Tønder Kommune Benchmarking-analyse på det specialiserede voksenområde

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Tønder Benchmarking-analyse på det specialiserede voksenområde Maj 2014 WWW.BDO.DK

Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING OG FORMÅL... 3 2 DATAGRUNDLAG... 4 2.1 Sammenligningskommuner...4 2.2 Dataafgrænsning...5 2.3 Metode og datakilder...5 2.4 Forbehold...6 3 DET SPECIALISEREDE VOKSENOMRÅDE I TØNDER KOMMUNE... 7 4 BENCHMARKINGANALYSENS RESULTATER... 10 4.1 Overordnede nøgletal... 10 4.2 Bostøtte og botilbud 85, 107 og 108... 11 4.3 Beskyttet beskæftigelse, aktivitets- og samværstilbud 103 og 104... 16 4.4 Behandling til alkohol- og stofmisbrug 101 og 141 (SuL)... 19 4.5 Borgerstyret personlig assistance 96... 22 4.6 Ledsagerordning for voksne 97... 24 4.7 Kontaktperson for døvblinde 98... 26 4.8 Støtte- og kontaktperson 99... 28 4.9 Dækning af nødvendige merudgifter 100... 29 4.10 Forsorgshjem 110... 31 4.11 Ældre borgere i voksenområdet... 33 4.12 Særligt dyre enkeltsager... 35 5 PERSPEKTIVERING... 37 5.1 Bostøtte og botilbud 85, 107 og 108... 38 5.2 Beskyttet beskæftigelse, aktivitets- og samværstilbud 103 og 104... 40 5.3 Behandling til alkohol- og stofmisbrug 101 og 141 (SuL)... 41 5.4 Borgerstyret personlig assistance 96... 42 5.5 Ledsagerordning for voksne 97... 43 5.6 Kontaktperson for døvblinde 98... 44 5.7 Støtte- og kontaktperson 99... 45 5.8 Dækning af nødvendige merudgifter 100... 46 5.9 Forsorgshjem 110... 47 5.10 Ældre borgere i voksenområdet... 48 5.11 Særligt dyre enkeltsager... 49 6 SAMMENFATNING... 50 7 ANBEFALINGER... 52 www.bdo.dk 2

1 INDLEDNING OG FORMÅL Denne rapport indeholder BDO s benchmarkinganalyse af området for voksne med særlige behov i Tønder. Benchmarkinganalysen er udarbejdet med henblik på at vurdere det økonomiske aspekt af Tønder s serviceniveau og serviceadgang på det specialiserede voksenområde. Formålet med analysen er at identificere, hvor der kan findes effektiviseringspotentialer på baggrund af eksisterende og tilgængelige nøgletal. Formålet med rapporten er derfor også, dels at tilvejebringe Tønder et overblik over kommunens udgifts- og aktivitetsniveau på centrale ydelsesområder, og dels at skabe et grundlag for at vurdere på hvilke områder, der med fordel kan udarbejdes mere dybdegående analyser. På baggrund af benchmarkinganalysen har BDO opstillet anbefalinger til områder, hvor Tønder med fordel vil kunne iværksætte yderligere analyser. Nærværende rapport indeholder en benchmarkinganalyse, hvor BDO sammenligner Tønder med Fredericia og de øvrige deltagende kommuner fra den benchmarkinganalyse, BDO gennemførte i Fredericia i 2013. Benchmarking-analysen bygger således på kommunernes udgifts- og aktivitetsoplysninger for regnskabsåret 2012. Analysen er suppleret med Tønder s tal for 2013 og viser på den måde udviklingen fra 2012 til 2013. Denne udvikling er medtaget i de anbefalinger, BDO opstiller på baggrund af benchmarkinganalysen, ligesom den oversigt over økonomiske tiltag på psykiatri- og handicapområdet, Tønder har udarbejdet i 2014, indgår. På den måde sikres, at anbefalingerne er relevante for Tønder s arbejde med styring og udvikling af voksenområdet i dag. www.bdo.dk 3

2 DATAGRUNDLAG 2.1 SAMMENLIGNINGSKOMMUNER Tønder har ønsket, at følgende kommuner indgår i analysen som sammenligningskommuner: Fredericia Haderslev Middelfart Frederikshavn Aabenraa rne er i nedenstående tabel kort beskrevet på væsentlige parametre ift. sammenligning: indbyggertal i aldersgruppen 18-64 år, socioøkonomisk indeks og urbaniseringsgrad. Tabel 1: Sammenligningskommuner Indbyggertal Socioøkonomisk 18-64 år indeks Urbaniseringsgrad Tønder 22.555 1,13 70,7 Fredericia 29.969 1,10 96,4 Haderslev 33.183 1,03 79,5 Middelfart 21.745 0,81 79,8 Frederikshavn 35.524 1,07 87,4 Aabenraa 34.840 1,03 79,4 Kilde: Indbyggertal fra Danmarks Statistik, øvrige oplysninger fra Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal. Data er for året 2012. Det socioøkonomiske indeks har været anvendt til kommunal udligning siden 1996 og er nærmere beskrevet i Kommunal Udligning og Generelle Tilskud 2008. Værdier på indekset, som er højere end 1 er udtryk for, at kommunen har et relativt større udgiftsbehov end gennemsnittet af kommunerne, imens en værdi lavere end 1 betyder et relativt lavere udgiftsbehov. Med andre ord er indekset for udgiftsbehovene udtryk for, hvor mange udgifter en kommune bør have, givet befolkningens alderssammensætning og socioøkonomiske forhold. Urbaniseringsgrad kan, hvis ikke der tages højde herfor, medføre uhensigtsmæssige sammenligninger mellem land og bykommuner. Urbaniseringsgraden viser, hvor stor en andel af befolkningen i en kommune, der bor i bymæssig bebyggelse. Det vil jf. ovenstående tabel sige, at 70,7 % af befolkningen i Tønder bor i bymæssig bebyggelse. Urbaniseringsgraden blandt de udvalgte kommuner er på omtrent samme niveau, dog med Fredericia som en udpræget bykommune. www.bdo.dk 4

2.2 DATAAFGRÆNSNING Benchmarkinganalysen omfatter udgifter og aktiviteter, hvor kommunerne havde betalingsforpligtelsen i 2012. Opgørelsen omfatter voksenmålgruppen dvs. borgere mellem 18 og 64 år, der modtager en ydelse på grund af en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, eller har en sindslidelse, eller er socialt udsatte. Benchmarkinganalysen omfatter hovedparten af de væsentligste ydelsesområder på det specialiserede voksenområde i Tønder. Konkret fokuserer analysen på følgende paragrafområder inden for Serviceloven: 85 Socialpædagogisk bistand 96 Borgerstyret personlig assistance 97 Ledsagerordning 98 Kontaktperson for døvblinde 99 Støtte og kontaktperson 100 Dækning af nødvendige merudgifter 101 Behandlingstilbud til stofmisbrugere 103 Beskyttet beskæftigelse 104 Aktivitets- og samværstilbud 107 Midlertidige botilbud 108 Længerevarende botilbud 110 Forsorgshjem Samt 141 Alkoholbehandling efter Sundhedsloven Analysen omfatter borgere i aldersgruppen 18-64 år i kommunen. Herudover har BDO foretaget en særskilt analyse af borgere på 65 år og derover, som modtager ydelser efter voksenparagrafferne i serviceloven. Flere af kommunerne har slet ikke eller i meget begrænset omfang udgifter til 98 og 99, hvorfor analysen på disse områder i begrænset omfang indeholder talmateriale. 2.3 METODE OG DATAKILDER En benchmarkinganalyse er en systematisk sammenligning af kommunernes udgifter og aktiviteter med henblik på at identificere forskelle, kommunerne imellem. De nøgletal, der anvendes i benchmarkingen, giver et billede af de forskellige områders relative økonomi og aktiviteter. Nøgletallene bidrager som udgangspunkt ikke til at forklare de konstaterede afvigelser, men kan pege på områder eller opmærksomhedspunkter, der med fordel kan sættes yderligere fokus på i analysemæssig sammenhæng. Det kan derfor være vanskeligt at vurdere om noget er godt eller dårligt, hensigtsmæssigt eller uhensigtsmæssigt på baggrund af en benchmarkinganalyse. Analysen siger ikke noget om, hvilket omkostningsniveau der er nødvendigt for, at kommunen kan varetage sin opgaveløsning. www.bdo.dk 5

