Cand.merc.aud. Forfattere: Inger Katrine Koch Nielsen Magdalena Knop

Kandidatafhandling Cand.merc.aud. Juridisk Institut Forfattere: Inger Katrine Koch Nielsen Magdalena Knop Vejleder: Jane Bolander Pensionsbeskatning En afhandling der med udgangspunkt i gældende skatteregler analyserer, hvor det er optimalt at placere sin pensionsopsparing Handelshøjskolen, Århus Universitet 2008

Forord Dette er vores kandidatafhandling fra Handelshøjskolen, Århus Universitet. Afhandlingen er udarbejdet på 4. semester på linjen cand.merc.aud., der for vores vedkommende har strakt sig over perioden 1. marts 2008 til deadline 1. august 2008. Emnet for afhandlingen er pensionsbeskatning med udgangspunkt i de nye skatteregler, der er en følge af en dom afsagt af EF-domstolen mod den danske stat. Motivation for valg af emne er, at det giver os mulighed for at beskæftige os med nye skattemæssige problemstillinger, der vil være et godt værktøj i vores fremtidige arbejde som revisor. Afhandlingen er udarbejdet på baggrund af gældende skatteregler, og målgruppen for afhandlingen er således ret bred. Da afhandlingen i forbindelse med fraflytning kun har fokus på skattereglerne i Frankrig og Spanien, indskærpes målgruppen lidt. Dog vil reglerne for opnåelse af fradrag stadig have et bredt sigte. Målet med afhandlingen er, at foretage en analyse af de gældende skatteregler på pensionsområdet, og på baggrund heraf vurdere, hvor det er optimalt at placere sine pensionsmidler. Gennem udarbejdelsen af denne rapport er der inddraget en person, som vi skylder lidt opmærksomhed. Det drejer sig om Jane Bolander, som har ydet god vejlederbistand, når vi har haft behov for det. Derfor skal herfra lyde en stor tak til Jane. Kapitlerne 4, 5, 6.1, 7, 8.4, 9.1 og 13 er skrevet af Inger Katrine Koch Nielsen, mens kapitlerne 3, 6.2, 8.1-8.3, 9.2, 10 og 12 er skrevet af Magdalena Knop. De resterende kapitler og afsnit er skrevet i fællesskab, og kan således ikke individualiseres. Inger Katrine Koch Nielsen Århus den 31. juli 2008 Magdalena Knop

Summary The subject of this thesis is taxation of pensions in relation to the new Danish laws that has followed from the conviction of the Danish state made by the European Court of Justice. The European Court passed judgment in Case C-150/04 Commission vs. Denmark, stating that the old taxation of pensions in Denmark was inconsistent to the purpose of EU, and therefore it needed to be changed. As upcoming accountants this has given us the opportunity to devote our time on new fiscal subjects, as well as it has given us comprehension on a subject that we can use in our future work as accountants. The aim of this thesis has been to analyze the best way in which you can place your retirement savings. To make this analyze we have asked the following questions: How can you deduce payments to pensions in Denmark? How can you deduce payments to pensions in EU/EEA countries? How is the taxation of the rate of return on pensions? How is the taxation of payments from Danish pensions? How is the taxation of payments from EU/EEA pensions? How is the taxation of pension payments if you migrate to Spain or France? What are the consequences of the termination of the double taxation agreements with Spain and France? The payment on capital pension can be deducted up to DKK 44,500 (2008-level), but it can only be deducted in the calculation of the lower and middle rate tax. Therefore, it is disadvantageous to taxpayers who pay higher rate tax. The payments to the rate pension can as a general rule be deducted in full. However, the deduction must be allocated in equal amounts over 10 years, if the contribution is less than 10 years. In return there exists a filling amount on DKK 44,500. Furthermore the payment can be deducted in higher rate tax. In the case of payments to foreign savings it is now due to C-150/04, possible to achieve deductions in the Danish income. The deduction is, however, subject to the foreign pension provider has obtained approval from SKAT.

The rate of return achieved on the savings, will be taxed at 15 %. As a result of the new PAL the taxation has changed from being at institutional to be on individual level. Payments from capital pensions cause a payment of a fee of 40 %. The payments from rate pensions are to be included in the taxable income. The payments are part of the personal income, which means the level of taxation goes up to 59 %. There is however a krone for krone principle that there is no taxation, if not given a deduction for contributions. If you choose to terminate the saving early, the fee to be paid is of 60 %, this applies to both capital and rate pensions. The out-migration to Spain or France will cause the taxation of pension payments in the country of residence, according to the double taxation agreement with these states. In both Spain and France the taxation level is much lower than the Danish level, which makes it advantageous to migrate to these countries. However, the Danish tax minister has recently terminated the agreements with these countries, which leads to double taxation of pension payments, since both Denmark and the country of residence will claim tax. Though for capital pensions you pay a fee, which means that the fee is not subject to the agreement and therefore it is always paid to Denmark. But it is possible to convert a capital pension into a rate pension. By paying into a pension in an EU/EEA country the taxpayer agrees to tax payments to Denmark, this is due to the model agreement. If the taxpayer chooses to move to the country in which savings are set up, he will be taxable to Denmark, if the double taxation agreement attaches to the source tax. Furthermore, the model agreement will lead to that you will be taxed in Denmark, if you choose to stay in Denmark, and in accordance to the double taxation agreement there is taxation in the source country. In the Danish tax deductible, however, the tax paid for the correct source country. The above leads to the following: So far there have been advantages in migrating to Spain or France since the taxation is at a low level in these countries. But the termination of the agreements with these countries has removed this advantage. This means that the current taxation rules do not give the opportunity to optimize the income as to the

pension savings. Only if the country of residence has a lower level of taxation and according to the double taxation agreement has the taxation of pension savings, it will be advantageous to move to this country.

Indhold Indhold 1 Indledning... 1 1.1 Problemformulering... 2 1.2 Disposition... 3 1.3 Afgrænsning... 5 1.4 Metodevalg... 6 2 Lovgrundlaget for pensionsopsparinger... 8 3 Indbetaling til pensionsordninger i Danmark... 10 3.1 Kapitalpension... 10 3.1.1 Lovgrundlaget for kapitalpensioner... 10 3.1.2 Fradrag for indbetaling til en kapitalpension... 12 3.1.2.1 Indskudsbegrænsning...12 3.1.2.2 Personlig indkomst...13 3.2 Ratepension... 15 3.2.1 Lovgrundlaget for ratepensioner... 15 3.2.2 Fradrag for indbetaling til ratepension... 18 3.2.2.1 Fradragsfordeling...19 3.2.2.2 Omberegning af fradrag - efterbeskatning...21 3.2.2.3 Overførsel af fradrag...23 3.3 Selvstændigt erhvervsdrivende... 24 3.4 Sportsudøvere... 26 3.5 Tidligere selvstændigt erhvervsdrivende/ophørspension... 27 4 Indbetaling til pensionsordninger i EU/EØS-lande... 29 4.1 Historie... 29 4.1.1 Bachmann sagen... 29 4.1.2 Andre domme om pensionssager... 30 4.1.3 Pensions-sagen... 30 4.1.3.1 Sag C-150/04 Kommissionen mod Danmark...31 4.2 Konsekvens af C-150/04... 32 4.2.1 Fjerne fradrag for indbetaling til pensionsordninger?... 32 4.3 Den nye pensionsbeskatningslov... 33 4.3.1 Krav til pensionsudbyderen... 34 4.3.1.1 Godkendelse af udenlandske pensionsordninger...35 4.3.1.2 Misligholdelse af pligter...36 4.3.1.3 Finansforbundet...38 4.3.2 Krav til pensionsordningen... 38 4.3.2.1 Betingelser i PBL kapitel 1...38 4.3.2.2 Tarifmæssigt opbygget...39 4.3.2.3 Valutakursudsving...39 4.3.3 Krav til pensionsopspareren... 40 4.3.4 Vandrende arbejdstagere... 40 4.3.5 Hvordan sker det i praksis?... 41 5 Pensionsafkastbeskatning... 43

