Biltrafikken på få men robuste veje

Biltrafikken på få men robuste veje Ikke flere biler til og fra Midtbyen Mindre gennemfartstrafik Øget kapacitet på Ringgaden En ny trafikal hovedstruktur Den individuelle biltrafik udgør i dag en meget stor andel af den samlede trafik i Midtbyen. I takt med at flere og flere kører, øges den fysiske og miljømæssige belastning af de centrale bydele. Med udsigt til ny byomdannelse i Midtbyen og en generel økonomisk vækst i samfundet vil det derfor kræve en massiv indsats at hindre en fortsat stigning i biltrafikken til og fra Midtbyen. Trafikplanen indeholder en flerstrenget strategi, som både regulerer biltrafikken og skaber bedre rammer for busser og cykler i Midtbyen. Samlet skal øget biltrafik som følge af omdannelse og vækst opvejes af mindre gennemfartstrafik og ændrede transportvaner d.v.s. flere ture med bus eller på cykel. Planen indebærer, at bilernes fremkommelighed visse steder reduceres og andre steder forbedres. Mindre gennemkørende trafik og bedre fordeling En ny trafikal struktur skal fordele biltrafikken på en anden måde end i dag. Størstedelen af biltrafikken skal samles på færre, men mere miljørobuste veje. Det giver samlet set den mindste miljøbelastning fra trafikken. Biltrafikkens omfang skal samtidig begrænses, og der skal skabes bedre plads til fodgængere, cykler og busser. Det er derfor nødvendigt at sætte ind overfor den del af biltrafikken, der ikke har noget ærinde i Midtbyen. Indsatsen koncentreres omkring de mest benyttede gennemfartsruter: Langs havnen ad Kystvejen- Skolebakken-Havnegade og ad Langelandsgade-Vester Allé-Frederiks Allé. Også gennemfartstrafik via Park Allé og Banegårdspladsen foreslås reguleret. Gennemfartstrafikken reduceres primært ved at mindske bilernes fremkommelighed i Midtbyen, samtidig med at fremkommeligheden på Ringgaden øges. Ny og mere differentieret vejstruktur I den foreslåede struktur vil vejene i højere grad udfylde forskellige funktioner. Bilerne skal ikke bare anvende en vilkårlig vej, men så vidt muligt ledes hen, hvor vejene er mest miljørobuste det vil sige, hvor det har færrest konsekvenser for omgivelserne, og hvor fremkommeligheden samtidig er bedst. Biltrafikkens rygrad Rygraden i en ny trafikal struktur udgøres af Ringgaden, Marselis Boulevard og Nørrebrogade. Her skal størstedelen af biltrafikken afvikles. Disse overordnede veje udbygges og reguleres for at sikre den størst mulige fremkommelighed og kapacitet. De skal være attraktive for biltrafikken. Vejene har to vigtige funktioner: Al biltrafik til og fra Midtbyen fordeles herfra, og den gennemkørende trafik henvises hertil. I forhold til i dag får vejene nye opgaver. Nørrebrogade skal fungere som hovedadgang til de planlagte byområder på havnen og en tunnel under Marselis Boulevard som hovedadgang til erhvervshavnen. Vejtyper i trafi kplanen, funktion og indretning. Funktion Den samlede, fremtidige vejstruktur er vist på trafikplankortet, som følger med dette hæfte. Få adgangsveje som porte til Midtbyen Fra de overordnede veje leder et antal adgangsveje biltrafikken til og fra de enkelte dele af Midtbyen. Adgangsvejene skal have en relativ god kapacitet, men skal indrettes efter, om de samtidig udgør vigtige ruter for busser og cykler. Adgangsvejene omfatter Strandvejen, Frederiks Allé, Søren Frichs Vej, Silkeborgvej, Viborgvej, Paludan Müllers Vej, Langelandsgade og Dronning Margrethes Vej. Overordnet vej Adgangsvej Fordelingsvej Lokalvej Gennemfarts- og ærindetrafik Ærindetrafik Lokaltrafik Hastighed 60 km/t 50 km/t 40-50 km/t 30-40 km/t Trafikmængde Udformning Ærinde- og lokaltrafik Fremkommelighed 20-50.000 biler/ 4-6 kørespor, ingen parkering 10-20.000 biler/ 2 kørespor, begrænset parkering Ca. 5.000 biler/ 2 kørespor, parkering 500-2.000 biler/ 1-2 kørespor, parkering Stor Varierende Begrænset Meget begrænset 4

