12 13 Koncerthuset Klassisk Sæson Torsdag 11. oktober kl. 19.30 Järvi & Bernstein DR SymfoniOrkestret Dirigent: Kristjan Järvi Solist: Wayne Marshall, klaver Pro gram
Järvi & Bernstein Program Koncerthuset 2008/09 2012/13 2 TORSDAGSKONCERT Torsdag 11. oktober 2012 kl. 19.30 DR SymfoniOrkestret Dirigent: Kristjan Järvi Solist: Wayne Marshall, klaver Koncertmester: Christina Åstrand Koncerten sendes direkte i P2 Klassisk (FM og DAB) og genudsendes søndag 14. oktober kl. 12.15 (DAB) Leonard Bernstein (1918-1990) Symfoni nr. 2 for klaver og orkester, The Age of Anxiety (1948-49) Part One a) The Prologue: Lento moderato b) The Seven Ages: Variations 1-7 c) The Seven Stages: Variations 8-14 Part Two a) The Dirge: Largo b) The Masque: Extremely fast c) The Epilogue: Adagio; Andante; Con moto Varighed: ca. 35 Pause ca. 20.10 Mød musikken: En time før koncerten er der koncertintroduktion i koncertsalen med P2- værten Mikkel Vad, der fortæller om programmet og interviewer medvirkende fra koncerten I koncertpausen vil der være cd-salg i Foyeren, hvor publikum har mulighed for at købe orkestrets seneste cd-udgivelser Carl Nielsen (1865-1931) Rhapsodisk ouverture En fantasirejse til Færøerne (1927) Varighed: ca. 12 Leoš Janáček (1854-1928) Sinfonietta (1926) I Allegretto (Fanfare) II Andante (Slottet, Brno) III Moderato (Dronningens kloster, Brno) IV Allegretto (Gaden, som fører til slottet) V Andante con moto (Rådhuset, Brno) Varighed: 23 Ensemblechef: Kim Bohr Konst. orkesterchef: Kim Bohr Producent: Dominik Falenski Producer: Morten Mogensen Teknik: Jan Oldrup Regissør: Nina Ulf Jørgensen Redaktion: Niki Robson Korrektur: Magna Blanke Design: E-types A/S Tryk: Hellbrandt
Torsdagskoncert Järvi & Bernstein Introduktion Værker Koncerthuset 2008/09 2012/13 3 Som et af sine sidste orkesterstykker skrev Carl Nielsen en flot ouverture om Færøerne. Fuld af nordiske stemninger og Carl Nielsens umiskendelige stil. Carl Nielsen: En fantasirejse til Færøerne Af Jens Cornelius Carl Nielsen syntes, at de færøske folkemelodier var noget for sig selv. "Tonen minder mig om Mennesker, der gaar stille omkring og dog virker stærkt paa andre, fordi man bag Roen aner et sluttet Indhold. Melankolsk kan man ikke kalde den færøske Sang, snarere giver den Indtryk af et Sind, der resignerer over for, hvad Skæbnen har villet. Det første færøske tema i stykket var allerede i 1848 blevet kendt som melodi til fædrelandssangen Påskeklokken kimed mildt. Også Carl Nielsens kollega Hakon Børresen brugte melodien i et orkesterværk. Ouverturen er kendt som En fantasirejse til Færøerne, men hedder egentlig Rapsodisk ouverture. Stykket blev bestilt til en festforestilling i 1927 i anledning af et officielt besøg fra Færøerne. Carl Nielsen valgte at basere stykket på færøske folkemelodier, som han havde lært at kende gennem danske folkemindesamlere. Ouverturen er dermed et af de få stykker, hvor han anvender ægte folkemelodier i sin musik. Stykket er også specielt derved, at Carl Nielsen har indlagt en handling i musikken. Det var ellers en kendt sag, at han ikke brød sig om musik, der beskriver eller forestiller noget konkret det man kalder programmusik men her gjorde han en undtagelse, og ærligt talt går der ikke nogen skår af kunsten af den grund. Carl Nielsen udlagde handlingen på denne måde: Jeg begynder med at skildre Havet, som det fornemmes under Oprejsen, det ensformige, mægtige Hav, dets forfærdelige Dybde og Uendelighed paa én Gang. Under