Indhold 5.1 Generelt... 43 5.1.1 Skattepligt fra institutniveau til individniveau... 43 5.1.2 Overgangsregel... 44 5.1.3 Fuld skattepligt... 45 5.2 Skattepligtigt afkast... 46 5.2.1 Ophævelse af skattefritagelse for ejendomme og indeksobligationer... 47 5.2.2. Vandrende arbejdstagere... 47 5.2.3 Skattepligtigt afkast i pengeinstitutter... 47 5.2.4 Skattepligtigt afkast i livsforsikringsselskaber samt pensionskasser... 48 5.3 Beregning af skatten... 48 5.4 Ophævelse af en pensionsordning... 50 5.5 Klage over beregningen... 50 5.6 Lavere beskatning ved afkast af pensioner... 51 5.7 Afkastbeskatning af udenlandske pensionsopsparinger... 51 6 Udbetaling af pensionsordninger fra Danmark... 52 6.1 Kapitalpension... 52 6.1.1 Selve beskatningen... 52 6.1.1.1 Udbetaling af kapitalpension før tid...52 6.1.2 Udbetaling af kapitalpension i utide... 54 6.1.2.1 Særlige regler for fondsmæglerselskaber...54 6.1.2.2 Udlodning til ægtefælle...55 6.1.2.3 Generelt om ophævelse af pensionsordning i utide...56 6.1.3 Ændring af kapitalpension... 56 6.2 Udbetaling af ratepension... 57 6.2.1 Beskatning af ratepension... 57 6.2.1.1 Krone til krone princip...58 6.2.1.2 Udbetaling ved dødsfald...58 6.2.1.3 Beskatning ved ophævelse i utide mv...59 7 Fraflytning... 61 7.1 Grundlæggende betingelser... 61 7.2 Fuld skattepligt... 61 7.2.1 Personen har bopæl i Danmark... 61 7.2.2 Personer der opholder sig i Danmark... 62 7.2.3 Flytning til Danmark... 62 7.2.4 Flytning fra Danmark... 63 7.3 Begrænset skattepligt... 64 8 Beskatning ved fraflytning... 65 8.1 Beskatningsretten... 65 8.2 Særligt om kapitalpension... 66 8.3 Fraflytning til Spanien... 66 8.3.1 DBO med Spanien... 66 8.3.2 Beskatning i Spanien... 67 8.3.2.1 Ratepension...68

Indhold 8.3.2.2 Livrente...69 8.3.2.3 Øvrige relevante skattemæssige regler...70 8.4 Fraflytning til Frankrig... 71 8.4.1 DBO med Frankrig... 71 8.4.2 Beskatning i Frankrig... 71 8.4.2.1 Ratepension...72 8.4.2.2 Livrente...72 8.4.2.3 Eksempel på skatteberegning...73 8.4.2.4 Øvrige relevante skattemæssige regler...74 9 Udbetaling af pensionsordninger fra EU/EØS-lande... 75 9.1 Formålet med aftalemodellen... 75 9.2 Aftalemodellens indhold og betydning... 76 9.2.1 Fraflytning til det land, hvori pensionsopsparingen er oprettet... 76 9.2.2 Fraflytning til et tredje EU/EØS-land... 78 9.2.3 Bopæl i Danmark... 79 10 Efterbeskatning af fraflyttere skatteflugtsreglerne... 80 10.1 Fælles bestemmelser... 80 10.2 Bidragsordninger - 19 B-ordninger... 82 10.3 Tilsagnsordninger... 85 10.4 Dispensation... 86 11 Hvor er det optimalt at placere en pensionsopsparing?... 87 11.1 Indbetaling til pensionsordning... 87 11.2 Udbetaling fra dansk hhv. EU/EØS pensionsordning... 87 12 Opsigelse af DBO er... 89 12.1Baggrunden for opsigelsen... 89 12.2 Konsekvenser af opsigelsen... 90 12.3 Overgangsregler... 91 13 Perspektivering... 92 14 Konklusion... 95 15 Litteraturfortegnelse... 99 16 Anvendte forkortelser... 101 Bilag 1

Indledning 1 Indledning Der er i de senere år kommet mere fokus på pensionsopsparinger, ikke mindst forholdene omkring beskatning af disse opsparinger. For at kunne opretholde levestandarden når man går på pension, er det nødvendigt at spare op, således at den offentlige pension bliver suppleret med en privat pension. Pensionsopsparing er desuden en økonomisk attraktiv opsparingsform, hvilket først og fremmest skyldes det danske skattesystem, hvorved man opnår bedre vilkår at spare op under, end hvis man blot har en almindelig opsparing. Desuden får man fradrag for indbetalinger, således at der først sker beskatning på udbetalingstidspunktet, hvorved beskatningstidspunktet udskydes. For manges vedkommende er der også fordele på udbetalingstidspunktet, idet man vil blive beskattet med en lavere skattesats, sammenholdt med satsen mens man er erhvervsaktiv. Der er således flere skattemæssige incitamenter til at opspare via en pensionsordning. I 2007 afsagde EF-domstolen en dom, der gik imod Danmarks dagældende pensionsbeskatningslov. Den danske stat havde hidtil nægtet fradrag for indbetalinger til udenlandske pensionsselskaber, ved i PBL 3 at kræve, at pensionskasser skal være omfattet af Lov om tilsyn med firmapensionskasser eller Lov om forsikringsvirksomhed. Det betød, at udenlandske pensionskasser var nødsaget til at oprette en filial i Danmark, for at en pensionsopsparer kunne opnå fradrag for sine indbetalinger. Baggrunden for denne regel var, at den danske stat ikke kunne sikre sig mod, at personen flyttede til udlandet og hævede pensionen der, og derved undgik at betale skat til den danske stat. EFdomstolen konkluderede at denne praksis stred imod EU-loven, og Danmark var herefter nødt til at ændre den danske pensionsbeskatningslov, således at adgangen til at opnå fradrag ved indbetaling er blevet udvidet. Skatteministeren har med virkning fra 1. januar 2009 opsagt dobbeltbeskatningsoverenskomsterne med Frankrig og Spanien. Dette er kulminationen efter at flere års genforhandlinger med disse stater, ikke har ført til et tilfredsstillende resultat vedrørende beskatningsretten af pensionsudbetalinger. Side 1

