ØDC Økonomistyring 19-08-2015

NOTAT ØDC Økonomistyring 19-08-2015 1. Plan- og Miljøudvalget - Udvalgets ansvarsområder og opgaver Udvalget består af to politikområder: Miljøforanstaltninger Byfornyelse og driftssikring af boligbyggeri Myndighed Plan- og Miljøudvalget har ansvaret for al myndighedsbehandling indenfor natur- og miljøområdet samt plan- og byggeområdet. Plan og byggeområdet omfatter bl.a. udarbejdelse af kommuneplan, lokalplaner og tilladelser efter zonelovgivningen. Udvalget har desuden ansvar for byggetilladelser, meddelelse af dispensationer og håndhævelsen af plan- og byggelovgivningen. til plan- og byggeområdet henhører til Økonomiudvalget. Miljøforanstaltninger På miljøområdet har udvalget ansvaret for klimaplan, klimatilpasningsplan, natur- og vandplaner og indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Plan- og Miljøudvalget har ligeledes ansvar for alle myndighedsopgaver i forhold til udarbejdelse af miljøgodkendelser, miljøtilsynet med forurenende virksomheder, tilsynet med ejendomme med egen drikkevandsboring og spildevandsanlæg, alle vandværker, herunder vandværkernes drikkevandskvalitet. Udvalget har også ansvar for myndighedsopgaver efter jordforureningslovgivningen. Byfornyelse og driftssikring af boligbyggeri På området for driftssikring af boligbyggeri har udvalget ansvaret for Høje-Taastrup Kommunes andel af ydelsesstøtte til andelsboliger med tilsagn før 1. april 2002. Endvidere omfatter området den kommunale andel af statens støtte til ydelsesstøtte vedrørende boliger opført af almene boligorganisationer. Økonomisk oversigt Tabel 1: Økonomisk oversigt for Plan- og Miljøudvalget Politikområde Opr. budget 2015 (Netto mio. kr.) Miljøforanstaltninger 3,2 3,7 2,9 2,9 2,9 Byfornyelse og driftssikring af boligbyggeri 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 I alt 3,8 4,3 3,5 3,5 3,5 Heraf - serviceudgifter 3,8 4,3 3,5 3,5 3,5 Anm.: 2015 er angivet i 2015-priser og budget - er angivet i -prisniveau. Udvalgets økonomi er nærmere beskrevet under hvert politikområde. Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. LeneStr 135993/15 15/95

2. Politikområde Miljøforanstaltninger Udfordringer og aktuelle problemstillinger Klimatilpasningsplan I 2014 blev der udfærdiget en klimatilpasningsplan, som identificerer risikoområder for oversvømmelse, samt områder der i øvrigt vil være under påvirkning af klimaforandringerne, og i forlængelse heraf blev indsatser værdisat og prioriteret. Fra 2015 skal planens indsatser udføres. Indsatserne vil fortrinsvis skulle udføres af borgerne selv, hvor kommunens rolle primært vil være vejledende. Andre indsatser vil skulle udføres af vand- og spildevandsselskaberne, hvilket forudsætter at der træffes politisk beslutning om at pålægge forsyningsselskaberne at udføre indsatserne f.eks. gennem Spildevandsplanen se senere om vandforvaltning. Endelig vil der være nogle få indsatser som kommunen selv skal udføre både af driftsmæssig karakter (vejafvanding) og planmæssigt fx via klimalokalplaner. Energiplanlægning/Klimaplan I 2015 forventes en strategi for energiplanlægning i Høje-Taastrup Kommune (Strategisk Energiplanlægning) at blive vedtaget. Strategien kobles sammen med Klimaplan 2.0. Planen indeholder en række målsætninger omkring CO 2 reducerende tiltag, som både vedrører kommunens eget direkte bidrag ved fx bygnings- og energirenovering, transportform og -vaner, indkøbspolitik m.m. og den indirekte indsats ved information og vejledning af borgere og virksomheder omkring muligheder for CO 2 reduktioner. Vandforvaltning Den første