At gøre almindelige mennesker til Jesu efterfølgere

6 TIL SABBATTEN 8. FEBRUAR 2014 At gøre almindelige mennesker til Jesu efterfølgere Ugens vers Introduktion Da Jesus gik langs Galilæas Sø, så han Simon og Andreas, Simons bror, i færd med at kaste net i søen; for de var fiskere. Jesus sagde til dem: Kom og følg mig, så vil jeg gøre jer til menneskefiskere. Og de lod straks garnene være og fulgte ham. (Mark 1,16-18). Jesu død var den store udjævner; den viste, at vi alle er syndere, som har brug for Guds nåde. I lys af korset smuldrer alle etniske, politiske, økonomiske og sociale skel. Men af og til glemmer vi dette faktum i vores arbejde for at vinde mennesker for Kristus, og vi forsøger især at nå dem, som anses for at være særligt respekterede eller store i verdens øjne. Sådan var Jesus ikke. Han så meningsløsheden og tomheden i denne verdens storhed og ære. Det var faktisk mange gange de mest succesrige mennesker, de velansete farisæere, de rige saddukæere og det romerske aristokrati, som bekymrede ham mest. De almindelige mennesker derimod, tømrerne, fiskerne, landmændene, husmødrene, hyrderne, soldaterne og tjenerne, flokkedes i regelen om ham og tog imod ham. Ugens tekster Luk 2,21-28 Matt 15,32-39 Matt 16,13-17 Luk 12,6-7; 13,1-5 Jak 2,1-9 60

SØNDAG 2. FEBRUAR 2014 Beskeden baggrund Luk 2,21-28 Mark 6,2-4 3 Mos 12,8 Hvad fortæller disse vers os om den samfundsklasse, Jesus blev født ind i? Hvordan kan dette have påvirket hans arbejde? Josefs og Marias renselsesoffer afspejler deres fattige baggrund. Denne tradition udsprang fra Moseloven og er nedskrevet i 3 Mos 12,8. Den krævede, at et lam skulle ofres; men der var givet en undtagelse for dem, som var for fattige. Turtelduer eller duer kunne i så fald erstatte lammet. Så lige fra begyndelsen af sit liv fra fødselen i stalden til det offer, hans forældre bragte fremstilles Jesus som et menneske i et fattigt, almindeligt hjem. Arkæologiske udgravninger antyder også, at Nazaret, hvor Jesus tilbragte sin barndom, var en forholdsvis fattig og ubetydelig landsby. Og selv om det er et hæderligt arbejde at være tømrer, placerede det ham ikke blandt eliten. Jesu forældre var fattige mennesker, der var afhængige af deres daglige arbejde. Fattigdom, selvfornægtelse og afsavn var velkendte for ham. Disse erfaringer var en beskyttelse for ham. I hans flittige tilværelse fandtes ingen ledige øjeblikke, der kunne give anledning til fristelser. Ingen formålsløse timer banede vej for fordærveligt selskab. Så vidt det var muligt, lukkede han døren for fristeren. Hverken vinding eller fornøjelser, bifald eller tvang kunne få ham til at gå med til en forkert handling. Han var klog nok til at gennemskue det onde og stærk nok til at modstå det. (Ellen White, The Desire of Ages, s. 72). Til at tænke over Han, som skabte alt (se Joh 1,1-3), blev en del af menneskeheden, ikke blot som et menneske, et spædbarn, i sig selv forbløffende, men som medlem af en forholdsvis fattig familie! Hvordan bør vi reagere på noget så ufatteligt? 61

MANDAG 3. FEBRUAR 2014 Forvandling af det almindelige Almindelige mennesker har også naturlige fysiske, følelsesmæssige og sociale behov. De har brug for fysisk næring, personlig anerkendelse og venskab. Jesus forstod dette og placerede sig i sociale situationer, som gav ham mulighed for at nå mennesker gennem disse universelle behov. Jesus var ekspert i at forvandle det almindelige til det ekstraordinære, hvad enten det var at forvandle vand til vin eller fiskere til forkyndere (Mark 1,16-18). Der blev ofte sat spørgsmålstegn ved Jesu autoritet (Mark 6,3) og hans mangel på ydre pragt. Folk ønskede noget ud over det sædvanlige og overså derfor det, de anså som almindeligt, men som i virkeligheden havde evigheds værdi. Jesus opsøgte ofte mennesker, som blev betragtet som almindelige; for de manglede ofte selvtillid og var derfor villige til at stole helt og fuldt på Gud. De, som er betaget af deres egne talenter, evner og bedrifter, er ofte ikke klar over deres behov for noget større end dem selv. Hvilket tragisk bedrag! Mange i Jesu samtid havde høj akademisk uddannelse, social status eller personlig rigdom. Men deres navne er for længst glemt. Men vi husker de almindelige mennesker, landmænd, fiskere, tømrere, hyrder, pottemagere, husmødre og tjenere, som blev forvandlet til usædvanlige vidner for Kristus. Til at tænke over Vi har alle en tendens til at falde på halen for de meget succesrige og de meget rige. Hvor meget af denne holdning ser du hos dig selv? Hvordan kan du lære at huske, at alle mennesker har værdi, uanset status, berømmelse eller rigdom? 62

