Rapport Sundhedsaftalens brug i praksis - afrunding og baseline februar 2015

Rapport Sundhedsaftalens brug i praksis - afrunding og baseline februar 2015 Region Sjælland Kvalitet og Udvikling April 2015 1

Indhold Resumé... 3 Undersøgelsens baggrund og metode... 6 Deltagerne... 7 Arbejdspladser... 7 Stillingskategorier... 8 Arbejder efter sundhedsaftalen i hverdagen... 9 Deltagernes vurderinger... 10 Sundhedsaftalens bidrag til bedre tværsektorielt samarbejde... 10 Sundhedsaftalens 'Værktøjskasse' anvendelighed og tilgængelighed... 14 Tværsektoriel kompetenceudvikling... 15 Hvor godt fungerer den elektroniske kommunikation mellem sektorerne?... 17 Udsendelse og modtagelse - alle... 17 Udsendelse og modtagelse - regionen... 18 Udsendelse og modtagelse - kommunerne... 19 Det tværsektorielle samarbejde generelt... 22 Tillid til opgaveløsning i andre sektorer... 24 Relevant og tilstrækkelig information fra andre... 26 Forståelse og fleksibilitet... 30 Inddragelse af patientens og de pårørendes viden... 33 Inddragelse af patientens viden... 33 Inddragelse af pårørendes viden... 34 Bilag: Spørgeskema... 38 2

Resumé Sundhedskoordinationsudvalget og Styregruppen for sundhedssamarbejde i Region Sjælland har ønsket en undersøgelse, som kan fungere dels som afrunding af den afsluttede Sundhedsaftale 2011 2014, dels som status og udgangspunkt (baseline) for den nye Sundhedsaftale 2015-2018. En spørgeskemaundersøgelse er blevet gennemført i et samarbejde mellem regionens enhed Kvalitet og udvikling - Sund og kommunerepræsentanter og godkendt af PLO-repræsentant. Undersøgelsen indgår som led i den samlede evaluering af Sundhedsaftalen og gentages i 2017. Regionen har stået for analyse og rapportskrivning. Her er et resumé af de overordnede resultater fra undersøgelsen: 655 har besvaret spørgeskemaundersøgelsen med bred repræsentation blandt parterne Deltagere fra alle kommuner, fra almen praksis og fra regionens psykiatri og somatiske sygehuse har besvaret spørgsmål om samarbejdet på tværs 2 ud af 3 deltagere arbejder efter sundhedsaftalen i hverdagen. Blandede opfattelser af sundhedsaftalens bidrag til bedre samarbejde og om Værktøjskassen. Mange kender ikke til sundhedsaftalen eller Værktøjskassen. Tværsektoriel kompetenceudvikling vurderes generelt positivt 1 ud af 3 vurderer sundhedsaftalens bidrag til bedre samarbejde positivt. 1 ud af 3 vurderer bidraget som negativt - især læger fra almen praksis 1 ud af 6 deltagere kender ikke til sundhedsaftalen - især læger, plejepersonale såsom sygeplejersker, sosu-hjælpere og -assistenter samt pædagoger/socialpædagoger. Plejepersonalet fordeler sig over såvel somatiske sygehuse, psykiatrien og kommuner 1 ud af 3 vurderer Værktøjskassen s tilgængelighed og anvendelighed positivt. Halvdelen af alle deltagere i undersøgelsen kender ikke til Værktøjskassen Mere end 400 deltagere har deltaget i en eller anden form for tværsektoriel kompetenceudvikling - 2 ud af 3 med stort eller en del udbytte. Deltagere fra region og kommuner er generelt mere positive i deres vurdering af udbytte end deltagere fra almen praksis 3

Det går generelt bedre med at sende end modtage elektronisk besked mellem sektorer. Almen praksis er mest tilfreds, mens kommunerne er mindst tilfredse med den elektroniske kommunikation Over halvdelen af deltagerne oplever, at udsendelse af elektronisk besked går rigtig godt eller godt. Lidt under halvdelen har samme positive opfattelse af modtagelse af elektronisk besked Deltagere fra almen praksis er mest positive i deres opfattelsen af både udsendelse og modtagelse af elektronisk besked Deltagere fra regionen er generelt mere positive i forhold til udsendelse end modtagelse af elektronisk besked end deltagere fra kommuner. Deltagere fra somatiske sygehuse er mindre positive i forhold til modtagelse af elektronisk besked end deltagere fra psykiatrien Deltagere fra kommunerne har blandede vurderinger af, hvordan henholdsvis udsendelse og modtagelse af elektronisk besked fungerer. Især deltagere fra myndighedsområdet, træningsområdet og børneområdet oplever, at udsendelse af besked ikke fungerer. Især deltagere fra socialpsykiatrien, fra sundhedsfremme og forebyggelse samt fra myndighedsområdet oplever, at modtagelse af besked ikke fungerer Delte meninger om det tværsektorielle samarbejde generelt Positiv vurdering af samarbejdet generelt er mest udbredt blandt deltagere fra regionen Udbredt tillid til, at opgaver bliver varetaget optimalt i andre sektorer 3 ud af 4 deltagere har tillid til andre sektorers opgavevaretagelse hver 5. har høj grad af tillid. Tillid er mest udbredt i kommunerne og mindst udbredt blandt almen praksis Hver tredje deltager modtager som altid eller ofte tilstrækkelig og relevant information fra andre sektorer Over halvdelen af deltagere fra almen praksis modtager relevant information altid eller ofte. Det samme gælder for hver 3. deltager fra kommuner og hver 5. deltager fra regionen Inden for regionen oplever især deltagere fra somatiske sygehuse, at de ikke modtager tilstrækkelig information altid eller ofte. Fra kommunerne oplever især deltagere fra socialpsykiatrien, at de ikke altid eller ofte modtager den information, som de har brug for 4

Halvdelen af deltagerne oplever at der altid eller ofte udvises fleksibilitet og forståelse for patientens behov især blandt kommuner, mere sjældent hos almen praksis Mest positive i vurderingen er deltagerne fra kommuner, mens vurderingerne fra almen praksis er mindst positive. I regionen er vurderingen fra somatiske sygehuse mere positive end vurderingerne fra psykiatrien. I kommunerne kommer de mest positive vurderinger fra træningsområdet, mens de mest negative vurderinger kommer fra socialpsykiatrien Godt halvdelen oplever, at patientens viden inddrages altid eller ofte - pårørendes viden i mindre grad især blandt deltagere fra regionen Mere end hver anden af alle deltagerne oplever at patientens viden altid eller ofte inddrages i beslutninger om patientens forløb. Pårørendes viden inddrages generelt i mindre omfang. Mest positiv af alle er regionen, hvor næsten 4 ud af 5 mener, at patientens viden altid eller ofte inddrages. Under halvdelen af deltagere fra kommuner - og deltagere fra almen praksis i endnu lavere grad - har denne positive opfattelse. 5