2020 Trafikken på adgangsvejene vil i forskelligt omfang skulle reguleres. Den principbesluttede vej i Banegraven mellem Spanien og Ringgaden vil sammen med en opprioritering af forbindelsen Paludan Müllers Vej Kaserne Boulevarden Vennelyst Boulevard kunne aflaste eksisterende adgangsveje. I planen indgår Allégaderne bortset fra den østlige del langs havnen også i fordelingen af ærindetrafikken. De har dog ikke helt samme karakter som adgangsveje fra Ringgaden. Trafikken er mere sammensat, og hensynet til det samlede trafikmiljø gør, at fremkommeligheden for biltrafikken her vil være begrænset. Forbedringer af adgangsveje uden for Ringgaden kan indgå i sammenhæng med ovenstående initiativer. Fordelingsveje leder til bykvartererne Næste led i vejstrukturen er fordelingsvejene. Disse forbinder de større veje med lokale veje i de forskellige bykvarterer særligt boligområderne. Eksempler på fordelingsveje er Trøjborgvej og M. P. Bruuns Gade. Nogle fordelingsveje har karakter af handelsgader. På disse gader er der behov for en sanering af gadernes indretning for at styrke gadernes butiksfunktion og gøre det muligt på én gang at rumme biltrafik, busser, cyklister og gående. Dæmpet trafik i boligområder og City Den resterende del af vejnettet udgøres af lokalveje, som alene betjener et snævert område. Biltrafikmængden skal være meget beskeden og indordne sig de ofte beskedne pladsforhold, mange bløde trafikanter og et følsomt trafikmiljø. I City er det med trafikplanen fra 1994 lykkedes at hindre gennemkørende biltrafik, men det samme er ikke tilfældet i alle Midtbyens større boligkvarterer. Der udpeges derfor en række lokaltrafikområder, hvor der gøres en indsats for at forbedre trafikmiljøet f.eks. ved at fjerne den gennemkørende trafik og ved at reducere hastigheden. Den foreslåede trafikstruktur indebærer følgende initiativer: 1. Overordnede veje og adgangsveje udbygges og reguleres Ringgaden udbygges til fire spor på de nordlige dele og til seks spor på de vestlige dele. En udbygning omfatter også den vedtagne havnetunnel under Marselis Boulevard. Større kryds ombygges og mindre tilslutninger lukkes. Udarbejdelse af samlet projekthandlingsplan for anlægsaktiviteter på Ringgaden herunder støjbeskyttelse af boliger. På overordnede veje og adgangsveje forbedres forholdene for svingende trafik i større kryds. Den principbesluttede vej i Banegraven (Værkmestergade) færdiggøres mellem Spanien og Ringgaden. Forbindelsen Kaserneboulevarden Vennelyst Boulevard opprioriteres og ombygges, for at aflaste det eksisterende vejnet. Frederiks Allé mellem Harald Jensens Plads og Banegårdsgade ombygges er principbesluttet af Byrådet. Søren Frichs Vej ombygges som adgangsvej til området omkring Gods banen og Kongrescenteret. Nørregade og Nørre Allé trafiksaneres for at regulere en meget sammensat trafik. Thorvaldsensgade ombygges under hensyntagen til både bil-, bus- og cykeltrafik. 2. Gennemfartstrafikken reduceres Trafikken på Vesterbro Torv omlægges bl.a. ved ensretning af Hjortensgade og en del af Langelandsgade. Langelandsgade nord for Ringgaden nedprioriteres som adgang til Midtbyen bl.a. ved regulering af kryds. Kystvejen, Skolebakken og Havnegade ombygges og trafikdæmpes i tilknytning til byomdannelse på De Bynære Havnearealer bl.a. ved inddragelse af kørebaner til busbaner. Banegårdspladsen lukkes for individuel biltrafik og Park Allé ensrettes i tilknytning til forbedring af bussernes terminalforhold. 