Istidslandskaber. Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Relaterede dokumenter
På kryds og tværs i istiden

Istider og landskaberne som de har udformet.

Danmarks geomorfologi

Præsentation: Geografi handler om lokalisering og rumlig udbredelse. Det betyder, at stedsbestemmelse og kortlægning er centralt for geografifaget.

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Landskabsdannelsen i Thy

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Lærervejledning - Geografi klasse

Slagelse Kommune Plan og Erhvervsudvikling Januar Redegørelse for geologi

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi klasse

Vejret. Niveau: 7. klasse. Varighed: 14 lektioner

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

I Kolding Ådals geomorfologiske fodspor. Lærervejledning

KOM UD OG LÆR! - om Istiden og landskabets dannelse. Forløb 24 HISTORIE NAT/TEK 4-6 klasse

Geografi Indstillingsopgave 1 Et dansk natur område 1513 I Ballerup NV

Lyn og torden. Niveau: klasse. Varighed: 3 lektioner

Opdagelsesrejser. Niveau: 7. klasse. Varighed: 6 lektioner

Historien om Limfjordstangerne

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Kortbilag 8 Randers Fjord.

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen

Emne Mål Materiale Arbejdsgang/ Metode. Eleverne får en generel introduktion til faget geografi og materialerne, samt hvad der forventes af eleverne.

Datering og dannelse af istidsog mellemistidsaflejringer i Na t i onalpark Mols Bjerge

Grundvandsressourcen i Tønder Kommune

Vand og grundvand. Niveau: 8. klasse. Varighed: 5 lektioner

Naturhistorien om Nationalpark Thy. Hvad skete der? Hvornår skete det? Og hvordan kan vi se det? Lidt baggrundshistorie

Forløbet Stoffernes opbygning behandler stofs faseovergange, tilstandsformer, kogepunkt og smeltepunkt.

Glacial baggrund for en lokalindustri

19. Gedser Odde & Bøtø Nor

Kortbilag 9 Hoed Ådal.

Fagårsplan 10/11 Fag: Geografi Klasse: 7.a.b.c. Lærer: Jytte Pedersen Fagområde/ emne

Klima og klimaforandringer

Landet omkring Tremhøj Museum

Årsplan 2012/ ÅRGANG - GEOGRAFI. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Klasse: 8.b Lærer: Jytte Pedersen Relation til Fælles Mål

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved

Geografi. En opgave om landskabsformer, morfologi og dannelse med udgangspunkt i Ballerup og omegn. Tim Djursing Casper Vinding

Forløbet Intro til fysik/ kemi er tænkt som det første forløb, eleverne møder i faget.

Beskrivelse/dannelse. Tippen i Lynge Grusgrav. Lokale geologiske interesseområder for information om Terkelskovkalk og om råstofindvinding i Nymølle.

Årsplan geografi, ældste klasse

Geografi Indstillingsopgave 1 Et dansk natur område 1513 I Ballerup NV

Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer

Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer

Årsplan i geografi for 8. Klasse

Økosystemer. Niveau: 9. klasse. Varighed: 5 lektioner. Præsentation: Forløbet Økosystemer handler generelt om, hvordan økosystemer fungerer.

Forløbet Lys er placeret i fysik-kemifokus.dk i 8. klasse. Forløbet hænger tæt sammen med forløbet Det elektromagnetiske spektrum i 9. klasse.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

NATUR OG TEKNOLOGI 6. KLASSE

Årsplan for Natur/teknologi 3.klasse 2019/20

Årsplan for geografi i 9. Klasse /2017

Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS

5. Indlandsisen smelter

Geologi. 8 km i Limfjordsegnene. dermed de nuværende lags tykkelse nåede op på mellem 0.8 km ved Glamsbjerg p& Midtfyn og 6-

Forløbet Bevægelser i rummet er placeret i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, men det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse.

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på

Den sårbare kyst. 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon

22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område

Supplerende materialer

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S

Landskabsanalyse Stevns Kommune Dokument 01 - Overordnet beskrivelse af kommunen og inddeling i landskabskarakterområder.

Bilag 2. Kornstørrelsesfordeling og organisk stof - Repræsentativitet DJF: Mogens H. Greve, Bjarne Hansen, Svend Elsnab Olesen, Søren B.

I forløbet Atomet arbejdes med atomets opbygning. Forløbet består af 5 fagtekster, 31 opgaver og 8 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek.

