18. JUNI 2010 NY DOM OM ALL RISKS FORSIKRING - HVEM SKAL BEVISE HVAD? Sø- og Handelsretten har i en ny dom fastslået, at også ved all risks forsikring skal forsikringstageren løfte bevisbyrden for, at der foreligger en dækningsberettiget skade - i den konkrete sag defineret som en "pludselig og uforudset begivenhed". Der er således ikke støtte for et synspunkt om, at en all risks forsikring som udgangspunkt dækker en indtrådt skade, medmindre selskabet løfter bevisbyrden for, at skaden kan henføres under en dækningsundtagelse. Natten mellem den 2. og 3. april 2004 sank halvdelen af indersiden af Gedser Havns ene mole sammen og skred ud i havnebassinet. Molens ejer rederiet A anmeldte skaden til forsikringsselskabet F, hvor A havde tegnet all risks forsikring. Flere tekniske undersøgelser kunne ikke med sikkerhed fastslå skadens årsag; men på baggrund af visse tekniske rapporter var det F's opfattelse, at skaden skyldtes en række forskellige årsager, der ikke berettigede til forsikringsdækning, herunder pæleormsangreb i træstrækkene, korrosionsangreb i stålankre, forskellige vanddybder indenfor og udenfor molen på grund af foretagne uddybninger, rystelser fra tidligere og nuværende udbedringsarbejder m.v. F gjorde gældende, at der ikke var tale om en pludselig skade i policens forstand, samt at skadens årsager måtte henføres til en række dækningsundtagelser i policen. Forsikringen dækkede ifølge betingelserne "pludselige, direkte og uforudsete begivenheder, der rammer de forsikrede genstande". Under policens særlige betingelser blev det om all risks definitionen anført: "Forsikringen dækker direkte fysiske skader eller tab på de forsikrede genstande ved pludselige og uforudsete begivenheder af hvilken som helst årsag, uanset at årsagen ikke er pludselig". A anlagde retssag mod F med påstand om betaling af godt 2,4 mio. kr. A gjorde i første række gældende, at således som all risks forsikringen var
2/2 18. JUNI 2010 udformet, skulle F dække skaden, medmindre F kunne løfte bevisbyrden for, at skaden kunne henføres til en konkret dækningsundtagelse. Når de tekniske rapporter pegede på samvirkende årsager, havde A løftet sin bevisbyrde for, at der var indtrådt en forsikringsbegivenhed. Ifølge A var denne bevisbyrde ikke streng, hvorimod der skulle stilles meget strenge krav til F's bevisbyrde for en dækningsundtagelse. A afviste, at de forskellige skadesårsager, der var nævnt i de tekniske rapporter, kunne medføre, at skaden efter policens dækningsundtagelser var undtaget fra forsikringsdækning. dækningsundtagelser kunne bringes i anvendelse. Under de foreliggende omstændigheder kunne A imidlertid heller ikke pege på forhold, der kunne give et tilstrækkeligt sikkert grundlag for at fastslå, at skaderne kunne antages at være sket ved "pludselige og uforudsete begivenheder". Skaderne kunne derfor ikke anses for omfattet af den all risks forsikring, som A havde tegnet som F. F blev derfor frifundet. A var under retssagen repræsenteret af advokat Mette Rosholm, mens advokat Michael S. Wiisbye repræsenterede F. F anførte, at en all risks forsikring ikke dækker alt. Også ved denne type forsikring skal forsikringstageren derfor løfte bevisbyrden for, at der foreligger en dækningsberettiget skade. Det vil sige, at forsikringstageren skal bevise, at skaden skyldes sådanne forhold, at den er dækket i henhold til policen. Bevisbyrden for både forsikringstager (forsikringsbegivenheden) og selskab (dækningsundtagelse) er ligefrem, og man kan ikke sige, at den enes bevisbyrde er tungere end den andens. F gjorde principalt gældende, at A ikke havde løftet sin bevisbyrde for, at der forelå en dækningsberettiget skade. Subsidiært argumenterede F for, at skadens årsager kunne henføres under en række af policens dækningsundtagelser. Der var mellem parterne diskussion om begrebet "pludselig skade" samt om forståelsen af forsikringsbetingelsernes definition af en all risks skade. Endvidere var der uenighed mellem parterne om en række øvrige spørgsmål, herunder erstatningskravets størrelse, forrentning samt dækning af midlertidige foranstaltninger. Kommentar: Dommen fastslår, at selv om en all risks forsikring i sagens natur har et meget bredt dækningsområde, skal forsikringstageren stadig løfte bevisbyrden for, at skaden har en konkret årsag, der kan henføres til policens definition af en dækningsberettiget skade (i dette tilfælde en pludselig og uforudset begivenhed af hvilken som helst årsag). Forsikringstageren kan altså ikke blot henholde sig til, at forsikringsselskabet ikke kan løfte sin bevisbyrde for, at skadens årsag kan henføres under en af policens dækningsundtagelser. I praksis betyder dette, at forsikringstageren altid må fastslå, hvad der konkret er årsag eller årsager til skadens indtræden. Jeg står meget gerne til rådighed, såfremt der måtte være spørgsmål til den nye dom. Sø- og Handelsretten fandt, at når de skønsmæssigt baserede konklusioner i de tekniske rapporter blev sammenholdt med de oplysninger, der i øvrigt fremkom under sagen, kunne årsagerne til skaderne på molen ikke lade sig fastslå med nogen større grad af sikkerhed. På dette grundlag ville ingen af de af F påberåbte MICHAEL S. WIISBYE ADVOKAT (H) MSW@NNLAW.DK