Nordjyllands Amt Grundvandskontoret. Indsatsplanlægning i OSD 15 Linie-, flade- og punktkilder Kortlægning, prioritering og indsatsforslag

Nordjyllands Amt Grundvandskontoret Indsatsplanlægning i OSD 15 Linie-, flade- og punktkilder Kortlægning, prioritering og indsatsforslag August 2006

Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S NIRAS Vestre Havnepromenade 9 Postboks 119 DK-9100 Aalborg Telefon 9630 6400 Telefax 9630 6474 E-mail niras@niras.dk Web www.niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I Udgave nr.: 1 Dato: August 2006 Forfatter: Helle Hansen (HEH), Jane Kirkegaard (JAK), Lise Bitch (LBI) Kvalitetskontrol: Signe Giselsson Andersen (SGA) Godkendt af: Helle Hansen Sag nr. og filnavn: G:\SAG\02\650.26\Rapport OSD15\endelig_Rap_OSD15.doc

Indhold 1 RESUMÉ 3 2 INDLEDNING 5 2.1 Formål 6 3 DATAGRUNDLAG 7 3.1 Status for industrigrundskortlægning 8 3.2 Supplerende dataindsamling 8 4 RISIKOVURDERING OG PRIORITERING 11 4.1 Risikovurdering og prioritering 11 5 FORURENINGSKILDER I OSD 15 UDEN FOR INDVINDINGSOPLANDE 15 5.1 Liniekilder 15 5.1.1 Nye trafikanlæg 15 5.2 Fladekilder 15 5.2.1 Byområde, kirkegård, idræts- og parkanlæg 16 5.2.2 Golfbane 16 5.3 Punktkilder 16 5.3.1 Varmeforsyning 16 5.3.2 Deponeringer 17 5.3.3 Erhverv 17 5.3.4 Vandforsyning 19 6 HVOLGAARD VANDVÆRK 21 6.1 Punktkilder 21 6.1.1 Afløbsforhold 21 6.1.2 Varmeforsyning 23 6.1.3 Vandforsyning 23 7 ØSTERBY VANDVÆRK 25 7.1 Fladekilder 25 7.1.1 Byområde og idrætsanlæg 25 7.1.2 Golfbane 27 7.2 Punktkilder 27 7.2.1 Varmeforsyning 27 7.2.2 Vandforsyning 28 8 REFERENCER 29 1

BILAGSFORTEGNELSE 1 FLADEKILDER 2 VARMEFORSYNING 3 ERHVERV 4 VANDFORSYNING 5 PRIORITERINGS-/INDSATSLISTER 2

1 Resumé Administrativt grundlag Potentielle forureningskilder Prioritering Nærværende rapport omhandler kortlægning, prioritering og indsatsforslag for potentielle linie-, flade- og punktkilder i OSD 15. Undersøgelsen udgør en del af grundlaget for indsatsplanlægningen for grundvandsbeskyttelse i området, jf. bekendtgørelse om indsatsplaner, nr. 494 2, stk. 3 /ref. 1/. Der er ikke lokaliseret liniekilder i OSD 15. De kortlagte fladekilder fordeler sig på et idrætsanlæg og en golfbane, mens de kortlagte punktkilder er fordelt inden for 5 kategorier. Kategorierne er underinddelt i typer, hvoraf nogle er mere kritiske forureningsmæssigt end andre, både hvad angår anvendte stoffer og beliggenhed i forhold til indvindingsboringerne. Kategorierne (type, antal mv.) er beskrevet nærmere under de enkelte vandværker. Undersøgelsesområdet er inddelt i prioriteringszoner, hvor prioriteringszonen afhænger af branchens placering i henholdsvis kildepladszone og indvindingsopland. På baggrund af prioriteringer af de enkelte lokaliteter udarbejdes en prioriterings-/indsatsliste for hvert vandværk. Prioriterings-/indsatslisterne kan indgå i forbindelse med udarbejdelsen af den endelige indsatsplan for de enkelte indvindingsoplande. 3

4

2 Indledning Område 15 med Særlige Drikkevandsinteresser Lokalisering af OSD 15 Vandværker i OSD 15 Denne rapport er udarbejdet for Nordjyllands Amt (NJA), Grundvandskontoret af NIRAS og omhandler potentielle linie-, flade- og punktkilder i område 15 med særlige drikkevandsinteresser (OSD 15). Området er beliggende i Brovst Kommune, jf. fig. 5.1. OSD 15 dækker et område på Øland sydvest for Brovst. Som det fremgår af fig. 5.1, er store dele af området dækket af Oxholm Skov, og kun en mindre del er dækket af byområdet Hammershøj. I OSD 15 ligger Hvolgaard Vandværk og Østerby Vandværk. Den geografiske afgrænsning af kildepladszoner, indvindingsoplande og OSD er vist på oversigtskortet på fig. 5.1. Rapporten er opdelt i forhold til indvindingsoplandene til vandværkerne og indeholder således en særskilt beskrivelse af de enkelte vandværker i OSD 15. Rapporten udgør en del af grundlaget for indsatsplanlægningen for grundvandsbeskyttelse i OSD 15 og er udarbejdet i henhold til vandforsyningsloven. Krav til indsatsplanen Bekendtgørelsen om indsatsplaner fastsætter krav til indsatsplanen. Denne rapport opfylder følgende krav til indholdet af indsatsplanen /ref. 1/. 1. Arealanvendelsen i indsatsområdet. 2. Vurdering af alle kendte forureningskilder, herunder linie-, fladeog punktkilder. 3. Foranstaltninger, der skal gennemføres i indsatsområdet, samt retningslinier for tilladelser og andre afgørelser, der kan meddeles, og som har betydning for beskyttelse af vandressourcen. Flade- og punktkilder Fladekilderne repræsenterer bl.a. idrætsanlæg, golfbane og kirkegård, mens punktkilderne repræsenterer potentielt forurenede virksomheder (både nye og gamle), olietanke, lossepladser, nedsivningsanlæg mv. Der er ikke lokaliseret liniekilder i OSD 15. De landbrugsrelaterede punktkilder er behandlet i en særskilt rapport. 5

