Udviklingsplan for Frederikssund Nord

Relaterede dokumenter
Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum

Udviklingsplan for Frederikssund Syd

Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet, der hvor det er. Tydelige og nærværende voksne.

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Der mangler brugen af differentieret sprogbrug, hvilket får strategien til at fremstå som generaliserende. Bl.a. på side 3 i visionen for Egedal.

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

DAGTILBUDSPOLITIK HOLSTEBRO KOMMUNE

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008

Temperaturmåling 2010

Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik

Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Konkrete indsatsområder

Uddannelsesplan for PAU elever 2014

Læreplan for Privatskolens vuggestue

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet

SPECIALPÆDAGOGISK ENHED - STØTTE I DAGTILBUD PÅ 0-6 ÅRS OMRÅDET NORDDJURS KOMMUNE

Det fællesskab Dagtilbud Smedegården rettes mod - og dannes om, er professionelle og faglige forestillinger om, hvad der giver de bedste resultater!

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

INKLUSION Strategiske pejlemærker

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

Fælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune

Børne- og læringssyn i Allerød Kommune

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis.

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Dagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017

GOD LEDELSE. TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Dagtilbudspolitikkens ramme er først og fremmest dagtilbudslovens formål, som indebærer, at Hørsholms dagtilbudspolitik skal

Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015

Sammenhængende. Børne. politik

Børne- og familiepolitikken

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.

DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE

Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen

Indhold. Dagtilbudspolitik

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

INKLUSIONSSTRATEGI. Børnefællesskaber i dagtilbud

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Digitaliseringsstrategi Sprogcenter

9 punkts plan til Afrapportering

MOSEBO OG PILEBO BØRNEHAVER.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015

Lærings- og Trivselspolitik 2021

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

vision og strategi en kristen friskole i tiden VISION OG STRATEGI

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

Nordvestskolens værdigrundlag

Børne- og skolepolitikkens indsatshus

Notat. Pædagogiske mål og rammer for fritidspædagogikken i Københavns Kommune

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet

Børne- og Ungepolitik

Udviklingsplan område Slangerup

Værdigrundlag og pædagogiske principper

FÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2018 TIL MARTS 2019

Mål for GFO i Gentofte Kommune

BØRN- OG UNGEPOLITIK. Vi er en attraktiv kommune at være barn og unge i. Det skal vi blive ved med at være

RESULTATRAPPORT RAMBØLL LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING. Nørrelandskirkens Børnehus Kommunale institutioner Holstebro Kommune

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik

De pædagogiske læreplaner og praksis

Støttepædagogkorpsets Udviklingsplan

Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner

Sprog- og Læsestrategi

April Fælles om trivsel. Strategi for fællesskab og trivsel. på 0-18 år. Frederikssund Kommune

Transkript:

Udviklingsplan for Frederikssund Nord 2013-2015 Udviklingsplanen i Frederikssund Nord tager overordnet udgangspunkt i dagtilbudsområdets udviklingsplan med formålet for udviklingsplanerne netop: At sætte et strategisk fokus, opnå fælles retning og overblik over udviklingsaktiviteter i kommunen herunder Frederikssund Nord. Dagtilbudsområdets ønske er at sætte fokus på faglig udvikling, med en forventning om at ledere og medarbejdere har visioner og drømme for området og deres arbejde. Formål: Med udviklingsplanen sætter vi, i Frederikssund Nord, fokus på indholdssiden gennem retningsanvisende definitioner af udviklingstemaer og pejlemærker, og på indsatssiden beskrivelse af udvalgte indsatsområder med henblik på konstruktivt at udnytte og udvikle områdestrukturen. Udviklingsplanen tager afsæt i samarbejde mellem områdeinstitutionens børnehuse: Højvang Fjordtoppen Toftelund Skuldshøj Pilehaven

Indhold: Udviklingsplanen indeholder først og fremmest Frederikssund Nords mission, vision og værdier. Efterfølgende defineres de faglige pejlemærker i nævnte rækkefølge: God pædagogisk praksis Inklusion Læring og læringsmiljøer Forældreinddragelse samarbejde God ledelse God ledelse er et sammenskriv af betragtninger på ledelse i henhold til det faglige pejlemærke for god ledelse, samt udviklingstemaet ledelse i henhold til dagtilbudsområdets udviklingsplan. Herefter defineres resten af udviklingstemaerne i henhold til dagtilbudsområdets udviklingsplan: Kommunikation Digitalisering Økonomistyring. Til sidst i udviklingsplanen beskrives procesplan for inddragelse af medarbejdere, samt fokus områder for det fremadrettede arbejde i lederteamet. 2/11

