Sprogcenter Nyt Nr. 16 - april 2012 Ny afdeling i Silkeborg 8 EU formandskab i Horsens 10 Lille skole - store venskaber 16
Leder Den nye regering er lykkeligvis på vej til at give deltagere, der afslutter Danskuddannelse 2, ret til statsborgerskab. Men Vangli og alle andre på Danskuddannelse 1 vil fortsat ikke kunne søge om dansk statsborgerskab. Hvorfor kan Vangli ikke blive dansk statsborger? Vangli blev født i Kina for 45 år siden og kom til Danmark i 2007, hvor hun blev gift med en dansker. Hun har en travl hverdag, for hun skal både passe sin familie, sit arbejde og sin danskuddannelse. Vangli går på Sprogcenter Midt i Horsens. Hun arbejder hårdt og målrettet og regner med snart at bestå den afsluttende eksamen på Danskuddannelse 1. På sprogcentret er der tre danskuddannelser, og Vangli går på Danskuddannelse 1, fordi hun kun fik mulighed for at gå syv år i skole i Kina. Alle tre danskuddannelser er normeret til 1,2 årsværk og afsluttes med en statskontrolleret eksamen. På trods af dette har lovgiverne bestemt, at kun de, der består Danskuddannelse 3, er berettiget til at søge om dansk statsborgerskab. Den nye regering er lykkeligvis på vej til at give deltagere, der afslutter Danskuddannelse 2, ret til statsborgerskab. Men Vangli og alle andre på Danskuddannelse 1 vil fortsat ikke kunne søge om dansk statsborgerskab dette uagtet, at de opfylder alle andre krav om for eksempel selvforsørgelse, ren straffeattest og medborgerskab. Vangli er ikke alene. På Sprogcenter Midt har vi 154 andre mønsterborgere, som er i færd med at gennemføre Danskuddannelse 1, men som vil være afskåret fra nogensinde at opnå dansk statsborgerskab. Ikke fordi de er kriminelle, har gæld eller ikke taler dansk, men fordi de er så uheldige at være født et sted på kloden, hvor de ikke fik mulighed for at gå ret meget i skole. Man kan ikke lade være med at undre sig over, at disse mennesker orker at bruge så meget blod, sved og tårer på at gennemføre en danskuddannelse. Og dog, de er jo ansvarlige og flittige mennesker, der ønsker en god tilværelse i Danmark, hvor de kan være gode medborgere og forsørge sig selv. Lene Glyngø, Centerchef
Indhold 4 Højtuddannede kvinder på vej i job 4 6 Lærerbesøg i Malmø 8 Besparelse eller fornyelse? 10 EU formandskab i Horsens - og på skoleskemaet 6 12 Cooperative Learning i praksis 14 Hvor øst og vest mødes 15 Bydelsmor i Skanderborg 8 16 Lille skole - store venskaber 18 Opslagstavlen
Højtuddannede kvinder på vej i job En polsk bioanalytiker, en litauisk læge, en bulgarsk lærer og en tyrkisk sygeplejerske. Rækken af højtuddannede indvandrerkvinder, som er blevet kompetenceafklaret gennem en arbejdsprøvning, tæller i alt 26 personer. Heraf er syv kommet i job. Tekst Kaare Holst. Foto Mette Holst Nymand I to år har Sprogcenter Midt tilbudt kvinder med høj uddannelse kompetenceafklaring. Afklaringen er sket gennem arbejdspraktikker, og tilbuddet har været populært. - Kvinderne står i kø for at komme ud og prøve kræfter med det danske arbejdsmarked. De har typisk opgivet en lovende karriere i hjemlandet og føler, at de starter ved et nulpunkt, når de ankommer til sprogcentret. Og på mange måder har de ret, siger Rikke Lauritzen, der sammen med Mette Holst Nymand har haft ansvaret for kompetenceafklaringerne. Begge er jobguider på Sprogcentret. Læge fra Litauen Larisa fra Litauen fik afslag på sin jobansøgning til Regionshospitalet Silkeborg. Sprogcentrets jobguide fulgte op, så afslaget i stedet for blev et tilbud om tre måneders intensiv hospitalspraktik. Larisa fik meget ros under sin praktik uden dog at få job, men hun fik en flot anbefaling, som var med til at bane vejen for en introduktionsstilling på Herning Sygehus, hvor hun i dag er ansat. Larisa fortæller selv, at hun ikke var klar over, at det var muligt at søge praktik. - Jeg er meget glad for, at jeg kom i praktik først, for jeg havde ikke klaret mig så godt, hvis jeg var kommet i lønnet arbejde med det samme. Man bliver ikke så stresset, når man er ordentligt forberedt. Sefade Tilki, sygeplejerske fra Tyrkiet.ade Tilka Polsk bioanalytiker Edyta har seks års erfaring som bioanalytiker fra Polen. - Jeg var meget nysgerrig efter at se, om mit fag lignede det, jeg kender hjemmefra, og jeg var heldig at komme i praktik hos virksomheden Nexus A/S, som udvikler emulgatorer til fødevareindustrien. Jeg fik ansvar for at lave fedtanalyser af forskellige fødevarer, for eksempel yoghurt og mayonnaise. Jeg vejede og forberedte prøver og satte dem i et apparatur. Bagefter tjekkede jeg, hvor meget fedt og vand prøverne indeholdt og registrerede resultaterne, fortæller hun. Jeg er blevet afklaret og bekræftet i, at jeg vil satse på bioanalytiker-vejen. Side 4
