University College-akkreditering. CVU Nordjylland

University College-akkreditering CVU Nordjylland

University College-akkreditering CVU Nordjylland 2006

University College-akkreditering 2006 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: EVA sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger, dvs. at der som hovedregel ikke sættes komma foran ledsætninger. Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på: www.eva.dk ISBN (www) 87-7958-311-3

Indhold Indstilling 7 1 Indledning 11 1.1 Formål 11 1.2 Organisering af akkrediteringen 11 1.3 Vurderingsgrundlag 11 1.4 Krav til dokumentation 12 1.5 Vurdering 12 1.6 Vægtning af kriterier 13 1.7 Vurderingssystem 14 1.8 Læsevejledning 15 2 Vision og strategier 17 3 Organisation og ledelse 19 4 Uddannelse 23 5 Kvalitetssikring og -udvikling 27 6 Undervisere og lærerkræfter 31 7 Forskningstilknytning 35 8 Fysiske og elektroniske ressourcer 37 9 Videncenter 39 10 Samarbejde og partnerskaber 43 11 Økonomi 45

6 University College-akkreditering

Indstilling EVA indstiller at CVU Nordjylland godkendes med forbehold til at få tildelt titlen University College. Indstillingen er baseret på en samlet vurdering i forhold til kriterierne for University College hvor CVU Nordjylland: opfylder 12 ud af 20 af de centrale kriterier opfylder i alt 40 ud af 64 kriterier har to kriterier der er ikke opfyldt. Oversigten nedenfor indeholder de kriterier som er vurderet som delvist opfyldt eller ikke opfyldt, og som CVU et skal følge op på for at blive godkendt. Centrale kriterier Kriterier der er delvist opfyldt: 3.1: Dokumentationen viser at CVU et har valgt en koncernliggende struktur hvor uddannelserne forvaltes lokalt under ansvar af lokale seminariebestyrelser og seminarierektorer. Efterog videreuddannelse og udviklingsprojekter igangsættes lokalt, men koordineres centralt. Ligeledes er varetagelsen af de tværgående funktioner uddelegeret til de enkelte seminarierektorer. Ledergruppen består af CVU-rektor, de tre seminarierektorer, efter- og videreuddannelseschefen og udviklingschef, og de har ansvaret for den strategiske ledelse af CVU et. Der savnes dog en uddybning af hvordan sammenhængen i ledelsesindsatsen sikres på tværs af organisationen horisontalt og vertikalt i lyset af den decentrale organisering. 3.2: Dokumentationen viser organisationsdiagram samt stillingsbeskrivelser som viser at ansvaret for udmøntning af strategier og politikker er defineret på CVU-niveau. Der savnes dog dokumentation for hvordan ledelsesstrukturen understøtter de tværgående elementer i vision og strategi i kraft af den valgte decentrale organisationsstruktur. 3.9: Dokumentationen viser at ansvaret for CVU ets tværgående funktioner er placeret decentralt på de enkelte partnerseminarier under ansvar af seminarierektorerne. Det gælder økonomi, løn, it, bibliotek, personaleudvikling og personalepolitik. Desuden dokumenteres at to partnerinstitutioner har slået sig sammen og opnåede budgetforbedringer. Der er dog ikke dokumentation for egentlige sammenlægninger af administrationer, eller for hvordan den decentrale strategi sikrer samspil, samdrift og synergi. 4.6: Dokumentationen viser at der i efter- og videreuddannelsen arbejdes for at skabe samspil med grunduddannelser via lærerudveksling og ved at kursuskoordinatorer deltager i lærermøder ligesom involvering i udviklingsprojekter er med til at sikre samspil. Derimod savnes der flere eksempler på konkrete projekter, netværk eller undervisning på tværs af uddannelser og niveauer som viser samspil og videnudveksling. 5.4: Dokumentationen viser at kvalitetssikringsstrategien indeholder planer om at anlægge en systematisk tilgang til kvalitetssikring hvor eksterne og interne interessenter inddrages. Desuden viser dokumentationen få eksempler på nuværende kontakt til eksterne parter. 9.6: Dokumentationen viser at organiseringen af videncenteraktiviteterne sikrer en bred involvering af medarbejderne. Derimod viser dokumentationen ikke en strategi for eller overvejelser om hvordan videncenteraktiviteterne direkte skal komme uddannelserne til gode. Desuden savnes der flere eksempler på hvordan udviklingsprojekter integreres eller formidles i undervisningen og dermed rettes direkte mod de studerende. 10.2: Dokumentationen viser eksempler på konkrete samarbejdsaftaler. Derimod savnes der dokumentation for strategiske prioriteringer om samarbejde regionalt og nationalt. 10.5: Dokumentationen viser samarbejdsaftaler i Norden og EU. Derimod savnes der bredde og systematik i dokumentationen af udveksling af såvel undervisere som studerende. University College-akkreditering 7