statslige Vandplan skulle have været gældende fra 2012-2015. På grund af forsinkelser og senest en række klager til Natur- og Miljøklagenævnet blev første Vandplan først vedtaget den 30. oktober 2014. Vandplanen er det overordnede plandokument for vandforvaltningsplaner i kommunen. Derfor har Høje-Taastrup Kommune ventet med revision af Spildevandsplan, Vandforsyningsplan, Indsatsplaner, vandløbsregulativer m.m. Høje-Taastrup Kommune er i gang med at udarbejde handleplan, som skal være godkendt inden 30. oktober 2015. Det betyder, at de indsatser, der skulle udføres i første planperiode, skal udføres i et enkelt år og samtidig skal alle vandforvaltningsplaner fornys. Den næste Vandplan for perioden 2015-2021 blev igangsat i 2014 med nedsættelse af et Vandråd, der skulle sikre, at alle interesserenter bliver hørt og medinddraget i processen med at udpege indsatser specielt på vandløbsområdet. Vandplanen for 2015-2021 er i høring indtil 23. juni 2015 og forventes vedtaget den 22. december 2015. Der forestår derfor stadigt et stort arbejde med opdatering af vandforvaltningsplanerne og det vil løbe over de næste par år. Styrket borgerkontakt og professionel erhvervsservice Med henblik på at yde god og professionel service deltog alle medarbejdere på natur- og miljøområdet samt byggesagsbehandlere og lokalplanlæggere i 2014 i et forløb om at kunne agere kompetent og professionelt ved løsning af borger- og virksomhedsrettede sager. I 2015 og frem evalueres forløbet løbende og nye forløb sættes i gang. Årsagen hertil er, at det ikke er tilstrækkeligt, at sager kan løses på et højt fagligt niveau, sagsbehandlerne skal samtidigt kunne gå i dialog med borgere og virksomheder og være behjælpelige med at understøtte deres behov. Der er således brug for en række personlige kompetencer som at kunne kommunikere, lytte, være proaktiv m.v. som administrationen opruster medarbejderne med til at understøtte serviceindsatsen i forbindelse med sagsbehandlingen. Mål Området miljøforanstaltninger er omgivet af en række politiske godkendte sektorplaner, som på hver sin måde understøtter udviklingsstrategiens emne om vækst, der skal ske med omtanke for fremtidens klima og miljø. Det drejer sig om: 2

Klimaplanen, med målsætningen om at Høje-Taastrup Kommunen er en Klimakommune skal kommunen arbejde for at reducere CO 2 -udledningen. Klimaplanen beskriver, hvordan CO2- udledningen kan nedbringes ved at gennemføre tiltag i byen, boligen, virksomheden og kommunen. Miljøtilsynsplan Planen har til formål at forebygge forurening af primært luft, jord og grundvand. Natura 2000 Handleplan for Vadsby Mose og Sengeløse Mose angiver handlinger og mål for naturbeskyttelse af områderne. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Målsætning for planen er at sikre den nuværende og fremtidige drikkevandsforsyning, og i planen angives der indsatser for grundvandsbeskyttelse. Økonomisk oversigt - på politikområde Miljøforanstaltninger er dannet med udgangspunkt i det oprindelige budget 2015 tillagt pris- og lønudvikling. Tabel 2: Økonomisk oversigt for politikområde Miljøforanstaltninger Opr. budget 2015 (Netto mio. kr.) Naturforvaltningsprojekter 0,9 0,9 0,6 0,6 0,6 Natura 2000 0,5 0,5 0,1 0,1 0,1 Fælles formål -0,1 0,4 0,3 0,3 0,3 Miljøtilsyn - virksomheder 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 Øvrig planlægning, undersøgelser, tilsyn m.v. 