Anna Paldam Folker, Met t e Marie Krist ensen, Ida Nielsen Sølvhøj, Sara Flint, Amalie Oxholm Kusier & Mort en Hulvej Rod Sammenhæng i indsatsen for men n esk er med psykiske lidelser Præsen tati on af rapport Den 10. f ebr u ar 2017 Sundhedssty relsens Udvalg for Psykiatri
Rel ev ans Ut ils t ræ kke lig s amme nhæ ng me lle m s e kt orer og fagområder i indsatsen for mennesker med psykiske lidelser er en central samfundsmæ ssig udfordring (Ps ykiat riudvalge t, 2 0 13 ). Sammenhæ ng har sæ rlig betydning for borgere med langvarig e lle r alvorlig psykis k s ygdom og s amtidigt be hov for be handling, s ocial s t øtt e og be s kæ ftige ls e s inds at s. Der findes ikke præcise opgørelser over, hvor mange det vedrører. 1,6% af befolkningen estimeres at have en svær og behandlingskræ vende psykisk lidelse (Greve et al, 2012).
Punk t er Tre udviklings t ræ k som har betydning for sammenhæ ng Ana lyse r af sammenhæ ng - udvalgte resultater Tre pointe r
Cent ral i seri ng og decentralisering Akut og højspecialiseret behandling centraliseres i supersygehuse, mens den ambulante og rehabiliterende indsats decentraliseres i kommuner og praksissektor Kortere indlæ ggelsestid og øget aktivitet i den ambulante ps ykiat ri Øget afstand mellem kommuner og den specialiserede ps ykiat ris ke behandling Kryds mellem og indenfor sektorer er en nødvendig del af behandlingsindsatsen
Psyk i sk e fol k esygdomme Markant stigning i antallet af borgere med depressive og angstrelaterede lidelser Udvidet genstandsområde for den ambulante psykiatri Øget behov for socialfaglig og beskæftigelsesrettet inds at s Øge t be hov for s ams pil og s midig kommunikat ion mellem kommunale indsatser og ambulant behandling (distriktspsykiatri og praksissektor)
Afst i gmat i seri ng - recov ery Mindre stigmatisering af psykiske lidelser i samfundet og en større optimisme i den generelle opfattelse af, at mennesker med psykiske lidelser kan komme sig og leve et meningsfuldt liv også selvom fuld symptomfrihed evt. ikke kan opnås Efterspørgsel på at psykiatriske og rehabiliterende indsatser skal understøtte personlig recovery og give mening for den enkelte
Barrierer Manglende modeller for tvæ rsektorielt og tvæ rfagligt samarbejde Fors kellige faglige kulturer og metoder Manglende kommunikationskanaler og fæ lles it - understøttelse Ads kilt ledels e, økonomi og lovgivning
Pot ent i al er Større patientsikkerhed, fæ rre fejl Øget brugertilfredshed og livs kvalit et Fæ rre genindlæ ggelser og bedre ressourceudnyttelse Sammenhæ ng i indsatsen Bedre mulighed for at bevare en tilknytning t il uddannels e og arbejdsmarked Bedre mulighed for at inddrage brugere og pårørende i hele forløbet
Opdr ag Borgere Projekter Hvor mange forskellige kontakter, indsatser og ydelser i det psykiatriske og kommunale system har 15 udvalgte borgere med flerårig erfaring med ps ykis ke lidels er væ ret i berøring med inden for de seneste tre år? Hvilken læ ring om sammenhæ ng i indsatsen kan uddrages på tværs af evalueringer af 16 udvalgte sammenhæ ngsprojekter, som er gennemført på psykiatriområdet siden 2009? Hvad s piller en rolle for, om mennesker med psykiske lidelser oplever sammenhæ ng i deres forløb?
