CBS - en splittet organisation?

CBS - en splittet organisation? En undersøgelse af CBS kultur og identitet Copenhagen Business School Marts 2009 Forfattere: Ditte Nørskov Levinsen & Jane Nagbøl Studium: CLM Engelsk & Kommunikation Vejleder: Lisbet Pals Svendsen Normal-sider: 120

Executive summary CBS - an organisation divided? - A study of CBS culture and identity Copenhagen Business School (CBS) offers a wide range of courses within two main disciplines, language and economics. The language courses are situated at Dalgas Have whereas the courses on economics are located at Solbjerg Plads. During our time at CBS, we have felt that there is a different culture at the two campuses. Cultural differences within an organisation may result in the organisation s identity being divided, meaning that the organisation sends out conflicting messages about Who the organisation is. As a result hereof, the surrounding world may get a different perception of the organisation than the desired. Thus, we found it interesting to analyse CBS culture and identity in order to uncover if there actually exist differences between the culture and thereby identity at Dalgas Have and Solbjerg Plads. After having analysed the culture at the two campuses, we have been able to conclude that cultural differences between Dalgas Have and Solbjerg Plads do in fact exist. These are caused by a different view of life among the students at the two campuses. At Dalgas Have, there is a humanistic view of life which has resulted in the culture being dominated by soft values making it feminine. At Solbjerg Plads, on the other hand, there is an economic view of life which has led to the culture being dominated by hard values making it masculine. As a result of the cultural differences, the identity of the two campuses differs. The identity of Dalgas Have is made up of the same soft values which form the basis of the culture at the campus. Equally, the identity of Solbjerg Plads consists of the same hard values which make up the culture at this campus. This means that the two campuses convey different messages about Who CBS is. Where Dalgas Have presents CBS as a feminine organisation, Solbjerg Plads presents CBS as a masculine organisation. On the basis hereof, we have been able to conclude that CBS identity is divided. However, in order to be able to establish if this results in the surrounding world getting a different perception of CBS than the desired, it has been necessary to analyse CBS desired identity as this could consist of both soft and hard values. This analysis showed that the Side 2 af 148

desired identity consists only of hard values and thereby presents CBS as a masculine organisation. Thus, CBS to some extent sends out a different message than the desired. The question then is what the divided identity means for CBS? Through our analyses we have found that in relation to the surrounding world, the division does not have a negative effect on CBS ability to convey the desired message as CBS primarily exposes Solbjerg Plads externally. Since the message which Solbjerg Plads sends out, just as the desired identity, presents CBS as a masculine organisation, the surrounding world is only confronted with the desired message. However, internally at CBS, the division has a negative effect as it creates a barrier between the students at the two campuses. This is a result of the fact that the soft values are missing from the desired identity which makes it difficult for the students at Dalgas Have to identify themselves with the desired identity. Thereby they feel that they are less important than the students at Solbjerg Plads. On the basis hereof, we have been able to conclude that in order to create a strong and uniform organisation, CBS will have to include the soft values in the desired identity and at the same time expose Dalgas Have to the same degree as Solbjerg Plads. Side 3 af 148

Indholdsfortegnelse 1. Indledning...8 2. Metode...9 2.1 Videnskabsteoretisk tilgang... 10 2.2 Analysemetode... 11 2.3 Argumentation for valg af analysemetode... 14 3. Teori...16 4. Definitioner...18 4.1 Kultur... 18 4.2 Identitet... 20 5. Semiotisk analyse af kulturen på Dalgas Have og Solbjerg Plads...22 5.1 Den semiotiske tradition og analyseform... 22 5.2 Saussures teori... 24 5.3 Roland Barthes teori... 25 5.4 Analysegrundlag... 26 5.5 Semiotisk analyse af kulturen på Dalgas Have... 26 5.5.1 Arkitektur og design... 27 5.5.2 Indretning og interiør... 30 5.5.3 Studerende... 34 5.5.4 Opsamling på den semiotiske analyse af kulturen på Dalgas Have... 36 5.6 Semiotisk analyse af kulturen på Solbjerg Plads... 37 5.6.1 Arkitektur og design... 37 5.6.2 Indretning og interiør... 41 5.6.3 Studerende... 45 5.6.4 Opsamling på den semiotiske analyse af kulturen på Solbjerg Plads... 47 5.7 Opsamling på den semiotiske analyse... 48 6. Kvantitativ undersøgelse af de studerendes opfattelse af kulturen på Dalgas Have og Solbjerg Plads...48 6.1 Teori til udarbejdelse, gennemførelse og tolkning af kvantitative interview... 49 6.2 Redegørelse for udarbejdelse, gennemførelse og tolkning af den kvantitative undersøgelse... 50 Side 4 af 148

6.3 Analyse af resultaterne af den kvantitative undersøgelse... 52 6.4 Opsamling på den kvantitative undersøgelse... 70 7. Kvalitativ undersøgelse af de studerendes opfattelse af kulturen på Dalgas Have og Solbjerg Plads...72 7.1 Teori til udarbejdelse, gennemførelse og tolkning af kvalitative interview... 72 7.2 Redegørelse for udarbejdelse, gennemførelse og tolkning af den kvalitative undersøgelse... 73 7.3 Analyse af interview med studerende... 75 7.4 Opsamling på den kvalitative undersøgelse... 82 8. Sammenfattende kulturanalyse...83 8.1 Edgar H. Scheins kulturteori og -model... 83 8.2 Analyse af de grundlæggende antagelser i kulturen på Dalgas Have... 85 8.3 Analyse af de grundlæggende antagelser i kulturen på Solbjerg Plads... 89 8.4 Opsamling på den sammenfattende analyse... 92 9. Delkonklusion I...92 10. Analyse af CBS reelle identitet...94 10.1 Sammenhængen mellem kultur og identitet... 95 10.2 Analyse af den identitet Dalgas Have udtrykker... 96 10.3 Analyse af den identitet Solbjerg Plads udtrykker... 98 10.4 Opsamling på analysen af CBS reelle identitet... 100 11. Analyse af CBS ønskede identitet...100 11.1 Analyse af CBS vision og mission... 101 11.2 Kvalitativ undersøgelse af CBS ønskede identitet... 103 11.2.1 Redegørelse for udarbejdelse, gennemførelse og tolkning af den kvalitative undersøgelse... 103 11.2.2 Analyse af interview med Janie Huus Tange... 104 11.3 Afdækning af budskabet i CBS ønskede identitet... 108 12. Sammenligning af CBS reelle og ønskede identitet og vurdering af de kulturelle forskelles indvirkning på CBS identitet...110 13. Delkonklusion II...113 14. Diskussion af betydningen af CBS splittede identitet...114 15. Konklusion...120 Side 5 af 148