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 Skadedyrsbekæmpelse 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 I alt 3,2 3,7 2,9 2,9 2,9 Serviceudgifter 3,2 3,7 2,9 2,9 2,9 Anm.: 2015 er angivet i 2015-priser og budget - er angivet i -prisniveau. Naturforvaltningsprojekter Naturforvaltningsprojekter omfatter både driftsopgaver og enkeltstående projekter. Driftsopgaverne er bl.a. drift af målestationer i vandløb og vedligeholdelse af gravhøje. Området dækker også den naturovervågning der skal ske i henhold til Naturbeskyttelsesloven herunder registrering af beskyttede naturtyper og beskyttede dyrearter f.eks. padder og årlig fugletælling i Porsemosen. Projekterne kan være mange forskellige typer. Dertil kommer udarbejdelse af lovpligtige plejeplaner for de fredede områder i kommunen. Natura 2000 Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper, samt vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. I Danmark er der udpeget 246 naturområder Natura 2000 områder. Et af disse naturområder er Vadsby mose og Sengeløse mose i Høje-Taastrup Kommune. Høje-Taastrup Kommune har udarbejdet en handleplan for Natura 2000-området for Vadsby Mose og Sengeløse Mose. Handleplanen blev endelig vedtaget af Byrådet den 20. november 2012. I 2014-15 er vandforholdene i moserne blevet undersøgt for at sikre, at der kan etableres de bedste forhold for den sårbare natur. Der er fortløbende blevet givet informationer til lodsejerne 3

med henblik på at sikre deres frivillige deltagelse i naturgenopretningen. I den forbindelse er der skaffet eksterne midler fra 15. juni fonden både til vandundersøgelser men også til udarbejdelse af EU-LIFE ansøgning om midler til naturgenopretning, så naturgenopretningen som minimum kan udføres omkostningsfrit for lodsejerne. EU-ansøgningen er på vej igennem systemet men meldingen er at ansøgningen går igennem og at projektet kan startes i efteråret 2015. Dertil kommer, at der fra statslig side også er givet tilsagn om støttemidler. I 2015 bliver plejeplaner for moserne udarbejdet og godkendt så alt er på plads til udførelse af de konkrete plejeforanstaltninger i 2015 og årene fremover. Fælles formål Fælles formål omfatter; - Medlemskab af GATE 21, som er et partnerskab mellem kommuner, virksomheder og videninstitutioner, der arbejder for det fælles mål at accelerere den grønne omstilling. - Indtægter og udgifter til Bygningsfornyelse af privatejede boliger til fremme af vækst via energirenovering i projektområdet Fløng-Hedehusene, som er omfattet af beslutningen om områdefornyelse. Projekterne finansieres delvist at reserverede midler fra ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. - Indtægter og udgifter til de EU-finansierede projekter inden for Eco-life. - Abonnementer, deltagelse i kommunale og landsdækkende netværk på natur og miljøområdet m.m. Det drejer sig om et meget lille beløb. Nettobudgettet på området omfatter et udgiftsbudget på 4,0 mio. kr. og et indtægtsbudget på 3,6 mio. kr., jf. tabel 4. Der kan forekomme udsving i netto budgetterne mellem budgetårene, da området omfatter projekter med forskellige projektperioder og tilskudsmuligheder. Miljøtilsyn - virksomheder Der er afsat et mindre beløb til at kunne foretage støjmålinger, udtage spildevandsprøver og lignende miljøundersøgelser. I visse tilfælde kan der bruges mindre beløb på rådgivning i forbindelse med miljøgodkendelser og spildevandstilladelser. Nettobudgettet på området omfatter et udgiftsbudget på 0,3 mio. kr. og et indtægtsbudget på 0,2 mio. kr., jf. tabel 4. Øvrig planlægning, undersøgelser, tilsyn m.v. Området omfatter en lang række forskelligartede opgaver. Det drejer sig om udgifter til arbejdet med indsatsplanlægning af grundvandsbeskyttelse, indsatskortlægning til