Indledning Det findes derfor relevant at se på, hvilken indvirkning ovenstående ændringer får for fradragsretten af pensionsindbetaler samt udbetalingen af disse, og herunder hvor det er optimalt at placere sine pensionsmidler. 1.1 Problemformulering Ovennævnte problemstilling leder til følgende problemformulering, som søges besvaret i afhandlingen: Hvordan kan man placere sin pensionsopsparing, således at man opnår det størst mulige udbytte af sin pensionsopsparing, både på indbetalingstidspunktet og ved udbetalingen? Dette søges undersøgt med udgangspunkt i de danske pensionsbeskatningsregler. Med reference til ovenstående problemformulering samt de i indledningen nævnte problemstillinger, opstilles følgende undersøgelsesspørgsmål: Hvilke regler er der for at opnå fradrag for indbetalinger til ratepension hhv. kapitalpension oprettet i Danmark? Hvilke muligheder er der for at opnå fradrag for indbetalinger til pensionsordninger i EU/EØS-lande? Hvordan beskattes afkastet af en pensionsordning? Hvorledes bliver pensionsopspareren beskattet ved udbetaling fra pensionsordninger oprettet i Danmark? Hvilke kriterier lægger skatteretten til grund ved fraflytning fra Danmark? Hvorledes bliver en dansk pensionsordning beskattet på udbetalingstidspunktet, hvis man er bosiddende i Spanien hhv. Frankrig? Hvilke regler er der indsat i loven til at sikre at fradragsreglerne ikke bliver misbrugt? Hvorledes bliver en EU/EØS pensionsordning beskattet på udbetalingstidspunktet, hvis man er bosiddende i et EU/EØS-land hhv. Danmark? Hvilke konsekvenser får det for beskatningen af pensionsudbetalinger at skatteministeren har opsagt dobbeltbeskatningsoverenskomsterne med Spanien og Frankrig? Side 2

Indledning 1.2 Disposition Nedenstående Figur 1.1 visualiserer rammerne for afhandlingen. Figur 1.1 Opbygning af afhandlingen Indbetaling til dansk pensionsordning Kapitalpension Ratepension Indbetaling til pensionsordning i EU-land Pensionsafkastbeskatning Udbetaling fra dansk pensionsordning Bosiddende i Danmark Bosiddende i EU-land Udbetaling fra pensionsordning i EU-land Bosiddende i Danmark Bosiddende i EU-land Kilde: Egen tilvirkning Indledningsvis vil der blive set på, hvad der helt generelt kendetegner en pensionsopsparing, herunder hvilke love der regulerer den skattemæssige behandling af pensionsopsparinger. Der ses herefter på forholdene omkring indbetaling til en pensionsordning oprettet i Danmark, hvor fokus er på kapitalpension samt ratepension. Kapitlet vil beskrive de krav der stilles til disse pensionsordninger, men kernen i kapitlet vil være, hvilke fradragsregler der gælder for disse pensionsordninger i dansk skatteret. Det næste kapitel ser på indbetalinger til pensionsordninger oprettet i et EU/EØS-land. Herunder vil der blive set på EF-dommen afsagt mod den danske stat, samt de nye regler denne dom har ført med sig. Der vil blive set nærmere på de krav, der bliver stillet til pensionsordningen, pensionsudbyderen og endelig pensionsopspareren. Hernæst vil der blive set på de skattemæssige konsekvenser på udbetalingstidspunktet, hvor der først ses på afkastbeskatningen. Som følge af EF-dommen har man været nødsaget til at ændre pensionsafkastloven, således at beskatningen er ændret fra institutni- Side 3

Indledning veau til individniveau. Der vil blive set på, hvorledes afkastet af pensionsopsparingen skal beskattes, samt hvad ændringerne betyder for skatteyderne. Herefter vil det undersøges, hvorledes pensionsopsparinger oprettet her i landet skal beskattes, hvis de udbetales til personer, der er bosiddende i Danmark. Der vil igen her blive set på den skattemæssige behandling af kapitalpension hhv. ratepension. På udbetalingstidspunktet ses på yderligere en faktor, der er afgørende for beskatningen, nemlig om vedkommende er bosiddende i Danmark eller i et andet EU/EØS-land. Der vil således også blive set på beskatningen, hvis man er bosiddende i et andet EU-land. Da alle lande har egne regler, vil vi af hensyn til afhandlingens omfang, begrænse os til kun at undersøge to lande. I den forbindelse har vi valgt at se på reglerne i Spanien og Frankrig, da disse lande har en lempeligere beskatning end den danske, og efter de hidtil gældende dobbeltbeskatningsoverenskomster med disse lande får bopælslandet beskatningsretten. Efter EF-dommen gælder den såkaldte aftalemodel, og det undersøges hvilken betydning, den har for beskatningen af pensionsopsparinger oprettet i et EU/EØS-land. Der ses i den forbindelse på beskatningen, hvis man bor i Danmark på udbetalingstidspunktet, hvis man vælger at flytte til det land, hvori opsparingen er oprettet og endelig hvis man vælger at flytte til et tredje EU/EØS-land. Der vil herefter blive set på, hvilke værnsregler der er indsat i pensionslovene til at sikre mod skatteflugt. Hernæst vil der blive samlet op på de fire områder fra Figur 1.1, således at der ses på, hvor og hvordan det er optimalt at placere sin pensionsopsparing. Den danske stat har i mange år forsøgt at forhandle nye dobbeltbeskatningsoverenskomster på plads med Spanien og Frankrig. Formålet har været, at give kildelandet beskatningsretten af pensionsudbetalinger. Men forhandlingerne har ikke kunne give et tilfredsstillende resultat, hvorfor skatteministeren blev bemyndiget til at opsige Side 4

Indledning overenskomsterne. Dette er sket i starten af juni, og der ses derfor på konsekvenserne af opsigelsen. Endelig vil en perspektivering diskutere de nye pensionsregler, og herunder vurderes det om de fortsat er EU-stridige. 1.3 Afgrænsning Overordnet set er der tre søjler i det danske pensionssystem. Dels er der de lovpligtige pensioner som fx ATP og SP. Dernæst er der arbejdsmarkedspensioner, som er en aftale indgået mellem arbejdsgiveren og arbejdstageren, hvor begge parter indbetaler en del af pensionsopsparingen. Endelig er der de private pensionsopsparinger, dvs. opsparinger man selv har oprettet og indbetaler til. 1 Denne afhandling kommer primært til at omhandle den tredje søjle, dvs. de private pensionsopsparinger. Dermed afgrænses fra at se på de lovpligtige pensionsordninger, idet indbetaling ikke er frivillig, og derved ikke direkte er et emne for pensionsindbetaler, når vedkommende skal placere sine pensionsmidler. Desuden vil arbejdsmarkedspensioner kun være medtaget, hvor det findes relevant. Når man har besluttet sig for at oprette og indbetale til en privat pensionsordning, skal man vælge, hvilken type pensionsordning man ønsker. Der findes i dag mange forskellige pensionsordninger, hvor man desuden kan til- eller fravælge diverse tillægsydelser, hvorved der opnås et utal af varianter. Men overordnet set er der i dag tre pensionsordninger at vælge imellem: livrente, kapitalpension og ratepension. Denne afhandling vil dog kun fokusere på kapital- og ratepensioner, idet den skattemæssige behandling af livrente minder meget om ratepensionen. Men hvor det findes relevant foretages en selvstændig behandling af livrente. Man kan desuden vælge at oprette en ikke-skattebegunstiget pensionsordning. Herved får man ikke fradrag for indbetalingerne, dvs. midlerne bliver beskattet straks, men på den anden side slipper man for beskatningen på udbetalingstidspunktet. Det vurderes at sådanne ordninger ikke vil være et interessant alternativ ved optimering af indkomst via 1 Jørgensen, Michael side 25 Side 5