Undersøgelsens baggrund og metode Sundhedskoordinationsudvalget og Styregruppen for sundhedssamarbejde i Region Sjælland har ønsket en undersøgelse, som kan fungere dels som afrunding af den afsluttede Sundhedsaftale 2011 2014, dels som status og udgangspunkt (baseline) for den nye Sundhedsaftale 2015-2018. En elektronisk spørgeskemaundersøgelse ved hjælp af spørgeskema-værktøjet SurveyXact er blevet gennemført af Region Sjællands enhed Kvalitet og udvikling, Sund i samarbejde med kommunerne og PLO. Undersøgelsen indgår som led i den samlede evaluering af Sundhedsaftalen og skal gentages i 2017. Målgruppen for undersøgelsen var følgende faggrupper: Ergoterapeuter, fysioterapeuter, læger, pædagoger/socialpædagoger, socialrådgivere/socialformidlere, sosu-hjælpere/-assistenter, sundhedskonsulenter/forebyggelseskonsulenter, sundhedsplejersker, sygeplejersker, visitatorer og ledere. Spørgeskemaerne er distribueret via link udsendt til sekretariat for PLO, Det fælleskommunale Sundhedssekretariat samt Sygehusledelserne i Region Sjælland, hvorfra det er videresendt til potentielle deltagere. 28. januar 2015 startede undersøgelsen, og en enkelt reminder blev udsendt 9. februar. På grund af vinterferie blev undersøgelsesperioden forlænget til 1. marts, det gav et forløb på i alt 40 dage. Der er kendskab til ganske få problemer med afgivelsen af svar. En person skulle have hjælp til at få linket til at virke, og en fik hjælp efter af være blevet smidt af pga. flere timers pause. I gennemsnit har deltagerne brugt 5 minutter på en gennemført besvarelse. Besvarelse af spørgeskemaet er gennemført anonymt. I alt 1.138 personer har været i berøring med undersøgelsen. 220 har startet uden at gennemføre og 263 har afgivet nogen svar. 655 har gennemført hele undersøgelsen. Det er ikke muligt at angive en deltagelsesprocent eller at vurdere om undersøgelsen er repræsentativ. Dels er undersøgelsen udsendt til et ukendt antal personer. Desuden er deltagerne udvalgt efter forskellige kriterier i de forskellige organisationer, fx er der et sted afholdt møde med flere deltagere, som efterfølgende har gennemført én fælles besvarelse. Der er modtaget besvarelser fra alle organisationer og alle faggrupper i den ønskede målgruppen er repræsenterede. På baggrund af ovenstående vurderes det alligevel forsigtigt, at undersøgelsen giver et værdifuldt bidrag til den samlede evaluering af sundhedsaftalen og samarbejdet, som det aktuelt opleves i kommuner, region og almen praksis. Regionen har stået for analyse og rapportskrivning, og siger her tak til alle deltagerne for deres indsats med besvarelse af spørgsmål. Citater fra de ganske mange deltagere, som har haft uddybende kommentarer til spørgsmålene, er medtaget i rapporten i det omfang, hvor de repræsenterer en generel tendens og tilføjer ny viden. Denne rapports analyse bygger udelukkende på deltagere, som har gennemført hele undersøgelsen. 6

Deltagerne I det følgende beskrives deltagernes baggrundsoplysninger, som det fremgår af besvarelsen af spørgeskemaet. 655 deltagere har gennemført besvarelse af spørgeskemaet. Der er besvarelser fra almen praksis, alle kommuner, fra alle sygehuse på nær Ringsted Sygehus samt fra psykiatrien. 60 procent af besvarelserne kommer fra kommuner, mens almen praksis og region står for hver ca. 20 procent, se tabel 1. Tabel 1. Hvor kommer deltagerne fra? Arbejdspladser Blandt de 145 deltagerne fra regionen er 44 besvarelser fra psykiatrien, 89 besvarelser fra de somatiske sygehuse og 12 fra andet i regionen. Alle fire psykiatridistrikter er repræsenterede og alle somatiske sygehuse på nær Ringsted Sygehus, se tabel 2. Tabel 2. Hvilken del af regionen arbejder du i? Deltagerantal Respondenter Procent Børne- og Ungdomspsykiatrien 3 2,1% Psykiatrien Syd 18 12,4% Psykiatrien Vest 13 9,0% Psykiatrien Øst 10 6,9% Holbæk Sygehus 13 9,0% Køge Sygehus 4 2,8% Nykøbing F Sygehus 29 20,0% Næstved Sygehus 18 12,4% Ringsted Sygehus 0 0,0% Roskilde Sygehus 6 4,1% Slagelse Sygehus 19 13,1% Regionen, andet 12 8,3% I alt 145 100,0% 7

394 af deltagerne arbejder i kommunerne. Alle 17 kommuner er repræsenterede, se fordelingen af deltagerantal, tabel 3. Tabel 3. Hvilken kommune arbejder du i? - Deltagerantal Respondenter Procent Faxe Kommune 40 10,2% Greve Kommune 62 15,7% Gulborgsund Kommune 26 6,6% Holbæk Kommune 8 2,0% Kalundborg Kommune 35 8,9% Køge Kommune 2 0,5% Lejre Kommune 6 1,5% Lolland Kommune 36 9,1% Næstved Kommune 21 5,3% Odsherred Kommune 28 7,1% Ringsted Kommune 19 4,8% Roskilde Kommune 11 2,8% Slagelse Kommune 23 5,8% Solrød Kommune 15 3,8% Sorø Kommune 24 6,1% Stevns Kommune 18 4,6% Vordingborg Kommune 20 5,1% I alt 394 100,0% De kommunalt ansatte deltagere arbejder i forskellige områder inden for kommunen. Flest deltagere arbejder i hjemmeplejeområdet (29%), træningsområdet er næsthøjest repræsenteret med 19%, mens 15,5% af deltagerne kommer fra sundhedsfremme og forebyggelsesområdet, se tabel 4. Tabel 4. De kommunale fagområder, som deltagerne arbejder i Respondenter Procent Børneområdet 14 3,6% Hjemmeplejen 113 28,7% Hjælpemiddelområdet 5 1,3% Misbrugsområdet 7 1,8% Myndighedsområdet 44 11,2% Socialpsykiatrien 38 9,6% Sundhedsfremme og forebyggelse 61 15,5% Træningsområdet 76 19,3% Andet 36 9,1% I alt 394 100,0% Stillingskategorier De 655 svar fordeler sig på forskellige stillingskategorier. Læger udgør den største enkeltgruppe blandt deltagerne med 21,4%, efterfulgt af sygeplejersker, sosu- 8