TIRSDAG 4. FEBRUAR 2014 En mangelfuld fiskers kald I Det Nye Testamente fremstår Peter som en af de mest betydningsfulde af alle disciplene. Faktisk blev han en af de mest indflydelsesrige personer i hele menneskehedens historie, en forvandling af det almindelige til det usædvanlige! Læs de følgende bibeltekster. Hvordan kan de hjælpe os til at forstå, hvordan Peter, på trods af sine enorme fejl, kunne blive så fuldstændigt forvandlet? Luk 5,1-11 Matt 16,13-17 Matt 26,75 Hvad sagde Peter her, som viser, at han var åben over for sit behov for Jesus? Hvorfor er det vigtig også for os at udvikle denne egenskab? Hvad fortæller disse vers om Peter og hans åbenhed over for Helligånden? Hvad ser vi også i dette vers om Peter og om, hvordan Gud var i stand til at bruge ham? Jesus tilbragte utvivlsomt meget tid sammen med Peter, og Peter havde mange mægtige erfaringer sammen med ham. Selv om han kun var en almindelig fisker med mange fejl og mangler, blev han gennem sin tid sammen med Jesus totalt omvendt selv efter så grove fejl som at fornægte Jesus tre gange, som Jesus havde forudsagt, at han ville gøre. Der er mange aspekter i beretningen om Peter; men i det øjeblik, det først gik op for ham, hvem Jesus var, blev han klar over sine egne fejl og erkendte dem. Derefter blev Jesus gennem tålmodighed og overbærenhed i stand til at forandre Peter med alle hans fejl til et menneske, som var med til at forandre verdenshistorien. Til at tænke over Hvorfor må vi være forsigtige med ikke at dømme nogen som ikke egnede til at blive frelst? Hvorfor er det så let at komme til at gøre det? 63

ONSDAG 5. FEBRUAR 2014 Himlens vurdering En evangelist fejrede (og pralede måske over) tilstedeværelsen af højtstående overklassemennesker ved sine seminarer. (Vi må håbe, at han også fejrede de mere almindelige menneskers tilstedeværelse.) Hos Kristus var der ingen klasseforskel; ingen var almindelig ; alle var en undtagelse. Det er ikke overraskende, at Jesus nåede de store skarer med almindelige illustrationer og ligefrem tale. Intet i hans opførsel antydede, at nogen var udelukket fra hans omsorg. De, som i dag oplærer mennesker til at blive Jesu efterfølgere, må være på vagt, så de ikke giver det indtryk, at de anser nogle mennesker for mere værdige end andre, når det gælder at nå dem med evangeliet. Luk 12,6-7; 13,15 Matt 6,25-30 Hvad lærer disse skriftsteder os om ethvert menneskes værdi? Det er selvfølgelig let for os at sige, at vi tror på dette, men hvordan kan vi være skyldige i at foretage den samme forskelsbehandling, som Kristi kors for altid har fjernet? De billigste fugle på markedet var spurve. Et par af dem kunne købes for en assarion, den mindste og mindst værdifulde kobbermønt. Men ubetydelige spurve var alligevel ikke glemt i himlen. Hvor meget mere er dette ikke tilfældet med mennesker, som Jesus døde for? Kristus døde for os, ikke for fuglene. Korset beviser det, vi slet ikke kan fatte: den uendelige værdi, hvert eneste menneske har, uanset status. Status er blot er en menneskelig opfindelse, ofte baseret på opfattelser og karaktertræk, som ikke betyder noget i himlen eller til og med er i total modstrid med himlens principper. Til at tænke over Ellen White skrev, at Kristus ville have gået i døden for en enkelt sjæl, så denne ene kunne komme til at leve i al evighed. (Testimonies for the Church, 8. bind, s. 73). En enkelt sjæl! Tænk over betydningen af denne ufattelige tanke. Hvordan bør dette have indflydelse på den måde, vi betragter andre mennesker og os selv på? 64

