Hvordan kan akkreditering bidrage til kvalitetsudvikling? Erfaringer fra sygehusvæsenet Ekspertmøde om kvalitet i ældreomsorgen Stockholm, 30.september 2013 Carsten Engel, vicedirektør, IKAS, Danmark 1
Disposition Hvad er akkreditering? Akkreditering som et reguleringstiltag DDKM et eksempel på en konkret akkrediteringsmodel Erfaringer fra sygehusakkreditering i Danmark Akkreditering af ældreomsorg 2
Hvad er akkreditering? Akkreditering kan defineres som Kvalitetsvurdering, hvor et anerkendt organ vurderer, hvorvidt en aktivitet, ydelse eller institution lever op til et sæt af fælles standarder (Det Nationale Begrebsråd for Sundhedsvæsenet, 2006)..Ved akkreditering gives en formel anerkendelse af, at personer eller organisationer er kompetente til at udføre sine opgaver. (DSKS, 2003) 3
Elementerne i kvalitet Effektivitet Sikkerhed Patientcentrerethed Rettidighed Lighed Omkostningseffektivitet 4
Akkreditering er et udtryk for, at man kan have tillid til en organisation Organisationen har det, der skal til Organisationen er i stand til at fremlægge sine resultater Organisationens ledelse står til ansvar for organisationens præstationer 5
Hvad er det så, der skal til?? Kvalitetsledelse Styr på nøgleprocesser 6
Disclaimer Vi tror IKKE, at dokumentation af alt og registrering i tabeller af alt, der er dokumenteret, er vejen til kvalitet 7
Disposition Hvad er akkreditering? Akkreditering som et reguleringstiltag DDKM et eksempel på en konkret akkrediteringsmodel Erfaringer fra sygehusakkreditering i Danmark Akkreditering af ældreomsorg 8
Hvad forstår vi ved regulering? bevidst og systematisk påvirkning, der er initieret af en offentlig instans (= regulator) med det formål at påvirke en nærmere bestemt gruppe af individers eller organisationers (= aktørers) adfærd, fordi det anses for at være værdifuldt for samfundet Knudsen JL et al. Regulering af kvalitet i sundhedsvæsenet fra udvikling til kontrol? Ugeskrift for Læger 2009; 171: 1760-4 9
Reguleringskæden Knudsen JL et al. Regulering af kvalitet i sundhedsvæsenet fra udvikling til kontrol? Ugeskrift for Læger 2009; 171: 1760-4 10
Virkemidlerne Akkrediteringsstandarder Fastlægger og beskriver krav Eksterne evaluering af standardopfyldelsen Incitamenter til forandring Dialog Offentliggørelse Økonomiske/kontraktmæssige/ledelsesmæssige konsekvenser 11
Reguleringspyramiden 12
Akkreditering indbefatter både direkte regulering og metaregulering Metaregulering: (Ekstern) regulering via krav til internt reguleringssystem (egenkontrol) 13
Nogle faldgruber Overimplementering Over-overvågning Risiko for at udvikle system, hvor ekstern tillid baseres på stram intern kontrol 14
Disposition Hvad er akkreditering? Akkreditering som et reguleringstiltag DDKM et eksempel på en konkret akkrediteringsmodel Erfaringer fra sygehusakkreditering i Danmark Akkreditering af ældreomsorg 15
Hvad er DDKM? IKKE et nyt kontrolsystem tilsyn ligger hos Sundhedsstyrelsen IKKE et nyt sæt regler til overholdelse regler udsendes af Sundhedsstyrelsen m.fl. MEN En model, der skal understøtte kvalitetsudvikling i det samlede sundhedsvæsen ud fra Fælles kvalitetsmål Fælles tilgang til kvalitetsudvikling En uafhængig vurdering af indsatsen for kvalitetsudvikling, baseret på objektive kriterier 16
DDKM understøtter implementering af kendt viden DDKM kan medvirke til at gøre noget vigtigt for ledelsessystemet DDKM kan gøre bestemte arbejdsgange vigtige for sygehusenes ansatte 17
Betydningen af implementeringsstrategien Standarderne som den (evt. skjulte) kilde bag institutionens retningsgivende dokumenter Standarderne som inspiration til institutionens arbejde 18
Standarderne i DDKM Prosabeskrivelse af standarden og evt. uddybende om, hvorledes den skal forstås Vurderingspunkter ( indikatorer ) fordelt på fire trin, svarende til kvalitetscirklen: Trin 1 retningsgivende dokumenter Plan Trin 2 implementering Do Trin 3 kvalitetsovervågning Study Trin 4 kvalitetsforbedring Act Trin-modellen i DDKM indeholder en nyttig pointe, men kan også forlede til et overforsimplet syn på drift af sundhedsvæsenet 19
Eksempel på indholdet af en standard (fra standardpakke for sygepleje i det kommunale sundhedsvæsen) Der foreligger retningslinjer for borger- og patientrettet forebyggende og sundhedsfremmende indsatser. Retningslinjerne tager udgangspunkt i sundhedsaftalerne og kommunens sundhedsprofil og kommunens politik for sundhedsfremme og forebyggelse, jf. standard 1.1.1 Kommunens politikker og øvrige grundlæggende dokumenter. Retningslinjerne beskriver som minimum følgende: Valg af målgruppe og indsatser, herunder indsatser til borgere med kronisk sygdom og inddragelse af KRAM-faktorerne Organisering og etablering af indsatser, herunder procedure for involvering af tværfaglige og - sektorielle samarbejdsparter Mål og succeskriterier for indsatser, herunder inddragelse af den borgeroplevede kvalitet Tilgængelighed og information om indsatser til borgerne Vejledning: Særlige behov kan fx være handicap, kulturelle eller sociale forhold. Krav om årlig evaluering. På baggrund af denne iværksættelse af konkrete forbedringstiltag. 20