Mission, vision og værdier. Mission: Vores overordnede opgave i henhold til gældende lovgivning er at skabe optimale rammer for børns dannelse, læring og udvikling i alderen 0-6 år. Vi tager ansvar for at skabe og medskabe de rammer, der danner grundlag for at børn trives, lærer og udvikler sig til aktive og livsduelige 1 mennesker. Vi tager ansvar for at skabe hensigtsmæssige rammer for udvikling af børns selvværd og selvtillid. Dette gennem en velovervejet og veltilrettelagt pædagogisk praksis samt gennem udvikling af hensigtsmæssige mestringsstrategier. Vi vil bidrage og invitere til dialoger om vilkårene for børns læring og udvikling med interessenter internt og eksternt. Vision: Visionen i Frederikssund Nord er: At skabe stjernestunder for børn og voksne, - at gøre en forskel! Stjernestunder som ledetråde i den daglige praksis. Det vi skaber og det vi får lyst til at gøre mere af - lokalt og på tværs i området. Vi vil gerne udvikle et innovativt område, der professionelt arbejder med at skabe livsduelige børn samt kompetente, engagerede og glade medarbejdere i samspil med forældrene gennem daglige og lejlighedsvise stjernestunder. Stjernestunder skaber vi i relationerne og i de opgaver, der løses. 1 livsduelighed definerer vi som evnen til: personligt, socialt, sprogligt, kropsligt og kulturelt med integritet aktivt at deltage i samfundet. 3/11

Værdier: Omdrejningspunkt for vores arbejde er helhedsorienteret systemisk tænkning samt anerkendende tilgang med udgangspunkt i det hele menneske. Vi tager barnet i hånden Som fagprofessionelle er vi ansvarlige, troværdige og relationskompetente voksne, der ved at tillid og tryghed understøtter udviklingsprocessen i barnets dannelse, udfoldelse og frisættelse af iboende ressourcer og potentiale. Tillid er en forudsætning for udvikling. Vi skaber kontakt Gennem ordentlighed respekterer vi og gør vores bedste for at forstå hinanden som mennesker både store og små. Vi er åbne, imødekommende, undersøgende og nysgerrige på andres virkeligheder, i de relationer vi indgår i. Vi er autentiske, tilstede og nærværende. Vi gør os fri af entydige fortolkninger. Vi er i bevægelse Vi er fleksible og i proces ift. den overordnede virkelighed, vi er en del af og medskabere af. Derfor udvikler vi kreativt praksis hele tiden i henhold til de behov der opstår ved at konstruere, dekonstruere og rekonstruere. Når noget ikke virker, gør vi noget andet. Vi bidrager til, inspireres af og udvikler os lokalt og i fællesskabet I det store fællesskab og de små nære fællesskaber hjælper vi, giver plads og tager hensyn til hinanden. Vi mødes på tværs af relationer og børnehuse i forskellige faglige og sociale, inspirerende og meningsfyldte sammenhænge. Sammen undersøger og skaber vi nye muligheder. 4/11

