JANUAR 2015 HORSENS KOMMUNE HUSODDE STRAND SKITSEPROJEKT FOR NY STRAND

JANUAR 2015 HORSENS KOMMUNE HUSODDE STRAND SKITSEPROJEKT FOR NY STRAND

ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JANUAR 2015 HORSENS KOMMUNE HUSODDE STRAND SKITSEPROJEKT FOR NY STAND PROJEKTNR. A059549-001 DOKUMENTNR. A059549-PR-01 VERSION 1.0 UDGIVELSESDATO 14.01.2015 UDARBEJDET JBUN, CEL KONTROLLERET OJJ GODKENDT CEL

HUSODDE STRAND 5 INDHOLD 1 Introduktion 7 2 Anlæggets placering 8 3 Hvad søges der beskyttelse mod 9 4 Beskrivelse af eksisterende forhold 10 4.1 Generelt 10 4.2 Opmåling af projektområdet 10 4.3 Vestlig strand 11 4.4 Badestrand 13 4.5 Projektstrækning 17 4.6 Kyst ved spulefeltet 22 5 Løbende og tidligere renovering af Husodde Strand 24 5.1 Regelmæssig sandfodring 24 5.2 Renovering af de to vestlige høfder 24 6 Kystlinjeanalyse 25 7 Projekteringsbasis 29 7.1 Vind 29 7.2 Vandstand 31 7.3 Ekstrembølger 34 7.4 Sedimenttransport 38 7.5 Is 41 7.6 Geotekniske forhold 41 7.7 Eksisterende udløb 42

6 HUSODDE STRAND 8 Kystteknisk vurdering 43 9 Skitseprojektering 45 9.1 Strandprofil 45 9.2 Form af ny strand 47 9.3 Stenkonstruktioner 48 9.4 Anlægsoverslag 50 10 Løsningsforslag 52 10.1 Generelt 52 10.2 Skitseforslag A 52 10.3 Skitseforslag B 55 10.4 Skitseforslag C 57 10.5 Skitseforslag D 59 10.6 Skitseforslag E 62 10.7 Vedligeholdelse 64 11 Referencer 66 12 Tegninger 67

HUSODDE STRAND 7 1 Introduktion Horsens Kommune har indgået aftale med COWI vedrørende udarbejdelse af skitseprojekt for renovering af Husodde Strand. COWIs ydelser er beskrevet i tilbuddet A026648-037 fra september 2014. Derudover er der udarbejdet en aftaleformular for teknisk rådgivning og bistand, dateret 18.09.2014, som efterfølgende er underskrevet af begge parter. Husodde Strand ligger på nordsiden af Horsens Fjord, ca. 6 km fra Horsens centrum. Stranden og bagvedliggende arealer ligger på et opfyldt areal af ældre dato. Figur 1-1 viser oversigtskort over Horsens Fjord og Husodde Strand. Horsens Husodde Strand Alrø Hjarnø Figur 1-1 Kysten ved Husodde Strand med øerne Alrø og Hjarnø i mundingen af Horsens Fjord. Projektet omfatter opstartsmøde ved Husodde Strand og inspektion af kysten, udarbejdelse af kystteknisk beskrivelse og projekteringsbasis, skitseprojektering og anlægsoverslag.

8 HUSODDE STRAND 2 Anlæggets placering Det aftalte projektområde strækker sig fra høfden umiddelbart øst for badebroen og til den østlige høfde, en strækning på ca. 200 m. Strækningen er markeret med gult på Figur 2-1. I området er der i dag en badestrand, et par gamle høfder og resterne af en gammel stensætning/kystbeskyttelse, som vist på Figur 2-1. Figur 2-1 Projektstrækningen ved Husodde Strand (markeret med gult).

HUSODDE STRAND 9 3 Hvad søges der beskyttelse mod Projektets formål er at skabe en ny udvidet badestrand og beskytte bagved liggende arealer mod yderligere kysterosion. Projektet sigter desuden mod at rydde op i de gamle nedslidte konstruktioner langs stranden for at kunne forbedre de rekreative værdier af kysten generelt.

10 HUSODDE STRAND 4 Beskrivelse af eksisterende forhold 4.1 Generelt Vest for projektstrækningen er der i dag to mindre strande, som stabiliseres af et par høfder. Langs projektstrækningen er der i dag rester af en gammel kystbeskyttelse, som flere steder er beskadiget. Topkoten er lav og området bagved er udsat for erosion. Den rekreative værdi af denne strækning er i dag lav. Øst for projektstrækningen er der rester af en øst-vestgående stenkastning, som blev etableret i forbindelse med et gammelt spulefelt for Horsens Havn. Spulefeltet blev for mange år siden delvis fjernet af Hjemmeværnet ved sprængninger. Baglandet er opfyld med overskudsjord fra kloakering i Stensballe for mange år siden. I forlængelse af opstartsmøde afholdt den 30.09.2014 blev stranden inspiceret. COWI har desuden inspiceret kysten 22.11.2014. Kommunen har i forbindelse med nærværende projekt opmålt stranden og høfderne langs projektstrækningen i oktober 2014. I det følgende beskrives kysten baseret på fotos fra inspektionerne og opmålingen mm. Formålet med beskrivelsen er at skabe forståelse for den nuværende situation langs kysten. 4.2 Opmåling af projektområdet I forbindelse med skitseprojektet for Husodde Strand har Horsens Kommune foretaget en opmåling af projektområdet i oktober 2014. Figur 4-1 viser kommunens opmåling af projektområdet kombineret med COWIs luftfoto af området fra 2012. Konturlinjerne vises i forhold til DVR90.

HUSODDE STRAND 11 Figur 4-1 Opmåling af Husodde Strand foretaget af Horsens Kommune i oktober 2014. 4.3 Vestlig strand Den eksisterende strand vest for den vestlige høfde er ca. 130 m lang. Der er et lavvandet område foran stranden, se Figur 4-2, Figur 4-3 og Figur 4-4. Der er tilsyneladende en del stenbrolægning samt lav vanddybde ud for stedet, hvilket reducerer den reakreative værdi af stranden. Standen består af sand blandet med småsten og muslingeskaller. I forbindelse med inspektionen var der en del tang aflejret langs stranden. Baglandet er forholdsvist lavt og bevokset med græs og marehalm. Der er en lille sandbanke som strækker sig 30-40 m vest for den vestlige høfde, se Figur 4-4. Banken skyldes formodentligt, at der vandrer sand henover den lave høfde fra øst. Herved sker der et tab af sand fra stranden.

12 HUSODDE STRAND Figur 4-2 Vestlig stand set mod øst Figur 4-3 Vestlig stand set mod vest

HUSODDE STRAND 13 Figur 4-4 Vestlig stand og vestlig høfde set mod øst 4.4 Badestrand Der er allerede etableret en lille badestrand på ca. 70 m ved Husodde Strand mellem to lave høfder, se Figur 4-5 til Figur 4-11.

14 HUSODDE STRAND Standen og en del af bagarealet består af sand, som formentlig er en blanding af naturligt og tilkørt sand. Kommunen oplyser, at der hvert år tilkøres sand fra grusgrav som led i vedligeholdelsen af badestranden. Der er silt og ler i sandet, hvilket giver sandet en lettere fedtet konsistens. Sandet fra grusgraven vurderes derfor ikke at være optimalt til vedligeholdelse af badestranden. Figur 4-5 Badestand set mod øst fra den vestlige høfde Figur 4-6 viser den lave høfde ved badestrandens vestligste ende, hvor sandet vandrer igennem / henover. Figur 4-6 Sandaflejring ved og vest for vestligste høfde

HUSODDE STRAND 15 Der er en del stenbrolægning i det lave vand ud for badestranden, som vurderes at reducere den rekreative værdi af stranden, da det vil være ubehageligt at gå henover stenene, når man bader. Figur 4-7 Badestand med stenbrolægning på lavt vand Figur 4-8 Badestand set mod vest med tilkørt sand fra grusgrav lags bagstranden

16 HUSODDE STRAND Figur 4-9 Badestand med grusgravssand langs bagstranden Der er om sommeren opstillet en badebro i den østligste del af badestranden, se Figur 4-10 og Figur 4-11. Der er i perioder en del tang på strandene ved Husodde som aflejres naturligt. De eksisterende høfder har dog en tendens til at fange lidt ekstra tang. Figur 4-10 Lav høfde ved den østlige ende af badestranden

HUSODDE STRAND 17 Figur 4-11 Badebro ved østlige ende af badestrand 4.5 Projektstrækning Langs stranden på projektstrækningen er der en kystparallel stenkastning, som er i dårlig forfatning, se Figur 4-12. Stenene ligger spredt i en bredde på 4-5 m ca. 10 m ud for stranden. Den gamle konstruktion er opbygget af søsten med en typisk diameter på 0,3 til 0,7 m. Stenkastningen har varierende topkote og er flere steder sunket sammen. Den rekreative værdi af projektstrækningen er i dag lille.