2.1 FORMÅL Formålet med kortlægningen af forureningskilder er at få overblik over de mulige forureningskilder i hele OSD 15 samt danne grundlag for en risikovurdering af de potentielle forureningskilder, der kan udgøre en risiko over for grundvandsressourcen. Kortlægningen af forureningskilder er udvidet til også at omfatte lokaliteter, der ikke er omfattet af Lov om forurenet jord (JFL). På denne baggrund prioriteres indsatsen over for kilderne, og der opstilles forslag til den videre indsats. 6

3 Datagrundlag Afgrænsning af OSD 15 over for linie-, flade- og punktkilder Baggrundsmateriale og GIS Differentiering af kortlægningsindsatsen Der er i samarbejde med NJA foretaget en afgrænsning af OSD 15, idet matrikler, der berører OSD 15 afgrænsningen, er medtaget i det omfang, der er foregået aktiviteter, som evt. skal kortlægges. På samme måde er afgrænsningerne til indvindingsoplande samt kildepladszoner foretaget. Afgrænsningen af OSD 15, indvindingsoplande og kildepladszoner, koordinater på aktive vandværksboringer, matrikelkort, adressekoordinater, ortofotos mv. er modtaget fra NJA som ArcView shapefiler (EUREF89). GIS (ArcView 3.2a) har dannet grundlag for hele processen i forbindelse med kortlægningen i OSD 15 og er endelig benyttet til udarbejdelse af figurer og kortbilag. Kortlægningsindsatsen differentieres inden for OSD, således at detaljeringsniveauet tilpasses amtets generelle prioritering af indsatsen inden for områder med særlige drikkevandsinteresser. Som udgangspunkt skal der være to af hinanden uafhængige kilder, som fastlægger eller bekræfter den anvendelse, på baggrund af hvilken ejendommen kortlægges. Hvis dette ikke er tilfældet udgår lokaliteten af denne kortlægning. Inden for OSD-afgrænsningen foretages som udgangspunkt en status på den eksisterende kortlægning. Herudover er medtaget linie-, flade- og punktkilder, hvis de er oplyst af henholdsvis kommunen eller NJA. Status foretages ud fra oplysninger fra amtets databaser, evt. kommunens databaser og telefonbøger. Der gennemføres indledningsvis kun supplerende kortlægning, hvis der mangler væsentlige oplysninger vedr. kritiske punktkildetyper som f.eks. renserier. Inden for indvindingsopland foretages kortlægningen, således at samtlige kritiske brancher lokaliseres, dvs. alle med høj risiko for at forurene grundvandet. Herudover er linie-, flade- og punktkilder lokaliseret, hvis de er oplyst af henholdsvis kommunen eller NJA. Kortlægningen skal være så detaljeret, at det vil være muligt at tage stilling til, om lokaliteten skal kortlægges på V1-niveau i forhold til JFL /ref. 2/ og så detaljeret, at der kan udarbejdes en indledende risikovurdering og prioritering i forhold til grundvandsressourcen. 7

Inden for kildepladszonen kortlægges alle linie-, flade- og punktkilder. Kortlægningen skal være så detaljeret, at det vil være muligt at tage stilling til, om lokaliteten skal kortlægges på V1- niveau. Ligeledes skal kortlægningen være så detaljeret, at der kan udarbejdes en indledende risikovurdering og prioritering i forhold til grundvandsressourcen. Metoden anvendt i kortlægningen er opdelt på følgende faser: Status for industrikortlægningen Supplerende dataindsamling Indledende risikovurdering Prioritering og forslag til indsatsaktiviteter 3.1 STATUS FOR INDUSTRIGRUNDSKORTLÆGNING ROKA databasen Indledende dataindsamling, basisoplysninger Branchelisten Der er til nærværende projekt indhentet oplysninger fra databasen ROKA om de kortlagte punktkilder i OSD 15. I forbindelse med det indledende arbejde med projektet er der foruden oplysninger fra Nordjyllands Amt indhentet oplysninger fra Brovst Kommune om virksomheder, som kommunen fører tilsyn med. Branchelisten, der anvendes til kortlægning, indeholder oplysninger om branchetyper (linie-, flade- og punktkilder), mulige forureningskomponenter, forurenende aktiviteter, standardrisiko i forhold til grundvand og hvilke datasamlinger m.m., der findes om kilden (hvilket arkivmateriale, der skal gennemgås, hvor materialet skal indsamles (kommune, amt eller andet) samt hvilke oplysninger, der skal forsøges indhentet). 3.2 SUPPLERENDE DATAINDSAMLING Afløbsforhold, olietanke og enkeltindvindinger Fladekilder Arkivgennemgang Der er indsamlet oplysninger fra NJA /ref. 6/ og Brovst Kommune om private afløbsforhold, enkeltindvindinger samt oplysninger om olietanke i OSD. Ved gennemgang af ortofotos samt data fra NJA er fremkommet oplysninger om idrætsanlæg, golfbane og kirkegård i OSD 15. Efterfølgende er der foretaget en arkivgennemgang hos kommunen af punktkilder beliggende på matrikler, der ligger inden for eller berører grænsen til indvindingsoplande. Der er gennemgået sagsmateriale fra kommunens arkiver og oplysninger fra lokalkendte. Der er desuden 8

taget kontakt til kommunens miljøsagsmedarbejdere for yderligere/opklarende spørgsmål. Tilsvarende er der foretaget en arkivgennemgang hos NJA, hvor sagsmateriale fra jordforureningssager er gennemgået. 9