TORSDAG 6. FEBRUAR 2014 Et klasseløst samfund Det måske mest attraktive sociale træk i den første kristne kirke var manglen på klasseinddeling. De forskellige skillevægge var smuldret under evangeliets vægt. Det almindelige menneske vandt sejr gennem Kristus. Kristus forvandlede det almindelige til det ekstraordinære. Tømrere, toldere, stenhuggere, dronninger, tjenestefolk, præster, grækere, romere, mænd, kvinder, rige og fattige blev alle lige i Kristi nåderige. I virkeligheden skulle det kristne samfund være et klasseløst samfund. Gal 3,28-29 Jak 2,1-9 1 Pet 1,17; 2,9 1 Joh 3,16-19 Hvad fortæller hver af de følgende tekster om vores fælles menneskelighed? Hvorfor var det måske ikke så let for de forskellige bibelske skribenter at forstå denne afgørende sandhed, når man tager den tids kulturelle baggrund i betragtning? ApG 2,43-47; 4,32-37 På hvilke måder omsatte de første kristne princippet om ligeværd i praksis? Hvordan gjorde ideen, om at Gud elsker almindelige hverdagsmennesker, det muligt for kristendommen at blive udbredt med en så eksplosionsagtig hastighed? Samtidigt må vi spørge os selv, hvor gode vi er, både individuelt og kollektivt, til at anvende disse principper i den måde, hvorpå vi forkynder evangeliet for verden. Hvad holder os tilbage i at gøre det bedre på dette vigtige område? 65

FREDAG 7. FEBRUAR 2014 Læs Ellen White Education, Livsgerningen, s. 269-270 Evangelism, Arbejde for middelklassen, s. 564-566 Under disse afsluttende faser af evangeliets forkyndelse findes der en stor arbejdsmark, som skal tages under behandling, og mere end nogen sinde før består arbejdet i at finde hjælpere blandt almindelige mennesker. Både de unge og de, der er kommet op i årene, vil blive kaldet fra markerne, fra vingårdene og værkstederne og udsendt af Mesteren for at bringe hans budskab. Mange af disse har kun haft ringe lejlighed til at få en uddannelse; men Kristus finder evner hos dem, der vil gøre dem i stand til at udføre det, han ønsker. Hvis de lægger deres sjæl i arbejdet og forsætter med selv at lære, vil han dygtiggøre dem til arbejdet for ham. (Ellen White, Education, s. 269-270). Spørgsmål til drøftelse 1. Hvorfor var Jesus så god til at skabe efterfølgere blandt almindelige mennesker? Hvorfor blev hans budskab ikke modtaget med samme iver blandt de rige og mægtige? På hvilken måde kan Jesu beskedne opvækst have været medvirkende til hans effektivitet i at nå de almindelige menneskers hjerter og sind? Hvor effektiv ville han have været i at nå den jævne del af befolkningen, hvis han var kommet som en prins eller en rig godsejer? 2. Læs 1 Kor 1,26-29 sammen i klassen. Hvad er hovedpunkterne i denne tekst? Læg nøje mærke til, at Paulus skrev, at Gud udvalgte det, som ingenting er, for at gøre det, som er noget, til ingenting. Hvad betyder det? Hvordan skal vi forstå denne fascinerende ide i sammenhæng med at være kristne? Hvordan viser disse vers, hvor forskruede og forkvaklede verdens værdinormer er? Hvordan kan vi sikre os, at vi ikke selv indfanges af disse værdier? 3. Hvad kan vores bibelstudiegrupper gøre for at blive mere brugervenlige for almindelige mennesker? Hvordan kan dette påvirke vores valg af bibeloversættelse? Hvorfor bør de, som skal oplære nye efterfølgere, fokusere på praktiske emner frem for teoretiske, især når de kontakter mennesker, som er kede af det og har brug for hjælp? 66

