Sikkerhedsforum For SEL 96 Borgerstyret Personlig Assistance Århus Kommune Arbejdsskade Hvornår skal man som arbejdsgiver anmelde en arbejdsskade: Ifølge: 1. Lov om arbejdsmiljø. Her er formålet at arbejdstilsynet får registreret alle ulykker, pludselige løfteskader og erhvervssygdomme for at kunne forebygge disse. Fx ved at lave kampagner. 2. Lov om forsikring mod følger af arbejdskade. Her er der fokus på at den skadelidte får mulighed for at få en erstatningsvurdering. Hvornår skal en arbejdsulykke anmeldes (på den grønne blanket): Lovkrav: Hurtigst muligt, men dog først når der har været fravær i mindst 1 dag efter skadedagen og senest 9 dage efter første fraværsdag (1). Sikkerhedsforum (SiF) anbefaler: At arbejdsskader uden fravær også anmeldes. Formålet er at SiF får nogle flere anmeldelser til at få et overblik over de områder/situationer hvor der er størst risiko for at der sker en arbejdsulykke. En arbejdsulykke uden fravær er ikke "overflødig" at anmelde. Før hver arbejdsulykke har der ofte været 5 10 "nærved" ulykker og en aktiv indsats for at forebygge efter en "nærved ulykke", vil også forbygge rigtig arbejdsulykke. I tilfælde af alvorlige arbejdsulykker (fx ved behov for Falck assistance) skal den lokale arbejdstilsynskreds dog straks orienteres telefonisk (1). Hvornår skal en pludselige løfteskade anmeldes (på den grønne blanket) : Senest 9 dage efter skadedagen, hvis skaden forventes at kunne give erstatning (2). Senest 9 dage efter at skadelidte har haft 5 ugers fravær (2). Hvornår skal en erhvervssygdom anmeldes (på den gule blanket): Arbejdsgiverens pligt ophørte 01.01.1999 og i dag er det kun læger og tandlæger som har pligten til at anmelde erhvervssygdomme. Generelt om anmeldeblanketterne: Den grønne (Ulykker og pludselige løfteskader) og den gule (erhvervssygdomme) kan rekvireres gratis hos arbejdstilsynet på tlf.: 70 12 12 88. På blanketterne kan du få yderligere oplysninger om hvor hver enkelt af de 4 kopier/sider skal sendes hen. Desuden er der på forsiden af blanketten en vejledning i udfyldelse af hver enkelt rubrik. På bagsiden er der flere oplysninger om anmeldepligt, erstatninger og hvad blanketoplysningerne bruges til (statistik/forebyggelse m.m.). En demonstrationsudgave af den grønne blanket er vedhæftet denne vejledning. Det er vigtigt at få anmeldt en arbejdsskade på den rigtige blanket og at få udfyldt alle rubrikkerne.
Skulle der alligevel være problemer med at afgøre, hvilken type arbejdsskade der er tale om, er det altid muligt at få hjælp fra arbejdsmiljøkonsulenten i Sikkerhedsforum (se kontaktoplysninger på www.sikkerhedsforum aarhus.dk. Hvordan skelner man mellem de 2 typer af arbejdsskader: 1. Arbejdsulykke (herunder også pludselig løfteskade) 2. Erhvervssygdom Arbejdsulykke: Følgende (juridiske) betingelser skal være opfyldt ifølge arbejdsskadeloven: 1. En "udefra kommende" (uventet) begivenhed 2. Uafhængig af den forsikredes vilje 3. Pludseligt opstået (indenfor få sekunder (tagstenen) til få minutter (overfaldet) 4. Der skal være en skadelig påvirkning af helbredet som følge af ulykken. Eksempler på hændelser som opfylder punkt 1 til 3: En tagsten på brugerens hus løsner sig Trinnet på bagtrappen bryder sammen Hjælperen glider i opkast på gulvet Bliver påkørt under kørsel i brugers bil Hjælperen bliver overfaldet af en gæst under et cafebesøg Hvis ulykken også har givet anledning til en skade, alt fra et sår til behov for psykologbistand, er punkt 4 også opfyldt. Hvorfor der også vil være en rimelig chance for at få ulykken anerkendt. Pludselig løfteskade: Definition: "Varige muskel, nerve, og ledskader, som opstår spontant i tilknytning til løftearbejde i akavede stillinger hos personer, som i øvrigt har