en vigtig forudsætning for at opnå indlæring, og det er lykkedes på tilfredsstillende vis. Det er endvidere lykkedes at engagere eleverne følelsesmæssigt og skabe identifikation med tyske unge og deres problemstillinger. Dermed skabes gode forudsætninger for at møde det tyske sprog og den tyske kultur med åbenhed. Forslag til forbedringer: Det har vist sig nødvendigt systematisk at gennemgå og repetere ordforråd og sproglige strukturer, og det forudsætter, at elevernes motivation fastholdes. Dette er en udfordring, som konstant kræver nye ideer, spændende materialer og varierede undervisningsformer. En del af pigerne har givet udtryk for en usikkerhed i forbindelse med fremlæggelse på klassen, hvorfor en kønsopdelt fremlæggelse har vist sig som værende et godt tiltag. Endvidere ville etableringen af et venskab med en tysk skoleklasse være ønskeligt, dels for at styrke elevernes kommunikative færdigheder mundtligt såvel som skriftligt, dels for at fastholde den spirende interesse for tysk kultur og samfundsforhold. Jeg tillader mig hermed at konkludere, at undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, Tysk i 9. klasse Undervisningsforløb: Undervisningsforløbene har været emnebaserede. Der har i undervisningsforløbene indgået forskellige tekstgenrer som novelle, sang- og nyhedstekster samt uddrag af manuskripter. Der har været undervisningsforløb inden for flg. emneområder: Liebe-Freundschaft, Junge Leute, Sport-Freizeit-Zukunft samt Anderssein-Ausländer. Slutmål: A: Kommunikative færdigheder samt sprog og sprogbrug: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at *forstå hovedindholdet og væsentlige detaljer af talt tysk om nære og genkendelige emner *læse og forstå hovedindholdet og væsentlige detaljer i forskellige typer skrevet tekst inden for nære og genkendelige emner *deltage i samtale om nære og genkendelige emner *udtrykke sig skriftligt i et forståeligt og sammenhængende sprog om nære og genkendelige emner *udtrykke sig med en udtale og intonation, der gør sproget klart og forståeligt *udtrykke sig med et grundlæggende ordforråd inden for nære og genkendelige emner *anvende ofte forekommende faste vendinger og kulturbundne udtryk *anvende relevante lytte- og læsestrategier

*anvende relevante kommunikative strategier i forbindelse med samtale og redegørelse *anvende grundlæggende sprogbrugs- og retskrivningsregler, så kommunikationen lykkes. Vurdering: Der har igennem undervisningsforløbene været fokus på flg. kompetencer og færdigheder: At kunne udtrykke sig forståeligt og anvende centrale regler for korrekt sprogbrug. Anvendelse af centralt ordforråd inden for de enkelte emneområder. Der er blevet arbejdet bevidst med strategier til lytning, læsning (skimming, skanning) samt kommunikation, herunder at bede om hjælp til at udtrykke sig og bruge ord og vendinger. Endvidere har eleverne udviklet deres færdigheder i brugen af ordbøger og grammatiske oversigter. B: Sprogtilegnelse: Undervisningsformer: Der har undervejs været anvendt forskellige arbejds- og undervisningsformer, heriblandt fælles gennemgang af tekster, film, musik med oplæsning af dertilhørende materialer, parvis læsning og gennemgang, parvis arbejde med udvidelse og fastholdelse af ordforråd, dramatiseringer, læringsstile, cooperativelearning-strukturer, grammatikspil, kønsopdelt fremlæggelse, individuelt arbejde med læsning, grammatik og skriftlig fremstilling. Skriftligt arbejde: Eleverne har udbygget og fastholdt deres grammatiske fundament som en forudsætning for en kommunikation, der lykkes. De har dertil skullet anvende viden om sprogets opbygning, herunder ordstilling, ordklasser samt verbernes bøjninger. Eleverne har arbejdet med prøveoplæg samt eksempelsprøver, og de har udfærdiget mindre skriftlige opgave i tilknytning til de valgte emner. C: Kultur og samfundsforhold: Eleverne har i undervisningen udbygget deres viden om kultur og samfundsforhold i tysktalende lande samt sammenlignet disse med danske forhold. Elevernes forudfattede meninger om det tyske sprog og den tyske kultur er blevet udfordret i mødet med tysk musik og nyere tyske ungdomsfilm. Det har været med til at fjerne blokeringer og øge motivationen til at lære tysk. Dette er den første vigtige forudsætning for, at indlæring kan opnås. Eleverne har vist et godt initiativ og gå-på-mod i undervisningen. De har givet udtryk for overraskelse og anerkendelse af den tyske kulturs mangfoldighed. Det er lykkedes at engagere eleverne følelsesmæssigt og skabe identifikation med tyske unge og disses problemstillinger. Dermed skabes gode forudsætninger for at møde det tyske sprog og den tyske kultur med åbenhed. Forslag til forbedringer: Det er helt nødvendigt systematisk at gennemgå og repetere ordforråd og sproglige strukturer, og det forudsætter, at elevernes motivation fastholdes. Dette er en udfordring, som konstant kræver nye ideer, spændende materialer og varierede arbejdsformer. I denne sammenhæng har eleverne givet udtryk for glæde ved brugen af cooperative-learning-strukturer i undervisningen. Jeg tillader mig hermed at konkludere, at undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, Fortælling i 5. og 6. klasse