Udvalgte resultater fra interviewundersøgelsen
Hv em har v i i nt erv i ew et 8 kvinder på 25 60 år, 7 mæ nd på 27 53 år, løbende rekruttering marts-s e p. 2 0 16 via s ociale medier og organis at ioner 12 kommuner, 3 regioner (Midt, Syd, H) Skizofreni (n=6), bipolar (n=3), borderline (n=2), depression, angst, PTSD (n=4). Heraf har 6 flere psykiske diagnoser, og 6 har både en psykisk og somatisk diagnose Alle min. 3 års erfaring med ps ykis k s ygdom 7 har mellem 15-30 års erfaring med ps ykiat rien 5 med mellemlang uddannelse, 1 med erhvervsuddannelse, 8 med ungdomsuddannelse, 1 under uddannelse 4 i beskæ ftigelse (2 flexjob), 3 modtager kontanthjæ lp (2 i praktik), 7 har førtidspension, 1 studerende 5 har børn, 4 har en partner
Hov edt ræk Borgerne modtager mange forskellige typer af indsatser og ydelser, og er i kontakt med mange forskellige fagpersoner inden for region, kommune og praksissektor. De oplever det som en stor udfordring at finde rundt i systemet, blandt andet fordi faglige skel og sektoropdelinger ikke umiddelbart giver mening i et perspektiv, der handler om at få hverdagen til at fungere. Sammenhæng handler både om at kunne finde rundt i systemet og at kunne holde fast i hverdagslivet.
Svært at finde rundt i syst emet Oplever mange skift af kontakter specielt under indlæ ggelse og i beskæftigelsesindsatsen At skulle starte forfra mange gange, og at kontakter ikke har inds igt i deres s ag At kontakter i forskellige sektorer/fagområder ikke kender til hinandens arbejde, og derfor højest kan skabe sammenhæ ng indenfor deres eget område At de ofte selv må agere bindeled mellem kontakter i systemet, hvilket opleves uovers kueligt og s væ rt, da de ikke har nok inds igt i, hvornår fag- og sektorområder slutter og begynder At tilbud ikke er tæ nkt sammen, og at de ikke nødvendigvis træ kker i samme retning
Som at finde v ej uden GPS Tit føles det, som om man er blevet smidt ind i en mørk bil og så bare er kørt et eller andet sted hen. Og så er du blevet smidt af, og du har ikke GPS, du har ikke noget som helst, så må du bare se, om du kan finde vej. Sidsel, 25 år
At mist e sikkerhedsnet t et Jeg skulle bare vide, at han var der, og at jeg kunne ringe til ham, hvis det var det var mit sikkerhedsnet, som jeg havde brug for. Så blev han nødt til at afslutte mig. Og der falder min verden næsten sammen for mig, fordi det var som at rive gulvtæppet væk under mig, simpelthen fordi det var det, der gjorde, at jeg ligesom syntes, at jeg kunne fungere. Pia, 44 år
Ønske om at holde fast i hverdagslivet Oplever at være i en glasklokke udenfor livet Ensomhed ikke mange relationer, meget få der for alvor lyt t er og t ager dem alvorligt Tilbud som mest er med andre syge, hvilket er et godt skridt på vejen, men også kan fastholde sygerollen Blakkede erfaringer med beskæftigelse vil meget gerne men passer dårligt ind i det effektive arbejdsmarked
Et liv som Det forsømt e forår Der er den her scene i Det forsømte forår, altså i bogen, hvor de sidder og kigger ud af vinduet og ser på folk, der leger, eller går rundt sammen. [ ] Det er i hvert fald dét, jeg forestiller mig, folk der lever deres liv. Og det gør man ikke selv, og man føler sig meget fremmedgjort. Man føler, at det eneste, der betyder noget, det er at være ligesom alle andre, men det er det eneste, man overhovedet ikke er. Kasper, 28 år
Værst at v ære uden for Det har betydet alverden for mig at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Altså, det er sådan noget, man egentlig først fatter, når man er tilbage, og man har kollegaer og sådan nogle ting, altså hvor meget det egentlig betyder. Fordi det betyder meget i det danske samfund. Der er også en masse, masse stress [på arbejdsmarkedet], men altså, det er i hvert fald stressende at være uden for hele tiden. Torben, 53 år
Udvalgte resultater fra analysen af evalueringer af sammenhæ ngsprojekter