belastende løftearbejde, når skaden må anses for udelukkende eller i overvejende grad at være forårsaget af løftearbejdet." (loven trådte i kraft 01.06.96.) "Varige skader" betyder at man ikke kun umiddelbart efter hændelsen har gener (fx rygsmerter), men også 1 år efter stadig har gener fx smerter og/eller nedsat bevægelighed i ryggen eller skulderen. I praksis bliver man indkaldt til en lægeundersøgelse lige efter skaden og 1 år efter, hvor der fortsat skal være gener, som forventes at være (livs)varige. Det er ikke kun ryggen men også skuldre, albuer, hænder, knæ og fodled m.m. som er omfattet af loven. Skaden skal vise sig under løftet eller lige umiddelbart efter, ikke timer eller dage senere. Akavede stillinger, er fx foroverbøjet, løft med armene i næsten strakt stilling og/eller med vrid/drej i ryggen. De daglige arbejdsfunktioner forud for løfteskaden skal indebære regelmæssigt løftearbejde og være "belastende". I praksis vil det sige, at man i 4 år dagligt har løftet tæt på 3 tons (fx håndteret en bruger på 75 kg til/fra seng/kørestol/toilet/bil m.m. mindst 40 til 50 gange pr dag). I særlige tilfælde fx meget dårlige adgangsforhold, ekstra tung bruger eller ingen hjælpemidler, kan tidskravet
være på ned til 2 år. Erhvervssygdomme: Definition: "Sygdomme, som efter teknisk og medicinsk erfaring er forårsaget af særlige påvirkninger, som bestemte persongrupper gennem deres arbejde er udsat for i højere grad end personer uden et sådant arbejde." De sygdomme som opfylder de førnævnte betingelser er samlet i Erhvervssygdomslisten. 1. Anerkendelsesbetingelser: Den skadelige påvirkning skal have en tilstrækkelig styrke og varighed (varigheden er typisk måneder til år) fx: a. Ved sortering af breve kom der seneskedebetændelse efter 5 måneder b. havde løftet ca. 200 fortovsfliser om dagen i 14 år og gradvist fået konstante smerter lavt i lænden. c. Gennem 16 år, alene uden hjælpemidler, plejet støttet og løftet på klienter på et ældre plejehjem med dårlige pladsforhold og gradvist fået smerter lavt i lænden. 2. Sygdomsbilledet skal vise en sygdom som "med sikkerhed" kan opstå når man har været udsat for en bestemt påvirkning, fx: a. Rygsmerter efter mange års rygbelastende arbejde b. Kronisk bronkitis efter mange års udsættelse for støv/røg c. Hjerneskade efter udsættelse for organiske opløsningsmidler d. Astma efter 10 års arbejde som bager 3. Der må ikke være andre forhold som med overvejende sandsynlighed kan forårsage sygdommen. Det kan fx være en (arvelig) øget følsomhed/risiko for lidelsen: a. Eksem, haft eksem som barn b. Astma, haft astma som barn c. Høfeber, allergi overfor græs, pollen og husstøvmider m.m. d. Astma i nærmeste familie. Andre påvirkninger med samme effekt: a. Svær aldersbetinget slidgigt i ryggen (rygsmerter) b. Svær rygskævhed (rygsmerter) c. Tobaksrygning (kronisk bronkitis) d. Tidligere været udsat for ulykke Hvad sker der når Arbejdsskadestyrelsen (ASK) modtager en anmeldelse: Sagsgang: 1. Anmeldelse modtages fra en (eller flere) af nedenstående: Skadelidte (MÅ altid selv anmelde) Arbejdsgiver (SKAL ved ulykke eller pludselig løfteskade) Læge/tandlæge (SKAL blot v. mistanke om erhvervssygdom)