18 HUSODDE STRAND Figur 4-12 Projektstrækningen set fra badebroen mod øst. Stenkastningen overskylles ved højvande og har derfor ikke kunnet forhindre mindre kysterosion bagved; og der ses generelt en ca. 0,5m høj skrænt langs bagstranden, se Figur 4-13. Fyldmateriale i form af blåler, sand og sten fremstår flere steder langs den lille skrænt. Figur 4-13 Projektstrækning set mod øst.

HUSODDE STRAND 19 På strækningen er der et aktivt drænudløb (PVC, ca. ø150 mm), som ikke må tildækkes, samt et gammelt dræn/kloak udløb, der ikke længere er aktivt, og som derfor må fjernes/tildækkes, se Figur 4-14. Figur 4-14 Projektstrækningen. Venstre: Drænudløb. Højre: Gammelt dræn eller kloakudløb. Umiddelbart bag ved stenkastningen er standen sumpet og blød, da finere sedimenter (silt, ler) er aflejret her, se Figur 4-15. Det forventes, at sedimenterne er ført ind ved højvande.

20 HUSODDE STRAND Figur 4-15 Lavvandet sumpet område bag den eksisterende kystparallelle stenkastning. I den østlige ende af projektstrækningen er der en lille bugt, hvor den eksisterende stenkastning er lavere og kysten således er rykket længere tilbage, se Figur 4-16, Figur 4-17 og Figur 4-18. Der er mindre erosion langs bagstranden. Der er desuden rester af en gammel træbro med stolper, som bør fjernes. Figur 4-16 Lille bugt i den østlige del af projektstrækningen

HUSODDE STRAND 21 Figur 4-17 Lille bugt i østlige del af projektstrækningen Figur 4-18 Lille bugt vest for østlig høfde set mod vest

22 HUSODDE STRAND Der er en lille lav høfde i den østlige ende af projektstrækningen, se Figur 4-19. Figur 4-19 Østlig høfde set mod øst. Den rekreative værdi af projektstrækning er i dag lav, primært fordi den gamle stenkastning skæmmer kysten samt forhindrer adgang til vandet. Desuden er der sten på bunden, som ikke er attraktive at bade ved. 4.6 Kyst ved spulefeltet Stranden bag den øst-vestgående stenkastning ved spulefelt er meget sumpet og blød. Bunden består af finkornede materialer (silt, ler) blandet med tang, småskaller og småsten, se Figur 4-20. Figur 4-20 Kysten ved spulefeltet. Venstre: Østlig høfde set mod vest. Højre: Lavvandet område mellem kysten og resterne af kystbeskyttelsen set mod øst.

HUSODDE STRAND 23 De finkornede sedimenter stammer dels fra dengang området blev benyttet som spulefelt og dels er sedimentet ført ind ved højvande og herefter bundfældet i det mere rolige vand bag stenkastningen. Vanddybden er lav mellem kysten og den gamle øst-vestgående stenkastning. Bølgerne er således små i det lave vand ud for kysten og der er minimal bølgepåvirkning på stranden, som er smal. Dette har desuden givet anledning til, at tagrørene i dag står meget tæt på vandet. Den rekreative værdi af dette område er i dag begrænset pga. lav vanddybde og smal strand. Desuden er baglandet dækket af tagrør, som begrænser adgangsmulighederne til området nord for pynten. Figur 4-21 Kysten-pynten ved spulefeltet

24 HUSODDE STRAND 5 Løbende og tidligere renovering af Husodde Strand 5.1 Regelmæssig sandfodring På opstartsmødet 30.09.2014 oplyste Kommunen, at der årligt tilkøres 150 200 m³ sand på badestranden mellem de to vestligste høfder. Sandet er fra nærliggende grusgrav og formentligt typisk fyldsand. 5.2 Renovering af de to vestlige høfder I 2008 vurderede Thyme Consult en række løsningsforslag for området med tilhørende anlægsoverslag, Ref. /1/. På baggrund af notat udarbejdet af Thyme Consult, Ref. /2/ blev de to vestligste høfder renoveret i 2008-2009 omfattende indbygning af nye sten og forkortelse af den vestlige høfde. Skitser af de nye høfder kan ses på Figur 5-1. Figur 5-1 Principskitse for renovering af to vestligste høfder af Thyme Consult, Ref. /2/

HUSODDE STRAND 25 6 Kystlinjeanalyse I det følgende sammenlignes historiske kort og nyere luftfotos. Formålet er at få overblik over kystens dynamik og historiske udvikling. Figur 6-1 til Figur 6-4 viser, hvordan kystlinjen omkring Husodde Strand så ud i perioden 1954 til 2012. Figur 6-1 viser kysten i 1954 og det daværende spulefelt. Udover spulefeltet var der ikke etableret kystbeskyttelse ved Husodde Strand i 1954. Figur 6-1 Oversigt over Husodde Strand 1954, COWI Figur 6-2 viser, hvordan kysten så ud i 1995, efter spulefeltet delvist var fjernet og de første høfder etableret ved Husodde Strand. Figur 6-2 Oversigt over Husodde Strand 1995, COWI

26 HUSODDE STRAND Figur 6-3 viser kysten ved Husodde Strand i 1999 med de nuværende høfder og nedslidte kystkonstruktioner. Figur 6-3 Oversigt over Husodde Strand 1999, COWI Figur 6-4 viser Husodde Strand som den så ud i 2012. Figur 6-4 Oversigt over Husodde Strand 2012, COWI Figur 6-5 viser Kystdirektoratets optegnelse af kystlinjen ved Husodde Strand omkring år 1900 og i 2001. Kystdirektoratets analyse viser, at der er sket en omfattende opfyldning af området ved Husodde Strand. Sammenlignes Figur 6-1 og Figur 6-5 fremgår det at opfyldning og etablering af spulefelt er fra før 1954.

HUSODDE STRAND 27 Ændringen af kystlinjen kan ikke bruges til at se den naturlige dynamik af den nuværende kyst, da der er sket omfattende opfyldning ved Husodde Strand, se Figur 6-5. ~1900 ~2000 Figur 6-5 Kortlægning af historisk kystlinjer, Kystdirektoratet, Google Earth 2011 Figur 6-6 viser et luftfoto over Husodde Strand fra 2012, hvorpå kystlinjen fra 1999 er indtegnet. Figuren viser tilførslen af sand ved badestranden og der således er sket en lokal fremrykning af kystlinjen i den vestlige del af området, mens der i den østlige del af projektstrækningen er sket en tilbagerykning af kysten som følge ar erosion. Figur 6-6 Kystlinjeændring ved Husodde Strand, fra 1999 til 2012, COWI

28 HUSODDE STRAND Figur 6-7 viser, at der på projektstrækningen generelt er sket en tilbagerykning af kystlinjen på ca. 3 m i perioden 1999 til 2012, svarende til en kystlinjeændring på ca. 0,2 m pr år. Øst for projektstrækningen, hvor det tidligere spulefelt var placeret, varierer tilbagerykningen af kystlinjen mellem 0,3 m pr. år og 3 m pr. år. Figur 6-7 Kystlinjeændring langs projektstrækningen ved Husodde Strand, fra 1999 til 2012, COWI Generelt er der en forholdsvis begrænset kysttilbagerykning ved Husodde. Kysterosionen vurderes ikke at være et større problem, da baglandet er udlagt som rekreative arealer.

