Rapportering om udviklingen i kollektiv trafiksektoren - Oktober 2010 11. oktober 2010
3 Rapportering om udviklingen i kollektiv trafiksektoren Forord Efter aftale med Transportministeriets Center for Kollektiv Trafik leverer Trafikstyrelsen halvårlige statusrapporter til centret vedrørende udviklingen af takster, indtægter, rejser, produktion mv. inden for den offentlige tog- og bustrafik. Formålet er at holde departementet underrettet om den overordnede udvikling på disse områder. Nedenstående udgør Trafikstyrelsens femte statusafrapportering. Nærværende rapport omfatter en status for udvikling frem til og med 2009 i den offentlige bustrafik samt for den individuelle handicapkørsel, som trafikselskaberne har ansvaret for at udføre. Endelig leveres en status for udviklingen frem til og med 2009 i togtrafikken opdelt på geografiske områder og togoperatører/togsystemer.
5 Rapportering om udviklingen i kollektiv trafiksektoren Indhold Buskørsel 7 Udvikling i økonomien Udvikling i køreplantimer og påstigere 7 8 Handicapkørsel 10 Udvikling i økonomien Udvikling i rejser og transportarbejde 10 11 Togtrafik 13 Udvikling i rejser og transportarbejde Udvikling i trafik over Øresund 13 15
Buskørsel Trafikselskaberne indberetter årligt data for offentlig buskørsel til Trafikstyrelsen. Seneste indberetning vedrører regnskabet for 2009. I nedenstående status for udviklingen i den offentlige buskørsel er indberetningerne vedrørende regnskabet for 2009 indarbejdet. Udvikling i økonomien De samlede udgifter til offentlig buskørsel på landsplan var i 2009 på 6,3 mia. kr., de samlede passagerindtægter på landsplan nåede 2,8 mia. kr., mens de samlede regionale og kommunale tilskud tilsammen var på 3,5 mia. kr. De samlede udgifter til offentlig buskørsel steg med 406 mio. kr. (løbende priser) fra 2008 til 2009. De samlede passagerindtægter steg i 2009 med 45 mio. kr. (løbende priser) i forhold til 2008. Det samlede tilskud fra kommuner og regioner steg - for at dække de stigende udgifter - med 344 mio. kr. (løbende priser). Differencen på 17 mio. kr. fra 2008 til 2009 må tilskrives unøjagtigheder i trafikselskabernes rapporteringer for 2008. En væsentlig del af springet i udviklingen i fra 2006 til 2007 skyldes ændret opgørelsesmetode. Opgørelserne efter kommunalreformen i 2007 inkluderer alle kommuner og dermed en række kommuner, som ikke tidligere var medtaget i statistikken. En del af stigningerne i perioden 2007 til 2009 skyldes bortfaldet af den kollektive bustrafiks fritagelse for energiafgifter, der havde virkning fra 4. kvartal 2008. Dette betyder en stigning i de samlede udgifter på omkring 125 mio. kr. i 2008 og 500 mio. kr. (2008 priser) i 2009. Disse udgifter er kommunerne og regionerne blevet DUTkompenseret for. Endelig har stigningen i olieprisen i 2008 også haft en effekt på udgifterne i 2009, idet disse stigninger har medført forøgede kontraktbetalinger i 2009. Passagerfinansieringsgraden opgøres som de samlede passagerindtægters andel af de samlede udgifter. I 2009 var landsgennemsnittet for passagerfinansieringsgraden på 45%. Sammenlignes landsgennemsnittet for 2009 med landsgennemsnittet året før ses, at passagerfinansieringsgraden er faldet med 2 procent point mellem 2008 og 2009. Dette fald kan dog tildels tilskrives kompensationen vedrørende energiafgifter. For sammenligning af udviklingen i økonomiske nøgletal indenfor offentlig buskørsel fra år 2000 til 2009, se Tabel 1, Tabel 2 samt Figur 1 nedenfor. Tabel 1. Økonomiske nøgletal for offentlig buskørsel, 2000-2009 (løbende priser) 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Samlede udgifter (mio. kr.) 4.374,2 4.228,9 4.212,5 4.314,5 4.344,8 4.439,5 4.618,2 5.372,9 5.904,7 6.310,3 Samlede passagerindt (mio. kr.) 2.302,6 2.417,1 2.349,1 2.302,7 2.520,7 2.488,8 2.647,9 2.792,8 2.785,2 2.830,3 Samlet tilskud (mio. kr.) 1.863,4 1.838,8 2.170,5 2.195,6 2.137,1 2.155,2 2.245,9 2.570,1 3.135,7 3.480,0 Passager-finansieringsgrad 53% 57% 56% 53% 58% 56% 57% 52% 47% 45% Kilde: Data indberettet af trafikselskaberne til Amtsrådsforeningen for årene 2000-2005 og til Trafikstyrelsen fra år 2006 og frem. Skiftet fra 2006 til 2007 skyldes en ændret opgørelsesmetode. Før 2007 indgik kun nogle af de kommunale trafikselskabers buskørsel i statistikken, mens alle trafikselskabers trafik indgår fra 2007.