Kvinderne står i kø for at komme ud og prøve kræfter med det danske arbejdsmarked. De har typisk opgivet en lovende karriere i hjemlandet og føler, at de starter ved et nulpunkt, når de ankommer til sprogcentret. Og på mange måder har de ret. Tyrkisk sygeplejerske Sefade er uddannet sygeplejerske fra Tyrkiet og har været i praktik på et plejehjem. Trods 24 års erfaring inden for faget fik hun ikke lov til at løse alle slags opgaver, fordi hun ventede på sin endelige autorisation. Men praktikken gav indblik i danske arbejdsforhold og var med til at styrke den faglige identitet. - Jeg lærte meget om procedurer og kulturen på arbejdspladsen, og jeg lærte en afdeling at kende. Jeg observerede forskellige sygeplejeopgaver, for eksempel sårpleje, og hvordan danske sygeplejersker lægger næse- og mavesonder, fortæller Sefade. Hun fik desuden lov til at tilse beboere, der ikke var alvorligt plejekrævende. - Jeg kunne selvfølgelig bruge min erfaring og min viden fra Tyrkiet, og jeg lærte navne på forskellige sygdomme og fagsprog om medicin og symptomer. Lærer fra Bulgarien Elena er lærer fra Bulgarien og har været glad for sin kontakt med jobguide Mette Holst Nymand. - Det er vigtigt med en person, som kan give gode råd, for alt er jo nyt. Hos Mette kan man snakke om sine individuelle jobmuligheder. I klassen handler det om danskundervisning. Lærerne kan ikke svare på den slags spørgsmål, og det skal de heller ikke, siger hun. Elena er i praktik i 5. klasse i en folkeskole, hvor hun er med i dansk, engelsk og matematik. - Jeg hjælper læreren med børn, der har brug for støtte til opgaveløsning og til at sidde stille. Jeg støtter dem fagligt i klassen. Jeg kan for eksempel hjælpe dem med matematik. Det var rigtig hårdt i starten, da jeg ikke snakkede så meget dansk. Men praktikken gav mig lyst til selv at stå for undervisningen og have ansvaret igen. Elena synes, at hun har fået mere selvtillid og tro på sin fremtid på det danske arbejdsmarked. -Jeg føler mig ikke så fagligt usikker mere, siger hun. Sprogcenter Midt har kunnet tilbyde kompetenceafklaringerne takket været en bevilling fra Beskæftigelsesministeriet. Elena Gurska, lærer fra Bulgarien. Side 5
Målene for kurs A er tydelige for alle. Side 6
Lærerbesøg i Malmø - erfaringsudveksling med svensk sprogskole Tekst Bolette Berliner. Foto Helle Søndergaard - Välkommen, nu får du sjunga på svenska språket. Välkommen, nu får du uttala svenska. Det är inte svårt. Du kan sjunga alla dagar. Du lär dig svenska med sång. Kursisterne synger, sanglæreren stopper op, forklarer ord, øver udtale og melodi. Vi er til Svensk med sang hos sanglærer Eva Bornemark, der underviser i sine små sange med enkle tekster og melodier en halv time om ugen pr. klasse. Klasser er der nok af, for vi fire lærere fra Sprogcenter Midt besøger Komvux, Malmøs største sprogskole med 2500 kursister og over 100 lærere. Besøget er led i et NordPlus udvekslingsprogram med fokus på undervisningsmetoder på Danskuddannelse 1. Alle stationer fører til samme mål I fem dage følger vi lærerteamet Annika, Gisela og Dan. De har i halvandet år samarbejdet om undervisningen i tre formiddagsklasser med hver 16 kursister på begynderniveau. Netop kontinuiteten i samarbejdet og arbejdsopgaver er basal for deres pædagogiske arbejde. Til hver måned laver lærerteamet en detaljeret plan for undervisningens tema, indhold og form. De forbereder sig sammen cirka tre timer hver eftermiddag i deres teamrum med personlige arbejdspladser. Kursisterne får en overskuelig tjekliste med månedens læringsmål, og forløbets sluttest viser, hvilke mål hver enkelt har nået, og hvor der skal trænes mere. Lærerteamet har selv valgt at afholde test hver måned for at harmonisere undervisningen i de tre klasser. Hver lærer har sit eget hold, hvor ordforråd og dialoger i denne måned om familien og kroppen - trænes igen og igen på varierede måder. Efter formiddagspausen er