Beskrivelse af klinisk uddannelsessted. Operationsafdelingen.

Beskrivelse af klinisk uddannelsessted. Operationsafdelingen. 1

Indholdsfortegnelse. 1.0 Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype, organisation og struktur. 1.2 Overordnet ledelse i afsnittet. 1.3 Afdelingens personalesammensætning. 1.4 Vagtdækning. 1.5 Beskrivelse af de kliniske vejledere. 1.6 Organisation af uddannelsen i afdelingen. 1.7 Uddannelse af andre faggrupper. 2.0 Sygeplejefaglige forhold: 2.1 Beskrivelse af patientkategorier. 2.2 Begreber i forhold til operationspatienten. 2.3 Samarbejdsrelationer omkring patientforløbene. 2.4 Samarbejdsrelationer såvel interne som eksterne. 2.5 Sygeplejeopgaver i afsnittet. 2.6 Sygeplejemetoder som anvendes i afsnittet. 2.7 Sygeplejefaglige standarder, udviklings- og forskningsprojekter for både patienter og personale. 2.8 Mål og værdier for sygeplejen i afsnittet. 3.0 Uddannelsesmiljø for sygeplejestuderende. 3.1 Hvordan introduceres de studerende til kliniske uddannelsessted. 3.2 Hvordan planlægges det kliniske uddannelsesforløb. 3.3 Vagtdeltagelse i klinisk uddannelse. 3.4 Hvordan er læringsmiljøet i afd. 3.5 Hvilke læringsmetoder / redskaber anvendes. 3.6 Hvilke patientforløb udbydes. 3.7 Forventninger. 3.7.1 Forventninger til personalet i afsnittet. 3.7.2 Forventninger til den studerende. 3.8 Evaluering af klinisk uddannelsessted 2

1.0 Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold. 1.1 Afdelingstype, organisation og struktur. Næstved sygehus er et specialsygehus og operationsafsnittet består af 3 specialer: Gynækologi/ obstetrik Urologi Ortopædkirurgi Operationsafsnittet har døgnbemanding og der behandles patienter fortrinsvis i dagtiden, fordelt på 9 operationsstuer. Operationsafdelingen modtager både patienter til planlagte og akutte operationer inden for specialerne urologi og gynækologi/obstetrik. Det ortopædkirurgiske speciale modtager kun planlagte patienter til operation i tidsrummet 8.00 15.00. 1.2 Overordnet ledelse i afsnittet. Operationsafsnittet er den del af operationsafdelingen, hvor operationssygeplejerskerne er ansat, og ledelsesmæssigt hører det under anæstesiologisk afdeling. Afdelingsledelsen består af en Klinisk funktionschef og anæstesiologisk afdeling omfatter: 1. Anæstesi Næstved Ringsted 2. Centrale Operationsgang (COP) 3. Sterilcentralen 4. Observationsafsnit 5. Opvågningsafsnit 6. Sammendagskirurgisk afsnit (SDK) 7. Smerteklinik 8. Afdeling for Lindrende Indsats (Palliation) Udekørende team Sengeafsnit Ambulatorium 9. Sekretariat 10. Uddannelse og forskning 3

1.3 Afsnittets personalesammensætning. Operationsafsnittet er organiseret med: en afdelingssygeplejerske som er fælles med anæstesisygeplejerskerne en souschef en klinisk ansvarlig sygeplejerske for det urologiske speciale en klinisk ansvarlig sygeplejerske for det gynækologiske speciale to kliniske ansvarlige sygeplejersker for det ortopædkirurgiske speciale en tillidsrepræsentant en arbejdsmiljørepræsentant nøglepersoner indenfor hygiejne, lejring og forflytning samt sårpleje. en ansvarlig klinisk underviser to daglige kliniske vejledere operationssygeplejersker SSAér For at blive operationssygeplejerske skal man være uddannet sygeplejerske og derefter oplæres til operationsspeciale. Oplæring som operationssygeplejerske foregår på operationsafsnittet ved mesterlære, vejledning og refleksioner sammen med en vejleder, der er tilknyttet den nyansatte de første 4 6 måneder. I oplæringen bliver der arbejdet med kompetenceudvikling indenfor de faglige, pædagogiske, udviklende og organisatoriske områder og i løbet af oplæringsperioden skal der bestås 7 kompetencekort indenfor emnerne: Aseptik og hygiejne Klargøring af operationsstuen Modtagelse og identifikation af patient til operation Lejring og forflytning af operationspatient Dokumentation Usteril assistance peroperativt Steril assistance peroperativt SSA erne i operationsafsnittet varetager dele af opgaverne omkring operationspatienten. Herudover er staben i afdelingen sammensat af: Anæstesi sygeplejersker og anæstesi læger 4