Tabel 2. Udvikling i økonomiske nøgletal for offentlig buskørsel, 2000-2009 (Indekseret og deflateret med nettoprisindeks) År 2000 = 100 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Samlede udgifter 100 94 92 92 91 91 93 107 113 118 Samlede passagerindt. 100 103 97 93 101 97 101 105 101 101 Samlet tilskud 100 96 111 110 105 104 106 120 141 153 Nettoprisindeks (1) 100 102 105 107 109 111 113 115 119 122 (1) Den benyttede opregningsfaktor er nettoprisindekset, jf. Finansministeriets ØAV (Økonomisk Administrative Vejledning). Kilde: Data indberettet af trafikselskaberne til Amtsrådsforeningen for årene 2000-2005 og til Trafikstyrelsen fra år 2006 og frem. Skiftet fra 2006 til 2007 skyldes en ændret opgørelsesmetode. Før 2007 indgik kun nogle af de kommunale trafikselskabers buskørsel i statistikken, mens alle trafikselskabers trafik indgår fra 2007. Udvikling i køreplantimer og påstigere Antallet af køreplantimer var på 9,4 mio. og antallet af påstigere på 345,4 mio. i 2009. Antallet af køreplantimer og antallet af påstigere er således faldet fra år 2008 til 2009 med hhv. 78 tus. køreplantimer og 16 mio. påstigere. For sammenligning af udviklingen i køreplantimer og påstigere indenfor offentlig buskørsel fra år 2000 til 2009, se Tabel 3 og Tabel 4 nedenfor. Tabel 3. Køreplantimer og påstigere, 2000-2009 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Køreplantimer (1.000) 9.064,8 8.739,0 9.047,0 8.987,0 8.679,7 8.626,0 8.344,0 9.463,7 9.459,0 9.381,3 Påstigere (1), (mio.) 392,5 392,8 381,8 389,6 376,0 369,0 368,0 362,5 361,6 345,4 (1) Trafikselskaberne har siden 2007 indberettet data for påstigere til Trafikstyrelsen. Data for påstigere før år 2007 stammer fra flere kilder. For årene 2000-2002: Analyse af amters og kommuners administration af det statslige tilskud til takstnedsættelser i den lokale og regional kollektive trafik 1997-2003. For årene 2003-2006: Passagerudvikling 2003-2007, udarbejdet af Danske Regioner og trafikselskaberne Kilde: Data indberettet af trafikselskaberne til Amtsrådsforeningen for årene 2000-2005 og til Trafikstyrelsen fra år 2006 og frem. Se også note (1) for data for påstigere. Skiftet fra 2006 til 2007 skyldes en ændret opgørelsesmetode. Før 2007 indgik kun nogle af de kommunale trafikselskabers buskørsel i køreplantimestatistikken, mens alle trafikselskabers trafik indgår fra 2007. Påstigerene gælder alle trafikselskaber både før og efter 2007, men med ændret opgørelsesmetode fra 2006 til 2007.