Fagforening, SiR (MÅ anmelde) Arbejdsmedicinsk klinik (SKAL blot v. mistanke om erhvervssygdom) 2. Indhentning af oplysninger, fx: Fra de samme som ovenstående, altid fra anmelder, skadelidte og arbejdsgiver Oplysninger fra evt. tidligere hospitalsophold eller skadestuebehandlinger Eventuelt i form af undersøgelse hos speciallæge (fx. v. rygskade) 3. Lægekonsulenten i ASK vurderer sagen (konsulenten ser ikke skadelidte) 4. Høring, alle sagsakter skal forelægges skadelidte og forsikringsselskabet for at de kan kommentere eventuelle uoverensstemmelser eller manglende oplysninger. 5. Hvis der er tvivl, kan ASK vælge at forelægge sagen for erhvervssygdomsudvalget (ESU). 6. Ny høring hvis ESU bliver inddraget. 7. Afgørelse: a. Anerkendelse, og evt. men og erhvervsevnetab b. Afvisning. Mengraden skal være over 5 procent (1% svarer ca. til 3500 kr), et arbejdsbetinget håndekscem giver typisk en mén erstatning på 8 % (altså på 8 x 3500 = 28.000 kr). Erhvervsevnetabet beregnes ved at se på lønnedgangen efter skaden (når tilstanden er stationær uden udsigt til bedring), overstiger denne 15% kan der gives erstatning. En rygskade giver meget varierende erhvervsevnetab. Hvis man bliver videreuddannet til et ikke rygbelastende arbejde og derefter ikke går ned i løn, er erhvervsevnen 100% og man får således ingen erstatning for erhvervsevnetab. Forebyggelse af arbejdsskader: Sikkerhedsforum anbefaler, at alle arbejdsskader anmeldes, uanset om der har været fravær. Sikkerhedsforum vil gerne have tilsendt en kopi af hver anmeldelse (arbejdsulykker og pludselige løfteskader). Kopien skal være anonym, gøres ved at overstrege (sort tusch) 1. og 2. linie i rubrik A, hele rubrik B og endelig sidste linie i rubrik F og hele rubrik G. Kopien sendes til: Sikkerhedsforum Att.: Johanne Korgaard Socialcenter for voksne Hermodsvej 3 5 8230 Åbyhøj Sikkerhedsforum anvender kun oplysningerne til at forebygge arbejdsulykker. I praksis ved at udpege højrisiko områder/situationer, analysere ulykkerne og udarbejde forslag til at undgå disse. Sikkerhedsforum (Revideret 2010)
VEJLEDNING TIL Anmeldelse af arbejdsulykke mv. til Arbejdstilsynet og forsikringsselskabet/arbejdsskadestyrelsen (se bagsiden af blanketsættet om anmeldepligt, ydelser mv.) Ved en arbejdsulykke forstås en personskade forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der skete pludseligt eller inden for 5 dage i forbindelse med arbejdet. Arbejdsbetingede lidelser anmeldes på en særlig blanket. Arbejdsskadestyrelsen anvender stiltiende samtykke. Det be tyder, at den tilskadekomne ikke skal skrive under på, at sagen kan anmeldes og behandles. Dog kan den tilska - dekomne altid bede Arbejdsskadestyrelsen om ikke at be - handle sagen. Sådan udfylder De skemaet A Stillingsbetegnelse kan være: automekaniker, sygeplejerske. Vær præcis og angiv for eksempel jord- og betonarbejder fremfor specialarbejder. B Her angives virksomhedens/produktionsenhedens CVRnr./P-nr., for det arbejdssted, hvor tilskadekomne er ansat. Hvis produktionsnummer (P-nr.) ikke kendes, angives virksomhedens CVR-nr. Hvis De er selvstændig og har tegnet frivillig arbejdsskadesikring efter arbejdsskadesikringsloven, påfører De Dem selv som arbejdsgiver. Husk at påføre Deres CVR-nr. C Under D Det Felterne om arbejdsgivers forsikringsselskab og til skadekomnes indtægt i året før skaden skal De kun udfylde, hvis De er tilskadekomnes arbejdsgiver eller De er selvstændig og har tegnet frivillig arbejdsskadesikring, og der samtidig er svaret ja i spm. F. jobtype skal De skrive, hvad tilskadekomnes arbejde især består af, for eksempel: reparation af biler, plejearbejde. Under arbejdssted skal De angive så præcist som muligt, hvor på virksomheden tilskadekomne arbejder, for eksempel: finish-afdelingen, systuen ved overlockmaskinen. er vigtigt, at De beskriver hændelsesforløbet, så følgende klart fremgår: 1) Hvad foretog tilskadekomne sig i ulykkesøjeblikket? Og hvilket redskab eller maskine blev an vendt? For eksempel: Arbejdede med mekanisk hånd bore maskine eller tilskadekomne støttede patient på vej til bade - værelse. E Sæt F Anmeldelse 2) Hvilken hændelse eller påvirkning førte til skaden? Og hvilket redskab, maskine eller byrde gik det galt med? For eksempel: Boret knækkede på emnet Patienten