7511021 Retten i Glostrup Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 30. november 2015 i sag nr. BS 10F-2903/2014: A mod Ankestyrelsen Aalborg 7998 Statsservice Nytorv 7, 2. 9000 Aalborg Sagens baggrund og parternes påstande Sagen drejer sig om, hvorvidt betingelserne for forlængelse af sygedagpenge er opfyldt. A's påstande er Påstand 1 Ankestyrelsen skal anerkende, at A er berettiget til sygedagpenge med virkning fra den 26. november 2013 og frem til virkningstidspunktet for en ny gyldig afgørelse. Påstand 2 Ankestyrelsen skal anerkende, at efterbetaling af sygedagpenge i medfør af medhold i påstand 1 skal forrentes med sædvanlig procesrente fra sagens anlæg. Ankestyrelsens påstand er frifindelse. Sagen er anlagt den 9. oktober 2014. Sagens oplysninger A der er født i 1971, gennemgik i 2010 en gastric bypassoperation på grund af overvægt. I marts 2011 blev hun indlagt på hospital på grund af voldsomme mavesmerter og blev opereret for galdesten. Der opstod alvorlige komplikationer, og hun var indlagt i 3 måneder. Hun blev udskrevet den 6. juli 2011.
Side 2/16 Hun blev sygemeldt fra den 10. april 2011 og var efter udskrivelsen fra hospital ikke i stand til at genoptage sit arbejde. A er kontoruddannet og har været beskæftiget inden for bankverdenen. Hun blev afskediget fra sit arbejde i Nordea med virkning fra den 31. marts 2012. C Kommunes lægekonsulent afgav et lægeskøn den 29. februar 2012, hvorefter det var lægeligt velbegrundet, at der ikke blev iværksat aktiveringstilbud før den 31. marts 2012 og da med en forventet arbejdsindsats på 10 timer ugentligt. Konsulenten afgav nyt lægeskøn den 26. juni 2012 og fastholdt, at der skulle iværksættes et aktivt tilbud, dog kun med 8 timer om ugen. C Kommune iværksatte praktik hos B Fysioterapi, hvor A skulle udføre diverse kontoropgaver. Praktikperioden startede 6. august 2012 og blev forlænget fra den 30. september 2012 til den 30. november 2012. Det fremgår af virksomhedskonsulentens opfølgende notater, at A ikke var i stand til at arbejde mere end gennemsnitligt 10 timer om ugen, fordelt på 4 dage, på grund af hurtig udtrætning. A's egen læge afgav statusattest af 27. december 2012. Det fremgår heraf, at A havde gener i form af øget trætbarhed, smerter i nakken og intermitterende mavesmerter, kvalme, utilpashed og træthed efter indtag af mad. Hun sov dårligt og blev let påvirket af stressende ting. Lægen vurderede, at hun ikke på daværende tidspunkt var i stand til at øge det antal timer, hun kunne arbejde om ugen, svarende til 10 timer. C Kommunes lægekonsulent vurderede den 2. januar 2013, at de gener, A oplevede, kunne forklares ud fra de foreliggende lægelige oplysninger. Han anbefalede, at der blev indhentet en speciallægeerklæring fra reumatolog Jacob Kriegbaum. Jacob Kriegbaum afgav speciallægeerklæring den 21. januar 2013. Heraf fremgår blandt andet: (...) INDTRYK Anamnese med angivet dagligt funktionsniveau, sammenholdt med ledsagende oplysninger og objektiv undersøgelse, stemmer nogenlunde overens. Det drejer sig om en 41-årig tidligere svært overvægtig kvinde, som gennemførte gastric bypass i 2010 som primært var ukompliceret med vanligt efterfølgende nødvendigt vitamintilskud. Knægener gennem flere år, og kendt med bl.a. artroscopisk verificeret lettere slidgigt i begge knæled og der er foretaget en korrigerende operation i højre knæled.