Sejladsen høres da pludselig et Fugleskrig, det faar os til at tænke paa, at vi er nær Land. Nogle om Bord synes nu at se Land, de bliver ivrige, men Taagen hindrer Udsynet, og det er igen stille. Saa løfter der sig nye Fugleskrig, og Landet dukker op forude. Musikken stiger i Styrke og Alvor og slaar over i en færøsk Melodi, i Land staar mange Mennesker for at tage imod, og man hører deres Raab og Tramp. Uden forklarende Overgang sætter jeg nu den Rejsende midt ind i en Fest, i Sangen og Dansen. Jeg skildrer denne Fest i stærke Toner, hvori Folkevisernes Motiver spiller ind og saa afbrydes Skildringen af Festen med en færøsk Folkemelodi. Den stilner Musiken et Øjeblik, skaber en Stemning af Blidhed midt under Dansen. Men Festen lever op paa ny til Dans og Lystighed, indtil Afslutningen da toner det hele ud i én lang Tone, en meget dyb Klarinettone, der stille svinder hen
Torsdagskoncert Järvi & Bernstein Introduktion Værker Koncerthuset 2008/09 2012/13 4 Leonard Bernstein: Symfoni nr. 2, The Age of Anxiety Symfonien har en klaversolist, men det er ikke en klaverkoncert af den grund. Bernstein forklarede, at klaveret er et selvportræt af komponisten, der spejler sig i musikkens forløb. Den amerikanske dirigent og komponist Leonard Bernstein er bedst kendt for sin musical West Side Story. Hans mængder af klassiske værker har i hvert fald i Europa ikke fået den store udbredelse. Måske fordi andre dirigenter har været tilbageholdende med at kaste sig ud i den store mands musik. En ny generation tør heldigvis godt tage ansvaret på sig, blandt andre aftenens estisk-amerikanske dirigent, Kristjan Järvi. Bernsteins Symfoni nr. 2 er komponeret i efterkrigstiden. En tid, der var tynget af bekymringer. For hvordan havde menneskeheden kunnet udvikle sig så katastrofalt og vil vi nogensinde forbedre os? Eksistentialismen fik en stor opblomstring, og Bernstein fandt i 1947 ord til tiden, da han læste det store digt The Age of Anxiety (Angstens tid), skrevet af W.H. Auden. Hans 2. Symfoni følger nøje indholdet fra Audens digt. Digtet fortæller om fire personer, der falder i snak på en newyorker-bar. Efter en stille introduktion begynder deres samtale om livet et slags symposium tilsat alkohol. Samtalen er udformet som associationer, der hele tiden bygger videre på den forrige tanke. Alle veje mod den fælles drøm bliver undersøgt, energiniveauet stiger, men målet forbliver fjernt. Bernstein var især i sine yngre dage en glimrende pianist, og han spillede selv klaverstemmen ved uropførelsen i 1949. I anden halvdel af symfonien tager de fire mennesker hjem til den enes lejlighed. Alkoholen har ikke fjernet tungsindet, og de mærker et savn efter den faderfigur, der altid kan komme med løsningen og de afgørende ord. I lejligheden udvikler natten sig til en fest. Bernstein iscenesætter den som en slags jazz, hvor soloklaveret ledsages af kontrabas og slagtøj. Men samvittigheden er ikke god, og festen ender i et antiklimaks. Et svar på livets tomhed og meningsløshed mangler stadig. Da kalder en enlig trompet med et signal, der efterhånden trækker resten af orkestret med sig. Det er troens budskab, som i angstens tid er det eneste at holde fast i. Bernstein kom fra en ortodoks jødisk familie og var barnebarn af en rabbiner. Religion var ikke noget, man spøgte med i hans familie. Det gjorde de eksistentielle overvejelser meget stærke i hans musik og fortæller om en komponist med mange andre facetter end West Side Story.