der så valgfri stationer med samtale, læsning og skrivning og nogle dage motion. Kursisterne vælger selv station, men deres valg diskuteres ved en månedlig samtale med læreren. På alle stationer gennemarbejdes månedens centrale ordforråd og talehandlinger igen og igen på forskellige niveauer. Det afgrænsede ordforråd og den præcise målbeskrivelse gør det overskueligt for kursisterne at fornemme, hvornår de mestrer et delmål og er klar til at stå på næste station. Vi oplever klasser præget af ro, koncentration og arbejdsomhed. De velorganiserede strukturer gør, at alle ved, hvad de skal arbejde med, og retter fokus og opmærksomhed på det. Lærerne udstråler ro og stabilitet, og klassemiljøet er præget af tryghed ved det genkendelige og overskuelige. Sprogstationens hjemmeside Det faste undervisningsindhold med et forhåndsbestemt ordforråd er også basis for hjemmesiden Språkstationen - en enkel, overskuelig og meget indbydende it-platform, som Annika, Gisela og Dan har opbygget til deres klasser. Kursisterne bruger hjemmesiden til at træne ordforråd og udtale, da alle månedens gloser og små dialoger her er indtalt af lærerne og illustreret med små tegninger. Alle tidligere undervisningsforløb er stadig tilgængelige, så kursisterne selvstændigt kan repetere dem. Og det gør de! - Hvis lærerne har glemt at lægge ugens stof ind, spørger kursisterne efter det, fortæller Dan. Rekorden er 590 login på én dag, det gennemsnitlige antal er 230. Især ved opstart af et nyt tema kan vi høre på kursisternes udtale, at de har trænet ordforrådet derhjemme. Svensk struktur og dansk rummelighed? Ro, orden og struktur. Kontinuitet og et stærkt forpligtigende lærersamarbejde. Ingen afstikkere fra den pædagogiske plan. Kan det ikke blive for meget med al den struktur, så læreren føler sig bundet? - Nej, slet ikke, siger Gisela. Jeg kan netop bruge min kreativitet inden for rammerne og skal ikke hele tiden opfinde nye rammer. Fyldt med indtryk drager vi tilbage, imens vi ivrigt diskuterer, om vi kan tilføre lidt malmøsk struktur til den danske model med dens rummelighed, fleksibilitet og masser af individuelle hensyn. Udvekslingen har været gensidigt meget inspirerende. Vi har mange gode idéer med hjem i bagagen, ligesom Gisela, Annika og Dan havde efter deres besøg på Sprogcenter Midt, især om vores brug af Photostory, hvor kursisterne arbejder med deres egne billeder og historier på computeren, og Cooperative Learning strukturerne i den mundtlige undervisning. Side 7
Besparelse eller fornyelse? Den 1. februar indviede Sprogcenter Midt et nyt sprogcenter i Silkeborg. Faciliteterne er flotte, men mest iøjnefaldende er det store og moderne udstyrede studiecenter med et centralt fællesrum og syv funktionslokaler. På det nye sprogcenter skal kursisterne gå i skole tredage om ugen, som de plejer. Det nye er, at kun godt halvdelen af skoletiden foregår somholdundervisning med en lærer. Resten foregår som selvstudier i det nye studiecenter. Besparelse eller fornyelse? SprogcenterNyt går på jagt efter svaret. Tekst Kaare Holst. Foto Helle Søndergaard Da Silkeborg Kommune i efteråret sendte danskundervisningen i udbud, vægtede prisen med 70 procent og kvaliteten med 30. Sprogcenter Midt bød og vandt. - Den pris, vi har vundet med, betyder, at vi skal levere en anden vare, end vi er vant til. Før havde vi 21 lærere til opgaven, nu har vi 15, og derfor skal undervisningen tilrettelægges anderledes, siger Lene Glyngø, centerchef hos Sprogcenter Midt. Kursisterne går fortsat i skole tre dage om ugen, men de får færre lektioner med traditionel holdundervisning og mere selvstudium i studiecentret, hvor der er en lærer til rådighed. Den enkelte kursist får dermed et større ansvar for at nå sine mål, og de mål fremgår af en individuel kursistkontrakt. - Det er som udgangspunkt sjældent dårligt at give mennesker mere ansvar og flere forpligtelser, men vi skal nok være forberedt på, at der kan være en gruppe kursister, der får sværere ved at klare deres danskuddannelse med de ændrede vilkår, siger Lene Glyngø. Detaljerede undervisningsplaner og selvstudier På denne onsdag, hvor SprogcenterNyt kigger forbi, finder vi seks undervisningslokaler, hvor én lærer på vanlig vis underviser hver sit hold. I lokale 2 underviser Kirstin Jacobsen en gruppe Danskuddannelse 1 