Analysen af området for voksne med særlige behov er gennemført med afsæt i en række forskellige analysemetoder og datakilder. Analysen er primært baseret på økonomi- og aktivitetsdata for 2012. I beregningen er medtaget refusionsindtægter på såvel den centrale refusionsordning som refusion på eksempelvis 100 og 110. Benchmarkinganalysen omfatter udgifter og aktiviteter, hvor kommunerne havde betalingsforpligtelsen i 2012. Opgørelsen omfatter voksenmålgruppen dvs. borgere fra 18 til og med 64 år, der modtager en ydelse på grund af en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, eller har en sindslidelse eller er socialt udsatte. En del kommuner har dog enkelte borgere på 65 år eller derover, der fortsat modtager ydelser på paragrafferne inden for voksenområdet. Disse er på baggrund af kommunernes materiale holdt ude af de generelle analyser og indgår, som tidligere nævnt, i et særskilt afsnit (afsnit 4.11). Aktivitetsopgørelsen afhænger af det konkrete paragrafområde. På nogle områder (fx 101) vil opgørelsen være baseret på antal CPR-nr., mens den på andre områder (fx 103 og 104) vil være baseret på beregnede helårspersoner. De medvirkende kommuners udgifts- og aktivitetsoplysninger er indsamlet via ens dataskabeloner og vejledningsmateriale. Data fra Tønder er indsamlet i foråret 2014. På baggrund af det indsamlede materiale, har BDO gennemført interviews med økonomimedarbejdere i Tønder med henblik på at afklare eventuelle forskelle i organisering, snitflader, konteringspraksis mv. Data for de øvrige medvirkende kommuner er indsamlet i forbindelse med en tidligere analyse i foråret 2013. Disse kommuner har givet samtykke til genanvendelse af deres datamateriale. 2.4 FORBEHOLD Det er vigtigt at bemærke, at der altid vil være en vis datamæssig usikkerhed knyttet til benchmarkinganalyser. Dels kan de bagvedliggende forudsætninger være forskellige, kommunerne imellem, dels forudsætter benchmarkingen, at kommunerne generelt set anvender samme konteringspraksis mv. i dataregistreringen. Der er væsentlige forskelle på kommunerne på voksenområdet, og en benchmarkinganalyse på dette område er derfor vanskelig at udføre fuldstændig præcist, hvilket man må forholde sig til i fortolkningen af data. BDO har i både dataindsamling og analyse forsøgt at tage hensyn til sådanne forskeligheder, hvor der har været mulighed for det, og løbende holdt et fokus på kvalitetssikring af data hos de medvirkende kommuner under dataindsamlingen. www.bdo.dk 6

3 DET SPECIALISEREDE VOKSENOM- RÅDE I TØNDER KOMMUNE I dette afsnit beskrives centrale nøgletal vedrørende udgiftssammensætning og aktivitetsniveau på voksenområdet i Tønder. Tønder anvender (2012) netto 136,4 mio. kr. på de ydelsesområder, som indgår i analysen (herefter benævnt voksenområdet) inden for målgruppen af 18-64-årige borgere. Udgifterne fordeler sig som illustreret i nedenstående figur 2 1. Procentandelene fremgår af tabel 4. Figur 2: Udgiftsfordeling på voksenområdet, Tønder Udgifternes fordeling på paragrafområder 110 85 85 96 97 108 99 97 100 101 107 96 99 100 101 103 104 107 108 104 103 110 Det fremgår, at længerevarende botilbud efter 108 udgør den største enkeltstående post, svarende til 30,7 % af Tønder s samlede udgifter til voksenområdet. Det fremgår desuden, at de største udgiftsområder herudover er bostøtte og botilbud efter 85 og 107. Til sammen udgør udgifterne til 85, 107 og 108 69 % af Tønder s udgifter til voksenområdet. Nedenstående figur 3 viser fordelingen af modtagere (opgjort som CPR-numre 18-64-årige) ift. de forskellige paragrafområder. Der fremgår kun paragrafområder, hvor der er oplyst antal modtagere. Procentandelene fremgår af tabel 4. 1 98 fremgår ikke, da der ikke er konteret udgifter i regnskab 2012. www.bdo.dk 7

Figur 3: Modtagerfordeling på voksenområdet, Tønder Modtagernes fordeling på paragrafområder (CPR) 108 110 85 85 96 107 97 100 101 104 103 104 97 96 107 108 103 101 100 110 Modtagerne af bostøtte og botilbud efter 85, 107 og 108 udgør 40 % af den samlede modtagergruppe på voksenområdet i Tønder. Borgere, der modtager tilbud i form af beskyttet beskæftigelse samt aktivitets- og samværstilbud ved 103 og 104, udgør 19 % af modtagerne i voksenområdet. Nedenstående tabel 4 viser fordelingen af Tønder s udgifter og ydelsesmodtagere på voksenområdet på de forskellige paragrafområder. Tabellen giver således en indikation af sammenhængen mellem antallet af modtagere og udgifterne til de forskellige ydelsesområder. Tabellen illustrerer dermed også, hvilke ydelser der er hhv. relativt billige og relativt dyre ift. andelen af modtagere. Fx udgør udgifterne til socialpædagogisk bistand efter 85 på voksenområdet 20 % af de samlede udgifter og omfatter samtidig 25,7 % af områdets modtagere. Omvendt udgør udgifterne til længerevarende botilbud efter 108 30,7 % af udgifterne, men omfatter kun 8,2 % af voksenområdets modtagere. www.bdo.dk 8

Tabel 4: Udgifts- og modtagerfordeling, Tønder Paragraf Ydelse Andel af udgifter Andel af modtagere (baseret på CPRnumre) 85 Socialpædagogisk bistand 20,0 % 25,7 % 96 Borgerstyret personlig assistance 9,3 % 1,5 % 97 Ledsagerordning voksne 0,8 % 8,9 % 98 Kontaktperson for døvblinde 0,0 % 0,0 % 99 Støtte- og kontaktperson 0,3 % 0,0 % 100 101 Dækning af nødvendige merudgifter Behandlingstilbud til stofmisbrugere, voksne 1,3 % 0,0 % 2,7 % 14,2 % 103 Beskyttet beskæftigelse 3,3 % 4,3 % 104 Aktivitets- og samværstilbud 11,6 % 14,8 % 107 Midlertidige botilbud 17,9 % 6,0 % 108 Længerevarende botilbud 30,7 % 8,2 % 110 Forsorgshjem 0,6 % 3,2 % 141 SuL Behandling til alkoholmisbrugere 1,6 % 13,2 % I alt 100 % 100 % 85, 107 og 108 Bostøtte og botilbud samlet 69 % 40 % 101 SL Behandling til alkohol- og og 141 stofmisbrugere SuL 3,3 % 17,4 % www.bdo.dk 9