16. Perspektivering...124 Litteraturliste...127 Bilagsfortegnelse Bilag 1 - Spørgeskema..133 Bilag 2 - Spørgeskema-figurer..137 Bilag 3 - Interview med studerende.138 Bilag 4 - Spørgeguide til interview med studerende 140 Bilag 5 - Spørgeguide til interview med Janie Huus Tange.144 Bilag 6 - Om CBS Materiale fra www.cbs.dk 146 Bilag 7 - Interview med Janie Huus Tange..148 Figurfortegnelse Figur 1 - Specialets struktur.13 Figur 2 - Saussures tegnmodel.24 Figur 3 - Barthes model af det denotative tegn..25 Figur 4 - Barthes model af konnotationstegnet.26 Figur 5 - Hvad forstår du ved CBS? Besvarelser fra studerende på Dalgas Have..54 Figur 6 - Hvad forstår du ved CBS? Besvarelser fra studerende på Solbjerg Plads 54 Figur 7 - I hvor høj grad føler du dig knyttet til Solbjerg Plads? Besvarelser fra studerende på Solbjerg Plads...55 Figur 8 - I hvor høj grad føler du dig knyttet til Dalgas Have? Besvarelser fra studerende på Dalgas Have..56 Figur 9 - I hvor høj grad føler du dig knyttet til Solbjerg Plads? Besvarelser fra studerende på Dalgas Have..56 Figur 10 - I hvor høj grad føler du dig knyttet til Dalgas Have? Besvarelser fra studerende på Solbjerg Plads...57 Figur 11 - Mener du, at der er forskel på kulturen på Solbjerg Plads og Dalgas Have? Besvarelser fra studerende på Dalgas Have.58 Figur 12 - Mener du, at der er forskel på kulturen på Solbjerg Plads og Dalgas Have? Besvarelser fra studerende på Solbjerg Plads...58 Side 6 af 148

Figur 13 - Hvilke ord, mener du, der bedst beskriver kulturen på Solbjerg Plads? Besvarelser fra studerende på Dalgas Have..59 Figur 14 - Hvilke ord, mener du, der bedst beskriver kulturen på Solbjerg Plads? Besvarelser fra studerende på Solbjerg Plads...60 Figur 15 - Hvilke ord vil du bruge til at beskrive kulturen på Solbjerg Plads? Besvarelser fra studerende på Dalgas Have..61 Figur 16 - Hvilke ord vil du bruge til at beskrive kulturen på Solbjerg Plads? Besvarelser fra studerende på Solbjerg Plads...61 Figur 17 - Hvilke ord, mener du, der bedst beskriver kulturen på Dalgas Have? Besvarelser fra studerende på Dalgas Have..63 Figur 18 - Hvilke ord, mener du, der bedst beskriver kulturen på Dalgas Have? Besvarelser fra studerende på Solbjerg Plads...63 Figur 19 - Hvilke ord vil du bruge til at beskrive kulturen på Dalgas Have? Besvarelser fra studerende på Dalgas Have..64 Figur 20 - Hvilke ord vil du bruge til at beskrive kulturen på Dalgas Have? Besvarelser fra studerende på Solbjerg Plads 65 Figur 21 - Hvilke ord, mener du, der bedst beskriver kulturen på CBS? Besvarelser fra studerende på Dalgas Have..67 Figur 22 - Hvilke ord, mener du, der bedst beskriver kulturen på CBS? Besvarelser fra studerende på Solbjerg Plads...67 Figur 23 - Hvilke ord vil du bruge til at beskrive kulturen på CBS? Besvarelser fra studerende på Dalgas Have..68 Figur 24 - Hvilke ord vil du bruge til at beskrive kulturen på CBS? Besvarelser fra studerende på Solbjerg Plads...69 Figur 25 - Værdier i kulturen på Dalgas Have...70 Figur 26 - Værdier i kulturen på Solbjerg Plads 70 Figur 27 - Scheins kulturmodel..84 Figur 28 - Kulturen på Dalgas Have..88 Figur 29 - Kulturen på Solbjerg Plads...91 Figur 30 - Budskabet i den identitet Dalgas Have udtrykker...97 Figur 31 - Budskabet i den identitet Solbjerg Plads udtrykker.98 Figur 32 - Budskabet i CBS ønskede identitet 109 Side 7 af 148

Del A Introduktion 1. Indledning Handelshøjskolen i København eller Copenhagen Business School (CBS), som universitetet også hedder i dag, blev grundlagt i 1917 (Kobbernagel, 1992: 9). Siden 1921 har CBS udbudt uddannelser inden for to studieretninger, en sproglig og en økonomisk (Rasmussen, 1992: 21). Frem til midten af 1960erne var begge studieretninger samlet under ét tag, men efterhånden som antallet af ansøgere steg, var det nødvendigt at fordele de sproglige og de økonomiske studier på forskellige lokaliteter (Kobbernagel, 1992: 14-15). I 1988 blev sprogstudierne samlet på det nybyggede Dalgas Have (DH) (Swienty & Lange, 1992: 229), og i 1999 rykkede de økonomiske studier ind på det netop færdiggjorte Solbjerg Plads (SP) (CBS, 1999: 9). Det betyder, at der i dag er en fysisk opdeling af de sproglige og økonomiske studier. I vores tid på CBS har vi oplevet, at denne opdeling af de sproglige og økonomiske studier har medført, at der er opstået et forskelligt miljø og en forskellig atmosfære på DH og SP. Som sprogstuderende er vi tilknyttet DH, og når vi lejlighedsvis har haft undervisning på SP, har vi haft en oplevelse af at være gæster på en fremmed skole 1. Dette skyldes, at vi ikke har kunnet genkende den atmosfære, der findes på SP, hvilket er et resultat af, at vi føler, at atmosfæren på DH er meget afslappet, hvorimod atmosfæren på SP er meget energisk. Denne oplevelse af, at der eksisterer disse forskelle på miljøet og atmosfæren på de to skoler, har flere af vores medstuderende ligeledes givet udtryk for, og herudover er der noget, der tyder på, at dette er en almen opfattelse på CBS. Dette baserer vi på, at allerede da DH åbnede i 1988, døbte økonomiske undervisere bygningen Den sproglige pudderdåse (Rasmussen, 1992: 33). Vi mener, at disse forskelle i atmosfæren på DH og SP skyldes, at kulturen på skolerne adskiller sig markant fra hinanden. Er dette reelt tilfældet, kan det have negative følger for CBS som organisation. Dette skyldes, at en organisations kultur har stor indflydelse på organisationens identitet (Hatch & Schultz, 2000: 25). Det betyder, at hvis der 1 Vi er bevidste om, at DH og SP begge er en del af et universitet og derfor i sig selv er universiteter. I daglig tale bruger studerende og undervisere dog oftest ordet skole, når de refererer til enten DH eller SP. Vi har derfor valgt at bruge denne betegnelse gennem specialet. Side 8 af 148