Elementerne i vurderingen Dokumentgennemgang Ledelsens redegørelse for sine hensigter og handlinger Ledelsens redegørelse for sine overvågning af kvaliteten og for de konsekvenser, der er taget Tracere, som belyser, hvordan hensigter og beslutninger omsættes til virkelighed 21
Traceren giver et indblik i spændet mellem aktiviteter som planlagt og aktiviteter som udført Kan tage udgangspunkt i en patientcase (patienttracer) eller i en bestemt problemstilling (systemtracer) Interview (forklare arbejdsgangen) Demonstrere arbejdsgangen Vise objektive eksempler 22
Disposition Hvad er akkreditering? Akkreditering som et reguleringstiltag DDKM et eksempel på en konkret akkrediteringsmodel Erfaringer fra sygehusakkreditering i Danmark Akkreditering af ældreomsorg 23
Hvad kan akkreditering? Skabe orden og systematik Skabe overblik og åbenhed Skabe faglig diskussion og prioriteringer Skabe fokus på de grå områder Skabe fælles sprog - et godt fusionsværktøj Henrik Villadsen, direktør OUH, på DSKS årsmøde januar 2011 24
Hvor er faldgruberne? Fluebenstyranni Proces frem for resultat Organisatorisk flygtighed Næppe et universal værktøj Henrik Villadsen, direktør OUH, på DSKS årsmøde januar 2011 25
Tilbagemeldinger fra sygehusene 60% Den helt overordnede oplevelse af ekstern survey 50% 40% 30% 20% 10% 0% 1 Virkelig dårlig oplevelse 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Virkelig god Offentlige sygehuse Privathospitaler oplevelse 26
Tilbagemeldinger fra sygehusene (fortsat) 60% Har arbejdet med DDKM bidraget til udviklingen af: 50% 40% 30% Den faglige kvalitet Den organisatoriske kvalitet Den patientoplevede kvalitet 20% 10% 0% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 27
Første akkrediteringsrunde sygehuse (opgjort pr. 31.1.2013) 39 offentlige sygehuse har opnået status som akkrediteret De 26 efter først at have opnået akkrediteret med bemærkninger 27 privathospitaler har opnået status som akkrediteret og 4 har opnået akkrediteret med bemærkninger Ved første besøg fik 7 akkrediteret, 24 akkrediteret med bemærkninger og 5 akkreditering pågår (der mangler opfølgningsbesøg hos 5) 28
Hvor var der typisk bemærkninger? Medicineringsstandarderne Hjertestopbehandling Smertevurdering og behandling Anvendelse af kliniske retningslinjer Beredskabsplan Bygninger og faciliteter Dokumentstyring Kvalitets- og risikostyringsstandarder 29
Akkreditering virker det? JA det tror jeg på det gør Akkreditering og kvalitetsarbejde (Knut Borch-Johnsen, vicedirektør, dr.med. Holbæk Sygehus) 30 28.05.2013
Disposition Hvad er akkreditering? Akkreditering som et reguleringstiltag DDKM et eksempel på en konkret akkrediteringsmodel Erfaringer fra sygehusakkreditering i Danmark Akkreditering af ældreomsorg 31
Akkreditering i den kommunale sektor i Danmark Intet totalt akkrediteringsprogram, men standardpakker for Sygepleje (3 kommuner) Genoptræning (3 kommuner) Forebyggende sundhedsydelser for børn og unge (2 kommuner) Tandpleje (2 kommuner) Rusmiddelbehandling I alt deltager 5 af 98 danske kommuner med en eller flere pakker Der er ved at blive indgået aftale med yderligere 3 kommuner Der er interesse fra flere andre kommuner 32
Hvor i verden er der i øvrigt erfaringer med akkreditering på ældreområdet? Accreditation Canada (http://www.accreditation.ca/) program for Long-term Care Services Aged Care Standards and Accreditation Agency (Australien, http://www.accreditation.org.au/) 15 års erfaring Joint Commission International (http://www.jointcommissioninternational.org/) program for Long Term Care 33
Litteratur om akkreditering (lille udvalg) Borch-Johnsen K. Kan effekten af akkreditering måles og hvordan? DSKS Årsmøde 2013. Hinchcliff R et al. Narrative synthesis of health service accreditation litterature. BMJ Qual Saf 2012; 21: 979-991. Braithwaite et al. Health service accreditation as a predictor of clinical and organisational performance: a blinded, random, stratified study. Qual Saf Health Care 2010; 19: 14-21. Hinchcliff R et al. Evaluation of current Australian health service accreditation process (ACCREDIT-CAP): Protokol for a mixed-method research project. BMJ Open, 2012; 0: e001726 34