Befordring af sygdoms- og alderssvækkede

Befordring af sygdoms- og alderssvækkede passagerer August 2013 TUR

Fagredaktion 1. udgave: Tommy Jonasson, Preben Mandrup Personbefordringens Kvalitets Sekretariat 2.1 udgave Tilføjet afsnit med befordring af nyrepatienter. Personbefordringens Kvalitets Sekretariat c/o TUR Bygmestervej 5, 1. th. 2400 København NV Foto forside: movia Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog Eller dele heraf er ifølge gældende dansk lov om ophavsret forbudt uden skriftligt samtykke fra Personbefordringens Kvalitetssekretariat. 2

Indhold: KOMMUNIKATION OG KUNDEBETJENING... 6 1. Forskellige kundetyper... 6 2. Menneskelig værdighed... 6 2.1. Nedværdigende behandling... 6 2.2. Værdighedsprincippet... 7 3. Handicappede... 7 3.1. Hjælperrollen... 8 4. Ældre... 9 4.1. Alderdommens kendetegn... 9 4.2. Tiltaleformen... 10 5. Syge... 10 5.1. Sygebefordring... 11 5.2. Privat udrykningskørsel... 11 5.3. Aktiv lytning... 12 6. Påvirkede... 13 6.1. Misbrugere... 13 6.2. Ikke- misbrugere... 13 6.3. Værdighed... 14 6.4. Kommunikation med påvirkede... 14 6.5. Alkohol... 14 6.6. Narkotika... 15 6.7. Lægemidler... 15 6.8. Trafikfarlig medicin... 16 SYGDOMS- OG HANDICAPLÆRE... 17 1. Astma... 17 1.1. Hvad er astma... 17 1.2. Tegn på astmaanfald... 17 1.3. Hjælp ved astmaanfald... 17 2. Sukkersyge... 18 2.1. Hvad er sukkersyge... 18 2.2. Tegn på forkert reguleret sukkersyge... 19 2.3. Hjælp til sukkersyge under anfald... 19 3. Epilepsi... 20 3.1. Hvad er epilepsi... 20 3.2. Tegn på et epileptisk anfald... 21 3.3. Hjælp ved et epileptisk anfald... 22 4. Gigt... 22 4.1. Hvad er gigt... 22 4.2. Tegn på gigt... 23 4.3. Hjælp ved gigt... 23 3

5. Dialyse... 23 5.1 Hvad er dialyse... 23 5.2 Hvælp ved befordring efter dialyse... 23 6. Kræft... 24 6.1. Hvad er kræft... 24 6.2. Tegn på kræft... 24 6.3. Behandling af kræft... 24 6.4. Kommunikation med kræftpatienter... 25 7. Ældre... 26 7.1. Parkinsonisme... 26 7.2. Apopleksi... 27 7.3. Hjerte-, karsygdomme... 29 7.4. Hjerneblødning... 310 7.5. Demens... 30 7.6. Bevægeapparatet... 301 7.7. Hjertestop... 32 8. Synshæmmede... 32 8.1. Blinde... 32 8.2. Synsnedsættelse... 33 8.3. Ledsageteknik... 33 8.4. Assistance... 35 9. Hørehæmmede... 36 9.1. Tegnsprog... 36 9.2. Tale... 36 9.3. Kommunikation med døve og hørehæmmede... 36 10. Talehæmmede... 37 10.1. Kommunikation... 38 10.2. Hjælpemidler... 38 10.3. Strubeløse... 38 11. Psykiatri... 38 11.1. Hjælp til voksne med psykiske lidelser... 38 11.2. Mental retardering... 41 11.3. Børn med psykiske udviklingsforstyrrelser... 43 11.4. Børn med adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser... 44 11.5. Serviceloven... 45 12. Betjening, transport og behandling af iltapparater... 45 12.1 Ilt koncentrator... 46 12.2 Flydende ilt... 46 12.3 Komprimeret ilt på flaske... 47 12.4 Supplerende information... 47 4

MEDICIN... 48 1. Medicin, som kræver særlige forholdsregler... 48 1.1. Kemoterapi... 48 1.2. Radiojodbehandling... 49 2. Passagerens egen medicin... 50 2.1. Tabletter... 50 2.2. Kapsler... 50 2.3. Brusetabletter... 50 2.4. Resoribletter... 51 2.5. Miksturer... 51 2.6. Salve/creme... 51 2.7. Øjendråber/salve... 51 2.8. Astma spray... 51 5

KOMMUNIKATION OG KUNDEBETJENING 1. Forskellige kundetyper Som chauffør møder du forskellige kundetyper og en gruppe af kunder, som har levet et aktivt liv og været vant til at klare sig selv, kan have vanskeligt ved at bede om den nødvendige hjælp. der har behov for ekstra hjælp. Som chauffør møder du disse kundegrupper i din arbejdsfunktion som: Det kan derfor være betryggende, at hjælperen er professionel og ved, Buschauffør. hvornår, hvordan og hvor meget hjælp der er nødvendigt i den pågældende Hyrevognschauffør. situation. Chauffør ved patientbefordring. Handicap- og sygehjælper. 2.1. Nedværdigende behandling Redder. Selvom vi har behov for hjælp, ønsker vi alle at blive oplevet og behandlet på Det er væsentligt, at alle passagerer får en værdig måde. Nedværdigende behandling er ikke noget enkelt og enty- en serviceminded og professionel behandling ikke mindst passagerer, digt begreb, men alle har vi dog en som har behov for din hjælp. temmelig klar fornemmelse af, hvad vi De passagerer, som specielt kan have brug for din hjælp, er: gerne vil have os frabedt fra omgivelsernes side. Fx ser vi alle gerne, at Handicappede. fremmede banker på, hvis de kommer Ældre. ind i vores hjem eller stue. Fysisk eller psykisk syge. Vi bryder os heller ikke om at blive Ulykkesramte. talt til på en nedladende måde, bliver Påvirkede. overset eller blive råbt til, fordi andre måske tror, at vi ikke hører så 2. Menneskelig værdighed I perioder af vores liv får vi alle brug for hjælp fra andre. Mange ældre, handicappede eller syge kan have et særligt behov for hjælp. Nogle mennesker, godt. Fx er det nedværdigende for en kørestolsbruger eller en blind, når chaufføren henvender sig til plejepersonalet om, hvor vedkommende skal hen i stedet for at spørge ham selv. Ingen mennesker bryder sig om at bli- 6