10

4 Risikovurdering og prioritering Risikovurdering Geografisk prioritering I rapporten er der foretaget en risikovurdering af forureningskilderne afhængig af, hvor de er beliggende i OSD 15. De udarbejdede bruttolister over mulige forureningskilder i OSD 15 er sorteret geografisk ved hjælp af GIS (ArcView). Lokaliteter, der ligger i OSD 15 uden for indvindingsopland, er registreret på lister. Som udgangspunkt foretages kun prioritering af de lokaliteter, der ligger inden for indvindingsopland og kildepladszone, og prioriteringen afhænger af nærhed til indvindingsboringerne. Undtagelsesvis medtages brancher, der udgør en risiko for grundvandsressourcen, uanset hvor den ligger, f.eks. renseri beliggende uden for indvindingsopland. 4.1 RISIKOVURDERING OG PRIORITERING Branchespecifik standardvurdering Lokalitetsspecifik risikovurdering Samlet prioritering Risikovurderingen er inddelt i henholdsvis en branchespecifik standardvurdering og en lokalitetsspecifik risikovurdering. Den branchespecifikke standardvurdering er inddelt i henholdsvis en høj (H) og en lav (L) risikoprioritet i henhold til grundvandsressourcen. Som udgangspunkt er der i denne inddeling kun taget højde for den enkelte branches risiko i forhold til forurening af grundvandet. Der er ikke i branchevurderingen taget højde for, om grundvandsmagasinet er sårbart, eller om der findes oplysninger fra den konkrete virksomhed. Afhængig af de enkelte lokaliteters beliggenhed i det særlige drikkevandsområde og de oplysninger, der er indsamlet om de enkelte lokaliteter, er der foretaget en lokalitetsspecifik risikovurdering. Den lokalitetsspecifikke risikovurdering inddeles i 3 risikoklasser, høj (H), middel (M) og lav (L). Denne risikovurdering indgår endelig som en samlet prioritering for de enkelte aktiviteter på lokaliteten. De lokalitetsspecifikke oplysninger, som er konkrete oplysninger om aktiviteterne på lokaliteten, vægter højere end den branchespecifikke standardvurdering og er således udslagsgivende for prioriteringen. Afslutningsvis i prioriteringsmodellen opstilles forslag til indsatsaktiviteter for de enkelte aktiviteter på lokaliteten. Disse mulige forureningskilder er registreret og kan tages op til fornyet vurdering, hvis der i fremtiden skal foregå vandindvinding i det område, hvor de er beliggende. 11

Prioriterings-/indsatsliste Der udarbejdes en prioriterings-/indsatsliste for punktkilderne ud fra risikovurderings- og prioriteringsmodellen. Lokaliteterne på prioriterings-/indsatslisten får tildelt en risiko, der kan henføres til den lokalitetsspecifikke risikovurdering. Lokaliteterne får herudover tildelt en prioritet. Denne prioritet er ikke foretaget på baggrund af risikoen for grundvandsressourcen, men afhænger af lokalitetens afstand til nærmeste indvindingsboring. En lokalitet i kildepladszonen får således tildelt prioritet 1, mens lokaliteter i indvindingsopland og i OSD uden for indvindingsoplande og kildepladszoner får henholdsvis prioritet 2 og 3. 12

13

Hvolgaard Vandværk OSD 15 25.49 # ð ð Indvindingsboringer Kildepladszoner Indvindingsoplande OSD 15 Figur 5.1. Oversigtskort over OSD 15. # # Østerby Vandværk ð ð # # 25.956 25.592 0 500 1000 Meters Grundmateriale copyright Kort og Matrikelstyrelsen 14

5 Forureningskilder i OSD 15 uden for indvindingsoplande I det følgende beskrives risikoen for forurening fra de potentielle forureningskilder, der er lokaliseret i OSD 15, jf. fig. 5.1, uden for indvindingsoplande og kildepladszoner til de berørte vandværker. Risikovurderingen er foretaget på baggrund af erfaringer fra lignende forureningskilder og ikke på baggrund af de faktiske forhold på de enkelte lokaliteter. På bilag 1-4 er vist samtlige flade- og punktkilder, der er lokaliseret inden for OSD 15. 5.1 LINIEKILDER Der er ikke i forbindelse med denne kortlægning konstateret liniekilder inden for OSD 15. 5.1.1 Nye trafikanlæg I Regionplan 2005 er der ikke i OSD 15 reserveret arealer til nye vejanlæg /ref. 1/. Brovst Kommune har ikke i kommuneplanperioden planlagt nye vejanlæg /ref. 2/. 5.2 FLADEKILDER Der er kortlagt tre fladekilder i OSD uden for indvindingsoplande. Det er Hammershøj by, en kirkegård ved Øland Gods og en del af en golfbane, jf. faktaboks 5.1 og bilag 1. Både Hammershøj by og golfbanen er til dels beliggende i kildepladszone og indvindingsopland til Østerby Vandværk og er også beskrevet herunder. FAKTABOKS 5.1: Fladekilder Type OSD 15 Byområde 1 Kirkegård 1 Idrætsanlæg 1 Parkanlæg 1 Golfbane 1 15