kursister. - Det har både været en spændende udfordring og en hård proces for lærerne med et langt planlægningstilløb til den nye skole, fortæller Kirstin. Vi har knoklet med at beskrive mål og indhold for holdundervisning og selvstudier, så de to aktiviteter komplementerer hinanden bedst muligt. Vi har simpelthen lavet detaljerede indholdsbeskrivelser for holdundervisningen på alle moduler, og samtidig har vi udarbejdet et pensum for selvstudierne med tilhørende opgaver. Det er selvfølgelig en stor udfordring at for- berede Danskuddannelse 1 kursister, som ikke er skolevante, til at skulle lære sprog på egen hånd i studiecentret. Men heldigvis har disse kursister ikke så mange timer i studiecentret som de mere skolevante kursister. I lokale 7 underviser Jes Dorf et hold studievante kursister. Jes er samtidig tillidsrepræsentant for lærerne: - Jeg er ikke ked af at kalde det besparelser, siger han. Og besparelser er ikke uden omkostninger. Vi har sagt farvel til seks dygtige og engagerede kolleger, og det må være logik, at det vil kunne mærkes. Både hvad angår kursisternes sprogindlæring og deres forståelse af det samfund, vi gerne skulle forberede dem til at fungere i. Vi er især bekymrede for de svageste af kursisterne. Flertallet skal nok bestå deres prøver, men kan de også få den fornødne forberedelse til medborgerskab og arbejdsliv? Det tillader jeg mig at tvivle på. Så når vi ind i studiecentret, som syder af aktivitet. Her arbejder fem klasser koncentreret i hvert sit lokale med støtte fra tre lærere. I det såkaldte samtalelokale sidder Celeste med sit hold og laver kommunikationsøvelser, som lærergruppen har udviklet til formålet: - I studiecentret får man tid til at fokusere på det, man har svært ved, fortæller hun. Samtalerummet er godt, for her kan vi diskutere og snakke sammen. Det var svært i starten, men nu er det blevet normalt. Vi troede ikke, at vi kunne lære noget uden en lærer, men uden lærer føler vi også et ansvar for at lære noget, og vi hjælper hinanden. SprogcenterNyt har brugt et par timer i universet mellem besparelse og fornyelse. Om det er det ene eller det andet lader sig ikke besvare entydigt, men vi vender tilbage igen senere. Måske kan vi komme tættere på et svar. Side 8
Aktiviteterne i studiecentret denne onsdag eftermiddag: Hold 513 i SKRIVE-lokalet arbejder med interaktive sprogprogrammer på de bærbare pc ere Hold 514 i EDB-lokalet træner udtale i det nye digitale sproglaboratorium Hold 522 i SAMTALE-lokalet laver kommunikationsøvelser, som lærergruppen har udviklet Hold 531 i STILLE-lokalet arbejder med bogen Trin-for-trin Hold 534 i LÆSE-lokalet laver læseopgaver til Prøve i Dansk 3 Side 9
EU formandskab i Horsens - Får man hjælp af folk, hvis der er noget, man ikke forstår - i butikker, i bussen, på kommunen? Sådan lyder spørgsmålet fra Horsens Kommunes EU-projektkoordinator, Charlotte Walkusch, da hun besøger sprogcentret en dag i februar. Hertil kan kursisterne svare ja. De mener, at folk i byen er meget hjælpsomme. Spørgsmålet bliver aktuelt i foråret, når Horsens skal være vært for EU-formandskabet og tage imod mange udenlandske gæster. Tekst og foto Lisbet Hjort Larsen Europa i Horsens Hvad betyder det for Horsens, at EU flytter til byen fra april til juni? Hvad gør byen for at forberede sig på de mange gæster? Det har fire klasser på sprogcentrets Danskuddannelse 2 arbejdet med. Klasserne har besøgt Forum Horsens, hvor de mange arrangementer skal holdes, og Hotel Opus, der skal finde senge til de 22.000 overnatninger, man forventer i løbet af perioden. De har diskuteret EU, læst artikler om besøget, googlet, lavet plancher og trænet den svære kunst at forstå dansk, når det tales af meget engagerede danskere. Og ingen er i tvivl om, at det er engagement og stor energi, der præger arbejdet med at gøre de praktiske ting klar til april. Hvad har kursisterne ellers hæftet sig ved? - At der er tænkt på alt, og at helt almindelige mennesker er med i planlægningen og betyder noget. For eksempel bliver taxachaufførerne også inddraget, for det er dem, de udenlandske besøgende møder først og sidst, når de kommer til byen, er et bud. EU langt væk og tæt på Arbejdet med EU er en del af sprogcentrets undervisning i samfundsfag. Kursisternes baggrund for at beskæftige sig med emnet er meget