Øvrige kriterier Kriterier der er ikke opfyldt: 4.13: Dokumentationen viser at der er skabt kontakt mellem Hjørring Seminarium og studenterrådgivning. Der savnes derimod dokumentation for at frafaldet systematisk registreres på alle CVU ets uddannelser, og at årsagerne til frafald undersøges med henblik på at kvalificere tiltagene mod frafald og kvalitetssikring af uddannelserne. 5.3: Da der endnu ikke er opstillet operationelle evaluerbare mål, er det ikke muligt at vurdere hvorvidt CVU et lever op til disse mål. Dokumentationen viser dog karaktergennemsnit, censorrapporter og afrapportering på undervisningsevaluering på en af partnerinstitutioner men ikke systematisk hvordan målsætningerne i studieordningerne opfyldes. Der savnes således dokumentation for at det systematisk dokumenteres at CVU ets forventninger til kvaliteten af aktiviteterne opfyldes. Kriterier der er delvist opfyldt: 3.7: Dokumentationen viser eksempler på intern kommunikation i form af internt blad, og ekstern kommunikation i form af nyhedsbrev, rapport til repræsentantskab, virksomhedsplaner, karaktergennemsnit og evalueringsresultater. Der savnes derimod dokumentation for fælles hjemmeside eller intranet som kan være med til at sikre den interne kommunikation. 3.8: Dokumentationen viser at såvel medarbejdere som studerende inddrages i beslutningsprocesser og informeres om organisatoriske og administrative beslutninger. Dog savnes der flere eksempler på samarbejde med særligt studenter ligesom der grundet CVU ets forestående overgang til ubetinget CVU endnu ikke er oprettet et HSU. 4.9: Dokumentationen viser eksempler på hvordan der eksperimenteres med nye undervisningsformer på de enkelte uddannelser. Derimod savnes der flere eksempler på forsøg eller eksperimenter på tværs af partnerinstitutionerne. 4.14: Dokumentationen viser at der er foretaget dimittendundersøgelse blandt meritlærere og blandt pædagoger. Der mangler derimod dokumentation for at disse undersøgelser er systematiske og løbende, og at dimittendundersøgelser foretages for alle uddannelser, og hvordan disse tænkes brugt i kvalitetssikringen af uddannelserne. 5.2: Dokumentationen viser at der i forbindelse med implementeringen af kvalitetssikringsstrategien skal udarbejdes konkrete kvalitetsmål, og at der er igangsat et arbejde med at sikre kvalitetsmålenes integrering i virksomhedsplanen. Desuden viser dokumentationen hvordan den hidtidige kvalitetssikring tager udgangspunkt i studieordningernes målsætninger. Der savnes derimod dokumentation for nuværende operationelle evaluerbare mål der udtrykker CVU ets forventning til kvaliteten af aktiviteterne. 5.5: Dokumentationen viser flere eksempler på hvordan viden omsættes til handlinger med henblik på at forbedre kvaliteten i aktiviteterne. Der savnes derimod systematik i hvordan institutionen bruger den nuværende viden til at forbedre og udvikle kvaliteten af aktiviteterne. Evalueringsstrategien dokumenterer dog at CVU et fremadrettet vil fokusere på at udvikle systematiske opfølgningsprocedurer. 5.7: Dokumentationen viser at det er en del af kvalitetssikringsstrategien at der løbende følges op på den. Da kvalitetssikringsstrategien endnu ikke er udmøntet, er det dog for tidligt i processen til at der foreligger en systematisk og løbende vurdering af kvalitetssikringssystemet. 6.1: Dokumentationen viser at over halvdelen af lærerkorpset har et kvalifikationsniveau der er højere end afgangsniveauet for grunduddannelserne. Derimod savnes der dokumentation for at CVU et systematisk eller samlet har formuleret målsætninger for sammensætning af CVU ets lærerkorps som kan være vejledende for ansættelsespolitikken i forhold til kvalifikationsniveau og faglig profil. 6.2: Dokumentationen viser at over halvdelen af lærerkorpset har baggrund i eller tilknytning til professionen. Derimod savnes der dokumentation for at CVU et systematisk eller samlet har formuleret målsætninger for sammensætning af CVU ets lærerkorps som kan være vejledende for ansættelsespolitikken i forhold til kvalifikationsniveau og faglig profil. 6.3: Dokumentationen viser at lærerkorpset samlet set har tilknytning til forskningsverdenen i kraft af forskeruddannelse, forskningsprojekter og udviklingsprojekter. Derimod savnes der dokumentation for at CVU et systematisk eller samlet har formuleret målsætninger for sammensætning af CVU ets lærerkorps som kan være vejledende for ansættelsespolitikken i forhold til kvalifikationsniveau og faglig profil, eller politik/målsætninger for undervisernes tilknytning til forskning. 6.4: Dokumentationen viser at lærerkorpset deltager i udviklingsarbejde. Derimod savnes der dokumentation for at CVU et systematisk eller samlet har formuleret målsætninger for sam- 8 University College-akkreditering

mensætning af CVU ets lærerkorps som kan være vejledende for ansættelsespolitikken i forhold til kvalifikationsniveau og faglig profil, eller politik/målsætninger for undervisernes deltagelse i udviklingsarbejde. 9.2: Dokumentationen viser at CVU et dokumenterer og synliggør sine kompetencer via internt videnregnskab, projektoversigter og kompetenceprofiler. Der savnes derimod dokumentation for at CVU et synliggør og kommunikerer sin viden og kompetencer samlet for de respektive videnområder så det er umiddelbart tilgængeligt for offentligheden, fx hjemmeside eller nyhedsbrev. 9.5: Dokumentationen viser at medarbejdere inddrages i udviklingsprojekter. Desuden vises eksempler på arrangementer hvor de studerende har mulighed for at deltage. Derimod savnes der flere eksempler på hvordan de studerende inddrages i videncenterarbejdet, eller strategiske overvejelser om hvordan dette samarbejde kan styrkes. 10.4: Dokumentationen viser at CVU et i nogen grad bidrager til eller deltager i regionale, nationale og internationale fora og netværk. Der er dog kun få eksempler på at CVU et tager initiativ til at fremme videndeling via netværk ligesom der savnes bredde i deltagelsen i netværk. Bemærkning til formen af dokumentationsmaterialet: Det bemærkes at udgangspunktet for panelets vurdering af CVU Nordjyllands selvevalueringsmateriale lever op til kravene til dokumentationens karakter; at den skal være skriftlig, gyldig, entydig og præcis. Hvorvidt dokumentationen er relevant og dækkende, indgår i vurderingen af hvorvidt kriterierne er opfyldt, og fremgår af begrundelserne. Titler på dokumentationsmateriale er gengivet ordret, også selvom der er fejl i stavning eller tegnsætning. University College-akkreditering 9

10 University College-akkreditering

1 Indledning Denne indstilling er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) bidrag til Undervisningsministeriets beslutningsgrundlag for tildelingen af kvalitetsbetegnelsen University College. Denne rapport indeholder en vurdering af om CVU Nordjylland opfylder kriterierne for University College. 1.1 Formål Som en del af sin handlingsplan for 2006 gennemfører EVA akkrediteringer af Centre for Videregående Uddannelse (CVU er) med henblik på at Undervisningsministeriet kan tildele institutionerne University College-betegnelsen. Formålet med University College-akkrediteringerne er at vurdere om det enkelte ansøgende CVU lever op til kriterierne for University College inden for de ti kvalitetsfelter som er defineret af Undervisningsministeriet. De ti kvalitetsfelter er: 1. Vision og strategier 2. Organisation og ledelse 3. Uddannelser 4. Kvalitetssikring 5. Undervisere/lærerkræfter 6. Forskningstilknytning 7. Information og faciliteter 8. Videncenter 9. Samarbejde og partnerskaber 10. Økonomi. 1.2 Organisering af akkrediteringen I forbindelse med akkrediteringerne har EVA nedsat et akkrediteringspanel der har ansvaret for det faglige indhold af akkrediteringerne. Akkrediteringspanelets medlemmer er: Formand Christian Nissen, cand.scient.pol., rådgiver Boel Henckel, vicerektor, lektor i pædagogik, Karlstads universitet Benny Blak, børne- og kulturdirektør, Høje-Taastrup Kommune Bjarne Lundager Jensen, direktør for Vindmølleindustrien Reinhard Lund, professor emeritus, dr.merc. fra Copenhagen Business School, indstillet af Det Strategiske Forskningsråd. EVA har nedsat en projektgruppe der har det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringen. Projektgruppens medlemmer er evalueringskonsulent Tine Holm (projektleder), evalueringskonsulent Camilla Bjerre Damgård, evalueringskonsulent Eva Broegaard og evalueringsmedarbejder Martin Christensen. 1.3 Vurderingsgrundlag University College-akkrediteringerne bygger på metodiske elementer som er internationalt anerkendte, og som bruges i akkrediterings- og evalueringsprocedurer af de europæiske evalueringsinstitutter der er medlem af ENQA (European Association for Quality Assurance in Higher Education). De metodiske elementer har til formål at tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale som akkrediteringspanelet skal træffe sin afgørelse ud fra. Elementerne er: Selvevaluering og bilag University College-akkreditering 11