Side 3/16 Har med disse lidelser fungeret i en callcenter funktion i bank. Foråret 2011 opstod subakut tiltagende mavesmerter og der blev konstateret dybe galdesten med efterfølgende sværere kompliceret sygdom som galdeblærebetændelse, sepsis, nødvendige operationer samt udvikling af abscesser bl.a. i lever, med måneder langt intensivt sygeforløb, som medførte yderligere vægttab med BMI på ca. 15 - og pågældende var i livsfare i forløbet. Efterfølgende er der opstået kroniske smerter især i nakke, men også i lænd ud over vanlige knægener og der er opstået et yderligere skånehensyn under spisning, idet pågældende skal spise ca. seks gange om dagen - langsomt og ved hovedmåltider er det ofte nødvendigt med lidt hvile og aflastning ca. en halv time på grund af dumpinglignende gener. (...) Det kan konkluderes, at pågældende er kronisk og varigt noget medtaget med en skønnet moderat generel nedsat funktionsevne. Det forventes dog, at pågældende vil kunne opstarte en jobfunktion under skånehensyn indenfor de nævnte 2 x 52 uger under skånehensyn - forsigtigt skøn vil være indenfor 4-6 måneder - således især med et hensyn overfor nævnte spiseproblemer, uden mere knæbelastende funktioner samt rygbelastende funktioner med mulige pauser. På foranledning af A's livsforsikringsselskab afgav overlæge Axel Kjeldsen erklæring af 23. april 2013. Heraf fremgår blandt andet: (...) Status abdominalt Betydelige gener i form af abdominale smerter og dumpinglignende symptomer efter måltider. Har brug for min. 6 daglige mindre måltider for at kunne ernæres sufficient. Efter disse måltider har patienten brug for mulighed til at hvile sig ½ - 1 time. Disse gener kan både være relaterede til patientens bypassoperation og det komplicerede galdeindgreb. Jeg bedømmer generne som kroniske og formentligt stationære - operativt indgreb skønnes ikke at have overbevisende udsigt til at kunne bedre symptomerne. (...) Ud fra dette bedømmer jeg tilstanden i udtalt grad påvirker patientens arbejdsmæssige og private funktionsniveau uden umiddelbar udsigt til bedring. (...) Kommunens lægekonsulent afgav nyt lægeskøn den 11. september 2013. Overlæge Axel Kjeldsen afgav den 1. november 2013 en erklæring til brug for den kommunale sag, hvori han besvarede nogle specifikke spørgsmål:
Side 4/16 1. Pt. betragtes som færdigbeh. i stationær situation. Det svarer også på spørgsmål 2 om der er yderligere beh.planer. 3. Min vurdering er, at hun på sine egne betingelser formentlig godt kan passe kontorfunktioner. A's problem er, at hun har brug for i hvert fald 6 ligeværdige måltider på dagen og efter disse måltider får pt. ofte abdominale og almene symptomer, der gør at hun har brug for ½-1 times mulighed for at hvile sig inden hun kan fortsætte sin arbejdsdag. 4. Situationen betragtes som stationær, så hun ikke vil få nogen gevinst ved at vente yderligere og disse behov for hensyn/skåneforanstaltninger anser jeg for varige. Den 20. november 2013 traf C Kommune afgørelse om ophør af udbetaling af sygedagpenge. Kommunen vurderede, at A's skånebehov var beskrevet, og at der dermed ikke var behov for yderligere afklaring af arbejdsevnen. A påklagede afgørelsen til Ankestyrelsen. Til brug for Ankestyrelsens behandling fremlagde A et eksempel på, hvordan hendes behov for hvile samt 6 måltider om dagen påvirkede hendes mulighed for at varetage et fuldtidsarbejde. Endvidere afgav overlæge Axel Kjeldsen efter anmodning fra A's faglige organisation en uddybende erklæring af 14. maj 2014, hvori han blandt andet anførte: (...) Specifik spørges der til, om jeg mener, at tilstanden har betydning for pt.'s udførelse af arbejde, dvs. indvirkning på arbejdsevnen. Jeg mener i høj grad, at det har stor indflydelse på pt.'s arbejdsevne, som jeg vurderer at være ret langt fra en arbejdsevne på fuld tid. Pt. har nu, som tidligere, behov for måltider i løbet af dagen og der er behov for at kunne hvile efter måltiderne, da der ofte kommer ret udtalte abdominale symptomer. Min vurdering er, at dette ubetinget må indvirke på pt.'s arbejdsevne, og det ikke drejer sig om en mindre funktionsnedsættelse, som kommunen tilsyneladende vurderer, men derimod en ret markant funktionsnedsættelse. Der spørges til hvad jeg mener med egne betingelser, og det er egentlig beskrevet ovenfor, egne betingelser er, at pt. har mulighed for at spise de nævnte måltider i løbet af dagen og få de hvileperioder, der bliver behov for grundet de symptomer det fører til abdominalt. Der spørges specifikt til, om måltider kan skubbes eller udelades, jeg vurderer, at det ikke er hensigtsmæssigt, da pt. har store problemer med at holde vægten, og det i en lang periode i forbindelse med sygeforløbet har været hovedproblemet. Det vil derfor være meget uhensigtsmæssigt at skubbe måltiderne ud fra arbejdsdagen. (...)