kunne pludselig ikke stå på benene mere. 3) Hvordan blev tilskadekomne skadet? Og hvilket redskab, maskine eller byrde var årsag til skaden? For eksempel: Hånden blev ramt af boret I forsøg på at holde patienten oppe snubler tilskadekomne og får derved et knæk i ryggen. De må gerne give en samlet beskrivelse af hændelsesforløbet,m men husk, at alle 3 spørgsmål skal være besvaret. Hvis påvirkningen tog længere tid, bedes De oplyse, hvor lang tid påvirkningen varede. kun ét kryds ved henholdsvis skadens art og skadet legemsdel. Ved flere skader skal De sætte kryds ved den alvorligste skade. Giv en mere detaljeret beskrivelse af skadens art og skadet legemsdel, for eksempel: sårskade på tommelfinger og pegefinger, psykisk chok. Denne blanket bruges også ved høreskader. skal sendes til Arbejdsskadestyrelsen, hvis der kan blive tale om ydelser efter arbejdsskadeloven. Husk derfor at krydse ja på anmeldelsesblanketten, hvis Arbejdsskadestyrelsen skal behandle sagen. Få tilskud til at sikre tilskadekomnes hurtige tilbagevenden til arbejde Hvem skal blanketterne sendes til? Tilbagevenden til arbejde kan fremmes gennem forskellige overgangs- eller permanente ordninger, fx delvis raskmelding, tilpasning af arbejdet, bevilling af hjælpemidler, fleks - job, optræning og personlig assistance. Der er mulighed for at inddrage kommunen i en plan for tilbagevenden til arbejde. Du kan få mere information på Beskæftigelses - ministeriets hjemmeside www.bm.dk under Temaer Sygdom og Sygefravær. Form. nr. B 64.92 (9. udgave) Når arbejdsgiveren anmelder: Grøn side sender De altid til Arbejdstilsynet, postboks 1228, 0900 København C. Anmeldelsen skal kun sendes til Arbejdstil - synet, hvis arbejdsulykken har medført uarbejdsdygtighed i mindst 1 dag, ud over den dag skaden skete. Blå side Hvis skaden anmeldes med henblik på ydelser efter Arbejdsskadeloven, sendes siden til Deres forsikringsselskab. Hvis De er selvforsikret, sen des siden til forsikringsenheden. Hvis De ikke har tegnet forsikring, skal De sende siden til Arbejdsskadestyrelsen. Hvis skaden ikke an meldes med henblik på vurdering efter Ar - bejdsskadeloven, skal siden ikke sendes. Rosa side er til virksomheden og sikkerhedsorganisationen. Grå side er til den tilskadekomne. Når andre anmelder: Grøn side sender De altid til Arbejdstilsynet, der hvor virksomheden er hjemmehørende (se adresser på bagsiden af vejledningen). Blå side Hvis skaden anmeldes med henblik på vurdering efter arbejdsskadeloven, sendes siden til Arbejdsskadestyrelsen. Rosa side er til virksomheden og sikkerhedsorganisationen. Grå side er til den tilskadekomne. Arbejdsskadestyrelsen Æbeløgade 1 Postboks 3000 2100 København Ø Telefon: 39 17 77 00 Vær opmærksom på, at en arbejdsskade kan anmeldes elektronisk på www.easy.ask.dk.
A B C D E F Anmeldelse af arbejdsulykke Tilskadekomnes Stillingsbetegnelse på ulykkestidspunktet Ulykkestids- Dag Md. År Klokken punkt Tilskadekomnes arbejdsgiver på ulykkestidspunktet Virksomhedens/produktionsenhedens navn Jobtype og arbejdssted på ulykkestidspunktet Beskriv, hvad arbejdet især består af, fx chaufførarbejde, slagteriarbejde, plejearbejde Angiv så præcist som muligt, hvor på virksomheden den tilskadekomne arbejder Hændelsesforløbet Beskriv: hvilken handling tilskadekomne udførte i ulykkesøjeblikket, og hvilket redskab eller maskine som blev anvendt hvilken hændelse eller påvirkning der førte til skaden, og hvilket redskab, maskine eller byrde det gik galt med hvilken måde skaden skete på, og hvilket redskab, maskine eller byrde som var årsag til skaden Hvis skaden anmeldes som høreskade medsendes supplementskema. Oplysninger om skaden og dens følgevirkninger Skadens art (sæt kun ét kryds) Anmeldelse Skadet del