hjælpere og -assistenter, ergo- og fysioterapeuter. 9% af deltagerne har en ledende stilling, tabel 5. Blandt de 116 deltagerne fra almen praksis er 114 læger, mens 2 har andre stillingsbetegnelser. Tabel 5. Hvad er din stilling? Stilling Antal Procent Ergoterapeut 28 4,3 Fysioterapeut 62 9,5 Leder* 59 9,0 Læge 140 21,4 Pædagog/socialpædagog 33 5,0 Socialrådgiver/socialformidler 11 1,7 Sosu-hjælper/sosu-hssistent 92 14,0 Sundhedskonsulent/forebyggelseskonsulent 26 4,0 Sundhedsplejerske 22 3,4 Sygeplejerske 121 18,5 Visitator 33 5,0 Andet, se neden for 28 4,3 I alt 655 100 * I tabellen indgår de 104 deltagere, som har besvaret Andet til spørgsmålet: Hvad er din stilling?, og hvor nogle betegner sig som leder. Arbejder efter sundhedsaftalen i hverdagen To tredjedele af deltagerne svarende til 444 personer har svaret, at de arbejder Altid, Ofte eller Nogen gange efter sundhedsaftalen i forhold til indlæggelse, udskrivelse, hjælpemidler eller genoptræning. Flest deltagere arbejder med udskrivelse og genoptræning, færre arbejder med indlæggelse og hjælpemidler, se tabel 6. Det fremgår af samme tabel at ca. 10% aldrig arbejder efter sundhedsaftalen. Ca. 40% har svaret Ikke relevant eller Ved ikke til spørgsmålet om, hvor ofte arbejder de arbejder efter sundhedsaftalen i hverdagen. Tabel 6. Hvor ofte arbejder du efter sundhedsaftalen i din hverdag? Indlæggelse Udskrivelse Hjælpemidler Genoptræning Antal % Antal % Antal % Antal % Altid 69 11 99 15 68 10 98 15 Ofte 107 16 140 21 94 14 112 17 Nogle gange 108 16 113 17 146 22 96 15 Aldrig 75 11 41 6 56 9 56 9 Ikke relevant 157 24 136 21 152 23 160 24 Ved ikke 139 21 126 19 139 21 133 20 I alt 655 100 655 100 655 100 655 100 9

Deltagerne fra almen praksis arbejder især med indlæggelse, mens både region og kommune i højere grad arbejder med udskrivelse. Andelen af deltagerne der arbejder med hjælpemidler og genoptræning er størst blandt kommunerne (tabel ikke vist). Som beskrevet oven for arbejder 444 deltagere altid, ofte eller nogen gange efter sundhedsaftalen i hverdagen i relation til indlæggelse, udskrivelse, hjælpemidler eller genoptræning. I det følgende benævnes denne gruppe som deltagere, der arbejder efter sundhedsaftalen i hverdagen. Her er andelen af deltagere størst blandt kommunerne med 62%, andelen fra regionen 22%, og andelen fra almen praksis er 15% (tabel ikke vist). Deltagernes vurderinger I det følgende beskrives deltagernes svar på de indholdsmæssige spørgsmål i undersøgelsen. Først ser vi på de konkrete betragtninger af arbejdet efter sundhedsaftalen i hverdagen, herunder kendskab til sundhedsaftalen og Værktøjskassen samt deltagelse i tværsektoriel kompetenceudvikling. Så følger deltagernes oplevelse af, hvordan den elektroniske kommunikation fungerer mellem sektorerne. Herefter ser vi på deltagernes overordnede opfattelser af samarbejdet generelt og tillid på tværs af sektorer. Herefter følger vurdering af den information som deltagerne modtager fra andre til varetagelse af deres opgaver i patientforløb. Endelig følger deltagernes opfattelse af fleksibilitet og forståelse for patientens behov generelt samt patient- og pårørendeinddragelse. Hvert emne sluttes af med et antal udvalgte citater. Sundhedsaftalens bidrag til bedre tværsektorielt samarbejde Deltagerne i spørgeskemaundersøgelsen blev bedt om at vurdere, hvordan Sundhedsaftalen 2011 2014 havde bidraget til bedre samarbejde på tværs af sektorer i Region Sjælland. Deltagerne er delte på dette spørgsmål. En tredjedel vurderer sundhedsaftalen positivt, en tredjedel vurderer den negativt, mens den sidste tredjedel har svaret at de ikke kender til sundhedsaftalen eller Ved ikke. Deltagernes vurdering varierer alt efter hvilken sektor, de arbejder i. Andelen af deltagere, der mener, at sundhedsaftalen har bidraget rigtig godt eller godt til samarbejdet, er halvt så stor blandt deltagere fra almen praksis, i forhold til andelen fra såvel region som kommuner. Tilsvarende er andelen af deltagere, som vurderer at sundhedsaftalen har bidraget dårligt til samarbejdet ca. fire gange så høj blandt deltagere fra almen praksis i forhold til såvel region som kommuner. 10

Andelen af deltagere, der ikke har kendskab til sundhedsaftalen, er højest blandt deltagere fra almen praksis, nemlig 24%, mens den tilsvarende andel fra region og kommuner er henholdsvis 15% og 13%. Ca. 20% i alle sektorer har svaret Ved ikke, se tabel 7. Deltagere, der ikke kender til sundhedsaftalen, ses især inden for stillingsgrupperne læger, pædagoger/ socialpædagoger og gruppen af sygeplejersker, sosu-hjælpere og assistenter. Plejepersonale, som ikke kender sundhedsaftalen, ses på somatiske sygehuse såvel som i psykiatrien og i hjemmeplejen (tabel ikke vist). Tabel 7. Hvordan synes du sundhedsaftalen 2011-2014 har bidraget til bedre tværsektorielt samarbejde Generelt mener 34% af alle deltagere, at sundhedsaftalen har bidraget Rigtig godt eller Godt til samarbejdet på tværs af sektorer. 31% vurderer at sundhedsaftalen har bidraget Ikke så godt eller Dårligt. For den resterende tredjedel af alle deltagere, svarer 15%, at de ikke kender til sundhedsaftalen, og 20% har svaret Ved ikke, se tabel 8. Tabel 8. Hvordan har sundhedsaftalen 2011-2014 bidraget til bedre samarbejde på tværs af sektorer? Alle respondenter Arbejder med sundhedsaftalen i hverdagen Antal Procent Antal Procent Rigtigt godt 9 1 6 1 Godt 213 33 181 41 Ikke så godt 171 26 146 33 Dårligt 31 5 27 6 Jeg kender ikke til Sundhedsaftalen 101 15 20 5 Ved ikke 130 20 64 14 I alt 655 100 444 100 I samme tabel fremgår det, at de 444 deltagere, som i hverdagen arbejder med sundhedsaftalen, i højere grad vurderer sundhedsaftalens bidrag positivt. 42% vurderer sundhedsaftalens bidrag til et bedre tværsektorielt samarbejde som rigtig godt eller godt, hvilket er større andel end blandt alle deltagere samlet. Til gengæld 11

vurderer 39% i gruppen der arbejder med sundhedsaftalen i hverdagen sundhedsaftalens bidrag som Ikke så godt eller Dårligt, hvilket igen er en større andel end blandt alle deltagere. Blandt de deltagere som arbejder med sundhedsaftalen i hverdagen, er der 5% som ikke kender til sundhedsaftalen, hvilket er betydeligt lavere andel end blandt alle. Også Ved ikke -svarenes andel blandt deltagere, der arbejder med sundhedsaftalen i hverdagen, lavere end blandt alle deltagere. Inden for regionen som arbejdsplads er der forskel på, om deltagerne arbejder i psykiatrien eller på somatiske sygehuse. Generelt vurderer deltagerne fra regionens psykiatri i højere grad sundhedsaftalens bidrag til bedre samarbejde positivt end deltagerne fra regionens somatiske sygehuse. 42% fra psykiatrien vurderer sundhedsaftalens bidrag som rigtig godt eller godt, mens den tilsvarende andel fra somatiske sygehuse er 30%. Andelen af deltagere, som ikke kender til sundhedsaftalen eller har svaret Ved ikke er henholdsvis 36% i psykiatrien og 32% på somatiske sygehuse, tabel 9. Tabel 9. Sundhedsaftalens bidrag til bedre tværsektorielt samarbejde, region - somatiske sygehuse, psykiatri Regionen Somatiske sygehuse Psykiatrien Respondenter Procent Respondenter Procent Rigtigt godt 3 3 1 2 Godt 34 38 12 27 Ikke så godt 20 22 13 30 Dårligt 0 0 4 9 Jeg kender ikke til Sundhedsaftalen 14 16 6 14 Ved ikke 18 20 8 18 I alt 89 100 89 100 De kommunale deltageres svar varierer inden for de kommunale fagområder, se tabel 10. Kun få vurderer bidraget som rigtig godt. Inden for hjælpemiddelområdet (nb meget få respondenter), myndighedsområdet, hjemmeplejen og træning, har 37-60% vurderet bidraget som rigtig godt eller godt, men bortset fra træningsområdet har stort set lige så store andele i samme områder vurderet bidraget som Ikke så godt eller Dårligt. På børneområdet, misbrugsområdet og i socialpsykiatrien er andelene, der vurderer sundhedsaftalens bidrag til bedre samarbejde til at være Ikke så godt eller Dårligt, højere end de positive vurderinger fra samme områder. Bortset fra på myndighedsområdet og de få, som arbejder med hjælpemidler, er det omtrent hver tredje deltager, som ikke kender til sundhedsaftalen eller har svaret Ved ikke. 12