forskellig. Mange kommer fra EU-lande og kender en del til EU, mens det kan være nyt for kursister fra for eksempel Kina og Vietnam. Samtidig er der også kursister fra EU-lande, der opfatter EU som noget temmelig fjernt og abstrakt. Derfor starter undervisningen i klasserne med at undersøge, hvad EU betyder for de forskellige lande, og hvilke fordele og ulemper det har for den enkelte borger. Kursisterne synes, at emnet bliver meget mere vedkommende, efterhånden som snakken kommer rundt om grænsekontrol, medicinrester i kød, fælles mønt, sprøjtegift på grøntsager og fiskemanden, der skal til at lære latin. Miljø og motion I forbindelse med projektet får sprogcentret besøg af Charlotte Walkusch, der er ansat af kommunen til at koordinere besøgene fra Europa og resten af verden. De mange politikere og embedsmænd kommer ikke til at sidde på en stol hele tiden, hvis det står til hende og Horsens kommune. Der vil være motionsløb om morgenen, og alle mødedeltagere får mulighed for at låne en cykel. - Men hvordan vil kursisterne være på banen, spørger SprogcenterNyt. Flere vil melde sig som by-ambassadører og vise Horsens frem for en landsmand. Nogle vil se udstillingen Expo ved siden af Forum, hvor Horsens vil vise det bedste inden for dansk miljøteknologi. Andre glæder sig bare til at se byen fuld af store biler, vejskilte på engelsk og europæiske miljøministre på lyserøde genbrugscykler. Netop miljø og cykler er et godt fokus, hvis man vil vise Horsens frem, mener en kursist fra Rumænien. - Det vil helt sikkert være spændende for politikerne at se Horsens. Den er helt forskellig fra Bruxelles og mange andre europæiske byer. Cyklerne, de grønne områder og den rene luft gør den til noget særligt. Side 10
- og på skoleskemaet Charlotte Walkusch, Horsens Kommunes EU-projektkoordinator, på besøg i undervisningen. Vis Horsens frem for dine landsmænd! Horsens Kommune søger by-ambassadører, der vil tage imod gæsterne og vise dem byen. Specielt fra den 23.-30. maj vil der være mange mennesker fra hele verden. Her er byen vært for en konference om fattigdom, hvor der er deltagere fra Afrika, Caribien og Stillehavsområdet. Har du lyst til at vise byen frem for en landsmand eller en anden udlænding, så skriv til Charlotte Walkusch: cw@horsens.dk. Side 11
Cooperative Learning i praksis Afvekslende, sjovt og effektivt Tekst Laura Lemvig Krag. Foto Karin Ellebye Side 12
Mange kursister er glade for Cooperative Learning, fordi strukturerne sikrer, at alle i klassen kommer til orde også de kursister, der er tilbageholdende i almindeligt gruppearbejde. Det store fælleslokale på Sprogcenter Midt i Hørning minder mest om en myretue en flok kursister myldrer ind og ud imellem hinanden og rundt og rundt. - Fang en makker, lyder det pludselig fra læreren. Kursisterne stopper op, giver hånd til den, de står tættest på, og afventer instruktion fra læreren. - Kan I bedst lide sommer eller vinter?, spørger læreren. - Den højeste starter. Værsgo! Kursisterne tager et hurtigt kig på makkeren for at se, hvem der er højest, og går så i gang med snakken. Efter nogle minutter siger læreren tak, kursisterne giver atter hånd, takker for snakken og bliver igen til en myldrende myretue. Seancen gentager sig, og læreren stiller et nyt spørgsmål. Klassen er i gang med Cooperative Learning. - Det er dejligt at snakke med så mange på så kort tid, siger en kursist, der er ny i klassen. - Så kommer jeg hurtigere til at kende de andre. Læreren nikker og uddyber. - Jeg bruger gerne Cooperative Learning til at ryste klassen sammen. Kursisterne møder hinanden på nye måder og kommer ofte til at grine sammen. Men Cooperative Learning kan meget mere end det. Mere taletid til den enkelte Cooperative Learning består i korte træk af en række forskellige måder at samarbejde på, de såkaldte strukturer, der bærer navne som for eksempel Fang en makker, Ping Pong Par og Rollelæsning. Teorien bag er blandt andet, at kursisterne lærer bedre, når de kommunikerer med hinanden. Samarbejdsstrukturerne flytter fokus fra læreren til kursisterne og sikrer, at samarbejdet mellem kursisterne foregår systematisk. På den måde får den enkelte kursist mere taletid og dermed mere sproglig træning og repetition. Læreren sætter rammerne, lytter og hjælper ved behov. Alle kommer til orde I et andet lokale på