TEKNIK OG MILJØ Aarhus Kommune. Tillæg nr. 29 til Kommuneplan forslag. Nyt skovrejsningsområde ved Geding

Relaterede dokumenter
Tillæg nr. 29 til Kommuneplan Nyt skovrejsningsområde. ved Geding

TEKNIK OG MILJØ. Tillæg nr. 56 til Kommuneplan forslag. Udvidelse af byggemulighed i kolonihaver

TEKNIK OG MILJØ TILLÆG NR. 56 TIL KOMMUNEPLAN 2013

Kommuneplantillæg nr. 13: Ændring i skovrejsningstema i området mellem Havnbjerg, Nordborg, Oksbøl

LOKALPLAN 355 OG TILLÆG NR. 17 TIL KOMMUNEPLAN

Indstilling. Tillæg til Aftale om samarbejde mellem Århus Kommune og Miljøministeriet ved Skov- og Naturstyrelsen om skovrejsning. 1.

Skovrejsning Natur og Miljø juni 2009

Dato: 16. februar qweqwe

Miljørapport Lokalplan for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk

Tillæg til Plan- og udviklingsstrategi - Holbæk i Fællesskab. Nyt byudviklingsområde i Holbæk Vest

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 13 SVANNINGE BAKKER/DE FYNSKE ALPER Svanninge Bakker, De Fynske Alper er et stort og sammenhængende randmorænelandskab,

Skovrejsning. Forslag. Tillæg nr. 20 til Kommuneplan Forslaget er i offentlig høring fra den xx. xx til den xx. xx 2011.

Fladbakker i Lynge Nord

Skovrejsning. Tillæg nr. 20 til Kommuneplan

Område 24 Vedebjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området

Kære Byråd. Hedehusene d. 28. marts Seniorboliger Vindinge Nord

Kommuneplantillæg nr. 43 Ikast-Brande Kommuneplan Rekreativt område, Remmevej, Ikast

Kommuneplantillæg nr Boligområde i Overmarken, Tommerup

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Sammenfattende miljøredegørelse. til lokalplan nr. 392 og tillæg nr. 22 til Kommuneplan

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 44 FAABORG MORÆNEFLADE

Tillæg nr. 40 til Kommuneplan for Viborg Kommune. Rammebestemmelser for Rødkærsbro Rammeområde RØDK.R2.01_ T40. Forslag.

Bering-beder vejen. Tillæg nr. 43 til kommuneplan 2013

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø

Projekt 3 Afdækning af mulighederne for etablering af bynær skov nord for Tåstrup og Høje Taastrup (Nordparken)

FOROFFENTLIGHED. Indkaldelse af ideer og forslag til planlægning for et boligområde ved Fjordgården, Røsnæsvej 167, Kalundborg vest KORT LUFTFOTO

OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING

1 Hvad er en grundvandsredegørelse?

Tillæg 30 til Kommuneplan Landsbyafgrænsning i Tjærby. Status: Vedtaget

Område 7 Hørbygård. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

Forslag til. Kommuneplantillæg nr Boligområde ved Vestervangen i Tommerup Vest

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012

Aarhus Kommune. Lokalplan nr Åbent land og jordbrugsområde ved Brydehøjvej i Harlev. Ophævelse af del af lokalplan.

Klage over afslag på ansøgning om skovrejsning, Nautrupvej 41, 7830 Vinderup

Scoping i forbindelse med miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg Udpegning af potentielle områder til placering af solenergianlæg

Bilag 2. NOTAT - Indkomne bemærkninger til tillæg til Planstrategi 2019 for Fredericia Kommune

forslag til kommuneplan 2013

Orientering om forudgående høring om udvikling af Bella Center

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

Forslag til kommuneplantillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan Grønt Danmarkskort og potentiel natur

Debatoplæg Vindmøller ved Skodsebølle

Tillæg nr. 43 til Herning Kommuneplan

Debatoplæg. Boligområde og dagligvarebutik vest for Mejrup Kirkeby. Indkaldelse af idéer og forslag. Oktober Mejrup Kirkeby HOLSTEBRO KOMMUNE

Blev Østjylland taget på sengen?

LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune.

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Vindmølleprojekt. ved Døstrup/Finderup. Indkaldelse af forslag, ideer og synspunkter

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 16 REVISION AF SKOVREJSNINGSTEMA OMKRING HOLMEHAVE OG BORREBY

FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2013 FORNYET OFFENTLIG HØRING

Indstilling. Skovrejsning Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 11. juni 2013.

Nyt boligområde i Smørumnedre

Skema til projektafgrænsning

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.

Tillæg nr. 26 til Herning Kommuneplan

Sammenfattende redegørelse. Miljøvurdering af forslag til Lokalplan 1104 for Lille Dalby Bakker med tilhørende kommuneplantillæg 20

Opfølgning på Indsatsplan Beder påbud mod anvendelse af pesticider

Debatoplæg. Boligområde og dagligvarebutik vest for Mejrup Kirkeby. Indkaldelse af idéer og forslag. Juli Mejrup Kirkeby HOLSTEBRO KOMMUNE

ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Ejendomsforvaltningen. H. H. Seedorffs Stræde Århus C

Skovrejsning ved Næstved

Kommuneplantillæg nr. 7. til Kommuneplan Et erhvervsområde ved Barritskovvej. Forslag

Boligområde til udstykning og salg med direkte adgang til naturskønne omgivelser

Kommuneplantillæg FORSLAG KOMMUNEPLANTILLÆG 1. til Kommuneplan 2013 BIOGAS. Randers Kommune

Planlægning for solcelleparker i Faxe Kommune. Revideret til Plan & Kulturudvalgets møde den 29/5-2018

Orientering og debat. Udvidelse af Århus Universitetshospital Skejby

FORSLAG Fremlagt i offentlig høring fra 3. november 2010 til 30. december 2010 TILLÆG 12

Godkendelse af annullering af Kommuneplantillæg og Lokalplan Vindmølleområde ved Øster Hassing Kær, landområde Hals (2.

Retningslinje for Ørskov Bæk, Hovedgård Retningslinje for Ørskov Bæk, Hovedgård

Dagsorden Velkomst v/marie Stærke Gennemgang af Forslag til Kommuneplan Pause Spørgsmål og diskussion 21.

Kommuneplantillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan Grønt Danmarkskort og potentiel natur

Pay and play golfbane ved Lindum

Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Boliger og rekreativt område, Gaias Alle, Gug (2. forelæggelse)

Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring.

7. Miljøvurdering 171

Bilag 2 ændringsforslag til Fingerplan 2013

Erhvervsbebyggelse ved Hasselager Centervej i Viby

Lokalplan 989, Boligområde i Mårslet - Endelig

Sødalsparken 24 i Brabrand mulig omdannelse til virksomhed med særlig pladskrævende varegrupper

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan for Lemvig Kommune

Tillæg nr. 21 til Herning Kommuneplan

Forslag til Vandforsyningsplan til offentlig høring

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

Ophævelse af lokalplan. Ophævelse af del af lokalplan 104A for et erhvervsområde i Hvam FORSLAG

Problemstilling / baggrund Der er i dag et stort trafikalt pres på vejene omkring Tilst/Kasted og i Skejbyområdet.

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING

Tillæg nr. 74 til Herning Kommuneplan

Skovrejsningsplan for udvidelse af Elmelund Skov

Landskabskaraktermetoden

Tillæg nr. 15 til Kommuneplan. Januar Udkast. Biogasanlæg på Mulstrup Møllevej

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha.

Grundvandsbeskyttelse omkring Sejerslev, Hurup og Rødding-Lem-Lihme

Byrådscentret Rev. 26. februar Baggrundsnotat til Byrådet skove - Kommuneplan 2014

TEKNIK OG MILJØ FOROFFENTLIGHED. Forudgående høring vedrørende nærmere planlægning langs en del af Møllebakken

Kommuneplantillæg nr. 7

Transkript:

TEKNIK OG MILJØ Aarhus Kommune Tillæg nr. 29 til Kommuneplan 2013 forslag Nyt skovrejsningsområde ved Geding