Tabel 4. Udvikling i køreplantimer og påstigere, 2000-2009 (Indekseret) År 2000= 100 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Køreplantimer 100 96 100 99 96 95 92 104 104 103 Påstigere (1) 100 100 97 99 96 94 94 92 92 88 (1) Se note (1) til Tabel 3. Kilde: Data indberettet af trafikselskaberne til Amtsrådsforeningen for årene 2000-2005 og til Trafikstyrelsen fra år 2006 og frem. Se også note (1) for data for påstigere. Skiftet fra 2006 til 2007 skyldes en ændret opgørelsesmetode. Før 2007 indgik kun nogle af de kommunale trafikselskabers buskørsel i køreplantimestatistikken, mens alle trafikselskabers trafik indgår fra 2007. Påstigerene gælder alle trafikselskaber både før og efter 2007, men med ændret opgørelsesmetode fra 2006 til 2007. Det forholdsvise markante fald i antal påstigere kan delvist forklares med en ændret opgørelsesmetode af antallet af påstigninger i Århus bybusser, således at tallet nu er mere præcist. Skønsmæssigt udgør den ændrede opgørelsesmetode i Århus bybusser 5,6 mio. færre påstigere. Herudover kan et fald på skønsmæssigt 1,7 mio. påstigere forklares ved en mangelfuld rapportering fra Fynbus, der er ved at blive udbedret. Det overskydende fald på ca. 8,9 mio. påstigere i 2009 set i forhold til 2008, kan ikke med den viden Trafikstyrelsen har, forklares ud fra ændringer af opgørelsesmetode el.lign. hos trafikselskaberne. Denne ændring må således hovedsagligt tilskrives den generelle tendens til fald i antallet af påstigninger. Dog kan en mindre del forklares ved at der frem til og med marts 2009 ses stadig effekter fra åbningen af metroens Østamagerbane.
Handicapkørsel Trafikselskaberne indberetter årligt data for handicapkørsel til Trafikstyrelsen. Seneste indberetning vedrør regnskabet for 2009. I nedenstående status for udviklingen i handicapkørsel er indberetningerne vedrørende regnskaberne for 2009 indarbejdet. Udvikling i økonomien De seks trafikselskabers samlede bruttoudgifter til handicapkørsel steg i 2009 til 321,2 mio. kr., en stigning på 14,8 mio. kr. (løbende priser) i forhold til 2008. En del af stigningen kan tilskrives stigende brændstofudgifter i 2008, som har haft influeret på størrelsen af kontraktbetalingen i 2009 i en del tilfælde. Den samlede brugerbetaling faldt med 1,5 mio. kr. til 51,3 mio. kr., mens det samlede offentlige tilskud steg med 16,5 mio. kr. til 270 mio. kr. (løbende priser). Følgelig bliver passagerfinansieringsgraden for alle trafikselskaber under ét på 16 % i 2009. Sammenlignet med året før er der tale om et fald i den landsgennemsnitlige brugerfinansiering på 1 procent point, og dermed følger udvikling i brugerfinansieringsgraden den nedadgående trend, der ses fra 2006-2008. For sammenligning af udviklingen i økonomiske nøgletal for handicapkørsel fra år 2000 til 2009, se Tabel 5 og Tabel 6 nedenfor. Tabel 5. Økonomiske nøgletal for handicapkørsel, 2000-2009 (løbende priser) 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Samlede bruttoudgifter (mio. kr.) Samlet brugerbetaling (mio. kr.) Samlet offentligt tilskud (mio. kr.) Passagerfinansieringsgraden 235,4 252,5 271,2 275,7 270,6 279,0 270,4 280,3 306,4 321,2 36,5 42,6 46,4 53,2 55,8 56,5 55,7 54,3 52,8 51,3 198,9 209,9 224,8 222,5 214,8 223,2 214,7 226,0 253,5 270,0 16% 17% 17% 19% 21% 20% 21% 19% 17% 16% Kilde: Data indberettet af trafikselskaberne til Amtsrådsforeningen for årene 2000-2005 og til Trafikstyrelsen fra år 2006 og frem.