eksisterer kulturelle forskelle internt i en organisation, kan det resultere i, at organisationens identitet bliver splittet. En splittet identitet vil sige, at organisationen udsender nogle modstridende signaler om Hvem organisationen er, hvilket kan føre til, at omverdenen får et andet billede af organisationen end det ønskede (Wood & Somerville, 2008: 105). Eksisterer der en forskellig kultur på DH og SP, kan det altså have en negativ indflydelse på CBS identitet, idet det kan betyde, at CBS ikke opnår at få kommunikeret et ønsket budskab ud om organisationen. Vores holdning til, at der er en forskellig kultur på DH og SP, samt vores viden om den indvirkning, en organisations kultur har på dens identitet, gør, at vi har en hypotese om: At kulturen på DH og SP adskiller sig fra hinanden, og at dette fører til, at CBS identitet er splittet, hvilket ikke er intenderet fra CBS side. Med udgangspunkt i denne hypotese har vi formuleret følgende problemformulering: Hvordan adskiller CBS to skoler, Dalgas Have og Solbjerg Plads, sig kulturelt? og hvordan påvirker det CBS identitet? Denne problemformulering vil være omdrejningspunkt for samtlige af specialets analyser, undersøgelser og diskussioner. Igennem disse er det muligt at få verificeret eller falsificeret den opstillede hypotese. Relevansen af specialet ligger altså i, at vi kan afdække eventuelle kulturelle og derved identitetsmæssige uoverensstemmelser, CBS bør tage i betragtning, hvis organisationen ønsker at skabe en stærkere og mere samlet identitet. På baggrund heraf vil det være muligt at komme med anbefalinger til, hvordan CBS med fordel kan agere i fremtiden. I følgende afsnit vil vi redegøre for de metodiske overvejelser og valg, der danner grundlag for besvarelsen af problemformuleringen. 2. Metode I dette afsnit vil vi først præsentere vores videnskabsteoretiske tilgang, der danner grundlag for resten af vores metodevalg. Herefter vil vi introducere vores valg af analysemetode og afslutningsvis argumentere for dette valg. Side 9 af 148

2.1 Videnskabsteoretisk tilgang Med henblik på besvarelsen af den opstillede problemformulering ser vi den bedst egnede videnskabsteoretiske tilgang som værende en socialkonstruktivistiskhermeneutisk tilgang. Med denne imødekommer vi, at afdækningen af kultur og identitet i høj grad er baseret på fortolkning, og vi kan tage højde for, at vi som studerende på CBS er påvirkede af vores egne oplevelser og erfaringer. Ser vi på de to dele af den valgte videnskabsteoretiske tilgang, tager den socialkonstruktivistiske tilgang udgangspunkt i en antagelse om, at viden er socialt konstrueret (Wenneberg, 2000: 97), og at virkeligheden udelukkende er bestemt af sociale faktorer (Wenneberg, 2000: 101-102) og kun eksisterer i vores individuelle bevidsthed (Andersen, 2002: 34). I den socialkonstruktivistiske tilgang ligger der altså en opfattelse af, at der ikke findes én sand erkendelse af virkeligheden, men flere konkurrerende erkendelser, hvoraf det ikke kan afgøres, hvorvidt den ene er mere rigtig end den anden (Andersen, 2002: 34). Den hermeneutiske tilgang derimod beskæftiger sig med fortolkning og antager, at når man skal forstå noget, er ens forståelse afhængig af den viden, man allerede besidder, det vil sige ens forforståelse (Øhrgaard & Nørgaard, 2004: 34-36). Ifølge Andersen vil ens forforståelse lede til en bestemt fortolkning, hvorved man opnår en ny forståelse og forforståelse. Dermed er den hermeneutiske tilgang en cirkulær proces, hvor man erkender, at man har en forforståelse af et problem, og samtidig er klar over, at denne forforståelse påvirker ens fortolkning (Andersen, 1994: 173-174). Samlet set er den socialkonstruktivistisk-hermeneutiske tilgang altså en tilgang, hvor man er bevidst om, at man selv er med til at skabe den virkelighed, man vil undersøge, og at denne virkelighed er afhængig af ens forudfattede mening. I forhold til vores overordnede emne, sammenhængen mellem kultur og identitet, betyder det, at vi er bevidste om, at de fortolkninger, vi laver, er påvirkede af vores individuelle virkelighedsopfattelse og samtidig tager udgangspunkt i vores forforståelse af både kulturen og identiteten på CBS. I følgende afsnit vil vi præsentere specialets analysemetode og struktur. Side 10 af 148

2.2 Analysemetode Analysen af kulturen på DH og SP vil være opdelt i tre hoveddele. Første del vil bestå af en semiotisk analyse, hvor formålet er at undersøge, hvilke værdier de observerbare faktorer 2 på henholdsvis DH og SP afspejler. Disse værdier er udtryk for den kultur, der eksisterer på hver af de to skoler. Den semiotiske analyse alene vil dog ikke være fyldestgørende nok i forhold til at kunne drage endelige konklusioner om kulturen. Derfor vil vi i anden og tredje del af kulturanalysen foretage henholdsvis en kvantitativ og en kvalitativ undersøgelse af de studerendes opfattelse af kulturen på DH og SP. Med udgangspunkt i resultaterne af den semiotiske analyse vil vi først udarbejde et spørgeskema, der skal udsendes til studerende på DH og SP. Gennem en analyse af de data undersøgelsen tilvejebringer, kan vi få verificeret eller falsificeret resultaterne af den semiotiske analyse, og det vil være muligt endeligt at fastslå, hvilke værdier kulturen på de to skoler består af. Efterfølgende vil vi foretage et antal personlige interview med studerende fra de to skoler. I interviewene kan vi på baggrund af resultaterne af den kvantitative undersøgelse spørge nærmere ind til de studerendes opfattelse af kulturen. Derved opnår vi en dybere indsigt i, hvilke holdninger der ligger til grund for de studerendes opfattelse af kulturen på DH og SP. Dette vil give os en indikation af, hvilke grundlæggende antagelser kulturen på de to skoler er baseret på. Når vi har gennemført de tre undersøgelser, vil vi sammenfatte resultaterne med det formål endeligt at fastslå, hvilke grundlæggende antagelser der ligger til grund for kulturen på henholdsvis DH og SP. Efter at have kortlagt kulturen på DH og SP er det muligt at undersøge, hvilken identitet, hver af de to skoler udtrykker, der eksisterer på CBS det vil sige CBS reelle identitet. Dette er muligt, idet der er en tæt sammenhæng mellem kultur og identitet, hvilket betyder, at man ud fra en organisations kultur kan afdække dens identitet 3. CBS reelle identitet vil vi sammenligne med CBS ønskede identitet. For at kunne lave denne sammenligning er det nødvendigt at undersøge, hvilken identitet CBS ønsker at besidde. Dette vil vi gøre ved først at foretage en analyse af CBS vision og mission. Herefter vil vi gennemføre en kvalitativ undersøgelse i form af et personligt interview med CBS kommunikationschef Janie Huus Tange og en analyse heraf. Samlet set vil de to analyser give os et indblik i, hvilke værdier CBS gerne vil forbindes med det vil sige 2 Nærmere redegørelse herfor følger i afsnit 5.4. 3 En nærmere argumentation herfor følger i afsnit 10.1. Side 11 af 148