beskyttelse af grundvand, samt udgifter til udførelse af de kommunale vandhandleplaner. Området omfatter også mindre udgifter til undersøgelse og tilsyn på andet end virksomheder f.eks. støj fra trafik, vandløb, kloakering i det åbne land m.m., udgifter til støttesystemer (Danmarks miljøportal, kvalitetsstyring og miljøinformationssystem) samt udgifter til klimaplanlægning. Skadedyrsbekæmpelse Kommunen forestår bekæmpelse af rotter i hele kommunen. Udover den egentlige rottebekæmpelse er der krav om, at kommunen udarbejder en rottehandlingsplan. En del af planen er at kommunen skal rottesikre alle kommunale bygninger, hvor der opholder sig mennesker dagligt. Rottesikringen er sket i 2014 ved at der er opsat rottespærrer i kloakken. Der opkræves gebyr over ejendomsskatten til dækning af udgifterne. Gebyret beregnes som promille af ejendomsværdien. Området omfatter også udgifter til indfangning af katte. Nettobudgettet på området omfatter et udgiftsbudget på 1,1 mio. kr. og et indtægtsbudget på 1,0 mio. kr., jf. tabel 4. Mængder og forudsætninger Tabel 3: Mængder og forudsætninger i budget - Mængde/forudsætning Opr. 2015 Miljøtilsyn på virksomheder (brugerbetaling) 60 60 60 60 60 Miljøgodkendelser til virksomheder 3-4 3-4 3-4 3-4 3-4 4

Mængde/forudsætning Opr. 2015 Spildevandstilladelser 10 10 10 10 10 Rotteanmeldelser 720 900 875 850 825 Registrerede bjørneklobestande 300 300 290 280 200 Vedtagne lokalplaner 6-7 8-10 Antal byggesager m. gebyr 300 300 300 300 300 Antal øvrige bygge/landzonesager/dispensationer u. gebyr 600-700 600-700 600-700 600-700 600-700 Antal tilsyn Antallet af tilsyn afhænger af antallet af tilsynspligtige virksomheder, som stort set har været konstant de seneste år. Derudover afhænger det af de lovpligtige tilsynsfrekvenser. Disse er blevet ændret i 2014, men det forventes at det samlede antal lovpligtige tilsyn vil være nogenlunde det samme de kommende år. Miljøgodkendelser og spildevandstilladelser Administrationen har fokus på at bistå nye tilkomne virksomheder ved obligatoriske miljøgodkendelser og tilladelser, samt de eksisterende virksomheder som ønsker at udvide/ændre produktionen. Rotteanmeldelser Rotteanmeldelser har svinget en del over årene, idet vejrliget har stor betydning for antallet af rotter. Varme vintre giver flere rotter. På sigt burde rottesikring af de kommunale ejendomme give et mindre antal anmeldelser, men det er nok marginalt i forhold til de udsving der sker af andre årsager. I perioden 2008-2011 har gennemsnittet været 720 anmeldelser. I 2013 og 2014 har der været ca. 900 anmeldelser om året og det forventes at niveauet ikke falder betragteligt i de nærmeste år. Bjørneklo Efter vedtagelse af indsatsplan og pålæg til grundejere om selv at bekæmpe bjørneklo, er bestanden af bjørneklo på retur, indtil videre dog kun ganske svagt på de private arealer. Den registrerede bestand vil derfor kun falde betydeligt på de kommunale arealer. Samlet set vil det give et fald som vil accelerere i løbet af en række år. Jordflytning og 8 tilladelser Antallet af jordflytninger og 8 tilladelser er svære at forudsige, da de afhænger af byggeaktiviteten. Høje-Taastrup Kommune har ligget højt på dette område, da kommunen stadig er under udvikling. Vedtagne lokalplaner Lokalplaner kan dække lige fra et stort og i bymæssig sammenhæng strategisk område til en enkelt ejendom, der ikke må etableres uden nyt plangrundlag. Antallet siger således ikke i sig selv noget om tids- og ressourceforbruget. Dog afspejler antallet aktiviteten i kommunen Antal byggesager m. gebyr Fra 2015 faktureres gebyr for byggesagsbehandling efter medgået tid. Dog er der et fast gebyr for simple konstruktioner. Antallet siger således noget om indtægtens størrelse og omfanget af byggesagsbehandlingen. Antal bygge/landzonesager/dispensationer u. gebyr Foruden gebyrbelagt byggesagsbehandling udføres der sagsbehandling på en række andre forhold inden for byg- og planområdet. Antallet siger noget om aktivitetsniveauet i kommunen på området. 5