Proj ek t erne Børn og unge: 3 Voksne: 4 Dobbeltbelastede: 5 Generiske: 4 Udvalgt i samarbejde med tvæ rministeriel styregruppe 16 projekter fra 2009 og frem, alle offentligt finansierede (typisk satspuljer), t ocifrede millionbeløb (i alt 8 5 9,7 mio. kr.), rummer 8 0-90 delprojekter 11 projekter har tværgående slutevaluering, 3 midtvejsevaluering, 2 har ikke evaluering (interview med projektleder) 3 målrettet børn og unge, 4 voksne, 5 dobbeltbelastede, 4 alle (generiske) Der har ikke væ ret relevante projekter omkring retspsykiatri og transkulturel psykiat ri Igangvæ rende projekter omkring sammenhæ ng i beskæ ftigelsesindsatsen er først evalueret i 2018
Hv ordan adresserer proj ek t erne k endt e barri erer for sammenhæng? Manglende modeller for samarbejde Fors kellige faglige kulturer og metoder Manglende kommunikationskanaler og fæ lles it - understøttelse Ads kilt ledels e, økonomi og lovgivning
Model l er for samarbej de Projekterne har primært anvendt to forskellige samarbejdsmodeller t il at skabe sammenhæng for borgerne Sammenhæ ng i systemet Sammenhæ ng omkring borgeren
Samarbej dsmodel 1 sammenhæng i sy st emet At samle aktører omkring borgeren på tværs af sektorer fx i tværfaglige t eams. (7 af 16 projekter fx Tværfaglige teams i BUP, Integreret indsats for borgere med sindslidelse og misbrug, Integrerede forløb) Kan understøtte en helhedsorienteret tilgang med udgangspunkt i borgeren. Tvæ rfaglige teams Borger Kan bidrage t il fæ lle s s prog, reds kabe r og ide nt ifikat ion af mangle r i forbinde ls e me d overgange.
Samarbej dsmodel 2 sammenhæng omk ri ng borgeren Tovholderfunktion med det primære ansvar for at koordinere borgerens forløb. (4 af 16 projekter fx Styrket samarbejde mellem psykiatrien og AP, Koordinerende indsatsplaner, Forløbsprogrammer) Akt ør Koordinator /tovholder Borger Akt ør Ans va r for uddelegering og informat ion e r placeret hos én akt ør. Kan bidrage til at skabe overblik hos borgeren og de profe s s ione lle. Akt ør Akt ør
Udfordri nger Tværfaglige t eams Koordinat orfunkt ion Svært at få alle relevante aktører inddraget i de tværfaglige teams Koordinering, kortlæ gning og formidling af viden, samt fordeling af ansvar og opgaver på tvæ rs af sektorer kan væ re en uoverskuelig opgave Logis t is ke og organisatoriske faktorer kan være en barriere for det tværgående møde (tid, transport, geografi) Oplevet tendens til, at andre aktører lægger for mange opgaver over på koordinatoren og dermed fralægger sig ansvar - manglende helhedsforst åelse af borgerforløb blandt øvrige aktører Kult urforskelle kan være en barriere for det tværgående samarbejde Barriere at koordinatoren kun har begrænset beslut ningskompet ence typisk kun indenfor én sektor.
Fagl i ge k ul t urer og metoder Udfordringer Fagkulturer i forskellige sektorer er dybt forankrede. Mangel på fælles sprog og metoder behov for at undgå at et fagligt sprog dominerer.
3 af 16 projekter har udviklet eller anvendt metoder til etablering af fælles kultur og fagligt ståsted. Størstedelen af projekterne har gjort brug af fæ lle s redskaber til at understøtte tvæ rfaglighed og samarbejde. Fælles skolebænk: Arrangementer om temaer der blev identificeret som udfordrende i det tværsektorielle samarbejde. (Styrket psykiatrisk indsats for dobbelt diagnost icerede) Kulturspor: Kompetenceudvikling om fors ke llige vilkår i re gion og kommune. (Int egreret indsat s for borgere med sindslidelse og misbrug) Fæ lles funkt ions bes krivels e (19M 2009-2012, Psykiatri på t værs) Fæ lles udredninger og handleplaner (Integreret indsats for borgere med sindslidelse og misbrug, 19M 2009-2 0 12 ) Fæ lle s psykiat ris k ret nings linje (Styrket psykiatrisk indsats for dobbeltdiagnosticerede) Koordinerende indsatsplaner (Styrket psykiatrisk indsats for dobbeltdiagnosticerede, Koordinerende indsatsplaner) Netvæ rkskort (Unge med psykiske vanskeligheder) Fælles t emadage: Fokus på fæ lle s s prog, fæ lle s måls æ t ning og fæ lle s faglighed. (Psykiatri på tværs)
Kulturændringer tager tid En vedvarende ændring af kulturer og brug af fælles metoder og redskaber på tværs af sektorer og fagligheder kræver en mere gennemgribende og længerevarende indsats, end projekterne har haft mulighed for.