CBS ønskede identitet. Formålet med sammenligningen af den reelle og den ønskede identitet er at bestemme, i hvor høj grad den identitet, henholdsvis DH og SP kommunikerer ud, er at finde i CBS ønskede identitet. Når vi har afdækket dette, er det muligt at vurdere, hvordan kulturen på de to skoler påvirker CBS identitet. Specialet vil være inddelt i fire hoveddele, hvilket illustreres af figur 1. Side 12 af 148

Figur 1 - Specialets struktur Problemformulering Hvordan adskiller CBS to skoler, Dalgas Have og Solbjerg Plads sig kulturelt? og hvordan påvirker det CBS identitet? Del A - Introduktion Del B - Kulturanalyse Semiotisk analyse Kvantitativ undersøgelse Kvalitativ undersøgelse Sammenfattende kulturanalyse Del C - Identitetsanalyse Analyse af CBS reelle identitet Analyse af CBS ønskede identitet Analyse af Dalgas Have Analyse af Solbjerg Plads Analyse af CBS vision og mission Kvalitativ undersøgelse Sammenligning mellem CBS reelle og ønskede identitet Del D - Konklusion og perspektivering I følgende afsnit vil vi argumentere for vores valg af analysemetode samt præsentere kritikpunkter i forbindelse hermed. Side 13 af 148

2.3 Argumentation for valg af analysemetode Ud over DH og SP består CBS i dag også af Porcelænshaven, hvor de internationale uddannelser holder til (CBS, 2009a), Kilen, der bruges af både de sproglige og de økonomiske uddannelser (CBS, 2009a), og Howitzvej, der anvendes til forskning og uddannelse inden for IT (CBS, 2009b). Årsagen til, at vi har valgt kun at koncentrere os om DH og SP, er, at man som almindelig dagstuderende inden for enten sprog eller økonomi er tilknyttet en af disse skoler (Swienty & Lange, 1992: 14-15 & CBS, 1999: 9). Det betyder, at DH og SP er de største skoler og derved de største bærere af kulturen og identiteten på CBS. Første del af kulturanalysen vil som nævnt være baseret på en semiotisk tilgang. Ulempen ved denne tilgang er, at den bygger på fortolkning. Det vil sige, at analysen tager udgangspunkt i vores egen forståelse af det, vi analyserer, hvilket betyder, at der er en risiko for, at analysen bliver ensidig. Idet vores formål er at kortlægge kulturen på henholdsvis DH og SP, er det dog ikke et problem, at analysemetoden lægger op til fortolkning. Dette skyldes, at kultur ikke er en fast håndgribelig størrelse, men er i stadig forandring, hvilket betyder, at det er nødvendigt at lave fortolkninger og generaliseringer, når man studerer kultur (Cheney et al., 2004: 89). Herudover hænger valget af en semiotisk tilgang sammen med specialets socialkonstruktivistiskhermeneutiske tilgang. Essensen af denne tilgang er netop, at der kun er mulighed for egen fortolkning, da det ikke er muligt at sætte sig selv uden for den kontekst, man indgår i. For at imødekomme problemet med en ensidig kulturanalyse, har vi som anført valgt at udbygge kulturanalysen ved at undersøge de studerendes opfattelse af kulturen. En lignende undersøgelse af undervisernes opfattelse ville i høj grad også være relevant at gennemføre. I forhold til at kunne foretage en dybdegående analyse finder vi det dog af hensyn til specialets omfang nødvendigt kun at koncentrere os om den ene interessentgruppes holdning. Årsagen til, at vi har valgt netop at undersøge de studerendes opfattelse, er, at denne gruppe udgør langt den største del af CBS interne interessenter. Måden, hvorpå vi vil undersøge de studerendes opfattelse af kulturen, er som nævnt ved først at foretage en kvantitativ og herefter en kvalitativ undersøgelse. Formålet med den Side 14 af 148

kvalitative undersøgelse er som anført at få uddybet den kvantitative undersøgelses tendenser. Det at bruge kvantitative data som udgangspunkt for kvalitative undersøgelser er en metode, der ofte anvendes. Årsagen hertil er, at man ved at præsentere de kvantitative data for interviewpersonerne kan få det betydningsindhold frem, spørgeskemaundersøgelsens data tillægges af respondenterne (Andersen & Enderud, 1990a: 32-33). Ser vi på fordelene og ulemperne ved henholdsvis den kvantitative og den kvalitative metode, er den væsentligste fordel ved den kvantitative metode, at vi kan få et indblik i opfattelsen af kulturen blandt et stort udsnit af de studerende. Dette gør det muligt at generalisere om den samlede studentergruppes opfattelse. En ulempe på den anden side er, at kvantitative undersøgelser ikke er egnet til at afdække komplicerede meningsstrukturer (Olsen, 2005: 12). Årsagen hertil er, at det kun i begrænset omfang er muligt at stille åbne spørgsmål, hvor respondenten frit kan give udtryk for sin holdning (Olsen, 2005: 78). Denne ulempe imødekommer vi dog ved også at gennemføre en kvalitativ undersøgelse. En væsentlig fordel ved denne metode er netop, at det er muligt at stille spørgsmål, der giver den interviewede frihed til at sætte sine egne ord på det emne, spørgsmålet og interviewet omhandler (Kvale, 1997: 130). Det vil sige, at vi ved hjælp af den kvalitative undersøgelse kan få indblik i aspekter af de studerendes opfattelse af kulturen, som spørgeskemaundersøgelsen ikke kan afdække. En ulempe ved den kvalitative metode er dog, at det kun er muligt at interviewe et lille udsnit af målgruppen. Det betyder, at det ikke i samme omfang som ved en kvantitativ undersøgelse er muligt at drage slutninger, der er gældende for hele målgruppen. På den anden side, hvis vi ser, at det er de samme tendenser, der går igen i interviewpersonernes svar, må disse siges at være udtryk for en generel opfattelse blandt målgruppen. Til kortlægningen af CBS ønskede identitet har vi som nævnt valgt at foretage en analyse af CBS vision og mission. Baggrunden herfor er, at disse ifølge Hatch og Schultz er udtryk for den identitet, organisationen forsøger at kommunikere ud til omverdenen (Hatch & Schultz, 2000: 14). Det vil sige, at det i princippet er muligt at kortlægge CBS ønskede identitet alene ved at foretage en analyse af CBS vision og mission. Grunden til, at vi har valgt også at interviewe CBS kommunikationschef, er, at vi derved kan få en dybere forståelse af de værdier, visionen og missionen afspejler, og Side 15 af 148