Sekretærer Portører - som er fast tilknyttet operationsafdelingen, men ledelsesmæssigt hører de til portørcentralen Rengøringspersonale som er fast tilknyttet operationsafdelingen, men ledelsesmæssigt hører til rengøringschefen 1.4 Vagtdækning. Der er tilknyttet 1 sygeplejerske og 1 SSA eller 2 sygeplejersker til hver operationsstue i dagtimerne. Den daglige arbejdstid er fra 07.30 til 15.30. I vagterne består vagtholdet på hverdage af 2 sygeplejersker som arbejder fra 15.00 23.00, hvorefter der er rådighedsvagt fra vagtværelse til kl. 07.30 næste morgen. 1 SSA eller sygeplejersker er i aftenvagt fra kl. 15.00 22.00. I weekender og på helligdage møder der 2 sygeplejersker fra kl. 08.30 til 08.30 næste dag. Sygemelding skal ringes til afdelingssygeplejersken på tlf.nr. 56 51 35 12 kl. 7.30. Ved raskmelding skal du ringe på samme tlf.nr. senest kl. 12.00 dagen før du kommer i afsnittet igen. 1.5 Beskrivelse af de kliniske vejledere. Sygeplejerske Lene Rasmussen fungerer som ansvarlig klinisk underviser og er i samarbejde med afdelingssygeplejerske Mai Omel, ansvarlig for uddannelsen og uddannelsesmiljøet i afdelingen. Den klinisk uddannelsesansvarlig for Næstved sygehus kan kontaktes ved behov. De studerende vil i afdelingen blive tilknyttet en eller flere sygeplejersker, som følger dem i det daglige arbejde. Det tilstræbes, at en af sygeplejerskerne er den kliniske vejleder, men det kan godt være andet personale. De kliniske vejleder og den ansvarlige kliniske underviser er ansat på 37 timer/ugen, både i dagvagt og aften/nattevagt. Afdelingen bestræber sig på, at skabe tryghed, kontinuitet og interesse for den enkelte studerendes forløb. Derfor vil der hver uge blive afsat tid til refleksion eller kompetencekort samt videre planlægning sammen med den ansvarlige kliniske underviser eller den kliniske vejleder. 5

Da den studerende, så vidt det er muligt, vil arbejde sammen med den kliniske vejlede vil der være god mulighed for, at gennemgå de enkelte patientsituationer, og få lavet refleksion og feedback på dagens opgaver. Den ansvarlige kliniske underviser i afsnittet har en sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse. Den ene kliniske vejleder har en klinisk vejlederuddannelse - svarende til 1/6 diplom og den anden kliniske vejleder har en hel sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse. Derudover er en sygeplejerske i gang med en diplomuddannelse i ledelse. I det øvrige personale er der en sygeplejerske med en diplomuddannelse, to sygeplejersker som har den 1 årige efteruddannelse i operationssygepleje og flere af sygeplejerskerne har også den specialerettet uddannelse for operationssygeplejersker.. Organisering af uddannelsen i afdelingen. Den studerendes arbejdstid er gennemsnitlig 30 timer om ugen og herudover forventes det at den studerende læser og aflevere litteraturliste på 40 sider selvvalgt litteratur om ugen. Arbejdstiden er fra kl. 7.30 til 15.30 på hverdage. Der arbejdes ikke i weekender eller på helligdage. I operationsafsnittet er der udarbejdet en uddannelsesplan. Denne beskriver uge for uge, hvad der forventes, at den studerende arbejder med og er på den måde med til at skabe struktur i den studerendes læringsforløb. Derudover arbejder den studerende med problem baseret læring hver torsdag kl. 14.00 15.30 sammen med de studerende fra øjenambulatoriet og opvågningen. Her tages der udgangspunkt i de studerendes cases, hvorudfra de problematiserer forskellige emner. Emnerne fordeles herefter mellem de studerende, som hjemme skal studere emnerne og fremlægge deres nyfundne viden for gruppen den efterfølgende torsdag. Uddannelsesplanen og problem baseret læring er velegnede studiemetoder og supplerer hinanden godt. Den studerende vil kun være tilknyttet 1 af operationsafsnittets 3 specialer og vil her altid arbejde sammen med uddannet operationspersonale og aldrig være overladt til sig selv. Den studerende vil deltage i det daglige arbejde på operationsstuen og udføre sygeplejeopgaver i relation til patienten, sammen med den kliniske vejleder eller den ansvarlige kliniske underviser. 6