Indledning pensionsopsparing, hvorfor sådanne pensionsordninger ikke vil behandles nærmere i denne afhandling. En del pensionsopsparinger indeholder en forsikringsdel, som dækker i tilfælde af tabt arbejdstjeneste eller dødsfald. Denne del af pensionsopsparinger vil denne afhandling se bort fra. Afhængig af hvornår der vælges at gå på efterløn, eller hvis der helt udelades at gå på efterløn varierer den folkepension der bliver udbetalt. Jo længere der ventes jo højere folkepension. Der afgrænses i denne afhandling fra at se på efterløn og folkepension og sammenhængen mellem disse. Denne afhandling vil ikke medtage en analyse af, hvordan selve afkastet af pensionsopsparingen kan optimeres, men reglerne for beskatning af afkastet vil dog blive gennemgået. Endelig afgrænses der fra at se på lande udenfor EU/EØS, idet afhandlingen ellers vil blive for omfangsrig. 1.4 Metodevalg Der vil i denne afhandling blive brugt en juridisk metode til at analysere ovenstående problemstillinger. Det vil sige, at afhandlingen følger den nationale retskildehierarkiske opbygning: Først og fremmest er der Grundloven, herefter følger de øvrige love, hvorefter der er bekendtgørelser, praksis herunder domspraksis og administrativ praksis, og endelig er der cirkulærer samt Ligningsvejledningen. 2 Udgangspunktet for beskatningsreglerne er den nugældende pensionsbeskatningslov, og ikke de tidligere gældende pensionsbeskatningslove. Dette skyldes, at denne afhandling undersøger, hvordan det på nuværende tidspunkt er optimalt at placere sine pensionsmidler. Der vil dog være tilfælde, hvor det er nødvendigt at fremhæve den tidligere pen- 2 Michelsen, Aage m.fl. Side 6

Indledning sionsbeskatningslov, for at give et bedre billede af den nuværende lov og de ændringer der er sket. Side 7

Lovgrundlaget for pensionsopsparinger 2 Lovgrundlaget for pensionsopsparinger Reglerne for den skattemæssige behandling af pensionsopsparinger findes i pensionsbeskatningsloven benævnt PBL, samt i pensionsafkastbeskatningsloven benævnt PAL. Den skattemæssige behandling af ind- og udbetalinger fra de omfattede pensionsordninger reguleres i PBL, mens PAL indeholder reglerne for, hvorledes afkastet fra pensionsopsparingen skal beskattes indtil udbetalingstidspunktet. Overordnet set sondres der mellem skattebegunstigede og ikke-skattebegunstigede pensionsordninger. De skattebegunstigede pensionsordninger er kendetegnet ved, at der opnås fradrag for indbetalinger til gengæld for, at der sker indkomstbeskatning på udbetalingstidspunktet, dvs. man får mulighed for at flytte beskatningen fra indbetalingstidspunktet til udbetalingstidspunktet. 3 Dette kan for mange være hensigtsmæssigt, idet mange vil opleve en lavere beskatning i pensionsårene end i den erhvervsaktive alder, fx at man betaler topskat, mens man er erhvervsaktiv, men kun skal betale mellemskat som pensionist. Der findes yderligere et skattemæssigt incitament til at vælge en skattebegunstiget pensionsordning, nemlig at afkastet beskattes væsentlig lavere, nemlig med den særlige pensionsafkastskat på 15 %, hvorimod den almindelige kapitalafkastbeskatning er op til 59 %. For ikke-skattebegunstigede pensionsordninger gælder, at der ikke opnås skattemæssigt fradrag og til gengæld er udbetalingen skattefri, men disse ordninger behandles som tidligere nævnt ikke nærmere i nærværende afhandling. Generelt er pensionsopsparinger kendetegnet ved, at midlerne bliver bundet for opspareren, således at denne ikke har adgang til midlerne i opsparingsperioden. Det kan fx være, hvis pensionsopspareren har en pensionsordning i et pengeinstitut, så må pensionsopspareren ikke have adgang til kontoen, og have mulighed for at lave overførsler fra kontoen til en privat konto. Denne adgang kunne fx være netbank, som man normalt har ved andre bankkonti. Det skal altså være en lukket konto, som kun pengeinstituttet har adgang til. Det er heller ikke nok at der bare ved årets afslutning er det beløb, der skal være, og at man så i løbet af året har hævet og indsat penge. Når pengene først er indsat på kontoen, er de låst fast. 3 Undtaget fra dette er dog arbejdsmarkedsbidraget, der bliver opkrævet af indbetalingen mod at udbetalingen er bidragsfri. Side 8

Lovgrundlaget for pensionsopsparinger Der er i dag mange mennesker der sparer op til pensionen og gennem de seneste år er indbetalingerne steget, 4 således at den danske pensionsformue i 2007 udgjorde ca. 2.300 mia. kr. Det offentlige får i gennemsnit 18 mia. kr. i pensionsafkastskat hvert år. Den latente indkomstskat udgør 1.100 1.300 mia. kr.. 5 Det kan derfor få vidtgående konsekvenser at ændre i PBL og PAL. 4 Jørgensen, Michael side 191 5 L10 - bemærkninger Side 9

Indbetaling til pensionsordninger i Danmark 3 Indbetaling til pensionsordninger i Danmark Formålet med dette kapitel er, indledningsvist generelt at beskrive en kapitalpension hhv. ratepension, og hvorledes de adskiller sig fra hinanden. Herefter undersøges reglerne for at opnå fradrag ved indbetaling til de to ordninger, såfremt der indbetales til en pensionsordning oprettet i Danmark. Herunder vurderes det, hvilken pensionsordning der er mest hensigtsmæssig afhængigt af, om man betaler bund-, mellem- eller topskat på indbetalingstidspunktet. Der vil desuden være eksempler til at illustrere fradragsreglerne. For selvstændigt erhvervsdrivende, sportsudøvere samt tidligere selvstændigt erhvervsdrivende gælder der særlige fradragsregler for pensionsindbetalinger, disse vil blive gennemgået sidst i dette kapitel. 3.1 Kapitalpension En kapitalpension er kendetegnet ved en såkaldt sum-udbetaling, dvs. man får udbetalt hele den opsparede sum som et engangsbeløb. 6 En fordel ved denne pensionsform er, at man ved at få udbetalt opsparingen på én gang, opnår en økonomisk dispositionsfrihed, dvs. man kan bruge pengene på at indfri gæld, rejse mv. Der er desuden nogle skattemæssige fordele i forbindelse med udbetalingen af kapitalpensionen, se nærmere i Kapitel 6. En anden væsentlig fordel er, at kapitalpensionen ikke modregnes i offentlige pensionsydelser som folkepensionens pensionstillæg, jf. Lov om Socialpension 29, stk. 1, nr. 1. De nugældende regler for pensioner muliggør en konvertering af en kapitalpension til bl.a. ratepension, jf. PBL 41, stk. 1, nr. 6, mens det omvendte ikke er muligt, hvilket ses som endnu en fordel ved kapitalpension. Ulempen ved kapitalpension er, at man efter udbetaling selv skal varetage administrationen af pengene, og således selv skal vurdere og administrere, hvor meget man må bruge i de enkelte år. 3.1.1 Lovgrundlaget for kapitalpensioner PBL sondrer mellem kapitalforsikringer i pensionsøjemed som defineret i PBL 10 og opsparing i pensionsøjemed, som er reguleret i lovens 12. En kapitalforsikring i pensionsøjemed er en kapitalpensionsordning, der er oprettet som en forsikring i et livsforsikringsselskab, hvorimod opsparing i pensionsøjemed oprettes i et pengeinstitut, hvor indbetalingerne indsættes på en hertil oprettet indlånskonto. Under ét betegnes begge 6 Nehring, Thomas side 192 Side 10