derved et bedre indblik i den ønskede identitet. Med henblik på gennemførelsen af det kvalitative interview kunne vi have valgt at interviewe Rektor Finn Junge-Jensen, da han i samarbejde med den øvrige ledelse fastlægger CBS mål og ønsker. Årsagen til, at vi i stedet har valgt at interviewe Janie Huus Tange, er, at hun som kommunikationschef er ansvarlig for, at CBS mål og ønsker og dermed den ønskede identitet bliver kommunikeret ud til omverdenen. Herved må det forventes, at Janie har stor indsigt i CBS ønskede identitet. I følgende afsnit vil vi redegøre og argumentere for valget af teori i specialet. 3. Teori Dette afsnit vil indeholde en kort introduktion til hovedprincipperne i den valgte teori samt en redegørelse for, hvorfor vi gør brug af denne teori. De nærmere beskrivelser af de enkelte teorier vil blive præsenteret i forbindelse med brugen af dem. Første del af kulturanalysen vil være baseret på semiotisk teori af Roland Barthes. Barthes teori bygger på en opfattelse af, at al meningsdannelse sker gennem fortolkning (Chandler, 2007: 139-140). Det vil sige, at fortolkning er afgørende for afdækningen af et tegns dybereliggende værdier. Vi har valgt at gøre brug af netop Barthes teori, da den er en anerkendt del af den moderne semiotiske tradition. Dette skyldes, at den anses for at være et godt redskab til at analysere og konkretisere, hvordan fysiske størrelser afspejler immaterielle værdier (Gustafsson, 2004: 64-65). Den kvantitative undersøgelse af kulturen vil tage udgangspunkt i teori af Ib Andersen, Harald Enderud og Henning Olsen. Andersen og Enderud er anerkendte teoretikere inden for kvantitative undersøgelser, hvilket er årsagen til, at vi har valgt at gøre brug af deres teori. For at opnå en dybere indsigt i den kvantitative undersøgelsesmetode har vi dog valgt også at inddrage teori af Olsen. I sin bog Fra spørgsmål til svar sammenligner og kritiserer han forskellige teoretikeres syn på den kvantitative metode og opstiller på baggrund heraf sin egen teori. Netop fordi der er tale om en videreudvikling af tidligere teorier, mener vi, at Olsens teori er et godt supplement til Andersen og Enderuds anerkendte teori. Side 16 af 148

Den kvalitative undersøgelse af kulturen vil være baseret på teori af Steinar Kvale, der er en anerkendt forsker og teoretiker på området. I sin bog Interview opstiller Kvale en teori, der guider undersøgeren igennem de forskellige faser af en kvalitativ undersøgelse. Fordelen ved Kvales teori er derved, at den er praktiskorienteret, hvilket er grunden til, at vi har valgt denne teori. Kvales teori vil også danne grundlag for gennemførelsen af interviewet med Janie Huus Tange. Resultaterne af kulturanalysens tre dele vil vi sammenfatte ved hjælp af Edgar H. Scheins teori om kulturniveauer. Ifølge Schein kan organisationskultur analyseres på forskellige niveauer afhængig af, hvor synligt kulturfænomenet er. Han skelner mellem tre niveauer: Artefakter, værdier og grundlæggende antagelser. Det dybeste niveau, de grundlæggende antagelser, kræver, at man som undersøger drager slutninger ud fra empirisk data, der er indsamlet på baggrund af de to øverste niveauer (Schultz, 1990: 28). Dette kan opfattes som et problem, da resultatet afhænger af øjnene, der ser. Som tidligere nævnt er kultur dog i stadig forandring, og fortolkning er derfor nødvendig for at kortlægge en given kultur. Baggrunden for at gøre brug af Scheins teori er, at den er anerkendt blandt kulturteoretikere. Mange teoretikere har af samme årsag taget udgangspunkt i denne teori i udviklingen af deres egen teori. For at kunne afdække CBS reelle identitet vil vi redegøre for sammenhængen mellem kultur og identitet. Denne redegørelse vil tage udgangspunkt i forskellige teoretikeres holdninger og synspunkter, hvilket betyder, at vi kan tegne et nuanceret billede af forholdet og interaktionen mellem de to begreber. Til analysen af CBS ønskede identitet ud fra organisationens vision og mission har vi valgt ikke at gøre brug af teori. Det ville være muligt at anvende ledelsesteori eller teori om Organisational Behaviour (organisations adfærd), da denne type teori ofte bruges til at undersøge, hvordan en organisations ledelse søger at skabe organisationens identitet og leve op til denne. Vores formål er dog ikke at undersøge, hvordan CBS søger at skabe og leve op til den ønskede identitet. I stedet ønsker vi at undersøge de værdier, visionen og missionen afspejler, og da værdierne kan læses direkte ud af disse, finder vi det ikke relevant at inddrage teori. Side 17 af 148

I følgende afsnit vil vi definere begreberne kultur og identitet, der er omdrejningspunkt for specialet. 4. Definitioner Målet med dette afsnit er at nå frem til én definition af hver begreb, der vil danne grundlag for brugen af de to begreber i specialet. 4.1 Kultur Begrebet kultur har mange forskellige betydninger. Det blev først brugt inden for den botaniske videnskab og er siden blevet anvendt i adskillige andre sammenhænge blandt andet som modpol til begrebet natur (Cheney et al., 2004: 76). Inden for sociologi og antropologi ses kultur som et overbegreb, der dækker over de karakteristika, en gruppe af mennesker har til fælles herunder symboler såsom sprog, myter, ritualer, værdier og meninger (Cheney et al., 2004: 76). På basis heraf definerer Cheney et al. kultur som: Et system af betydning der styrer konstruktionen af virkeligheden i et socialt fællesskab 4 (Cheney et al., 2004: 76). Kultur anses dermed for at være en af de vigtigste institutioner i samfundet, hvor det forventes, at individerne overholder bestemte uskrevne regler (Cheney et al., 2004: 76-77). Det betyder ikke, at der kun eksisterer én kultur i et land. Tværtimod er meget få kulturer monopolistiske og baseret på kun ét system af betydning. Andre systemer kan eksempelvis opstå på baggrund af forskelle i religion, uddannelse, arbejde, indkomst, status, livsstil og interesser. Disse undersystemer kaldes for subkulturer. Medlemmerne af en subkultur identificerer sig selv med en særskilt gruppe inden for den overordnede kultur og deler opfattelser og holdninger (Cheney et al., 2004: 77). En af de væsentlige typer af subkulturer er organisationskultur. Teoretikere har beskæftiget sig meget med afdækning af organisationskultur, da en organisations kultur er vigtig i forhold til dens udvikling (Cheney et al., 2004: 87). Det betyder samtidig, at der eksisterer flere definitioner af organisationskultur. Ifølge Martin kan organisationskultur defineres som: 4 Egen oversættelse fra engelsk. Side 18 af 148