ve overset eller gjort til grin, hvis vi har svært ved at klare noget, som andre måske synes er let. 2.2. Værdighed Der findes ikke nogen entydig forklaring på begrebet værdig behandling, men hvis man følger den regel, at man aldrig udsætter andre for noget, man ikke selv ville bryde sig om at blive udsat for, vil muligheder for at begå fejl indskrænkes betydeligt. For hjælperen er det væsentligt at være opmærksom på, at det er den måde, brugeren opfatter situationen på, der afgør, om den er nedværdigende eller opfattes som menneskeværdig. Det er altså ikke nok, at man selv mener, at handle i overensstemmelse med sine egne normer, hvis brugeren opfatter situationen som anderledes. Derfor forudsætter gensidig værdighed mennesker imellem et rimeligt kendskab til og en forståelse for de følelser og holdninger, der er oplevelsesgrundlaget hos de mennesker, man professionelt omgås. 3. Handicappede Det at være handicappet er at have en funktionsnedsættelse, fysisk eller mentalt, som personen kan have et behov for at få kompenseret. Handicappede har almindeligvis et stort behov for befordring. Det kan være til og fra arbejde eller studier, skole og uddannelse, daginstitution eller fritidshjem, besøg hos venner og familie, til behandling, til sport, til koncerter eller andre aktiviteter. De fleste ældre handicappede bor i eget hjem og lever et lige så aktivt liv som en ikke-handicappet. Handicap er ikke i sig selv en sygdom, men handicappede kan godt være syge på samme måde som ikkehandicappede. Nogle handicappede har været handicappede hele deres liv, og der er så tale om medfødte handicaps. Andre er på et tidspunkt i deres liv blevet handicappede, fx i forbindelse med sygdom, aldring eller ulykke. Nogle handicappede har vanskeligt ved at acceptere deres handicap, for andre falder det naturligt, at der er nogle ting, de ikke selv kan klare. Alle handicappede ved, at de ikke kan leve på samme måde som normalt 7

fungerende mennesker, men mange handicappede mener, at det til gengæld giver dem mulighed for at leve anderledes, aktivt og på mange måder et rigt liv uden materialistisk stræben, stress og forpligtelser. Der er derfor ingen grund til, at andre af unødvendig hensyntagen eller blufærdighed lader som om, handicappet ikke eksisterer eller endnu værre den handicappede ikke eksisterer og overser vedkommende, idet et sådant udgangspunkt aldrig kan medføre en ligeværdig kommunikation eller et ligeværdigt samvær. 3.1. Hjælperrollen Mange handicappede ønsker ikke, at hjælperen overtager styringen. De er udmærket i stand til at vurdere, hvor de har deres begrænsninger oh hvornår og hvordan de har brug for hjælp. Lad derfor de handicappede vejlede dig som hjælper og giv kun den hjælp, der er nødvendig i situationen. På den anden side er det for alle mennesker irriterende hele tiden at skulle bede om hjælp. Den handicappede ønsker derfor en professionel hjælp, der tager udgangspunkt i et samarbejde mellem brugeren og hjælperen, således at den handicappedes muligheder udnyttes, og hjælperen støtter, hvor begrænsningerne gør, at det er nødvendigt og naturligt. Når en tredje person henvender sig til en handicappet, er det vigtigt, at hjælperen husker på, at samtalen foregår mellem de to, og at hjælperen derfor har en tilbagetrukket rolle. For eksempel skal hjælperen stå bag ved en kørestolsbruger, hvis man hjælper med at bruge dørklokken, hvor en handicappet skal på besøg, således at det er den handicappede og ikke hjælperen, der præsenterer sig, når der bliver lukket op. Kørestolsbrugeren føler det ubehageligt at blive skubbet hen i et hjørne af elevatoren. Da det er vanskeligt at vende kørestolen inde i en mindre elevator, skal vedkommende som regel bakkes ind med front mod døren eller et vindue og eventuelt selv have mulighed for at betjene knappen til den etage, vedkommende ønsker at ende på. Kørestolsbrugeren forventer, at hjælperen sørger for at komme på samme niveau. Kørestolsbrugeren har jo ingen mulighed for at komme i øjenhøjde med den, han kommunikerer med, hvis vedkommende står op. Ingen bryder sig om at blive talt ned til, og det vil 8

derfor være rigtig, at hjælperen går ned på hug eller eventuelt sætter sig på en stol, så øjenhøjden bliver den samme. På den måde skabes der en ligeværdig kommunikation, og det bliver lettere for begge parter at få god øjenkontakt og observere den andens ansigtsudtryk og kropssprog. 4. Ældre I fremtiden vil en større og større procentdel af befolkningen være ældre. Dette skyldes primært de faldende ungdomsårgange, idet middellevealderen ikke længere er stigende. Dette vil medvirke til et stigende behov for ældrebefordring. Medvirkende hertil er at ældre lever et mere aktivt liv end tidligere, idet alderdommen ikke længere er så præget af nedslidning, og der er blevet bedre behandlingsmuligheder for aldersrelaterede sygdomme. Som følge heraf er der af de kommunale myndigheder lavet forskellige tilskudsordninger til ældres befordring. 4.1. Alderdommens kendetegn Med alderen nedsættes vores fysiske styrke og bevægeligheden. Vores sanser svækkes, idet synet og hørelsen bliver svagere. Mange ældre får behov for briller eller høreapparat. Det er ikke nødvendigt at tale højt til ældre. I langt de fleste tilfælde kan tunghørhed afhjælpes, så det bliver muligt at føre en normal samtale. Høreapparatet sørger for den korrekte lydstyrke, og det er ikke rart for nogen, at der bliver råbt til vedkommende, specielt ikke hvis man bruger høreapparat. Derimod er det en god idé at se på den ældre og tale langsomt og tydeligt. Nogle ældre får nedsat hukommelse, men det er langt fra alle. Hos nogle kan hukommelsen imidlertid blive så svækket, at de ikke genkender en chauffør eller hjælper, som de måske møder næsten hver dag. Nogle ældre kan forveksle personer eller tro, at det er mennesker, de har kendt tidligere i deres liv. Hvis det er tilfældet, må man venligst gøre dem opmærksomme på fejltagelsen. Det vil ofte kunne modvirke forvekslinger, hvis chaufføren optræder uniformeret. Mange ældre har det bedst med de omgivelser, personer eller situationer de kender. For mange skift kan virke foruroligende på dem. Hvis de for eksempel er vant til en bestemt chauffør eller hjælper og pludselig bliver mødt af et fremmed menneske, kan de blive angste eller forvirrede. I mange tilfælde vil problemet dog løses, hvis chauf- 9

føren optræder på en professionel måde og spørger ind til, hvordan den sædvanlige chauffør plejer at gøre, således at der ikke sker ændringer i de vante rutiner. Ofte vil det være en god idé at fortælle om, og i givet fald hvornår, den sædvanlige chauffør vender tilbage. 4.2. Tiltaleformen For mange ældre er det stadig sædvane at bruge De -formen og efternavnet. De ældre kan føle det naturligt kun at benytte du og fornavn til de personer, de kender meget godt, fx venner og familie. Selvom der på et på et plejehjem er en fri omgangstone, hvor du og fornavnet benyttes mellem beboere og personale, er det langt fra givet, at de ældre vil opfatte det som passende at bruge denne tiltaleform med en chauffør, som de kun kender perifert. Udgangspunktet er derfor altid, at chaufføren bruger De og efternavnet, medmindre man direkte bliver opfordret til en friere omgangstone. Dette er også normen, selvom man selv bliver tiltalt med du. Det vil i den sammenhæng også være passende, at chaufføren præsenterer sig med navn og giver et (ikke for fast) håndtryk, medmindre den ældre ikke ønsker dette. I så fald skal man naturligvis ikke føle sig fornærmet, men blot konstateret, at det ikke er passende i situationen. 5. Syge Sygdommen kan enten være: Psykiske. Fysiske. Eller en kombination af begge dele. Som chauffør møder man syge personer ved befordring til og fra behandling på hospital, specielklinik, psykiatrisk hospital eller i forbindelse med vedkommendes andre aktiviteter. Det kan dreje sig om kortvarige, enkeltstående lokalture eller daglige befordringer over længere strækninger til specialklinikker eller afdelinger, der kun findes få af rundt om i landet. Specielle patientbusser, hvor der sker opsamling af patienter på lange strækninger gennem Jylland og Sjælland kører dagligt til store hospitaler. På patientbusser findes ud over chaufføren uddannet personale, som kan hjælpe selv alvorligt syge. At der er mulighed for at patienterne kan få mad og drikkevarer er naturligt, idet nogle 10