Tabel 10. Sundhedsaftalens bidrag til bedre tværsektorielt samarbejde Kommuner, fagområder Udvalgte citater om sundhedsaftalens bidrag til samarbejdet: Sundhedsaftalerne er ikke vildt kendte, og hvad er de egentlige konsekvenser når de brydes? udover at patienterne skal vente længere på diverse svar? (Distriktssygeplejerske, psykiatrien) Der er sket en forbedring men der kan skabes mere sammenhæng. F.eks. mellem sundhedsplejen og almen praksis. Sygehus (børne- ungdomspsykiatri), almen praksis og sundhedsplejen. (Sundhedsplejerske, kommune) "Den er svær at anvende i praksis. Den er ikke kendt. Det der fungerer bedst er KSP og TSP." (Leder, kommune) Jeg synes langt hen af vejen at det er gået godt. Vi har kunne holde os til nogle tidsaftaler. Jeg er spændt på hvordan det går med de nye aftaler, hvor der ikke er tidsbegrænsning. (Afdelingssygeplejerske, sygehus) 13

Sundhedsaftalens 'Værktøjskasse' anvendelighed og tilgængelighed Sundhedsaftalens Værktøjskasse består af dokumenter med mere specifikke regler og procedurer for det tværsektorielle samarbejde i hverdagen. Disse dokumenter er alle tilgængelige i elektronisk form på Region Sjællands hjemmeside. Det er en forudsætning for at arbejde efter sundhedsaftalen, at sundhedsaftalens parter kender og kan benytte elementer i Værktøjskassen. Blandt alle deltagere i undersøgelsen finder 31% oftest eller nogle gange Værktøjskassen tilgængelig og brugbar, mens 12% vurderer at Værktøjskassen kun sjældent eller aldrig er tilgængelig og brugbar. 57% af deltagerne svarende til 374 personer kender ikke til Værktøjskassen, tabel 11. Deltagere, der ikke kender til Værktøjskassen ses især inden for stillingsgrupperne læger, pædagoger/ socialpædagoger og sygeplejersker. Tabel 11. Finder 'Værktøjskassen' tilgængelig og brugbar Alle deltagere Deltagere der arbejder efter sundhedsaftalen i hverdagen Antal Procent Antal Procent Ja, oftest 33 5 29 7 Ja, nogle gange 167 25 141 32 Nej, sjældent 61 9 55 12 Nej, aldrig 20 3 13 3 Jeg kender ikke til Værktøjskassen 374 57 206 46 I alt 655 100 444 100 Blandt de 444 deltagere, der konkret bruger sundhedsaftalen i forbindelse med indlæggelse, udskrivelse, hjælpemidler eller genoptræning i hverdagen, vurderer en højere andel, nemlig 39%, at Værktøjskassen ofte eller nogen gange er tilgængelig og brugbar end blandt alle deltagere (30%). Blandt deltagere, der arbejder efter sundhedsaftalen, finder henholdsvis 15% og 12% i de samme grupperinger at Værktøjskassen kun sjældent eller aldrig er tilgængelig og brugbar. Andelen der ikke kender til Værktøjskassen er henholdsvis 46% og 57%, tabel 11. Der er dermed klart færre deltagere, som ikke kender Værktøjskassen i gruppen, der arbejder efter sundhedsaftalen i deres hverdag. Deltagere, der ikke kender til Værktøjskassen, findes især inden for gruppen af læger, plejepersonale dvs sygeplejersker, sosu-hjælpere og assistenter - samt pædagoger/socialpædagoger (tabel ikke vist). 14

Udvalgte citater fra deltagere om brug af sundhedsaftalen i hverdagen: "Jeg bruger ikke selve værktøjskassen ret meget i det daglige - mere de link der er til eget specifikke område - f.eks til afklaringsudvalget mv. Generelt er det svært at finde oplysningerne på Regionens hjemmeside - skal ofte lede. Det er ikke logisk at komme til sundhedsaftalerne." (Leder af træningsområdet, kommune) Generelt er sundhedsaftalen ikke blevet "markedsført" særligt synligt i fht mit erhverv i almen praksis. Jeg er også relativ nystartet praktiserende læge (3 år) (Læge, almen praksis) Ville gerne kunne se hvor og hvordan jeg kan hente hjælp og af hvem når jeg står i en problematik. (Socialpædagog, kommune) Tværsektoriel kompetenceudvikling Sundhedsaftalen støtter op om tværsektoriel kompetenceudvikling, forstået som fælles skolebænk, faglige kurser, konferencer og temadage. 62,1% af alle deltagerne svarende til 407 personer har deltaget i tværsektoriel kompetenceudvikling. 66% har haft stort eller en del udbytte, 30% har haft lidt udbytte og 4% har ikke haft noget udbytte af at deltage, tabel 12. Tabel 12. Vurdering af udbyttet af deltagelse i tværsektoriel kompetenceudvikling 15

Deltagere fra region og kommuner rapporterer om størst udbytte. Her er det henholdsvis 71% og 72% som har haft stort eller en del udbytte, mens tilsvarende andel fra almen praksis er betydeligt mindre, nemlig 45%. 12% af deltagere fra almen praksis har intet udbytte haft, det samme gælder for 1% og 2% for deltagere fra region og kommuner. Udvalgte citater fra deltagerne om kompetenceudvikling: Det har givet en meget bedre forståelse for arbejdet i andre sektorer. (sosu-hjælper/ sosu-hssistent, psykiatrien) Jeg synes desværre, at alt for mange arrangementer handler om at præsentere noget man selv har gjort og som er helt fantastisk og synes alle andre også skal gøre - eller at gøre én sektor tryg ved, at den anden sektor skal gøre "noget" på én bestemt måde. Jeg efterlyser mere fejl-deling og mindre se min verden. (Leder, kommune) Det ønskes, at det er de relevante personer der bliver indbudt og ikke så meget ledelse. Skal man have samarbejde til at fungere, så skal man have mulighed for at mødes, få viden og derefter afprøve sammen i praksis. (Ergoterapeut, kommune) Manglende tid, især brugt tiden på at udbygge de lægefaglige kompetencer, EDB m.v. (Læge, almen praksis) Der har mig bekendt ikke været afholdt noget - måske der har været noget, men jeg ikke er blevet informeret om det? (Teamleder, hjælpemiddelområdet, kommune) 16