Side 5/16 Ankestyrelsen traf afgørelse den 13. august 2014. Ankestyrelsen stadfæstede C Kommunes afgørelse, hvorefter A ikke havde ret til sygedagpenge efter den 26. november 2013. Begrundelse for afgørelsen Du blev sygemeldt den 10. april 2011. Ved varighedsbegrænsningens indtræden den 30. april 2012 blev sygedagpengene forlænget, fordi du var under behandling, og der var en sikker lægelig vurdering af, at du ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 2 gange 52 uger fra varighedsbegrænsningens indtræden. Du er kontoruddannet og arbejdede på sygemeldingstidspunktet 30 timer ugentlig i en banks call-center. Du blev afskediget 31. marts 2012. Vi vurderer, at din helbredstilstand på standsningstidspunktet var stationær, og at din funktionsnedsættelse ikke var i et omfang, der gjorde, at ansættelse på det ordinære arbejdsmarked var udelukket. Vi lægger vægt på, at du har en hensigtsmæssig uddannelse og lang relevant arbejdsmarkedstilknytning indenfor et ikke fysisk belastende arbejdsområde. Du vurderes at kunne stille dig til rådighed for det ordinære arbejdsmarked. Vi lægger endvidere vægt på, at du ifølge specifik helbredsattest fra gastroenheden den 1. november 2013 på dine egne betingelser formentlig godt ville kunne passe kontorfunktioner. Dine problemer var, at du havde brug for i hvert fald 6 ligeværdige måltider på dagen, og efter disse måltider fik du ofte abdominale og almene symptomer, som gjorde, at du havde brug for ½-1 times hvil, inden du fortsatte din arbejdsdag. Situationen betragtedes som stationær, så du ville ikke få nogen gevinst ved at vente yderligere, og behovene for hensyn/skåneforanstaltninger ansås for varige. Af speciallægeerklæring dateret den 23. april 2013 fremgår, at du havde betydelige gener i form af abdominale smerter og dumpinglignende symptomer efter måltider. Du havde brug for minimum 6 daglige mindre måltider for at kunne ernæres sufficient. Efter disse måltider havde du brug for at hvile dig. Disse gener kunne både være relaterede til gastric bypassoperation og det efterfølgende komplicerede galdeindgreb. Generne bedømmes som kroniske og formentlig stationære. Det bedømmedes, at tilstanden i udtalt grad påvirkede din arbejdsmæssige og private funktionsniveau uden umiddelbar udsigt til bedring.
Side 6/16 Reglerne Efter reglerne gælder, at sygedagpenge som udgangspunkt er en korttidsydelse. Sygedagpengeperioden kan kun forlænges ud over den generelle varighedsbegrænsning, hvis en eller flere forlængelsesbetingelser i sygedagpengeloven er opfyldt. Dette gælder også, selv om du fortsat var uarbejdsdygtig, da kommunen traf afgørelsen. Nedenfor gennemgår vi de enkelte forlængelsesmuligheder. (...) Afklaring af arbejdsevnen Det var ikke nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger, fordi dine skånehensyn allerede er beskrevet. (...) Afklaring af berettigelse til fleksjob eller førtidspension Denne forlængelsesmulighed kan kun anvendes i de tilfælde, hvor det er afklaret, at arbejdsevnen er nedsat i et sådant omfang, at tilbagevenden til ordinært arbejde er udelukket. Der er i disse særlige tilfælde mulighed for at forlænge udbetalingen med henblik på afklaring af, om borgeren vil kunne klare et fleksjob, eller om borgeren skal tilkendes førtidspension. Du opfylder ikke betingelserne for forlængelse efter denne bestemmelse, da der ikke foreligger dokumentation for en varig nedsættelse af din arbejdsevne. Vi vurderer derfor, det ikke kan afvises, at du vil kunne opnå beskæftigelse på normale vilkår og dermed kunne vende tilbage til det normale arbejdsmarked. (...) Bemærkninger til klagen (...) Det bemærkes, at skrivelsen af 14. maj 2014 må indgå i den videre behandling af din sag. Oplysninger i sagen Vi har afgjort sagen på grundlag af De oplysninger der forelå, da kommunen traf afgørelse i sagen Kommunens afgørelse af den 20. november 2013 Klagen af den 26. november 2013 til Ankestyrelsens Beskæftigelses-