Økonomisk oversigt fordelt på udgift og indtægt Tabel 4: Økonomisk oversigt for politikområde Miljøforanstaltninger (Netto) (Udgift) (Indtægt) (Mio. kr.) Naturforvaltningsprojekter 0,9 0,9 - Natura 2000 0,5 0,5 - Fælles formål 0,4 4,0-3,6 Miljøtilsyn - virksomheder 0,1 0,3-0,2 Øvrig planlægning, undersøgelser, tilsyn m.v. 1,7 1,7 - Skadedyrsbekæmpelse 0,0 1,1-1,0 I alt 3,7 8,5-4,8 Heraf - serviceudgifter 3,7 8,5-4,8 Anm.: er angivet i budgetårets priser 6

3. Politikområde Byfornyelse og driftssikring af boligbyggeri Økonomisk oversigt tet - på politikområde Byfornyelse og driftssikring af boligbyggeri er dannet med udgangspunkt i forventede betalinger af tilskud, der sker efter faste betalingsplaner. Tabel 5: Økonomisk oversigt for politikområde Byfornyelse og driftssikring af boligbyggeri (Netto mio. kr.) Opr. budget 2015 Byfornyelse - 0,0 0,0 0,0 0,0 Driftsikring af boligbyggeri 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 I alt 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 Heraf - serviceudgifter 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 Anm.: 2015 er angivet i 2015-priser og budget - er angivet i -prisniveau. Byfornyelse Undersøgelser for skimmelsvamp Efter byfornyelsesloven har kommunen pligt til at føre tilsyn med, at bygninger, som benyttes til beboelse og ophold, ikke er sundheds- eller brandfarlige. Tilsynsbestemmelserne indebærer bl.a., at kommunen skal reagere, såfremt den bliver opmærksom på, at en bolig eller lokaler til ophold er angrebet af skimmelsvamp. Når kommunen får en henvendelse eller på anden vis bliver opmærksom på, at der er forekomst af fugt og evt. vækst af skimmelsvamp i en ejendom, skal kommunen som det første undersøge, om problemet udgør en sundhedsfare for personer, der opholder sig i ejendommen, dvs. foranstalte undersøgelser og analyser. Genhusning mm Hvis der nedlægges forbud mod beboelse (kondemnering), skal kommunen anvise en anden bolig. Husstande, som kommunen har pligt til at genhuse, har ret til godtgørelse af flytteudgifter. Ved permanent genhusning har lejere endvidere ret til indfasningsstøtte, hvis huslejen i den nye bolig er højere end i den fraflyttede bolig. Udgifterne kan refunderes af staten med 50 pct. af kommunens ramme til bygningsfornyelse, jf. byfornyelseslovens 73. Hvis kommunen ikke har søgt ramme til bygningsfornyelse eller allerede har udnyttet sin ramme fuldt ud, påhviler hele udgiften kommunen. Nettobudgettet på området omfatter et meget lille udgiftsbudget og indtægtsbudget, jf. tabel 6. Driftssikring af boligbyggeri Driftssikring af boligbyggeri omfatter tilskud til boligforeninger i forbindelse med støttet boligbyggeri. tet omfatter både tilskud efter en ny og en gammel ordning. Efter den gamle ordning ydes tilskuddet i hele lånets løbetid. Ordningen er under udfasning. Økonomisk oversigt fordelt på udgift og indtægt Tabel 6: Økonomisk oversigt for politikområde Byfornyelse og driftssikring af boligbyggeri (Netto) (Udgift) (Indtægt) (Mio. kr.) Byfornyelse 0,0 0,0 0,0 Driftsikring af boligbyggeri 0,6 0,6 - I alt 0,6 0,6 - Heraf - serviceudgifter 0,6 0,6 - Anm.: er angivet i budgetårets priser 7