Er den svære ungdom særlig svær for unge med minoritets? Fastholdelseskaravanen Netværksmøde den 15. september 2010
Den skizofrene tidsånd De to poler: Individualiseringen De unge frisættes: de skal drømme og skabe deres egen fremtid Alt er muligt for de unge Den står på personlig udvikling og vækst PISA-verdenen Omverdenen stiller meget store krav til de unge Kun noget kan lade sig gøre for de unge Den står på kvantiteter (måle og veje)
Store sociale forskelle i forældre (16-24-årige) 2007 Danskere Indvandrere og efterkommere Forskel i procentpoint Moderen har højst grundskole 31 % 65 % - 34 Faderen har højst grundskole 31 % 59 % - 28 Moderen i beskæftigelse 84 % 32 % - 52 Faderen i beskæftigelse 85 % 39 % - 46 Moderen udenfor arbejdsmarkedet 13 % 60 % - 47 Faderen udenfor arbejdsmarkedet 13 % 53 % - 40
Store sociale forskelle i forældre (16-24-årige) 2007 Tyrkisk Pakistansk Dansk 1) Begge forældre højst grundskolen 2) Faderen i beskæftigelse 3) Moderen udenfor arbejdsmarkedet 1) Begge forældre minimum gymnasial uddannelse 2) Begge forældre i beskæftigelse 16 % 11 % 2 % 2 % 4 % 46 %
År Det sociale tigerspring I gang med en uddannelse (16-24 år) 1997 2007 Tyrkisk Dansk Forskel i %-point Tyrkisk Dansk Forskel i %-point 16 84 % 90 % - 6 81 % 75 % + 6 17 69 % 74 % - 5 72 % 66 % + 6 18 49 % 68 % - 19 64 % 59 % + 5 19 35 % 43 % - 8 47 % 34 % + 13 20 24 % 27 % - 3 39 % 23 % + 16 21 19 % 25 % - 6 37 % 25 % + 12 22 17 % 23 % - 6 34 % 27 % + 7 23 15 % 21 % - 6 32 % 26 % + 6 24 13 % 18 % - 5 25 % 23 % + 2
Det sociale tigerspring I gang med en uddannelse (16-24 år) År 1997 2007 Pakistansk Dansk Forskel i %-point Pakistansk Dansk Forskel i %-point 16 91 % 90 % + 1 86 % 75 % + 11 17 82 % 74 % + 8 79 % 66 % + 13 18 66 % 68 % - 2 73 % 59 % + 14 19 52 % 43 % + 9 56 % 34 % + 22 20 39 % 27 % + 12 48 % 23 % + 25 21 33 % 25 % + 8 47 % 25 % + 22 22 30 % 23 % + 7 43 % 27 % + 16 23 27 % 21 % + 6 41 % 26 % + 15 24 23 % 18 % + 5 33 % 23 % + 10
Det sociale tigerspring Gennemført kompetencegivende uddannelse (30-årige) Begge forældre højst grundskolen og udenfor arbejdsmarkedet Mænd 1996/1997 2006/2007 Forskel i pct. point Kvinder 1996/1997 2006/2007 Forskel i pct. point Tyrkisk 15 % 24 % + 9 12 % 34 % + 22 Pakistansk 25 % 36 % + 11 20 % 48 % + 28 Dansk Baggrund 49 % 43 % - 6 47 % 49 % + 2
To konklusioner Megastore sociale forskelle i forældre, der gør det sværere for etniske minoritetsunge, når vi sammenligner dem med alle unge danskere Megastore sociale spring, der gør det nemmere for etniske minoritetsunge fra familier med svage arbejdsmarkeds- og uddannelsesressourcer, når vi sammenligner dem med unge danskere, der har den samme familie
Mulige årsager til det sociale spring Etniske minoritetsfamilier har et kraftig incitament til social opstigning der er meget mere, der står på spil end i de danske familier Først og fremmest er orienteringen til både arbejde og uddannelse kendetegnet ved, at indvandrere og efterkommere lægger større vægt på arbejde og uddannelse som kilde til social opstigning, til anseelse og respekt, både i familien og i samfundet Professor Jørgen Goul Andersen (2008)
Mulige årsager til det sociale spring Etniske minoritetsfamilier har en stor forældreinteresse for skolegangen Indvandrerbørn skiller sig positivt ud, når det gælder forældrenes interesse for deres skolegang. Denne interesse ligger faktisk højere hos indvandrerforældrene end hos danske elevers forældre. Og der er ingen tendens til, at indvandrerelever i meget etnisk koncentrerede skoler oplever en mindre interesse fra forældrenes side end indvandrerelever i skoler med en mindre andel fra ikke-vestlige lande. Torben Tranæs og Bent Jensen fra Rockwool Fondens Forskningsenhed (2008).
Mulige årsager til det sociale spring Etniske minoritetsfamilier er mere stabile familier, der i ringere udstrækning end de danske familier rammes af skilsmisser
Skilsmisse virkninger 20-årige Antallet af familieforandringer på forældreniveauet Andel, der ikke er startet på en gymnasial uddannelse Andel med en eller flere domme for kriminalitet 0 41 % 6 % 6 % Andel med en eller flere hospitalsindlæggelser 1 50 % 7 % 7 % 2 55 % 8 % 9 % 3 eller flere 68 % 12 % 11 %
Det særligt svære for den etniske minoritetsungdom De store sociale forskelle i forældre mellem danske familier og etniske minoritetsfamilier Diskrimination og forskelsbehandling Opvækst i traumatiserede familier med mental og/eller fysisk fravær af fædre Feminiseringen af det danske uddannelsessystem Ansvaret for egen læring Myten om den fejlslagne integration i det offentlige rum
En konklusion og et spørgsmål Ja, den svære ungdom er generelt set særlig svær for de etniske minoritetsunge Men i mødet med denne særlige sværhed har de og deres familier vist sig i stand til at mobilisere et socialt tigerspring, der tåler sammenligning med de perioder, hvor Danmarkshistorien har været allerbedst Det sidste er måske i virkeligheden mere interessant end det første?
Mulige årsager til det sociale spring De etniske minoritetsunge bliver enten helt eller delvist fri for at skulle tilegne sig den danske alkoholkultur, som har stor betydning for danske unge
De danske europamestre Danske unge er europamestre i alkoholindtag (jf. rapporterne fra Det fælleseuropæiske projekt ESPAD, der måler forbruget i 36 europæiske lande)
Flere danske skolebørn drikker Andelen af 15-årige, der har drukket fem eller flere genstande på én dag indenfor de sidste 30 dage 2006 2008 Drenge 47 % 52 % Piger 49 % 65 %
Abdul Abdul er god til at stå op om morgenen og komme til tiden. Han drikker heller ikke i weekenden, så han er ikke træt om mandagen, siger Rune med et grin. (Politiken, den 1. juli 2010)