Potentielle forureningskilder 5.2.1 Byområde, kirkegård, idræts- og parkanlæg I denne sammenhæng er det valgt at betragte brug af pesticider i byområder, herunder på park-/idrætsanlæg og på kirkegårde som fladekilder, idet erfaringer viser, at der i mange parcelhushaver og på offentlige arealer er anvendt pesticider til bekæmpelse af ukrudt. Bekæmpelsesmidler i parcelhushaver kan typisk være anvendt til plæner, hække, buske og blomsterbede. Alene til vedligeholdelse af plæner findes der 23 produkter med forskelligt indhold af pesticider /ref. 3/. I Brovst kommune anvendes Round-up til bekæmpelse af bjørnekløer. Round-up sprøjtes på planterne i forsommeren, mens planterne er små. Herudover anvendes et pesticid, der opløst i vand sprøjtes på fortove til renholdelse af disse /ref. 5/. Risikovurdering Indsatsforslag Potentielle forureningskilder Idet der bl.a. i forbindelse med græspleje anvendes pesticider, vurderes det, at byområdet, park-/idrætsanlægget og kirkegården kan udgøre en risiko over for grundvandet. Da de her omtalte områder er beliggende i OSD uden for indvindingsoplande og kildepladszoner, foretages der ingen indsats. 5.2.2 Golfbane Golfbanen ligger delvist i indvindingsopland og kildepladszone til Østerby Vandværk og dels i OSD 15. På golfbanen anvendes der p.t. ikke pesticider til renholdelse af banerne, men gåsebiller bekæmpes med Merit Turf, som er et godkendt middel til bekæmpelse af gåsebiller /ref. 6/. Idet golfbanen også er beliggende i indvindingsopland og kildepladszone til Østerby Vandværk er der lavet risikovurdering og indsatsforslag der. 5.3 PUNKTKILDER De kortlagte punktkilder i OSD 15 uden for indvindingsopland, er fordelt på varmeforsyning og erhverv, jf. bilag 2-4. 5.3.1 Varmeforsyning Der er medtaget olietanke beliggende uden for indvindingsoplande i det omfang, der er kendskab til dem. Der er dog kun lokaliseret én ejendom i OSD 15 uden for indvindingsopland, jf. bilag 2. Risikovurdering Olieprodukter kan udgøre en risiko for grundvandet, idet olieprodukter består af forskellige grupper af stoffer med en meget kompleks og varieret sammensætning. Det er de lette aromater BTEX er (benzen, toluen, ethylbenzen og xylener) og MTBE, som vil udvaskes til grundvandet. BTEX er er repræsenteret i stor mængde i benzin, men i en forholdsvis lille mængde i diesel-/fyringsolie og er næppe til stede i 16

tunge olieprodukter. MTBE er kun repræsenteret i benzin og er ikke til stede i diesel-/fyringsolie og de tungere olieprodukter /ref. 7/. De tungere olieprodukter som tung fyringsolie vil på grund af sorption til jord og relativ lav vandopløselighed være tilbøjelige til at blive tilbageholdt i jordmatricen og vil således sandsynligvis ikke spredes væsentligt til grundvandet. Tidligere losseplads (lok. nr. 803-0413) Risikovurdering 5.3.2 Deponeringer I en tidligere sandgrav er op til ca. 1974 deponeret bl.a. dagrenovation og fyld fra omkringboende. Der er deponeret plastik, malerbøtter, tromler og lignende i den tidligere sandgrav. NJA har ikke undersøgt lokaliteten. Idet den tidligere losseplads er beliggende i udkanten af OSD 15, jf. fig. 5.2 og bilag 3. På pladsen er der deponeret affald fra omkringboende. Den tidligere losseplads vurderes ikke at udgøre en risiko for grundvandsressourcen i området, da den er beliggende i udkanten af OSD 15 og der kun er deponeret mindre mængder affald på pladsen. 5.3.3 Erhverv De erhverv, der er lokaliseret i OSD 15 uden for indvindingsopland, omfatter en maskinforretning og et nedlagt elværk, jf. faktaboks 5.1 og fig. 5.2. Lokaliteterne er kortlagt fra bl.a. NJA s database, ROKA. Maskinforretning (lok. nr. 803-0587) Risikovurdering Indsatsforslag Nedlagt elværk (lok. nr. 803-0722) Risikovurdering Der har på ejendommen igennem tiden været flere forskellige anvendelser, bl.a. værksted, malerværksted og smede- og maskinforretning. Lokaliteten ligger i udkanten af OSD, jf. bilag 3, men der har ud over olieprodukter været sprøjtemalet maskiner m.v. Værkstedet/maskinforretningen er etableret i 1920 erne, mens malerværkstedet var i drift fra ca. 1972 til 1980. Det vurderes, at den konstaterede anvendelse (maskinforretning med malerværksted) kan udgøre en risiko for grundvandsressourcen, idet driftsperioden er meget lang. Der bør udarbejdes en historisk redegørelse for maskinforretningen, herefter vurderes kortlægningsgrundlaget, og der udarbejdes en risikovurdering over for grundvandsressourcen. Det lokaliserede elværk har været i drift fra ca. 1928 til 1941/42. Herefter anvendes elværket til bolig. Strømmen blev oplagret på akkumulator, og der er ikke oplysninger om kviksølvensrettere. Placeringen af det tidligere elværk er vist på bilag 3. På baggrund af driftsperioden og aktiviteterne vurderes det tidligere elværk ikke at udgøre en risiko for grundvandsressourcen i området. 17