af legemet (sæt kun ét kryds) 01 Bløddelsskade (slag, blå mærker) 09 Truende kvælning, drukning 01 Hoved undtagen øjne 09 Hånd, håndrod 02 Hjernerystelse og indre kvæstelser 10 Forgiftning 02 Øjne 10 Fingre, en eller flere 03 Sårskade 11 Varme- og kuldeskade 03 Hals 11 Hofteled, lår, knæskal 04 Mistet legemsdel 12 Ætsning 04 Ryg, rygrad 12 Knæled, underben, knyster 05 Åbent knoglebrud 13 Strålepåvirkning 05 Brystkasse, brystorganer 13 Fod, ankel 06 Lukket knoglebrud 14 El-chok 06 Bug, bugorganer 14 Tæer, en eller flere 07 Forskydning af led 15 Kvæstelse ikke konstateret 07 Skulder, overarm, albueled 15 Omfattende dele af legemet 08 Forstuvning, forvridning, forstrækning 16 Andet (beskriv nedenfor) 08 Underarm, håndled 16 Anden skade (beskriv nedenfor) Beskriv skaden nærmere og angiv, hvilken legemsdel der blev skadet GOplysninger om anmelder Anmelder er: Arbejdsgiver Læge/tandlæge Tilskadekomne Andet Form. nr. B 64.92 (9. udgave) Stempel, telefonnr. og evt. kontaktperson Til undervisningsbrug Udfyldes af Arbejdstilsynet Navn CPR-nr. Er tilskadekomne: 1 2 Adresse Postnr. Bopælskommune 3 4 5 CVR-nr./P.nr. Adresse Postnr. Telefonnr. Ulykkesstedets adresse Postnr. Evt. CVR-nr./P-nr. Kommune, hvor ulykken skete Arbejdsgivers forsikringsselskab (besvares, når arbejdsgiver er anmelder) Policenr. Tilskadekomnes indtægt i året før ulykken Hvor længe forventes Angiv forventede Eller sæt kryds ved tilskadekomne at antal dage med være uarbejdsdygtig? uarbejdsdygtighed dage Skal sagen anmeldes efter arbejdsskadeloven til Arbejdsskadestyrelsen/arbejdsgivers forsikringsselskab? Ja Nej Se vejledning på bagsiden af blanketsættet. Anmeldelse kræver ikke tilskadekomnes samtykke. Se i øvrigt vejledningens indledning. Dato Tilskadekomnes ansættelsestidspunkt 1 Uarbejdsdygtig mindre end 1 dag Husk stempel på alle sider Dato Anmelders underskrift 6 2 Varig uarbejdsdygtig Lønmodtager Selvstændig i A/S ApS Selvstændig i øvrigt Under uddannelse Medarbejdende ægtefælle Andet 3 Død Til Arbejdstilsynet
Intern undersøgelse af ulykken Få overblik over ulykkesstedet (tegn evt. en skitse). Tal med skadelidte og alle vidner hurtigst muligt og få deres umiddelbare beskrivelse af ulykkesforløbet og de omstændigheder, der førte til ulykken. Beskriv hændelsesforløbet ved hjælp af skadelidtes og vidners forklaringer Når hændelsesforløbet er klarlagt, skal årsagerne til ulykken findes Var der forhold i omgivelserne, der bidrog til, at ulykken kunne ske (fx mangler ved det tekniske udstyr)? Var der forhold ved arbejdssituationen, som havde indflydelse på, at ulykken skete (fx mangler ved den organisatoriske planlægning)? Beskriv, hvilke andre omstændigheder der havde indflydelse på ulykken Forebyggende foranstaltninger Sikkerhedsgruppens konkrete løsning, som forebygger lignende ulykker Sikkerhedsudvalgets initiativer til generelt at forebygge tilsvarende ulykker Til undervisningsbrug Dato Sikkerhedsgruppen Dato Sikkerhedsudvalget Baggrund: At-vejledning om arbejdspladsvurdering
Oplysninger om anmeldepligt og mulighed for ydelser efter arbejdsskadeloven m.v. Alle har ret til at anmelde en arbejdsulykke. Arbejdsgivers pligter Anmeldelse til Arbejdstilsynet: Arbejdsgiveren skal efter lov om arbejdsmiljø anmelde arbejdsulykker og forgiftningstilfælde til Arbejdstilsynet. Arbejdsgiveren skal dog kun anmelde en arbejdsulykke, når den har medført uarbejdsdygtighed i mindst 1 dag, udover den dag skaden skete. Arbejdsulykken skal anmeldes til Arbejdstilsy - net hurtigst muligt dog senest 9 dage efter førs te fraværsdag. Reglerne for anmeldelse af en arbejdsulykke til Arbejdstilsynet gælder kun, når ulykken er sket i Danmark. I tilfælde af alvorlige arbejdsulykker og forgiftninger skal Arbejdstilsynet