tager hjemmefra tidligt om morgenen og ofte først er hjemme sent på aftenen. Andre steder i landet foregår befordringen med minibusser, liftbusser eller i personbiler. 5.1. Sygebefordring Uanset om det drejer sig om psykiske eller fysiske sygdomme af kortere eller længere varighed, er sygdomsperioden en unormal tilstand for den normalt raske person. Det at have behov for hjælp i forskellige situationer er derfor en belastning for alle, der er vant til at klare sig selv. I forbindelse med befordring kan det for den syge være en meget belastende situation, som ofte er forbundet med smerter eller ubehag. Det drejer sig derfor om, at befordringen sker så skånsomt som muligt, således at patienten ikke oplever flere gener end nødvendigt. Chaufføren bør i forbindelse med patientbefordring sikre sig, at passageren fysisk og psykisk er i stand til at klare turen. Hvis chaufføren er usikker på, om kørslen er forsvarlig, bør man spørge passageren, eventuelt plejepersonalet eller pårørende. Såfremt der er usikkerhed mht. kørslens gennemførelse, vil plejepersonalet altid kunne rekvirere en ambulance. 5.2. Privat udrykningskørsel Hvis der mod forventning i forbindelse med patientbefordring opstår livstruende anfald, vil det i fleste tilfælde være det mest rigtige at afbryde turen, og at chaufføren kontakter en ambulance eller lægehjælp, eventuelt via telefonopkald til 112. I andre situationer, hvor hjælpen vanskeligt kan nå frem, kan færdselslovens bestemmelser om privat udrykningskørsel tages i anvendelse. Privat udrykningskørsel må foretages, når: Kørslen er uopsættelig. Der afmærkes med en (større) hvid dug eller lignende synligt uden på køretøjet. Der foretages anmeldelse til politiet straks efter kørslens afslutning. I forbindelse med privat udrykningskørsel må færdselslovens øvrige bestemmelser tilsidesættes, hvis dette ikke medfører fare. Det drejer sig fx om hastighedsbestemmelser, kørsel over for rødt lys, brug af horn og lygter (havariblink). Det vil under kørslen ofte være muligt at kontakte politiet 11

via mobiltelefon og bede om politieskorte. 5.3. Aktiv lytning Mange syge kan være i en krisesituation, og for nogle drejer det sig endvidere om livstruende sygdomme som fx kræft. Nogle syge i en sådan situation kan virke meget indesluttede, de fortrænger måske problemerne for at beskytte sig selv, mens andre har et stort behov for at tale om deres problemer med andre mennesker. Som hjælper drejer det sig i begge situationer om at lade den syge tage initiativ til samtalen. Aktiv lytning er derfor kommunikationsredskabet for chaufføren, som skal hjælpe. Aktiv lytning Kropssproget skal vise, at du er interesseret. En kropsholdning frem mod den, du taler med, viser nærvær. En god øjenkontakt, måske i førerspejlet, fastholder den tætte forbindelse. Lad være med at styre samtalen. Det er ikke den professionelle hjælper, som har behov for samtalen, men netop vedkommende, man er hjælper for. Imidlertid er det væsentligt, at hjælperen viser interesse ved løbende at supplere samtalen med ord som; ja, nå, hvem, hvornår, hvordan. Vis forståelse for den, du hjælper, ved at bede vedkommende uddybe sin beretning, fx: Kan du sige noget mere om Det lyder som om Forstår jeg dig ret, når Føler du det sådan Undlad at komme med gode råd eller moralisere. Undlad at bagatellisere den syge persons bekymringer. Hold egne oplevelser tilbage, Vi kender alle eksempler på tilfælde, hvor det er gået godt eller værre, men dette har ingen relevans for den person, vi skal hjælpe. Det kan vedkommende som regel ikke bruge til noget. Som chauffør må man gøre sig klart, at det er begrænset, hvor dybt man kan indgå i samtalen. Problemerne løses ikke på en køretur. Den syge passager har måske bedre nytte af familie, venners eller plejepersonalets støtte. 12

6. Påvirkede Da påvirkede naturligvis ikke selv må køre, er de som regel henviste til offentlige transportmuligheder og betjenes derfor af professionelle chauffører. Chauffører kan møde personer, der er påvirkede af alkohol, narkotiske stoffer eller af medicin ved patientbefordring, hyrekørsel eller offentlig buskørsel. For næsten alle chauffører, der beskæftiger med personbefordring, er det derfor en del af deres dagligdag også at omgås påvirkede passagerer. I forbindelse med erhvervsmæssig personbefordring har chaufføren mulighed for at afvise meget berusede eller påvirkede personer med mindre kørslen er påkrævet ad hensyn til deres liv og helbred. I forbindelse med indtagelse af alkohol udvides blodkarrene, hvorfor varmetabet forøges. Det kan derfor være livstruende for berusede at opholde sig udendørs i koldt vejr. Chaufføren skal derfor være særligt opmærksom på, hvor og i hvilken situation, den berusede sættes af efter endt befordring. 6.1. Misbrugere I forbindelse med et længerevarende og/eller stort forbrug af alkohol, narkotiske stoffer eller lægemidler kan der opstå afhængighed og misbrug. Grænsen for, hvornår man taler om et alkoholmisbrug er flydende, men sundhedsstyrelsen definerer, at der er høj risiko for at få alkoholbetingende skader, når mænd drikker mere end 21 genstande om ugen og kvinder mere en 14 genstande om ugen. På nogle misbrugere kan man ikke mærke, at de er påvirkede. Mange fungerer faktisk bedst i påvirket tilstand. Andre er tydeligt påvirkede og føler, tænker, handler og kommunikerer afhængigt af deres personlighed, sindsstemning, misbruget og graden af påvirkethed. 6.2. Ikke- misbrugere På passagerer, som ikke er vant til at være påvirkede, kan man næsten altid mærke, at de ikke fungerer normalt. Det kan for eksempel dreje sig om påvirkethed i forbindelse med en glad aften, men det kan også dreje sig om påvirkethed af normal medicinsk behandling for en psykisk eller fysisk sygdom. 13