Tabel 6. Udvikling i økonomiske nøgletal for handicapkørsel, 2000-2009 (Indekseret og deflateret med nettoprisindeks) År 2000 = 100 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Samlede bruttoudgifter 100 105 110 109 106 107 101 103 109 112 Samlet brugerbetaling 100 114 121 136 140 139 135 129 121 115 Samlet offentligt tilskud 100 103 108 104 99 101 95 99 107 111 Nettoprisindeks (1) 100 102 105 107 109 111 113 115 119 122 (1) Den benyttede opregningsfaktor er nettoprisindekset, jf. Finansministeriets ØAV (Økonomisk Administrative Vejledning). Kilde: Data indberettet af trafikselskaberne til Amtsrådsforeningen for årene 2000-2005 og til Trafikstyrelsen fra år 2006 og frem. Udvikling i rejser og transportarbejde Antallet af visiterede er faldet med 1.024 fra 2008 til 2009. Der var i 2009 45.740 visiterede. Antallet af rejser mellem 2008 og 2009 er steget med 28.400. Den gennemsnitlige turlængde er steget fra 13,3 km. i 2008 til 13,7 km. pr. rejse i 2009. Stigningen i antallet af rejser og i den gennemsnitlig turlængde pr. rejse har medført et en stigning i det samlede persontransportarbejde fra 2008 til 2009. Persontransportarbejdet nåede i 2009 op på 12,5 mio. person-km. For sammenligning af udviklingen i nøgletal for persontransportarbejde og visiterede indenfor handicapkørsel fra år 2000 til 2009, se Tabel 7 og Tabel 8 nedenfor. Tabel 7. Nøgletal for persontransportarbejde og visiterede indenfor handicapkørsel, 2000-2009 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Antal visiterede 37.328 39.313 43.137 44.656 46.257 44.079 44.029 45.274 46.764 45.740 Antal rejser (i 1.000) Gennemsnitlig turlængde (km.) Samlet persontransportarb. (mio. person-km.) 1.057,5 1.083,1 1.175,4 1.149,4 1.123,3 1.047,8 985,2 923,8 879,7 908,1 13,8 15,1 14,4 14,5 14,5 15,6 13,6 14,4 13,3 13,7 12,1 14,3 17,0 16,2 15,8 15,7. 13,4 13,3. 11,7 12,5 Kilde: Data indberettet af trafikselskaberne til Amtsrådsforeningen for årene 2000-2005 og til Trafikstyrelsen fra år 2006 og frem.
Tabel 8. Udvikling i nøgletal for persontransportarbejde og visiterede indenfor handicapkørsel, 2000-2009 (Indekseret) År 2000 = 100 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Antal visiterede 100 105 116 120 124 118 118 121 125 123 Antal rejser 100 102 111 109 106 99 93 87 83 86 Gennemsnitlig turlængde Samlet persontransportarb. 100 110 105 105 105 113 99 105 96 100 100 118 140 134 131 130 111 110 97 103 Kilde: Data indberettet af trafikselskaberne til Amtsrådsforeningen for årene 2000-2005 og til Trafikstyrelsen fra år 2006 og frem. Generelt ses fra 2000 til 2003 en stigende tendens i antallet af visiterede, hvorefter antallet er stagneret. Samtidig ses fra 2002 en faldende tendens i antal rejser. Dette fald kan forklares med omlægninger i betalingsstrukturen. Således betalte de handicappede brugere tidligere for et fast antal rejser om året typisk 104 rejser pr. handicappet. I dag har de handicappede brugere en mindre egenbetaling ved hver rejse.