Pejlemærke: God pædagogisk praksis Som missionen i Frederikssund Nord beskriver, er den overordnede opgave indenfor dagtilbudsområdet, at skabe det fundament, der danner grundlag for at børn trives, lærer og udvikles. At udvikle aktive, og livsduelige mennesker. Livsduelighed definerer vi som evnen til: personligt, socialt, sprogligt, kropsligt og kulturelt med integritet aktivt at deltage i samfundet. Vi er bevidste om det ansvar, der ligger i at skabe optimale, hensigtsmæssige og udviklende pædagogiske rammer. For alle medarbejdere indebærer det blandt andet ledelse af børn individuelt, ledelse af børnegrupper og ledelse af pædagogiske processer. Børn udvikler sig i relationer. Imødekommenhed, anerkendelse, omsorg, nærvær og tillid er nøgleord i relationerne mellem børn og voksne. Som medarbejdere tager vi et pædagogisk ansvar for relationerne gennem den pædagogiske praksis. Pædagogiske principper udmøntes i: Dagligdags rutiner og opgaver Planlagte aktiviteter Spontane aktiviteter Projekter og temaer I store og små fællesskaber Som professionel er det vigtigt med en stærk evaluerings- og refleksionskultur, der sikrer udvikling af den fælles pædagogiske praksis. Gennem sparrings - og netværkskultur, kollegial feedback, professionel supervision samt brugen af værktøjer på dagtilbudsområdet, skabes der mulighed for at udvikle refleksion over egen praksis. Dokumentation af pædagogisk praksis er både et lokalt og politisk anliggende som led i udviklingen af en evalueringskultur. Dokumentation bruges desuden som beslutningsgrundlag for politikerne samt som information til forældre og andre interessenter. Pejlemærke: Inklusion Som en del af den samlede pædagogiske praksis er det vigtigt at alle børn føler sig inkluderet, respekteret og anerkendt. Inklusion er først og fremmest et pædagogisk ansvar og en integreret del af den samlede pædagogiske indsats og tænkning på dagtilbudsområdet. Da børn er forskellige, er det vigtigt, at de mødes ud fra egne forudsætninger og udfordres i nærmeste udviklingszone. Som beskrevet udvikles børn primært gennem kontakt, sprog og relationer. Aktiv deltagelse i fællesskaber er dermed forudsætning for, at børn trives og udvikles. For at undgå eksklusion er det vigtigt, at børn oplever sig selv i sociale sammenhænge og betydningsfulde fællesskaber. Det er derfor vigtigt, at den almene pædagogiske praksis tager højde for at skabe store og små fællesskaber, for at gøre inklusion mulig for alle børn. Inklusion handler om barnets oplevelse af at deltage og fællesskabernes evne til at gøre deltagelse mulig. Børn med særlige behov skal have mulighed for at 5/11

opleve at indgå i differentierede fællesskaber. I henhold til inklusion af børn med særlige vanskeligheder er det særligt vigtigt med et velfungerende samarbejde mellem forældre og dagtilbud. Som dagtilbud understøtter vi børn og familier, som har behov for særlig støtte og vejledning. Ved bekymringer for barnets samlede trivsel og udvikling igangsættes det tværfaglige samarbejde, og ved yderligere bekymringer underrettes kommunen. Pejlemærke: Læring og læringsmiljøer Børn lærer forskelligt på alle tidspunkter og i alle situationer. Vi er derfor bevidste om at skabe forskellige læringsrum for børnene med udgangspunkt i de pædagogiske læreplaner. Eksempelvis ved at skabe: Plads til leg og bevægelse ude og inde Fleksible ruminddelinger ude og inde Planlagte og spontane aktiviteter Små og store sociale fællesskaber Mulighed for at stimulere til kreativt at indtage rum og rammer Læringsrum omkring digitale medier Et godt børnemiljø For børns trivsel, dannelse og udvikling er det vigtigt at se, høre og forsøge at forstå børns initiativer, handlinger og reaktioner. Barnets evne til at udvikle tillid, selvværd og selvtillid er vigtige elementer i etablering af hensigtsmæssige mestringsstrategier. Det betyder, at vi som udgangspunkt er undersøgende og nysgerrige i kommunikationen med børnene og hinanden. Pejlemærke: Forældreinddragelse og samarbejde Vi inddrager generelt forældrene som en naturlig del af samarbejdet omkring børnene. Vi samarbejder med forældrene om barnets trivsel, udvikling og læring. Samarbejdet skaber vi gennem gensidig aktiv dialog, hvor vi afstemmer forventninger og deler relevant viden om barnet. Vi samarbejder med forældrene: I det daglige omkring barnets trivsel og udvikling Ved forældresamtaler Ved forældremøder Ved lejlighedsvise forældrearrangementer i børnehusene På fælles forældrearrangementer i området I husrådsarbejdet Gennem bestyrelsesarbejdet Gennem bestyrelsesarbejdet inddrages forældrene, når vi skal kvalificere beslutninger om overordnede principper i området, samt planlægger fælles aktiviteter og arrangementer i børnehusene. Vi lægger vægt på at være imødekommende, relations og tillidsskabende i samarbejdet, så barnet oplever sammenhæng mellem dagtilbud og hjem. 6/11