6.3. Værdighed De fleste er tilbøjelige til at lade deres egne moralbegreber komme til udtryk i kontakten med påvirkede. Hvis den påvirkede passager er misbruger af alkohol eller narkotika, kan dette ofte medføre, at chaufføren er afstandstagende eller moraliserende fordi disse passagerer selv er skyld i deres problemer, mens det er synd for den passager, som er i stærk smertebehandling på grund af en alvorlig, måske livstruende sygdom. Imidlertid har alle passagerer ved erhvervsmæssig personbefordring krav på en værdig og professionel behandling af den pågældende chauffør. 6.4. Kommunikation med påvirkede Hvordan man kommunikerer med påvirkede passagerer afhænger fuldstændigt af situationen. 6.5. Alkohol Mange tror, at alkohol virker stimulerende, men det er i virkeligheden hjernens overordnede centre der lammes. Det betyder, at man mister hæmninger, man har lært gennem opdragelsen, og man bliver livligere og mere impulsiv i sine handlinger. Samtidig svækkes dømmekraft, koncentrationsevne og reaktionshastighed. Efterhånden som promillen stiger, bliver bevægelse og gang usikre, talen bliver vrøvlet, og den opløftede stemning ændres til tristhed og gråd eller vrede og aggressivitet. Hos de fleste optræder der ufrivillige øjenbevægelser, der gør, at man føler, det hele drejer rundt. Dette påvirker ligevægtscentret i hjernen, og man får kvalme og kan kaste op. Senere bliver man sløv og ligeglad, og man falder i søvn. Ved en promille på 3-4 opstår bevidstløshed. Ved en promille på 6-7 lammes de livsvigtige centre i hjernen, og døden kan indtræde. Over for alkoholpåvirkede bør chaufføren optræde korrekt og ikke mindst undlade at indgå i større diskussioner. Konflikter, kriminalitet og vold opstår ofte i forbindelse med alkoholindtagelse, idet nogle personer kan blive aggressive eller mister deres hæmninger af selv mindre doser alkohol. Et godt kendskab til konfliktafværgelse er derfor en del af uddannelsen for chauffører inden for erhvervsmæssige personbefordring. Chaufføren kan, inden kørslen igangsættes, bede passageren give besked, såfremt han får behov for at kaste op, 14

så kørslen kan afbrydes ved at holde ind til siden. Eventuelt kan chaufføren medbringe poser til opkast, som passageren kan benytte. En kraftig plasticpose eller eventuelt en prøvekuvert kan bruges. 6.6. Narkotika En lettere rus af hash svarer til påvirkning af alkohol. Ved en stærkere rus kan hallucinationer og sindsforvirring forekomme. Rusen efterfølges af træthed og sultfornemmelse. Syntetiske midler som amfetamin, ecstasy og kokain virker stimulerende på centralnervesystemet. Det viser sig ved øget vågenhed, mindsket søvnbehov, øget psykisk aktivitet og rastløshed samt nedsat sult- og tørstfølelse. Samtidig opleves en følelse af opstemthed, eventuelt storhedsvanvid, hvilket er årsagen til, at misbrug opstår. Indtagelse af store mængder narkotika giver planløs overaktivitet, svigtende vurderingsevne og aggressivitet samt forvirringstilstande og fantasioplevelser. Over for den narkotikapåvirkede passager skal chaufføren optræde som over for passagerer, der er påvirkede af alkohol. Særligt vanskelige kan være passagerer med et blandingsmisbrug af narkotika og alkohol eller eventuelt lægemidler. I så fald kan der forekomme helt uventede situationer. Mange voldsepisoder forekommer i en rus af forskellige stoffer, og chaufføren skal være opmærksom på, at berigelseskriminalitet (røveri) kan forekomme i narkomaners forsøg på at skaffe penge til stoffer. 6.7. Lægemidler Mange patienter kan være påvirkede af lægemidler. I dag findes midler til smertebehandling, som hverken er så vanedannede eller påvirkende som tidligere tiders brug af morfin- og andre opiumspræparater. Påvirkethed af smertestillende og beroligende præparater viser sig ved døsighed kombineret med nedsat psykisk og fysisk følsomhed. Patienten præges af passivitet og manglende interesse for omgivelserne. Passagerer, som er blevet behandlet med midler for livstruende sygdomme eller har været i bedøvelse, kan opleve hovedpine, svimmelhed, besvimelsestilstand og kvalme. Behandlingspersonalet vil naturligvis 15

ikke hjemsende patienter, der efter deres opfattelse ikke er rede til befordring. Eventuelt vil de rekvirere ambulancekørsel til patienten. Efter fx kemoterapi (med cytostatika) for en kræftlidelse eller efter bedøvelse er det ikke unormalt, at passageren får opkastning. Chaufføren bør være forberedt på dette f.eks. ved på hospitalsafdelingen at rekvirere poser til opkast samt servietter for at kunne betjene passageren på en kundevenlig måde. Til opkast kan også en kraftig plasticpose eller prøvekuvert anvendes. Sådanne passagerer vil normalt være ubehageligt til mode og eventuelt flove, men hvis en chauffør optræder professionelt hjælpende, vil hverken denne eller passageren føle oplevelsen særligt ubehagelig. 6.8. Trafikfarlig medicin Passagerer kan være så påvirkede af en normal medicinsk behandling for en lidelse, fx i forbindelse med smertebehandling, at det er uforsvarligt, at vedkommende kører selv. Medicin, der er påtrykt en rød trekant på pakningen eller pilleglaset, er farligt i forbindelse med kørsel og betjening af maskiner. Der kan derfor være tale om speciel befordring i forbindelse med behandling eller konsultation for en psykisk eller fysisk sygdom hos: Praktiserende læge. Hospitaler. Psykiatriske hospitaler. Bistandskontorer. Rådgivningscentre. 16

SYGDOMS- OG HANDICAPLÆRE 1. Astma 1.1. Hvad er astma Mange af de personer, der har astma, har sygdommen pga. overfølsomhed. Det kan være fra fjer, hunde, katte, heste, pollen, husstøv eller lignende. Personer, der har astma, bør naturligvis ikke komme i nærheden af dyrehår. De har fordel af at bo i en allergivenlig bolig, hvor rengøringen er let, uden gulvtæpper og med allergivenlige møbler og sengetøj. Tobaksrygning og tobaksrøg i det hele taget bør undgås af astmatikere. Astmatikere har størst problemer, når pollentallet i luften er højt. Astmaanfald opstår, når en allergisk reaktion rammer de nederste luftveje. Slimhinden i lungerne svulmer op og producerer for meget slim, og musklerne i de fine luftrørsforgreninger (bronchierne) trækker sig sammen, hvorfor det bliver vanskeligt at få tilstrækkelig luft. Dette medfører pibende og hvæsende vejrtrækning og åndenød. Specielt udåndingen er vanskelig. 1.2. Tegn på astmaanfald Ved et astmaanfald ønsker personen at sidde op for at få tilstrækkeligt luft. Hvis vedkommende ligger ned, bliver vejrtrækningen vanskeligere. Personen bliver urolig af ikke at kunne trække vejret. Indåndingen bliver gispende. Udåndingen bliver pibende. Vedkommende kan få hoste og opspyt af hvidligt slim. Anfaldet kan vare fra minutter til timer. 1.3. Hjælp ved astmaanfald Anfaldet kan afkortes ved indåndingen af spray. Vedkommende har ofte selv en spray og ved, hvordan den benyttes. Du kan berolige personen ved at tale med vedkommende og selv virke rolig. Du kan eventuelt give vedkommende noget varmt at drikke. Ved alvorlige eller længerevarende anfald bør du kontakte en læge, som kan give en indsprøjtning. Ring 1-1-2 hvis du er i tvivl om hvad du skal gøre. 17

