Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr. 17.00.00-P00-1-17 Dato:9.2.2017 Orientering om uddannelsesvejledning i udskolingen Et af formålene med folkeskolereformen er at sikre en bedre udskoling og overgang til ungdomsuddannelserne, herunder at sikre et sammenhængende udskolingsforløb med øget fokus på at gøre eleverne uddannelsesparate. Det timeløse fag, Uddannelse og Job, er, jf. folkeskolereformen, obligatorisk for elever i udskoling. Faget skal give eleverne større viden om ungdomsuddannelserne, arbejdsmarkedet og det kommende arbejdsliv. Dermed er der en tæt kobling mellem den uddannelsesvejledning, som eleverne modtager i udskolingen, og den undervisning eleverne modtager i Uddannelse og Job. I Horsens Kommunes udskoling vil vi fremadrettet arbejde med karrierelæring i grundskolen, hvor fokus fjernes fra valg af ungdomsuddannelse til fokus på karriereudviklende færdigheder. Eleverne i udskolingen skal ikke alene træffe uddannelsesvalg, de skal træffe gode uddannelsesvalg for dem selv, og de fællesskaber de indgår i. Karrierelæringstilgangen vil fremadrettet ligge til grund for arbejdet med de uddannelsesforberedende indsatser i grundskolen. Det vil sige, at indsatserne bearbejdes mere dybdegående hos eleverne end tidligere. Ungdommens Uddannelsesvejledning Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) i Horsens Kommune har til opgave at være videns- og ressourcecenter for folkeskolen med henblik på at styrke den enkelte elevs læring om uddannelse, job og erhverv. UU har følgende opgaver; at skabe rammer for samarbejdet mellem skolerne, ungdomsuddannelserne og jobmarkedet at bistå lærerne med at kvalificere planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen i Uddannelse & Job at udvikle og koordinere fælles kommunale Uddannelse & Job-aktiviteter for henholdsvis lærere og elever Derudover giver UU kollektiv vejledning til alle elever i 7.-9. klasse om valg af uddannelse og erhverv. Ansvaret herfor ligger hos den enkelte skoleleder, og vejledningen udføres af UU. UU giver også særlige vejledningsindsatser til elever, der vurderes ikke-uddannelsesparate. De særlige vejledningsindsatser kan bestå af individuel vejledning og/eller gruppevejledning. Det er UU, der har ansvaret for den særlige vejledningsindsats, men skolen har det forsatte ansvar for den pædagogiske indsats, der skal sikre faglig, social og personlig progression. Fremadrettet vil UU arbejde på udvikling af en fælles oversigt over UJ-tilbud fra ungdomsuddannelserne, således at folkeskolerne har en central oversigt over de muligheder, der kan benyttes i UJ-undervisningen. Derudover arbejder UU også på udviklingen af en differentieret intro- og brobygning for 8. - 9. årgang samt udvikling af garantiskolen. 1
UJ-tovholdere UU ansatte d. 1.8. 2016 to Uddannelse og Job-tovholdere (UJ), som har til opgave at styrke samarbejdet mellem folkeskole og ungdomsuddannelserne. UJ-tovholderne varetager uddannelsesmessen, introkurser med fokus på erhvervsuddannelser og kompetenceudvikling af lærernes UJ-kompetencer m.v. UJ-tovholderne har også deltaget i udarbejdelsen af materiale til forberedelse og efterbehandling af virksomhedsbesøg i forbindelse med projekt SAMSPIL samt forberedende virksomhedsbesøg for lærerne. Uddannelsesforberedende vejledningsindsatser i 7.-9. klasse Det skal være tydeligt for Horsens Kommunes elever, hvordan de kan bruge det de lærer i skolen, videre i livet. Projekt SAMSPIL skal derfor sikre, at alle elever i Horsens Kommune får kendskab til erhvervsuddannelserne og de job- og karrieremuligheder, som erhvervsuddannelserne giver. I skoleåret 2015/16 har i alt 24 forskellige virksomheder bidraget til, at 149 skoleklasser fra 4.-9. klassetrin har deltaget i et læringsforløb i tæt samspil med en virksomhed i Horsens Kommune. Projektets aktiviteter indgår dermed som uddannelsesforberedende vejledningsindsatser i 7. 9. klasse. Derudover giver UU, som beskrevet, kollektiv vejledning til alle elever i 7.-9. klasse. Elever der vurderes ikke-uddannelsesparate modtager dertil særlige vejledningsindsatser I det følgende præsenteres årshjul for de uddannelsesforberedende vejledningsindsatser i udskolingen, herunder den kollektive og den særlige vejledningsindsats. Årshjulene fordeles på klassetrin. 