sprogskolen sidder ni kursister i dyb koncentration. De er ved at læse sangteksten til Nik & Jays Når et lys slukkes. Kursisterne sidder i tre grupper og arbejder med hver deres vers af sangen. Hver gruppe forhandler sig frem til en fælles opfattelse af, hvad teksten handler om. De er i gang med strukturen Ekspert-puslespil. De bliver hver især eksperter i deres vers af sangen. Så deler de sig op og mødes i nye grupper for at dele deres viden med de andre. På den måde får de alle sammen indsigt i hele sangteksten og får snakket en masse dansk undervejs. - Mange kursister er glade for Cooperative Learning, fortæller læreren. - Strukturerne sikrer, at alle kommer til orde også de kursister, der er tilbageholdende i almindeligt gruppearbejde. Og da de selv skal formidle deres nye viden videre til andre kursister, er de meget motiverede for at deltage i gruppearbejdet. Man lærer at kommunikere ved at kommunikere I lokale tre er kursisterne gået i gang med dagens sidste lektion. De sidder ikke på deres pladser, men står ude på gulvet i to rundkredse, den ene inden i den anden. Med ansigterne vendt mod hinanden snakker de sammen to og to, inderkreds med yderkreds. Alle er ved at være trætte, men alligevel er de aktive og har energi til både at fortælle, lytte og stille spørgsmål igen og igen. - Jeg får mange forskellige spørgsmål, og det er rigtig godt, fortæller en kursist. - For så skal jeg forsøge at forklare mig på dansk. En anden reflekterer over arbejdsformen. - Det er også godt at fortælle det samme flere gange, for du kan mærke, at du bliver lidt bedre for hver gang, du fortæller. Kursisterne her er i gang med strukturen Dobbeltcirkler, hvor de skal fortælle hinanden om emner som for eksempel min familie eller min praktik. Den ene fortæller, den anden lytter og giver feedback. Herefter bytter de roller. Efter nogle minutter siger læreren tak, kursisterne roterer, og alle får en ny samtalepartner. Side 13
Hvor øst og vest mødes Sprogcenter Midt på studietur til Istanbul Tekst Kaare Holst. Foto Line Thingholm Tre hele dage i Istanbul. Læg hertil af- og hjemrejsedag. Så kompakt kan det gøres, når 62 medarbejdere fra Sprogcenter Midt er på studietur i påskeferien. alene ikraft af sin identitet genstand for statens mistænksomhed og må se sine folkevalgte repræsentanter marginaliserede i det politiske spil. Et tætpakket program Europas største by De tre dage bød på et tætpakket program. Første dag stod i det klassiske Istanbuls tegn. Lokale guider viste rundt på Topkapi-paladset, som gennem 400 år var det politiske centrum og kraftcenter i Det osmanniske Rige. Paladset husede i sin storhedstid 4000 mennesker på 700.000 kvadratmeter. Turen gik også omkring Den Blå Moske og Hagia Sophia, hovedkirken i det byzantinske riges hovedstad, Konstantinopel. Ingen ved nøjagtigt, hvor mange der bor i byen. Et realistisk skøn lyder på 15 millioner, og det ubeskrivelige folkemylder på centrale gader og pladser taler sit eget håndgribelige sprog. Byen er i konstant vækst og dermed forandring. Netop demografi og byudvikling var emnet for fotograf Jonathan Lewis og sociolog Constanze Letschs lysbilledforedrag og byvandring en eftermiddag. Centrale bydele saneres, og indbyggerne fordrives til nye forstæder, mens et mere velstående befolkningssegment flytter ind. På besøg hos kurdiske alevier Sultangazi er et arbejderkvarter med et betydeligt kurdisk islæt. Bydelen er også hjemsted for et religiøst forsamlingshus for den tyrkiske blandingsreligion, alevismen. De kurdiske alevier var mere end ivrige efter at modtage den 62 mand store delegation fra Sprogcenter Midt, som alle blev budt velkommen med håndtryk ved indgangen. Bydelsborgmesteren og et fremtrædende menighedsmedlem gjorde indgående rede for mindretallets vilkår i dagens Tyrkiet. Som kurdisk alevi er man På besøg hos kurdiske alevier i Sultangazi. Side 14 Blandt tyrkiske tv-folk Sprogcentret havde stor hjælp fra freelancejournalist for Politiken og DR, Martin Selsøe, i tilrettelæggelsen af programmet. Et af studieturens højdepunkter var oplæg og debat ved udlandsredaktør Vildan Ay, SKYTürk TV og journalist Zeynep Erdim, BBC World. Oplægget gav et levende billede af et Tyrkiet, som slås med at finde sin plads mellem øst og vest, mellem diktatur og demokrati, mellem islamisme og sekularisme.