2. Sukkersyge 2.1. Hvad er sukkersyge Sukkersyge hedder også diabetes mellitus. Personens bugspytkirtel er helt eller delvis ude af funktion. Derfor kan bugspytkirtlen ikke danne hormonet insulin. Insulin er nødvendigt for at nedbryde sukker. Når insulinet mangler, stiger mængden af sukker i blodet. Når mængden af sukker i blodet stiger over en vis grænse, udskilles sukker gennem urinen. Sukkertabet gennem urinen giver træthed, vægttab, tørst og sult. Der kan være følgesygdomme til sukkersyge. Det drejer sig om forsnævring af blodkarrene, forstyrrelser i blodomløbet kan medføre amputation, nedsat syn, evt. blindhed, nedsat nyrefunktion, hjerte- eller nerveproblemer. Sukkersyge er ret udbredt. Over 2% eller mere en 100.000 danskere lider af sukkersyge i lettere eller sværere grad. Mange er endvidere ikke klar over, at de har sygdommen. Man kan inddele sukkersyge i 2 grupper: Gruppen af insulinkrævende. Sygdommen opstår tidligt, hos børn og unge. Insulin gives ved indsprøjtning, normalt med en speciel pen, som sprøjter insulin ind i blodbanen. Insulinkrævende sukkersyge kan være årsag til, at kørekortet inddrages, hvorfor man er henvist til offentlige transportmuligheder. Gruppen, der ikke behøver insulin. Sygdommen opstår sent i livet. Som regel behandles sygdommen med diæt alene, i nogle tilfælde må suppleres med tabletter. Den sukkersyge er nødt til at kontrollere, om sygdommen er rigtigt reguleret. Vedkommende kan hjemme selv undersøge urin med en stix for sukker og ketonstoffer (også kaldet syre). Resultatet kan aflæses på stix en og sammenlignes med en skala på indpakningen. Eventuelt kan man ved et prik i fingeren tage en blodprøve. 18

2.2. Tegn på forkert reguleret sukkersyge Hvis en sukkersyg bliver dårlig, kan det enten skyldes insulinchok eller syreforgiftning. Insulinchok (for lavt blodsukker) Skyldes for meget insulin Skyldes for meget fysisk aktivitet (motion) Opstår i løbet af få minutter Sult Koldsvedende Senere hovedpine Uro, senere kramper Syreforgiftning (for højt blodsukker) Skyldes for lidt insulin Skyldes for meget mad (sukker) Strækker sig over længere tid Tørst Kvalme, ildebefindende Hovedpine Åndedræt pustende Udåndingsluften lugter af acetone Træthed Forvirret, fortumlet, senere bevidstløs Blussende ansigt Træthed, sløvhed, senere bevidstløs 2.3. Hjælp til sukkersyge under anfald 1 Hvis du er i tvivl, giv aldrig insulin. Det kan være vanskeligt at vurdere, om vedkommende har insulinchok eller syreforgiftning. Hvis man giver en person med insulinchok insulin, kan det være livsfarligt. 1 Håndbogen i førstehjælp, TUR Forlag Side127 19

Sukker skader derimod ikke, hverken ved insulinchok eller syreforgiftning. Insulinchok (for lavt blodsukker) Syreforgiftning (for højt blodsukker) 5-10 stykker sukker En pakke druesukker, som vedkommende måske selv har på sig Et stykke chokolade Insulin Sengeleje HVIS ej bevidstløs, så vand. NB! Ingen væske til bevidstløse Hvis personen bliver bevidstløs 2 : Skab frie luftveje. Læg personen i stabilt sideleje. Tilkald hjælp. 3. Epilepsi 3 3.1. Hvad er epilepsi Epilepsi betyder anfald. Det er netop anfaldet, der kendetegner en person med epilepsi. Epilepsi er ikke nogen sjælden lidelse. Man regner med, at ca. 40.000 danskere lider af sygdommen. Epilepsi kan være årsag til, at kørekortet inddrages, 2 Håndbogen i førstehjælp, TUR Forlag. Side 31. 3 Håndbog i førstehjælp, TUR Forlag, side 126 hvorfor man er henvist til offentlige transportmuligheder. Et epileptisk anfald starter med, at en gruppe hjerneceller, der af en eller anden grund fungerer forkert, udsender impulser eller påvirkninger til den øvrige del af hjernen. Denne overaktivitet begynder i et begrænset hjerneområde, men breder sig til større dele af hjernen. Det hele går over af sig selv igen efter kortere eller længere tid. Når anfaldet er forbi, kommer personen som regel hurtig til sig selv og er ganske som før anfaldet. Der er ofte en kort periode med forvirring, hvor personen er desorienteret og er træt et stykke tid efter anfaldet. Epilepsi kan skyldes en medfødt hjerneskade, eller det kan opstå i forbindelse med skader i hjernen efter en ulykke eller sygdom. I så fald kan det 20

skyldes kraniebrud, ardannelse i hjernen, blodprop i hjernen, forkalkning i hjernen eller hjernehindebetændelse (meningitis). Epilepsi behandles oftest medicinsk, hvor tabletter eller kapsler tages en eller flere gange i døgnet. Et anfald skader normalt ikke hjernen yderligere. Omgivelsernes reaktion på anfald kan ofte være den værste gene ved at være epileptiker. Hvis de mennesker, en epileptiker omgås, ikke forstår vedkommendes situation, kan dette medføre, at han bliver flov, usikker, ængstelig og isolerer sig måske. Nogle forsøger at skjule epilepsien og er til stadighed angste for anfald. 3.2. Tegn på et epileptisk anfald Mange kan fornemme, når et anfald er på vej. Sådanne varselsfornemmelser kaldes aura. Hvis personen mærker, et anfald er på vej, kan vedkommende nå at sætte sig eller lægge sig ned, inden anfaldet begynder. Anfald kan være kortvarige tilfælde af uklarhed eller tab af bevidstheden. at vedkommende er væk nogle sekunder for derefter at fortsætte med det, han var i gang med lige før anfaldet. I mange tilfælde er vedkommende ikke selv klar over, at der har været et anfald. Anfaldende kan også være kraftigere. Personen mister bevidstheden og falder om. Alle muskler kan blive spændte, hvorefter der forekommer ryk i arme og ben. Kramperne kan få vedkommende til at bide kraftigt sammen, eventuelt bide sig i tungen eller kinden. Ryggen kan spændes op i en bue. Der kan være fråde om munden. Vejrtrækningen kan blive uregelmæssig og personen kan blive bleg eller blålig et stykke tid. Der kan forekomme udtømning af urin eller afføring. Et kraftigt anfald varer almindeligvis få minutter og følges ofte af forvirring, hovedpine og søvnighed. Der er ofte ingen erindring om anfaldet. I nogle tilfælde består anfaldet blot af, 21