Den kliniske vejleder/ansvarlige kliniske underviser tilrettelægger, sammen med den studerende, dagens arbejde og målet er, at den studerende skal kunne varetage flere af operationsstuens sygeplejeopgaver. Den studerende vil få mulighed for at afprøve din viden i anatomi, fysiologi og mikrobiologi, samt få studiedag, ca. en gang om ugen, til at udvide sine kundskaber. Vi mener, at læring i praksis skal være baseret på tillid, åbenhed og gensidig respekt. For at opnå dette skal der være rammer i afdelingen, som skaber et trygt miljø. De psykiske rammer, som vi mener, skal være til stede for at opnå det optimale kliniske undervisningsforløb er, at de studerende får rum og tid til at være studerende. De studerende tæller ikke med som en del af normeringen og skal have tid og lejlighed til at fordybe sig i de enkelte patientsituationer og sygeplejeopgaver både teoretisk og praktisk. Operationssygeplejen er en lille højtspecialiseret niche af sygeplejen og foregår i et tæt samarbejde med anæstesien og kirurger. Vi arbejder alle med hvert vores område ift. operationspatienten: Anæstesi tager sig af patientens kredsløb, luftveje og medicinering ifm. operationen Kirurgen udfører indgrebet og er den som følger patienten i efterforløbet Operationssygeplejersken tager sig af, at planlægge og koordinere dagens operationer i eget speciale. Samtidig arbejdes der med forebyggende foranstaltninger, således at patienten ikke udsættes for blufærdighedskrænkelse, infektioner, lejringskomplikationer, hypotermi, sideforveksling eller andre utilsigtede hændelser. Operationssygeplejersken skal kunne yde en respektfuld og nærværende omsorg for operationspatienten, som ofte er meget nervøs. Samtidig har operationssygeplejersken en meget kort kontakt med patienten og skal derfor kunne vurdere og tilpasse plejen, kommunikationen og informationen til den enkelte patient og situation. Da arbejdsområderne omkring operationspatienten er meget afhængige af personalets ansættelses og udd.område, så vil der være kompetencer, som den studerende ikke kommer til at arbejde med, når denne er sammen med operationssygeplejerskerne. Dette er bl.a. kompetencerne omkring kliniske obs., medicinadministration, væsketeapi og ernæring. Derfor skal den studerende indgår i en form for rotation. Dvs. vi planlægger, at den studerende i 11. modul er ca. 2 dage hos anæstesien, 2 dage hos opvågningen og 1 dag hos sterilcentralen. Samtidig skal den studerende også i en sengeafdeling i 1 uge. I 12. modul skal den ene af ugerne ligeledes foregå i en sengeafdeling. Når den studerende sendes ud i denne rotation, så er det for, at give den studerende mulighed for at arbejde med medicinadministration, væsketeapi, ernæring og kliniske observationer. 7

1.7 Uddannelse af andre faggrupper. I afdelingen er der løbende oplæring af nyt operationspersonale, dvs. nyansatte sygeplejersker, som skal oplæres til operationssygeplejersker. Dette sker over en periode på 3 6 måneder afhængigt af den nyansattes forudsætninger. Denne oplæring foregår ikke i samarbejde med de studerende. Der kommer løbende uddannelsessøgende i afdelingen dvs. medicin studerende, falckredderelever, SSAér, sygeplejestuderende, radiografstuderende og jordemoderstuderende. Det tilstræbes at der kun er en uddannelsessøgende på hver operationsstue af gangen. 2.0 Sygeplejefaglige forhold. 2.1 Beskrivelse af patientkategorier. Pakkeforløb. I Region Sjælland er Sygehus Syd, Næstved, behandlingssted for kræft. Når en patient henvises hertil af egen læge med mistanke om kræft starter pakkeforløbet. Pakkeforløbet indeholder nogle konkrete retningslinjer for, hvordan undersøgelser og evt. behandling skal forløbe. Læs mere på www.sundhed.dk Pakkeforløbene findes i gynækologisk speciale og urologisk speciale. Gynækologi/obstetrik. De gynækologiske patienter bliver opereret for sygdomme relateret til underlivet, f.eks. blødningsforstyrrelser, inkontinens og celleforandringer. De obstetriske patienter kommer mhp. at få lavet kejsersnit eller aborter(mistet/provokeret). De gynækologiske/obstetriske patienter bliver henvist fra egen læge, vagtlæge, speciallæge eller fra anden afdeling under indlæggelse. Patienterne kommer både til planlagte og akutte operationer, og er både unge, voksne og ældre. Urologi. De urologiske patienter bliver primært opereret for sygdomme relateret til nyre, urinveje og mandlige kønsorganer. Det kan f.eks. være vandladningsproblemer, blødning, sten og cancer. Her ses primært patienter henvist fra egen læge, vagtlæge eller speciallæge. Patienterne kommer både til planlagte og akutte operationer, og er både børn, unge, voksne og ældre. 8