Undervisningsforløb: Undervisningen foregår i morgensangssalen og forløbene har været emnebaseret. Der har i undervisningsforløbene været inddraget relevante materialer. Emnerne der er gennemgået er følgende: Udvalgte ikonpersoner i de sidste 50 år (Gandi, Martin Luther King, Mother Teresa og Nelson Mendela) Nobels fredspris (gennemgang af de vigtigste modtager) Kongerækken (præsentation af alle konger og dronninger i det danske monarki) Konklusion: Fortælling lever op til skolens målsætning. Samfundsfag 8. klasse Undervisningsforløb: Undervisningsforløbene har hovedsageligt været emnebaseret og der har i undervisningsforløbene været inddraget relevante materialer. Bogsystemet Ind i Samfundet, grundbog A har været den røde tråd i undervisningen. Der været undervisningsforløb inden for flg. emneområder: Udviklingen efter 1945 Demokratiet i forandring De politiske partier Ideologier Internationale organisationer Grupper og fællesskab Lokalsamfundet Fra landbrugssamfund til videnssamfund Uddannelse Danmarks økonomi mål, midler og valg Medier Danmark set udefra Energi til samfundet Besøg på Christiansborg Undervisningsformer: Der har undervejs været anvendt forskellige arbejds- og undervisningsformer, heriblandt informationssøgning, fremlæggelse, debat, diskussion, oplæsning, analyse og fortolkning, individuelt arbejde, gruppearbejde og gennemgang på klassen. Konklusion: Jeg tillader mig at konkludere, at undervisningen står mål med hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, Undervisningsforløb: Undervisningsforløbene har hovedsageligt været emnebaseret og der har i undervisningsforløbene været

inddraget relevante materialer. Bogsystemet Ind i Samfundet, grundbog B har været den røde tråd i undervisningen. Der været undervisningsforløb inden for flg. emneområder: Fremtider Folketinget - det repræsentative demokrati Velfærdsstaten - demokrati i funktion EU Den Europæiske Union Verden i dag den skæve fordeling Terrorisme Den globale verden Kommunikation Arbejdsmarkedet Danmark en retsstat Kulturer i Danmark Sundhed levevilkår og livsstil Det globale miljø Retsbesøg Undervisningsformer: Der har undervejs været anvendt forskellige arbejds- og undervisningsformer, heriblandt informationssøgning, fremlæggelse, debat, diskussion, oplæsning, analyse og fortolkning, individuelt arbejde, gruppearbejde og gennemgang på klassen. Konklusion: Jeg tillader mig at konkludere, at undervisningen står mål med hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, Matematik i 1. klasse: Jeg anvender det evalueringshæfte der følger med bogsystemet Format. Men baggrund i denne evaluering, tilbydes hver enkelt elev opgaver i forskellige værksteder, som øver og styrker deres viden og færdigheder indenfor netop de områder i matematikken, der er behov for. På denne måde sikres der undervisningsdifferentiering og at den enkelte elevs læringsstil tilgodeses. Årsplanen er udarbejdet, så eleverne i 1. klasse har mulighed for at få kendskab til, viden om, anvende viden og færdigheder, som beskrevet i både skolens undervisningsplan og fagets formål, mål og trinmål. Matematik i 4. klasse I 4. klasse har undervisningen taget sit udgangspunkt i grundbogen Format 4. For det meste er nyt stof blevet introduceret ved samtale på klassen, hvor eleverne er blevet inddraget som problemløsere. Herefter har eleverne arbejdet med stoffet alene, parvis eller i mindre grupper. Når et emne er gennemarbejdet, evalueres den enkeltes udbytte ved hjælp af et evalueringshæfte. Efterfølgende arbejder hver enkelt elev med de specifikke færdigheder, der endnu ikke var indlært. Der arbejdes i værksteder og på flere niveauer afhængig af den enkeltes behov. Herefter evalueres endnu engang, så udbyttet af værkstedsarbejdet bliver tydeliggjort.