Institutionsbesøg. Selvevaluering De CVU er der har ansøgt om titlen University College, har gennemført en selvevaluering. Hvert CVU har nedsat en selvevalueringsgruppe med ansvar for at udarbejde en selvevalueringsrapport. Rapporterne er udarbejdet på baggrund af en vejledning fra EVA. Gennem selvevalueringsrapporten og de tilhørende bilag har CVU et skullet dokumentere at institutionen opfylder kriterierne i de ti kvalitetsfelter. Undervejs i selvevalueringsprocessen har der været mulighed for at få vejledning fra EVA s projektgruppe om krav til dokumentation mv. Det har været institutionernes eget ansvar at tilvejebringe den fornødne dokumentation som danner grundlag for vurderingen, inden deadline for aflevering af selvevalueringsrapporten 16. januar 2006. Institutionsbesøg Efter at have modtaget og behandlet selvevalueringsrapporterne og bilag har akkrediteringspanelet og EVA s projektgruppe besøgt hvert af de ansøgende CVU er. Der er gennemført ét heldagsbesøg på hvert CVU. Formålet med besøget var at afklare gyldigheden af den indsendte dokumentation og give institutionerne mulighed for at komme med supplerende dokumentation. Supplerende dokumentation EVA har inden besøget efterspurgt manglende dokumentation som ikke umiddelbart fremgik af institutionens selvevalueringsrapport og bilag, eller hvor der var tvivl om bilagenes status. Institutionerne har på baggrund af en mangelliste udarbejdet af EVA haft mulighed for at frembringe supplerende dokumentation under besøget og to arbejdsdage efter besøget. EVA s mulighed for at udarbejde mangellister inden besøget har været afhængig af den form, systematik og tilgængelighed som selvevalueringsrapporter og bilag blev afleveret i 16. januar 2006. Mangellisten kan derfor ikke ses som en fuldstændig liste. 1.4 Krav til dokumentation I vejledningen til selvevaluering og på informationsmødet for ansøgende CVU er 31. januar 2005 blev kravene til dokumentation præciseret. EVA stillede følgende krav til dokumentationen: Skriftlig: Dokumentationsmaterialet skal være skriftligt. Det blev præciseret på informationsmødet at elektronisk materiale skulle ligge i en printet version, fx print af hjemmeside. Gyldig: Dokumentationsmaterialet skal være eksisterende materiale og vedtagne planer som indgår i institutionens daglige virksomhed, i modsætning til materiale produceret til lejligheden. Præcis: Der skal henvises præcist til de steder i dokumentationsmaterialet der er centrale for besvarelsen, ved at angive dokumentnavn, sidetal og eventuelt afsnit. Krydshenvisninger i materialet accepteres. Entydig: Hvis opfyldelsen af et kriterium kan belyses ved blot at vedlægge et dokument, er det ikke nødvendigt at vedlægge samtlige dokumenter som foreslås i vejledningen til selvevaluering. Relevant og dækkende: Disse to kriterier dækker over den egentlige vurdering af om dokumentationsmaterialet i tilstrækkelig grad dokumenterer at kriteriet er opfyldt. 1.5 Vurdering Rapporten indeholder akkrediteringspanelets vurdering af om institutionerne opfylder kriterierne for at blive tildelt titlen University College. Akkrediteringspanelets indstilling til Undervisningsministeriet opererer med tre kategorier: godkendt godkendt med forbehold ikke godkendt. 12 University College-akkreditering

Godkendt EVA indstiller til Undervisningsministeriet at CVU et kan få tildelt titlen University College. Dette er forudsat at CVU et efterfølgende følger op de få kriterier der er ikke opfyldt eller delvist opfyldt. Godkendt med forbehold EVA indstiller til Undervisningsministeriet at CVU et inden for en nærmere fastsat tidshorisont skal følge op på de kriterier som er ikke opfyldt eller delvist opfyldt. Efter EVA s og UVM s godkendelse af opfølgningen kan CVU et anvende titlen University College. Ikke godkendt EVA indstiller til Undervisningsministeriet at CVU et inden for en nærmere fastsat tidshorisont skal følge op på de kriterier som er ikke opfyldt eller delvist opfyldt, og at det derefter vil få aflagt et supplerende institutionsbesøg. Efter EVA s og UVM s godkendelse af opfølgningen kan CVU et anvende titlen University College. 1.6 Vægtning af kriterier Akkrediteringspanelets indstilling baserer sig på en samlet vurdering i forhold til University College-kriterierne. Det medfører at det ikke er alle kriterier som vejer lige tungt. Som det fremgår af vejledningen til selvevalueringen, er der en række centrale kriterier der vejer tungt i University College-vurderingen. Kriterierne er: fornyelse af eksisterende uddannelser og udvikling af nye uddannelser tilknytning til relevante forskningsmiljøer udvikling af institutionen til et regionalt udviklings- og videncenter. Derudover har akkrediteringspanelet lagt vægt på de kriterier som fokuserer på at fremme den samlede organisatoriske kapacitet. Akkrediteringspanelet har derfor i sin vurdering lagt vægt på at CVU et dokumenterer at indsatsen ikke udelukkende foregår på nogle af partnerinstitutionerne, men at der skabes synergi og resultater gennem samarbejde horisontalt og vertikalt. Endelig er der lagt vægt på de kriterier som tilfører titlen en international troværdighed i forhold til at leve op til de krav der fra europæisk side stilles til videregående institutioners kvalitetssikring. De centrale kriterier er således følgende: Centrale kriterier 2.1 Har I formuleret en vision og en strategi der beskriver organisationens identitet? 2.2 Har I udmøntet jeres vision og strategi i konkrete strategier og politikker? 3.1 Har I sammenhæng i ledelsesindsatsen på tværs af organisationen horisontalt og vertikalt? 3.2 Har I en ledelsesstruktur der understøtter vision og strategi? 3.9 Skaber I sammenhæng, samspil, samdrift og synergi i og mellem de administrative enheders opgaveløsning, og har I en professionel administration? 4.4 Medvirker I til den generelle uddannelsesdækning i regionen? 4.6 Fremmer I samspil og udveksling af viden imellem grund-, efter- og videreuddannelserne? 4.8 Udvikler I eksisterende og nye uddannelser? 5.1 Har I formuleret en strategi for kvalitetssikring og udvikling? 5.4 Understøtter I alle jeres aktiviteters kvalitet med et kvalitetssikringssystem der løbende og systematisk inddrager interne og eksterne interessenter til at udvikle aktiviteternes kvalitet? 6.5 Har I formuleret en kendt politik for systematisk udvikling af undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer, herunder for opnåelse af en lektorbedømmelse? Fortsættes næste side University College-akkreditering 13