4 BENCHMARKINGANALYSENS RE- SULTATER I dette afsnit afrapporteres resultaterne af benchmarkinganalysen. Først præsenteres de overordnede nøgletal i forhold til kommunernes samlede udgiftsniveau. Herefter præsenteres resultaterne for de enkelte paragrafområder, som indgår i analysen. På områder, hvor der i kommunerne sker en sammenblanding mellem flere paragraffer, er udgifter og aktiviteter i forhold til disse behandlet samlet. Det kan både skyldes organisatoriske valg fx brug af integrerede værksteder på SEL 103 og 104 samt en sammenblanding af områderne i praksis, fx med fælles ledelse eller oprettelse af tilbud under forkerte paragraffer. Det betyder i denne sammenhæng, at det for nogle områder ikke vil være meningsfuldt at opdele områderne i forbindelse med benchmarkinganalysen. Det drejer sig konkret om: SEL 85, 107 og 108 SEL 103 og 104 SEL 101 og SuL 141 4.1 OVERORDNEDE NØGLETAL Dette afsnit skal give et overordnet indblik i kommunernes udgiftsniveauer på voksenområdet. Figuren nedenfor viser kommunernes samlede udgifter til voksenområdet opgjort pr. indbygger i aldersgruppen 18-64 år. Borgere over 65 år, som modtager ydelser i voksenområdet, indgår ikke i denne opgørelse. Udgifterne til disse borgere behandles særskilt i afsnit 4.11. Figur 5: Udgifter til voksenområdet pr. indbygger 18-64 år 9.000 8.000 7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 - Udgifter til voksenområdet pr. indbygger 18-64 år Gennemsnit af sammenligningskommuner www.bdo.dk 10

Tønder anvender i 2012 6.061 kr. pr. indbygger 18-64 år. Det fremgår, at Tønder har det næstlaveste udgiftsniveau efter Aabenraa. Den røde linje viser gennemsnittet af udgiftsniveauet i de fem sammenligningskommuner, svarende til 6.603 kr. pr. indbygger 18-64 år. Tønder ligger 8,2 % under gennemsnittet i sammenligningskommunerne. 4.2 BOSTØTTE OG BOTILBUD 85, 107 OG 108 Udgifterne til bostøtte og botilbud udgør langt størstedelen af kommunernes udgifter til voksenområdet. Af nedenstående figur fremgår udgifterne til bostøtte samt botilbud opgjort pr. indbygger 18-64 år. Udgifterne i sammenligningskommunerne er i gennemsnit 4.910 kr., mens det i Tønder er 4.156 kr. pr. indbygger. Udgiftsniveauet i Tønder ligger således 15,3 % under gennemsnittet i de andre kommuner. Figur 6: Udgifter pr. indbygger 18-64 år 7.000,00 6.000,00 5.000,00 4.000,00 3.000,00 2.000,00 1.000,00 - Udgifter til bostøtte og botilbud 85, 107 og 108 pr. indb. 18-64 Gennemsnit af sammenligningskommuner Som det fremgår af nedenstående figur, udgør bostøtte- og botilbudsområdet mellem 69 % og 76 % af de deltagende kommuners samlede udgifter på voksenområdet. I Tønder udgør bostøtte og botilbud 69 % af udgifterne, hvilket er den laveste andel blandt sammenligningskommunerne. Området er dog også i Tønder det væsentligste udgiftsområde i voksenområdet. www.bdo.dk 11

Figur 7: Andelen af udgifter til området 78,0% 76,0% 74,0% 72,0% 70,0% 68,0% 66,0% 64,0% Andel af udgifter til 85, 107 og 108 69% 75% 73% 71% 76% 72% Gennemsnit af sammenligningskommuner I tabel 8 er opgjort, hvor mange borgere der modtager en ydelse inden for 85, 107 eller 108 2 pr. 1000 indbyggere i aldersgruppen 18-64 år i kommunerne. Modtagerandelen kan indikere, om en kommune har relativt mange eller få borgere, der modtager en ydelse, og dermed kommunens serviceniveau ift. hvor mange borgere, der gives adgang til ydelser inden for voksenområdet. Opgørelsen er baseret på antallet af CPR-numre, der er registreret i kommunerne. Nogle borgere vil modtage flere forskellige ydelser, hvorfor samme CPR-nr. kan indgå flere gange i opgørelsen. Det fremgår, at kommunernes samlede modtagerandele varierer fra 14,5 i Tønder til 21,8 modtagere pr. 1.000 indbyggere i aldersgruppen 18-64 år i Fredericia. Det fremgår endvidere, at anvendelsen af de tre paragrafområder varierer i nogen grad kommunerne imellem. Tabel 8: Modtagerandel pr. 1.000 indbyggere 3 Tønder Fredericia Haderslev Middelfart Aabenraa 85 9,3 13,1 10 7,9 10,1 107 2,2 3,3 2,7 5 5,7 108 3,0 5,4 7,7 3,9 1,3 85, 107 og 108 samlet 14,5 21,8 20,4 16,8 17,1 2 En borger, der i løbet af et år har modtaget flere ydelser, vil i denne sammenhæng tælle med flere gange. 3 Frederikshavn har desværre ikke kunnet opgøre antallet af CPR-numre på disse paragrafområder. www.bdo.dk 12

Det er BDO s generelle erfaring, at der på voksenområdet er en sammenhæng mellem modtagerandelen og enhedsudgifterne, således at jo større en modtagerandel, des lavere enhedsudgifter. Dette skyldes formentlig, at når en større andel af borgerne modtager en ydelse, ligger flere af disse i bunden af ydelsesspektret og har dermed en lavere enhedsudgift. Figur 9 viser, hvorledes de visiterede timer til støtte efter 85 fordeler sig inden for de til højre opstillede intervaller. Det fremgår, at der i høj grad er forskel på, hvordan kommunerne anvender 85. Særligt den helt lette kategori med 0-5 ugentlige støttetimer er interessant, fordi dette er mange borgeres indgang til ydelser på området. Man kan diskutere om tallene er udtryk for forskelle i ydelsesadgangen kommunerne imellem. Endvidere kan mange korte hjemmebesøg være en udfordring for effektiviteten (ATA-tiden). I Tønder anvendes intervallerne i forskellig grad. n har 105 ud af 171 modtagere i kategorien med 0-5 timer ugentlig støtte. 43 % af de visiterede timer i kommunen anvendes til 31 borgere i kategorien 16-30 timer ugentlig støtte. Figur 9: Timefordeling, støtte-timer tildelt efter 85 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% +50 timer ugentligt 31-50 timer ugentligt 16-30 timer ugentligt 11-15 timer ugentligt 6-10 timer ugentligt 0-5 timer ugentligt For Tønder har brugen af 83 til voksne i aldersgruppen været et fokuspunkt i analysen. I 2012 anvendte Tønder 485.711 kr. til 83-borgere i aldersgruppen 18-64 år fordelt på 5 CPR-numre. Tilsvarende oplysninger for sammenligningskommunerne er ikke indhentet i forbindelse med Fredericia-analysen. Det er dog BDO s opfattelse, at samtlige kommuner i benchmarkinganalysen hovedsageligt anvender 85-støtte med et udviklingsperspektiv, og at brugen af 83 derfor begrænser sig til relativt små beløb. Tabel 10 nedenfor viser udgifter til de tre paragrafområder opgjort pr. enhed dvs. helårspersoner i botilbud og visiterede timer til 85-støtte. Opgørelsen af enhedsomkostninger ift. 85 skal tages med en del forbehold. Der er væsentlige forskelle kommunerne imellem både ift. hvordan og i hvilket omfang man opgør timerne. Opgørelsen er baseret på de visiterede timer, som nogle kommuner opgør på baggrund af visitationen, mens andre opgør det på baggrund af det ansatte personales timer. www.bdo.dk 13