3.3. Hjælp ved et epileptisk anfald Hvis en person mærker, et anfald er på vej, hjælp vedkommende med at komme ned at sidde eller ligge. Tag situationen roligt. Vedkommende har ingen smerter. Beskyt især hovedet mod stød. Sørg for frie luftveje ved at løsne tøj, der sidder stramt om halsen. Værn om personen mod utidig nysgerrighed. Afvent og observer. Anfaldet varer normalt ½ til 2 minutter. Hvis anfaldende varer ved, eller der kommer flere anfald efter hinanden, tilkald hjælp. Når anfaldet er ovre, lægges personen i stabilt sideleje indtil bevidstheden vender tilbage. Bliv hos vedkommende til bevidstheden er vendt tilbage, og han kan klare sig selv igen. 4. Gigt 4.1. Hvad er gigt Der findes forskellige slags gigtsygdomme med hver deres specielle symptomer. Sædvanligvis taler man om tre hovedtyper af gigt, nemlig bløddelsgigt, slidgigt og leddegigt. Bløddelsgigt er den mest udbredte af gigttyperne. Mange kender den i form af smerter i nakke, ryg, lænd eller lemmer. Smerterne fremkaldes typisk af arbejdsmæssig overbelastning af bindevæv, sener, seneskede og ledbånd. Afkøling kan måske have betydning for sygdommens udbrud. Det samme gælder psykisk anspændthed. Slidgigt opstår ved nedbrydning af den brusk, som beklæder knoglernes ledflader. Der dannes nyt ledvæv i kanterne ved leddets rande, og dette medfører nedsat bevægelighed. Led, der bruges meget, eller er udsat for tung belastning, er særligt udsat for at angribes af slidgigt. Smerterne forværres ved hårdt eller ensidigt arbejde. Leddegigt er den alvorligste og mest invaliderende af gigttyperne. Leddegigten er kendetegnet ved, at der forekommer en betændelsestilstand i det syge led. Ofte er flere led angrebet på samme tid. Sygdomsforløbet er meget forskelligt, idet nogle slipper med få ugers eller måneders sygdom, mens andre har sygdommen kronisk, hvor 22

gode perioder eventuelt kan veksle med dårlige. Leddegigt kan ramme både børn, eventuelt allerede fra fødslen, unge samt ældre mennesker. 4.2. Tegn på gigt Alle led kan angribes. Der kan være stærke, brændende smerter i de angrebne led, som kan blive opsvulmede, røde, varme og meget ømme. Bevægeligheden i leddene indskrænkes. Eventuelt kan der være fejlstillinger, fx en foroverbøjet ryg eller krogede hænder eller ben. 4.3. Hjælp ved gigt Befordring af gigtpatienter kan ofte involvere mange smerter og ubehag. Husk, at leddene ikke tåler belastninger. Aflastning af leddene kan ske ved brug af hjælpemidler som skinner, krykker, rollator eller kørestol. Kulde og træk vil sædvanligvis gøre generne større, hvorfor vinduer bør være lukkede, og temperaturen være passende høj. Et tæppe om benene og en pude i ryggen kan medvirke til en behageligere køretur. Det er væsentligt, at bevægelser sker skånsomt og langsomt, samt at der er tid til hvilepauser. 5. Dialyse. 5.1. Hvad er dialyse Dialyse er en metode til at fjerne affaldsstoffer og overflødig væske fra blodet, når nyrerne svigter. Nyrerne sørger normalt for at rense blodet. Nyrerne udgør 0,5% af kroppens vægt, men filtrerer og renser hvert døgn op til 180 liter vand. Det meste af væsken går tilbage til blodet igen, mens affaldsstofferne er fjernet, og udskilles i urinen sammen med overflødig væske. Nyresvigt kan ske af mange forskellige årsager (f.eks. infektioner og medfødte misdannelser). Fungerer nyrerne ikke tilstrækkeligt længere må affaldsstoffer og overflødigt væske fjernes ved dialysebehandling. Dialysebehandling sker sædvanligvis på hospitalet 4 timer 3 gange om ugen, men der er mange variationer alt efter personens behov. 5.2. Hjælp ved befordring efter dialyse. Det er forskelligt hvordan kroppen reagerer på fjernelse af affaldsstoffer og overflødig væske, så spørg hvilken hjælp dialysepatienten har behov for. Bivirkninger der ofte ses er træthed, 23

så tilbyd patienten støtte ud til bilen. Kvalme og evt. opkastning kan forekomme, så patienterne bør have en pose med til opkastning. Kaster patienten op, så hold ind til siden og hjælp patienten med at komme af med posen. Husk engangshandsker. Vask hænder bagefter eller afspritning af hænderne. Læg kramper er sjældnere, men kan gøre det nødvendigt, at patienten skal udstrække lægmusklen, og evt. ud af bilen for at gøre dette. 6. Kræft 6.1. Hvad er kræft Kræft (cancer) skyldes, at en eller flere celler begynder at dele sig uhæmmet, hvorved der dannes en svulst (tumor). Normalt arbejder celler sammen og tager hensyn til hinanden, men ved udviklingen af kræft bliver cellerne autonome, hvilket vil sige, at de ikke underlægger sig den almindele regulering af celleaktiviteten, kræftsvulsten udvikler sig derfor uhæmmet. Sådanne autonome celler dræbes ofte af immunforsvaret, inden en egentlig svulst udvikles, men i nogle tilfælde er immunapparatet ikke stærkt nok til at dræbe/hæmme disse afvigende celler, og kræften bryder ud. 6.2. Tegn på kræft Symptomerne på kræft afhænger af, hvor sygdommen sidder. Der er nogle symptomer, som er afhængige af det organ, som er ramt, og der er nogle mere generelle symptomer, som gælder for de fleste kræftpatienter. Organafhængige symptomer stammer ofte fra svigt af det ramte organ, det kan for eksempel være åndenød, forstoppelse, diarré, blødning, knuder og sår, der ikke vil læges. Almene symptomer er nedsat appetit, vægttab, træthed, feber og blodmangel. Disse symptomer skyldes hovedsageligt, at kræftcellerne konstant deler sig og derfor har brug for store mængder ilt, kulhydrater og protein. Dette overforbrug går ud over resten af kroppen, hvilket altså ses som de almene symptomer. 6.3. Behandling af kræft Behandling af kræft kan være: Operation. Strålebehandling. Medicinsk behandling (Kemoterapi). Genterapi (Behandling med genmanipuleret materiale). Normalt benyttes flere af behand- 24