fortsat fra forrige side 6.6 Bruger I aktivt jeres forskningstilknytningsaftaler til at opkvalificere og inddrage jeres undervisere i forsknings- og udviklingsarbejde? 7.1 Har I formuleret en strategi for forskningstilknytning af alle institutionens uddannelses-, udviklings- og videncenteraktiviteter? 7.2 Anvender I forskningstilknytning til at øge institutionens volumen, faglige bredde og/eller faglige tyngde? 9.1 Har I formuleret en strategi for jeres videncenterfunktion, herunder for jeres spydspidskompetence(r) eller udvikling heraf på regionalt eller nationalt niveau? 9.3 Fremmer I videndeling og -spredning (videnomsætning af erfaringer og resultater) i forhold til professioner, erhverv og andre uddannelses- og forskningsinstitutioner? 9.6 Trækker I på og giver viden tilbage til uddannelserne og medarbejderne? 9.7 Fremmer I kompetenceudvikling og udfører udviklingsarbejde i samspil med de lokale og regionale offentlige og private virksomheder? 10.2 Har I identificeret strategiske samarbejdspartnere på regionalt, nationalt og internationalt niveau? 10.5 Har I etableret samarbejdsaftaler med relevante udenlandske uddannelsesinstitutioner med henblik på udveksling af studerende og undervisere? Akkrediteringspanelet har valgt ikke at vurdere kvalitetsfelt 10 (kapitel 11) om økonomi. Det er panelets opfattelse at kriterierne overlapper det tilsyn som Undervisningsministeriet selv foretager af CVU ernes økonomi, og at det vil være uhensigtsmæssigt at underlægge CVU erne to vurderingsprocesser samtidigt. Derudover har akkrediteringspanelet ikke vurderet kriterium 4.3 om udbud af professionsbacheloruddannelser der opfylder kriterierne for akkreditering af professionsbacheloruddannelser. Årsagen er at det er Undervisningsministeriet der skal godkende opfølgningsplaner for de uddannelser der er blevet godkendt med forbehold, og dermed afgøre om institutionerne opfylder kriterium 4.3. Endelig har akkrediteringspanelet valgt ikke at medtage kriterium 4.10 om udvælgelse og udvikling af undervisningsmateriale på baggrund af fælles kriterier for kvalitet og validitet da panelet finder det uhensigtsmæssigt at pålægge CVU erne denne praksis. 1.7 Vurderingssystem Akkrediteringspanelet og projektgruppen har systematisk gennemgået hvert kriterium i alle kvalitetsfelter på tværs af de ti ansøgende institutioner og vurderet om de ti institutioner opfyldte det pågældende kriterium. Den samlede vurdering er baseret på en vægtning af kriterierne og følgende vurderingssystem: Vurderingssystem Opfyldelse af de enkelte Opfyldt kriterier Delvist opfyldt Ikke opfyldt Kategorisering af kriterier Centrale kriterier Kriterier Godkendelseskategorier Godkendt Godkendt med forbehold Ikke godkendt Gærdehøjde for godkendelse Opfylder 17 ud af de 20 centrale kriterier (se uddybning nedenfor) Opfylder 80 procent af alle kriterier (51 ud af 64) Kun 3 kriterier må være ikke opfyldt 14 University College-akkreditering

Regler for godkendelse er baseret på følgende tre logikker: 1. At man som University College lever op til et sæt centrale kriterier. Signalværdien i dette er at panelet vurderer at opfyldelsen af netop disse kriterier vejer tungest i vurderingen. En procentgrænse angiver gærdehøjden. 2. At man som University College lever op til størstedelen af alle kriterier. Det er ikke tilstrækkeligt at fokusere indsatsen på de centrale kriterier, der skal også anlægges et helhedsperspektiv i vurderingen. Procentgrænsen angiver gærdehøjden. 3. At der er en nedre grænse for hvor mange kriterier der slet ikke er taget initiativer til at imødekomme. En procentgrænse for ikke opfyldte kriterier signalerer at der skelnes mellem igangsatte processer (delvist opfyldt), og at der ikke er igangsat en proces (ikke opfyldt). Gærdehøjden for at blive godkendt, godkendt med forbehold og ikke godkendt til University College-titlen er således: Godkendt: Opfylde 17 ud af 20 (85 %) af alle centrale kriterier Opfylde 51 ud af 64 (80 %) af alle kriterier Kun 3 ud af 64 (maks. 5 %) må være ikke opfyldt af alle kriterier. Godkendt med forbehold: Opfylde 12 ud af 20 (60 %) af alle centrale kriterier Opfylde 32 ud af 64 (50 %) af alle kriterier 12 ud af 64 (maks. 20 %) ikke opfyldt af alle kriterier. Ikke godkendt: Opfylder ikke ovenstående gærdehøjder. 1.8 Læsevejledning For at understøtte den samlede vurdering indeholder indstillingen en systematisk vurdering af de enkelte kriterier der ligger til grund for akkrediteringen. Gennemgangen af det enkelte kriterium indeholder en vurdering af om kriteriet er opfyldt, delvist opfyldt eller ikke opfyldt. Af begrundelsen fremgår det hvorfor kriteriet er opfyldt, delvist opfyldt eller ikke opfyldt. Desuden angives den skriftlige dokumentation der ligger til grund for vurderingen. Som hovedregel henvises kun til det eller de dokumentationskilder for hvert kriterium som er vurderet mest relevant for opfyldelse af kriteriet, også selvom institutionen i selvevalueringen henviser til flere kilder for opfyldelse af samme kriterium. I de tilfælde kriteriet ikke er opfyldt, fremgår det af begrundelsen hvorfor dokumentationen ikke er tilstrækkelig. University College-akkreditering 15

16 University College-akkreditering

2 Vision og strategier Spørgsmål2.1 Har I formuleret en vision og en strategi 1 der beskriver organisationens identitet? CVU Nordjylland, Aftalegrundlag 2 (bilag 2.1-a, side 5-6) Virksomhedsplan for CVU Nordjylland 2006 (bilag 2.1-b). Begrundelse: Dokumentationen viser en formuleret og vedtaget strategi som beskriver CVU ets idégrundlag, vision, værdier og seks overordnede strategiske målsætninger. Spørgsmål 2.2 Har I udmøntet jeres vision og strategi i konkrete strategier og politikker? Virksomhedsplan for CVU Nordjylland 2006 (bilag 2.1-b). Begrundelse: Dokumentationen viser at vision og strategi er udmøntet i en virksomhedsplan som indeholder mål og handleplaner for de enkelte fokusområder på CVU-niveau. Spørgsmål 2.3 Har I implementeret og kommunikeret jeres/institutionens vision, strategier og politikker i organisationen? Perspektiv Nyhedsbrev fra CVU Nordjylland, Årgang 1, nummer 2, februar 2004 (bilag 2.3-a) CVU-nyt Årgang 1, nummer 7, 29. oktober 2004 (bilag 2.3-b) Referat af 10. møde i forhandlingsudvalget (bilag 2.3-c) Internt viden- og ressourceregnskab 2005 (bilag 2.3-f) CVU Nordjylland, Aftalegrundlag 2, skærmprint (bilag 2.1-a). Begrundelse: Dokumentationen viser at strategi og politikker er kommunikeret via eksternt og internt nyhedsbrev, hjemmeside og viden- og ressourceregnskab. Desuden dokumenteres det hvordan emner vedrørende strategi og vision diskuteres i diverse interne råd og udvalg. Det dokumenteres dermed at CVU ets vision, strategier og politikker er kommunikeret bredt i organisationen. 1 I akkrediteringen forstås begrebet strategi enten som et egentligt strategidokument eller som et dokument der indeholder strategiske overvejelser og er besluttet og kendt i organisationen. University College-akkreditering 17