Kommuni k at i onsk anal er og fælles it-understøttelse Udfordringer Eksisterende it-systemer understøtter ikke tværgående videndeling og informationsudveksling. I projekterne har der ikke været etablerede kommunikationskanaler at bygge på.
7 af 16 projekter har haft fokus på udvikling og anvendelse af metoder til tværsektoriel kommunikation. Fælles it-plat form t il deling af væ sentlige oplysninger omkring borgerforløb på tvæ rs af sektorer. (St yrket samarbejde mellem psykiat ri og almen praksis) Syst emat iske målinger af patienternes tilstand ud fra fastsat måleenhed, der kommunikere s ud t il alle relevante aktører. (Den gode psykiat riske afdeling) Fælles logbog på tværs af sektorer for konkrete borgerforløb. (Unge med psykiske vanskeligheder, Int egreret indsat s for borgere med sindslidelse og misbrug) Fælles samt ykkeerklæring for at facilit ere udveks ling af information om borgeren. (Int egrerede forløb, 19M puljerne)
Ledel se, øk onomi og l ov gi v ni ng Fors kellige ledels er Forskellig økonomi og lovgivning
Forsk el l i ge l edel ser Udfordring Det tværsektorielle samarbejde kræver, at der træffes beslutninger, der gælder på tværs af sektorer, hvilket forudsætter ledelsesmæssig forankring og beslutningskraft på højt niveau. Ingen projekter har arbejdet med integreret ledelse, men flere projekter har anvendt: Tværsektorielle ledelsesteams (fælles beslutningstagen) (Integrerede forløb) Regelmæssige ledelsesmøder på t væ rs e lle r t væ rs e kt orie lle s tyregrupper (koordination) (mange projekter)
Lov gi v ni ng og øk onomi Udfordring at lovgivning ikke understøtter det tværsektorielle samarbejde. Kan trække i forskellige retninger fx ift. økonomi, inddragelse og kvalitetssikring. Ingen projekter har haft fælles økonomi. Ingen projekter har arbejdet med ændringer af de lovmæssige krav.
Tre afslut t ende point er
Sammenhæng tager t i d og kræver prioritering Sektoropdeling og faglige siloer i kommunerne har grund i systemets behov snarere end borgernes der skal bruges meget tid og mange kræfter på at binde indsatsen sammen. Det forudsætter en vedvarende indsats, klare rammer og samarbejdsaftaler, ledelsesmæssig prioritering, fælles sprog og kultur samt understøttelse af kommunikation på tværs.
Kan man gå mere radi k al t t i l v ær k s? De gennemførte sammenhængsprojekter har især arbejdet med fælles redskaber, kulturforskelle og modeller for samarbejde på tværs mange medarbejdere vil gerne samarbejde, men de er oppe i mod strukturelle barrierer. Man har ikke i s æ rlig s t ort omfang arbejdet med de strukturelle rammer: at knytte regioner, kommuner og praksissektor tæ ttere sammen fx i form af forsøg med fæ lles ledelse, økonomi og t ilpas ning af juridis ke barrie rer for udve ks ling af informat ion og dat a.
Sammenhæng har nuancer Begge analyser peger på betydningen af få, stabile kontakter omkring borgerne og fordelen ved at undgå brudte forløb i forbindelse med sektorovergange og tværfaglige indsatser. Der er dermed samklang mellem, hvad borgerne efterlyser omkring sammenhæng i systemet, og projekternes bestræbelser på at skabe sammenhæng i indsatsen. Men for borgerne er oplevelsen af sammenhæng også et spørgsmål om at kunne holde fast i hverdagslivet.
Tak!