HUSODDE STRAND 29 7 Projekteringsbasis 7.1 Vind Vindstatistikken for vejrstationen Båstrup er indhentet fra DMI. Figur 7-1 viser placeringen af målestationen ved Båstrup, som er nærmest Husodde Strand. Figur 7-2 viser vindrosen for Båstrup, som benyttes som udgangspunkt for projekteringsbasisen for renoveringen af Husodde Strand. Figur 7-1 Kort over DMIs vejrstationer. Vejrstationen ved Båstrup er markeret med gul Figur 7-2 viser, at de kraftigste vindhastigheder i området ved Husodde Strandkommer fra sydvestlige til vestlige retninger.

30 HUSODDE STRAND Figur 7-2 Vindrose for Båstrup Der er foretaget en ekstremanalyse af vindstatistikken fra Båstrup for relevante vindretninger. Tabel 7.3 viser de akkumulerede sandsynligheder for vindhastighederne for hver enkelt vindretning, samt for alle retninger. Figuren er efterfølgende benyttet til at aflæse og ekstrapolere vindhastighederne for en række ekstremhændelser med forskellige returperioder, se Tabel 7.1. Figur 7-3 Overskridelsessandsynlighed for en given vindhastighed fordelt på relevante retninger for Husodde Strand baseret på data fra vejrstationen ved Båstrup

HUSODDE STRAND 31 Tabel 7.1 Ekstreme vindhastigheder (m/s) over land ved Båstrup bestemt på baggrund af Figur 7-3. Vindretning Retur periode 12t / år 1t / år 1t /10 år 1t / 50 år VNV 12 15 19 21 V 12 16 20 23 VSV 13 17 20 23 SV 12 16 20 23 SSV 10 13 15 17 S 10 14 17 20 SSØ 8 10 11 12 SØ 9 13 16 18 ØSØ 11 15 18 20 Ø 11 15 18 20 7.2 Vandstand Forskellen mellem middelhøjvande og middellavvande i Horsens Havn er ifølge (Den danske havnelods u.d.) 0,4 m i roligt vejr. Nordvestlig gennem Nord drejede storm kan give indtil 1,5 m højvande. Sydvestlig og Sydlig storme kan give lavvande indtil -1.0 m. 7.2.1 Ekstremvandstand Kystdirektoratet har analyseret de maksimale vandstande i en række danske havne på baggrund af historiske vandstandsmålinger, Ref. (Kystdirektoratet, Højvandsstatistikker 2012 2012). I Juelsminde Havn, som er den af DMI s vandstandsstation, der ligger nærmest Husodde Strand, er de ekstreme vandstande bestemt til følgende værdier, Ref. (Kystdirektoratet, Højvandsstatistikker 2012 2012): Figur 7-4 Statistiske middeltidsvande, Kystdirektoratet 2012

32 HUSODDE STRAND Et års vandstanden er angivet til +1,03m ifølge Kystdirektoratet. Figur 7-5 viser højvandsstatistikken og Tabel 7.2 viser de 40 højest registrerede vandstande ved Juelsminde Havn. Figur 7-5 giver en vandstand for en 10 årig retur periode på +1,38m. Figur 7-5 Højvandsstatistik for Juelsminde Havn, Kystdirektoratet 2012 Tabel 7.2 Højeste registrerede vandstande 15.01.1991-20.12.2012, Kystdirektoratet 2012

HUSODDE STRAND 33 7.2.2 Eustatisk havspejlsstigning Ved fastlæggelse af projekteringsvandstanden, skal der tages højde for den forventede vandstandsstigning som følge af den globale opvarmning inden for konstruktionernes levetid. De forventede vandstandsstigninger er fastlagt ud fra Kystdirektoratets anbefalinger, som baserer sig på regeringens klimatilpasningsstrategi og IPCCs (Intergovernmental Panel on Climate Change) anbefalinger. Kystdirektoratet har opstillet tre mulige scenarier for vandstandsudviklingen fra 2010 frem til år 2200. Disse benævnes et lavt, et middel og et højt scenarium og er vist i Figur 7-6 for indre kyster. Figur 7-6 Eustatisk havspejlsstigning for indre kyster, Kystdirektoratet (Stormvandstande i Danmark u.d.) Figur 7-6 viser middelvandstanden om 10 år vil være forøget med 6 cm og om 50 år med 40 cm for et middelscenarium, hvilket benyttes ved Husodde Strand. 7.2.3 Isostatisk landhævning I forbindelse med udregningen af den absolutte havspejlsstigningen, skal der også tages højde for, at der er sket landhævning i Danmark siden sidste istid. Den årlige landhævning er vist på Figur 7-7, som for området ved Husodde Stand er 1,1 mm pr. år. Dette giver en landhævning på 1 cm på 10 år, og 6 cm på 50 år.

34 HUSODDE STRAND Figur 7-7 Isostatisk landhævning i Danmark (Landbevægelser i Danmark u.d.), KDI, DMI, DTU Space 7.2.4 Designvandstande ved Husodde Strand Den absolutte forventede havspejlsstigning om 10 år er estimeret til 5 cm, og om 50 år vil den være 34 cm. På baggrund af de statistiske ekstremvandstande, den generelle vandstandsstigning og landhævning af Danmark, beregnes designvandstanden for en 10 års hændelse om 10 år til +147 cm, og for en 50 års hændelse om 50 år til +195 cm. 7.3 Ekstrembølger 7.3.1 Dybt vand Den dimensionsgivende signifikante designbølgehøjde på dybt vand ud for Husodde Strand beregnes på baggrund af ekstremvindhastigheder, frit stræk og vanddybde i Horsens Fjord. De frie stræk er opmålt som vist på Figur 7-8, og vanddybderne er fundet på søkortet over Horsens Fjord vist på Figur 7-9. Frie stræk og vanddybder for de forskellige vindretninger er vist i Tabel 7.3.

HUSODDE STRAND 35 Figur 7-8 Opmåling af frit stræk fra Husodde Strand Figur 7-9 Søkort over Horsens Fjord Den signifikante bølgehøjde og bølgeperiode er beregnet på baggrund af (D. P. Hurdle and R. J. H. Stive 1989), se Tabel 7.4. I beregningen benyttes designvandstandene fra Afsnit 7.2 samt frie stræk og vanddybder i Tabel 7.3. Desuden benyttes ekstremvindhastigheder fra Tabel 7.1. Vindhastighederne er dog først korrigeret med en faktor 1.2 fra vindhastighed over land til vindhastighed over vand i henhold til (Coastal Engineering Reseach Center 1984). De største bølger kommer fra øst og østsydøst, hvor der er det længste frie stræk og den største vanddybde.

36 HUSODDE STRAND Tabel 7.3 Frit stræk og vanddybde ved Husodde Strand Retning Frit stræk (km) Vanddybde (m) VNV 1,68 1,5 V 2,60 2,5 VSV 2,75 3,2 SV 2,40 3,5 SSV 2,02 4,2 S 2,10 4,3 SSØ 2,67 4,7 SØ 4,15 5,1 ØSØ 6,76 5,5 Ø 7,79 6,2 Tabel 7.4 Signifikant bølgehøjde og bølgeperiode. Retur periode Vindretning 12t / år 1t /10 år 1t / 50 år Hs (m) Tp (s) Hs (m) Tp (s) Hs (m) Tp (s) VNV 0,4 2,0 0,8 2,5 0,9 2,6 V 0,6 2,4 1,0 2,9 1,2 3,1 VSV 0,6 2,5 1,1 3.0 1,3 3,2 SV 0,4 1,8 0,7 2,3 0,9 2,4 SSV 0,4 2,0 0,7 2,4 0,7 2,5 S 0,4 2,0 0,8 2,5 0,9 2,7 SSØ 0,4 2,0 0,5 2,3 0,6 2,4 SØ 0,5 2,5 1,0 3,1 1,2 3,3 ØSØ 0,8 3,1 1,4 3,8 1,7 4,0 Ø 0,8 3,2 1,5 4,0 1,8 4,2

HUSODDE STRAND 37 7.3.2 Lavt vand Bølgehøjden aftager ind mod kysten som følge af bølgebrydning på lavt vand, hvilket har betydning for dimensioneringen af konstruktionerne langs kysten. For at kunne bestemme designbølgehøjden på lavt vand er der foretaget en transformation af bølgehøjden fra dybt vand til lavt vand med Godas formel, ref. Goda 1985. Det antages, at bundens hældning ud for stranden er 1:30. Desuden benyttes dybtvandsbølgerne fra øst, som er vurderet til at være dimensionsgivende for nye konstruktioner ved Husodde Strand, se Tabel 7.4. Disse er lidt på den sikre side, da der vil ske en reduktion af bølgerne ved refraktion, når de forplanter sig langs med kysten. Figur 7-10 Bølgehøjde Hs, m på lavt vand I forhold til projektering af konstruktionerne langs den nye strand benyttes vanddybden i forbindelse med en ekstrem storm med en returperiode på 50 år om 50 år svarende til bølgeforholdene. Der er i beregningen ikke taget højde for bølgerefraktion, da der ved konstruktionerne er forholdsvist dybt i forbindelse med en designstorm. Denne fremgangsmåde er konservativ i forhold til projektering af konstruktionerne.