7. klasse I 7. klasse foretager lærerne, jf. figur 1, en indledende UPV screening, hvor elevernes personlige, sociale og faglige forudsætninger for uddannelsesparathed registreres i MinUddannelse. I anden halvdel af skoleåret laver UU kollektiv vejledning om uddannelsesplan, introduktionskurser, uddannelsessystemet, m.v. Årgangsteamet på skolen udarbejder vejlednings- og handleplaner for de elever, der har behov for en særlig indsats - personligt, socialt og/eller fagligt - for at blive mere uddannelsesparate. De konkrete handlinger og læringsmål indarbejdes i MinUddannelse. I april vurderer årgangsteamet, i samarbejde med skolens ledelse, elevernes progression i arbejdet med handleplanerne. I juni planlægges der indsatser for næstkommende skoleår for ikkeuddannelsesparate elever. 2
Figur 1: Uddannelsesforberedende indsatser i 7. klasse 8. klasse I 8. klasse deltager alle elever i Skills konkurrencen, som er de årlige Danmarksmesterskaber for erhvervsuddannelserne. I forbindelse med arrangementet introduceres eleverne til de forskellige erhvervsuddannelser. Derudover kan eleverne deltage i Skills konkurrencen målrettet 8. klasserne, hvor eleverne kan konkurrere om at løse praktiske opgaver. Der foretages UPV-samtaler med alle elever i efteråret, jf. figur 2, hvor lærerne ligeledes foretager en vurdering af den enkelte elevs personlige, faglige og sociale forudsætninger for uddannelsesparathed i MinUddannelse. Horsens Kommune og Hedensted Kommune afholder i samarbejde med uddannelsesinstitutioner i de to kommuner en uddannelsesmesse, som er obligatorisk for elever i 8. og 9. klasse i Horsens Kommune. Dermed indgår uddannelsesmessen også som en uddannelsesforberedende vejledningsindsats på disse to klassetrin. Alle elever modtager i efteråret kollektiv vejledning om uddannelsessystemet, uddannelsesplan, introduktionskurser m.v. Ydermere deltager 8. klasserne i et introduktionskursus af en uges varighed, hvor eleverne fordeles på to ungdomsuddannelser. UU laver i 8. klasse en revurderet UPV på de elever, som af skolen eller på grund af karaktergennemsnit vurderes ikke-uddannelsesparat. Revurderingen foregår i samarbejde 3
med lærerteamet og skolens ledelse. I 8. klasse udarbejdes der også vejlednings- og handleplaner for de elever, der er vurderet ikke-uddannelsesparat, ligesom årgangsteamet udarbejdet en status på den enkelte elevs progression i arbejdet med handleplanerne. Figur 2: Uddannelsesforberedende indsatser i 8. klasse 9. klasse I 9. klasse foretages der også UPV-samtaler. Derudover deltager alle elever også i Uddannelsesmessen sammen med 8. klasserne. Alle elever i 9. klasse deltager i efteråret i et læringsforløb hos VIA i Horsens. Det overordnede mål med læringsforløbet er at styrke samarbejdet mellem folkeskole og lokale aktører inden for uddannelse og erhvervsliv. Derudover er målet på sigt at øge uddannelsesniveauet i Horsens Kommune. Den kollektive vejledningsindsats består i 9. klasse af, at UU orienterer eleverne om udfyldelse af optagelses.dk. Forældrene har ansvaret for de uddannelsesparate elevers ansøgning, hvorimod det er UU, der har ansvaret for afsendelse af de ikke-uddannelsesparate elevers ansøgning. De ikke-uddannelsesparate unge deltager derudover i en uges brobygningsforløb. I december- januar foretages den endelige UPV på elever, der ikke vurderes uddannelsesparate. Den endelige vurdering foregår i samarbejde med årgangsteamet og skolens ledelse. Fristen for ansøgning er den 15. januar. Herefter udarbejdes vejlednings- og 4
handleplaner for eleverne, og UU vejlederen udarbejder i fællesskab med elev og forældre en ansøgning til ungdomsuddannelse/10. klasse eller andet tilbud i optagelse.dk. Ikke-uddannelsesparate elever, som ikke bliver optaget på deres ønskede ungdomsuddannelse, vejledes til andre tilbud såsom EGU, STU, KUU, Produktionsskole. I slutningen af 9.klasse drøfter årgangsteamet og UU ikke-uddannelsesparate elevers ansøgninger med henblik på udvælgelse af elever til overgangsmentorordningen. Figur 3: Uddannelsesforberedende indsatser i 9. klasse Flere uddannelsesparate unge i Horsens Kommune For at understøtte arbejdet i folkeskolen med at flere elever bliver uddannelsesparate ved udgangen af 9. klasse, flytter Ungeenheden flere ressourcer til vejledningsarbejdet i grundskolen. Dette skal styrke vejledningen især på gruppe- og individniveau samt det almene samarbejde med grundskolerne. BS/FLSK 5