Et mønster af fortolkning bestående af betydninger der er forbundet med forskellige kulturelle manifestationer såsom historier, ritualer, formelle og uformelle handlinger, jargon og indretning af kontorer og andre lokaliteter 5 (Martin, 2002: 330). I sin definition lægger Martin vægt på, at både fysiske og mentale faktorer er med til at skabe kulturen i en organisation. Den samme opfattelse finder vi hos Keyton, der definerer organisationskultur som: Et sæt af artefakter, værdier og antagelser der opstår på baggrund af interaktionen mellem organisationens medlemmer 6 (Keyton, 2005: 28). Selvom de to definitioner adskiller sig fra hinanden i ordlyden, bygger de altså på den samme grundlæggende antagelse: At organisationskultur skabes og kommer til udtryk via fysiske og mentale faktorer i organisationen. Det samme gør sig gældende for hovedparten af de definitioner, forskellige andre teoretikere har opstillet 7. Mange af disse definitioner tager udgangspunkt i Edgar H. Scheins forståelse af kultur. Schein er en anerkendt forsker inden for organisationskultur. Hans teori om organisationskultur tager netop udgangspunkt i, at kultur kommer til udtryk via fysiske og mentale faktorer. Ifølge Schein påvirker disse faktorer medlemmerne af en organisation, så de handler på en bestemt måde. På basis heraf definerer Schein organisationskultur som: Det dybereliggende niveau af grundlæggende antagelser og overbevisninger, som er fælles for medlemmer af en organisation, som arbejder ubevidst, og som på en grundlæggende, indforstået måde definerer en organisations syn på sig selv og sine omgivelser. Disse antagelser og overbevisninger er tillærte responser på en gruppes problemer med at overleve i dens eksterne miljø og dens problemer med intern integration. De bliver taget for givet, fordi de gentagne gange løser disse problemer på en pålidelig måde (Schein, 1985 i Pedersen & Sørensen, 1994: 18). Scheins definition af kultur vil danne grundlag for brugen af begrebet i specialet. Vi har valgt denne definition, netop fordi Scheins syn på organisationskultur er anerkendt. Herudover tager en del af vores kulturanalyse udgangspunkt i Scheins kulturmodel, og det er derved nærliggende at tage afsæt i Scheins definition. 5 Egen oversættelse fra engelsk. 6 Egen oversættelse fra engelsk. 7 Denne påstand er baseret på, at vi har læst et bredt udvalg af definitioner præsenteret af forskellige teoretikere. Det betyder ikke, at vi kan udelukke, at der findes modstridende definitioner, men på baggrund af den tendens vi har set, kan vi konkludere, at vores påstand er valid. Side 19 af 148

4.2 Identitet Begrebet identitet har igennem tiden været tæt forbundet med filosofi og herunder spørgsmålene om: Hvem er jeg? og Hvorfor er jeg her? (Gioia, 1998: 18). Herudover har et vigtigt aspekt af identitetsbegrebet altid været forholdet mellem mennesker og herunder spørgsmålene om: Hvilke ting har jeg tilfælles med andre? og Hvad knytter mig til andre? (Cheney et al., 2004: 109). Det betyder, at det igennem menneskelige relationer er muligt for individet via sammenligning både at adskille sig fra andre og at finde fælles træk med andre. På denne måde skaber individet sin identitet. Ideen om individuel identitet er langsomt blevet overført til organisationer, og i dag er identitet et almindeligt og vigtigt begreb inden for organisationsteori. Her er det overordnede spørgsmål: Hvem er vi som organisation?. Det betyder, at en organisations identitet kan siges at være et sammenhængende budskab om Hvem organisationen er (Gioia, 1998: 21). En organisations identitet kan opdeles i to hovedområder: Corporate identity og organisational identity. Corporate identity dækker over, hvordan en organisation udtrykker sig og fremstår over for sine eksterne interessenter (Hatch & Schultz, 2000: 13). Det vil sige, at corporate identity er en del af en strategisk proces, der kæder organisationens strategi sammen med dens image. Dette sker ved at udarbejde en vision og en mission for organisationen (Hatch & Schultz, 2000: 14). Det betyder, at en organisations vision og mission afspejler værdier, organisationen ønsker at blive forbundet med. Organisational identity omhandler derimod, hvordan en organisations medlemmer opfatter og forstår Hvem vi er og Hvad vi står for som organisation. Dermed drejer organisational identity sig om at skabe et fundament for, at medlemmerne af en organisation kan identificere sig selv med denne (Hatch & Schultz, 2000: 15-16). I forholdet mellem corporate og organisational identity er der altså et skel mellem det eksterne og det interne. Hatch & Schultz argumenterer for, at dette skel ikke er hensigtsmæssigt at lave. De mener i stedet, at betydningen af de to begreber bør samles i ét overbegreb, så identitetsbegrebet omfatter både de interne og eksterne interessenter (Hatch & Schultz, 2000: 19). Denne holdning finder vi ligeledes hos Rindova og Schultz, der siger, at corporate og organisational identity samlet set udtrykker Hvem organisationen er (Rindova & Schultz, 1998: 48). Dette, argumenterer de for, er et Side 20 af 148

resultat af, at de to begreber er gensidigt afhængige af hinanden, idet en organisations organisational identity i høj grad ligger til grund for dens corporate identity samtidig med, at den strategiske proces, der er en del af organisationens corporate identity, ligeledes påvirker dens organisational identity (Rindova & Schultz, 1998: 51). Dette syn på identitet som én samlet størrelse vil danne grundlag for vores forståelse af identitet i specialet. På baggrund heraf har vi valgt, at følgende definition vil være basis for brugen af begrebet i specialet: Organisationsidentitet er (a) et følelsesmæssigt grundlag, der gør, at organisationens medlemmer opfatter sig selv som en del af den, og (b) en del af en strategisk proces, der gør, at organisationen adskiller sig fra andre organisationer. (Egen produktion på baggrund af teori af Hatch & Schultz, 2000: 13-19 & Rindova & Schultz, 1998: 48-51) Som det fremgår af specialets metodeafsnit, skelner vi i analysen af CBS identitet mellem begreberne CBS ønskede identitet og CBS reelle identitet. CBS ønskede identitet refererer til den måde, hvorpå CBS gerne vil opfattes, og dækker derved over det budskab, CBS ønsker at kommunikere ud til omverdenen om Hvem CBS er. CBS reelle identitet dækker derimod over den identitet, der rent faktisk eksisterer på CBS, og omfatter derved det budskab, CBS reelt kommunikerer ud til omverdenen om Hvem CBS er. Det vil sige, at CBS reelle identitet sådan set modsvarer, hvad der på baggrund af ovenstående definition må betegnes som CBS identitet. Årsagen til, at vi i analysen bruger begrebet CBS reelle identitet frem for begrebet CBS identitet, er, at det derved vil fremgå tydeligere, hvornår vi refererer til den identitet, CBS reelt besidder, og hvornår vi refererer til den identitet, CBS ønsker at besidde. Dette, mener vi, vil styrke specialets læservenlighed. I følgende del af specialet vil vi analysere kulturen på DH og SP med det formål at afdække, hvorvidt der eksisterer en forskellig kultur på de to skoler. Side 21 af 148