Deponering #0 Nedlagt losseplads * Erhverv x} Maskinværksted &V Nedlagt elværk * Kildepladszone Indvindingsopland OSD 15 * Udgør ingen risiko #0 &V x} 0 500 1000 Meters Grundmateriale copyright Kort og Matrikelstyrelsen Figur 5.2. Erhverv OSD 15. 18

FAKTABOKS 5.1: Deponering og erhverv Type OSD 15 Omfattet af NJAkortlægning Tidligere losseplads 1 803-0413 Maskinforretning 1 803-0587 Nedlagt elværk 1 803-0722 5.3.4 Vandforsyning Enkeltindvindingerne i OSD 15 fordeler sig på vandindvinding til henholdsvis husholdninger og brønde m.v., jf. bilag 4. Der er ikke i Brovst Kommune et samlet overblik over gamle brønde/boringer. Oplysningerne er derfor sandsynligvis langtfra dækkende for de faktiske forhold. Gamle brønde/boringer Boringer og brønde, som ikke længere er i brug, og som ikke er sløjfet efter forskriften, glemmes efterhånden og opmærksomheden med hensyn til aktiviteter, som kan forurene via boringerne, bliver mindre. Tidligere ikke korrekt sløjfede boringer og brønde kan give anledning til forurening af grundvandsmagasinet. Boringer og brønde, der er blevet fyldt op med affald, indebærer risiko for direkte tilførsel af forurenede stoffer til grundvandsmagasinet. Risikovurdering Boringer og brønde, der ligger i OSD uden for indvindingsoplande og kildepladszoner, vurderes ikke at udgøre en risiko over for grundvandsressourcen. 19

25.49 ð# ð Indvindingsboringer Kildepladszoner Indvindingsoplande OSD 15 Figur 6.1. Hvolgaard Vandværk. Oversigtskort over indvindingsoplandet. 0 300 600 Meters Grundmateriale copyright Kort og Matrikelstyrelsen "G Afløbsforhold "G Septiktank Kildepladszone Indvindingsopland OSD 15 Figur 6.2. Hvolgaard Vandværk. Afløbsforhold. 0 300 600 Meters Grundmateriale copyright Kort og Matrikelstyrelsen 20

6 Hvolgaard Vandværk Indvindingsoplandet til Hvolgaard Vandværk ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD 15). Hvolgaard Vandværk indvinder fra DGU nr. 25.49 jf. fig. 6.1. Ifølge /ref. 4/ er den geologiske beskyttelse af grundvandet ringe, idet vandværket ligger på hævet havbund, hvor det øverste lag består af sand og skaller, og umiddelbart herunder træffes skrivekridt, hvorfra der indvindes. Grundvandsmagasinet er kendetegnet ved at være oxideret, og der er ikke detekteret pesticider i det oppumpede grundvand. I det følgende beskrives hvilke potentielle punktkilder, der er lokaliseret i indvindingsoplandet til Hvolgaard Vandværk. Der er ikke i forbindelse med kortlægningen konstateret flade- eller liniekilder inden for indvindingsoplandet til Hvolgaard Vandværk. 6.1 PUNKTKILDER Der findes kun få punktkilder i indvindingsoplandet til Hvolgaard Vandværk; afløb og varmeforsyning. De lokaliserede olietanke er ikke nødvendigvis det faktiske antal, og deres placering er ikke altid kendt. Oplysningerne stammer fra OIS og kommunens byggesagsarkiv, som erfaringsmæssigt ikke er komplette. Anden type afløb Risikovurdering Indsatsforslag 6.1.1 Afløbsforhold Inden for kildepladszonen til Hvolgaard Vandværk er der lokaliseret en septiktank, jf. fig. 6.2. Septiktanken ligger mindre end 150 m fra indvindingsboringen. På baggrund af septiktankens nære beliggenhed til indvindingsboringen vurderes den at kunne udgøre en risiko over for grundvandressourcen i området. Det foreslås at der udføres følgende indsatsaktiviteter for at reducere risikoen for forurening af grundvandet fra det private afløbsanlæg inden for kildepladszonen, jf. bilag 5: Besigtigelse, tilstandsvurdering og risikovurdering af anlægget. Information til ejeren af septiktanken omkring brugen af miljøfremmede stoffer ved rengøring m.v. og risikoen i forhold til vandindvindingen i området. 21

%U Varmeforsyning %U Overjordisk < 6000 l Kildepladszone Indvindingsopland OSD 15 Figur 6.3. Hvolgaard Vandværk. Varmeforsyning 0 300 600 Meters Grundmateriale copyright Kort og Matrikelstyrelsen 22