lingsmetoderne i en kombination, afhængigt af sygdommens udbredelse og lokalisering. 6.4. Kommunikation med kræftpatienter Det er vigtigt at være opmærksom på, at almindelig social kontakt med kræftpatienter, også de der evt. er i behandling med kemoterapi, ikke kræver særlige forholdsregler. Der er dog visse andre forhold, man må tage højde for: Hårtab Ved behandling med kemoterapi kan hårsækkene beskadiges, hvorfor patienten kan tabe håret. Det drejer sig hyppigst om hovedhåret, men også øjenbryn og -vipper samt kropshår kan tabes. Håret vokser ud igen efter endt behandling. Det er naturligvis en stor psykisk belastning at tabe håret, og kræftpatienter bliver derfor bevilget en paryk, andre skjuler måske hårtabet med en hat eller et tørklæde. Smerter Ikke alle patienter med kræft får smerter, men de fleste frygter at få det. Man skal som chauffør være opmærksom på, at transport ofte kan virke belastende, specielt hvis det drejer sig om en passager med smerter. Det kan derfor i nogle tilfælde være nødvendigt at køre langsomt eller eventuelt holde en pause i køreturen, afhængigt af passagerens ønsker. Kriseforløb At få kræft virker skræmmende på alle og leder tankerne hen på døden, selvom mange mennesker helbredes. Kræftpatienter har behov for megen støtte. Såvel patienten som dennes pårørende gennemlever derfor et kriseforløb. Nogle kræftpatienter ønsker ikke at tale om deres sygdom, de ønsker måske at fortrænge eller glemme den. Andre derimod har behov for at tale om den. Hvis passageren ikke ønsker at tale om sygdommen, skal man selvfølgelig respektere dette ønske og ikke virke påtrængende. Hvis passageren har behov for at tale om sin situation, drejer det sig mest om, at vedkommende har behov for at få vendt tankerne altså blive lyttet til. Man bør derfor anvende aktiv lytning, men først og fremmest undgå at komme med egne oplevelser og historier. Ingen har i den situation behov for at høre fortællinger om tilfælde, hvor det hele er gået langt værre. 25

7. Ældre I Danmark er der ca. 850.000 ældre. Man regnes for ældre, når man er fyldt 60-65 år. Det vil sige, at der er en stor aldersspredning i gruppen, idet der i gruppen af ældre er mennesker, der er 60, henholdsvis over 90 år. Gruppen er blandt andet derfor ikke homogen, men også aldersrelaterede sygdomme og den enkeltes tidligere og nuværende totale livssituation og levevilkår skaber store forskelligheder. I fremtiden vil en større og større procentdel af befolkningen være ældre. Dette skyldes primært de faldende ungdomsårgange, men også de forbedrede behandlingsmuligheder for aldersrelaterede sygdomme. 7.1. Parkinsonisme Parkinsons sygdom kaldes ofte for rystesyge eller rystelammelse. Det er da også rystelserne, der er karakteristiske for sygdommen. I Danmark er der mellem 5.000 og 6.000, der har sygdommen. Lidt flere mænd end kvinder rammes. Sygdommen starter almindeligvis mellem 50 og 70 år, i gennemsnit ved 60- årsalderen. Den udvikler sig med forskellig hastighed, nogle er handicappede efter 5 år, andre klarer stadig sig selv efter 20 år. Årsagen eller årsagerne til sygdommen er endnu uklare, selvom der foregår intensiv forskning i årsager og behandling. Rystelserne kan blive så voldsomme, at vedkommende ikke kan holde på noget og til sidst er helt hjælpeløs. Patienter med parkinsonisme har en karakteristisk trippende gang og foroverbøjet holdning. Ansigtet er maskeagtigt, mimikfattigt. Der kan være talebesvær, først monoton og senere hvisken. Mange patienter kan være deprimerede eller eventuelt opfarende. Patienter har mangelfulde stillingsreflekser og vil derfor føle sig svimmel, usikker og har tendens til at falde. Hjælpen til patienter med parkinsonisme består i støtte under gang, så faren og frygten for at falde afhjælpes. Uro, forvirring og afvigelser fra det normale giver nervøsitet, som forværrer symptomerne. Et roligt tempo og passende hvilepauser er derfor væsentligt for at skabe den nødvendige tryghed og ro. De fleste kan gøre sig forståelige, hvis 26

de får tid og ro til at udtrykke sig. Chaufførens rolige adfærd vil bevirke, at patienten bliver nemmere at forstå til gavn for en effektiv kommunikation. 7.2. Apopleksi Apopleksi er en fællesbetegnelse for de tilfælde, hvor dele af hjernen ødelægges ved i en periode at få for lidt ilt. Ca. 85% af apopleksitilfælde skyldes en blodprop i hjernen, mens 15% skyldes en hjerneblødning. Typisk viser apopleksi sig ved et eller flere af følgende symptomer: Lammelse af arm lammelse af ben lammelse i den en side af ansigtet talebesvær forståelsesproblemer synkeproblemer blindhed i den ene halvdel af synsfeltet koordinationsproblemer balanceproblemer gråd, der virker uforklarlig. Symptomerne kommer ofte pludseligt i løbet af nogle minutter. Ved akut apopleksi - ringes straks 1-1-2 for assistance. Ca. 40.000 mennesker lever med følgevirkninger af apopleksi. 70% af tilfældene rammer ældre mennesker. Afhængig af hvor alvorlig hjerneskaden er og dennes placering, kan ødelæggelsen af hjernevæv give mange forskellige symptomer: Afasi, svigtende taleevne De sproglige forstyrrelser kan være udtryksvanskeligheder eller forståelsesvanskeligheder. Problemerne kan vise sig i forskellige sværhedsgrader lige fra tilfælde, som næsten kun mærkes af afatikeren selv, til de svære tilfælde hvor der ingen sproglig kontakt er med omgivelserne. Ofte kan evnen til at regne også være påvirket, afatikeren kender måske ikke tallene eller deres værdi. Såfremt den afatiske passager skal afregne betalingen, vil det derfor ofte være nødvendigt, at chaufføren hjælper. 27

Når man taler med en afatiker, skal man: Tale tydeligt. Tale langsomt. Bruge korte sætninger. Kun tale en ad gangen. Ret aldrig, men gentag i stedet det rigtige. Undgå ironi. Synsforstyrrelser Højresidig hjerneskade kan give synsnedsættelse mod venstre side, mens venstresidig hjerneskade giver synsnedsættelse mod højre. Der kan være tale om, at synet er mistet på det halve af hvert øje. Synsnedsættelsen følger i øvrigt eventuelle lammelser, idet højresidig hjerneskade giver lammelser i venstre side ligesom den venstresidige synsnedsættelse. Tilsvarende giver venstresidig hjerneskade lammelser og synsnedsættelse i højre side. Ved den afasiramtes placering i en personbil eller bus samt placering af en eventuel kørestol kan det have sine fordel, at chaufføren er bevidst om, til hvilken side synsnedsættelsen findes, idet det er væsentligt, om passageren ønsker at kigge ud på omgivelserne eller måske hellere vil have sin raske side vendt mod en eventuel hjælper eller pårørende inde i personbilen eller bussen. Forvirring omkring steder eller personer Afatikere kan ofte have svært ved at orientere sig, kan måske ikke finde hjem, hvis de overhovedet ved, hvor de bor. De kan også have vanskeligheder med at genkende ansigter, måske har de nemmere ved at genkende fremmede fx på stemmen. Det kan selvfølgelig hjælpe på forvirringen, såfremt chaufføren er uniformeret, idet uniformen i så tilfælde måske kan genkendes. Lammelser Lammelser i hele eller dele af den ene kropshalvdel er ofte en direkte følge af den skade, der er sket i hjernen. Højresidig hjerneskade giver lammelser i venstre kropshalvdel, mens venstreside hjerneskade giver lammelser i højre side. Lammelsernes art og omfang vil derfor være afhængige af, hvor i hjernen skaden er sket, og hvor omfattende den har været. Medinddrager hjerneskaden områder i hjernen, som har at 28