Pejlemærke og udviklingstema: God ledelse God ledelse handler for os om at forholde sig til samfundsmæssige tendenser, interessenter og samlede vilkår. Det udgør konteksten for den ledelsesmæssige praksis og udmøntning af kerneopgaven. Som ledelse sætter vi retning og viser vej. Vi lægger strategier, handler og træffer beslutninger, der understøtter vores mission og vision. Vi tager ansvar for at tilrettelægge, organisere og prioritere, så handling kan finde sted. Vi forholder os kritisk og konstruktivt til varetagelse af kerneopgaven. Som ledere tager vi ansvar for at anvende ressourcer og udvikle de kompetencer, der understøtter kerneopgaven. For at kvalificere den samlede pædagogiske indsats i områdeinstitutionen, gør de enkelte børnehuse brug af muligheden for fællesskab, netværk og særlige faglige sparringsgrupper. Måden ledelse og samarbejde udspiller sig på, har stor betydning for den kultur, der skabes i det enkelte børnehus og i området. Udviklingstema: Kommunikation Kommunikation definerer vi som et samlet udtryk for ord, tone, adfærd og handlinger. Man kan ikke, - ikke kommunikere. Vi er derfor opmærksomme på den formelle og uformelle kommunikation, der finder sted gennem dialoger i alle kontekster. Vi er kommunikative rollemodeller og kulturskabere, i de relationer og sammenhænge vi indgår i. Som ledere og medarbejdere er vi ansvarlige for den gode, konstruktive og hensigtsmæssige kommunikation i alle relationer internt og eksternt. Vi lægger vægt på at være autentiske og nærværende. Med ordentlighed og respekt søger vi at forstå hinanden som mennesker, både store og små. Vi er derfor åbne, imødekommende, undersøgende og nysgerrige på andres virkeligheder i de relationer vi indgår i. Vi tilstræber at gøre os fri af entydige fortolkninger. Udviklingstema: Digitalisering Digitalisering er blevet en afgørende og vigtig del af kommunens samlede opgaveløsning i forskellige kontekster både internt og eksternt. Digitalisering foregår centralt og lokalt i de enkelte enheder og på de enkelte fagområder. Digitalisering bruges til kommunikation, dokumentation og vidensdeling på dagtilbudsområdet og som pædagogisk metode. Digitalisering er en del af den verden, vores børn vokser op i, og det er dermed vigtigt at understøtte børns læringsformer gennem digitalisering. Digitalisering skal bruges med omtanke ift. relationen, der hvor den styrker udvikling og læring hos børnene samt i kontakten til forældre og samarbejdspartnere. Vi anerkender den digitale udvikling og arbejder nysgerrigt og understøttende i forhold til de tiltag, der kommer i forbindelse med kommunens digitaliseringsstrategi. Udviklingstema: Økonomistyring Økonomistyring er baseret på ansvarlighed, tillid og ordentlighed på alle niveauer, hvor økonomi håndteres. Det gælder for både medarbejdere og ledere. Det gælder lige fra de små daglige indkøb til de større investeringer lokalt og centralt. 7/11

Det er vigtigt at bidrage til at overholde budgetterne og styringen heraf. Det er samtidig vigtigt at tænke i optimale, kreative og strategiske løsninger i anvendelsen af de ressourcer, der er til rådighed. I udviklingen og styringen af området er det vigtigt at arbejde med bæredygtige løsninger, der målrettes de lokale og samlede behov i området. 8/11