Side 7/16 udvalg Kommunens genvurdering af den 3. december 2013. Ankestyrelsen meddelte ved brev af 15. september 2014 som svar på en indsigelse over, at overlæge Axel Kjeldsens erklæring af 14. maj 2014 ikke havde været inddraget i sagen, at erklæringen efter Ankesstyrelsens vurdering ikke tilføjede nyt til de allerede foreliggende oplysninger, og at den var fremkommet efter, at kommunen havde truffet afgørelse den 20. november 2013. Efterfølgende har A C Kommunes Rehabiliteringsteam indstillet, at blev visiteret til fleksjob med et timetal på 8 timer om ugen. Den 26. marts 2015 bevilgede Jobcenteret midlertidigt fleksjob for en periode på 5 år. Forklaringer A har forklaret blandt andet, at hun er kontoruddannet og siden 1998 havde arbejdet i den finansielle sektor. Hun blev ansat i Nordea i 2008 og fra 2010 i Nordeas Callcenter. Hun havde skiftende arbejdstider, fordi centeret har døgnåbent. Hun havde således også aften-, natte- og weekendvagter. Hun havde i mange år døjet med overvægt. På grund af sine dårlige knæ kunne hun ikke motionere. Overvægten, m.v. havde ikke indflydelse på hendes arbejdsevne. I marts 2010 fik hun foretaget en gastric bypass operation. Alt forløb godt, indtil hun i foråret 2011 fik stærke galdesmerter og blev indlagt og opereret for galdesten. Det langvarige forløb og de mange alvorlige komplikationer bevirkede, at hun tabte sig meget. Hun nåede ned på en vægt på ca. 38 kg. Forløbet påvirkede hendes også psykisk. Da hun blev udskrevet i juli 2011, troede hun, at hun hurtigt ville komme tilbage til arbejdet i Nordea. Hun var fortsat i behandling, da kommunens udredning startede i foråret 2012. Hun gik blandt til fysioterapi hos B Fysioterapi, hvor hun kom i praktik fra august 2012. Hun sad i receptionen og tog imod patienter og varetog forskellige administrative opgaver. Efter nogle timers arbejde var hun træt i nakken og fik ondt i kroppen af at sidde ved en skærm. Det store vægttab havde medført et tab af muskelkraft. Under praktiktiden skubbede hun sine måltider, så de ikke lå i arbejdstiden. Hun har behov for 6 mindre måltider om dagen og efter hvert måltid har hun behov for at hvile, der er den eneste måde at fjerne generne på. Hun bliver dårlig, får hjertebanken, sveder og fryser, ryster og føler sig træt og har det generelt dårligt. Hun kan springe et måltid over, men det medfører, at hun efter det følgende måltid får det endnu værre.
Side 8/16 Både før og efter praktikperioden troede hun selv på, at hun ville kunne komme tilbage til det ordinere arbejdsmarked. Hun ville selv gerne arbejde mere end de timer, hun havde i praktiktiden, og hun kæmpede for det. Det tog hende lang td at indse, at det ikke var muligt. Da kommunen i slutningen af november 2013 stoppede hendes dagpenge, var hendes arbejdsmæssige situation stadig uafklaret. Det var fx. ikke afklaret, hvad hun kunne klare og hvor mange timer, hun kunne arbejde, når der blev taget hensyn til måltider og hvile. Hun rettede derfor henvendelse til sin faglige organisation, der hjalp hende med at klage over afgørelsen til Ankestyrelsen. Hun stod ikke til rådighed for arbejdsmarkedet og kunne derfor ikke få anden form for offentlig ydelse, men levede af beløb, der blev betalt af hendes forsikring. Hun rettede henvendelse til sin kommune for at få iværksat den yderligere afklaring, hun mente var nødvendig. Efter flere forgæves anmodninger endte det med, at kommunen sendte hende i et nyt afklarende praktikforløb hos samme fysioterapeuter. Under dette forløb undlod hun at skubbe måltider, så hun også spiste på arbejdspladsen, hvor der var et rum med en briks, hvor hun bagefter kunne hvile sig. Hun havde dog svært ved mentalt at slippe arbejdede, der ventede. Det var også svært at føle sig anderledes end de andre medarbejdere. Hun forsøgte at skubbe måltider, men det var ingen god ide. Hun fandt ud af, at hun fungerede bedst, hvis der var en dags hvile mellem hver arbejdsdag. Hun er nu kommet i flexjob og arbejder pt. mindre end 8 timer om ugen, men det er planen, at hun skal op på de 8 timer. Parternes synspunkter A har i det væsentlige procederet sagen i overensstemmelse med det indgivne påstandsdokument, hvori er anført: A's arbejdsevne var uafklaret på tidspunktet for sygedagpengeophør Det gøres overordnet gældende, at A's arbejdsevne var u- afklaret på tidspunktet for C Kommunes afgørelse den 20. november 2013, idet det ikke var belyst, hvordan A's omfattende skånehensyn påvirkede hendes arbejdsevne. Ved vurderingen af A's arbejdsevne forud for sygedagpengeophøret, skal der lægges vægt på dels hendes helbredsmæssige gener, dels hvordan disse gener påvirker hendes evne til at udføre konkrete jobfunktioner på arbejdsmarkedet. A's helbredsmæssige gener er beskrevet i speciallæge Jacob Kriegbaums erklæring dateret 21. januar 2013 og i speciallægeerklæring