Hvor godt fungerer den elektroniske kommunikation mellem sektorerne? Den elektroniske kommunikation mellem sektorerne udvikler sig hele tiden. Fra spørgeskemaundersøgelsen ser det ud til, at det i alle sektorer generelt går bedre med udsendelse end modtagelse af elektronisk besked. Lige over 50% vurderer at udsendelse af elektronisk besked går rigtig godt eller godt, mens tilsvarende vurdering af modtagelse af elektronisk besked ligger omkring 45%. Generelt er deltagere fra almen praksis mest positive i deres vurderinger, både i forhold til udsendelse og modtagelse af elektronisk besked. Deltagere fra kommunerne er mindst positive i forhold til udsendelse af elektronisk besked til andre, mens deltagere fra regionens somatiske sygehuse er mindst positive i forhold til modtagelse af elektronisk besked fra andre. Udsendelse og modtagelse - alle 50% af samtlige deltagere vurderer, at udsendelse af elektroniske kommunikation fungerer rigtig godt, eller godt, mens 35% vurderer, at det ikke fungerer så godt eller at det ikke fungerer, se tabel 13. Dette ligner meget vurderingen fra de 444 deltagere, som arbejder efter sundhedsaftalen i hverdagen, hvor 52% vurderer at udsendelse af elektronisk besked fungerer rigtig godt eller godt (tabel ikke vist). 45% af samtlige deltagere vurderer, at modtagelse af elektronisk besked fra andre fungerer rigtig godt, eller godt, mens 41% vurderer, at det ikke fungerer så godt, eller at det slet ikke fungerer, se tabel 14. Igen ligner dette billedet fra de 444 deltagere, som arbejder efter sundhedsaftalen i hverdagen, hvor 48% synes modtagelse af elektronisk besked fungerer rigtig godt eller godt (tabel ikke vist). Der er stor forskel på deltagernes vurdering alt efter hvor de kommer fra. Blandt deltagere fra almen praksis vurderer 79%, at udsendelse af elektronisk besked fungerer rigtig godt eller godt. Det samme vurderer en betydeligt mindre del af deltagerne fra regionen og kommunerne, nemlig henholdsvis 47% og 43%. 3% af deltagerne fra almen praksis mod 7% fra henholdsvis region og kommuner vurderer, at modtagelse af elektronisk besked ikke fungerer, tabel 13. Der er også stor forskel på, hvor godt modtagelse af elektronisk besked fra andre bliver vurderet i de forskellige sektorer. Blandt deltagere fra almen praksis vurderer 64%, at det fungerer rigtig godt eller godt. Det samme vurderer en betydeligt mindre del af deltagerne fra regionen og kommunerne, nemlig henholdsvis 31% og 44%. 3% af deltagerne fra almen praksis og 7% fra henholdsvis region og kommuner vurderer, at modtagelse af elektronisk besked ikke fungerer, se tabel 14. 17

Tabel 13. Udsendelse - elektronisk kommunikation, hvordan fungerer det - almen praksis, region, kommuner Tabel 14. Modtagelse - elektronisk kommunikation, hvordan fungerer det - almen praksis, region, kommuner Udsendelse og modtagelse - regionen Blandt deltagere, der arbejder i regionens psykiatri, vurderer over halvdelen, at udsendelse af elektronisk besked fungerer rigtig godt eller godt, mens andelene blandt deltagere fra regionens somatiske sygehuse er under halvdelen, se tabel 15. Deltagere fra regionen er mindre tilfreds med deres modtagelse af elektronisk besked fra andre end de øvrige parter. Inden for regionen, er især deltagerne på de somatiske sygehuse mindre tilfredse. Blandt deltagere fra regionens somatiske sygehuse vurderer 26%, at det fungerer rigtig godt eller godt og 53% at det ikke fungerer så godt, eller slet ikke fungerer. I psykiatrien er andelene af deltagere som vurderer, at det fungerer rigtig godt eller godt lidt større end andelen, der mener, at det fungerer mindre godt eller slet ikke fungerer, henholdsvis 43% og 38%, se tabel 16. 18

Tabel 15. Udsendelse - elektronisk kommunikation, hvordan fungerer det - region, somatiske sygehuse, psykiatri Regionen Somatiske sygehuse Psykiatrien Antal Procent Antal Procent Rigtigt godt 5 6 6 14 Godt 37 42 17 39 Ikke så godt 31 35 16 36 Det fungerer ikke 3 3 1 2 Ved ikke 13 15 4 9 I alt 89 100 44 100 Tabel 16. Modtagelse - elektronisk kommunikation, hvordan fungerer det - region, somatiske sygehuse, psykiatrien Regionen Somatiske sygehuse Psykiatrien Antal Procent Antal Procent Rigtigt godt 0 0 5 11 Godt 23 26 14 32 Ikke så godt 39 44 19 43 Det fungerer ikke 8 9 1 2 Ved ikke 19 21 5 11 I alt 89 100 44 100 Udsendelse og modtagelse - kommunerne Deltagere fra kommuner har forskellige opfattelser af, hvor godt det fungerer med udsendelse af elektronisk besked til andre alt efter hvilket fagområde de arbejder i. Mest tilfreds er deltagere fra hjemmeplejen, hvor 54% vurderer at det fungerer rigtig godt eller godt. Der er størst utilfredshed blandt deltagere fra træningsområdet og fra myndighedsområdet, hvor henholdsvis 51% og 48% vurderer, at det fungerer Ikke så godt eller Det fungerer ikke, tabel 17. Fordelingen af svar om funktionen af den elektroniske kommunikation i forhold til modtagelse af besked opdelt efter kommunale fagområder viser, at vurderingen inden for børneområdet er mest positiv, dog skal bemærkes, at der er få deltagere herfra, tabel 18. Deltagere fra hjemmeplejen, myndighedsområdet og træningsområdet har delte opfattelser, hvor ca. halvdelen er positiv og halvdelen er negativ. Størst grad af utilfredshed er der hos socialpsykiatrien, hvor 39% vurderer, at det ikke fungerer så godt eller slet ikke fungerer. Værre ser det ud for misbrugsområdet, men der er dog meget få deltagere herfra. 19

Tabel 17. Udsendelse - elektronisk kommunikation - kommuner, fagområder Tabel 18. Modtagelse - elektronisk kommunikation - kommuner, fagområder 20

Udvalgte citater om den elektroniske kommunikation: Vi modtager stadig oplysninger på Fax og pr. mail. Da regionen ikke er klar til elektronisk system som f.eks. MEDCOM. (Visitationsleder, socialpsykiatri, kommune) Det er f.eks. ikke muligt at kommunikere med sundhedsplejen elektronisk (Sygeplejerske, sygehus) Det vil være meget meget ønskeligt med elektronisk kommunikation TIL sygehuset. Til og fra praktiserende læger fungerer det fint. (Leder, træningsområdet, kommune) Teknisk fint men mit indtryk er at mange afdelinger ikke læser de korrespondance meddeler jeg sender - får ofte ikke svar. Det samme med hjemmeplejen. (Læge, almen praksis) Da vi er et specialiseret tilbud i kommune der modtager borgere fra alle kommuner (efter serviceloven) "taler" de elektroniske systemer ikke sammen hverken fra sygehuse/egen læge eller øvrige kommuner." (Sosu-hssistent, kommune) 21