Spørgsmål 2.4 Har I sikret at ansvaret for udmøntning af strategier og politikker er klart defineret og placeret? CVU Nordjylland, Aftalegrundlag 2 (bilag 2.1-a). Begrundelse: Dokumentationen viser at det overordnede ansvar for de forskellige strategiområder er placeret. CVU et har valgt en decentral organisering hvor CVU ets tværgående funktioner er lagt ud på de enkelte partnerinstitutioner under ansvar af de enkelte seminarierektorer. Spørgsmål 2.5 Evaluerer I systematisk og løbende hvorvidt vision og strategier er relevante og hensigtsmæssige? CVU Nordjylland, Aftalegrundlag 2 (bilag 2.1-a) Aftalegrundlag CVU-Nordjylland (bilag 2.5-a) Virksomhedsplan for CVU Nordjylland 2004 (bilag 2.5-b, side 14-15) Virksomhedsplan for CVU Nordjylland 2005 (bilag 2.5-c, side 17-18) Virksomhedsplan for CVU Nordjylland 2006 (bilag 2.1-b, side 20-22) Referat fra rektormøde i Rold (bilag 2.5-e) Referat fra Skagenmødet 4. og 5. august 2004 (bilag 2.5-g) Referat fra rektor- og mellemledermødet d. 11. august 2005 i Hirtshals (bilag 2.5-i). Begrundelse: Dokumentationen viser at aftalegrundlaget har udviklet sig med CVU et. Desuden dokumenters det at virksomhedsplanerne revideres årligt, og at strategien løbende diskuteres i ledelsesgruppen. Dokumentation viser dermed at der sker en løbende og systematisk revision af vision og strategier. 18 University College-akkreditering

3 Organisation og ledelse Spørgsmål 3.1 Har I sammenhæng i ledelsesindsatsen på tværs af organisationen horisontalt og vertikalt? 2 Kriteriet er delvist opfyldt. CVU Nordjylland, Aftalegrundlag 2 (bilag 2.1-a, side 6 og 7) Rektor- og mellemledergruppen (ekstra supplerende bilag 3.1). Begrundelse: Dokumentationen viser at CVU et har valgt en koncernliggende struktur hvor uddannelserne forvaltes lokalt under ansvar af lokale seminariebestyrelser og seminarierektorer. Efter- og videreuddannelse og udviklingsprojekter igangsættes lokalt, men koordineres centralt. Ligeledes er varetagelsen af de tværgående funktioner uddelegeret til de enkelte seminarierektorer. Ledergruppen består af CVU-rektor, de tre seminarierektorer, efter- og videreuddannelseschefen og udviklingschef, og de har ansvaret for den strategiske ledelse af CVU et. Der savnes dog en uddybning af hvordan sammenhængen i ledelsesindsatsen sikres på tværs af organisationen horisontalt og vertikalt i lyset af den decentrale organisering. Spørgsmål 3.2 Har I en ledelsesstruktur der understøtter vision og strategi? Kriteriet er delvist opfyldt. CVU Nordjylland, Aftalegrundlag 2 (bilag 2.1-a). Begrundelse: Dokumentationen viser organisationsdiagram samt stillingsbeskrivelser som viser at ansvaret for udmøntning af strategier og politikker er defineret på CVU-niveau. Der savnes dog dokumentation for hvordan ledelsesstrukturen understøtter de tværgående elementer i vision og strategi i kraft af den valgte decentrale organisationsstruktur. Spørgsmål 3.3 Har I formuleret klare rammer for bestyrelsens(/-ernes) og bestyrelsesformandens(/-mændenes) virke? Vedtægter, CVU-Nordjylland (bilag 3.3-a, side 3-5) Forretningsorden for bestyrelsen for CVU Nordjylland (bilag 3.3-b). Begrundelse: Dokumentationen viser rammerne for både CVU-bestyrelse og studiebestyrelserne i kraft af vedtægter og forretningsorden. 2 I henhold til CVU-lovgivningen vil et ubetinget godkendt CVU med partnere kunne have én CVU-bestyrelse og CVU-bestyrelsesformand og en eller flere studiebestyrelser og studiebestyrelsesformænd og én CVU-rektor og en eller flere rektorer for partnerne. University College-akkreditering 19

Spørgsmål 3.4 Har I klart beskrevet ledelsesgruppens opgave- og ansvarsfordeling? CVU Nordjylland, Aftalegrundlag 2 (bilag 2.1-a). Begrundelse: Dokumentationen viser at det overordnede ansvar for de forskellige strategiområder er placeret. CVU et har valgt en decentral organisering hvor CVU ets tværgående funktioner er lagt ud på de enkelte partnerinstitutioner under ansvar af de enkelte seminarierektorer. Spørgsmål 3.5 Har I iværksat systematisk ledelsesudvikling? CVU Nordjylland, Aftalegrundlag 2 (bilag 2.1-a, side 8) Hildebrandt & Brandi, Strategisk Ledelsesudviklingsforløb, Foråret 2005 (bilag 3.5-a). Begrundelse: Dokumentationen viser at ledelsesudvikling er en strategisk prioritering hvilket har udmøntet sig i lederudvikling/organisationsudvikling via et eksternt konsulentfirma som har sat fokus på strategisk ledelse, forandringsledelse, det gode team og god ledelse. Spørgsmål 3.6 Har I kommunikeret ledelsens opgave- og ansvarsfordeling til organisationen? CVU Nordjylland, Aftalegrundlag 2, skærmprint (bilag 2.1-a) CVU-nyt Årgang 1, nummer 7, 29. oktober 2004 (bilag 2.3-b) Personalehåndbog 2005, Aalborg Seminarium (bilag 3.6-a, side 4-7) Uddrag af Personalehåndbog, Skipper Clement Seminariet (bilag 3.6-b). Begrundelse: Dokumentationen viser at CVU ets strategi og ledelses- og organisationsstrukturen er tilgængelige via CVU ets hjemmeside. Desuden dokumenteres det at ledelses- og organisationsstruktur er kommunikeret i CVU ets interne blad samt i partnerinstitutionernes personalehåndbøger. Spørgsmål 3.7 Har I skabt åbenhed og gennemsigtighed om aktiviteter og resultater internt og eksternt? Kriteriet er delvist opfyldt. Liste over CVU-nyt (bilag 3.7-a) Liste over Perspektiv (bilag 3.7-b) CVU Nordjylland, Repræsentantskabsmøde 15. juni 2004 (bilag 3.7-c) Virksomhedsplan for CVU Nordjylland 2006 (bilag 2.1-b) Skærmprint af karaktergennemsnit fra hjemmesiderne (bilag 3.7-e) Selvevalueringsrapport fra Aalborg Seminarium (bilag 3.7-f). Begrundelse: Dokumentationen viser eksempler på intern kommunikation i form af internt blad, og ekstern kommunikation i form af nyhedsbrev, rapport til repræsentantskab, virksomhedsplaner, karaktergennemsnit og evalueringsresultater. Der savnes derimod dokumentation for fælles hjemmeside eller intranet som kan være med til at sikre den interne kommunikation. 20 University College-akkreditering