38 HUSODDE STRAND Designbølgehøjden ud for de foreslåede konstruktioner ved Husodde Strand er estimeret til Hs=1,7m. Denne bølge kræver en aktuel vanddybde på 2,6 m for at kunne eksistere. 7.3.3 Strøm Husodde er beliggende inde i Horsens Fjord, og tidevandstrømmen, og strømmen generelt er meget begrænset og ikke af signifikant betydning for stabiliteten af strandene. 7.4 Sedimenttransport 7.4.1 Stabil kystorientering Kystens ligevægtsorientering ved Husodde Strand er beregnet for at kunne projektere den nye strand og tilhørende kystbeskyttelseskonstruktioner. Normalbølgeklimaer er indledningsvist beregnet ud fra vindstatistikker fra Billund, Båstrup og Kolding Lufthavn baseret på frie stræk og vanddybder listet i Tabel 7.3 Bølgeforholdene er bestemt ud fra den reviderede SPM 1984 metode (D. P. Hurdle and R. J. H. Stive 1989)). De tre bølgeklimaer og medhørende vindstatistikker er herefter benyttet til at estimere den kystparallelle sedimenttransportkapacitet ud fra den såkaldte CERCformel, ref. (Komar 1998). Kystens ligevægtsorientering kan herefter bestemmes for de enkelte bølgeklimaer ved at ændre kystens orientering i beregningen indtil den kystparallelle nettotransport er nul, dvs. der løber lige meget sediment frem og tilbage langs kysten. Vindstatistikken fra Båstrup er benyttet til at bestemme den stabile orientering af kysten ved Husodde Strand. Vindstatikstikkerne fra Billund og Kolding er benyttet til at estimere usikkerheden på beregningen af de stabile kystorienteringer. Tabel 7.5 angiver den stabile orientering af den sydvendte kyst ved Husodde Strand. Der er 3 forskellige kystorienteringer, som vil give stabile strande, se Tabel 7.5 og Figur 7-11. Dette skyldes, at Horsens Fjord er orienteret øst-vest. Således vil bølgeklimaet indeholde de største bølger fra disse to hovedbølgeretninger, som er modsatrettede. Der vil således være mulighed for at skabe stabile strande, der vender mod henholdsvis sydvest og østsydøst. Derudover er der en stabil orientering, hvor transporten fra henholdsvis sydvest og østsydøst modsvarer hinanden. Denne sydlige orientering af en stabil strand er dog mere usikker, da små naturlige variationer i vindretningen vil kunne medføre, at stranden i perioder ikke er stabil og der således kan tabes sand fra en strand med denne sydlige orientering.

HUSODDE STRAND 39 Tabel 7.5 Stabile kystorienteringer ved Husodde Strand for sydvendt kyst ( o N) Vejrstation Båstrup Kolding Billund 107,6 104,4 102,1 177,1 172,2 178,6 243,9 245,9 248,6 Figur 7-11 Illustration af orienteringer af stabile kystlinjer ved Husodde Strand Den vestvendte strand ved Husodde Strand er påvirket af et lidt andet bølgefelt, da der her er åbent mod VNV også. Derfor vil den stabile kystorientering på denne strækning være lidt anderledes end langs projektstrækningen, som vender mod syd, se Tabel 7.6.

40 HUSODDE STRAND Tabel 7.6 Stabil kystorientering for vestvendt strand ( o N) Vejrstation Båstrup Kolding Billund 249,8 249,7 256 Den nuværende vestvendte strand er orienteret ca. 246 o N. Beregningerne bekræfter således, at den vestvendte kyst er nogenlunde stabil og at en evt. ny vestvendt strand kan anlægges med nogenlunde samme orientering som den eksisterende. Tabel 7.5 og Tabel 7.6 viser, at der er en usikkerhed på bestemmelsen på de stabile kystlinjeorienteringer på minimum 5 o, når man sammenligner resultaterne for Båstrup, Kolding og Billund. Derudover er der en vis usikkerhed på beregningen af den stabile kystorientering, som følge af, at der er anvendt en simple bølgemodel, som ikke fuldt ud tager højde for fjordens form og bølgetransformationen på lavt vand. 7.4.2 Aktiv dybde Den aktive dybde beregnes i det følgende for at bestemme, hvor dybt bølgerne påvirker strandprofilet. Den aktive dybde benyttes til at vurdere, hvor bredt strandprofilet skal være ved Husodde Strand og således, hvor langt ude kystbeskyttelseskonstruktionerne skal ligge. Den aktive dybde estimeres ud fra følgende formel, Ref. (Mangor 2004): h cl 2.28 H S H 68.5 g T 2 s 2 s hvor: h cl = aktiv dybde [m] H s = signifikant bølgehøjde med en hyppighed svarende til 12t/år [m] T s = bølgeperioden svarende til H s [s] g = tyngde accelerationen, 9,81 m/s 2 De estimerede aktive dybder for de relevante vindretninger er vist på Figur 7-12.

HUSODDE STRAND 41 Figur 7-12 Aktiv dybde ved Husodde Strand i forhold til middelvandspejlet Figuren viser, at den aktive dybde må forventes at være i størrelsesordenen 1,0m for vestvendte strande og 1,4m for øst til sydvendte strande. 7.5 Is Der kan forekomme is i Horsens Fjord. Is kan beskadige stenkonstruktionerne ved Husodde Strand. Det er imidlertid ikke muligt at projektere stenkonstruktionerfor ekstreme islaster Ifølge normal praksis for denne type konstruktioner, må der således påregnes mindre vedligeholdelse af stenkonstruktionerne efter hårde vintre med betydelige ispåvirkning. Det vil i sådanne tilfælde være nødvendigt at genplacere de dæksten, som er blevet flyttet fra konstruktionerne af isen. Der forventes ikke omfattende ændringer af stranden som følge af ispåvirkning. 7.6 Geotekniske forhold Der foreligger ingen data vedrørende de geotekniske forhold langs projektstrækningen ved Husodde. De nye konstruktioner bygges overvejende på eksisterende havbund og evt. oven på de gamle konstruktioner. Konstruktionerne bygges således ikke på fyld. Det antages derfor, at der ikke vil være problemer med sætninger under de nye konstruktioner.

42 HUSODDE STRAND Stranden opbygges delvist på fyldmaterialer. Imidlertid er den nye strandoverflade ikke særlig følsom for sætninger. Derudover er hældningen af stranden flad og det er således ikke sandsynligt, at der vil være problemer med stabilitet eller sætninger. 7.7 Eksisterende udløb Den eksisterende aktive udløbsledning foreslås forlænget med betonrør, således at den munder ud på ydersiden af den ny bølgebryder midt på projektstrækningen. Selve røret kan således begraves centralt under tomboloen bag den nye bølgebryder. Den inaktive kloakledning fjernes, som foreslået af kommunen.