Kommuneplantillæg nr. 29 til Kommuneplan 2013 vedrørende nyt skovrejsningsområde ved Geding INDHOLD: Planens baggrund og formål side 3 nyt skovrejsningsområde ved Geding side 4 Forslag til konkrete ændringer i kommuneplanen side 4 kortbilag til ny skovrejsningsområde side 5 bilag 1 landskabsanalyse side 6 1. landskabet side 6 2. særlige kultur og fredningsforhold side 7 3. projektet side 9 4. sammenfatning og vurdering side 11 Den videre proces Bagsiden 2

Planens baggrund og formål Aarhus Kommune rummer store grundvandsmagasiner. Men Aarhus kommune anvender samtidig store mængder grundvand til drikkevand. Årligt pumper Aarhus Vand A/S 15 mio. m 3 drikkevand op til borgerne i Aarhus. Det indebærer, at stort set alle grundvandsmagasinerne udnyttes optimalt. Der gøres derfor en stor indsats for at beskytte grundvandet så ingen af grundvandsmagasinerne gøres ubrugelige på grund af forurening med pesticider, nitrat eller lignende. Grundvand dannes ved at regnvand siver ned gennem jorden til grundvandet. Når regnvandet siver ned i jorden, gennemgår vandet en rensning inden det når grundvandet. Men det er ikke alle stoffer, der kan renses i jorden. For eksempel kan pesticider med vandet transporteres fra overfladen helt ned til grundvandet. Nogle steder siver vandet lettere ned til grundvandet end andre steder. Tykke lerlag sikrer, at vandet kun langsomt siver ned til grundvandet. Omvendt vil sandlag i undergrunden medføre, at overfladevandet hurtigt siver ned til grundvandet. Risikoen for, at pesticider med vandet transporteres til grundvandet øges dermed betydeligt, hvis jordlagene hovedsageligt består af sand. Det er derfor særlig vigtigt at undgå anvendelse af pesticider, hvis undergrunden består af sandlag. Kommuneplan 2013 indeholder udpegning af knap 3200 ha som nye skovrejsningsområder. De udpegede skovrejsningsområder ligger hovedsageligt i områder, der rummer sandlag i undergrunden. 3

nyt skovrejsningsområde ved Geding Udpegning af et skovrejsningsområde giver mulighed forøgede tilskud til privat skovrejsning, og mulighed for at afhænde arealet til offentlig skovrejsning. Et udpeget skovrejsningsområde er ikke til hinder for, at området forsat anvendes til for eksempel landbrugsformål. Det er helt op til lodsejeren, om han ønsker at plante skov på sit areal, eller han ønsker at sælge jorden til offentlig skovrejsning. fremsættes dette forslag til kommuneplantillæg, der udlægger området som nyt skovrejsningsområde. Sammen med naturområderne i Geding Kasted Mose vil den kommende skov, foruden drikkevandsbeskyttelsen, skabe et sammenhængende område med stor naturmæssig og rekreativ værdi for kommunens borgere. Det kommende skovrejsningsområde foreslås afgrænset som vist på kortet side 5. Selv om et areal udpeges til skovrejsningsområde er det derfor ikke sikkert, at skoven bliver anlagt. Det kan være, at kun dele af det udpegede skovrejsningsområde bliver til skov. Det er først og fremmest afhængig af lodsejernes indstilling til skovrejsning. Det er ikke alle områder med sandlag i undergrunden, der er udpeget til skovrejsning i kommuneplan 2013. Blandt andre ligger der et stort område med sand i undergrunden i og omkring Geding. Området er sårbart, fordi det vand, der siver ned her, er med til at forsyne Aarhus Kommunes største kildeplads, der ligger i Geding-Kasted Mose, med drikkevand. Efter henvendelse fra lokale lodsejere, har Aarhus Vand A/S, der har ansvaret for drikkevandsforsyningen, i samarbejde med Naturstyrelsen valgt at pege på området omkring Geding som nyt skovrejsningsområde. Det er hensigten at anlægge en ny statsskov, hvorved de meget vigtige drikkevandsressourcer sikres mod fremtidig forurening med pesticider m.v. Det er ikke hensigten at rejse skov på hele det område, der udpeges som skovrejsningsområde. Normalt vil kun ca. 70-80% af et skovrejsningsområde blive tilplantet. De resterende 20-30% udlægges som lysninger i skoven, udsigtskiler og lignende. Ifølge Kommuneplan 2013 skal skovområder over 20 ha baseres på en landskabsanalyse. Der er derfor udarbejdet en landskabsanalyse, som beskriver, hvordan skoven kan indpasses i landskabet. Landskabsanalysen fremgår af bilag 1. Forslag til konkrete ændringer i kommuneplanen: I henhold til Planlovens 11a, pkt. 11 etableres et nyt skovrejsningsområde omkring landsbyen Geding. Skovrejsningsområdet tilføjes på kortet i hovedstrukturen med skovrejsningsområder i afsnittet om Skovrejsning i Kapitlet om Det Åbne Land. Området er ikke udpeget som skovrejsningsområde i den gældende kommuneplan 2013. Derfor 4