straks orienteres telefonisk, tlf. 70 12 12 88. Anmeldelse til Arbejdsskadestyrel sen/ar bejds - givers forsikringsselskab: Arbejdsgiveren skal ifølge arbejdsskadeloven anmelde arbejdsulykker til sit forsikringsselskab. Er arbejdsgiver en selvforsikret statslig el ler kom munal myndighed, skal anmeldelse ske til forsikringsenheden. Hvis der ikke er tegnet forsikring, skal anmeldelse ske direkte til Arbejds - skadestyrelsen. Arbejdsgiver har pligt til at anmelde alle ar - bejdsulykker, der forventes at medføre ydelser efter loven, senest 9 dage efter. Herudover har arbejdsgiver pligt til at anmelde alle arbejdsulykker, som medfører sygefravær i mere end 5 uger. Disse ulykker skal anmeldes senest 9 dage efter 5-ugers dagen. Ved dødsfald skal arbejdsgiveren orientere Ar - bejdsskadestyrelsen inden 48 timer på telefon 20 42 63 97. Specielle regler om tandskader og brilleskader uden personskade Brille- og tandskader, der ikke har medført uarbejdsdygtighed, udover den dag, skaden skete, skal ikke anmeldes til Arbejdstilsynet. Tandskader skal arbejdsgiveren anmelde på en særlig blanket til sit forsikringsselskab eller Arbejdsskadestyrelsen. Tandlægen anvender en særlig blanket, der fås hos Arbejdsskadestyrel - sen, forsikringsselskaberne og Dansk Tandlæge - forening. Beskadigelse af briller/kontaktlinser, der ikke samtidig har medført personskade, skal arbejdsgiver anmelde til sit forsikringsselskab eller Arbejdsskadestyrelsen på en særlig blanket, der kan fås begge steder. Andres pligter efter lov om arbejdsmiljø Ejere og brugere af maskiner og andre tekniske indretninger har efter lov om arbejdsmiljø pligt til at anmelde ulykker, der er sket ved brug af maskiner m.v. også selvom der på ulykkestidspunktet ikke foreligger et arbejdsgiverforhold Hvilke ydelser kan man få (erstatning m.v.) Hvis arbejdsskaden er anerkendt efter lov om arbejdsskadesikring, er der mulighed for: betaling af behandlingsudgifter m.v. erstatning for tab af erhvervsevne godtgørelse for varigt mén overgangsbeløb ved dødsfald erstatning for tab af forsørger ved dødsfald godtgørelse til efterladte Anmeldelse med henblik på ydelser efter arbejdsskadeloven Anmeldelse kræver ikke den tilskadekomnes samtykke. En tilskadekommen kan dog efterfølgende altid bede Arbejdsskadestyrelsen om ikke at behandle sagen. Hvis skaden anmeldes mere end 1 år efter skaden er sket, er betingelserne for anmeldelse skærpede. Få hjælp til at komme hurtigere tilbage i arbejde Tilbagevenden i arbejde kan fremmes gennem for skellige ordninger, fx delvis raskmelding, tilpas ning af arbejdet, bevilling af hjælpemidler, fleksjob, op træning og personlig assistance. Der er mulighed for at inddrage kommunen i en plan for tilbagevenden til arbejde, og du kan få mere information på Be skæftigelsesministeriets hjemmeside www.bm.dk un der Temaer Sygdom og Sygefravær. Hvad bruges oplysningerne til? Arbejdsmiljø: Arbejdstilsynet registrerer alle anmeldelser med en række oplysninger om ulykkens årsag, konsekvenser og baggrundsforhold. Arbejdstilsynet kan lave analyser af hændelsesforløbet, og oplysningerne kan bruges i den fore - byg gende indsats. Oplysningerne kan også bruges som redskab i risikoanalyser af bestemte virk somheder. Arbejdstilsynets tilsynscentre anvender anmeldelserne i det forebyggende arbejde. Arbejdsskadesikring: Arbejdsgivers forsikringsselskab vurderer i første omgang sagen med henblik på, om der er behandlingsudgifter under sagens behandling. Hvis den tilskadekomne klager over forsikringsselskabets vurdering, sendes sagen til Arbejds - skadestyrelsen. Hvis der er fremtidige behandlingsudgifter eller varige følger, sender selskabet sagen til Arbejdsskadestyrelsen, der træffer af - gørelse efter arbejdsskadeloven.