Spørgsmål 3.8 Samarbejder I med og informerer medarbejdere og studerende? Kriteriet er delvist opfyldt. Mødeindkaldelse til DSR formænd 21. nov. 05 (bilag 3.8-b) Mødereferat med DSR s formand og CVU rektor 2. dec. 2005 (bilag 3.8-c) Referat fra dialogmøde om virksomhedsplanen 2006 (bilag 3.8-e) Referat af 15. møde i forhandlingsudvalget (supplerende bilag 3.8-1) Diverse rektor- og mellemledermøder (supplerende bilag 3.8-3) Kursuskoordinatormøde d. 25. august (supplerende bilag 3.8-4). Begrundelse: Dokumentationen viser at såvel medarbejdere som studerende inddrages i beslutningsprocesser og informeres om organisatoriske og administrative beslutninger. Dog savnes der flere eksempler på samarbejde med særligt studenter ligesom der grundet CVU ets forestående overgang til ubetinget CVU endnu ikke er oprettet et HSU. Spørgsmål 3.9 Skaber I sammenhæng, samspil, samdrift og synergi i og mellem de administrative enheders opgaveløsning, og har I en professionel administration? Kriteriet er delvist opfyldt. CVU Nordjylland, Aftalegrundlag 2 (bilag 2.1-a, side 7) Virksomhedsplan for CVU Nordjylland 2006 (bilag 2.1-b, side 4, 19-21 og 23-26) CVU Nordjyllands bestyrelsesmøde sep. 2005, bilag 9.3, Budgetopfølgning pr. 30/6 2005, CVU Nordjylland, efter- og videreuddannelse & Rektorat (bilag 3.9-a side 2) Referat fra rektormøde 12. oktober (supplerende bilag 3.9-1) Eksempler på rationaler ved hjælp af øget samarbejde og integration i CVI Nordjylland (supplerende bilag 3.9-2). Begrundelse: Dokumentationen viser at ansvaret for CVU ets tværgående funktioner er placeret decentralt på de enkelte partnerseminarier under ansvar af seminarierektorerne. Det gælder økonomi, løn, it, bibliotek, personaleudvikling og personalepolitik. Desuden dokumenteres at to partnerinstitutioner har slået sig sammen og derved opnået budgetforbedringer. Der er dog ikke dokumentation for egentlige sammenlægninger af administrationer, eller for hvordan den decentrale strategi sikrer samspil, samdrift og synergi. University College-akkreditering 21

22 University College-akkreditering

4 Uddannelse Spørgsmål 4.1 Har I formuleret en strategi for institutionens uddannelsesmæssige profil? CVU Nordjylland, Aftalegrundlag 2 (bilag 2.1-a, side 5) Virksomhedsplan for CVU Nordjylland 2006 (bilag 2.1-b, side 17-19). Begrundelse: Dokumentationen viser visioner for CVU ets uddannelsesmæssige profil hvilket udtrykkes i visionen om at være den drivende kraft i den pædagogiske professionsudvikling på det regionale arbejdsmarked. Spørgsmål 4.2 Gennemfører I udbud af flere professionsbacheloruddannelser, videreuddannelse til og med diplomniveau inden for institutionens fagområder samt efteruddannelse? Studieordning for pædagoguddannelsen 2003, Hjørring Seminarium (bilag 4.1-a) 3-årsplan 2005-2008, Aalborg Seminarium (bilag 3.7-d) Vedrørende ansøgning om udbud af diplomuddannelse i ledelse (se bilag 4.2-b) Tilladelse til at udbyde uddannelse af voksenundervisere (se bilag 4.2-c) Uddannelse af friluftsvejledere (se bilag 4.2-d) Godkendelsesbrev af udbud af uddannelsen til praktikvejleder til pædagoguddannelsen (se bilag 4.2-e) 4 kataloger udgivet i 2005 (bilag 3.9-b). Begrundelse: Dokumentationen viser udbud af professionsbacheloruddannelser, videreuddannelse til og med diplomniveau inden for CVU ets fagområder samt efteruddannelse. Spørgsmål 4.3 Udbyder I professionsbacheloruddannelser som opfylder kriterierne for akkreditering af professionsbacheloruddannelser? 3 Kriteriet vurderes af Undervisningsministeriet. Spørgsmål 4.4 Medvirker I til den generelle uddannelsesdækning i regionen? 3 Godkendte, men endnu ikke akkrediterede udbud af professionsbacheloruddannelser ved et CVU, sidestilles som udgangspunkt med de akkrediterede udbud ved vurderingen af en ansøgning om akkreditering som University College. University College-akkreditering 23

CVU Nordjylland, Aftalegrundlag 2 (bilag 2.1-a, side 5) Pædagogernes efter- og videreuddannelse - behov og ønsker, juni 2003: (bilag 4.4-c, især konklusionen side 50-52) Folkeskolelærernes behov for efter- og videreuddannelse, januar 2004 (bilag 4.4-d, især konklusionen side 90-92) Spørgeskemaundersøgelse blandt skole- og institutionsledere i Nordjyllands Amt (udkast) (bilag 4.4-e, især konklusionen side 108-110) Ansøgning om godkendelse af en ny professionsbacheloruddannelse i natur- og kulturformidling (bilag 4.8-g). Begrundelse: Dokumentationen viser at det er et strategisk mål at bidrage til styrkelsen af det nordjyske uddannelses- og udviklingsmiljø på det pædagogiske professionsområde. Desuden dokumenteres det at regionens behov afdækkes via større undersøgelser blandt pædagoger og lærere og blandt skole- og institutionsledere i amtet. Spørgsmål 4.5 Har I en systematisk og løbende dialog med relevante parter om arbejdsmarkedets kompetencebehov? Praktikken som læringsrum (bilag 4.5-e) Deltagerliste, praktikmøde 30/3-2005 (bilag 4.5-f) Konference, Læreruddannelse og lærerpraksis, 21. oktober 2003 (bilag 4.5-g) 3 eksempler på mødeindkaldelse og referat 7. sept. 2004, 16. nov. 2004, 16. marts 2005 (bilag 4.5-j) Møde med det lokale lederråd, BUPL (bilag 4.5-k) Indkaldelse til møde i Amtskredsens FU, Danmarks Lærerforening (bilag 4.5-l) Referat, Efteruddannelsesudvalget område 2, Farsø, Løgstør, Nørager, Aars og Støvring Kommune (bilag 4.5-m) Mail fra SL Nordjylland 13. oktober 2005 (bilag 4.5-n) Opsøgende virksomhed (se bilag 4.5-o). Begrundelse: Dokumentationen viser at arbejdsmarkedets kompetencebehov diskuteres systematisk i efter- og videreuddannelsesrådet. Desuden dokumenteres løbende kontakt om praktik på partnerinstitutionerne, løbende dialog med relevante faglige organisationer og kontakt til kommunerne. Spørgsmål 4.6 Fremmer I samspil og udveksling af viden imellem grund-, efter- og videreuddannelserne? Kriteriet er delvist opfyldt. CVU Nordjylland, Aftalegrundlag 2 (bilag 2.1-a, side 7, 15-16 og 18-21) Studieordning for pædagoguddannelsen 2003, Hjørring Seminarium (bilag 4.1-a, side 42-43) Fordelingsskema for EV-aktiviteter i CVU Nordjylland 2005 (se bilag 4.6-a) Opsummering af timer til fordeling blandt partnerinst. og CVU (bilag 4.6-b) Underviseroversigt, Pædagogisk diplomuddannelser 2004-05 (bilag 4.6-c) Indkomne ansøgninger til udviklingsprojekter 2005-06 (bilag 4.6-d) Internt viden- og ressourceregnskab 2005 (bilag 2.3-f, side 19) Marte meo (supplerende bilag 4.6-1) Dokumentation for projekter/undervisning på tværs af grunduddannelse og uddannelsesniveauer (supplerende bilag 4.6-2) Kursus med henblik på undervisning af børn med særlige behov (supplerende bilag 4.6-6) Kursuskoordinatorernes deltagelse i lærermøde (ekstra supplerende bilag 4.6). Begrundelse: Dokumentationen viser at der i efter- og videreuddannelsen arbejdes for at skabe samspil med grunduddannelser via lærerudveksling og ved at kursuskoordinatorer deltager i lærermøder ligesom involvering i udviklingsprojekter er med til at sikre samspil. Derimod savnes der flere eksempler på konkrete projekter, netværk eller undervisning på tværs af uddannelser og niveauer som viser samspil og videnudveksling. 24 University College-akkreditering