Del B Kulturanalyse I denne del af specialet vil vi først foretage en semiotisk analyse af de observerbare faktorer på DH og SP for derved at kortlægge, hvilke værdier kulturen på hver af de to skoler består af. For at få verificeret resultaterne af den semiotiske analyse og samtidig få et dybere indblik i kulturen, vil vi efterfølgende med udgangspunkt i den semiotiske analyses resultater gennemføre en kvantitativ undersøgelse af de studerendes opfattelse af kulturen på DH og SP. På baggrund af denne vil det være muligt endeligt at fastslå, hvilke værdier de to kulturer består af. Herefter vil vi med udgangspunkt i resultaterne af den kvantitative undersøgelse foretage en kvalitativ undersøgelse i form af et antal personlige interview med studerende fra de to skoler. Hermed er det muligt at få uddybet de tendenser, vi finder i besvarelserne af spørgeskemaundersøgelsen. Samtidig vil undersøgelsen give os en indikation af, hvilke grundlæggende antagelser kulturen på DH og SP er baseret på. Til sidst vil vi ved hjælp af Scheins kulturmodel sammenfatte resultaterne af de tre undersøgelser for derved endeligt at kunne fastslå, hvilke grundlæggende antagelser der udgør kernen i de to skolers kultur. 5. Semiotisk analyse af kulturen på Dalgas Have og Solbjerg Plads Vi vil indlede dette afsnit med at redegøre for den semiotiske tradition og analyseform. Denne redegørelse vil skabe en forståelsesramme for vores efterfølgende beskrivelse af Roland Barthes teori om tegnanalyse. Herefter vil vi med udgangspunkt i Barthes teori foretage en semiotisk analyse af DH og SP for derved at kortlægge de værdier, de to skoler afspejler. Disse værdier er udtryk for den kultur, der eksisterer på henholdsvis DH og SP. 5.1 Den semiotiske tradition og analyseform Omdrejningspunktet inden for semiotikken er tegn, og hvordan disse frembringer mening (Andersen, 2004: 38), det vil sige, hvordan tegn kommunikerer. Tegn forstås som alt, der står for noget andet, eksempelvis ord, billeder, lyde, gestikulationer og objekter. Det betyder, at kommunikation i forbindelse med semiotik ikke kun omfatter verbal, non-verbal og skriftlig kommunikation, men alt, vi tilskriver mening i verden (Chandler, 2007: 1-2). Side 22 af 148

Den moderne semiotik er blevet udviklet i løbet af de sidste hundrede år og har forgrenet sig i en europæisk og en amerikansk tradition (Fiske, 1982: 45 & 55). De to traditioner tager udgangspunkt i to teoretikeres arbejde schweizeren Ferdinand de Saussures (1857-1913) og amerikaneren Charles S. Peirces (1839-1914) (Gustafsson, 2004: 53). Saussure var lingvist og udarbejdede på baggrund heraf en teori, der fokuserer på tegnets struktur og funktion og ikke på dets brug i praksis (Gustafsson, 2004: 54). Peirce derimod havde en filosofisk tilgang til semiotikken og udviklede derfor en teori, der anser tegnet for at være en del af en proces, hvor tegnet er i konstant fornyelse. Denne fornyelse sker gennem fortolkning og derved skabelsen af et mere udviklet tegn. Det vil sige, at Peirces teori inddrager mennesket som tegnfortolker (Gustafsson, 2004: 54-55). På den måde lægger Peirces teori i modsætning til Saussures teori vægt på tegnets brug i praksis. Den europæiske og amerikanske tradition har i det 20. århundrede dannet grundlag for adskillige andre semiotikeres arbejde. Disse teoretikere har lagt sig op af den ene eller den anden tradition og har med udgangspunkt heri udarbejdet deres egne teorier (Gustafsson, 2004: 53). Ofte har der været tale om en videreudvikling af enten Saussures eller Peirces teori (Chandler, 2007: 2). Roland Barthes semiotiske teori er et eksempel på en videreudvikling af Saussures teori. Roland Barthes (1915-1980) var en fransk semiotiker og en central figur i udviklingen af semiotikken (Denver, 2004a: 18). Det specielle ved Barthes teori er, at den kan siges at skabe et link mellem Saussures systemorienterede strukturelle teori og Peirces procesorienterede teori. Dette link består i, at Barthes i sin videreudvikling af Saussures teori har tilføjet et perspektiv, der inddrager tegnets brug i praksis ved individets fortolkning af tegnet (Gustafsson, 2004: 65). I dag har Barthes teori vundet indpas, idet den opfattes som værende yderst velegnet til tegnanalyse (Gustafsson, 2004: 64). I henhold til specialet finder vi ligeledes Barthes teori velegnet, da kombinationen mellem den systemorienterede strukturelle og den procesorienterede tilgang vil hjælpe os til at afdække de kulturelle signaler, analyseobjekterne (tegnene) sender. Her er der netop tale om, at det er nødvendigt at foretage en fortolkning af det strukturelle tegn for at kortlægge dets med-betydning. Side 23 af 148