Ortopædkirurgi. De ortopædkirurgiske patienter bliver opereret for sygdomme i knæ, hofter, skulder, hænder og fødder ofte pga. smerter, slidgigt og seneskader. Patienterne kommer kun til planlagte operationer og kan være unge, voksne og ældre. 2.2 Begreber i forhold til operationspatienten. Operationssygeplejen er præget af meget korte patient kontakter, hvor der foregår meget omkring patienten, derfor vægter vi information og vejledning til patienterne og evt. pårørende meget højt. Vi arbejder bl.a. med følgende begreber: Utryghed, angst og mestring Tillid, respekt og tryghed Smerter Kommunikation Håb Blufærdighed og etik Omsorg Sikkerhed, kompetence og kvalitet 2.3+ 2.4 Samarbejdsrelationer omkring patientforløbene og samarbejdsrelationer såvel interne som eksterne. Interne samarbejdsrelationer er lægerne fra de 3 specialer, anæstesiafdelingen, portører, rengøring, sterilcentral, stamafdelingerne, opvågningsafdelingen, ambulatoriet, intensiv, skadestue/modtagelse, røntgenafdelingen, bioanalytikere, mikrobiologisk og patologisk afdeling, apotek, fysioterapeuter og teknisk afdeling. Eksterne samarbejdsrelationer er operationspersonale fra andre sygehuse samt div. firmaer som levere produkter og instrumenter til vores afdeling. 2.5 Sygeplejeopgaver i afsnittet. Almen sygepleje: Arbejder med sterile principper/rene principper Hygiejne Modtagelse af patient 9

Identifikation af patient Yde omsorg Observation af patientens almene tilstand. Information til patient. Lejringsteknikker. Patientsikkerhed. Instrumenthåndtering. Specifik sygepleje: Klargøre en operationsstue til operation. Assisterer lægen til operation. Assistere til undersøgelser. Klargøre en patient til operation med hensyn til desinfektion af området der skal opereres. Anlæggelse af blærekateter. At arbejde med hygiejniske og sterile principper. Kontrollerer teknisk udstyr før anvendelse. Anlæggelse af forskellige forbindings materialer, gips og andre former for bandager efter operation. Kompleks sygepleje: At kunne modtage og helhedsvurderer en akut patient, samt medvirke ved behandling. At håndtere kompleks sygepleje, stille krav til den enkelte sygeplejerske i form af erfaring og kompetence, samt evnen til at få overblik og kunne vurderer situationen. At håndtere kompleks sygepleje indbefatter ligeledes evnen til at kunne planlægge og koordinere. Administrativ sygepleje: At kunne registrerer en patient i OPUS. Kontakt til interne og eksterne samarbejdspartnere. Sygeplejedokumentation - operationsjournal. 10