3. Fordelingsveje og lokaltrafikområder saneres og reguleres Biltrafikken på den vestlige og østlige del af Åboulevarden omlægges som besluttet af Byrådet i forbindelse med frilægningen af Århus Å. Strøggaderne Tordenskjoldsgade, M.P. Bruuns Gade og Jægergårdsgade trafiksaneres. Er i forskelligt omfang under overvejelse. Udvalgte lokaltrafikområder trafiksaneres efter en nøjere vurdering af behovet. Byrådet har besluttet, at der skal udarbejdes en trafikplan for Frederiksbjerg. 5

Den kollektive trafik skal fremmes Flere med bus og tog Øget fremkommelighed Bedre terminalforhold En ny trafikal hovedstruktur Den kollektive trafik udgør i dag kun en relativ beskeden del af trafikken i Midtbyen. Den begrænsede plads i byen kombineret med hensynet til bymiljøet gør imidlertid, at en fortsat vækst i biltrafikken ikke vil være mulig. For fortsat at sikre en god tilgængelighed, hvor det er let at komme til og fra til midtbyen, skal den kollektive trafik sikres gode og attraktive forhold. Hertil kommer, at bustransport sammenlignet med bil er en relativt miljøvenlig transportform. En overflytning af ture fra bil til bus vil derfor give en mindre miljøbelastning. Det er derfor målet, at den kollektive trafik får en mere central rolle som transportform i Midtbyen og bliver et Buskorridorer Buskorridorer er dele af bussernes ruter, hvor det gøres lettere for busserne at komme frem. Det kan være tiltag som: Anlæg af busbaner og inddragelse af kørebaneareal til busbaner, som permanent eller indenfor visse tidsrum er forbeholdt busser Prioritering af busser i signalregulerede kryds Ændring af stoppesteders indretning og placering Dæmpning og regulering af biltrafik Nedlæggelse af kantstensparkering stærkere alternativ til bilen. Der skal især satses på, at den kollektive trafik på bekostning af bilen kommer til at klare en større del af de daglige ture til arbejdspladsen. Fokus på de fysiske forhold Godt nok er kundetilfredsheden høj blandt de nuværende brugere. Men brugerundersøgelser viser, at bilister og andre potentielle kunder ikke betragter den kollektive trafik som attraktiv. At sikre en øget transportandel for den kollektive trafik kræver både overvejelser om rutenet, antal afgange, priser og de fysiske forhold for busserne på vejene. I denne trafikplan er der alene fokuseret på at optimere de fysiske forhold for busserne, f.eks. bussernes fremkommelighed i den øvrige trafik. Buskorridorer sikrer fremkommelighed Rejsetiden er vigtig for bussernes konkurrenceevne. I dag er der mange strækninger i Midtbyen, hvor busserne har svært ved at komme frem på grund af den øvrige trafik. Trafikplanen udpeger derfor et net af buskorridorer i Midtbyen. Korridorerne udgør den del af det samlede rutenet, hvor der stilles særlige krav til bussernes fremkommelighed. Det kan være en mulighed, at Taxa bruger særlige busbaner. Buskorridorerne er vist på trafikplankortet, som følger med dette hæfte. Buskorridorer i den centrale Midtby Trafikplanen lægger primært op til en indsats omkring centrale buskorridorer: En City-korridor mellem Nørreport og Banegårdspladsen via Nørregade, Klosterport og eksisterende busgader samt H.H. Seedorffs Stræde og Park Allé. En østlig korridor mellem Banegårdspladsen og Nørreport via Ny Banegårdsgade, Fredensgade, Sønder Allé, Dynkarken, Havnegade, Skolebakken og Kystvejen. En vestlig korridor mellem Ceres-krydset og Klosterport via Vesterbrogade, Vesterbro Torv og