Spørgsmål 4.7 Har I fastsat og opfylder kvalitative og kvantitative krav til uddannelsernes praktik eller kliniske undervisning? Praktiknøglen årgang 02, Aalborg Seminarium (bilag 4.7-a) Evaluering på Aalborg Seminarium af praktikken på 3. år Aleneperioden (bilag 4.7-b, side 27-34) Praktikvejledning for pædagoguddannelsen, 2001, Hjørring Seminarium (bilag 4.7-c) Praktikhåndbog, 2004, Skipper Clement Seminariet (bilag 4.7-d) Praktikhåndbog, Aalborg Socialpædagogiske Seminarium, april 2005 (bilag 4.7-e). Begrundelse: Dokumentationen viser kvalitative og kvantitative krav til uddannelsernes praktik samt eksempler på evaluering som vurderer hvorvidt kravene overholdes. Spørgsmål 4.8 Udvikler I eksisterende og nye uddannelser? De pædagogiske diplomuddannelser, katalog udbud fra forår 2006 (bilag 4.8-e) Den pædagogiske Diplomuddannelse, Studieordning pr. 1. august 2006 (bilag 4.8-f, side 1, 8-10) Ansøgning om godkendelse af en ny professionsbacheloruddannelse i natur- og kulturformidling (bilag 4.8-g) Trin 1/1. del af brobygningsenhed indenfor det pædagogiske/didaktiske område (bilag 4.8-i). Begrundelse: Dokumentationen viser at CVU et udvikler nye uddannelser. Spørgsmål 4.9 Foretager I forsøg og/eller eksperimenter med nye undervisningsformer? Kriteriet er delvist opfyldt. Projektansøgningsskema til videncentret (bilag 4.9-a) Værktøjskasse til studiearbejdet (bilag 4.9-b) Fjernundervisning på Hjørring Seminarium (bilag 4.9-c) www.piloterne.com - erfaringsopsamling fra 1. år med pilotsporet (bilag 4.9-d) TF- evaluering (bilag 4.9-e) Vejledningsprojektet (supplerende bilag 4.9-1). Begrundelse: Dokumentationen viser eksempler på hvordan der eksperimenteres med nye undervisningsformer på de enkelte uddannelser. Derimod savnes der flere eksempler på forsøg eller eksperimenter på tværs af partnerinstitutionerne. Spørgsmål 4.10 Udvælger og udvikler I undervisningsmateriale på baggrund af fælles kriterier for kvalitet og validitet? Kriteriet udgår. Spørgsmål 4.11 Videreudvikler I læring generelt, herunder praktikkens læringspotentiale og samspillet mellem teori og praktik? University College-akkreditering 25

Design af planer for læring praktik i pædagoguddannelsen (se bilag 4.11-a) Læring i praktikken (supplerende bilag 4.11-2) Praktikmanual til fremmedsprog og Læreruddannelse og praksislæring (supplerende bilag 4.11-4). Begrundelse: Dokumentationen viser flere projekter der omhandler læring i professionen, og eksempler på hvordan der arbejdes med at fremme samspil mellem teori og praktik. Spørgsmål 4.12 Efterspørges jeres uddannelser af studerende? Bilag 1, STÅ Budget 2005 (bilag 4.12-a side 1-4) Optagelse og frafald (bilag 4.12-b). Begrundelse: Dokumentationen viser at grunduddannelserne efterspørges af de studerende. Spørgsmål 4.13 Har I etableret en indsats der modvirker frafald? Kriteriet er ikke opfyldt. Samarbejdskontrakt mellem Studenterrådgivningen, Vendsyssel Sygeplejeskole og Hjørring Seminarium (bilag 4.13-b) Statistik på baggrund af interviews med studerende ved Aalborg Seminarium (supplerende bilag 4.13-1). Begrundelse: Dokumentationen viser at der er skabt kontakt mellem Hjørring Seminarium og studenterrådgivning. Der savnes derimod dokumentation for at frafaldet systematisk registreres på alle CVU ets uddannelser, og at årsagerne til frafald undersøges med henblik på at kvalificere tiltagene mod frafald og kvalitetssikring af uddannelserne. Spørgsmål 4.14 Afsætter I jeres dimittender til beskæftigelse eller videreuddannelse? Kriteriet er delvist opfyldt. Beskæftigelsessituation for meritlærere i Nordjylland, november 2004 (bilag 4.14-b) Rekruttering i Nordjyllands Amt, 2001-2011 (bilag 4.14-d, side 10, 45-51) Besvarelser på jobundersøgelse. (S01ABC) dimitteret 21/1-05 (bilag 4.14-e). Begrundelse: Dokumentationen viser at der er foretaget dimittendundersøgelse blandt meritlærere og blandt pædagoger. Der mangler derimod dokumentation for at disse undersøgelser er systematiske og løbende, og at dimittendundersøgelser foretages for alle uddannelser, og hvordan disse tænkes brugt i kvalitetssikringen af uddannelserne. 26 University College-akkreditering