2.6 Sygeplejemetoder som anvendes i afsnittet. Vi arbejder med tildelt patientpleje. Fra det øjeblik patienten modtages i operationsafsnittet, og indtil han/hun forlader afsnittet igen efter endt operation, kan operationssygeplejersken fuldt ud koncentrere sin pleje om netop denne patient. Da patient kontakten er så kort, er det at drage omsorg, skabe tryghed og yde sygepleje til patienterne af høj værdi. Arbejdsformen på den enkelte operationsstue er team-samarbejde både fagligt og tværfagligt. Operationssygeplejerskerne i afdelingen er specialeopdelt i enten det bløde eller det hårde speciale. Det bløde speciale består af urologi og gynækologi. Det hårde speciale består af ortopædkirurgi. Af andre sygeplejemetoder i afdelingen kan nævnes: Lejringsbog. D4. Operationsjournal. Opus patientforløb. Sikker kirurgi. 2.7 Sygeplejefaglige standarter, udviklings- og forskningsprojekter for både patienter og personale. I relation til patienter. Den Danske Kvalitets Model: Ideen til Den Danske Kvalitets Model DDKM blev til i 1990'erne, da der kom meget fokus på negative historier om det danske sundhedsvæsen. Dette skabte incitament for et nationalt kvalitetsudviklingssystem, som tog udgangspunkt i metoden akkreditering. DDKM omfatter 104 akkrediteringsstardarder og i Region Sjælland, kan personalet gå på D4 og se alle de kliniske retningslinjer, instrukser og politikker etc. der arbejdes efter i de enkelte afdelinger. Du kan læse mere på www.ikas.dk D4: Dokumenterne i D4 skal bl.a. fremme samarbejde mellem sektorerne, skabe løbende kvalitetsudvikling, forebygge fejl, skabe bedre og mere sammenhængende patientforløb m.m. Opdatering af politikker, retningslinjer instrukser m.m. skal ske mindst hvert 3. år. Så vidt det er muligt, er der evidens og referencer til dokumenterne og hvis ikke andet findes, er det efter "best practice". 11

Utilsigtede hændelser: I januar 2004 trådte loven om patientsikkerhed i kraft. Sundhedspersoner skal rapportere utilsigtede hændelser, de enten selv involveres i eller observerer hos andre. Formålet er systematisk at skabe opmærksomhed om det, der kan undgås og forebygge gentagelser. De utilsigtede hændelser, der skal rapporteres, er hændelser, der forekommer i forbindelse med behandling af patienter i både det offentlige og det private sygehusvæsen. En utilsigtet hændelse er her en ikke tilstræbt begivenhed, der skader patienten, eller medfører risiko for skade som følge af sundhedsvæsenets handlinger eller mangel på samme. Rapportering af utilsigtede hændelser kan ske på www.dpsd.dk Patientsikkert sygehus: Næstved Sygehus deltager i projektet Patientsikkert Sygehus lanceret af Dansk Selskab for Patientsikkerhed i samarbejde med Trygfonden, Danske Regioner og Institut for Healthcare Improvement, USA. Som et led i dette arbejder vi med sikker kirurgi pakken, men der findes mange andre pakker som f.eks. CVK, KAD, PVK, sepsis og tryksår som alle er med til at skabe en bedre patientsikkerhed for den enkelte patient. Du kan læse mere herom på http://www.patientsikkertsygehus.dk/om.aspx Sikker Kirurgi: Initiativet Safe Surgery Saves Lives (Sikker Kirurgi) er i 2008 lanceret af The World Alliance for Patient Safety - en del af World Health Organization (WHO) - som led i organisationens bestræbelser for at reducere antallet af dødsfald og komplikationer i forbindelse med operationer verden over. Det centrale i Sikker Kirurgi er en tjekliste, der skal anvendes i tre afgrænsede faser i forbindelse med operationen: 1) Tjek ind (før anæstesi), 2) Time out (før det kirurgiske indgreb påbegyndes) og Tjek ud (før patienten forlader operationsstuen). Ud over at sikre, at de væsentlige sikkerhedstjek bliver husket, medvirker tjeklisten også til at sikre god kommunikation internt blandt medlemmerne af operationsteamet. Læs mere på www.patientsikkerhed.dk LEAN: Af andre projekter kan nævnes LEAN metoden, som er et managementbegreb. LEAN handler om at "slanke" nogle arbejdsgange, hvorved produktiviteten øges og mængden af spild nedbringes. Metoden handler om, at forbedre de enkelte processer i patientforløbene 12