Nørre Allé. En vestlig korridor mellem Ceres-krydset og Park Allé via Thorvaldsensgade, Vester Allé og Rådhuspladsen. En anden primær indsats omfatter en prioritering af bussernes passage af Ringgaden i retning mod Midtbyen. Det mener borgerne......om den kollektive trafik i Midtbyen Halvdelen af alle voksne århusianere benytter kollektiv trafik i Midtbyen mindst 1 gang hver 14. dag Blandt de voksne århusianerne, som benytter bus i Midtbyen, mener over 80%, at forholdene er gode eller meget gode Den voksne del af århusianerne peger på kollektiv trafik som den trafikantgruppe, der næst efter fodgængere bør prioriteres højest i trafikplanen Kilde: Jysk Analyseinstitut, 2003 6

2020 På Ringgaden vil den foreslåede udbygning også tilgodese bussernes fremkommelighed. På sigt vil der også være behov for buskorridorer på adgangsvejene f.eks. Nørrebrogade, Viborgvej, og Silkeborgvej. En nøjere prioritering skal afklares i forlængelse af det vedtagne strategioplæg»busprioritering i Århus«. Sporvogne i Århus: En fremtidssikret mulighed Byrådet har truffet principbeslutning om at sikre mulighed for at etablere sporvogne i Århus. Der er udpeget et sporvognsnet, som omfatter tre radialer, der i princippet reserveres til sporvogne. De udpegede buskorridorer udgør dele af det udpegede sporvognsnet og vil ikke hindre et sådant. Bedre terminalforhold i Park Allé og på Banegårdspladsen Det skal være lettere at skifte mellem busser, mellem busser og tog, og mellem cykel og kollektiv trafik. Der skal være gode forhold for passagererne på fortove og perroner. Terminalforholdene foreslås forbedret i Park Allé og på Banegårdspladsen i forbindelse med en samlet omdisponering af Banegårdspladsen. Omdisponeringen vil bl.a. vil have til formål at forbedre forholdene for de mange fodgængere i området. Parker og Rejs»Parker og Rejs«anlæg kan overvejes i forbindelse med en eventuel større udbygning af den kollektive trafik. I Midtbyen og ved Ringgaden skønnes sådanne anlæg ikke at være attraktive. Modernisering af Århus Rutebilstation Terminalforholdene omkring Århus Rutebilstation kan ligeledes forbedres. Behovet for en modernisering af rutebilstationen skal ses i sammenhæng med en fremtidig struktur for den kollektive trafik, både hvad angår bybusser og regionalbusser. En undersøgelse af behovet skal danne grundlag for en afklaring af rutebilstationens fremtid. I forbindelse med en forbedring af terminalforholdene ved rutebilstationen foreslås Fredensgade og en del af Sønder Allé ombygget med busbaner. Forbedringer af nærbanen Med stoppesteder langs havnefronten indgår Grenåbanen i trafikbetjeningen af Midtbyen. De kommende år gennemføres en forbedring af banen med hurtigere og bedre tog, ligesom en samdrift med Odderbanen gøres mulig. For at reducere den trafikale barriere mellem by og havn er der lagt op til at undersøge muligheden for en sporvognslignende drift. En sådan drift vil indebære, at sporvognstog kan køre på lige vilkår med den øvrige trafik. På sigt skal den kollektive trafik være en vigtig del af trafikbetjeningen af De Bynære Havnearealer. Betjening af Nordhavnen med f.eks. sporvognstog kan eventuelt integreres i byomdannelsen. Den samlede strategi for at fremme den kollektive trafik i Århus Midtby indeholder følgende initiativer: 1. Etablering af buskorridorer Anlæg af busbaner på en del af Sønder Allé og Fredensgade. Inddragelse af kørebaneareal til busbaner på Kystvejen, Skolebakken, Havnegade, Dynkarken, Vesterbro Torv, Banegårdspladsen og Park Allé. Prioritering af busser i signalanlæg på Banegårdspladsen, Park Allé, Vester Allé, Thorvaldsensgade, Vesterbrogade, Vesterbro Torv, Nørre Allé og Nørregade. 