Det tværsektorielle samarbejde generelt Deltagernes besvarelser falder i to næsten lige store dele, når det drejer sig om det generelle samarbejde. På spørgsmålet: Hvordan synes du generelt samarbejdet er på tværs af sektorerne, har i alt 47% svaret rigtig godt eller godt, mens lige så mange nemlig 46% har svaret ikke så godt eller det fungerer ikke, tabel 19. Deltagerne fra regionen har den største andel positive vurderinger, her synes 55% at samarbejdet generelt er rigtig godt eller godt, mens andelene fra almen praksis og kommuner er noget lavere med henholdsvis 42% og 46%. Tabel 19. Hvordan synes du generelt samarbejdet er på tværs af sektorerne? Størst andel negative vurderinger kommer fra almen praksis, hvor 57% vurderer samarbejdet til ikke så godt eller det fungerer ikke. Andelen af negative vurderinger fra regionen er mindst med 37%, mens kommunernes ligger midt imellem med 47%. Inden for regionen er andelen af deltagere, der vurderer det generelle samarbejde, som rigtig godt eller godt, højere i det somatiske sygehusvæsen med 57%, mens psykiatriens andel er 46%. 28% fra det somatiske sygehus vurderer, at samarbejdet generelt ikke er så godt, mens tilsvarende andel fra psykiatrien er betydeligt højere, nemlig 45%, se tabel 20. Tabel 20. Samarbejdet generelt på tværs af sektorer, regionen somatiske sygehuse, psykiatrien Somatiske sygehuse Psykiatrien Antal Procent Antal Procent Rigtigt godt 1 1 2 5 Godt 49 56 18 41 Ikke så godt 25 28 20 45 Det fungerer ikke 3 3 2 5 Ved ikke 10 11 2 5 I alt 88 100 44 100 22

I forhold til de kommunale fagområder er vurderingen af samarbejdet generelt overvejende positiv hos deltagere fra myndighedsområdet, sundhedsfremme og forebyggelse samt på træningsområdet. Samarbejdet vurderes overvejende som ikke så godt eller dårligt blandt deltagere fra hjemmeplejen og fra socialpsykiatrien, tabel 21. Tabel 21. Samarbejdet generelt på tværs af sektorer, kommuner - fagområder 23

Udvalgte citater om det generelle samarbejde: Ville egentlig godt sætte krydset mellem godt og ikke så godt, synes stadig det halter og kommunikationsvejen er langt væk, men der er et samarbejde, og det er jo godt. (Fysioterapeut, kommune) Både godt og ikke så godt: Godt: når der er tid og vilje til kontakt. Ikke så godt: Når man ikke ved hvem man skal henvende sig til; ej heller ønsker samarbejdet. (Mellemleder, Psykiatrien i regionen) Dårlig kommunikation med psykiatrien. (Læge, almen praksis) Jeg tænker langt hen af vejen gør folk deres bedste, men vi er simpelthen ikke gode nok til at koordinere indsatserne i fht den enkelte borgere, og derfor kan borgerne ofte stå tilbage forvirrede fordi de får så mange forskellige informationer fra flere forskellige instanser, at det kan være svært at holde tungen lige i munden. (Teamleder, træningsområdet, kommune) Tillid til opgaveløsning i andre sektorer Det generelle billede er, at der er tillid til andre sektorers opgavevaretagelse. Generelt har 20% af deltagerne høj grad af tillid, og 56% har i nogen grad tillid til, at opgaver bliver varetaget optimalt i andre sektorer. 19% har i mindre grad tillid og 2% har slet ingen tillid til andre sektorers optimale opgavevaretagelse, tabel 22. Graden af tillid varierer mellem sektorerne. 59% af deltagere fra almen praksis har i høj grad eller i nogen grad tillid til andre sektorer, hvilket er den mindste andel, mens 73% af deltagerne fra regionen og 83% af deltagerne fra kommunen har høj grad eller nogen grad af tillid til andre sektorers optimale opgavevaretagelse, se tabel 22. 24

Tabel 22. Tillid til andre sektorer - almen praksis, region, kommune Ser vi på de 444 deltagere som altid, ofte eller nogen gange arbejder efter sundhedsaftalen i forbindelse med indlæggelse, udskrivelse, hjælpemidler eller genoptræning, så adskiller de sig stort set ikke fra samtlige deltageres vurdering fra tabel 22. Blandt de 444 deltagere har 19% høj grad af tillid og 58% nogen grad af tillid til andre sektorers opgaveudførelse. 21% har mindre grad af tillid og 2% har ingen tillid, tabel ikke vist. Udvalgte citater om tillid: Som udgangspunkt er vi nødt til at respektere hinandens områder og muligheder. Samarbejde går ikke ud på at være kloge i andres områder, men få defineret hvor det er enderne ikke når sammen. I denne respekt må det så forventes at den enkelte medarbejder har styr på egne forpligtigelser. (Visitator, kommune) Fordi der er så relativt tæt et samarbejde med de kommunale sektorer, og der er et stort lokalt kendskab til de konkrete samarbejdspartnere, er tilliden stor. (Teamleder, psykiatrien) Har i høj grad tillid til at personalet i primær sektor udfører deres arbejdet optimalt. Oplever dog desværre indimellem, at patienter indlægges med problemstillinger, som godt kunne have været håndteret af hjemmeplejen, evt. i samarbejde med kontaktlæge på sygehus eller praktiserende læge. (Sygeplejerske, sygehus) Som udgangspunkt tillidsfuld og optimistisk; men det halter især på det akutte område, hvor tilliden ofte får et knæk. (Læge, almen praksis) 25

Relevant og tilstrækkelig information fra andre Deltagerne har vurderet, hvor ofte de modtager tilstrækkelig og relevant information fra andre sektorer til at varetage opgaver i patientens forløb. Overordnet vurderer 34% af deltagene, at de altid eller ofte modtager tilstrækkelig information, mens det for 50% sker nogen gange. 4% vurderer, at de aldrig modtager tilstrækkelig og relevant information fra andre sektorer, tabel 23. Deltagere fra almen praksis er mest tilfredse med den information de får fra andre. Her vurderer 52%, at de altid eller ofte får tilstrækkelig og relevant information fra andre sektorer, og 45% at de nogen gange får tilstrækkelig information, tabel 23. 2% svarer, at de aldrig får tilstrækkelig og relevant information fra andre sektorer. Deltagere fra kommunerne er i mindre grad end deltagerne fra almen praksis tilfredse med den information de får fra andre sektorer. 34% vurderer at de altid eller ofte får tilstrækkelig information. Mindst tilfredshed ses blandt deltagere fra regionen, hvor 21% altid eller ofte får tilstrækkelig og relevant information, og 4% at de aldrig modtager dette. Tabel 23. Modtager tilstrækkelig og relevant information fra andre sektorer Ser vi på de 444 deltagere, som altid, ofte eller nogen gange arbejder med sundhedsaftalerelevante temaer som indlæggelse, udskrivelse, hjælpemidler eller genoptræning så vurderer 39%, at de altid eller ofte modtager tilstrækkelig information fra andre sektorer, hvilket er lidt højere end blandt alle deltagere, tabel ikke vist. Deltagerne fra regionens somatiske sygehuse vurderer i mindre grad end både almen praksis og kommunerne, at de altid eller ofte modtager relevant og tilstrækkelig information fra andre sektorer, nemlig 12%. 60% vurderer at de nogen gange og 9% vurderer at de aldrig får tilstrækkelig og relevant information fra andre sektorer, se tabel 24. 26