Procesbeskrivelse for det videre arbejde med udviklingsplanen i Frederikssund Nord. Målet med udviklingsplanen frem til 2015 er at gøre den levende gennem understøttende initiativer og handlinger i en kontinuerlig fremadrettet implementeringsproces. Det videre arbejde med udviklingsplanen i Frederikssund Nord består af 2 parallelle processer. Den ene proces er involvering af medarbejdere, og den anden proces er udvikling på indholdssiden i lederteamet. Involvering af medarbejdere Indsats og foreløbig procesplan: Udviklingsplanen forelægges bestyrelsen og MED-udvalg. Lokale p-møder i juni 2013. Udviklingsplanen bliver drøftet i børnehusene ud fra følgende spørgsmål: Hvilke kompetencer kalder udviklingsplanen på? Hvilke initiativer understøtter udviklingsplanen på kompetence- og samarbejdsfronten? Sommerarrangement d. 6 juni: Arrangementet afholdes på Bybjerggård, hvor alle medarbejdere inviteres ind i det rum, der har dannet ramme for tilblivelsen af udviklingsplanen i Frederikssund Nord. Vi arrangerer en gruppeaktivitet med fokus på samarbejde i området. Vi afslutter arrangementet med en middag. Fælles p-møde i området d. 10. september: Indhold defineres på baggrund af opsamling, i lederteamet og MED, fra drøftelser på lokale p-møder. Lokale p-møder: Indhold defineres på baggrund af opsamling, i lederteamet og MED, fra drøftelser på fælles p-møde. Fælles p-møde forår 2014: Indhold defineres på baggrund af opsamling, i lederteamet og MED, fra drøftelser på lokale p-møder. Sommerarrangement juni 2014 Sommerarrangement planlægges af lederne med fokus på personalepleje samt et fagligt oplæg. Sidste lokale p-møde og lederteammøder sommeren 2014 og 2015: Status og evaluering af første initiativer samt præcisering af initiativer i forbindelse med den fremadrettede udviklingsproces i Frederikssund Nord. 9/11

Udvikling i lederteamet Lederteamet har en opsamlende, koordinerende og evaluerende rolle i alle henseender ift. udvikling af området. Følgende temaer blandt andre vil være særligt i fokus i forbindelse med ledelsesarbejdet i området fremadrettet: Det interne teamsamarbejde: Fokus på mødekadence, længde, indhold: Udviklingsplanen kalder på klarhed og præcisering omkring ovenstående temaer, for at skabe bedst muligt flow i arbejdsprocesserne i forbindelse med udviklingsplanen, og det forsatte arbejde i lederteamet. Fokus på intern og ekstern sparring/supervision i lederteamet: Rollen som pædagogisk leder kalder på kontinuerlig opmærksomhed, drøftelse og sparring. I forbindelse med dette indleder lederteamet samarbejde med ekstern konsulent maj 2013. Rammen for indhold og det videre forløb afklares løbende i processen. Fokus på præcisering af ledelseskompetencer i henhold til udviklingsplanen: Med opsamling fra LUS samtaler, drøftelse af udviklingsplanerne blandt medarbejdere og fokus på det fremadrettede arbejde med udviklingsplanen på ledelsesniveau, drøftes det fremadrettede behov for kompetenceudvikling i lederteamet. Fokus på netværk og inspirationsmuligheder: Kreativitet, udvikling og innovation kalder på inspiration og kontakt med omverdenen. Lederteamet vil arbejde på en, for alle acceptabel og optimal, netværksmodel som input til den enkelte leder med henblik på både personlig ledelsesmæssig udvikling samt udvikling af området. Fokus på det tværfaglige samarbejde i kommunen: Udvikling af mødestruktur for samarbejde med relevante samarbejdspartnere i lederteamet herunder: sundhedsplejen, småbørnskonsulent, psykolog, tale/høre, pædagogiske konsulenter, støttekorps, servicekorps, administrativ medarbejder, skoler, dagpleje, etc. Fokus på formulering af generel læreplan: I forlængelse af udviklingsplanen vil lederteamet udarbejde en tidsplan for igangsættelse af proces, omkring formulering af generel læreplan, til understøttelse af udviklingsplanen. Det forældrebaserede samarbejde: Udforske muligheden for brobygning i samarbejdet med bestyrelsen Udforske muligheder for samarbejde om projekter og fundraising med bestyrelsen Afklaring af bestyrelsesinvolvering i læreplansarbejdet Afklaring af minimums forældresamtalestruktur blandt forældre og medarbejdere i de enkelte børnehuse Generelle indsatser: Digitalisering For at kunne leve op til digitaliseringsstrategien, og kommunens forventninger om samarbejde i forhold til denne, vil lederteamet fortsat bidrage til dialoger omkring optimering af netværksforbindelser. Administrative opgaver: For at skabe flow og hensigtsmæssige arbejdsgange i løsningen af de administrative opgaver i børnehusene, ønsker lederteamet at bidrage til evalueringer af 10/11

ovenstående samt bidrage til dialoger om samme. Dette med henblik på udvikling af effektive arbejdsgange. Økonomistyring: I forhold til økonomistyring vil der fremadrettet være drøftelse af anvendelsen af midler der ligger både lokalt og centralt i området. Dette med fokus på initiativer der understøtter udviklingsplanen og kerneopgaven. 11/11