2. Afklaring af busprioritering på adgangsveje 3. Busprioritering i kryds på Ringgaden, i retning mod Midtbyen 4. Forbedring af terminalforholdene i Park Allé og på Banegårdspladsen Ombygning af stoppesteder. Sker i tilknytning til omlægning af biltrafikken og forbedringer for fodgængere her. 5. Ny busterminal for regionalbusser Undersøgelse af behov for busterminal. 6. Undersøgelse af muligheder for sporvognslignende drift på Grenåbanens forløb på havnen 7

Det skal være lettere at være cyklist Flere på cykel Øget sikkerhed i trafikken Et mere finmasket net af cykelruter En ny trafikal hovedstruktur Cyklen udmærker sig ved at være et transportmiddel, som hverken kræver meget plads eller forurener, og som er sundt at bruge. Men at være cyklist i Midtbyen forløber ikke uden problemer. Mange oplever farlige situationer, fordi trafikken ofte foregår på den øvrige trafiks betingelser. Målet er, at en større del af trafikken i Midtbyen afvikles på cykel ikke mindst når det gælder kortere ture til og fra Midtbyen. Det skal samtidig være mere sikkert at cykle. Et mere finmasket net af cykelruter Trafikplanen tager udgangspunkt i de eksisterende hovedruter for cyklister, som forbedres og udbygges. Ruterne består i dag af cykelstianlæg langs Ringgaden, adgangsvejene og af cykelringen i City. Cykelrutenettet foreslås desuden udbygget til et mere fintmasket net med nye ruter mellem de eksisterende adgangsveje. Her kan der etableres mere sikre ruter med mindre biltrafik som alternativ til de eksisterende. Hurtige og direkte forbindelser Cykelrutenettet skal bestå af hurtige og direkte forbindelser mellem de enkelte bydele og mellem Midtbyen og det nære opland. På de udpegede cykelruter samles den største del af cykeltrafikken, og her prioriteres cyklisternes fremkommelighed og sikkerhed særligt højt. Især er gode krydsninger af Ringgaden vigtige. På cykelrutenettet skal cyklisterne tilgodeses med velplejede cykelstier samt gode og sikre krydsningsmuligheder. I den vedtagne Helhedsplan for De Bynære Havnearealer indgår en rekreativ forbindelse mellem Risskov og Tangkrogen, som realiseres i forbindelse med byomdannelse på havnen. Det samlede fremtidige cykelrutenet er vist på trafikplankortet, som følger med dette hæfte. Bedre parkeringsforhold i City Udbygning og regulering af cykelparkering i City indgår også som forslag til forbedring af cyklisters forhold. Indsatsen vil omfatte parkeringsfaciliteter på større pladser og i tilknytning til større stoppesteder og terminaler for den kollektive trafik, bl.a. ved Århus H. 1. Forbedring af eksisterende cykelruter Supplerende cykelstianlæg på Paludan Müllers Vej, Hjortensgade, Thorvaldsensgade, Banegårdsgade og del af Frederiks Allé. Sikkerhedsmæssige forbedringer i store kryds. Dobbeltrettet cykeltrafik på cykelringen og adgangen hertil. 2. Etablering af nye cykelruter Trøjborg-rute via Aldersrovej og Kirkegårdsvej/Nørrebrogade eller Østboulevarden/Mejlgade omfatter stikrydsning ved Nørre Boulevard og dobbeltrettet stianlæg på Nørrebrogade. Universitetsrute via Ny Munkegade og Langelandsgade omfatter sikring af Langelandsgades krydsning med Kaserneboulevarden og Katrinebjergvej. Botanisk Have-rute via Grønnegade og Sejrøgade omfatter mindre stianlæg og sikring af krydsning af Hjortensgade-Langelandsgade. Banegravsrute, ny forbindelse under Ringgadebroen til Brabrandstien via Carl Blochs Gade omfatter nyt stianlæg sydvest for Søren Frichs Vej og krydsning af Søren Frichs Vej. Langenæsrute via Ankersgade, Hallssti og Jægergårdsgade omfatter sikring af krydsning ved Frederiks Allé. Marselis rute via Hans Broges Gade, Bruuns Bro og Park Allé omfatter sikring af krydsning ved Filtenborgs Plads og stianlæg i Hans Broges Gade. 3. Udbygning og regulering af cykelparkering i City, bl.a. ved Århus H 4. Cykelhandlingsplan for Århus Kommune En påbegyndt cykelhandlingsplan for hele kommunen vil konkretisere og supplere de nævnte initiativer i Midtbyen. 8