Olietanke 6.1.2 Varmeforsyning Inden for indvindingsoplandet til Hvolgaard Vandværk er der lokaliseret én ejendom med olietank, jf. fig. 6.3. Ejendommen er beliggende i kildepladszonen. Denne ejendom har tidligere haft en nedgravet olietank, som er afblændet/sløjfet. Den afblændede tank er en 1.500 l tank fra 1962, tanken er afblændet/sløjfet i 1982. Ejendommen opvarmes med i dag med staldvarme, men der bag stalden er opstillet en tank til dieselolie, der anvendes til maskinerne. Risikovurdering Indsatsforslag Idet eventuelle olietanke ligger mindre end 150 m fra indvindingsboringen, vurderes et evt. udslip af olie at kunne udgøre en mindre risiko over for vandindvindingen til Hvolgaard Vandværk. Det foreslås, at der udføres følgende indsatsaktiviteter, jf. bilag 5: Besigtigelse og tilstandsvurdering af samtlige olietanke inden for kildepladszonen. Det undersøges bl.a., om tankene opfylder bekendtgørelse nr. 633 af 27. juni 2005 /ref. 8/ om overjordiske tanke, som ikke er placeret direkte på jorden samt, om villaolietankene er udstyret med en overfyldningsalarm. Konkret risikovurdering på grundlag af besigtigelsen og tilstandsvurderingen af evt. lovlige tanke, herunder vurdering af behovet for sløjfning af nedgravede tanke. Konkret risikovurdering af evt. nedlagte tankanlæg, der ligger nær boringer, herunder vurdering af behovet for sløjfning/supplerende sløjfning. Forbud mod nedgravning af nye olietanke inkl. rørføringer inden for kildepladszonen. 6.1.3 Vandforsyning Der er ikke konstateret enkeltindvindinger inden for indvindingsoplandet til Hvolgaard Vandværk. Private drikkevandsbrønde samt indvindingsboringer både til drikkevand, markvanding og vanding af husdyr kan udgøre en risiko for grundvandet. Det skyldes, at de ofte ligger i umiddelbar nærhed af diverse potentielle forureningskilder. Herved øges risikoen for, at forurenede stoffer kan sive ned langs ydersiden af forerøret og derved forurene grundvandsmagasinet. Indsatsforslag Der bør ikke gives tilladelse til havevandings- og markvandingsboringer inden for kildepladszonen til Hvolgaard Vandværk. 23

ð Indvindingsboring Kildepladszone Indvindingsopland OSD 15 # ð # ð Figur 7.1. Østerby Vandværk. Oversigtskort over indvindingsoplandet. 25.592 25.956 0 300 600 Meters Grundmateriale copyright Kort og Matrikelstyrelsen Kildepladszone Indvindingsopland OSD 15 Fladekilder Idrætsanlæg Golfbane Figur 7.2. Østerby Vandværk. Fladekilder. 0 300 600 Meters Grundmateriale copyright Kort og Matrikelstyrelsen 24

7 Østerby Vandværk Indvindingsoplandet til Østerby Vandværk ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD 15). Østerby Vandværk indvinder fra DGU nr. 25.592 og 25.956, jf. fig. 7.1. I følge /ref. 4/ indvinder vandværket fra relativt overfladenære sandlag med en lille geologisk beskyttelse. I det følgende beskrives hvilke potentielle punktkilder, der er lokaliseret i indvindingsoplandet til Østerby Vandværk. Der er ikke i forbindelse med kortlægningen konstateret, større veje eller andre liniekilder inden for indvindingsoplandet til Østerby Vandværk. 7.1 FLADEKILDER Der er kortlagt to fladekilder i indvindingsoplandet til Østerby Vandværk. Det er Hammershøj by og en del af en golfbane, jf. fig. 7.2. Potentielle forureningskilder 7.1.1 Byområde og idrætsanlæg I denne sammenhæng er det valgt at betragte brug af pesticider i byområder (Hammershøj) og på idrætsanlæg som en fladekilde, idet erfaringer viser, at der i mange parcelhushaver og på offentlige arealer er anvendt pesticider til bekæmpelse af ukrudt. Bekæmpelsesmidler i parcelhushaver kan typisk være anvendt til plæner, hække, buske og blomsterbede. Alene til vedligeholdelse af plæner findes der 23 produkter med forskelligt indhold af pesticider /ref. 3/. I Brovst kommune anvendes Round-up til bekæmpelse af bjørnekløer. Round-up sprøjtes på planterne i forsommeren, mens planterne er små. Herudover anvendes et pesticid, der opløst i vand sprøjtes på fortove til renholdelse af disse /ref. 5/. Risikovurdering Indsatsforslag Idet der bl.a. i forbindelse med græspleje anvendes pesticider, vurderes det, at byområdet og idrætsanlægget kan udgøre en risiko over for grundvandet. Det anbefales at der udføres følgende indsatser over for Hammershøj by herunder idrætsanlægget, jf. bilag 5: at der gennemføres en pesticidfri kampagne for de berørte ejendomme i Hammershøj by med information om risiko- 25

Varmeforsyning $T Afblændet/opfyldt < 6000 l #S Nedgravet < 6000 l #Y Nedgravet 6.000-100.000 l #0 Nedgravet, str. ukendt "Á Centralvarmeanl. m flydende brændsel Kildepladszone Indvindingsopland OSD 15 Figur 7.3. Østerby Vandværk. Varmeforsyning. "Á "Á #0 #0 #S #S $T #Y 0 300 600 Meters Grundmateriale copyright Kort og Matrikelstyrelsen 26