Side 9/16 udført den 23. april 2013 af overlæge Axel Kjeldsen. Endvidere har A selv oplyst forud for afgørelsen om sygedagpengeophør, at hendes funktionsbegrænsninger er: at hun er træt. Hun bliver dårlig (kvalme, hovedpine, oplever utilpashed) hun har ondt i ryg og nakke, og ondt i sine knæ. Hun bliver dårlig når hun har spist, og det er værst ved hovedmåltiderne. Der er således dokumenteret en række helbredsmæssige gener, og det afgørende for vurderingen af arbejdsevnen er, hvordan disse gener påvirker A evne til at varetage jobfunktioner på arbejdsmarkedet. På tidspunktet for sygedagpengeophør den 26. november 2013 havde A været sygemeldt i mere end to et halvt år. Hun havde været igennem et traumatiserende behandlingsforløb, hvor hun flere gange var tæt på at miste livet og var fortsat påvirket psykisk og fysisk. C Kommune iværksatte en arbejdsevneafklaring i perioden 6. august til 30. november 2012. Praktikken vidste, at det på daværende tidspunkt ikke var muligt at øge A's arbejdstid til mere end ca. 10 timer om ugen. Der forelå ikke på tidspunktet for sygedagpengeophør nogen oplysninger om, at hendes helbredssituation efterfølgende var blevet afgørende forbedret. Det var således i høj grad uafklaret, hvordan hendes omfattende helbredsgener påvirkede hendes arbejdsevne. Dette understøttes endvidere af, at der forelå lægelig dokumentation for, at hendes funktionsniveau var væsentligt nedsat jf. overlæge Axel Kjeldsens speciallægeerklæring, hvoraf det fremgår, at A's helbredstilstand i udtalt grad påvirker hendes arbejdsmæssige og private funktionsniveau. De oplysninger, der fremgår af den specifikke helbredsattest, er i høj grad sammenfaldende med de oplysninger, som fremgår af speciallægeerklæringen. Der forelå således lægelig dokumentation for, at A's funktionsniveau var væsentligt påvirket af hendes helbredsmæssige gener, men det var ikke afklaret, hvordan disse gener påvirkede hendes arbejdsevne. Ankestyrelsen har ikke (uanset opfordret hertil i replikken) under sagens forberedelse oplyst, hvor mange timer styrelsen har lagt til grund, at A må hvile sig inden for normal arbejdstid i forbindelse med sine daglige seks måltider. Det gøres på den baggrund gældende, at den manglende besvarelse af opfordringen skal tillægges bevismæssig skadevirkning, således at retten kan lægge til grund, at spørgsmålet om omfanget af A's behov for
Side 10/16 hvile inden for normal arbejdstid var uafklaret på tidspunktet for sygedagpengeophør. Ankestyrelsen er endvidere opfordret til at oplyse, hvordan A's øvrige fysiske gener i form af gener fra knæene, kroniske smerter i nakke og lænd, kronisk træthed og hurtigere fysisk udmattelse påvirker hendes arbejdsevne. Ankestyrelsen har ikke under sagens forberedelse forholdt sig til, hvordan disse helbredsmæssige gener har indgået i vurderingen af A's arbejdsevnenedsættelse. Det gøres på den baggrund gældende, henset til at disse gener ikke er anført i begrundelsen for den omtvistede afgørelse, at retten kan lægge til grund, at betydningen af disse helbredsmæssige gener ikke har været inddraget ved vurderingen af A's arbejdsevne. Dette er en væsentlig mangel ved Ankestyrelsens afgørelse, ikke mindst set i lyset af, at disse gener i høj grad har bidraget til A's arbejdsevnenedsættelse, hvilket er dokumenteret ved, at hun blandt andet som følge af disse gener blev visiteret til fleksjobordning. Betydningen af manglende inddragelse af mellemkommende oplysninger Endvidere gøres det gældende, at Ankestyrelsen i strid med almindelige forvaltningsretlige principper om prøvelse af administrative afgørelser har afvist at inddrage de oplysninger, som blev fremsendt til styrelsen ved brev af 22. januar 2014. Det følger af almindelige forvaltningsretlige principper, at Ankestyrelsen var forpligtet til at inddrage oplysninger, der vedrører den helbredsmæssige situation forud for C Kommunes afgørelse. Ankestyrelsens afgørelse er således behæftet med en retlig mangel, der bør føre til afgørelsens ugyldighed. Ankestyrelsen har ikke repareret denne mangel ved i brev af 15. september 2014 at have oplyst følgende: Vi afviste at inddrage oplysningerne, idet de fremkom, efter der var truffet afgørelse i kommunen den 20. november. Det skal endvidere bemærkes, at oplysningerne af 14. maj 2014 ikke tilføjede noget nyt til de i sagen allerede foreliggende oplysninger. Det første synspunkt om betydningen af, at oplysningerne først fremkom efter kommunen havde truffet afgørelse, bestrides, jf. bemærkningerne ovenfor