Bydelsmor i Skanderborg Tekst og foto Bolette Berliner - Det er uvurderligt for lokalområdet, at I vil gøre en indsats, være aktive og hjælpe andre. Jeg er stolt af, at vi nu har bydelsmødre i Skanderborg. Med disse ord afslutter borgmester Jørgen Gaarde sin lille tale til fem kvinder, der som de første i Skanderborg har gennemført uddannelsen til bydelsmor. Kort efter får kvinderne, alle med udenlandsk baggrund, overrakt deres diplomer ved en reception på Skanderborg Rådhus den 29. februar. En af bydelsmødrene er Tulizo Musafiri Kyumbwa fra Congo, kursist på Sprogcenter Midt, mor til fem og bosat i boligområdet Højvangen i Skanderborg, hvor Projekt Bydelsmødre startede i efteråret. Formålet med dette nye integrationsprojekt, som er tilknyttet Bydelsmødrenes Landsorganisation, er at uddanne kvinder med etnisk minoritetsbaggrund til, på frivillig basis, at rådgive andre kvinder i lokalområdet med samme modersmål og kulturbaggrund. Uddannelsen til bydelsmor har strakt sig over 14 uger á fire timers undervisning ledet af sundhedsplejerske og projektkoordinator Kirsten Birk. Undervisningen inddrager fagfolk og omfatter tema- erne familien, sundhed, samfund og kommune samt bydelsmødrenes metoder, primært samtale, brobygning og netværksdannelse. Vidensdeling mellem kvinder På sprogcentret er Tulizos nye identitet som bydelsmor mærkbar. Hun udtrykker nu sine meninger og holdninger med større sproglig sikkerhed baseret på den samfundsviden og de praksis erfaringer, hun har tilegnet sig gennem kurset og sit virke som bydelsmor. - Jeg ville ønske, jeg selv havde haft en bydelsmor, der havde snakket med mig på mit sprog om alle de ting, jeg ikke forstod, da jeg kom til Danmark. Nu er jeg glad for at kunne hjælpe andre nyankomne kvinder. Jeg giver dem gode råd om børns sovetider, forældrestøtte til lektier, begrænsning af computerspil og andre ting, der er vigtige for, at mødrene kan bevare kontakten med børnene og deres nye liv. De små ting betyder meget for familiens trivsel og fremtid i Danmark. Jeg forklarer også, hvor man kan henvende sig med forskellige problemer, fortæller Tulizo. - Jeg kan godt lide at hjælpe, og jeg glæder mig til at fortsætte arbejdet. Når man hjælper en kvinde, kommer det altid børnene og hele familien til gode. Side 15
Lille skole store venskaber - Det er helt anderledes at gå på den store afdeling i Horsens end på den lille i Odder, siger en tidligere Odder-kursist, der nu går i Horsens. Jamen, hvordan er det i Odder, som er en lille afdeling med 45 kursister og fem lærere? Det spørgsmål har vi stillet til kursisterne. Tekst og foto Lea Mortensen Hverdag med skole, arbejde og familie - Det er en stor udfordring at passe skole, arbejde og børn på samme tid, fortæller Marcin fra Polen. - Jeg synes, det er vigtigt, at man involverer sig i skolens forskellige aktiviteter. Det kan hjælpe mig med at blive integreret i det danske samfund. Oksana er helt enig. Hun fortsætter. - Jeg har travlt hver dag, så sommetider har jeg ikke tid nok til at lave hjemmearbejde. Man skal virkelig lære at være effektiv. Emil fra Iran kan godt lide at gå i skole, fordi han skal bruge sproget til at komme i kontakt med danskere. Men han synes, det er lige så vigtigt at arbejde. - På arbejdspladsen kan jeg snakke med mange forskellige mennesker. På den måde lærer jeg dansk udtale. Fernanda er enig med sine klassekammerater, men hun har en lille tilføjelse. - Mit største problem her i Danmark er det danske vejr. Og det kan man jo godt forstå, når hun kommer fra Brasilien. Virksomhedsbesøg Der sker mange forskellige ting i undervisningen i Odder. Men der er specielt én ting, kursisterne godt kan lide, og det er ekskursioner. I februar var tre hold på besøg på Odder Barnevognsfabrik, hvor vi fik en rundvisning og så, hvordan folk arbejder. Heva fra Syrien, der går på Danskuddannelse 1 modul 4, fortæller. - Jeg kan godt lide, at vi snakker sammen i klassen og laver spørgsmål først. Så er jeg ikke så nervøs, når jeg skal stille spørgsmål til chefen. Og når vi så kommer hjem, snakker vi om besøget igen og kigger på billeder og skriver. Det kan jeg bruge til min modultest. Hvis jeg fortæller om Odder Barnevognsfabrik, så består jeg min modultest, siger Heva og griner. Kursistrådet Katy, Zsofia, Nazif og Maria er medlemmer af kursistrådet. - Kursistrådet startede i august 2010. Der er ti kursister, en formand og en næstformand. Vi mødes hver anden uge. Vi har et budget, og det er kursistrådet, der bestemmer, hvordan vi vil bruge pengene. Vi er med til at bestemme, hvad der skal ske på skolen. På den måde lærer vi om demokrati. En gang om måneden har vi fælles morgenmad. Det er meget hyggeligt og en god måde at lære hinanden bedre at kende på. Endvidere diskuterer kursistrådet de fælles aktiviteter. For eksempel var vi sammen i København og på Aros Museum i Aarhus. Nu går vi i gang med at lave en ny kursistavis, som handler om kursister og vores aktiviteter. Kursistrådet er spændende og giver mulighed for at lære at samarbejde med