Togtrafik Udvikling i rejser og transportarbejde Persontransporten på det danske banenet har været stigende i en årrække opgjort både som rejser og transportarbejde, men 2009 viser et svagt fald i transportarbejdet. Udviklingen i antal personrejser med tog på det danske jernbanenet fremgår af nedenstående tabel for perioden 2000-2009. Det samlede antal rejser på alle baner er i perioden vokset med 41,4 %. I 2009 var der omkring 3,4 % flere rejser end året før. Metro har stået for størstedelen af passagertilvæksten. På statslige baner (inkl. S-tog) er antallet af rejser vokset med 2,4 % fra 2008 til 2009. Tabel 9. Udviklingen i antal rejser med persontog på banenettet, 2000-2009 Mio. rejser årligt 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Intern Østdanmark 35,8 35,4 33,6 34,1 34,4 35,5 36,4 37,2 38,0 40,3 Intern Vestdanmark 16,2 16,6 17,1 18,3 18,7 19,3 20,4 20,3 20,2 20,7 Øst- Vestdanmark 6,7 7,1 7,2 7,6 7,8 7,8 7,9 8,1 8,3 8,2 Øresund 2,4 4,4 4,7 5,2 5,8 6,3 7,5 9,2 10,2 10,9 International 0,7 0,7 1,0 0,9 0,9 0,8 0,8 0,9 1,2 0,9 Total fjernog regionaltog 61,8 64,3 63,7 66,0 67,5 69,8 73,0 75,7 78,0 81,0 S-tog 91,7 90,6 86,8 88,4 89,6 90,5 90,4 88,6 91,1 92,1 Metro.... 3,3 20,4 33,8 36,1 36,5 39,4 46,5 49,8 Privatbaner 12,0 12,2 11,5 11,2 11,2 11,2 11,1 10,6 10,6 11,1 Total alle baner *) 165,5 167,0 165,3 186,0 202,1 207,5 211,1 214,3 226,3 234,0 *) Kombirejser mellem fjern- og regionalrejser og rejser med S-tog, Metro og Privatbaner er talt med flere gange. Det bemærkes, at opgørelse for 2008 er blevet opdateret siden udgivelsen af Takstrapport for oktober 2009. Kilde: Danmarks Statistik I perioden fra 2000 til 2009 er det samlede persontransportarbejde på banenettet vokset med 15,3 %, dog var der et fald på 1,3 % det seneste år jf. nedenstående tabel. På de statslige baner (inkl. S-tog) produceredes i 2009 i alt omkring 1,9 % færre personkilomenter end året før.
Tabel 10 Transportarbejde med persontog på banenettet, 2000-2009 Mio. personkm 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Intern Østdanmark 1.370 1.386 1.311 1.326 1.337 1.365 1.399 1.420 1.458 1.448 Intern Vestdanmark 919 943 977 978 1.007 1.037 1.086 1.097 1.089 1.098 Øst- Vestdanmark 1.652 1.757 1.784 1.831 1.890 1.889 1.921 1.941 1.974 1.946 Øresund 67 128 138 153 168 182 215 264 266 223 International 139 142 208 190 178 153 157 174 224 167 Total fjernog regionaltog 4.147 4.356 4.418 4.478 4.580 4.626 4.778 4.896 5.011 4.882 S-tog 1.182 1.165 1.123 1.142 1.161 1.142 1.125 1.096 1.084 1.097 Metro.... 9 67 128 162 164 177 195 215 Privatbaner 210 200 204 206 205 206 207 184 184 194 Total alle baner 5.539 5.721 5.754 5.893 6.074 6.136 6.274 6.353 6.474 6.388 Kilde: Danmarks Statistik. Det bemærkes, at opgørelse for 2008 er blevet opdateret siden udgivelsen af Takstrapport for oktober 2009. Det bemærkes, at ovenstående data fra Danmarks Statistik ikke altid stemmer overens med de opgørelser Trafikstyrelsen modtager direkte fra jernbaneoperatørerne. Trafikstyrelsen kan ikke umiddelbart genkende Danmarks Statistiks tal vedrørende Øresundstrafikken og kan dels ikke genkende en passagertalsvækst på 7% fra 2008 til 2009. Trafikstyrelsen vil tage kontakt til Danmarks Statistik og få afklaret, hvad deres tal for Øresundstrafikken indeholder, samt kontrollere om deres talmateriale er konsistent i forhold til Trafikstyrelsens øvrige opgørelser. Trafikstyrelsen kan ikke forklare, hvorfor persontransportarbejdet udvikler sig markant anderledes end udviklingen i passagertallet. Bag opgørelsen af transportarbejdet ligger der beregninger af passagerernes gennemsnitlige rejselængde, og denne gennemsnitlige rejselængde er faldet fra 2008 til 2009, jf. Tabel 10. Faldet er særligt markant for Øresundsrejser, men dette skyldes, at der i 2009 er ændret i opgørelsesmetoden.