Indbetaling til pensionsordninger i Danmark typer pensionsordninger som kapitalpension, og der vil ikke blive sondret yderligere mellem disse to typer, medmindre der forekommer forskelle, som har betydning for de gældende beskatningsregler. For at stifte en kapitalpension skal policen være oprettet, jf. PBL 10 eller opsparingen være påbegyndt, jf. 12, inden opspareren når efterlønsalderen. Aldersgrænserne vedr. efterløn findes i Lov om arbejdsløshedsforsikring 74, og i henhold til denne er efterlønsalderen 60 år for personer født før 1959, og efterlønsalderen stiger i intervaller a 6 måneder indtil 62 år for personer født senere end 30. juni 1960. 7 Dog gælder en overgangsbestemmelse for personer, der har oprettet og indbetalt til en pensionsordning før 1. maj 2007, hvorefter efterlønsalderen er 60 år uanset, hvornår vedkommende er født. Bestemmelsen i PBL 12 om, at opsparingen skal være påbegyndt inden efterlønsalderen, tilsigter, at der skal være indsat penge på kapitalpensionskontoen, dvs. det er ikke nok, at der blot er indgået aftale om en kapitalpension. Hvor meget der skal være indsat på kontoen, er dog ikke afklaret i praksis, men det antages, at der ikke er tale om et stort beløb. 8 Der er i PBL 10, stk. 1, nr. 1, 3. pkt. og 12, stk. 1, nr. 1, 2. pkt. indsat en bestemmelse, der tillader oprettelse senere end efterlønsalderen. Dog kræves det, at pensionsopspareren allerede er ejer af en anden kapitalpensionsopsparing, der er blevet oprettet inden efterlønsalderen, og at afgifts-/indkomstskattepligten for den pågældende opsparing endnu ikke indtrådt. Det betyder, at den nye opsparing oprettes som en tillægsaftale til den eksisterende. Men der stilles ikke krav til, at tillægsaftalen oprettes i samme institut, som tillægget knytter sig til. 9 Vedrørende udbetalingen af kapitalpensionsopsparingen gælder, at der i policen skal være en bestemmelse om, at der tidligst kan udbetales, når opspareren når efterlønsalderen, jf. PBL 10 stk. 1, nr. 3 og 12, stk. 1. nr. 3. Desuden fremgår det af samme bestemmelse, at udbetalingen skal ske senest ved første policedag 10 år efter opspareren når efterlønsalderen for kapitalforsikring, og senest 10 år efter kontohaveren når efter- 7 Se Bilag 1 for en komplet oversigt over efterlønsalderen. 8 Andreasen, Ole m.fl. side 173 9 LV afsnit A.C.1.2. Side 11

Indbetaling til pensionsordninger i Danmark lønsalderen for kapitalopsparing efter PBL 12. Dermed er der en lille forskel på, hvornår udbetaling senest skal ske, afhængigt af, om man har en kapitalforsikring omfattet af PBL 10 eller en opsparing efter lovens 12. For kapitalforsikring efter PBL 12 findes der ikke en definition af, hvad der forstås ved første policedag; der kan således være tale om, at det er policens første forfald efter efterlønsalderen eller årsdagen for forsikringens oprettelse. 10 For opsparing efter PBL 12 gælder som nævnt, at udbetaling senest sker 10 år efter efterlønsalderen. Ovenstående regler betyder, at personer født før 1959 tidligst kan få udbetalt deres kapitalpension ved det fyldte 60. år og senest ved det fyldte 70. år, mens det for personer født efter 30. juni 1960 er 62 hhv. 72 år. Dog medfører uklarheden mht. hvad der forstås ved første policedag, at for kapitalforsikring efter PBL 10 vil man i yderste konsekvens senest kunne få udbetalt de opsparede midler i en alder af 70 år og 11 måneder. 11 3.1.2 Fradrag for indbetaling til en kapitalpension Reglerne i PBL vedrørende indbetalinger til en kapitalpension sætter 2 grænser for, hvor store beløb man årligt kan opnå fradrag for. Det drejer sig for det første om, at der gælder en maksimal indskudsgrænse, jf. PBL 18, stk. 2, 1. pkt. med henvisning til 16. Den anden begrænsning findes i PBL 18, stk. 2, 3. pkt., hvorefter fradraget for indbetalingerne skal kunne rummes i den personlige indkomst. Det bemærkes, at fradragsretten kun gælder for personer, der er fuldt skattepligtige her i landet efter reglerne i kildeskattelovens 1, jf. PBL 54. 3.1.2.1 Indskudsbegrænsning Som nævnt findes der i PBL regler for, hvilket beløb indskuddet maksimalt kan udgøre for at opnå fuldt fradrag, jf. 18, stk. 2, 1. pkt. sammenholdt med 16, stk. 1 samt 21 for arbejdsgiverindbetalinger. Beløbet i 16 på kr. 25.150 er et grundbeløb, der reguleres hvert år efter personskattelovens (PSL) 20, og således udgør det for indkomståret 2008 kr. 44.500. Denne beløbsgrænse gælder som et samlet fradragsbeløb for opsparinger til kapitalpension, dvs. både kapitalforsikring jf. lovens 10 og opsparing jf. 12. 10 Andreasen, Ole m.fl. side 150 11 Ibidem Side 12