I følgende afsnit vil vi kort redegøre for Saussures teori. Dette finder vi nødvendigt for at have et udgangspunkt for at kunne forklare Barthes teori. Vores gennemgang af de to teorier vil ikke være udtømmende, men vil tage udgangspunkt i de vigtigste elementer i forhold til specialet. 5.2 Saussures teori Saussures tegnteori bygger på en opfattelse af tegnet som værende tosidigt (Fiske, 1982: 55). Det tosidige tegn består dels af et sanseligt og materielt udtryk og dels af et mentalt billede af det, udtrykket står for i den enkeltes bevidsthed. Saussure betegner de to sider som udtryk og indhold (Denver, 2004b: 6). Forholdet mellem indholdssiden og udtrykssiden af et tegn kan illustreres således: Figur 2 - Saussures tegnmodel Indhold Udtryk Kilde: Denver, 2004b: 6 De to pile i figuren illustrerer interaktionen mellem indholdssiden og udtrykssiden og deres gensidige afhængighedsforhold. Samtidig viser stregen, der skiller indhold og udtryk ad, at selvom de to sider er tæt forbundet, er det muligt at adskille dem, hvis man ønsker at analysere tegnet (Chandler, 2007: 17). Ifølge Saussure er tegn arbitrære, det vil sige vilkårlige. Det betyder, at et hvilket som helst udtryk i princippet kan betegne et hvilket som helst indhold. Den forbindelse, der er mellem et tegns indholdsside og udtryksside, er afhængig af en social konvention (Denver, 2004b: 8). Det vil sige, at de sociale normer og overbevisninger, en bruger/modtager af et tegn er påvirket af, har indflydelse på læsningen af tegnet. Saussures teori er som nævnt blevet videreudviklet af Roland Barthes. I næste afsnit vil vi redegøre for denne videreudvikling og præsentere Barthes tegnmodel. Side 24 af 148

5.3 Roland Barthes teori Barthes videreudvikling af Saussures tegnteori er baseret på den danske sprogforsker Louis Hjemslevs teori om denotationer og konnotationer. Et tegns denotation er samspillet mellem dets kernebetydning, det vil sige den grundlæggende og primære betydning, der findes i leksika og ordbøger, og det billede, tegnet skaber i brugeren/modtagerens bevidsthed (Chandler, 2007: 137-138). Dermed svarer det denotative tegn til Saussures todelte tegn bestående af udtrykssiden og indholdssiden og relationen herimellem (Denver, 2004a: 18). Barthes illustrerer det denotative tegn på følgende måde: Figur 3 - Barthes model af det denotative tegn Udtryk Indhold TEGN Kilde: Denver, 2004a: 18 Barthes videreudvikling af Saussures teori ligger i tilføjelsen af en ekstra dimension i forståelsen af et tegn: Dets konnotative betydning (Fiske, 1982: 90-91). Konnotation betyder med-betydning og dækker over de følelsesmæssige og ideologiske associationer, et tegn fremkalder hos en modtager afhængig af dennes sociokulturelle tilhørsforhold, alder, køn medvidere (Denver, 2004a: 19). Det betyder, at Barthes inddrager tegnets brug i praksis og dermed brugerens/modtagerens fortolkning af tegnet. Illustrativt vil det sige, at tegnmodellen udbygges: Side 25 af 148

Figur 4 - Barthes model af konnotationstegnet Udtryk Indhold TEGN Udtryk Indhold KONNOTATIONSTEGN Kilde: Denver, 2004a: 20 Modellen viser, hvordan tegnets konnotative betydning bliver udledt af det denotative tegn. Det vil sige, at der skelnes mellem to betydningsniveauer i modellen. Det første niveau er tegnets denotative betydning, der er et resultat af forholdet mellem udtryk og indhold. Det andet niveau er tegnets konnotative betydning, der bruger det denotative tegn som sit udtryk og giver det ekstra indhold i form af med-betydning (Chandler, 2007: 140). Dermed opstår der et nyt tegn - konnotationstegnet - der udtrykker de værdier, brugeren/modtageren knytter til det denoterede tegn (Chandler, 2007: 138). 5.4 Analysegrundlag Udgangspunktet for den semiotiske analyse vil være observerbare faktorer på DH og SP. Vi vil fokusere på bygningernes udvendige og indvendige arkitektur og design, herunder farvevalg og materialevalg, på bygningernes indretning og interiør, herunder kunst, og på de studerende, der går på skolerne. Det er ikke muligt at inddrage alle de observerbare faktorer, vi finder på DH og SP, derfor vil analysen tage udgangspunkt i et repræsentativt udvalg af faktorerne. Analysen vil være baseret på fotos taget på DH og SP i perioden marts-august 2008 samt billeder fra www.cbs.dk. 5.5 Semiotisk analyse af kulturen på Dalgas Have Analysen vil være inddelt i afsnittene Arkitektur og design, Indretning og interiør og Studerende. Side 26 af 148

5.5.1 Arkitektur og design Et af de væsentligste karakteristika ved DH er bygningens symmetri, der består i, at den vestlige og østlige fløj er arkitektonisk ens. Midtpunktet for symmetrien er udvendig en bueformet konstruktion og indvendig en rund fontæne i forhallen. Bil. 1 - Bagside af Dalgas Have, vest Bil. 2 - Bagside af Dalgas Have, øst Bil. 3 - Vestlig gang Bil. 4 - Østlig gang Bil. 5 - Fontæne i forhal Side 27 af 148

Symmetrien gør, at bygningen får et ensartet udtryk, hvilket signalerer værdien ro. Dette ensartede udtryk og derved også værdien ro forstærkes af, at der i DHs byggestil er en gennemgående brug af bueformer. Foruden den udvendige bue og fontænen i forhallen finder vi eksempelvis bueformen ved indgangspartierne, ved trapperne, i kantinen og i form af søjler. Bil. 6 - Indgang fra bagside Bil. 7 - Hovedindgang set indefra Bil. 8 - Trappe til 1. sal Bil. 9 - Kantine 1 Ud over at konnotere ro signalerer bueformen også værdierne venlighed og imødekommenhed. Disse værdier kommer til udtryk, idet buefomen giver bygningen et blødt udtryk samtidig med, at den store bue udvendig samt buerne ved indgangene træder ud fra bygningen. Dette giver én en følelse af, at DH rækker ud og inviterer én indenfor. Herudover konnoterer den indvendige brug af bueformen også værdien afslappethed, hvilket ligeledes skyldes det bløde udtryk, bueformen giver bygningen. Den udbredte brug af bueformen i DHs arkitektur får modspil af en ligeså udbredt brug af firkantede former. Udvendig finder vi den firkantede form i selve bygningens og Side 28 af 148

vinduernes form, og indvendig ses den blandt andet i de mange indhak i gangene, i broernes konstruktion og i mønstret på gulvet. Bil. 10 - Dalgas Have, forside Bil. 11 - Østlig gang set fra centrum Kontrasten mellem den buede og firkantede form giver arkitekturen og designet liv og derved et aktivt og energisk udtryk, hvilket betyder, at værdien dynamik kommer til udtryk. Det aktivitetsfyldte og energiske udtryk skaber dog ikke en urolig stemning, idet bygningens ensartethed gør, at værdien ro er mere dominerende end værdien dynamik. Ser vi på farvevalget på DH, er de mest dominerende farver lyserød, blå og hvid. Den lyserøde og blå farve finder vi i henholdsvis den vestlige og østlige ende af bygningen, og herudover er gulvet i gangene og gulvet og stolene i kantinen også blå. Den hvide farve derimod er brugt på alle væggene både udvendig og indvendig. Bil. 12 - Vestlig ende Bil. 13 - Østlig ende Side 29 af 148