kvottrup Geding-kasted mose motorvej Geding nyt skovrejsningsområde jernbane tilst kortudsnit nyt skovrejsningsområde 5

bilag 1 landskabsanalyse vedrørende placering af nyt skovrejsningsområde ved geding 1. Landskabet 1-1 Afgrænsning af landskabsområdet Skovrejsningsområdet ligger omkring landsbyen Geding og afgrænses af dels jernbanen dels den Østjyske motorvej 1-2 Beskrivelse af terrænformer terrænet hæver sig i dag som en markant bakkeformation i forhold til det omkringliggende land- skab mod øst og nord dalbunden af Egådalen og mod vest et højere liggende fladt landskab. Højeste punkt på bakken ligger i kote 69,5 m over havets overflade. Bunden af bakken ligger i ca kote 35 m over havets overflade. Selve bakken er godt 30 m høj. Terrænplan 1-3 Landskabstype storbakket morænelandskab, som danner en bakkeside af Egådalen. 1-4 Vigtige landskabselementer Den store morænebakke er altdominerende landskabstræk. 1-5 Udsigtslinier Fra toppen af bakken er der udsigt over Egådalen og Geding Kasted Mose. Udsigterne opleves fra Geding Søvej og Geding Byvej øst for Geding. Kun få huse i Geding har udsigt over Egådalen. Vest for Geding domineres udsigten af højspændingsledning og motorvej. 6 1-6 Indsigtslinier Bakken er synlig fra Geding Kasted Mose, Kasted og fra store dele af Kastedvej. Fra vest oplever man ikke bakken.

1-7 Tilgængelighed i landskabet Tilgængeligheden knytter sig primært til offentlige veje. Der findes enkelte markveje. Men generelt er tilgængeligheden i landskabet i dag ikke særlig god. Vejene er generelt ikke egnede til cyklende og gående. Udsigter fra området (hvide pile) indsigten til området (røde pile) 1-8 Eksisterende bebyggelses- og landbrugsstruktur Landsbyen er en såkaldt slynget landsby hvor gårdene ligger i klynger langs bygaden og korte sideveje. Man fornemmer stjerneudstykningen fra landsbyen. Hovedparten af landsbyen ligger på østskråningen ned mod Egådalen. 1-9 Infrastruktur Geding Byvej gennemskærer bakken fra sydøst til nordvest. Nord-syd ligger Geding Søvej på bakkekammen. Geding Søvej ender i Geding ved krydsningen af Geding Byvej. Jernbanen lig- ger i overgangen mellem bakken og dalbunden i Egådalen. Jernbanen kan krydses i 4 niveaufrie krydsninger to broer og to tunneller. En 400 kw luftledning ligger langs motorvejen mellem Geding og motorvejen. 2. Særlige kultur og fredningsforhold 2-1 Kulturarv og kulturmiljøer Landsbyen Geding indeholder ingen markante vartegn så som en kirke eller lignende. På østkråningen af bakken ligger et beskyttet dige. 7