Enhedspriserne på 107 og 108-tilbud er i høj grad præget af ensartede opgørelsesmetoder på tværs af kommunerne. Det fremgår af det materiale, BDO har modtaget fra kommunerne, at de længerevarende botilbud ( 108) generelt er dyrere end de midlertidige for en helårsplads forholdet mellem borgere i midlertidige og længerevarende botilbud varierer kommunerne imellem. Gennemsnitsprisen for en botilbudsplads varierer mellem kommunerne fra 490.266 kr. og op til 625.062 kr. Tønder har den højeste udgift pr. helårsperson til 107 og 108 samlet blandt sammenligningskommunerne. Tabel 10: Udgifter til botilbud pr. enhed Udgifter til 85 pr. visiteret time Udgifter til 107 pr. helårsperson Udgifter til 108 pr. helårsperson Udgifter til 107 og 108 samlet pr. helårsperson Tønder 345 590.050 647.484 625.062 Fredericia 246 494.749 675.357 620.834 Haderslev 202 541.978 549.217 547.597 Middelfart 216 341.663 662.699 490.266 Frederikshavn 254 492.675 594.541 530.388 Aabenraa 309 455.820 771.817 516.946 Gennemsnit af sammenligningskommuner 245 465.377 650.726 541.206 I nedenstående tabel 11 er gennemsnitspriserne for en helårsplads i et botilbud opdelt på kommunernes egne tilbud og de eksterne tilbud, kommunerne benytter. For enhedspriserne på såvel 107 som 108 tilbud gælder det, at der er stor variation i prisen inden for ydelsestypen. Dette kan skyldes, at der er forskel på, hvor specialiserede tilbuddene er. Generelt er kommunernes egne tilbud billigere end de eksterne med enkelte undtagelser i Haderslev og Aabenraa. Dette kan skyldes, dels at der ikke beregnes overhead af interne køb af pladser, og dels at kommunerne typisk sender tunge sager til eksterne, specialiserede tilbud. Tønder har omlagt kommunens eget tilbud, der tidligere er konteret som 107, til 85 i forbindelse med analysen, idet tilbuddet reelt har haft karakter af et 85-tilbud. n anvender også denne konteringspraksis fremadrettet. Tønder s eksterne 107-tilbud er relativt dyrere end gennemsnittet i sammenligningskommunerne. Tønder har den næsthøjeste gennemsnitsudgift til eksterne 107-tilbud efter Fredericia. www.bdo.dk 14

Tabel 11: Udgifter pr. plads (helårs), gennemsnit egne og eksterne tilbud 107 Midlertidige botilbud 108 Længerevarende botilbud Eget tilbud Eksternt tilbud Eget tilbud Eksternt tilbud Tønder - 627.965 700.313 787.752 Fredericia 370.413 699.580 563.012 756.145 Haderslev 683.403 593.404 384.600 934.315 Middelfart 299.042 367.380 519.600 815.731 Frederikshavn 439.570 625.431 472.665 1.026.332 Aabenraa 434.992 475.966 850.148 789.936 Gns. af sammenligningskommuner 445.484 552.352 558.005 864.492 Tønder ligger ligeledes over gennemsnittet i sammenligningskommunerne, hvad angår egne 108-tilbud. Til gengæld har kommunen markant billigere gennemsnitspriser på eksterne 108-tilbud pr. helårsplads end gennemsnittet i sammenligningskommunerne. Kun Fredericia har billigere eksterne 108-tilbud end Tønder. Sammenfattende viser analysen, at ydelsesområdet for bostøtte- og botilbud ( 85, 107 og 108) er det største udgiftsområde på voksenområdet for alle kommuner i analysen. Tønder anvender dog færre kroner pr. indbygger i aldersgruppen 18-64 år end sammenligningskommunerne, Aabenraa undtaget, og kommunens modtagerandel er lavere end sammenligningskommunernes. Analysen viser endvidere, at der er væsentlig forskel på kommunernes praksis i forhold til at opgøre aktivitetsdata vedrørende tildeling af 85-støttetimer. Analysen viste dog, at Tønder har en højere timepris for 85-støttetimer end sammenligningskommunerne. Samlet er Tønder s udgifter pr. helårsperson i tilbud efter 107 og 108 således, at kommunens udgifter til 107 er betydeligt højere end gennemsnittet i sammenligningskommunerne, mens de til 108 ligger en smule under gennemsnittet i sammenligningskommunerne. n har udelukkende eksterne 107-tilbud, hvortil gennemsnitsudgiften er relativt højt ift. sammenligningskommunerne. www.bdo.dk 15

4.3 BESKYTTET BESKÆFTIGELSE, AKTIVITETS- OG SAMVÆRSTILBUD 103 OG 104 Beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud behandles samlet, idet flere af kommunerne har oplyst, at der i praksis og konteringsmæssigt sker en sammenblanding af tilbuddene. Dette er også tilfældet i Tønder. Området for 103 og 104 udgør i 2012 ca. 20 mio. kr. i Tønder. Af nedenstående figur 12 fremgår kommunernes udgifter til 103 og 104 pr. indbygger i aldersgruppen 18-64 år. Udgifterne i sammenligningskommunerne er i gennemsnit opgjort til 1.026 kr., mens det i Tønder er 902 kr. pr. indbygger 18-64 år. Udgiftsniveauet i Tønder ligger således 12,1 % under gennemsnittet i sammenligningskommunerne. Figur 12: Udgifter pr. indbygger 18-64 år 1.200,00 Udgifter til 103 og 104 pr. indbygger 18-64 1.000,00 800,00 600,00 Gennemsnit af sammenligningskommuner 400,00 200,00 - Udgifterne til beskyttet beskæftigelse efter 103 og aktivitets- og samværstilbud efter 104 udgør mellem 12,7 % og 18,1 % af kommunernes samlede udgifter på voksenområdet. I Tønder udgør området 15 % af udgifterne. www.bdo.dk 16

Figur 13: Andelen af udgifter til området Andelen af udgifter til 103 og 104 20% 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% 15% 12,7% 13,6% 18,1% 16,0% 17,6% Gennemsnit af sammenlignings -kommuner I tabel 14 er opgjort, hvor mange borgere (CPR-numre), der modtager en ydelse inden for 103 og 104 pr. 1.000 indbyggere i aldersgruppen 18-64 år. Det fremgår, at kommunernes samlede modtagerandele på området varierer mellem 6 modtagere i Aabenraa og 13,6 modtagere pr. 1.000 indbyggere i Haderslev. Det fremgår endvidere, at anvendelsen af paragrafområderne varierer i nogen grad kommunerne imellem. Tønder har den næstlaveste modtagerandel blandt kommunerne i analysen. Tabel 14: Modtagerandel pr. 1.000 indbyggere, 18-64-årige 4 Tønder Fredericia Haderslev Middelfart Aabenraa 103 1,6 2,5 0,6 2,9 3,9 104 5,4 9,6 13,0 9,8 2,1 103 og 104 samlet 7 12,1 13,6 12,7 6,0 Tabel 15 nedenfor viser kommunernes udgifter til paragrafområderne opgjort pr, enhed dvs. helårspersoner i tilbuddene. Nogle kommuner benytter åbne tilbud, hvor borgerne ikke registreres. BDO har i dialog med kommunerne forsøgt at tage højde for dette ved at vurdere omfanget af brugen af åbne tilbud og inddrage normeringstal i sammenligningen. Det fremgår, at Tønder samlet set har relativt lavere udgifter til 103 og 104 end sammenligningskommunerne. Indeholdt i dette er dog, at Tønder har højere udgifter til 103-tilbud end gennemsnittet i sammenligningskommunerne, men også lavere udgifter til 104-tilbud. 4 Frederikshavn har desværre ikke kunnet opgøre antallet af CPR-numre på disse paragrafområder. www.bdo.dk 17