Indbetaling til pensionsordninger i Danmark Beløbsgrænsen betyder, at hvis der indbetales et beløb, der overskrider grænsen, kan der ikke opnås fradrag for det overskydende beløb. Til gengæld giver PBL 21A, stk. 2 mulighed for, at det overskydende beløb kan tilbagebetales eller overføres til en anden pensionsopsparing (fx en ratepension) uden at det betragtes som en afgiftspligtig udbetaling. 12 Hvis en person både har en arbejdsgiveradministreret og en privattegnet pensionsopsparing og der indbetales til begge disse, udgør beløbsgrænsen summen af det samlede fradrag. Hvordan det overskydende beløb betragtes vil afhænge af, om der er tale om en arbejdsgiveradministreret pensionsopsparing eller en privattegnet pension. Et overskydende beløb af en arbejdsgiveradministreret pensionsopsparing vil blive betragtet som personlig indkomst, og dermed også beskattet som sådan. Derimod er indbetaling til en privattegnet pensionsordning jo midler der allerede er beskattet, og indbetaleren mister blot fradraget for det beløb der overstiger beløbsgrænsen. Den skattemæssige virkning vil dog være det samme. Desuden gælder, at indbetalingerne til den arbejdsgiveradministrerede pensionsopsparing går forud for indbetalingerne til den privattegnede pensionsordning. 13 Det betyder, at hvis der bliver indbetalt kr. 44.500 (2008-tal) til en arbejdsgiveradministreret pensionsopsparing, kan vedkommende ikke opnå yderligere fradrag på en privattegnet pensionsopsparing. Den i 16 nævnte maksimumsgrænse gælder for hver person. Loven giver således ikke mulighed for at overføre uudnyttet fradrag til en ægtefælle. 3.1.2.2 Personlig indkomst Som nævnt ovenfor sætter beskatningsreglerne udover beløbsgrænsen på kr. 25.100 yderligere en begrænsning for fradragsretten til indbetaling på en kapitalpensionsopsparing. Det drejer sig om den personlige indkomst, hvori indbetalinger altså skal kunne rummes, jf. PBL 18, stk. 2, 3. pkt.. Den personlige indkomst opgøres efter reglerne i personskattelovens 3. Det betyder bl.a. at indbetalinger til en ratepension skal fradra- 12 Der kan overføres til en allerede eksisterende eller en nyoprettet ordning. 13 Michelsen, Aage m.fl. side 1103 og LV afsnit A.C.1.2.4.4 Side 13

Indbetaling til pensionsordninger i Danmark ges ved opgørelsen af den personlige indkomst, mens indbetalingerne til kapitalpensionen således skal rummes i det resterende beløb. Ovenstående regel betyder, at hvis man ikke kan rumme årets indskud i den personlige indkomst, kan der ikke gives fradrag for det overskydende beløb. Der gives således ikke mulighed for at fradrage overskydende beløb i kapitalindkomsten, ligesom der ikke gives mulighed for at fradrage i en ægtefælles uudnyttede personlige indkomst. Det vil sige, at for personer med meget lav eller slet ingen personlig indkomst, kan en kapitalpensionsopsparing ikke betale sig rent skattemæssigt. Hvis der er indbetalt et større beløb til en kapitalpension end det kan rummes i den personlige indkomst, kan man tilbageføre beløbet eller overføre det til en anden pensionsopsparing, fx en ratepension, jf. PBL 21A, stk. 1 uden at det vil blive betragtet som en afgiftspligtig udbetaling. Ved opsparing på en kapitalpension, skal indbetalingerne tillægges grundlaget ved beregning af topskat. 14 Det betyder, at der udelukkende kan foretages fradrag for indbetalingerne i bund- og mellemskat samt ved beregning af de kommunale skatter, jf. PSL 7, stk. 1. Dermed er opsparing på en kapitalpension ikke attraktiv for personer, der betaler topskat, idet fradragsværdien af et indskud på en kapitalpension ikke er så høj som fradragsværdien af et indskud på en ratepension for personer, der betaler topskat. Endelig gælder, at der ikke opnås fradrag ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for arbejdsmarkedsbidrag, jf. Lov om arbejdsmarkedsfonde. Det betyder med andre ord, at der opkræves arbejdsmarkedsbidrag af pensionsindbetalinger, men så er pensionsudbetalingerne til gengæld bidragsfri. For kapitalforsikring, jf. PBL 10, kan der opnås fradrag for indbetalinger i det indkomstår, hvori betalingen forfalder til betaling, jf. PBL 18, stk. 1, 1. pkt. Mens indbetalinger til en opsparing i henhold til PBL 12, kan bringes til fradrag i det indkomstår, hvori indbetalingen rent faktisk sker, jf. PBL 18, stk. 1, 2. pkt. 14 Dam, Henrik m.fl. side 466 Side 14

Indbetaling til pensionsordninger i Danmark 3.2 Ratepension En ratepension er kendetegnet ved, at pensionsopsparingen udbetales i årlige rater, der fx udbetales hver måned, hvert kvartal, halvårligt eller blot én årlig rate i en forud fastsat periode. De aftalte rater vil fortsætte med at blive udbetalt, selvom den oprindelige ejer afgår ved døden, dvs. ydelserne bortfalder ikke ved død. 15 3.2.1 Lovgrundlaget for ratepensioner Ligesom for kapitalpension gælder, at en ratepension kan oprettes i et livs- eller pensionsforsikringsselskab og benævnes da rateforsikring i pensionsøjemed og reguleres i PBL 8, eller man kan oprette pensionen i et pengeinstitut, og i så fald betegnes pensionen som rateopsparing i pensionsøjemed i henhold til reglerne i PBL 11A. 16 Ratepension er en samlet betegnelse for begge typer opsparinger. I PBL 8 og 11A finder man de betingelser, der skal være opfyldt, for at der kan være tale om en ratepension. Et af kravene er, at policen for en rateforsikring skal være oprettet inden pensionsopspareren når efterlønsalderen, jf. PBL 8, stk. 1, nr. 1, 2. pkt. Tilsvarende gælder, at opsparing på ratepension skal være påbegyndt inden efterlønsalderen, jf. PBL 11A, skt. 1, nr. 1, 1. pkt. Ligesom for kapitalopsparing, gælder, at der skal være foretaget et indskud på opsparingskontoen, men der stilles ikke krav til beløbets størrelse. Reglerne i PBL giver dog også for ratepensionsopsparinger mulighed for, at oprette en ny police efter efterlønsalderen er nået. Dog kræves det, at der oprettes en tillægsaftale til en allerede oprettet ratepension samt at afgifts-/indkomstskattepligt ikke er indtrådt på oprettelsestidspunktet, jf. PBL 8, stk. 1, nr. 1, 3. pkt. og 11 A, stk. 1, nr. 2, 1. pkt.. Ydermere sætter loven begrænsninger for det beløb, der kan indbetales på tillægsopsparingen. Således kan indbetalingerne højst udgøre et beløb, der svarer til halvdelen af den oprindelige ordnings værdi ved efterlønsalderen samt et beløb svarende til halvdelen af 15 Dam, Henrik m.fl. side 459 16 Bestemmelserne i PBL 11A blev indført i 1986, med det formål at give valgfrihed mellem at oprette en ratepension i et pengeinstitut og et forsikringsselskab. Side 15