en ved anvendelse af kemiske bekæmpelsesmidler i forhold til vandindvindingen og i forslag til alternative bekæmpelsesmidler. Nordjyllands Amt bør af hensyn til grundvandet informere om, at der ikke bør sprøjtes på offentlige arealer. Potentielle forureningskilder Risikovurdering Indsatsforslag 7.1.2 Golfbane Golfbanen (Øland Golfklub) ligger delvist i indvindingsopland og kildepladszone til Østerby Vandværk. På golfbanen anvendes der p.t. ikke pesticider til renholdelse af banerne, men gåsebiller bekæmpes med Merit Turf, som er et godkendt middel til bekæmpelse af gåsebiller /ref. 6/. Idet der generelt ikke anvendes bekæmpelsesmidler på Øland Golfklub, vurderes golfbanen ikke p.t. at udgøre en risiko overfor grundvandet i området. Det anbefales at der udføres følgende indsatser over for Øland Golfklub, jf. bilag 5: Øland Golfklub bør opfordres til fortsat at renholde arealerne uden brug af pesticider. Vandværket bør indgå aftale med Øland Golfklub om at renholde golfbanerne uden brug af sprøjtemidler. 7.2 PUNKTKILDER Der findes kun en slags punktkilder i indvindingsoplandet til Østerby Vandværk; varmeforsyning. Alle ejendomme er tilsluttet offentlig kloak og almen vandforsyning. De lokaliserede olietanke er ikke nødvendigvis det faktiske antal og deres placering er ikke altid kendt. Oplysningerne stammer fra OIS og kommunens byggesagsarkiv, som erfaringsmæssigt ikke er komplette. Olietanke 7.2.1 Varmeforsyning Inden for indvindingsoplandet til Østerby Vandværk er der lokaliseret 6 ejendomme med olietanke og 2 ejendomme med centralvarme med flydende brændsel, jf. fig. 7.2. Af de 8 ejendomme er det dog kun én, der i dag opvarmes med olie, de andre ejendomme opvarmes med fjernvarme. På Øland Skole er der i 1962 nedgravet en 10.000 l olietank til opvarmning (Lok. nr. 803-0573). Tanken er afblændet/sløjfet i 1981. Skolen anvender i dag fjernvarme. 27

Alle ejendommene er beliggende inden for kildepladszonen. Det vides ikke med sikkerhed, om de nedgravede olietanke er afblændede/opfyldte. Der er ikke kendskab til, hvilke olietanke de to ejendomme med centralvarme har/har haft. Risikovurdering Indsatsforslag Idet eventuelle olietanke ligger inden for kildepladszonen, vurderes et evt. udslip af olie (hvis de ikke er tømt), at kunne udgøre en risiko over for vandindvindingen til Østerby Vandværk. Det foreslås, at der udføres følgende indsatsaktiviteter med fokus på at reducere risikoen for olieforurening tæt på indvindingsboringerne, jf. bilag 5: Besigtigelse og tilstandsvurdering af samtlige olietanke inden for kildepladszonen. Det undersøges bl.a., om tankene opfylder bekendtgørelse nr. 633 af 27. juni 2005 /ref. 8/ om overjordiske tanke, som ikke er placeret direkte på jorden samt, om villaolietankene er udstyret med en overfyldningsalarm. Konkret risikovurdering på grundlag af besigtigelsen og tilstandsvurderingen af evt. lovlige tanke, herunder vurdering af behovet for sløjfning af nedgravede tanke. Konkret risikovurdering af evt. nedlagte tankanlæg, der ligger nær boringer, herunder vurdering af behovet for sløjfning/supplerende sløjfning. Forbud mod nedgravning af nye olietanke inkl. rørføringer inden for kildepladszonen. 7.2.2 Vandforsyning Der er ikke konstateret enkeltindvindinger inden for indvindingsoplandet til Østerby Vandværk. Private drikkevandsbrønde samt indvindingsboringer både til drikkevand, markvanding og vanding af husdyr kan udgøre en risiko for grundvandet. Det skyldes, at de ofte ligger i umiddelbar nærhed af diverse potentielle forureningskilder. Herved øges risikoen for, at forurenede stoffer kan sive ned langs ydersiden af forerøret og derved forurene grundvandsmagasinet. Indsatsforslag Der bør ikke gives tilladelse til havevandings- og markvandingsboringer inden for kildepladszonen til Østerby Vandværk. 28

8 Referencer /ref. 1/ /ref. 2/ /ref. 3/ /ref. 4/ /ref. 5/ /ref. 6/ /ref. 7/ /ref. 8/ Nordjyllands Amt, 2005. Regionplan og kortbilagsmappe. ISBN 87-7775-579-0 og 98-7775-851-2. www.brovst.dk Miljøstyrelsen. 2003. Forventelige pesticidkoncentrationer i jord efter erhvervsmæssig pesticidanvendelse. Miljøprojekt. Nr. 844. 2003. Teknologiudviklingsprogrammet for jord- og grundvandsforurening. Afdeling for plantebeskyttelse. Danmarks Jordbrugsforskning. Nordjyllands Amt. Historik, tilstandsvurdering af boringer, beregning af indvindingsoplande samt grundvandskemisk tolkning, Øland. Endelig rapport. Maj 2005. Brovst Kommune, Materielgården. Leif Jakobsen. Øland Golfklub, Greenkeeper, Lars Rildau. Miljøstyrelsen, 1998. Branchevejledning for benzin- og olieforurenede grunde. Vejledning fra Miljøstyrelsen. Nr. 11. 1998. Bekendtgørelse nr. 633 af 27. juni 2005. Bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines (Olietankbekendtgørelsen). 29

Bilag 1 Fladekilder

OSD 15 Fladekilder Bilag 1 Oversigtskort over Nordjyllands amt med markering af undersøgelsesområdet Tegnforklaring Fladekilder Idrætsanlæg Golfbane Kirkegård Parkanlæg Kildepladszone Indvindingsopland OSD 15 Skala 1:20000 Dato: 04.07.2006 Udført: JAK Kontrol: SGA Godkendt: HEH Sag nr.: 02.650.26 Fil: g:\sag\02\650.26\arcview\ osd15_punktkilder.apr 0 1000 2000 Meters Grundmateriale copyright Kort og Matrikelstyrelsen Rådgivende Ingeniører og planlæggere A/S