Side 11/16 om mellemkommende oplysninger. Det andet synspunkt, hvorefter oplysningerne ikke indeholdt noget nyt, bestrides, idet overlæge Axel Kjeldsen i den pågældende udtalelse af 14. maj 2014 blandt andet udtalte sig om mulighederne for at skubbe måltiderne ud arbejdsdagen. Dette var eller burde have været et væsentligt element ved vurderingen af A's arbejdsevne, idet et væsentligt element ved vurderingen af A's arbejdsevne er hendes behov for hvile efter måltiderne. Betydningen af oplysningerne om tilkendelse af fleksjob den efterfølgende afklaring Det fremgår af afgørelsen om tilkendelse af fleksjob, at kommunen vurderede, at A's arbejdsevne var nedsat på følgende måde: Efter din gastric bypass og efterfølgende galdevejskomplikationer vurderes din arbejdsevne væsentligt nedsat Kommunen lagde således afgørende vægt på helbredsmæssige forhold, som var til stede forud for sygedagpengeophøret, men hvor indvirkningen på arbejdsevnen endnu ikke var afprøvet eller undersøgt. Det gøres på den baggrund gældende, at uagtet afdækningen af A's arbejdsevne først er sket efter kommunen traf afgørelse i sagen, så er der grundlag for at inddrage disse oplysninger, idet de dokumenterer en arbejdsevnenedsættelse, som var til stede på tidspunktet for sygedagpengeophør, hvilket ydermere understøttes af, at A Jensen havde retskrav på at få afklaret sin arbejdsevne inden sygedagpengene blev bragt til ophør, jf. dagældende sygedagpengelovs 28. Ankestyrelsen har i det væsentlige procederet sagen i overensstemmelse med det indgivne påstandsdokument, hvori er anført: Over for A's påstand 1 Ankestyrelsens afgørelse Ved afgørelse af 13. august 2014 fandt Ankestyrelsen, at A ikke opfyldte betingelserne for en forlængelse i henhold til lovens 27, stk. 1, nr. 2. Ankestyrelsen foretog, som loven foreskriver, en helhedsvurdering på baggrund af sagens samlede oplysninger på standsningstidspunktet den 26. november 2013. I helhedsvurderingen indgik foruden de lægelige oplysninger også oplysningerne om A's uddannelse, kompetencer, er-
Side 12/16 hvervserfaring, tidligere ugentlige arbejdstid på 30 timer, hendes egen indstilling til arbejdsevne og formåen. Ankestyrelsen lagde ved vurderingen af betingelsen i 27, stk. 1, nr. 2, vægt på, at A's arbejdsområder var inden for ikke-fysisk belastende arbejde. Eksempelvis en kontorfunktion. Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at det gennem sagens akter var dokumenteret, at hun inden for ikke-fysisk belastende arbejde havde et skånehensyn som bestod i, at hun havde brug for 6 ligeværdige måltider om dagen og et efterfølgende hvil af ½-1 times varighed. Oplysningerne om helbredstilstanden fremgik blandt andet af speciallægeerklæring af 21. januar 2013 fra speciallæge i reumatologi Niels Jacob Kriegbaum, speciallægeerklæring modtaget 23. maj 2013 fra speciallæge i kirurgisk gastroenterologi Axel Kjeldsen og specifik helbredattest af 2. november 2013 fra samme. Tilstanden var beskrevet som stationær, jf. eksempelvis ligeledes speciallægeerklæringen modtaget 23. maj 2013 og specifik helbredsattest af 2. november 2013. Helhedsvurderingen var, at oplysningerne var forenelige med, at A på sigt ville kunne vende tilbage til selvforsørgelse, men Ankestyrelsen lagde ikke noget specifikt til grund om den fremtidige arbejdstid. Der var derfor efter Ankestyrelsens skøn ikke det nødvendige behov for en yderligere afklaring gennem virksomhedspraktik. Ankestyrelsen var endvidere enig i kommunens helhedsvurdering, hvorefter der heller ikke af andre årsager var grundlag for en forlængelse i henhold til lovens 27, stk. 1. A har ikke redegjort for de faktiske faglige omstændigheder, der skulle kunne føre til en tilsidesættelse af Ankestyrelsens skønsmæssige afgørelse. A's egen opfattelse af, at hun ikke var tilstrækkeligt afklaret kan ikke i sig selv føre til en tilsidesættelse af Ankestyrelsens afgørelse. I stedet har A til støtte for en tilsidesættelse anført: - at Ankestyrelsen ikke har opfyldt hendes opfordringer under retssagen, - at Ankestyrelsen undlod at inddrage ikke inddrog erklæringen af 14. maj 2014 fra Axel Kjeldsen, og - at den efterfølgende visitation til fleksjob skal føre til en tilsidesættelse af afgørelsen. Ingen af de tre anbringender kan føre til en tilsidesættelse af Ankestyrelsens afgørelse.