Tabel 10. Gennemsnitlig antal km. pr. rejse Km 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Intern Østdanmark 38 39 39 39 39 38 38 38 38 36 Intern Vestdanmark 57 57 57 53 54 54 53 54 54 53 Øst- Vestdanmark 247 247 248 241 242 242 243 240 238 237 Øresund 28 29 29 29 29 29 29 29 26 20 International 199 203 208 211 198 191 196 193 187 186 Total fjernog regionaltog 67 68 69 68 68 66 65 65 64 60 S-tog 13 13 13 13 13 13 12 12 12 12 Metro 3 3 4 4 4 4 4 4 Privatbaner 18 16 18 18 18 18 19 17 17 17 Total alle baner 33 34 35 32 30 30 30 30 29 27 Kilde:Danmarks Statistik. Udvikling i trafik over Øresund Trafikstyrelsen indgik den 11. januar 2008 kontrakt med DSBFirst om at overtage Øresundstrafikken. DSBFirst overtog togdriften på Kystbanen og over Øresund fra DSB den 11. januar 2009. Trafikstyrelsens foretager opgørelse af data for Øresundstrafikken, se Tabel 11. Det bemærkes, at denne opgørelse ikke stemmer overens med opgørelserne fra Danmarks Statistik jf. Tabel 9.
Tabel 11. Passagerer over Øresund, 2006-2009 Måned 2006 2007 2008 2009 Jan 542.239 652.345 795.420 778.013 Feb 473.765 599.778 744.820 724.756 Mar 541.967 698.077 783.048 806.771 Apr 542.344 692.068 828.734 861.438 Maj 601.709 799.309 933.714 901.047 Jun 650.466 841.792 933.766 935.260 Jul 695.364 918.318 983.669 995.074 Aug 729.484 926.034 968.048 1.014.334 Sep 678.814 836.182 907.326 956.774 Okt 670.830 834.982 909.566 913.861 Nov 665.047 829.709 847.646 833.857 Dec 721.727 867.227 886.309 895.714 Hovedtotal 7.513.756 9.495.821 10.522.066 10.616.900 Kilde: Trafikstyrelsen opgørelse over passagerer over Øresund. Tal fra før 11. januar 2009 er fra DSB. Tabel 12. Transportarbejde DSBFirst 2009 (11. jan. 31. dec. 2009) Mio. personkm 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. I alt DSBFirst transportarbejde i alt, 2009* 113 148 162 146 569 Heraf over Øresundsbroen* 43 56 62 55 216 *Kun tal fra 11. januar 2009 og frem. Kilde: Trafikstyrelsens opgørelse af transportarbejde til Danmarks Statistik (for perioden 11. januar 2009 til og med 31. december 2009). Udover DSBFirst udfører DSB (IC Bornholm) og SJ også passagertransport over Øresund. Det samlede transportarbejde over Øresundsbroen er således større end hvad der fremgår af Tabel 12.
Trafikstyrelsen Adelgade 13 DK-1304 København K. info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Takstrapportering