gøre med den overordnede styring og finjustering af musklerne, ændres det normale bevægelsesmønster, den normale balance og den normale muskelspænding. Lammelser kan være afgrænsede til f.eks. den ene halvdel af ansigtet eller kan involvere de store muskelgrupper, så hele den ene halvdel af kroppen kan være totalt lammet. Hvorvidt hjælperen skal koncentrere sin støttende indsats mod den raske eller syge side kan være individuelt, også afhængigt af, hvad afatikeren er vant til. Det vil i de tilfælde, hvor den ene side er lammet, fx være muligt for passageren at rotere på det raske ben ved indstigning en i en personbil. 7.3. Hjerte-, karsygdomme Hjerte-, karsygdomme er meget udbredte i Danmark, og er således årsag til ca. 25% af samtlige dødsfald. En meget stor del af hjertesygdommene skyldes iltmangel til hjertet grundet åreforkalkning. Sådanne sygdomme kaldes iskæmiske (iltmangel-) hjertesygdomme og omfatter fx angina pectoris (brystsmerter) og blodprop i hjertet. Andre hyppige hjertelidelser er forhøjet blodtryk og hjerterytmeforstyrrelser. Åreforkalkning Åreforkalkning kaldes også ateriosklerose og skyldes, at tværsnittet i de større arterier mindskes pga. aflejringer af fedtstoffet kolesterol og derefter kalk. Åreforkalkningen medfører iltmangel til kroppens organer. Angina pectoris (brystsmerter) Hvis hjertets kranpulsårer er forkalkede, medfører dette brystsmerter (angina pectoris), denne tilstand kan yderligere forværres af blodprop i hjertet. Smerterne i brystet opstår som regel efter fysisk arbejde eller psykisk påvirkning. Et smerteanfald kan således udløses af befordring, som både kan virke fysisk og psykisk anstrengende. Smerterne sidder bag brystbenet, og de kan stråle ud i venstre arm og eventuelt halsen. Smerterne varer som regel kun få minutter og forsvinder ofte ved hvile. Samtidig med smerterne kan der opstå åndedrætsbesvær og angst. Nogle passagerer kan være klar over faren for anfald og har derfor nitroglycerin med sig. Det drejer sig om mundspray eller piller, som lægges under tungen. Nitroglycerin optages hurtigt og virker i løbet af 1-2 minutter. Virkningen varer ca. ½ time. 29

Kombineret med brystsmerter skal der alarmeres på 1-1-2. 7.4. Hjerneblødning og blodprop i hjernen 4 Hvis hjernens arterier er forkalkede, kan der forekomme sygdomme som blodprop i hjernen og hjerneblødning. Symptomerne er lammelser i den ene arm og det ene ben, eventuelt ledsaget af talebesvær. Ofte indtræder bevidstløshed. Hjælpen består af trinvis førstehjælp og tilkaldelse af læge og ambulance. Forkalkning af benenes arterier Hvis arterierne i benene er forkalkede, kan dette medføre smerter i benene. Disse smerter sidder oftest i læggene, og de kommer i begyndelsen af sygdomsforløbet kun ved gang og svinder igen, når man stopper op. Chaufføren, der hjælper mennesker med åreforkalkning i benene må derfor være opmærksom på, at det er nødvendigt at gå i et langsomt tempo, og at der må holdes mange pauser i spadsereturen for at undgå smerter. 4 Håndbog i førstehjælp, TUR Forlag, side 128-129. 7.5. Demens Demens kan ramme ældre mennesker, men langtfra alle. De fleste ældre vil derimod i forbindelse med aldringsprocessen opleve en mere godartet, naturligt forekommende glemsomhed og ligeledes et svagt dalende intellektuelt funktionsniveau. Ved 65 års alderen er 4% demente og ved 80 års alderen er 20%. Man regner med, at ca. 75.000 danskere er lettere demente, og ca. 30.000 er svært demente. De hyppigste demensformer Alzheimers demens 60% MID (multiinfarkt demens) 20% Frontallaps demens ca. 10% Parkinsons demens ca. 10% Hjerneskade demens 1% Det symptom, man forbinder med demens, er først og fremmest hukommelsesbesvær, især korttidshukommelsen rammes. Desuden manglende koncentration og orientering. Der kan derudover være tale om irritation grænsende til aggressivitet, depression og apati. Uanset om det drejer sig om demens, der er en sygdom, eller den naturlige 30

alderssvækkelse, kan det ofte være en hjælp for at undgå personforveksling, at chaufføren er uniformeret. Besked, som det er væsentligt, at den ældre husker, f.eks. et afhentningstidspunkt kan desuden med fordel skrives ned på et stykke papir. Ændringer i faste rutiner kan virke forvirrende, f.eks. en ny chauffør, den ældre ikke har mødt før. Da selve køreturen både kan virke udmattende og forvirrende med hensyn til tid og sted, er det vigtigt, at chaufføren sikrer sig, at den ældre ikke efterlades i hjælpeløs tilstand, men at der altid er andre, der kan tage over, såfremt dette er nødvendigt. Kommunikation med demente Tale langsomt. 7.6. Bevægeapparatets aldersændringer De fleste ældre bevæger sig i et betydeligt mere adstadigt tempo end yngre. Årsagerne er ofte en kombination af sociale, psykiske og fysiske faktorer. Der er ikke noget, der haster, reaktionsevnen og ligevægtssansen er nedsat, og synet er måske blevet dårligere. Væsentlige årsager til ældres nedsatte bevægelighed er imidlertid også hjerte- karsygdomme, gigtsygdomme, knogleskørhed og nedsat muskelkraft. Overvægt nedsætter naturligvis bevægeligheden, mens ældre, der dyrker alderstilpasset motion, vil mindske eller udskyde indtrædelsen af problemerne. Bruge korte sætninger, der kun indeholder én besked. Sørge for at gentage samme sætning eller besked flere gange. Forsøge at bruge mere end én af deres sanser (Fx pege på vognen, når man skal køre). Det er væsentligt at undgå at ældre falder, da et fald kan medføre knoglebrud. Især kan hoftebrud være en meget langvarig og smertefuld følge af et fald på gulvet eller et fortov. Forebyggelse af fald består primært i at bevæge sig i et langsomt tempo, eventuelt med gode pauser, samt at sørge for et godt, stabilt og ikke skrånende underlag at bevæge sig på. Støtte i form af stok, rollator, gangstativ eller chaufførens arm kan yderligere forebygge fald. 31