Bilag 2 Varmeforsyning

OSD 15 Varmeforsyning Bilag 2 Oversigtskort over Nordjyllands amt med markering af undersøgelsesområdet %U Tegnforklaring Varmeforsyning $T #S #Y "G %U "Á Afblændet/opfyldt < 6000 l Nedgravet < 6000 l Nedgravet 6.000-100.000 l Nedgravet, str. ukendt Overjordisk < 6000 l Centralvarmeanl. m flydende brændsel Kildepladszone Indvindingsopland OSD 15 "Á "Á "G "G #S #S$T #Y Skala 1:20000 Dato: 04.07.2006 Udført: JAK Kontrol: SGA Godkendt: HEH Sag nr.: 02.650.26 Fil: g:\sag\02\650.26\arcview\ osd15_punktkilder.apr 0 1000 2000 Meters Grundmateriale copyright Kort og Matrikelstyrelsen Rådgivende Ingeniører og planlæggere A/S

Bilag 3 Erhverv og deponering

OSD 15 Erhverv og deponering Bilag 3 Oversigtskort over Nordjyllands amt med markering af undersøgelsesområdet Tegnforklaring Deponering #0 Nedlagt losseplads * Erhverv x} Maskinværksted &V Nedlagt elværk * Kildepladszone Indvindingsopland OSD 15 * Udgør ingen risiko #0 &V x} Skala 1:20000 Dato: 04.07.2006 Udført: JAK Kontrol: SGA Godkendt: HEH Sag nr.: 02.650.26 Fil: g:\sag\02\650.26\arcview\ osd15_punktkilder.apr 0 1000 2000 Meters Grundmateriale copyright Kort og Matrikelstyrelsen Rådgivende Ingeniører og planlæggere A/S

Bilag 4 Vandforsyning

OSD 15 Vandforsyning #Y Bilag 4 Oversigtskort over Nordjyllands amt med markering af undersøgelsesområdet Tegnforklaring Vandforsyning #Y Drikkevandsboring $N Drikkevandsbrønd Kildepladszone Indvindingsopland OSD 15 #Y #Y $N #Y #Y Skala 1:20000 Dato: 04.07.2006 Udført: JAK Kontrol: SGA Godkendt: HEH Sag nr.: 02.650.26 Fil: g:\sag\02\650.26\arcview\ osd15_punktkilder.apr 0 1000 2000 Meters Grundmateriale copyright Kort og Matrikelstyrelsen Rådgivende Ingeniører og planlæggere A/S

Bilag 5 Prioriterings-/indsatslister

Indsatser for punktkilder i indvindingsopland til OSD 15 Punktkilder Adresse Lok. nr. Branche Risiko Prioritet Indsats Hammershøj 32 803-0587 Maskinværksted L 3 Udarbejdelse af historisk redegørelse, herefter vurdering af kortlægningsgrundlaget og udarbejdelse af risikovurdering.

Indsatser for punktkilder i indvindingsopland til Hvolgaard Vandværk Punktkilder Adresse Lok. nr. Branche Risiko Prioritet Indsats Klausholmvej 13 Anden type afløb M 1 Septictanken kontrolleres og risikovurdering udarbejdes. Indtil da oplysning til ejeren om begrænsning i brug af miljøfremmede stoffer. Klausholmvej 13 Afblændet/opfyldt tank M 1 Evt. tilsyn/kontrol med om den overjordiske tank er lovlig samt om den nedgravede olietank er afblændet/sløjfet korrekt.

Indsatser for punktkilder i indvindingsopland til Østerby Vandværk Punktkilder Adresse Lok. nr. Branche Risiko Prioritet Indsats Birkefredsvej 1 Nedgravet olietank L 1 Der undersøges om tanken er fjernet evt. afblændet/sløjfet korrekt. Birkefredsvej 14 Nedgravet olietank H 1 Det undersøges om tanken er fjernet evt. sløjfet/afblændet. Birkefredsvej 15 Nedgravet olietank H 1 Det bør overvejes på sigt at udskifte den nedgravede tank med en overjordisk olietank Birkefredsvej 17 Centralvarmeanlæg m flydende brændsel H 1 Der skal indhentes supplerende oplysninger, da oplysninger om tidligere centralvarme med flydende brændsel i 1993 Hammershøj 3 803-0573 Nedgravet olietank L 1 Der udføres tilsyn/kontrol med om tanken er afblændet/sløjfet korrekt Samsøvej 12 Afblændet/opfyldt tank L 1 Der udføres kontrol/tilsyn med om tanken er afblændet/sløjfet korrekt. Samsøvej 14 Nedgravet olietank H 1 Det undersøges om tanken er fjernet evt. sløjfet/afblændet Urbakken 4 Centralvarmeanlæg m flydende brændsel H 1 Det undersøges om om ejendommen har olietank.

Indsatser for fladekilder i indvindingsopland til Østerby Vandværk Fladekilder Adresse Lok. nr. Branche Risiko Prioritet Indsats Øland Golfklub Pesticider H 1 Byområde, idræts- og parkanlæg Pesticider H 1 Øland Golfklub opfordres til fortsat at renholde arealerne uden brug af kemiske bekæmpelsesmidler. Gennemførelse af pesticidfri by kampagne i Hammershøj med information om risikoen ved anvendelse af kemiske bekæmpelsesmidler i forhold til vandindvindingen og forslag til alternative bekæmpelsesmetoder også for parkanlægget på Oxholm gods.