Med denne arbejdsform udfordres den enkelte på sit eget niveau og både elev og lærer har styr på elevens svage og stærke sider. Især i forbindelse med værkstedsopgaverne arbejdes meget med læringsstile, så eleverne får andre måder at lære svære ting på. Desuden benytter vi forskellige regneprogrammer på computerne. Det arbejdes med flg. faglige områder: Tal Figurer Regning Logik Tegning Statistik og kombinatorik Funktioner Måling Regneark Matematikundervisningen i 4.klasse lever op til skolens indholdsplan og målsætningen for faget. Matematikundervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Matematik i 5. klasse I 5. klasse har undervisningen taget sit udgangspunkt i grundbogen Format 5. For det meste er nyt stof blevet introduceret ved samtale på klassen, hvor eleverne er blevet inddraget som problemløsere. Herefter har eleverne arbejdet med stoffet alene, parvis eller i mindre grupper. Når et emne er gennemarbejdet, evalueres den enkeltes udbytte ved hjælp af et evalueringshæfte. Efterfølgende arbejder hver enkelt elev med de specifikke færdigheder, der endnu ikke var indlært. Der arbejdes i værksteder og på flere niveauer afhængig af den enkeltes behov. Herefter evalueres endnu engang, så udbyttet af værkstedsarbejdet bliver tydeliggjort. Med denne arbejdsform udfordres den enkelte på sit eget niveau og både elev og lærer har styr på elevens svage og stærke sider. Især i forbindelse med værkstedsopgaverne arbejdes meget med læringsstile, så eleverne får andre måder at lære svære ting på. Desuden benytter vi forskellige regneprogrammer på computerne. Det arbejdes med flg. faglige områder: Tal Figurer Regning Logik Tegning Statistik og kombinatorik Funktioner Måling Computere

Matematikundervisningen i 5.klasse lever op til skolens indholdsplan og målsætningen for faget. Matematikundervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Matematik 8. klasse Undervisningsforløb: Undervisningsforløbene tager udgangspunkt på bogsystemet Matematrix 8. Der har været undervisningsforløb inden for følgende områder: Algebra Areal Geometri Trigonometri Ligninger Sandsynlighed Procent Funktioner Undervisningsformer: Der har været anvendt forskellige arbejds- og undervisningsformer, heriblandt læringsstile, fremlæggelse, debat, diskussion, analyse og fortolkning, individuelt arbejde, gruppearbejde, gennemgang på holdet, obligatoriske opgaver, valgfri opgaver og frivillige opgaver mm. Skriftligt arbejder: Eleverne har lavet undervisningsministeriets eksempelprøver og har desuden lavet skriftlige arbejdet inden for områderne, når det faldt i tråd med den øvrige undervisning. Konklusion: Jeg tillader mig at konkludere, at undervisningen står mål med hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, Matematik 9. klasse Undervisningsforløb: Undervisningsforløbene tager udgangspunkt på bogsystemet Matematrix 9. Der har været undervisningsforløb inden for følgende områder: Geometri Trigonometri Økonomi Skat Rumfang Statistik Grafer Sandsynligheder Kombinatorik Undervisningsformer: Der har været anvendt forskellige arbejds- og undervisningsformer, heriblandt læringsstile, fremlæggelse,