andre og lave noget for fællesskabet. Altid varme og hjælpsomhed Det er noget helt specielt at gå på en lille skole, hvor alle kender alle. I pausen møder man kursister, der hjælper hinanden med hjemmearbejde. I pausestuen sidder en gruppe kvinder og sludrer. En gruppe unge, syriske mænd får sig et spil bordfodbold, mens Johanne, Cristina, Omar og Jigar laver kaffe ude i køkkenet. - Vores venskab betyder, at vi hjælper hinanden - som det skete med Johanne fra Grønland. Hun er enlig mor til to børn. En dag havde hun brug for hjælp til at flytte nogle møbler. Så spurgte hun klassekammeraterne, og selvfølgelig ville vi hjælpe. Hvis Johanne ikke havde haft et godt venskab på skolen, havde hun ikke fået hjælp. Der er altid varme og hjælpsomhed, og det gør det til en dejlig skole, fortæller de. Side 16
Det er noget helt specielt at gå på en lille skole, hvor alle kender alle. I pausen møder man kursister, der hjælper hinanden med hjemmearbejde. Side 17
Opslagstavlen Sprogcenterpriserne Ved translokationen i december 2011 uddelte sprogcentret priser til følgende kursister, der på hver sin måde har gjort en ekstraordinær indsats: Sunita Yaphonha, Salilah Sahar, Klara Olariu og Josephine Birunga. Den eksterne sprogcenterpris gik til Thomas Kjems Lyngvad fra Teknisk Forvaltning i Silkeborg Kommune. Begrundelsen er, at Thomas har påtaget sig et stort ansvar, når det gælder introduktion af højtuddannede borgere til det danske arbejdsmarked. Han er en ildsjæl med et stort socialt og fagligt engagement i integrationsarbejdet både i rollen som mentor og som praktikvært. Thomas Kjems Lyngvad (TV) Virksomhedernes internationale konkurrenceevne Et nyt projekt skal sikre, at virksomheder i Horsens kan tiltrække, modtage og fastholde talentfuld, international arbejdskraft. Horsens Erhvervsråd og Horsens Kommune ser det som en naturlig videreudvikling af samarbejdsprojektet Welcome, som siden august 2009 har arbejdet med modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft. Projektet bliver løftet i tæt samarbejde med Sprogcenter Midt og VIA University College. Tak for turen! Den 17. november 2011 var kursisterne fra DU2 i Silkeborg med tre lærere på en dejlig bustur til København. De så vagtskifte på Amalienborg og besøgte også Rundetårn, hvorfra der er en storslået udsigt over København. På Christiansborg hørte de en debat i Folketingssalen og mødte politiker Thomas Jensen, som faktisk kommer fra Silkeborg. Til sidst var der strøgtur og hygge. Det var et skønt besøg og en flot oplevelse. Side 18
Fire-dobling af kursistantallet I 2011 modtog 2.429 personer danskundervisning på Sprogcenter Midt. Det svarer til godt 60 pct. flere end i 2008 og næsten en fire-dobling siden 2005. Kursistgruppen er ikke kun blevet større. Den har også undergået afgørende forandringer: flere arbejdskraftindvandrere og færre flygtninge flere selvforsørgende (83 pct. mod 35 i 2005) flere med højere uddannelser (42 pct. mod 36 i 2005) flere fra vestlige lande (58 pct. mod 21 i 2005) flere yngre kursister (85 pct. er under 40 år) Ændringen af målgruppen har haft betydning for efterspørgslen, idet mere end halvdelen af kursisterne modtager undervisning om aftenen og om lørdagen. I Horsens er det 2/3 af kursisterne, der går til undervisning aften og lørdag. Prøvedatoer Indfødsretsprøven: 1. juni kl. 13 og 3. dec. kl. 13 Medborgerskabsprøven: 1. juni kl. 11 og 3. dec. kl. 11 Sprogprøver: Skriftlige prøver: 22. maj Prøve i Dansk 3 23. maj Prøve i Dansk 2 24. maj Prøve i Dansk 1 Mundtlige prøver: fra 13. juni Translokation: 29. juni kl. 11 Sprogdage Der har været afholdt sprogdage på danskuddannelse 2 på sprogcentret i Horsens. På sprogdagene arbejdede kursisterne på tværs af klasser med at beskrive deres eget sprog i forhold til dansk. Både kursister og lærere vurderede, at det er en fordel at sammenligne med ens modersmål, når man lærer et nyt sprog, og at dagene derfor gav et stort udbytte. Pause-café Der bliver snakket, spillet bordfodbold, grinet og drukket kaffe og te, når der én gang om måneden er pause-café på sprogcentret i Hørning. Det er small-talk og det sociale, der er i fokus, når lærere og kursister slapper af sammen i sofaerne og ved bordene i afdelingens fælleslokale. Nogle snakker med dem, de allerede kender, og andre snakker måske sammen for første gang. Det er en kort seance, hvor lærerne ikke retter, men lytter og deler erfaringer med kursisterne i øjenhøjde. Side 19
Sprogcenter Midt Gødvad Bakke 4 8600 Silkeborg Sprogcenter Midt Skanderborgvej 13 F 8362 Hørning Sprogcenter Midt Nørregade 18 8300 Odder Sprogcenter Midt Emil Møllers Gade 30, 2. sal 8700 Horsens Udgiver: SprogcenterNyt udgives af: Sprogcenter Midt Emil Møllers Gade 30, 2.sal 8700 Horsens Tlf. 76 25 99 25 Fax 76 25 99 23 Ansvarshavende redaktør: Centerchef Lene Glyngø Redaktion: Lene Glyngø Kaare Holst Bolette Berliner Karin Ellebye Design: Karin Ellebye Tryk: Grafisk Forum A/S Oplag: 1.000 eksemplarer Udgivelsestidspunkt: April 2012 SprogcenterNyt udkommer to gange om året