Tabel 15: Udgifter pr. helårsperson Tønder Fredericia Haderslev Middelfart Frederikshavn Aabenraa 103 154.922 121.913 186.591 131.475 156.287 154.271 104 135.750 93.551 147.010 149.905 122.548 217.109 103 og 104 samlet 139.606 98.457 169.733 145.464 123.994 175.883 I nedenstående tabel 16 er gennemsnitspriserne for en helårsplads opdelt på kommunernes egne tilbud samt på de eksterne tilbud, kommunerne benytter. Det er generelt, at kommunernes egne tilbud er billigere end de eksterne - med en enkelt undtagelse i Aabenraa. Dette kan skyldes, dels at der ikke beregnes overhead af interne køb af pladser, og dels at kommunerne typisk sender tunge sager til eksterne, specialiserede tilbud. To af kommunerne i sammenligningen har ikke egne 103-tilbud. Tønder s egne 103-tilbud er dyrere end sammenligningskommunernes. Tønder s eksterne 103- tilbud er billigere end Haderslev s, men dyrere end de øvrige sammenligningskommuners tilbud. Tønder ligger en smule over gennemsnittet i sammenligningskommunerne på kommunens egne 104-tilbud, men er betydeligt billigere ift. eksterne 104- tilbud. Her ligger Tønder 22,1 % under gennemsnittet i sammenligningskommunerne. Tabel 16: Udgifter pr. plads (helårs), gennemsnit egne og eksterne tilbud 103 Beskyttet 104 Aktivitets- og Beskæftigelse samværstilbud Eget tilbud Eksternt tilbud Eget tilbud Eksternt tilbud Tønder 157.661 184.010 133.453 145.085 Fredericia 120.161 127.454 74.159 151.751 Haderslev - 186.591 148.016 143.952 Middelfart 85.395 156.207 107.884 217.575 Frederikshavn - 148.423 100.260 225.755 Aabenraa 143.885 164.025 228.778 191.804 Gennemsnit af sammenligningskommuner 116.480 156.540 131.819 186.167 Sammenfattende viser analysen, at Tønder har lidt lavere udgifter end sammenligningskommunerne pr. indbygger 18-64 år til beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud ( 103 og 104). Tønder har endvidere en lavere modtagerandel end Fredericia, Haderslev og Middelfart, hvilket kan indikere et lavere serviceniveau ift. serviceadgangen, kommunerne imellem. www.bdo.dk 18

4.4 BEHANDLING TIL ALKOHOL- OG STOFMISBRUG 101 OG 141 (SUL) Behandling til alkohol- og stofmisbrugere jf. 101 i serviceloven og 141 i sundhedsloven behandles samlet, idet flere af kommunerne har oplyst, at der i praksis og konteringsmæssigt sker en sammenblanding af tilbuddene. Frederikshavn benytter et tværkommunalt tilbud på området, som der er aftalt et fast beløb for, og har derfor en begrænset dataadgang på området. Nedenstående figur viser kommunernes udgifter til området opgjort pr. indbygger i aldersgruppen 18-64 år. Gennemsnittet i sammenligningskommunerne er opgjort til 281 kr. Tønder anvender i 2012 259 kr. pr. indbygger 18-64 år, hvilket er 8 % under gennemsnittet i sammenligningskommunerne, et gennemsnit, der dog trækkes ned af Haderslev s relativt meget lave udgifter. Figur 17: Udgifter pr. indbygger 18-64-år 400 350 300 250 200 150 100 50 0 Udgifter til 101 og 141 pr. indbygger 18-64 år Gennemsnit i sammenligningskommuner Udgifterne til behandling til alkohol- og stofmisbrugere jf. 101 i serviceloven og 141 i sundhedsloven udgør mellem 1,6 % og 5,2 % af kommunernes samlede udgifter på voksenområdet. I Tønder udgør området 4,3 % af udgifterne. www.bdo.dk 19

Figur 18: Andelen af udgifter til området 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% Andel af samlede udgifter til 101 og 141 4,3% 4,8% 1,6% 5,2% 5,2% 4,9% Gennemsnit i sammenligningskommuner I tabel 19 er opgjort, hvor mange borgere (CPR-numre) der modtager en ydelse inden for 101 og 141 5 pr. 1.000 indbyggere i målgruppen (18-64-årige). Tabel 19: Modtagerandel pr. 1.000 indbyggere 18-64-år Tønder Fredericia Haderslev Middelfart Aabenraa 101 5,1 6,9 0,9 6,7 7,0 141 4,8 7,7 0,6 5,2 4,6 101 og 141 samlet 9,9 14,6 1,5 11,9 11,6 Det fremgår, at kommunernes samlede modtagerandele på området varierer mellem 1,4 modtagere i Haderslev og 14,6 modtagere pr. 1.000 indbyggere i aldersgruppen 18-64 år i Fredericia. Tønder har 9,9 modtagere pr. 1000. indbyggere 18-64 år. Tabel 20 nedenfor viser kommunernes udgifter til programområderne opgjort pr. modtagende CPR-nr. Det fremgår, at Haderslev har en anden registreringspraksis på området ift. uvisiterede tilbud end de øvrige kommuner. Haderslev har langt færre modtagere og samtidig en gennemsnitspris, der er mere end dobbelt så høj som i de øvrige kommuner. Tønder har en gennemsnitspris pr. modtagende CPR-nr., der er på niveau med de øvrige sammenligningskommuner. 5 En borger, der i løbet af et år har modtaget flere ydelser, vil i denne sammenhæng tælle med flere gange. www.bdo.dk 20

Tabel 20: Udgifter pr. CPR-nr. (18-64-årige) Tønder Fredericia Haderslev Middelfart Aabenraa 101 31.708 40.791 95.625 28.274 18.879 141 19.988 10.943 54.280 25.107 33.537 101 og 141 samlet 26.058 25.081 79.260 26.899 24.670 I nedenstående tabel 21 er opgjort gennemsnitspriserne for en helårsplads opdelt på kommunernes egne tilbud samt de eksterne tilbud, kommunerne benytter. Det har ikke været muligt at opgøre priserne på dette område i alle kommunerne heller ikke i Tønder. Fredericia og Aabenraa benytter udelukkende egne tilbud, mens Middelfart også benytter eksterne tilbud. Der er væsentlige forskelle på priserne for disse tilbud. Fredericia s 101-tilbud er mere end dobbelt så dyrt som de to andre kommuners egne tilbud. Dette skal dog ses i sammenhæng med problematikken i, at kommunerne blander de to tilbudstyper konteringsmæssigt. Tabel 21: Udgifter pr. plads (helårs), gennemsnit egne og eksterne tilbud. 101 141 SuL Eget tilbud Eksternt tilbud Eget tilbud Eksternt tilbud Fredericia 63.012 0 21.697 0 Middelfart 27.464 42.250 25.310 20.764 Aabenraa 18.879 0 33.537 0 Sammenfattende viser analysen, at Tønder har lidt lavere udgifter til 101 og 141 end gennemsnittet i sammenligningskommunerne pr. indbygger 18-64 år. n har desuden en lavere modtagerandel end Fredericia, Middelfart og Aabenraa. Enhedsprisen for 101 og 141 samlet i Tønder pr. CPR-nummer er på niveau med sammenligningskommunerne. www.bdo.dk 21

4.5 BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 96 Af nedenstående figur 22 fremgår kommunernes udgifter til BPA-områder opgjort pr. indbygger 18-64 år. Udgifterne i sammenligningskommunerne er i gennemsnit opgjort til 231 kr., hvor det i Tønder er 563 kr. Udgiftsniveauet i Tønder er således 143,1 % højere end gennemsnittet i sammenligningskommunerne. Figur 22: Udgifter pr. indbygger, 18-64-år 600 500 Udgifter til 96 pr. indbygger 18-64 år 400 300 200 Gennemsnit i sammenligningskommuner 100 0 www.bdo.dk 22