HUSODDE STRAND 43 8 Kystteknisk vurdering På baggrund af granskning af det foreliggende datagrundlag og beskrivelsen af den naturlige kystudvikling samt kystanalysen, er der udarbejdet en kystteknisk vurdering og beskrivelse af, hvilke udfordringer og muligheder, der er for at etablere en ny strand ved Husodde, som kan øge den rekreative værdi af området. Projektstrækningen ved Husodde Strand vender overvejende mod syd. Det dominerende bølgeklima og fjordens form medfører, at der er flere forskellige stabile kystlinjeorienteringer, som kan komme i spil i forbindelse med anlæggelse af en ny strand. Den eksisterende strand mod vest er nogenlunde stabil. Derudover er det muligt at anlægge en strand, som er stabil mod sydøst svarende til orienteringen af kysten øst for projektstrækningen. Det er også muligt at anlægge en strand mod syd, som er i balance med de to hovedbølgeretninger fra henholdsvis sydvest og østsydøst. Denne orientering vil dog medføre en større mobilitet af sandet og forventes således at kræve mere vedligeholdelse. Der er lavvandet i området ud for stranden mod vest. For at forøge den rekreative værdi af kysten her, kan der uddybes langs stranden og fyldes nyt strandsand på. Der er meget lavvandet i området øst for projektstrækningen som følge af det gamle spulefelt. Selv om den eksisterende strand vender op mod de dominerende bølger fra østsydøst vurderes denne strækning ikke at være velegnet til en rekreativ badestrand, da vanddybden i et stort område foran er for lav til, at man kan opnå gode bademuligheder og en attraktiv strandbredde. Desuden ligger der fortsat rester af de gamle konstruktioner ud for stranden. Det bør overvejes at fjerne resterne af konstruktionerne omkring det gamle spulefelt for at øge sikkerheden i forbindelse med sejlads mm. Selve projektstrækningen vender mod syd. Der er en gammel kystparallel kystbeskyttelse, som i dag reducerer den rekreative værdi af strækningen. Der er over en meter dybt foran den gamle stenkastning. Det forholdsvis dybe vand foran den

44 HUSODDE STRAND gamle stenkastning medfører, at det er muligt at etablere en ny sandstrand på denne strækning. Der er et forholdsvist skråt bølgeindfald på denne strækning, som medfører at en strand uden konstruktioner vil være forholdsvis mobil. Der kan vælges to forskellige løsningsmuligheder til at anlægge en ny strand langs projektstrækningen. Den første mulighed er at etablere en strand som stabiliseres med et minimum af konstruktioner. Den anden mulighed er at skabe en åben strand uden nye konstruktioner. I dette tilfælde vil der tabes sand i begge ender af stranden og man må således indregne en noget større vedligeholdelsesindsats. Dette gælder både i forhold til, at der skal tilføres sand med års mellemrum. Desuden kan det blive aktuelt at bortgrave sand, hvis det skulle vise sig at skabe negative forhold i hver ende af området, hvor sandet aflejres.

HUSODDE STRAND 45 9 Skitseprojektering 9.1 Strandprofil Figur 9-1 viser det foreslåede strandprofil langs den nye strand ved Husodde Strand. Stranden foreslås at gå op til +1,25m DVR90 og overskylles således i forbindelse med storme. I opskylszonen foreslås hældningen på stranden at være 1:10, medens hældningen over +0,7m foreslås at være 1:25. Figur 9-1 Foreslået nyt strandprofil ved projektstrækningen ved Husodde Strand

46 HUSODDE STRAND Under middelvandspejlet vil der med tiden udvikles et ligevægtsprofil, som afhænger af sandets middelkornstørrelse. For at kunne skabe en attraktiv strandoverflade skal middelkornstørrelsen på sandet ideelt set være i størrelsesorden d 50= ~0,3-0,5mm. Små kornstørrelser giver fladere kystprofil og forudsætter derfor en større mængde sand. I forbindelse med skitseprojektering af det nye strandprofil er der valgt en middelkornstørrelse på d 50=0,35mm. Sandet skal være strandsand eller indpumpet marint sand med en lys grå farve. Ud fra den forudsatte middelkornstørrelse kan det teoretiske ligevægtskystprofil bestemmes ud fra følgende, se Ref. (Komar 1998). 2 / 3 h Ax h er vanddybden og x er afstanden fra kystlinjen (middelvandlinjen). A afhænger af sedimentets middelkornstørrelse (A= 0,135 for d 50=0,35 mm). Ligevægtsprofilet gælder fra middelvandlinjen ud til den aktive dybde. På dybere vand under den aktive dybde sker der minimal transport af sedimentet som følge af bølger. Hældningen af kystprofilet kan derfor være stejlere her for at spare sand. Det udlagte strandprofil (initialprofilet) bygges lidt stejlere end ovenstående ligevægtsprofil for at sikre, at hele kystprofilet er dynamisk og herunder også de mere beskyttede områder bag konstruktionerne, se Figur 9-2. Dette vil sikre den bedst mulige strandkvalitet. For at sikre en god kvalitet af den nye strand foreslås det at udgrave en del af den eksisterende strand og herunder eksisterende stenkonstruktioner. Herved kan det sikres, at der er et tilstrækkelig tykt dække af rent strandsand langs hele projektstrækningen. Generelt anbefales det, at der som minimum er et lag af strandsand på lidt over en meter. Herved sikres også, at det nye strandprofil kan tilpasses de aktuelle bølge- og vandstandsforhold uden at uønsket fyldmaterialer eksponeres. Den nye sandstrand er mobil og sandet vil derfor flytte sig rundt som følge af ændringer i bølge- og vandstandsforhold. For at reducere tabet af sand fra stranden foreslå det som en mulighed at inkludere et mindre antal konstruktioner. Herved kan tabet af sand reduceres betydeligt. Det må dog forventes, at der vil ske et tab af sand fra stranden, som skal erstattes med importeret sand med års mellemrum. Dette er helt normalt, når der arbejdes med sandfodring langs kysten. Tang er en naturlig del af det marine miljø i Horsens Fjord. Der vil derfor naturligt aflejres tang på den nye strand ved Husodde og under højvandssituationer også på strandengen bagved. Konstruktionerne vil kunne forøge aflejring af tang lokalt. Der må påregnes regelmæssig vedligehold af stranden i form af fjernelse af tang mm. langs stranden.

HUSODDE STRAND 47 Figur 9-2 Foreslået nyt udlagt strandprofil ved projektstrækningen ved Husodde Strand 9.2 Form af ny strand Programment MEPBAY er benyttet til at beregne den potentielle variation af strandbugternes form mellem de foreslåede stenkonstruktioner ved Husodde Strand, se Figur 9-3 og Figur 9-4. Figur 9-3 Beregning af potentiel variation i strandenes form for Skitseforslag A og D

48 HUSODDE STRAND Figur 9-4 Beregning af potentiel variation i strandenes form for Skitseforslag C. Rød prik viser enden af bølgebryderen i det endelige design. De stiplede sorte og grønne kurver er den vandlinje, som etableres indledningsvist langs stranden. De sorte konturlinjer er udgravningsplanet, som der udlægges strandsand ovenpå. De røde og blå kurver på figurerne viser hvorledes strandens form (vandlinjen) potentielt set kan variere som følge af variation i bølgeklimaet. De stabile kystlinjeorienteringer vist i Figur 7-11 er benyttet som udgangspunkt og efterfølgende er de værst tænkelige scenarier undersøgt for samlet at kunne vurdere den potentielle variation af strandens form. Der er forholdsvis stor potentiel variation i strandens form, da bølgeklimaet er domineret af bølger med meget skråt indfald fra både østsydøst og vestsydvest. Udgravningsplanet er efterfølgende tilrettet lidt i forhold til det viste for at sikre, at kysten under normale forhold og i designsituationen ikke eroderer tilbage således, at der eksponeres materialer som ligger under strandsandet. Dette kan dog i sjældne tilfælde ske alligevel, som følge af kraftige storme, hvorefter der må foretages vedligeholdelsesstrandfodring. 9.3 Stenkonstruktioner Kystbeskyttelseskonstruktionerne opbygges med en kerne af ral eller usorteret sø- /sprængsten. For at sikre, at konstruktionerne kan holde til en 50 års stormhændelse om 50 år udlægges over kernen et lag dæksten, som kan modstå bølgernes påvirk-