Tabel 24. Modtager tilstrækkelig og relevant information somatiske sygehuse, psykiatri Regionen Somatiske sygehuse Psykiatrien Respondenter Procent Respondenter Procent Altid 0 0 0 0 Ofte 11 12 16 36 Nogle gange 53 60 24 55 Aldrig 8 9 2 5 Ikke relevant 10 11 1 2 Ved ikke 7 8 1 2 I alt 89 100 44 100 Deltagere fra regionens psykiatri vurderer i højere grad end regionens somatiske sygehus, at de modtager tilstrækkelig og relevant information fra andre sektorer. 36% svarer, at de altid eller ofte - og 55% at de nogen gange - får tilstrækkelig information, se tabel 24. De kommunale deltageres vurdering af, i hvor høj grad de modtager relevant og tilstrækkelig information fra andre sektorer, varierer efter hvilket fagområde deltagerne arbejder i. Mest tilfreds er deltagere fra misbrugsområdet og fra træningsområdet, tabel 25. Begge steder er andelen, der altid eller ofte modtager relevant og tilstrækkelig information over 50%. Det skal bemærkes, at mens træningsområdet har tilstrækkeligt mange besvarelser, så er der meget få deltagere fra misbrugsområdet og dermed stor usikkerhed på dette tal. Mindst tilfredshed er der blandt deltagerne fra socialpsykiatrien, hvor 19% altid eller ofte får tilstrækkelig relevant information og 13% aldrig får dette. 27

Tabel 25. Får tilstrækkelig og relevant information, kommunerne - fagområder 28

Udvalgte citater om modtagelse af relevant information: I kommunen er det en stor udfordring at det elektroniske system ikke kan trække de relevante oplysninger, så sygehusene kan være sikker på, at de får de rigtige oplysninger vedr. hjemmehjælp, sygepleje, hjælpemidler m.m. De automatiske funktionsvurderinger er mangelfulde og det er svært for sundhedspersonalet, som kender borgeren, at nå at udfylde de manuelle indlæggelsesrapporter hurtigt nok. (Visitator, kommune) Fortsat stort problem med manglende eller for sene epikriser som også fortsat ofte er ufuldstændige. Duer ikke at bruge den evige plade med "gå til egen læge" når vi ikke får information om forløbet eller opfølgningsplaner. (Læge, almen praksis) Vi modtager jo dagligt genoptræningsplaner, som naturligvis altid er relevante. Men de kan også være mangelfulde, hvorfor man selv må indhente yderligere oplysninger fra sygehuset. (Fysioterapeut, kommune) Tror ikke det jeg sender bliver læst. Og det er også den tilbagemelding jeg får fra sekundær sektor. Mange ved ikke vi sender supplerende indlæggelsesrapport. (Sygeplejerske, kommune) I aftalen står at der bør deles planer. Altså at den psykiatriske beh. plan skal deles med beh. plan fra evt. misbrugscenter eller den sociale handleplan fra kommunen. Det sker aldrig. Derimod ses oftere og oftere at den psykiatriske beh. plan udsendes (selvfølgelig med patientens samtykke) til visitator eksempelvis. Får tilbagemeldinger på at det er givende ift. at forberede sig til netværksmøder. (Projektmedarbejder, regionspsykiatrien) 29

Forståelse og fleksibilitet Blandt alle deltagere vurderer 48%, at der altid eller ofte udvises forståelse og fleksibilitet i forhold til at imødekomme den enkelte patients behov i egen eller anden sektor. Under 1% vurderer, at dette aldrig sker, se tabel 26. Tabel 26. I hvor høj grad oplever du i egen og i andre sektorer at der udvises forståelse og fleksibilitet i forhold til at imødekomme den enkelte borgers behov Ser vi på de 444 deltagere, som altid, ofte eller nogen gange arbejder efter sundhedsaftalen i hverdagen, så er andelen der vurderer at der altid eller ofte udvises fleksibilitet 51%, hvilket er lidt højere end andelen blandt alle deltagere (tabel ikke vist). Andelene fra almen praksis er mindst positiv, da 39% vurderer, at der altid eller ofte udvises fleksibilitet, mens andelen fra kommunerne er mest positiv med 52%, tabel 26. Blandt de af regionens deltagere, der kommer fra psykiatrien, er andelen der altid eller ofte vurderer, at der udvises fleksibilitet 41%, hvilket er lavere end blandt deltagere fra de somatiske sygehuse, hvor andelen er 47%, tabel 27. Tabel 27. I hvor høj grad oplever du i egen og i andre sektorer at der udvises forståelse og fleksibilitet i forhold til at imødekomme den enkelte borgers behov region, somatiske sygehuse, psykiatrien Regionen Somatiske sygehuse Psykiatrien Antal Procent Antal Procent Altid 0 0 2 5 Ofte 42 47 16 36 Nogle gange 38 43 26 59 Aldrig 2 2 0 0 Ved ikke 7 8 0 0 I alt 89 100 44 100 30

Kommunale deltageres vurdering varierer inden for deres fagområder. Deltagere fra træningsområdet vurderer i højere grad end andre områder, at der altid eller ofte udvises forståelse og fleksibilitet i forhold til at imødekomme den enkelte borgers behov i egen eller andre sektorer, nemlig 64%. Inden for børneområdet er også meget positive besvarelse, men bemærk kun få deltagere og dermed stor usikkerhed. Deltagerne fra socialpsykiatrien er mindst positive, her vurderer 32% at der altid eller ofte udvises forståelse og fleksibilitet i forhold til at imødekomme den enkelte borgers behov, tabel 28. Tabel 28. I hvor høj grad oplever du i egen og i andre sektorer at der udvises forståelse og fleksibilitet i forhold til at imødekomme den enkelte borgers behov kommuner, fagområder 31

Udvalgte citater om udvisning af fleksibilitet: Der er ofte fleksibilitet når man ikke er presset og der er ikke overbelastning på sygehuset eller i kommunernes tilbud." (Visitator, kommune) Der savnes større fleksibilitet ang. levering af bl.a. hjælpemidler. (Sosu-hssistent, kommune) Socialt udsatte samt borgere med en psykiatrisk diagnose bliver ofte ikke taget ordentlig hånd om. (Sygeplejerske, kommune) Med de sparekrav der er kommunal og regionalt bliver det tit et spørgsmål om drift og ikke om forståelse og fleksibilitet. (Pædagog, socialpsykiatrien, kommune) Vi prøver så vidt muligt, men igen - love, aftaler og regler binder os. Og ser desværre at borgeren/patienten nogle gange kommer i klemme imellem de forskellige sektorer, ingen tager ansvar og det er borgeren der bliver tabt. Det skal dog siges at nogen gør en ekstra indsats, men at bøje regler er ikke altid nemt. Vi som mennesker og fagpersonale er fleksible. Men love og regler er aldrig fleksible. Godkendelse oppe fra sker ofte for sent, og her få vi så en klage, som igen ender hos os. (Fysioterapeut, sygehus) Regelrytteri går til tider forud for patienternes tarv. (Læge, psykiatrien) 32