Udgifterne til borgerstyret personlig assistance efter servicelovens 96 udgør mellem 0,4 % og 9,3 % af de medvirkende kommuners samlede udgifter på voksenområdet. I Tønder udgør området 9,3 % af udgifterne, hvilket er det højeste blandt sammenligningskommunerne. Figur 23: Andelen af udgifter til området 10,0% 9,0% 8,0% 7,0% 6,0% 5,0% 4,0% 3,0% 2,0% 1,0% 0,0% 9,3% Andel af samlede udgifter til 96 4,2% 6,9% 2,9% 0,4% 2,3% Gennemsnit af sammenligningskommuner I tabel 24 er opgjort, hvor mange borgere (CPR-numre), der modtager en ydelse inden for 96 pr- 1.000 indbyggere i aldersgruppen 18-64 år. Det fremgår, at kommunernes modtagerandel varierer mellem 0,2 modtagere i Frederikshavn og 0,5 modtagere pr. 1.000 indbyggere 18-64 år i Tønder og Haderslev. Gennemsnittet i sammenligningskommunerne er 0,3 modtagere pr. 1.000 indbyggere i aldersgruppen 18-64 år. Tabel 24: Modtagerandel pr. 1.000 indbyggere 18-64-år Tønder Fredericia Haderslev Middelfart Frederikshavn Aabenraa 96 0,5 0,4 0,5 0,3 0,2 0,3 Tabel 25 nedenfor viser udgifter til paragrafområdet opgjort pr. enhed dvs. visiterede timer efter 96. Det fremgår, at Tønder har lavere udgifter pr. time end Fredericia, Haderslev og Middelfart. Frederikshavn er her opgjort med en meget lav enhedsudgift det skyldes, at kommunen kontererer alle refusionsindtægter vedr. udgifter på 5.32.32 samlet og ikke har kunnet udskille de refusionsindtægter, der vedrører 96. Tages refusionsindtægterne ud af beregningen, har Frederikshavn en enhedsudgift på 166 kr. pr. time. www.bdo.dk 23

Tabel 25: Udgifter pr. time og pr. CPR.nr. 96 kr. pr. time 96 kr. pr. CPR-nr. Tønder Fredericia Haderslev Middelfart Frederikshavn Aabenraa 155 184 209 218 21-1.057.334 745.512 1.099.970 552.143 115.688 475.433 Endvidere fremgår kommunernes udgifter til BPA-området opgjort pr. CPR-nummer, der modtager en ydelse. Denne opgørelse er påvirket af kommunernes flow af ydelsesmodtagere, således at en lav udgift pr. CPR-nummer kan indikere både lave enhedsomkostninger eller et stort flow af borgere. Tønder og Haderslev har i denne opgørelse meget høje udgifter pr. CPR-nummer. Gennemsnittet i sammenligningskommunerne er 597.751 kr. pr. borger/cpr-nr., der modtager en BPA-ordning. Fraregnes Frederikshavn, er gennemsnittet i de øvrige sammenligningskommuner 718.267 kr. pr. modtager/cpr-nr. Sammenfattende viser analysen, at Tønder har relativt høje udgifter til BPAordninger efter 96. Tønder har de højeste udgifter pr. indbygger 18-64 år blandt sammenligningskommunerne og en relativt høj udgift pr. CPR-nr. 4.6 LEDSAGERORDNING FOR VOKSNE 97 I nedenstående figur 26 fremgår udgifterne til voksenledsagerordningen opgjort pr. indbygger 18-64 år. Udgifterne i sammenligningskommunerne er i gennemsnit opgjort til 52 kr., hvor det i Tønder er 48 kr. pr. indbygger. Udgiftsniveauet i Tønder ligger således 7,7 % under de andre kommuner. Figur 26: Udgifter pr. indbygger 18-64-år 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Udgifter til 97 pr. indbygger 18-64 år Gennemsnit af sammenligningskommuner www.bdo.dk 24

Udgifterne til ledsageordninger efter servicelovens 97 udgør mellem 0,5 % og 1 % af kommunernes udgifter på voksenområdet. I Tønder udgør voksenledsagerordningen 0,8 % af udgifterne. Figur 27: Andelen af udgifter til området Andel af udgifter til 97 1,2% 1,0% 1,0% 1,0% 0,8% 0,8% 0,6% 0,7% 0,6% 0,5% 0,4% Gennemsnit i sammenligningskommuner 0,2% 0,0% I tabel 28 er opgjort, hvor mange borgere (CPR-numre) der modtager en ydelse inden for 97 pr. 1.000 indbyggere i aldersgruppen 18-64 år. Tabel 28: Modtagerandel pr. 1.000 indbyggere 18-64-år 6 Tønder Fredericia Haderslev Middelfart Aabenraa 97 3,2 2,7 3,1 2,6 2,0 Det fremgår, at kommunernes modtagerandel varierer fra 2 modtagere i Aabenraa til 3,2 i Tønder. Tabel 23 nedenfor viser udgifter til paragrafområdet opgjort pr. enhed dvs. visiterede timer efter 97, så vidt det har været muligt at opgøre dette. Det fremgår, at Tønder har relativt lave udgifter pr. time. Endvidere har kommunen relativt lave udgifter pr. CPRnummer, hvor kun Aabenraa ligger lavere end Tønder. Opgørelsen af udgifter pr. CPR-nummer er naturligvis påvirket af kommunernes flow af ydelsesmodtagere. En lav udgift pr. CPR-nr. kan således både indikere lave enhedsomkostninger eller et stort flow af borgere. 6 Frederikshavn har desværre ikke kunnet opgøre antallet af CPR-numre på paragrafområdet. www.bdo.dk 25

Tabel 29: Udgifter pr. enhed (pr. time og pr. CPR-nr.), (18-64-årige) Tønder Fredericia Haderslev Middelfart Aabenraa 97 kr. pr. time 88 196 99 130-97 kr. pr. CPR-nr. 14.939 29.031 15.284 16.702 13.844 Sammenfattende viser analysen, at Tønder har relativt lavere udgifter til 97 end gennemsnittet i sammenligningskommunerne. Tønder har dog samtidig den højeste modtagerandel. Tønder har ift. 97 en relativt lav pris pr. time og pr. CPR-nr. 4.7 KONTAKTPERSON FOR DØVBLINDE 98 I nedenstående figur fremgår udgifterne til området opgjort pr. indbygger 18-64 år. Udgifterne i sammenligningskommunerne er i gennemsnit opgjort til 19 kr. Tønder har ikke konteret udgifter på 98. Aabenraa har konteret 0,12 kr. pr. indbygger 18-64 år. Figur 30: Udgifter pr. indbygger 18-64-år 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Udgifter til 98 pr. indbygger 18-64 pr Tønder Fredericia Haderslev Middelfart Frederikshavn Aabenraa Udgifterne til kontaktpersoner for døvblinde efter servicelovens 98 udgør op til 0,5 % af kommunernes udgifter på voksenområdet i de kommuner, der har konteret udgifter vedr. 98. www.bdo.dk 26