Indbetaling til pensionsordninger i Danmark de på dette tidspunkt aftalte fremtidige indbetalinger. Dette illustreres i nedenstående eksempel: På tidspunktet, hvor person A fyldte 60 år udgjorde værdien på A s ratepension 800.000, og det var aftalt, at A skulle fortsætte indbetalingerne på kr. 12.000 årligt indtil A fylder 70 år, dvs. 10 år endnu, svarende til 120.000 i alt. A vil således kunne oprette en tillægsaftale på i alt kr. ((800.000 + 120.000) / 2) 460.000. Hvis det aftales, at de fremtidige indbetalinger nedsættes inden tillægget oprettes, vil det ifølge Told- og skattestyrelsens opfattelse være de lavere indbetalinger, der lægges til grund. 17 Om denne praksis er korrekt kan diskuteres, idet der jo i loven står at det er de aftalte fremtidige indbetalinger på efterlønsalderen. Men det vurderes at styrelsens praksis er udtryk for en værnsregel, således at man ikke aftaler høje indbetalinger, og nedsætter de faktiske indbetalinger året efter efterlønsalderen er nået. Denne praksis illustreres i nedenstående eksempel: På tidspunktet, hvor person B fyldte 60 år udgjorde værdien på B s ratepension 800.000, og det var oprindeligt aftalt, at B skulle fortsætte indbetalingerne på kr. 12.000 årligt indtil B fylder 70 år, dvs. 10 år endnu, svarende til 120.000 i alt. Person B vælger dog fra det fyldte 65. år, at nedsætte indbetalingerne til kr. 6.000 årligt de næste 5 år. B vil således ved det fyldte 65. år kunne oprette en tillægsaftale på maksimum kr. ((800.000 + 60.000 + 30.000) / 2) 445.000. Trods muligheden for at oprette en ratepension efter efterlønsalderen, ophører adgangen til at foretage indskud på en rateopsparing ved udgangen af det kalenderår, der ligger forud for det år, hvor første rateudbetaling finder sted, jf. PBL 11A, stk. 1, nr.1, 3. pkt.. Det bemærkes, at denne begrænsning udelukkende gælder for rateopsparinger omfattet af PBL 11A, og således findes en tilsvarende begrænsning for rateforsikringer i henhold til PBL 8 ikke. 17 LV afsnit A.C.1.2.2. Side 16

Indbetaling til pensionsordninger i Danmark Udbetaling af en ratepension kan tidligst påbegynde, når opspareren når efterlønsalderen, dog tidligst 5 år efter pensionsopsparingen er oprettet, jf. PBL 8, stk. 1, nr. 3, 2. pkt. og 11A, stk. 1, nr. 5, 2. pkt. Reglen om at udbetaling tidligst kan ske 5 år efter oprettelse af ratepensionsopsparing gælder endvidere også, hvis man vælger at omdanne sin kapitalpension til en ratepension. Det betyder, at hvis en person født senere end 30. juni 1960 ønsker at påbegynde udbetalingerne af sin ratepension på det tidspunkt hun går på efterløn, skal hun have oprettet sin ratepensionsopsparing (evt. ved at konvertere sin kapitalpensionsopsparing) inden hun fylder 57 år, idet efterlønsalderen er 62 år. En anden vigtig bestemmelse vedrørende oprettelsen af en ratepension er, at ratepensionsaftalen skal indeholde en bestemmelse om, at den opsparede sum skal udbetales i rater over minimum 10 år, jf. PBL 8, stk. 1 og 11A, stk. 1. Ydermere gælder, at garantiperioden højst kan udgøre 25 år. Af PBL 8, stk. 1, nr. 3 og 11A, stk. 1, nr. 5 fremgår det, at udbetalingen af den sidste rate ikke må ske senere end første policedag (for 8-rateforsikringer) eller kalenderåret (for 11A-rateopsparinger) 25 år efter, at opspareren når efterlønsalderen. Det betyder, at personer født senere end 30. juni 1960 senest kan få udbetalt sidste rate første policedag efter (dvs. uanset at det ikke er i samme kalenderår) eller i det kalenderår hvori de fylder 87 år. Dette skal man også huske at have for øje, når man vælger, hvornår udbetalingen skal påbegyndes, idet der jo er regler om at udbetalingen skal strækkes over minimum 10 år. Ovenstående medfører, at udbetaling således senest skal påbegyndes, når opspareren fylder 77 år. Denne bestemmelse er indsat i loven, for at sikre mod, at en ratepension oprettes udelukkende for at opnå de skattemæssige fordele, men for at sikre formålet med ordningen, nemlig at sikre pensionsydelser, hvilket bl.a. fremgår af betænkning nr. 419 fra 1966. 18 Der gælder lidt forskellige regler mht. de rater der udbetales afhængigt af, om man har oprettet en rateforsikring, jf. PBL 8 eller en rateopsparing jf. PBL 11A. Således gælder for en rateforsikring, at forsikringssummen skal udbetales i lige store rater, jf. PBL 8, stk. 1. Undtaget herfra er dog udbetaling af bonus og lignende policemæssige 18 Andreasen, Ole m.fl. side 142 Side 17

Indbetaling til pensionsordninger i Danmark ydelser, som således gerne må udbetales i løbende rater eller som en engangsydelse. 19 Reglerne for udbetaling af rateopsparing findes i PBL 11A, stk. 2, hvor kontohaveren kan vælge mellem to udbetalingsforløb: 20 1. Stigende rateudbetalinger 2. Tilnærmelsesvis lige store rateudbetalinger Ad 1) Ad 2) Vælges stigende rateudbetalinger, beregnes den årlige rate som ordningens samlede værdi ved årets begyndelse (dvs. inkl. rentetilvæksten i det forgangne år) divideret med det antal år, hvori der endnu skal foretages udbetalinger. Ved at vælge tilnærmelsesvis lige store udbetalinger, beregnes raten som en annuitet på grundlag af den samlede værdi ved årets begyndelse og en fastsat amortisationsrente. Hvis en pensionsopsparer har oprettet flere ratepensioner, kan hun vælge at få udbetalt raterne på forskellige starttidspunkter, og hun kan således frit vælge at udbetalingerne starter forskudt. 3.2.2 Fradrag for indbetaling til ratepension Fradragsreglerne vedr. opsparing til en ratepension er noget anderledes end reglerne vedrørende en kapitalpensionsopsparing. Det drejer sig bl.a. om hovedregelen i PBL 18, stk. 1, hvorefter der ingen beløbsmæssig begrænsning er, for at opnå fradrag for indbetalingerne. 21 Til gengæld indeholder PBL regler om fordeling af fradraget over 10 år, og i den forbindelse kan det såkaldte opfyldningsfradrag også komme på tale. Desuden er der mulighed for at overføre indbetalingerne til fradrag i bl.a. kapitalindkomsten i tilfælde af, de ikke kan rummes i den personlige indkomst. Ligesom for kapitalpension gælder fradragsretten kun for personer, der er fuldt skattepligtige her i landet, jf. PBL 54. Desuden gælder de samme regler mht. arbejdsmarkedsbidrag som for kapitalpension. 19 Andreasen, Ole m.fl. side 134 20 Forløbet vælges for hver rateopsparing for sig, og kan ændres indtil første rateudbetaling, men herefter er valget bindende for hele udbetalingsperioden. 21 Nehring, Thomas side 193 Side 18