debat, diskussion, analyse og fortolkning, individuelt arbejde, gruppearbejde, gennemgang på holdet, obligatoriske opgaver, valgfri opgaver og frivillige opgaver mm. Skriftligt arbejder: Eleverne har lavet 8 af undervisningsministeriets eksempelprøver og har desuden lavet skriftlige arbejdet inden for områderne, når det faldt i tråd med den øvrige undervisning. Konklusion: Jeg tillader mig at konkludere, at undervisningen står mål med hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, Geografi i 7. klasse I faget geografi evalueres der ved afslutningen af hvert emne. Der vælges evalueringsform efter hvilke mål der har været i fokus for undervisningen i det pågældende emne. De mest anvendte evalueringsformer er begrebskort, elevernes egen vurdering af viden før og nu, begrebsstafet, quiz og byt, Find en der har/ved... og vidensdeling i form af enten mundtlig fremlæggelse eller skriftlig fremstilling. Årsplanerne på de enkelte klassetrin udarbejdes, så eleverne i 7. klasse har mulighed for at få kendskab til, viden om, anvende viden og færdigheder, som beskrevet i både skolens undervisningsplaner og fagets formål, mål og trinmål. Geografi i 8. klasse Undervisningsforløb: Undervisningsforløbene har hovedsageligt været emnebaseret og der har i undervisningsforløbene været inddraget relevante materialer. Der været undervisningsforløb inden for flg. emneområder: Danmarks landskaber Resurser Erhverv Trafik og transport Verdens befolkning Bæredygtig udvikling. Undervisningsformer: Der har overvejende været arbejdet med informationssøgning, analyse og fortolkning, individuelt arbejde, gruppearbejde og gennemgang på klassen. Skriftligt arbejde: Eleverne har lavet et undervisningsministeriets eksempelprøver og har desuden lavet skriftlige arbejdet inden for de nævnte forløb. Konklusion: Jeg tillader mig at konkludere, at undervisningen står mål med hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, Geografi i 9. klasse

Undervisningsforløb: Undervisningsforløbene har hovedsageligt været emnebaseret og der har i undervisningsforløbene været inddraget relevante materialer. Der været undervisningsforløb inden for flg. emneområder: Danmarks kulturlandskab, Dansk landbrug, Jordbund, Industri, I- og ulande, Storbyer og Det internationale samfund. Undervisningsformer: Der har overvejende været arbejdet med informationssøgning, analyse og fortolkning, individuelt arbejde, gruppearbejde og gennemgang på klassen. Skriftligt arbejde: Eleverne har lavet et undervisningsministeriets eksempelprøver og har desuden lavet skriftlige arbejdet inden for de nævnte forløb. Konklusion: Jeg tillader mig at konkludere, at undervisningen står mål med hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, Biologi i 7. og 8. klasse: I faget biologi evalueres der ved afslutningen af hvert emne. Der vælges evalueringsform efter hvilke mål der har været i fokus for undervisningen i det pågældende emne. De mest anvendte evalueringsformer er begrebskort, elevernes egen vurdering af viden før og nu, begrebsstafet, quiz og byt, Find en der har/ved... og vidensdeling i form af enten mundtlig fremlæggelse eller skriftlig fremstilling. Årsplanerne på de enkelte klassetrin udarbejdes, så eleverne i 7. og 8. klasse har mulighed for at få kendskab til, viden om, anvende viden og færdigheder, som beskrevet i både skolens undervisningsplaner og fagets formål, mål og trinmål. Biologi i 9. klasse: Undervisningsforløb: Undervisningsforløbene har koncentreret omkring BIOS C. Der været undervisningsforløb inden for flg. emneområder: Kulturlandskaber Økologi Naturforvaltning Bjerge Dyrevelfærd Muskler og doping Forurening Affald Evolution. Undervisningsformer: Der har undervejs været anvendt forskellige arbejds- og undervisningsformer, heriblandt informationssøgning, debat, diskussion, oplæsning, analyse og fortolkning, individuelt arbejde, gruppearbejde og gennemgang på holdet.

Skriftligt arbejde: Eleverne har lavet undervisningsministeriets eksempelprøver. Konklusion: Jeg tillader mig at konkludere, at undervisningen står mål med hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, N/T: I faget N/T evalueres der ved afslutningen af hvert emne. Der vælges evalueringsform efter hvilke mål der har været i fokus for undervisningen i det pågældende emne. De mest anvendte evalueringsformer er begrebskort, elevernes egen vurdering af viden før og nu, begrebsstafet, quiz og byt, vidensdeling i form af enten mundtlig fremlæggelse eller skriftlig fremstilling. Årsplanerne på de enkelte klassetrin udarbejdes, så eleverne i 2. - 6. klasse har mulighed for at få kendskab til, viden om, anvende viden og færdigheder, som beskrevet i både skolens undervisningsplaner og fagets formål, mål og trinmål. Fysik/kemi i 8. klasse: Undervisningsforløb: Undervisningsforløbene har hovedsageligt været emnebaseret og der har i undervisningsforløbene været inddraget relevante materialer. Der været undervisningsforløb inden for flg. Emneområder: Syre, baser og neutrale stoffer Periodiske system ph Solsystemet og universet Grundlæggende kemi (grundstoffer, kemiske forbindelser, atomer og molekyler) Madkemi Kemiske formler Undervisningsformer: Der har undervejs været anvendt mange forskellige arbejds- og undervisningsformer, heriblandt informationssøgning, læringsstile, fremlæggelse, debat, diskussion, oplæsning, analyse og fortolkning, individuelt arbejde, gruppearbejde, gennemgang på holdet. Konklusion: Jeg tillader mig at konkludere, at undervisningen står mål med hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, Fysik/kemi 9. klasse: Undervisningsforløb: Undervisningsforløbene har hovedsageligt været emnebaseret og der har i undervisningsforløbene været inddraget relevante materialer. Der været undervisningsforløb inden for flg. Emneområder:

syre og baser radioaktivitet kulstofkemi energifremstilling af uran og olie det periodiske system ph kemiske formler Undervisningsformer: Der har undervejs været anvendt mange forskellige arbejds- og undervisningsformer, heriblandt informationssøgning, læringsstile, fremlæggelse, debat, diskussion, oplæsning, analyse og fortolkning, individuelt arbejde, gruppearbejde, gennemgang på holdet. Konklusion: Jeg tillader mig at konkludere, at undervisningen står mål med hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, H jemkundskab i 3.- 4. klasse: Målsætning: Formålet med temaerne var, at lede eleverne frem mod at kunne opfylde følgende slutmål. Fødevarer og håndværk: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Fremstille forskellige dejtyper der kan indgå i enkle retter Kende almene fagudtryk og at følge en mundtlig eller skriftlig instruktion Arbejde praktisk på den helt rigtige måde Mad, måltider og livskvalitet: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Tage stilling til maden og måltiders betydning for sundhed og livskvalitet for én selv og for andre Anvende levnedsmidler varieret til fremstilling af lækker, sund mad Sammensætte og tilberede enkle retter og måltider, der er kendetegnende for forskellige situationer og kulturer Forbrug, miljø og ressourcer: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Behandle madvarer, så næringsstofferne bevares og udnyttes bedst muligt Anvende metoder og redskaber, så arbejdet bliver rationelt Anvende almene principper for bæredygtig husholdning i forbindelse med indkøb, madlavning, opvask, rengøring og affaldshåndtering

Hygiejne og sundhed: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Tage kritisk stilling som forbruger og til vilkår for at leve bæredygtigt med både sundhed og livskvalitet Forklare madens, forbrugets og hygiejnens/husholdningens betydning for miljø, sundhed og livskvalitet Anvende almene hygiejneprincipper ved håndtering og tilberedning af fødevarer Holde deres omgivelser rene og ryddelige under arbejdet Indhold: Undervisningen er tilrettelagt således, at hjemkundskab indgår i en turnus med andre praktisk-musiske fag, sådan at eleverne har faget 1/3 skoleår. Det er et kvalitetskriterium, at undervisningen bliver vedkommende og nærværende for eleverne, og at de lærer noget nyt. Der gælder specielle forhold for hjemkundskab, fx er tiden en vigtig faktor, også når det gælder kvalitetskriterier. Det er en kvalitet at have tid nok, så stressede elever og lærere undgås, dvs. opgavernes art og antal afpasses i forhold til tiden. I øvrigt ser jeg at: Eleverne generelt er meget tilfredse med deres resultater De færdes hjemmevant i køkkenet De nyder æstetisk og skabende virksomhed Personlig og social bevidsthed udvikles Jeg tillader mig at konkludere, at undervisningen står mål med hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, Hjemkundskab i 5.- 6. klasse: Målsætning: Formålet med temaerne var, at lede eleverne frem mod at kunne opfylde følgende slutmål. Fødevarer og håndværk Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Fremstille forskellige dejtyper der kan indgå i enkle retter At kende almene fagudtryk og at følge en mundtlig eller skriftlig instruktion At arbejde praktisk på den helt rigtige måde Mad, måltider og livskvalitet Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Tage stilling til maden og måltiders betydning for sundhed og livskvalitet for én selv og for andre At anvende levnedsmidler varieret til fremstilling af lækker, sund mad Sammensætte og tilberede enkle retter og måltider, der er kendetegnende for forskellige situationer og kulturer Forbrug, miljø og ressourcer