Bedre plads til fodgængere Trafik på de gåendes præmisser Større gågadeområder Nye attraktive fodgængerruter 2020 Forholdene for fodgængere er især i City blevet væsentligt forbedret gennem de senere år. I en stadig større del af City foregår trafikken på de gåendes præmisser. Med trafikplanen fortsættes dette arbejde. Udvidede fodgængerarealer Som et led i at fredeliggøre en større del af City foreslås gågadenettet udvidet - bl.a. ved Åboulevarden. Det mener borgerne......om at færdes til fods i Midtbyen Over 80% af alle voksne århusianere bevæger sig til fods i Midtbyen mindst 1 gang hver 14. dag Knap 90% af alle disse fodgængere finder forholdene for fodgængere i Midtbyen gode eller meget gode Alligevel peger flest voksne århusianere på fodgængere som den trafikantgruppe, der skal prioriteres højest i trafikplanen De utilfredse fodgængere blandt voksne århusianere peger på for mange biler og busser som det væsentligste problem i Midtbyen Et sammenhængende net af gågader og fodgængerruter har stor betydning for både butikserhverv og kulturelle institutioner. Kunder og besøgende kan her færdes mere eller mindre adskilt fra den øvrige trafik. Nye fodgængerruter Det er ikke kun på gågaderne, men også i områder på kanten af City, at der færdes mange fodgængere. Her er der både behov for at gøre det fredeligere og lettere at komme frem til fods. Ikke mindst for byens beboere kan fodgængerruter udgøre vigtige forbindelser til de nærmeste rekreative arealer. Det drejer sig om en række ruter til særlige mål i Midtbyen som for eksempel Den Gamle By og Botanisk Have, Musikhuset og det nye kunstmuseum samt De Bynære Havnearealer. Det samlede net af fremtidige gågader og fodgængerruter er vist på trafikplankortet. Bedre plads og sikre krydsningsmuligheder De konkrete muligheder for at forbedre forholdene vil især bestå i at skaffe mere plads i form af gågader og fortovsarealer, bedre forhold ved stoppesteder samt bedre muligheder for at krydse større veje. Alt sammen forbedringer som kan betyde, at fremkommeligheden for biler bliver reduceret især i kryds. 1. Fortsat udvidelse af gågadenettet i City Ombygning af gader og pladser omkring Immervad, Domkirken og Teateret til gågader. Ombygning af Åboulevarden til gågadeområde i forbindelse med fortsat å-frilægning. Omfatter både den østlige del mod havnen og den vestlige del mod Mølleparken. Etablering af forbindelser mellem City og De Bynære Havnearealer og ved Skolegyde og Europaplads. 2. Udbygning af særlige fodgængerruter i Midtbyen Forbindelse fra Mølleparken, langs Thorvaldsensgade ved åen til Den Gamle By og Botanisk Have. Forbindelse fra Mølleparken via Marstrandsgade til Godsbanearealet. Forbindelse fra Strøget via Rådhuspladsen til Musikhusparken og ARoS Aarhus Kunstmuseum. Forbindelse fra Banegårdspladsen via Park Allé, Rådhusparken og Kongres-centeret til Godsbanearealet og Brabrandstien. 3. Bedre plads til fodgængere på Park Allé og Banegårdspladsen Udvidelse af fortovsarealer samt sikring af bedre krydsningsmuligheder. Skal ske i forbindelse med en forbedring af terminalforholdene. Kilde: Jysk Analyseinstitut, 2003 9