Figur 31: Andelen af udgifter til området Andel af udgifter til 98 0,6% 0,5% 0,5% 0,5% 0,4% 0,3% 0,2% 0,2% Gennemsnit af sammenligningskommuner 0,1% 0,0% 0% 0,1% 0,0% I tabel 32 er opgjort, hvor mange borgere (CPR-numre), der modtager en ydelse indenfor 98 pr. 1.000 indbyggere i målgruppen (18-64-årige). Tabel 32: Modtagerandel pr. 1.000 indbyggere 18-64-år 7 Tønder Fredericia Haderslev Middelfart Frederikshavn Aabenraa 98 0,0 0,2 0,2 0,1 0,1 0,0 Det fremgår, at kommunernes samlede modtagerandele på området varierer mellem 0 modtagere i Tønder og Aabenraa og 0,2 modtagere pr. 1.000 indbyggere i Fredericia og Haderslev. Tabellen nedenfor viser udgifter til paragrafområdet opgjort pr. enhed dvs. visiterede timer efter 98, så vidt det har været muligt at opgøre dette. Endvidere fremgår kommunernes udgifter til området opgjort pr. CPR-nr., der modtager en ydelse. Denne opgørelse er naturligvis påvirket af kommunernes flow af ydelsesmodtagere. En lav udgift pr. CPR-nr. kan således både indikere lave enhedsomkostninger eller et stort flow af borgere. Tabel 33: Udgifter pr. enhed (pr. time og pr. CPR-nr., 18-64-årige) Fredericia Haderslev Middelfart Frederikshavn 98 kr. pr. time 177 204 132-98 kr. pr. CPR-nr. 190.782 182.542 97.333 42.675 7 Aabenraa har stort set ikke udgifter til dette område i 2012 og har ikke opgjort antallet af CPR-numre. www.bdo.dk 27

4.8 STØTTE- OG KONTAKTPERSON 99 Af nedenstående figur fremgår udgifterne til 99 støtte- og kontaktperson opgjort pr. indbygger 18-64 år. Udgiftsniveauet i sammenligningskommunerne er i gennemsnit opgjort til 24 kr., mens det i Tønder er 19 kr. Tønder ligger 21 % under gennemsnittet i sammenligningskommunerne, der dog trækkes meget op af Middelfart. Fraregnes Middelfart er gennemsnittet i sammenligningskommunerne 13 kr. Figur 34: Udgifter pr. indbygger 18-64-år 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Udgifter pr. indbygger til 99 Gennemsnit af sammenligningskommuner Udgifterne til støtte- og kontaktpersoner efter servicelovens 99 udgør op til 1,1 % af kommunernes udgifter på voksenområdet. I Tønder udgør området 0,3 % af udgifterne på voksenområdet, hvilket er på niveau med Fredericia, men højere end Aabenraa og Haderslev. Udgifterne på området registreres som udgangspunkt ikke ift. CPRnumre, idet udgifterne i høj grad går til opsøgende arbejde. www.bdo.dk 28

Figur 35: Andelen af udgifter til området Andel af samlede udgifter til 99 1,2% 1,1% 1,0% 0,8% 0,6% 0,4% 0,2% 0,0% 0,3% 0,3% 0,2% 0,2% 0,0% Gennemsnit af sammenligningskommuner 4.9 DÆKNING AF NØDVENDIGE MERUDGIFTER 100 Udgifterne til 100 dækning af nødvendige merudgifter er i figuren nedenfor opgjort pr. indbygger i aldersgruppen 18-64 år. Udgifterne er i sammenligningskommunerne i gennemsnit opgjort til 35 kr., mens det i Tønder er opgjort til 76 kr. Figur 36: Udgifter pr. indbygger 18-64-år 80,00 70,00 60,00 50,00 40,00 30,00 20,00 10,00 - Udgifter til 100 pr. indbygger 18-64 år Gennemsnit af sammenligningskommuner www.bdo.dk 29

Udgifterne til dækning af nødvendige merudgifter efter servicelovens 100 udgør mellem 0,4 % af kommunernes udgifter til voksenområdet i Haderslev og Fredericia, og 1,3 % i Tønder. Figur 37: Andelen af udgifter til området 1,4% 1,2% 1,3% Andel af samlede udgifter til 100 1,0% 0,8% 0,6% 0,4% 0,4% 0,4% 0,6% 0,5% 0,8% Gennemsnit af sammenligningskommuner 0,2% 0,0% I tabel 38 er opgjort, hvor mange borgere (CPR-numre) der modtager en ydelse på baggrund af 100 pr. 1.000 indbyggere i målgruppen (18-64-årige). Tabel 38: Modtagerandel pr. 1.000 indbyggere 18-64-år Tønder Fredericia Haderslev Middelfart Frederikshavn Aabenraa 100-3,5 3,3 3,4 3,5 5,1 Det fremgår, at kommunernes samlede modtagerandele på området varierer mellem 3,3 modtagere i Haderslev og 5,1 modtagere pr. 1.000 indbyggere i Aabenraa kommune. Tønder har ikke kunnet opgøre det præcise antal modtagere til analysen. Tabel 39 nedenfor viser udgifter til paragrafområdet opgjort pr. CPR-nummer. Denne opgørelse er påvirket af kommunernes flow af ydelsesmodtagere. En lav udgift pr. CPR-nr. kan således både indikere lave enhedsomkostninger eller et stort flow af borgere. www.bdo.dk 30

Tabel 39: Udgifter pr. enhed 18-64-år 100 kr. pr. CPR-nr. Tønder Fredericia Haderslev Middelfart Frederikshavn Aabenraa - 8.791 8.432 11.205 8.700 9.401 Sammenfattende viser analysen, at Tønder har relativt høje udgifter til 100 ift. sammenligningskommunerne. Analysen viser endvidere, at det er et lille udgiftsområde samlet set. 4.10 FORSORGSHJEM 110 I nedenstående figur 40 fremgår udgifterne til området opgjort pr. indbygger 18-64 år. Udgifterne i sammenligningskommunerne er i gennemsnit opgjort til 106 kr., hvor det i Tønder er 38 kr. pr. indbygger. Figur 40: Udgifter pr. indbygger 18-64-år 250,00 Udgifter ti 110 pr. indbygger 18-64 år 200,00 150,00 100,00 Gennemsnit af sammenligningskommuner 50,00 - Udgifterne til forsorgshjem efter servicelovens 110 udgør mellem 0,6 % og 3 % af kommunernes udgifter på voksenområdet. I Tønder udgør området 0,6 % af udgifterne. www.bdo.dk 31

Figur 41: Andelen af udgifter til området Andel af udgifter til 110 3,5% 3% 3,0% 2,5% 2,1% 2,0% 1,3% 1,5% 1% 1,0% 0,6% 0,6% 0,5% 0,0% Gennemsnit af sammenligningskommuner I tabel 42 er opgjort, hvor mange borgere (CPR-numre) der modtager en ydelse indenfor 110 pr. 1.000 indbyggere i aldersgruppen 18-64-år. Det fremgår, at kommunernes samlede modtagerandele på området varierer mellem 0,6 modtagere i Middelfart og 3,1 modtagere pr. 1.000 indbyggere i Haderslev. Tønder har en modtagerandel på 1,2. Tabel 42: Modtagerandel pr. 1.000 indbyggere 18-64-år Tønder Fredericia Haderslev Middelfart Frederikshavn Aabenraa 110 1,2 1,3 3,1 0,6 1,6 1,8 Tabel 43 nedenfor viser kommunernes udgifter til paragrafområdet opgjort pr. enhed dvs. overnatninger/dage efter 110, så vidt det har været muligt at opgøre dette. Her ligger Tønder næsthøjest i analysen efter Frederikshavn. Det fremgår endvidere, at Tønder har de laveste udgifter pr. CPR-nummer. Denne opgørelse er naturligvis påvirket af kommunernes flow af ydelsesmodtagere. En lav udgift pr. CPR-nr. kan således både indikere lave enhedsomkostninger eller et stort flow af borgere. Tabel 43: Udgifter pr. enhed og pr. CPR-nr. (18-64-år) 110 kr. pr. døgn 110 kr. pr. CPR-nr. Tønder Fredericia Haderslev Middelfart Frederikshavn Aabenraa 546 450 193 542 699-32.914 61.894 70.807 61.250 46.763 69.084 www.bdo.dk 32