Indbetaling til pensionsordninger i Danmark Der kan opnås fradrag for indbetalinger i det indkomstår, hvori betalingen forfalder til betaling for en rateforsikring i henhold til PBL 8, jf. PBL 18, stk. 1, 1. pkt. For rateopsparinger efter PBL 11A opnås fradrag i det indkomstår, hvori indbetalingen rent faktisk foretages, jf. PBL 18, stk. 1, 2. pkt. 3.2.2.1 Fradragsfordeling I henhold til hovedreglen i PBL 18, stk. 1 er der mulighed for at fradrage indbetalinger til ratepension uden en beløbsmæssig begrænsning. Til gengæld gælder reglerne i PBL 18, stk. 3-5 om fordeling af fradraget. Disse regler medfører, at man ser på bidragsperiodens længde, hvor der sondres mellem, om perioden er under eller over 10 år. I de tilfælde hvor bidragsperioden er aftalt til at løbe i en periode på 10 år eller derover, opnås der fuld fradragsret i indbetalingsåret eller forfaldsåret uanset indbetalingernes størrelse. Dette følger af hovedreglen i PBL 18, stk. 1. I tilfælde af, at der etableres flere pensionsordninger, ses samtlige pensionsordninger under ét, jf. PBL 18, stk. 4. Det betyder, at man kan oprette en pensionsordning og indbetale til denne ordning i under 10 år, og herefter oprette en ny pensionsordning som der indbetales til. Der skal blot i alt indbetales i 10 år til de forskellige ordninger. Der kan dog ikke kombineres med kapitalpensionsordninger, idet disse ikke er omfattet af fordelingsreglerne, men der kan fx kombineres med en livrente. Der gælder dog, at vilkårene mht. indbetalingernes størrelse skal være tilsvarende i pensionsordningerne. 22 I de tilfælde, hvor den aftalte indbetalingsperiode er kortere end 10 år, fordeles fradraget med lige store beløb over en 10-årig periode, jf. PBL 18, stk. 4. Dette illustreres i nedenstående eksempel: Person A har indgået en aftale om en ratepension, hvorpå der over en 5-årig periode skal indbetales kr. 100.000 årligt, svarende til kr. 500.000 i alt. Der kan årligt fradrages 1/10 af de totale indbetalinger, dvs. kr. 50.000, indenfor 10-års perioden jf. PBL 18, stk. 4. 22 Dam, Henrik m.fl. side 468 Side 19

Indbetaling til pensionsordninger i Danmark Reglerne i PBL 18, stk. 5 giver mulighed for at fradrage op til et såkaldt opfyldningsfradrag på kr. 25.100, hvis de årlige fradrag udgør mindre end dette efter omregning til 10-års perioden. Beløbet på kr. 25.100 bliver reguleret efter reglerne i PSL 20, og udgør for 2008 kr. 44.500. Man kan dog højst fradrage et beløb svarende til de forfaldne præmier/bidrag, dvs. man kan ikke fremskynde et fradrag til før forfaldstidspunktet. Opfyldningsfradraget skal ses isoleret, dvs. fradraget kan udnyttes ved siden af fradragsretten til kapitalpensionsopsparing. Desuden gælder, at en ratepensionsopsparing indgået med en arbejdsgiver ikke er omfattet af opfyldningsfradraget. 23 Reglen om opfyldningsfradrag illustreres i nedenstående eksempler: Person B har indgået en aftale om en ratepension, hvorpå der over en 5-årig periode skal indbetales kr. 50.000 årligt, svarende til kr. 250.000 i alt. Der kan årligt fradrages 1/10 af de totale indbetalinger, dvs. kr. 25.000, indenfor 10-års perioden jf. PBL 18, stk. 4. Men da dette beløb er lavere end kr. 44.500, kan B i stedet vælge at udnytte opfyldningsfradraget og fradrage kr. 44.500 årligt i 5 år og det resterende beløb i 6. år. 24 Person C har indgået en aftale om en ratepension, hvorpå der skal indbetales kr. 30.000 årligt i en 3-årig periode, dvs. i alt kr. 90.000. Der kan årligt fradrages (90.000/10) kr. 9.000. Da de faktiske årlige indbetalinger er lavere end opfyldningsfradraget, kan C kun udnytte op til kr. 21.000 af opfyldningsfradraget årligt. Dvs. C kan i 3 år fradrage kr. 30.000. Derudover giver loven mulighed for, at der foretages et kapitalindskud, dvs. indsættelse af et stort engangsbeløb, på ratepensionsopsparingen. I disse tilfælde skal fradragsretten fordeles med lige store beløb over en 10-årig periode, jf. PBL 18, stk. 3, således at der fradrages 1/10 i indskudsåret og de 9 følgende år. Dog kan man også ved indbetaling af kapitalindskud altid fradrage op til opfyldningsfradraget, dvs. kr. 44.500 i 2008. Det be- 23 Der er således ingen begrænsning for, hvor meget man kan indbetale på en arbejdsgiverratepension. 24 Eksemplet tager ikke højde for, at opfyldningsfradraget reguleres årligt, men tager blot udgangspunkt i 2008-beløbet. Dog vil fradragsperioden ikke blive ændret ved en regulering, blot vil beløbet i år 6 blive lavere. Side 20

Indbetaling til pensionsordninger i Danmark tyder, at hvis det årlige 1/10-fradrag er mindre end kr. 44.500, kan man vælge at fradrage kr. 44.500 årligt indtil hele indskuddet er fradraget. 25 Eksempler: Person D vælger at indbetale et kapitalindskud på sin privattegnede ratepensionsopsparing på kr. 800.000. Efter reglerne i PBL 18, stk. 3 skal indskuddet fradrages over en 10-årig periode, dvs. D kan årligt fradrage (800.000/10) 80.000 i sin personlige indkomst. Person E vælger at indbetale et kapitalindskud på sin privattegnede ratepensionsopsparing på kr. 200.000. Efter reglerne i PBL 18, stk. 3 skal indskuddet fradrages over en 10-årig periode, dvs. B kan årligt fradrage (200.000/10) 20.000 i sin personlige indkomst. Da dette beløb ikke overstiger kr. 44.500, kan E i stedet vælge at udnytte opfyldningsfradrag på kr. 24.500. 26 Dermed vil fradragsperioden blive forkortet til ca. 4½ år. 3.2.2.2 Omberegning af fradrag - efterbeskatning Hvis der sker ændringer i indbetalingerne til en ratepension, dvs. de enten ophører eller nedsættes, skal man, i henhold til PBL 18A, omberegne fradragene, hvis der er givet for store fradrag i forhold til fradragsfordelingen, jf. reglerne i PBL 18. Dette er gældende, hvis indbetalingerne ændres på et tidspunkt, hvor de foretagne fradrag overstiger det beløb, der faktisk kunne være fradraget. Dette er illustreret i nedenstående eksempler. Person F havde oprindeligt indgået en aftale, hvorefter der årligt skulle indbetales kr. 50.000,- i 10 år. Efter indbetalinger i det 6. år ophører indbetalingerne. F har således i 6 år opnået fuldt fradrag for indbetalingerne. I stedet skulle de samlede indbetalinger på kr. 300.000,- fordeles over 10 år med kr. 30.000 årligt, med mulighed for at anvende opfyldningsfradraget. 25 Dette valg er bindende for skatteyderen. 26 2008-tal. Da dette beløb reguleres årligt, vil E kunne udnytte et lidt højere fradrag de kommende år. Side 21