Årsplan for 8. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Geografi Fredag 2. lektion Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer

Det er vigtigt, at de geologiske landskabsformer, deres indbyrdes overgange og sammenhæng ikke ødelægges eller sløres.

Danmark i de seneste år

5. Indlandsisen smelter

Forløbet Syrer og baser ligger i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, og det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse.

Landskabselementer i Skjoldungelandet

Istidslandskabet ved Flyndersø

GEOLOGI OG GEOGRAFI NR. 04. Geopark Vestjylland. Istidslandskaber og kyster GEOVIDEN RELANCERES I 2019 LÆS MERE PÅ BAGSIDEN

Fælles mål og læseplan for valgfaget. - vores kultur

Få et gratis klasseværelse i naturen

Geografi 7. klasse årsplan 2018/2019

Natur/teknologi. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin

DGF s sekretariat. DGF S hjemmeside:

Naturens virke i princip Landskabet formes Jordlag skabes Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme.

Danmarks råstoffer. Forløbsvejledning. Niveau: 9. klasse. Varighed: 5 lektioner

Skolens formål med faget geografi følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:

Af Nicolaj K. Larsen, Lektor ved Institut for Geoscience, Aarhus Universitet

Besigtigelse af landskaber. I projektet Biogasanlæg - arkitektur og landskab

Geologi og landskaber omkring Nationalpark Skjoldungernes Land

Indlandsisen, den smeltende kæmpe

Fælles grundvand Fælles ansvar Geologisk model for Odense Vest - Ny viden om undergrundens opbygning

Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde

1 Generel karakteristik af Vanddistrikt 35

Iskerner en nøgle til jordens klimahistorie

1 ton mindre Et geografitema om globale klimaforandringer Evaluering

Istidslandskabet i Nordøstsjælland

Undervisningsbeskrivelse

20. Falster åskomplekset

De seneste år i Danmark. Istidslandskabet og naturens udvikling

Energi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner

Fyrværkeri. Præsentation: Niveau: 7. klasse. Varighed: 5 lektioner

Elevinddragende øvelser til forløb om sten, istid, landskabsdannelse. Målgruppe: 0.klasse 10 klasse samt til HF og Gymnasier.

Geologi og landskaber i Nationalpark Skjoldungernes Land

AQUA Naturfagscenter Lærervejledning: Vandeksperimentariet. Persisk vandhjul. interessemodsætninger

Naturparkens geologi

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på

Skolens slut- og delmål samt undervisningsplaner for geografi og geologi

Indledning LANDSKABSANALYSE - INDLEDENDE AFSNIT

Transkript:

Istidslandskaber Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet istidslandskaber arbejder eleverne med landskabsformer i Danmark og baggrunde for deres dannelse i istiden. Sammenhængen mellem klimaet og isfremstødene er fremhævet i de første fagtekster. Det er vigtigt at eleverne forstår de funktionelle sammenhænge mellem ændringer i Jordens temperatur, istidernes isfremstød og de tilhørende landskabsformer. Til de fleste fagtekster er der knyttet opgaver, som giver eleverne mulighed for at arbejde videre med fagstoffet. Aktivitetsforslagene lægger op iagttagelser af landskabsformer i elevernes omgivelser. I forløbet indgår 37 fagtekster, 15 opgaver og 10 aktiviteter. Baggrundsviden og progression: Forløbet bygger videre på elevernes viden og erfaringer med istidslandskaber, klima og klimaforandringer fra undervisningen i " Natur og teknologi, hvor eleverne mere eller mindre systematisk har stiftet bekendtskab med disse komplekse faglige sammenhænge. Det er vigtigt, at eleverne gennem arbejdet oplever vigtige årsagssammenhænge mellem de temperaturforandringer, isfremstød, afsmeltning og den materialetransport, der ligger til grund for dannelse af specifikke landskabsformer. Gode råd til isfremstød Isfremstød viser sig som israndslinjer på landskabskortet. Det er vigtigt, at eleverne får en klar fornemmelse af isfremstød og koldere klima hænger sammen og at mellemistider er resultat af perioder med varmere klima. I forbindelse med arbejdet med istidslandskaber er det vigtigt at fremhæve at der er tale om processer, hvilket betyder at de tegninger og andre illustrationer af istidslandskaber er øjebliksbilleder af situationer, som er led i processer som foregår gennem tusinder af år. Gode råd til landskabsformer Det er vigtigt, at eleverne stifter bekendtskab med lokalområdets særlige landskabselementer. Det kan de gøre på en velforberedt tur ude i landskabet, hvor de selv kan se dem i virkeligheden. Det er vigtigt, at eleverne har mulighed for at tage fotos, som kan bruges i efterfølgende præsentationer 1