Sammenfattende viser analysen, at Tønder har meget lave udgifter til forsorgshjem opgjort pr. indbygger 18-64 år. Tønder har desuden relativt færre modtagere end sammenligningskommunerne, undtagen Middelfart. Endvidere har Tønder analysens laveste udgift pr. modtagende CPR-nr., om end kommunen har en relativt høj pris pr. døgn for en forsorgshjemsplads. 4.11 ÆLDRE BORGERE I VOKSENOMRÅDET Det har vist sig at være generelt, at de medvirkende kommuner beholder ældre borgere i voksenområdet, hvis de allerede har modtaget ydelser her, inden de aldersmæssigt burde overgå til kommunernes ældreområder. Dette er også tilfældet i Tønder, og generelt er billedet, at ældre borgere kun overgår til ældreområdet, hvis de flytter på plejehjem. Nedenstående figur viser kommunernes udgifter til ældre ydelsesmodtagere opgjort pr. indbygger 18-64 år. Det er opgjort i dette aldersinterval for at sikre sammenlignelighed med de øvrigt opgjorte udgiftstal i analysen. Det fremgår, at kommunerne bruger mellem 199 kr. og 754 kr. pr. indbygger i aldersgruppen 18-64 år på ældre ydelsesmodtagere inden for voksenområdet. Gennemsnittet i sammenligningskommunerne er 482 kr. Tønder ligger 27,5 % højere end gennemsnittet i sammenligningskommunerne. Figur 44: Udgifter pr. indbygger 18-64-år 8 800,00 700,00 600,00 500,00 400,00 300,00 200,00 100,00 - Udgifter til ældre ydelsesmodtagere pr. indbygger 18-64 år Gennemsnit af sammenligningskommuner 8 Frederikshavn er holdt ude af sammenligningen af andele ældre i voksenområdet, idet det ikke har været muligt at opgøre antallet af CPR-numre på en række områder, og kommunen derfor ville komme til at fremstå med en meget høj andel ældre. ns tal indikerer dog, at der er tale om en relativt høj andel ældre, der modtager ydelser inden for voksenområdet. www.bdo.dk 33

Det fremgår af tabel 45, at kommunerne har mellem 3,0 % og 6,6 % af ydelsesmodtagerne inden for voksenområdet, der er 65 år eller herover. Tønder har den højeste andel ældre modtagere i voksenområdet. Tønder anvender endvidere 9,2 % af sine samlede udgifter inden for voksenområdet til ældre ydelsesmodtagere. De ældre ydelsesmodtagere er således relativt dyre ift. de øvrige ydelsesmodtagere inden for voksenområdet. Det skyldes bl.a., at de ældre borgere oftest modtager ydelser inden for bostøtte og botilbud, herunder primært de længerevarende botilbud, hvilket oftest er de dyreste ydelser. Tabel 45: Ældre ydelsesmodtagere og udgifter vedr. disse Andel ældre i voksenområdet Andel udgifter vedr. ældre i voksenområdet Tønder 6,6 % 9,2 % Fredericia 6,1 % 5,2 % Haderslev 3,0 % 6,1 % Middelfart 4,1 % 8,2 % Frederikshavn - 11,0 % Aabenraa 4,0 % 3,1 % Gennemsnit af sammenligningskommuner 4,3 % 6,7 % Sammenfattende viser analysen, at Tønder har et udgiftsniveau ift. ældre borgere i voksenområdet, der er relativt højere end sammenligningskommunerne, Frederikshavn undtaget. Tønder har desuden relativt mange ældre modtagere i voksenområdet. www.bdo.dk 34

4.12 SÆRLIGT DYRE ENKELTSAGER rne har alle enkelte særligt udgiftsdrivende sager. Antallet og udgifterne varierer dog i høj grad mellem de medvirkende kommuner i sammenligningen. I figuren nedenfor vises kommunernes udgifter til de særligt dyre enkeltsager opgjort pr. indbygger 18-64 år. Figur 46: Udgifter pr. indbygger 18-64-år 5.000 4.500 4.000 3.500 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 - Udgifter til SDE pr. indbygger 18-64 år Gennemsnit af sammenligningskommuner Det fremgår af tabellen nedenfor, at Tønder s udgifter til særligt dyre enkeltsager ligger på niveau med gennemsnittet i sammenligningskommunerne. n har relativt få af de helt dyre enkeltsager, hvor kommunens 6 sager fordeler sig over 4 BPA-ordninger og 2 senhjerneskadesager. Den gennemsnitlige pris er særlig følsom overfor antallet af enkeltsager med refusion, der har varet under 12 måneder. Såfremt opgørelsen indeholder mange borgere, hvor kommunen kun har været refusionsberettiget i få måneder, vil den gennemsnitlige pris typisk være lavere, end ved enkeltsager, som er refusionsberettigede i alle 12 måneder. www.bdo.dk 35

Tabel 47: Særligt dyre enkeltsager 950-1.769.999 (25 % refusion) Over 1.770.000 (50 % refusion) Udgifter til SDE-sager (før refusion) ift. indbyggertal 18-64 år Antal Gns. Pris Antal Gns. Pris Tønder 51 1.096.810 6 2.034.915 3.021 Fredericia 62 1.082.318 17 3.462.933 4.203 Haderslev 39 1.160.906 18 2.686.124 2.821 Middelfart 21 1.174.867 6 2.336.036 1.779 Frederikshavn 73 1.277.240 26 1.459.736 4.549 Aabenraa 51 1.116.126 2 2.608.479 1.718 Gennemsnit af sammenligningskommuner 49 1.162.291 9 14 2.510.662 10 3.014 Sammenfattende viser analysen, at den gennemsnitlige pris på de særligt dyre enkeltsager i Tønder, uanset om det er sager mellem 950.000 1.769.999 kr. eller over 1.770.000, er under gennemsnittet af sammenligningskommunerne. Derudover har Tønder pr. indbygger (18-64-årige) udgifter til SDE på 3.021 kr., der ligger meget tæt på gennemsnittet i sammenligningskommunerne. 9 Gennemsnit uden Aabenraa pga. forskelle i opgørelsesmetode. 10 Gennemsnit uden Aabenraa pga. forskelle i opgørelsesmetode. www.bdo.dk 36

5 PERSPEKTIVERING Benchmarkinganalysen har baseret sig på kommunernes udgifter og aktiviteter på det specialiserede voksenområde i 2012. Benchmarkinganalysen kan anvendes til at pege på en række opmærksomhedspunkter i Tønder, hvor kommunen med fordel kan underlægge udvalgte ydelsesområder en nærmere analyse. Denne perspektivering sammenholder Tønder s udgifter og aktiviteter i 2012 med 2013. Således undersøges udviklingen på det specialiserede voksenområde i denne periode, hvilket gør det muligt at tage højde for denne, før der opstilles anbefalinger til Tønder. På denne måde sikres aktuelle og brugbare anbefalinger til videre handling for Tønder. Perspektiveringen følger samme opbygning som den egentlige benchmarkinganalyse. Nedenstående figur viser Tønder s udgifter til voksenområdet opgjort pr. indbygger i aldersgruppen 18-64 for 2012 og 2013. ns udgifter til voksenområdet pr. indbygger er i 2013 steget med 4 % svarende til 248 kr. Det samlede antal modtagere i voksenområdet er steget fra 817 modtagere i 2012 til 960 modtagere i 2013. Dette svarer til en stigning på 17,5 %. Figur 48: Udgifter til voksenområdet pr. indbygger 18-64 år 7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 Udgifter til voksenområdet pr. indbygger 18-64 år 6.061 6.309 2012 2013 www.bdo.dk 37