3. Projektet 3-1 Kort beskrivelse af projektet Projektets formål er at beskytte sårbare grundvandsressourcer ved at rejse skov på ca. 100 ha omkring Geding. Skoven skal desuden skabe nye friluftsmuligheder for borgerne. 3-2 Placering Lokaliseringen af sårbare grundvandsressourcer har dikteret placeringen af den kommende skov. Skoven holdes i passende afstand af Geding landsby. Sårbare drikkevandsområder, (gul signatur) sandlag i undergrunden 3-3 Skala i forhold til landskabet Skoven får en landskabelig størrelse, der modsvarer den store bakkeformation. Skoven understreger og forstærker bakken. Fra vest vil man opleve et nyt markant landskabselement og højspændings- ledningen vil blive skjult af skoven. 3-4 Struktur, Skoven vil videreføre de store skalaer i landskabet. 3-5 Markante elementer tre udsigtskiler på østsiden af bakken ud mod Egådalen vil muliggøre, at man fortsat kan opleve landskabsformen. Skovbrynene i kilerne vil understrege bakken. 3-6 Anlæggets/bygningens tilpasning til terræn Der foretages ingen terrænændringer i projektet. Skoven vil afspejle det naturlige terræn. 8

3-7 Anlæggets synlighed i landskabet Hensigten med projektet er, at skoven skal stå som et meget synligt, enkelt og markant landskabselement. Det er vigtigt at bevare de fine udsigtsforhold fra bakken. Mulighederne for at opleve udsigterne forbedres ved udbygning af stier i den kommende skov. Den planlagte skovs synlighed i landskabet set fra nordøst 3-8 Tilgængelighed i landskabet efter anlæggelse af projektet Skoven vil helt eller delvist blive en offentligt ejet skov med udvidede adgangsmuligheder for borgerne. Anlagte skovstier vil forbedre tilgængeligheden i landskabet. Det er hensigten, at der skal sikres tilgængelighed for cyklende og gående til skoven fra de tilgrænsende byområder. P.pladser vil give adgang til skoven for folk, der kommer i bil. Via niveaufri skæringer af jernbanen, kan skabes gode stiforbindelser mellem skoven og naturområdet Geding Kasted Mose samt byområdet Tilst. Illustration af mulige kommende stier i skoven og forbindelsesstier i byen Tilst 3-9 Overgange/afgrænsning af anlægget ift. landskabet skovbryn vil overalt danne synlige afgrænsninger af den kommende skov. 9

4. Sammenfatning og Vurdering Skovrejsningen understreger og forstærker storskala landskabsformen. Vest for Geding vil skoven forbedre det landskabelige indtryk, idet højspændingsledninger, som i dag er meget dominerende,bliver skjult af skoven. Derved får landskabet et mere roligt udtryk. Tilgængeligheden i landskabet bliver forbedret. Skoven vil indskrænke udsigtsmulighederne fra vejene. På grund af den øgede tilgængelighed via nye stisystemer, vil borgernes mulighed generelt for at opleve udsigterne dog ikke blive forringet. Positivt i landskabsvurderingen af projektet tæller, at der planlægges stiforbindelse mellem skoven og det nærliggende byområde Tilst, samt at der bliver let adgang mellem skoven og naturområdet Geding Kasted Mose. 10

11

Forfatter og grafisk produktion: Teknik og Miljø januar 2015 Offentlig høring om NYT SKOVREJSNINGSOMRÅDE OMKRING GEDING Vi hører gerne din mening Forslaget til kommuneplantillæg er offentligt fremlagt fra den Planforslaget kan ses ved henvendelse til Borgerservice på Aarhus Rådhus, Viby Bibliotek og Hovedbiblioteket og på internettet. Send dine kommentarer, ideer og forslag m.v. inden den til: osr@aarhus.dk eller pr. post til: Center for Miljø og Energi Grøndalsvej 1 C 8260 Viby J Vi hører gerne Din mening 12 Det videre forløb Når den offentlige høring er gennemført, vil de indkomne synspunkter blive vurderet og indgå i byrådets beslutningsgrundlag for den endelige stillingtagen til kommuneplanforslaget om skovrejsning ved Geding. Kontaktperson: Ole Skou Rasmussen tlf 8940 2752 Center for Miljø og Energi Teknik og Miljø Aarhus Kommune