Torsdagskoncert Järvi & Bernstein Introduktion Værker Koncerthuset 2008/09 2012/13 5 Leoš Janáček: Sinfonietta Den tjekkiske komponist Leoš Janáček kan sammenlignes med vores Carl Nielsen: En stor original fra begyndelsen af 1900-tallet, der med voldsom udtrykskraft forener det moderne med det folkelige. Begge komponister kæmper stadig for at få global anerkendelse mere end 80 år efter deres død regner mange dem stadig for udfordrende komponister. Sinfoniettaen er et af Janáčeks alderdomsværker. Det blev uropført i 1927, året før han døde, og blev en stor succes i Europas hovedstæder og nåede helt til New York. Janáčeks Sinfonietta har en usædvanlig baggrund. Den begyndte som en fanfare for militærorkester, Janáček skrev til en gymnastikfestival(!). Militærorkestre og gymnastikopvisninger var ikke så langt fra hinanden dengang: Begge dele blev set som udtryk for fremtidstro og nationalstyrke. Janáček var begejstret patriot og fuld af optimisme på vegne af Tjekkoslovakiet, der kun havde eksisteret i otte år. Grebet af idéen udviklede gymnastikfanfaren sig til et femsatset orkesterværk, en sinfonietta (dvs. en let eller lille symfoni). I musikken ville Janáček give udtryk for det frie tjekkiske menneske, hans styrke, mod og sejrsvilje. Det frie menneske kræver en sund krop og et stærkt forsvar, og sinfoniettaen blev tilegnet den tjekkoslovakiske hær. Oprindeligt kaldte Janáček endda stykket for Militærsinfonietta. Det militære præger symfoniorkestret, der er udvidet med mange blæsere, især trompeter i forskellige størrelser. Og det nationale er grundlaget for musikken, som hentyder til historiske steder i Janáčeks hjemby, Brno. Efter fanfarens indledning handler 2. sats om det uhyggelige Spilberk-slot i Brno og 3. sats om det fredfyldte Dronningens kloster. 4. sats forestiller gaden og dens frie liv, mens sidste sats er et portræt af Brnos drageudsmykkede middelalderrådhus. Janáčeks Sinfonietta er en rød tråd i den verdensberømte japanske forfatters Haruki Murakamis nye trilogi, 1Q84. Han har selv fortalt om sammenhængen mellem musikken og den surreelle roman: Jeg har hørt sinfoniettaen til koncert en enkelt gang. Der sad 15 trompetspillere bagerst i orkestret. Mærkeligt. Meget mærkeligt. Den skævhed passer virkelig godt til bogen, siger Murakami, der hørte musikken igen og igen, mens han skrev den store trebindsroman. Jeg valgte også sinfoniettaen, fordi det ikke er noget ret kendt værk, men efter at bogen udkom, er det blevet meget populært her i Japan.
Järvi & Bernstein Dirigent Koncerthuset 2012/13 6 Dirigent Kristjan Järvi Kristjan Järvi elsker Danmark, og det danske publikum elsker ham. Det har heldigvis ført til, at Kristjan Järvi er blevet en hyppig gæst her i landet. Hver sæson giver han koncerter med DR SymfoniOrkestret, og om sommeren har han base i Koncerthuset med sit internationale ungdomsorkester, Baltic Youth Philharmonic. Kristjan Järvi Estisk-amerikansk dirigent, født i Tallinn 1972 Chefdirigent for Leipzig Radiosymfoniorkester Stifter af Baltic Youth Philharmonic og Absolute Ensemble Kristjan Järvi er 40 år og kommer fra en enestående musikerfamilie fra Estland. Hans far er den verdensberømte dirigent Neeme Järvi, og hans storebror Paavo er chefdirigent for både Orchestre de Paris, Deutsche Kammerphilharmonie og Frankfurts Radiosymfoniorkester. Selv er Kristjan Järvi netop tiltrådt sin nye stilling som chefdirigent for Leipzigs Radiosymfoniorkester. Familien emigrerede i 1978 til USA, hvor Kristjan Järvi er uddannet og stadig bor. I New York leder han gruppen Absolute Ensemble, som han selv stiftede som ganske ung. Det er med hans egne ord et altædende orkester, der spiller alt fra Bach til funky jazz. Hans andet orkester er Baltic Youth Philharmonic med unge medlemmer fra de ti lande rundt om Østersøen. Musikerne udtages hvert år ved prøvespil og mødes til en intens træningslejr og cd-indspilning med efterfølgende turné rundt til Østersølandene. Siden sin debut har Kristjan Järvi bestilt og uropført over 100 nye musikværker. Han har en brændende tro på den klassiske musiks muligheder nu og i fremtiden, og han går gerne forrest for at vise nye veje at fremføre musikken på. Det kan mærkes i hele salen, og en Kristjan Järvi-koncert bliver ofte en meget speciel energiudveksling mellem orkester, dirigent og publikum. Til foråret kommer Kristjan Järvi igen til Koncerthuset for at lave en usædvanlig opførelse med al Griegs musik til skuespillet Peer Gynt.