Inddragelse af patientens og de pårørendes viden Der har i de seneste år været og er fortsat stort fokus på inddragelse af viden fra patienter og pårørende i behandling og pleje. Generelt oplever 55% af alle deltagerne, at patientens viden altid eller ofte inddrages i beslutninger om patientens forløb, mens 32% oplever det nogen gange, tabel 29. Ser vi på de 444 deltagere, som arbejder efter sundhedsaftalen i hverdagen, så er vurderingen lidt mere positiv. Her oplever 59% at patientens viden altid eller ofte inddrages i beslutninger om patientens forløb (tabel ikke vist). Inddragelse af patientens viden Blandt deltagerne fra de forskellige sektorer er andelen, der oplever at patientens viden altid eller ofte inddrages højest i regionen med 79%, mens andelen i almen praksis er 56%, mens andelen er lavest i kommunerne med 46%, tabel 29. Tabel 29. I hvor høj grad oplever du, at patientens viden inddrages i beslutninger om patientens forløb sektorerne Blandt regionens deltagere er det især deltagere fra regionens psykiatri, der i høj grad oplever at patientens viden inddrages, her er det 89% som oplever dette altid eller ofte, mens 74% af deltagere fra somatiske sygehuse oplever dette, tabel 30. Tabel 30. patientinddragelse region, somatiske sygehuse, psykiatrien Regionen Somatiske sygehuse Psykiatrien Antal Procent Antal Procent Altid 23 26 19 43 Ofte 43 48 20 46 Nogle gange 17 19 5 11 Aldrig 1 1 0 0 Ved ikke 5 6 0 0 I alt 89 100 44 100 33

Blandt de kommunale deltagere er det især inden for træningsområdet, at deltagerne oplever at patientens viden altid eller ofte inddrages. Her er dette tilfældet for 61%. Inden for områderne sundhedsfremme og forebyggelse er andelen lavest med henholdsvis 31% og 33%, tabel 31. Tabel 31. patientinddragelse kommuner, fagområder Inddragelse af pårørendes viden Generelt er andelen, der oplever, at pårørendes viden inddrages i patientens forløb lavere end andelen for patientens inddragelse. 44% af alle deltagere oplever, at pårørende altid eller ofte inddrages i beslutninger om patientens forløb, tabel 32. Blandt de 444 deltagere som arbejder efter sundhedsaftalen i hverdagen, så er vurderingen lidt mere positiv. Her er andelen, som oplever at pårørende altid eller ofte inddrages i beslutninger om patientens forløb 48% (tabel ikke vist). 34

Ligesom i spørgsmålet om patientinddragelse er der stor forskel på deltagerne fra de forskellige sektorer, når det gælder oplevelse af pårørendeinddragelse. Blandt deltagerne fra regionen oplever 69%, at pårørende altid eller ofte inddrages i patientens forløb, mens andelen fra kommunerne er betydeligt mindre, nemlig 37%. Lavest er andelen, der altid eller ofte oplever at pårørende inddrages i patientens forløb, blandt deltagere fra der almen praksis, nemlig 31%, tabel 32. Tabel 32. I hvor høj grad oplever du, at pårørendes viden inddrages i beslutninger om patientens forløb sektorerne Blandt regionens deltagere er det især deltagere fra regionens psykiatri, der i høj grad oplever at pårørendes viden inddrages, her er det 75% som oplever dette altid eller ofte, mens tilsvarende 65% af deltagere fra somatiske sygehuse oplever dette, tabel 33. Tabel 33. Pårørende inddragelse region, somatiske sygehuse, psykiatrien Regionen Somatisk sygehus Psykiatrien Antal Procent Antal Procent Altid 16 18 7 16 Ofte 42 47 26 59 Nogle gange 24 27 9 20 Aldrig 2 2 1 2 Ved ikke 5 6 1 2 I alt 89 100 44 100 Blandt de kommunale deltagere er det især inden for hjemmeplejen, at deltagerne oplever, at pårørendes viden altid eller ofte inddrages. Her er dette tilfældet for 48%. Ligesom med patientinddragelse er det inden for områderne sundhedsfremme og forebyggelse og socialpsykiatrien at andelen af deltagere, der altid eller ofte oplever pårørendeinddragelse, er lavest med 21%, tabel 34. Af samme tabel fremgår at også inden for hjælpemiddelområdet er lav inddragelse af pårørende, men bemærk at her er meget få deltagere og derfor stor usikkerhed på tallet. 35

Tabel 34. Pårørendeinddragelse kommuner, fagområder Udvalgte citater om patient- og pårørendeinddragelse: Det sker for lidt. Det er helt utroligt hvor lidt der bliver lyttet til hvad pårørende, patienten fortæller. (Sygeplejerske, kommune) Oplever ofte, at patientens eller pårørendes viden IKKE inddrages. F.eks kan der i plejeforløbsplan blive vinget af i behov for medicindosering. Men det plejer borger selv, eller pårørende at varetage. Det har man ikke spurgt om/afklaret inden. Hvilket resulterer i en skærpet opmærksomhed fra sygeplejen på borgeren, og et behov for kontakt til afd mhp afklaring. Spild af tid!!" (Teamleder, hjemmeplejen, kommune) ift pårørende er der jo tavshedspligten, ift borgeren glemmer man engang imellem at fortælle hvad der nu skal ske. (Sygeplejerske, kommune) Det er et område som virkelig kan udbygges og ikke være så person relateret. At det er indbygget i strukturerne. Samarbejdsfora. Alt for ofte bliver både patienternes og de pårørendes viden ikke brugt tilstrækkeligt godt. (Sygeplejerske, psykinfo) 36

37

Bilag: Spørgeskema Du inviteres hermed til at deltage i spørgeskemaundersøgelsen af sundhedsaftalen, der er indgået mellem 17 kommuner, almen praksis, sygehusene/ psykiatrien i Region Sjælland. Sundhedsaftalen beskriver, hvordan vi - samarbejder om patientforløb på tværs af sektorerne. Formålet med undersøgelsen er at få viden om, hvordan medarbejdere/ aktører oplever det tværsektorielle samarbejde. Denne viden vil både tjene som status på den gamle Sundhedsaftale fra 2011-2014, og som baseline/udgangspunkt for den kommende Sundhedsaftale for 2015-2018. Følgende faggrupper deltager i undersøgelsen: Ergoterapeuter, fysioterapeuter, læger, pædagoger/socialpædagoger, socialrådgivere/socialformidlere, sosuhjælpere/sosuassistenter, sundhedskonsulenter/forebyggelseskonsulenter, sundhedsplejersker, sygeplejersker, visitatorer og ledere. Der er i alt 12 spørgsmål. Det vil tage ca. 5 minutter at besvare. Din besvarelse er anonym. Vi beder dig udfylde spørgeskemaet hurtigst muligt og senest d. 20. februar 2015. På forhånd mange tak for din deltagelse! Venlig hilsen Inger Helt Poulsen, undersøgelsesansvarlig ihp@regionsjaelland.dk 38