Side 13/16 Ankestyrelsen har besvaret A's opfordringer A anfører, at det skal tillægges processuel skadevirkning, at Ankestyrelsen ikke har oplyst, hvor mange timer styrelsen lagde til grund, at A må hvile sig inden for normal arbejdstid. Den processuelle skadevirkning skal være, at forholdet var uafklaret, og at der dermed er begået sagsbehandlingsfejl. Der kan ikke ske processuel skadevirkning som anført. For det første er det uklart, hvad der menes med normal arbejdstid. Normale vilkår er ikke ensbetydende med, at stillingen skal være på 37 timer u- gentligt. En deltidsstilling på 30 timer ugentlig, er også på normale vilkår. Det fremgår videre af sagen, at A tid 37 timer om ugen, men 30 timer om ugen. ikke arbejdede normal For det andet fremgår det af sagens akter, at A havde brug for 6 ligeværdige måltider om dagen og et efterfølgende hvil af ½-l times varighed, hvilket var det Ankestyrelsen lagde til grund. Det fremgår både af oplysningerne fra overlæge Axel Kjeldsen og fra A selv, at det afhænger af, om hun har en god eller dårlig dag, hvor lang tid hun må hvile sig. På en god dag er det 30 minutter efter hvert måltid og på en dårlig dag, kan det være op mod 1 time. Det kan ikke medføre processuel skadevirkning, at Ankestyrelsen lagde de oplysninger til grund, som fremgår af sagen. A anfører videre, at Ankestyrelsen ikke inddrog hendes øvrige fysiske gener udover spiseproblematikken til brug for afgørelsen om ophør af sygedagpenge. Allerede fordi det fremgår af Ankestyrelsens afgørelse, at grundlaget for afgørelsen var alle de akter, som forelå, da kommunen traf afgørelse, kan retten imidlertid lægge til grund, at Ankestyrelsen inddrog de på standsningstidspunktet foreliggende oplysninger om A's øvrige fysiske gener. Endvidere fremgår det udtrykkeligt af afgørelsen, at Ankestyrelsen lagde vægt på, at A's arbejdsområder var inden for ikke-fysisk belastende arbejde. Det bestrides dog ikke, at Ankestyrelsen på baggrund af akterne anså spiseproblematikken som den væsentligste problematik i forhold til selvforsørgelse. Det gjorde Ankestyrelsen i fuldstændig overensstemmelse med klage af 22. januar 2014. A's
Side 14/16 Ankestyrelsen inddrog Axel Kjeldsens erklæring af 14. maj 2014 A's anbringende om, at Ankestyrelsens afgørelse var ugyldig, fordi Ankestyrelsen ikke inddrog erklæringen af 14. maj 2014 fra Axel Kjeldsen, er forkert. Ankestyrelsen inddrog således erklæringen efterfølgende og vurderede, at denne ikke kunne føre til et ændret resultat, jf. Ankestyrelsens brev af 15. september 2014. Hertil kommer, at det er en betingelse for ugyldighed, at oplysningerne var konkret væsentlige og giver sikkert grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse, jf. eksempelvis U.2007.358H. Erklæringen giver ikke noget grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse, da det ikke tilkom Axel Kjeldsen at vurdere arbejdsevnen, men derimod Ankestyrelsen. Foruden en vurdering af A's arbejdsevne indeholdt erklæringen intet nyt udover, at A på grund af vægtproblemer efter Axel Kjeldsens opfattelse ikke burde skubbe måltider ud fra arbejdsdagen. Ankestyrelsens havde imidlertid ikke lagt til grund for sin afgørelse, at blot kunne skubbe sine måltider ud fra arbejdsdagen. A Den senere tilkendelse af fleksjob kan ikke føre til en tilsidesættelse af Ankestyrelsens afgørelse Der var ikke på standsningstidspunktet noget grundlag for at tro, at en ny afprøvning ville give et andet eller mere retvisende billede af A's arbejdsevne på sigt end den, der allerede havde været gennemført, og der var derfor ikke noget sikkert afklaringsbehov, sådan som 27, stk. 1, nr. 2, forudsætter. Det forhold, at A alligevel ikke på sigt kunne vende tilbage; men i stedet den 26. marts 2015 blev visiteret til fleksjob kan ikke i sig selv føre til en tilsidesættelse af den vurdering, som blev foretaget på baggrund af de oplysninger, der fandtes på standsningstidspunktet den 26. november 2013. Over for A's påstand 2 A har hverken redegjort for de faktiske eller retlige grunde, der skulle kunne føre til forrentning med procesrente af et eventuelt krav på yderligere ydelser. Allerede derfor skal Ankestyrelsen frifindes. Rettens begrundelse og afgørelse Efter lov om sygedagpenge 24 ophører udbetalingen af sygedagpenge, når der er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge, eller løn under sygdom for mere end 52 uger i de 18 forudgående kalendermåneder.