HUSODDE STRAND 49 ning under en designhændelse. Der er valgt en løsning med et lag dæksten for herved at reducere den mængde sand, der vandrer igennem konstruktionen for herved at stabilisere stranden mest muligt. Dækstene skal pakkes tæt, når konstruktionen opføres for at sikre konstruktionens styrke. Den nødvendige størrelse af dækstenene er beregnet ud fra Hudsons formel: W = H s 3 γ r K D cotθ ( γ r γ v 1) 3 Hvor W er middelvægten af dækstenene, H S er den signifikante bølgehøjde, γ r er den specifikke vægt af dækstenene, γ v er den specifikke vægt af vandet, θ er hældningen på stenkastningen og K D er en stabilitetskoefficient. K D er på bagrund af erfaring skønnet til, K D = 2,5, hvilket svarer til begyndende skade. Hældningen på stenkastningerne er valgt til 1:2 for i størst mulig omfang at drage nytte af de eksisterende dæksten langs projektstrækningen. Den dimensionsgivende designbølge ved konstruktionerne er estimeret til Hs=1,7m, se Figur 7-10 og Tabel 9.1. Denne bølgepåvirkning giver en nødvendig middelvægt af dækstenene på 700kg, se Tabel 9.1. Tabel 9.1 Beregning af dæksten ud fra Hudsons formel

50 HUSODDE STRAND Graderingen af dækstenene skal ca. ligge mellem 500 og 1000kg og med en middelstenstørrelse på 700kg. Kernematerialet / filterlaget består af blandet stenfyld, som skal opfylder en modificeret udgave af Terzaghis filterkriterier ( d=dæksten, f=filtersten, d=diameter): d 15d d 15f > 15 d 50d d 50f > 7 d 15d d 85f > 4 Filtermaterialet skal således have en gradering på 50 til 250mm med en middelstørrelse på 100mm, se Figur 9-5. Det kan evt. iblandes mindre eksisterende dæksten og håndsten for herved at genbruge de eksisterende materialer mest muligt, så længe stenene er større end 100mm. Figur 9-5 Foreslået gradering af filtersten 9.4 Anlægsoverslag Der er udarbejdet mængdeoverslag og anlægsoverslag for skitseforslagene, der præsenteres i det følgende. I forbindelse med opstartsmødet oplyste kommunen, at budgetrammen for kystprojektet er i størrelsesordenen 1 million kroner. COWI har forsøget at udvikle skitseforslag, som i størst mulig omfang kan realiseres inden for de tilgængelige økonomiske rammer.

HUSODDE STRAND 51 Skitseforslagene er dog også optimeret i forhold til kysttekniske forhold og er således et kompromis mellem de forskellige parametre. Anlægsoverslag for de skitserede løsninger til forbedring af Husodde Strand er beregnet ud fra enhedspriserne i Tabel 9.2, som er baseret på COWI s seneste erfaringer med anlæg af kystbeskyttelse i Danmark. Desuden er der en række generelle- og ekstraomkostninger, som skal lægges til udgifterne baseret på enhedspriserne, se Tabel 9.3. Tabel 9.2 Enhedspriser benyttet i forbindelse med anlægsoverslag for renovering af Husodde Strand Beskrivelse Enhed Pris kr. ekskl. moms Mobilisering af sandsuger 400.000 Sand til strandfodring, D50= 0,3-0,5 mm m³ udlagt 50 Sand tilført fra land m³ udlagt 120 Dæksten, 500-1000 kg anskaffelse og indbygning m³ udlagt 650 Filtersten, 50-250 mm anskaffelse og indbygning m³ udlagt 400 Opgravning og sortering af stenmateriale fra eksisterende konstruktioner m³ 100 Indbygning af eksisterende sorterede sten m³ 110 Geotekstil, Fibertex F400M m² 30 Opgravning og re-placering af jord og sand lokalt m³ 100 Tabel 9.3 Generelle ekstraomkostninger som tillæg til standard enhedspriserne opgivet i Tabel 9.2 Alle priser kr. ekskl. moms +10 % til mobilisering +10 % til projektering og tilsyn + 10 % uforudsete udgifter = + 30 % i alt på alle priser

52 HUSODDE STRAND 10 Løsningsforslag 10.1 Generelt COWI har udarbejdet en række skitseforslag for ny kystbeskyttelse og strand ved Husodde baseret på de naturgivne forhold og de indledende diskussioner med Kommunen, samt den tilgængelige budgetramme. Projektstrækningen omfatter kysten fra høfden øst for badebroen hen til den vestøstgående stenkastning ved det gamle spulefelt. Kommunen ønsker her en god kystbeskyttelse, som stabiliserer kysten og forbedrer stranden og badeforholdene. Kystbeskyttelsen projekteres for en 50 års stormhændelse om 50 år (2065), mens stranden projekteres for en 10 års hændelse om 10 år, hvilket er normal praksis for denne type projekt. På basis af korrekt georefereret plantegning udarbejdet af Kommunen med højdekurver har COWI udarbejdet overordnede plantegninger og snit for skitseforslagene, som er præsenteret i Kapitel 12. Skitseforslagene kan danne baggrund for Kommunens endelige valg af udformning af ny kystbeskyttelse og strand ved Husodde Strand. Skitseforslagene er udarbejdet således, at de baseret på den endelige valgte projektudformning, kan indgå i ansøgningen om tilladelse til kystbeskyttelse hos Kystdirektoratet. 10.2 Skitseforslag A 10.2.1 Beskrivelse Skitseforslag A omhandler udelukkende projektstrækningen og fokuserer på, at forbedre de rekreative værdier af stranden samt beskytte baglandet mod erosion.

HUSODDE STRAND 53 Figur 10-1 viser Skitseforslag A for ny strand og kystbeskyttelse langs projektstrækningen, se også tegningerne præsenteret i Kapitel 12. Figur 10-1 Ny strand og kystbeskyttelseskonstruktioner, Skitseforslag A Forslaget indeholder en større og en mindre bølgebryder. Den lille bølgebryder bygges sammen med den eksisterende lave høfde mod vest. Den større bølgebryder anlægges ud for det eksisterende kystfremspring midt på projektstrækningen. Den nye strand afsluttes ved den eksisterende lave høfde mod øst. Løsningsforslaget indeholder således et minimum af nye konstruktioner. For at reducere tabet af sand fra den nye strand kan det være nødvendigt at forhøje de eksisterende lave høfder i begge ender af projektstrækningen. Dette er dog ikke medregnet i prisoverslaget. Det eksisterende stenmateriale fra nedslidte kystkonstruktioner genanvendes i de nye konstruktioner for at spare mest muligt på ressourcerne. Bølgebryderne er vist med et lag dæksten, dels for at reducere anlægsprisen, og dels for at konstruktionerne bliver mere tætte for sandgennemskylning under storme. Dette medfører, at entreprenøren skal være omhyggelig med at opnå en så tæt pakning af dækstenene som muligt. Træpæle opgraves og bortskaffes. Dette er ikke medregnet i prisoverslaget.

54 HUSODDE STRAND Den eksisterende strand trimmes, så den får nogenlunde samme form som den endelige sandstrand. Dette sikrer, at der er et mere ensartet dække af strandsand bag og mellem konstruktionerne. Herved reduceres risikoen for, at der eksponeres uønsket materialer på den nye strand i form af underliggende sten og ler mm. Overskydende bortgravet jord/sand anvendes til planering af baglandet omkring den nye strand for at spare på udgifterne til bortskaffelse. Materialerne kan evt. benyttes til at lave et lavt dige eller en bakke, hvis kommunen ønsker dette. Det gamle og uvirksomme drænrør afproppes og resterne fjernes. Det drænrør, der ønskes bevaret, kan evt. føres ud gennem den nye bølgebryder således, at røret skjules i tomboloen. Alternativt, kan udløbet etableres på eller bag den nye strand. Dette er ikke medregnet i prisoverslaget. Bølgebryderne anlægges således, at de stabiliserer en strand, der vender mod syd. Bølgebryderne medfører, at der tabes et minimum af sand ud af de enkelte strandceller på trods af det skrå bølgeindfald fra østsydøst og vestsydvest. 10.2.2 Anlægsoverslag Tabel 10.1 viser anlægsoverslaget for Skitseforslag A. De to angivne anlægsoverslag indeholder sand tilført med henholdsvis skib eller lastbil. Anlægsoverslagene ligger noget over den budgetramme Kommunen har opstillet på en million kr. Det er således ikke muligt at etablere en ny strand på projektstrækningen inden for kommunens budgetramme, når der tages udgangspunkt i et teknisk optimeret projektforslag.