5 Kvalitetssikring og -udvikling Spørgsmål 5.1 Har I formuleret en strategi for kvalitetssikring og udvikling? Bilag 3.1, rektormøde d. 9. december 2005, CVU Nordjyllands kvalitetssikrings- og kvalitetsudviklingspolitik (udkast) (bilag 5.1-a) Referat fra rektormødet, fredag den 9. december 2005, kl. 8.30-12.00 (bilag 5.1-b) Virksomhedsplan for CVU Nordjylland 2006 (bilag 2.1-b, side 13-14) Bilag 3.3, rektormøde d. 9. december 2005, Kommissorium for arbejdsgruppen vedr. CVU Nordjyllands kvalitetssikringssystem og kvalitetsudvikling (bilag 5.1-c). Begrundelse: Dokumentationen viser at kvalitetssikringsstrategien er vedtaget på et rektormøde i december 2005. Fokus rettes mod kvalitetssikring på tre niveauer: Undervisningsevaluering, uddannelsesevaluering og evaluering af organisation og ledelse og indeholder krav til indhold og form af kvalitetssikringen. Desuden er der nedsat en arbejdsgruppe som har til formål at igangsætte implementeringen af kvalitetssikringsstrategien. Som en kommentar til kvalitetssikringsstrategien bør det dog bemærkes at det fortrinsvist er ENQA-standardernes del 1 som er relevant for den interne kvalitetssikring på CVU et. Spørgsmål 5.2 Har I udmøntet jeres strategi i konkrete kvalitetsmål for de enkelte aktiviteter? Kriteriet er delvist opfyldt. Bilag 3.1, rektormøde d. 9. december 2005, CVU Nordjyllands kvalitetssikrings- og kvalitetsudviklingspolitik (udkast) (bilag 5.1-a) Studieordning for årgang 2005, Aalborg Seminarium (uddrag) (bilag 5.2-a, side 19-28) Studieordning for Aalborg socialpædagogiske seminarium (uddrag) (bilag 5.2-b, side 9-10) Hjørring Seminarium, Målsætning for 2005 (bilag 5.2-c) Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af kurser/uddanne4lser i efter- og videreuddannelsen CVU Nordjylland (bilag 5.2-d) Bilag 2.1 til Møde i arbejdsgruppen for kvalitetssikring- og udvikling 09.02.06 (supplerende bilag 5.2-1). Begrundelse: Dokumentationen viser at der i forbindelse med implementeringen af kvalitetssikringsstrategien skal udarbejdes konkrete kvalitetsmål, og at der er igangsat et arbejde med at sikre kvalitetsmålenes integrering i virksomhedsplanen. Desuden viser dokumentationen hvordan den hidtidige kvalitetssikring tager udgangspunkt i studieordningernes målsætninger. Der savnes derimod dokumentation for nuværende operationelle evaluerbare mål der udtrykker CVU ets forventning til kvaliteten af aktiviteterne. Spørgsmål 5.3 Kan I dokumentere at institutionen lever op til disse mål? Kriteriet er ikke opfyldt. University College-akkreditering 27

Bilag 3.1, rektormøde d. 9. december 2005, CVU Nordjyllands kvalitetssikrings- og kvalitetsudviklingspolitik (udkast) (bilag 5.1-a) Censorformandsskabet for pædagoguddannelsen (uddrag) (bilag 5.3-a, side 79-91) Censorformandsskabets arbejde i 2004 (bilag 5.3-b) Evalueringsdepartementets rapportserie (bilag 5.3-c) Skærmprint af karaktergennemsnit fra hjemmesiderne (bilag 3.7-e). Begrundelse: Da der endnu ikke er opstillet operationelle evaluerbare mål, er det ikke muligt at vurdere hvorvidt CVU et lever op til disse mål. Dokumentationen viser dog karaktergennemsnit, censorrapporter og afrapportering på undervisningsevaluering på en af partnerinstitutioner men ikke systematisk hvordan målsætningerne i studieordningerne opfyldes. Der savnes således dokumentation for at det systematisk dokumenteres at CVU ets forventninger til kvaliteten af aktiviteterne opfyldes. Spørgsmål 5.4 Understøtter I alle jeres aktiviteters kvalitet med et kvalitetssikringssystem der løbende og systematisk inddrager interne og eksterne interessenter til at udvikle aktiviteternes kvalitet? Kriteriet er delvist opfyldt. Bilag 3.1, rektormøde d. 9. december 2005, CVU Nordjyllands kvalitetssikrings- og kvalitetsudviklingspolitik (udkast) (bilag 5.1-a) Referat fra mødet den 3. oktober i Agnæs (bilag 5.4-a) 40 timer til refleksion, supervision, faglig støtte eller lign. (bilag 5.4-b). Begrundelse: Dokumentationen viser at kvalitetssikringsstrategien indeholder planer om at anlægge en systematisk tilgang til kvalitetssikring hvor eksterne og interne interessenter inddrages. Desuden viser dokumentationen få eksempler på nuværende kontakt til eksterne parter. Spørgsmål 5.5 Bruger I viden og data, herunder institutionens rådgivende udvalgs vurderinger af og udtalelser om aktiviteternes kvalitet, til at forbedre og udvikle kvaliteten? Kriteriet er delvist opfyldt. Referat fra følgegruppe vedr. efteruddannelse i rummelighed den 5. januar 2005 (bilag 5.5-a). Opfølgningsplan for anbefalingerne i EVA-rapporten indenfor uddannelsens eksisterende rammer (bilag 5.5-d) Undervisningsmiljøundersøgelse på Skipper Clement Seminariet, Aalborg (bilag 5.5-e) Evalueringsdepartementets rapportserie, rapport nr. 13 (bilag 5.5-f og supplerende bilag 5.5-4) Opfølgning på evaluering i LU Hjørring Seminarium (supplerende bilag 5.5-1). Begrundelse: Dokumentationen viser flere eksempler på hvordan viden omsættes til handlinger med henblik på at forbedre kvaliteten i aktiviteterne. Der savnes derimod systematik i hvordan institutionen bruger den nuværende viden til at forbedre og udvikle kvaliteten af aktiviteterne. Evalueringsstrategien dokumenterer dog at CVU et fremadrettet vil fokusere på at udvikle systematiske opfølgningsprocedurer. Spørgsmål 5.6 Har I placeret ansvar for kvalitetssikring og opfølgning i organisationen? Bilag 3.3, rektormøde d. 9. december 2005, Kommissorium for arbejdsgruppen vedr. CVU Nordjyllands kvalitetssikringssystem og kvalitetsudvikling (bilag 5.1-c). Begrundelse: Dokumentationen viser at hovedansvarlig for kvalitetssikring er CVU-rektor, arbejdsgruppen vedrørende kvalitetssikring er ansvarlig for implementeringen af kvalitetssikrings- 28 University College-akkreditering

strategien, mens funktionsansvaret for opfølgning på kvalitetssikring er placeret hos de enkelte studierektorer. Spørgsmål 5.7 Vurderer I systematisk og løbende hvorvidt jeres kvalitetssikringssystem er relevant og dækkende til at belyse om målsætningerne indfries? Kriteriet er delvist opfyldt. Bilag 3.1, rektormøde d. 9. december 2005, CVU Nordjyllands kvalitetssikrings- og kvalitetsudviklingspolitik (udkast) (bilag 5.1-a) Bilag 3.3, rektormøde d. 9. december 2005, Kommissorium for arbejdsgruppen vedr. CVU Nordjyllands kvalitetssikringssystem og kvalitetsudvikling (bilag 5.1-c). Begrundelse: Dokumentationen viser at det er en del af kvalitetssikringsstrategien at der løbende følges op på den. Da kvalitetssikringsstrategien endnu ikke er udmøntet, er det dog for tidligt i processen til at der foreligger en systematisk og løbende vurdering af kvalitetssikringssystemet. University College-akkreditering 29