Gode råd til den glaciale serie I den glaciale serie er tre karakteristiske landskabselementer koblet sammen. En stor gletsjertunge fjerner materiale i den senere inderlavning. Materialet samles i en tydelig randmoræne. Smeltevandet fra gletsjeren trænger enkelte steder gennem randmorænen og transporterer det materiale, som danner en hedeslette. Den glaciale serie sammenkobler således inderlavningen, randmorænen og hedesletten. Det er vigtigt, at eleverne kender flere danske eksempler på den glaciale serie. Gode råd til landhævning og havstigninger efter istiden I denne fagtekst er der gjort meget ud af at skabe sammenhæng mellem landhævninger og havstigninger. Det er vigtigt, at elever forstår at en havstigning er relativ. Det betyder, at den kan fremkomme på to måder: ved at der i forbindelse med afsmeltning af Jordens iskapper kommer mere vand i oceanerne eller ved at landjorden synker. Begge processer er årsag til at de lavest beliggende landområder oversvømmes, og kystzonen rykkes længere ind i landet. I praksis foregår begge processer samtidigt. Findes der kystklinter fra stenalderhavstiden i lokalområdet er det vigtigt at eleverne ser dem og får de nødvendige forklaringer på stedet. Gode råd til landskabsændringer i nutiden Med mellemrum ser man, at kystklinter ændrer sig i forbindelse med stormvejr og højvande. Andre steder aflejres materiale i kystzonen, hvilket sjældent får opmærksomhed, da aflejringerne forgår under havoverfladen. 2

Overblik over forløbet: Læringsmål Faglige begreber Opgaver Aktiviteter Tegn på læring Eleven har kendskab til, hvordan isen har formet landskaber i Danmark Istid Dødis Steder med istid i vor tid Istider rækkefølge 1. Fotosafari af landskaber 2. Brug landskabskortet 1. Eleven har et begyndende overblik over de forskellige tiders længde Eleven har kendskab til forskellige morænematerialer, som opbygger istidslandskaber. Eleven ved, hvordan smeltevand medvirker til at transportere, sortere og aflejre materialer. Eleven kender til baggrunden for, at der nogle steder i Danmark er dannet særlige landskabselementer, som er opbygget af materialer, der er sorteret af smeltevand. Eleven kender baggrunde for dannelse af forskellige landskabstyper i Danmark. Eleven kender Havis Hedeslette Indlandsis Ishavet Saaleistid Weichselistid Dødishul Bakkeø Morænebakke Moræneflade Istider og varmeperioder Temperaturer under Weichsel Isens udbredelse i Saale Isens udbredelse i Weichsel Hvilken beskrivelse passer til landskabsformen? Hvad viser signaturen på kortet? 3. Tunneldale 4. Bakkeøer og hedesletter 5. Morænebakker 6. Moræneflader 7. Dødislandskaber 8. Smeltevandsdale 9. Åse 10. Landskabsændringer Eleven kender forskel på landskaber dannet af is og landskaber dannet af smeltevand Eleven genkender udvalgte landskabselementer i nærområdet 2. Eleven kan tømme landskabskortet for indhold Eleven kan sammenholde tidligere tiders havstigninger med aktuelle vandstandsændringer 3

sammenhængen mellem de tre landskabselementer: randmoræne, hedeslette og inderlavning. Eleven kender eksempler på glaciale serier i det danske landskab. Eleven har viden om både tidligere tiders og nutidens landhævninger og havstigninger Eleven har viden om Yoldiahavets udbredelse Tunneldal Smeltevandsdal Ås Glacial serie Randmoræne Inderlavning Hedeslette Isostasi Hvor mange meter har jordoverfladen hævet sig siden istiden? Hvor ligger klinterne i Danmark? Sæt navne på klinterne 3. Eleven kender eksempler på aktuelle ændringer i landskabet. Eleven kan benytte sin viden om istidslandskabets dannelse til at forstå ændringer i landskabet i nutiden Eleven kan forklare vigtige landskabsdannende processer for andre Eleven har viden om stenalderhavets udbredelse Landhævning Eleven kan give eksempler på aktuelle landskabsændringer i Danmark Landsænkning Randmoræne Eustasi Stenalderhavet Yoldiahavet 4

5