DIALOG TIL SABBATTEN 8. FEBRUAR 2014 Aktiviteter og dialog Guds Ord I Gal 3,28 giver Paulus en principiel udtalelse om alle menneskers ligeværd i Kristus. Vi er ifølge vers 26-27 alle Guds sønner, det vil sige arvinger til Guds rige, hvad enten vi er jøder eller grækere, mænd eller kvinder (!), frie eller slaver. Drøft, hvordan denne opfattelse bør påvirke vores indretning af samfund, kirke og familie. Hvad betød den for kristendommens udbredelse blandt almindelige mennesker på Det Nye Testamentes tid? Forstå det bedre Mødet med dagligdagen På Jesu tid udgjorde de såkaldt almindelige mennesker en særlig kategori i Farisæernes øjne. Farisæerne udgjorde en religiøs gruppe, som placerede deres mundtlige religiøse overlevering side om side med Skriften. De opstillede en mængde regler og ritualer, som alle var regnet for lige værdifulde. Deres iver for at opfylde dem fik de fleste folk til at regne dem for meget agtværdige; men tendensen var også, at farisæerne selv kom til at se ned på alle de almindelige mennesker, som ikke efterlevede religionen så detaljeret som de. Sådanne menneske hørte til am ha arets. Det betyder egentlig landets folk vi ville måske i en lidt nedladende tone sige som folk er flest. I den romersk-hellenistiske verden, uden for jødernes område, var det karakteristisk, at mennesker var tydeligt opdelt i adskilte grupperinger. Religioner var sjældent for alle mennesker. De såkaldte mysteriereligioner var kun for særligt indviede; den religion, kristendommen kom til at kæmpe med om overtaget i Romerriget, Mitra-kulten, var en oprindelig soldaterreligion og kun for mænd. Slaver, børn, kvinder og mange andre grupper var ofte udelukkede fra et bedre socialt liv eller fra religiøst fællesskab. Har du oplevet eller set forskelsbehandling af mennesker i ugen, der er gået, hvor såkaldt almindelige mennesker blev nedvurderet og ignoreret eller deres rettigheder tilsidesat? Det kan evt. være eksempler fra det offentlige rum. Hvor kan kristendommens budskab om ligeværd tænkes at åbne døren for en samtale med andre mennesker om livets grundlæggende værdier? 67

DIALOG TIL SABBATTEN 8. FEBRUAR 2014 I den danske kultur er vi traditionelt vagtsomme over for snobberi, og mange forfattere har harcelleret imod det. Kan der være en tendens til, at vi af og til i vores danske samfund snobber nedad? Hvad kan vi gøre for at skabe et menighedsfællesskab, hvor vi føler, at alle er lige, samtidig med, at vi viser respekt for enkeltmenneskers særlige indsats? Noter 68

MISSIONSBERETNING DEN VEST-CENTRALAFRIKANSKE DIVISION 8.FEBRUAR ET LYS I LANDSBYEN Yefunde bøjede sig over skovlen og gravede rundt om hver yamsplante, alt imens hun bekymrede sig om sine tre døtre, som var på vej i skole. Hver dag gik de ad den meget travle hovedvej ind til Parakou i det centrale Benin; for der var ingen skole i deres lille landsby og ingen skolebus til at fragte dem frem og tilbage til byen. Landsbyens høvding og medlemmerne af stammerådet havde i årenes løb mange gange diskuteret skolesituationen. Høvdingen, som ejede en hel del jord, ønskede at give noget af sin jord til en organisation, som ville bygge en skole. Men hvem kunne de få til at bygge en skole, og hvem kunne de stole på? De vidste ikke, at Gud allerede var i fuld gang med at opfylde deres ønske om en skole i landsbyen. I øjeblikket er der ikke en eneste adventistskole i Benin. Adventistkirkens ledere ledte efter det rette sted at oprette en børneskole i dette lille land, og de følte sig tilskyndet til at lede i området omkring Parakou. Og Gud ledte dem til denne smukke og frodige grund, som landsbyhøvdingen ønskede at give. Hele landsbyen er begejstrede over, at en ny skole skal bygges i deres landsby. De ved, at dette bliver en kristen skole, og de ser frem til at byde adventistlærere velkommen, når de kommer for at give deres børn en god uddannelse. De har et inderligt ønske om, at denne skole skal have elektricitet, så den kan være et lys i mørket i deres landsby. Der er allerede gravet en brønd på området. Arbejdet er begyndt på de seks første klasselokaler, og seks mere vil snart blive opført. Der er også planer om at opføre en medicinsk klinik på grunden. Alle i landsbyen er ivrige for at se skolen i gang så snart som muligt. Dette kvartals 13. sabbats offer vil være med til at oprette denne nye skole i Parakou. Dette vil blive den første syvendedags adventistskole i Benin. FAKTA OM BENIN Benin og nabolandet Togo er to små lande, som ligger klemt mellem Ghana og Nigeria i Vestafrika. Der er ca. 1000 syvendedags adventister i Benin, et land med lidt over 5 millioner indbyggere. Benin og Togo omtales som hovedsædet for voodoo. Mere end halvdelen af befolkningen praktiserer deres stammereligioner. 69