Järvi & Bernstein Solist Koncerthuset 2012/13 7 Solist Wayne Marshall Wayne Marshall fra England er et musikalsk multitalent: Han er dirigent, orgelvirtuos og pianist inden for både klassisk og jazz. Et af hans specialer er den amerikanske musik fra grænselandet mellem klassisk og jazz, især Gershwin og Bernstein. Han er født i England og uddannet i London og Wien. De seneste år har han boet på Malta, hvor han er blevet lidt af en kulturambassadør. Fra øen i Middelhavet tager han på koncertrejser jorden rundt: Han har optrådt over hele verden lige fra Island til Australien. Wayne Marshall Engelsk pianist, organist og dirigent, født 1961 1. gæstedirigent for Milanos Symfoniorkester Et musikalsk multitalent med amerikansk musik som et af sine specialer Som pianist har Wayne Marshall spillet med nogle af verdens bedste orkestre, bl.a. Berliner Filharmonikerne og det engelske Philharmonia Orkester. Han har givet orgelkoncerter i Notre Dame-kirken, Royal Albert Hall, Wiens Konzerthaus og Londons helligdom Westminster Abbey. Han har været fast husorganist i Manchesters koncerthus Bridgewater Hall siden åbningen i 1996. Wayne Marshall er 1. gæstedirigent for Milanos Symfoniorkester og har dirigeret mange andre symfoniorkestre i Europa, sidste sæson bl.a. det fornemme Gewandhaus Orkester i Leipzig, Bergen Filharmonikerne og Monte Carlo Filharmonikerne. På Berlins Statsopera dirigerede han i denne sæson Bernsteins operette Candide, og i 2014 skal han samme sted dirigere en ny opsætning af Kurt Weills og Berthold Brechts opera Mahagonny. De musikalske roller lever side om side i Wayne Marshalls musikalske liv, og de er også afspejlet i den lange række cd er, han har indspillet. Man kan høre ham med og uden orkester, i kirke og koncertsal og med både improviserede og nedskrevne værker. En af hans bedste cd er er for øvrigt indspillet i Danmark: Gershwins værker for klaver og orkester, indspillet sammen med Aalborg Symfoniorkester.
Adresse: Emil Holms Kanal 20 0999 København C Tlf.: 35 20 62 62 e-mail: koncerthuset@dr.dk Dr Symfoniorkestret musikerliste 1. violin Christina Åstrand Soo-Jin Hong Emily Fowler Jan Rohard Helle Hanskov Palm Anders Jonsson Per Friman Alexandre Zapolski Camilla Sand Kjeldsen Fogh Josefin Lykken Sarah McClelland Tine Rudloff Sabine Bretschneider Runi Bæk Inger Høj Camilla Nobusawa 2. violin Elisabeth Dingstad Bodil Kuhlmann Ludmilla Spektor Julie Meile Line Most Marianne Bindel Morten Dulong Jensen Anne Marie Kjærulff Andrea Rebekka Alsted Deborah Jungnickel Øssur Bæk Jakob Lund Nielsen Loussine Azizian Kristoffer Madsen Bratsch Claus Myrup Dmitri Golovanov Gunnar Lychou Ulla Knudsen Carina Andersson Kristian Fogh Astrid Christensen Katrine Bundgaard Anne Soren Alexander Butz Benedicte Artved Monika Mikalajunaite Cello Soo-Kyung Hong Henrik Dam Thomsen Carsten Tagmose Inger Guldbrandt Jensen Nils Sylvest Jeppesen Vanja Louro Mats Larsson Birgitte Øland Johan Krarup Peter Morrison Kontrabas Michal Stadnicki Joel González Gerrit Hamacher Henrik Schou Kristensen Ditlev Damkjær Mads Lundahl Kristensen Axel Ruge Robert Sonne Fløjte Ulla Miilmann Toke Lund Christiansen Mikael Beier Russell Itani obo Kristine Vestergaard Ulrich Ortmann Sven Buller Klarinet Olli Leppäniemi Klaus Tönshoff Søren Elbo Fagot Audun Halvorsen Sebastian Stevensson Dorte Bennike Horn Lasse Mauritzen Henning Hansen Dominika Piwkowska Per McClelland Jacobsen Jakob Arnholtz Trompet Michael Frank Møller Karl Husum Joris de Rijbel Ketil Christensen Jens Chr. Gotholdt Leon Samalsson Per Morten Bye Gorm Hovaldt Bo Fuglsang Judy Hunskjær Andreas Juul Victor Koch Jensen Basun Jesper Juul Windahl Peter Bennet Schmidt Basbasun Brian Bindner Euphonium Thomas Dahlkvist Steffen Mærsk Bastrompet Lars Uhrenfeldt Peter Lundorf Tuba Christian Bay Harpe Caitriona Yeats Mette Franck Celeste Per Salo Pauke René Mathiesen Pauke og slagtøj Christian Utke Schiøler Slagtøj Gert Sørensen Tom Nybye Mads Hebsgaard Andersen Med forbehold for ændringer i musikerlisten efter redaktionens afslutning DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre: A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Augustinus Fonden Beckett-Fonden Bikubenfonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Det obelske Familiefond FrederiksbergFonden Nordea-fonden er sponsor for Koncerthuset www.dr.dk/koncerthuset www.dr.dk/drso