HUSODDE STRAND 55 Tabel 10.1 Anlægsoverslag for Skitseforslag A Enhedspris Mængde Pris Mobilisering af sandsuger 400,000 Dkk - kr. 400,000 Sand til strandfodring, D50 = 0,3-0,5 mm 50 Dkk pr m³ udlagt 9116 m³ kr. 455,800 Opgravning og re-placering af jord og sand lokalt 100 Dkk pr m³ udlagt 3244 m³ kr. 324,375 Dæksten, 500-1000 kg anskaffelse og indbygning 650 Dkk pr m³ udlagt 424 m³ kr. 275,407 Filtersten 50-250 mm anskaffelse og indbygning 400 Dkk pr m³ udlagt 989 m³ kr. 395,627 Opgravning og sortering af stenmateriale fra eksisterende konstruktioner 100 Dkk pr m³ udlagt 473 m³ kr. 47,288 Indbygning af eksisterende sorterede sten 110 Dkk pr m³ udlagt 473 m³ kr. 52,017 Goetekstil, Fibertex F400M 30 Dkk pr m² udlagt 1145 m² kr. 34,363 Subtotal kr. 1,980,000 Mobilisering +10% (eksl. sandsuger) kr. 160,000 Projektering og tilsyn +10% kr. 200,000 Uforudsete udgifter +10% kr. 200,000 Total kr. 2,540,000 Enhedspris Mængde Pris Sand tilført fra land 120 Dkk pr m³ 9116 m³ kr. 1,093,920 Opgravning og re-placering af jord og sand lokalt 100 Dkk pr m³ 3244 m³ kr. 324,375 Dæksten, 500-1000 kg anskaffelse og indbygning 650 Dkk pr m³ 424 m³ kr. 275,407 Filtersten 50-250 mm anskaffelse og indbygning 400 Dkk pr m³ 989 m³ kr. 395,627 Opgravning og sortering af stenmateriale fra eksisterende konstruktioner 100 Dkk pr m³ 473 m³ kr. 47,288 Indbygning af eksisterende sorterede sten 110 Dkk pr m³ 473 m³ kr. 52,017 Goetekstil, Fibertex F400M 30 Dkk pr m² 1145 m² kr. 34,363 Subtotal kr. 2,220,000 Mobilisering +10% kr. 222,000 Projektering og tilsyn +10% kr. 222,000 Uforudsete udgifter +10% kr. 222,000 Total kr. 2,886,000 10.3 Skitseforslag B 10.3.1 Beskrivelse Skitseforslag B er udarbejdet for at forbedre de rekreative værdier af de eksisterende sandstrande ved Husodde vest for den egentlige projektstrækning. Figur 10-2 viser Skitseforslag B, se også tegningerne præsenteret i Kapitel 12. Området ud for den vestligste strand er lavvandet og formodentligt stenet i nogle områder. Stranden er forholdsvis stabil, da den vender op mod den stabile kystorientering mod vestsydvest.

56 HUSODDE STRAND Figur 10-2 Forbedring af eksisterende sandstrande ved Husodde, Skitseforslag B For at øge den rekreative værdi af denne strand foreslås det at bortgrave en del af det lavvandene område således, at vanddybden øges til en halv meter. Desuden påfyldes nyt sand langs stranden og umiddelbart ud for. Der er en del stenbrolægning langs den eksisterende badestrand mellem de to eksisterende høfder. Det foreslås, at bortgrave stenbrolægningen og tilføje nyt strandsand langs stranden og i området, hvor der udgraves. Herved forbedres mulighederne for at bade fra stranden. Den vestlige høfde er beskadiget og der er tendens til at sandet fra badestranden vandre henover. Høfden øst for badestranden er ligeledes for lav til at forhindre tab af sand fra stranden. Det foreslås derfor at forhøje og genopbygge de to høfder således, at der fremover sker et mindre tab af sand henover. 10.3.2 Anlægsoverslag Tabel 10.2 viser anlægsoverslaget for Skitseforslag B. De to angivne anlægsoverslag indeholder sand tilført med henholdsvis skib eller lastbil.

HUSODDE STRAND 57 Tabel 10.2 Anlægsoverslag for Skitseforslag B Enhedspris Mængde Pris Mobilisering af sandsuger 400,000 Dkk - kr. 400,000 Sand til strandfodring, D50 = 0,3-0,5 mm 50 Dkk pr m³ 3525 m³ kr. 176,250 Opgravning og re-placering af jord og sand lokalt 100 Dkk pr m³ 3525 m³ kr. 352,500 Dæksten, 500-1000 kg anskaffelse og indbygning 650 Dkk pr m³ 97 m³ kr. 62,790 Filtersten 50-250 mm anskaffelse og indbygning 400 Dkk pr m³ 0 m³ kr. - Opgravning og sortering af stenmateriale fra eksisterende konstruktioner 100 Dkk pr m³ 0 m³ kr. - Indbygning af eksisterende sorterede sten 110 Dkk pr m³ 0 m³ kr. - Goetekstil, Fibertex F400M 30 Dkk pr m² 0 m² kr. - Subtotal kr. 990,000 Mobilisering +10% (eksl. sandsuger) kr. 80,000 Projektering og tilsyn +10% kr. 100,000 Uforudsete udgifter +10% kr. 100,000 Total kr. 1,270,000 Enhedspris Mængde Pris Sand tilført fra land 120 Dkk pr m³ 3525 m³ kr. 423,000 Opgravning og re-placering af jord og sand lokalt 100 Dkk pr m³ 3525 m³ kr. 352,500 Dæksten, 500-1000 kg anskaffelse og indbygning 650 Dkk pr m³ 97 m³ kr. 62,790 Filtersten 50-250 mm anskaffelse og indbygning 400 Dkk pr m³ 0 m³ kr. - Opgravning og sortering af stenmateriale fra eksisterende konstruktioner 100 Dkk pr m³ 0 m³ kr. - Indbygning af eksisterende sorterede sten 110 Dkk pr m³ 0 m³ kr. - Goetekstil, Fibertex F400M 30 Dkk pr m² 0 m² kr. - Subtotal kr. 840,000 Mobilisering +10% kr. 84,000 Projektering og tilsyn +10% kr. 84,000 Uforudsete udgifter +10% kr. 84,000 Total kr. 1,092,000 Anlægsoverslagene ligger tæt op ad Kommunens budgetramme på en million kr. I tilfælde af, at Kommunen ikke ønsker at investere de nødvendige midler i sanering af projektstrækningen, kan de rekreative værdier af de eksisterende strande forbedres som beskrevet i Skitseforslag B. 10.4 Skitseforslag C 10.4.1 Beskrivelse Skitseforslag C omhandler projektstrækningen samt strækningen umiddelbart øst for, ud til den lille pynt ved spulefeltet. Løsningsforslaget fokuserer på, at forbedre de rekreative værdier af stranden samt beskyttelsen af baglandet på en længere strækning for at sanere hele den sydvendte kyststrækning ved Husodde. Figur 10-3 viser Skitseforslag C for ny strand og kystbeskyttelse langs projektstrækningen og umiddelbart øst for, se også tegningerne præsenteret i Kapitel 12.

58 HUSODDE STRAND Figur 10-3 Udvidet ny strand og kystbeskyttelseskonstruktioner, Skitseforslag C Skitseforslag C indeholder samme komponenter som Skitseforslag A. Derudover foreslås det at etablere en ekstra bølgebryder ved den lille pynt ved spulefeltet. Desuden fjernes den østligste høfde og området bag og vest for den østligste bølgebryder uddybes for at skabe rum for en udvidet strand her. Området er i dag skæmmet af den lave høfde og resterne af barriereren omkring spulefeltet. Derudover er den rekreative værdi af området lav som følge af den lave vanddybde og de mange sten i vandet her. Skitseforslaget medfører, at hele den sydvendte kyst ved Husodde saneres og forbedres og der derved skabes en helhed i den nye strandpark som er optimeret kystteknisk set. 10.4.2 Anlægsoverslag Tabel 10.3 viser anlægsoverslaget for Skitseforslag C. De to angivne anlægsoverslag indeholder sand tilført med henholdsvis skib eller lastbil.