og den bagvedliggende organisation med det mål at frigøre ressourcer fra overflødige aktiviteter. Formålet er at opnå højere kvalitet i behandlingen af den enkelte patient og samtidig indvinde flere ressourcer til kommende patienter. I operationsafsnittet arbejdes der med LEAN på alle operationsstuerne. I relation til personalet. Kompetenceudvikling: Kompetenceudvikling har til hensigt at fremme grundlaget for en specifik oplæring og udvikling af medarbejderen. Samtidig er det en metode til vurdering af niveauet for den viden, færdighed og adfærd, der forudsættes for at medarbejderen er i stand til at planlægge, prioritere og udføre arbejdet i et professionelt team. Der er i operationsafsnittet udarbejdet kompetenceprofiler for operationssygeplejersker på kompetenceniveau 1,2 og 3. Efter- og videreuddannelser indenfor operationssygeplejen: Metropol udbyder 3 forskellige diplom moduler i operationssygepleje Der tilbydes hvert år efter- og videreuddannelse til sygeplejerskerne og SSA er i afdelingen. I relation til sundhedssektoren. Akkreditering: Akkrediteringsmodellen er en kvalitetsmodel, der baserer sig på ekstern og uafhængig bedømmelse af, om ansøgerstedet gør som stedet siger det gør både gennem egne beskrivelser og ud fra akkrediteringsstandardernes forskellige krav. Akkrediteringsmodellen er ikke bare et redskab til bedømmelse, men et vigtigt værktøj til at styrke, sikre og vise den faglige, brugeroplevede og organisatoriske indsats hos ansøgerstedet. Operationsafsnittet blev akkrediteret i efteråret 2010 og skal efterfølgende hvert 4. år. Læs mere på www.ikas.dk 2.8 Mål og værdier for sygeplejen i afsnittet. At give patienten den bedst mulige individuelle pleje i en rolig og tryg atmosfære. At give patienten en god og individuel information. At acceptere og støtte patientens holdning til undersøgelse/behandling. At sikre kontinuitet i sygeplejen omkring patienten under opholdet i operationsafdelingen gennem tværfagligt samarbejde. 13

At være medansvarlig for kvaliteten af den behandling patienterne får f.eks. undgå lejringsskader og andre traumer; - sikre høj hygiejnisk standard. At dokumentere sygeplejen på operationsafdelingen og sikre kontinuitet i sygeplejen til andre afdelinger. At skabe en afdeling hvor trivsel, udviklingsmuligheder og faglig dygtighed er i højsædet til gavn for den enkelte og for samarbejdet som helhed. De grundlæggende værdier i Region Sjælland, Næstved sygehus er respekt, nærvær, faglighed. Målsætning: Det er operationsafdelingens mål, i samarbejde med andre afdelinger og personalegrupper og sygehuset, at yde patienten den bedste og mest individuelle pleje og behandling. At skabe en afdeling hvor trivsel, udviklingsmuligheder og faglig dygtighed er i højsæde, til gavn for den enkelte og for samarbejdet. 3.0 Uddannelsesmiljø for sygeplejestuderende. 3.1 3.5 og 3.6 Vi følger de fælles uddannelsesmæssige forhold på Næstved sygehus: Findes på intranettet og Fronter. 3.7 Forventninger. 3.7.1 Forventninger til personalet i afsnittet. At personalet i afdelingen er imødekommende og medvirker til at skabe et godt arbejdsmiljø. At personalet i afdelingen skaber tillid og tryghed hos den studerende. At personalet i afdelingen følger den studerendes mål for praktikken. At personalet i afdelingen holder sig ajour med ny viden indenfor sygeplejen. At personalet i afdelingen er åben for feedback. 3.7.2 Forventninger til den studerende. Se under de fælles uddannelsesmæssige forhold. Herudover: På operationsafdelingen forventes det ikke, at du deltager i vagter om natten og i weekender. Aftenvagter fra kl. 15.00 22.00 må du meget gerne deltage i sammen med din vejleder. Vi har i afdelingen ikke nogen forventninger om, at du skal deltage i et bestemt antal aftenvagter. 14

Læringsudbyttet af at være med i aftenvagt er nogenlunde det samme som det ville være om dagen. 3.8 Evaluering af klinisk uddannelsessted. De studerende evaluerer elektronisk og aflevere denne til vejlederne i afsnittet inden de går hjem den sidste dag. Samtidig udarbejder de studerende en evaluering med ris og ros om afsnittet og perioden. Alle evalueringer bliver gennemgået og diskuteret med henblik på evt. ændringer. Udarbejdet den 30. juni 2011. Revideret den 10. september 2014. Ansvarlig klinisk underviser Lene Rasmussen. Tlf. 56 51 34 90. Mail: lsrm@regionsjaelland.dk 15