Side 15/16 Efter lovens 27 kan kommunen træffe afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden i nogle nærmere angivne situationer. Parterne er enige om, at den relevante bestemmelse er lovens 27, stk. 1, nr. 2, hvorefter en forlængelse kan ske, når det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne. Forlængelse bør ske i de tilfælde, hvor der ikke inden varighedsgrænsen er sket en sådan afklaring af arbejdsevnen, at der kan træffes beslutning om, hvilken hjælp der videre skal tilbydes. Det skal endvidere være vurderingen, at den nødvendige afklaring vil kunne ske inden for forlængelsesperioden. Ved vurderingen af en persons uarbejdsdygtighed skal der efter loven og dens forabejder foretages en helhedsvurdering, der ikke kun inddrager sygdommen, men også dens indvirkning på den syges arbejdsevne. Efter indholdet af Ankestyrelsens afgørelse af 13. august 2014 har man lagt særlig vægt på oplysningerne om, at A har brug for i hvert fald 6 ligeværdige måltider om dagen, og at hun efter hvert måltid har brug for ½ - 1 times hvil. Der er endvidere taget hensyn til hendes uddannelse og langvarige tilknytning til arbejdsmarkedet inden for et ikke fysisk belastende arbejdsområde, hvorved der også er taget hensyn til, at A ikke kan klare arbejde, der er knæ- og rygbelastende. Efter de lægelige erklæringer var A's tilstand stationær, og der var ikke udsigt til bedring ved yderligere behandling. Behovet for 6 mindre måltider og hvile herefter var velbeskrevet af lægerne og af A selv. Der havde været gennemført en praktikperiode, der gav mulighed for at vurdere A's arbejdsevne med arbejdsfunktioner, der lå inden for hendes uddannelse og arbejdsmæssige erfaring, og at vurdere, hvilke skånehensyn der var behov for. Retten finder herefter ikke grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelsen, hvorefter det ikke var nødvendigt at gennemføre yderligere tiltag i form af virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger, da kommunen traf afgørelse om ophør af sygedagpenge pr. 26. november 2013. Ankestyrelsens afgørelse er truffet på grundlag af de samme oplysninger, som forelå for kommunen. Ankestyrelsen kan inddrage nye oplysninger i det omfang oplysninger kan belyse helhedsvurderingen af den sygemeldtes uarbejdsdygtighed. Ankestyrelsen har revurderet sagen og herunder gennemgået erklæringen af 14. maj 2014 fra overlæge Axel Kjeldsen. Ankestyrelsen meddelte herefter den 15. september 2014, at erklæringen ikke tilføjede nyt til sagen. Retten er enig i denne vurdering. Retten finder heller ikke, at den omstændighed, at A efterfølgende er tilkendt fleksjob i en periode på 5 år, kan føre til et andet resultat. Da der således ikke foreligger det fornødne sikre grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse af 13. august 2014, tager retten Ankestyrelsens på-
Side 16/16 stand om frifindelse til følge. A skal betale 32.500 kr. i sagsomkostninger til Ankestyrelsen. Beløbet dækker udgifterne inkl. moms til advokat. Retten har taget hensyn til sagens betydning og arbejdets omfang. Det bemærkes, at parterne er enige om, at sagens værdi kan sættes til 390.000 kr. Thi kendes for ret: Ankestyrelsen frifindes. A Ankestyrelsen. betaler inden 14 dage 32.500 kr. i sagsomkostninger til Omkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens 8 a. Anne Ersbøll dommer Udskriftens rigtighed bekræftes. Retten i Glostrup, den 30. november 2015. Anne L. Hansen, kontorfuldmægtig