HUSODDE STRAND 59 Tabel 10.3 Anlægsoverslag for Skitseforslag C Enhedspris Mængde Pris Mobilisering af sandsuger 400,000 Dkk - kr. 400,000 Sand til strandfodring, D50 = 0,3-0,5 mm 50 Dkk pr m³ udlagt 10176 m³ kr. 508,800 Opgravning og re-placering af jord og sand lokalt 100 Dkk pr m³ udlagt 3304 m³ kr. 330,430 Dæksten, 500-1000 kg anskaffelse og indbygning 650 Dkk pr m³ udlagt 593 m³ kr. 385,439 Filtersten 50-250 mm anskaffelse og indbygning 400 Dkk pr m³ udlagt 1309 m³ kr. 523,691 Opgravning og sortering af stenmateriale fra eksisterende konstruktioner 100 Dkk pr m³ udlagt 630 m³ kr. 63,028 Indbygning af eksisterende sorterede sten 110 Dkk pr m³ udlagt 630 m³ kr. 69,331 Goetekstil, Fibertex F400M 30 Dkk pr m² udlagt 1528 m² kr. 45,845 Subtotal kr. 2,330,000 Mobilisering +10% (eksl. sandsuger) kr. 190,000 Projektering og tilsyn +10% kr. 230,000 Uforudsete udgifter +10% kr. 230,000 Total kr. 2,980,000 Enhedspris Mængde Pris Sand tilført fra land 120 Dkk pr m³ 10176 m³ kr. 1,221,120 Opgravning og re-placering af jord og sand lokalt 100 Dkk pr m³ 3304 m³ kr. 330,430 Dæksten, 500-1000 kg anskaffelse og indbygning 650 Dkk pr m³ 593 m³ kr. 385,439 Filtersten 50-250 mm anskaffelse og indbygning 400 Dkk pr m³ 1309 m³ kr. 523,691 Opgravning og sortering af stenmateriale fra eksisterende konstruktioner 100 Dkk pr m³ 630 m³ kr. 63,028 Indbygning af eksisterende sorterede sten 110 Dkk pr m³ 630 m³ kr. 69,331 Goetekstil, Fibertex F400M 30 Dkk pr m² 1528 m² kr. 45,845 Subtotal kr. 2,640,000 Mobilisering +10% kr. 264,000 Projektering og tilsyn +10% kr. 264,000 Uforudsete udgifter +10% kr. 264,000 Total kr. 3,432,000 Anlægsoverslaget ligger over kommunens budgetramme på en million kroner. Der skal således skaffes flere midler, hvis hele kysten ved Husodde skal saneres. Omvendt får hele kysten ved Husodde en mere ensartet og attraktiv fremtoning ved Skitseforslag C, som teknisk og æstetisk er overlegen i forhold til Skitseforslag A, B og D. 10.5 Skitseforslag D 10.5.1 Beskrivelse Skitseforslag D omhandler udelukkende projektstrækningen og fokuserer på, at forbedre de rekreative værdier af stranden samt beskyttelsen af baglandet. Forslaget ligger tæt op af Skitseforslag A. Målet med Skitseforslag D er dog at reducere omkostningerne til et minimum.

60 HUSODDE STRAND Figur 10-1 viser Skitseforslag D for ny strand og kystbeskyttelse langs projektstrækningen ved Husodde Strand, se også tegningerne præsenteret i Kapitel 12. Bølgebryderne i Skitseforslag D projekteres med en lavere kronehøjde/kote i forhold til Skitseforslag A. Desuden udlægges sand under de nye konstruktioner før stenene placeres. Herved reduceres stenmængden så meget som muligt og erstattes af billigere strandsand. Reduktionen af dimensionerne af stenkonstruktionerne medfører, at der må forventes et større tab af sand fra stranden og øget risiko for underminering af konstruktionerne. Derfor må det forventes, at vedligeholdelsesomkostningerne til dette anlæg er større end for Skitseforslag A og C. Figur 10-4 Ny strand og kystbeskyttelseskonstruktioner, Skitseforslag D 10.5.2 Anlægsoverslag Tabel 10.4 viser anlægsoverslaget for Skitseforslag D. De to angivne anlægsoverslag indeholder sand tilført med henholdsvis skib eller lastbil.

HUSODDE STRAND 61 Tabel 10.4 Anlægsoverslag for Skitseforslag D Enhedspris Mængde Pris Mobilisering af sandsuger 400,000 Dkk - kr. 400,000 Sand til strandfodring, D50 = 0,3-0,5 mm 50 Dkk pr m³ udlagt 9752 m³ kr. 487,600 Opgravning og re-placering af jord og sand lokalt 100 Dkk pr m³ udlagt 3244 m³ kr. 324,375 Dæksten, 500-1000 kg anskaffelse og indbygning 650 Dkk pr m³ udlagt 234 m³ kr. 152,291 Filtersten 50-250 mm anskaffelse og indbygning 400 Dkk pr m³ udlagt 460 m³ kr. 184,027 Opgravning og sortering af stenmateriale fra eksisterende konstruktioner 100 Dkk pr m³ udlagt 473 m³ kr. 47,288 Indbygning af eksisterende sorterede sten 110 Dkk pr m³ udlagt 473 m³ kr. 52,017 Goetekstil, Fibertex F400M 30 Dkk pr m² udlagt 971 m² kr. 29,138 Subtotal kr. 1,680,000 Mobilisering +10% (eksl. sandsuger) kr. 130,000 Projektering og tilsyn +10% kr. 170,000 Uforudsete udgifter +10% kr. 170,000 Total kr. 2,150,000 Enhedspris Mængde Pris Sand tilført fra land 120 Dkk pr m³ 9752 m³ kr. 1,170,240 Opgravning og re-placering af jord og sand lokalt 100 Dkk pr m³ 3244 m³ kr. 324,375 Dæksten, 500-1000 kg anskaffelse og indbygning 650 Dkk pr m³ 234 m³ kr. 152,291 Filtersten 50-250 mm anskaffelse og indbygning 400 Dkk pr m³ 460 m³ kr. 184,027 Opgravning og sortering af stenmateriale fra eksisterende konstruktioner 100 Dkk pr m³ 473 m³ kr. 47,288 Indbygning af eksisterende sorterede sten 110 Dkk pr m³ 473 m³ kr. 52,017 Goetekstil, Fibertex F400M 30 Dkk pr m² 971 m² kr. 29,138 Subtotal kr. 1,960,000 Mobilisering +10% kr. 196,000 Projektering og tilsyn +10% kr. 196,000 Uforudsete udgifter +10% kr. 196,000 Total kr. 2,548,000 Anlægsoverslaget for Skitseforslag D ligger også over Kommunens budgetramme på en million kroner. Skitseforslag D kan udvides med en ekstra bølgebryder og strand ud mod pynten ved spulefeltet i lighed med Skitseforslag C, hvis der på et senere tidspunkt skulle være ønske og midler til rådighed for dette. Teknisk set er Skitseforslag D mindre robust end Skitseforslag A og C.

62 HUSODDE STRAND 10.6 Skitseforslag E 10.6.1 Beskrivelse Skitseforslag E omhandler primært projektstrækningen og fokuserer på, at forbedre de rekreative værdier af stranden. Målet med Skitseforslag E er at reducere anlægsomkostningerne til et minimum. Desuden sigter forslaget mod at opfylde Kystdirektoratets målsætning om at benytte bløde løsninger og herunder sandfodring uden at etablere nye konstruktioner. Figur 10-1 viser Skitseforslag E for ny strand langs projektstrækningen ved Husodde Strand, se også tegningerne præsenteret i Kapitel 12. Figur 10-4 Ny strand uden kystbeskyttelseskonstruktioner, Skitseforslag E De eksisterende kystparallelle stenkonstruktioner på projektstrækningen fjernes. En del af de mest egnede stenmaterialer benyttes til at genopbygge og forstærke de eksisterende høfder ved Husodde Strand. Resten af stenene / konstruktionerne planeres ud langs projektstrækningen og danner således et mere robust underlag for den nye sandstrand, som efterfølgende udlægges ovenpå. Ideelt set skal stranden være konkav, men det vil medføre, at der skal udgraves en større mængde af det eksisterende bagland midt på projektstrækningen. Der er valgt et kompromis, hvor den lille pynt midt på projektstrækningen udjævnes.