Samarbejde om forskningspublikationer Forskningssamarbejde er en af mange kilder til at sprede viden og forskningsresultater og dermed skabe værdi for samfundet. Forskningssamarbejde dækker et bredt spektrum af aktiviteter fra uformel rådgivning og sparring til kontraktforskning og publikationssamarbejde. Samarbejdet kan opstå mellem en række aktører, f.eks. mellem to forskere på to forskellige universiteter eller mellem en universitetsforsker og en privat virksomhed. Ligesom samarbejdet kan ske på tværs af flere lande og med inddragelse af mange partnere fra både offentlig og privat forskning. Center for Forskningsanalyse (CFA) på Aarhus Universitet har på foranledning af Uddannelsesog Forskningsministeriet udarbejdet analysen Collaboration in Research, som er en analyse af effekterne af forskningssamarbejde. ANALYSENS HOVEDRESULTATER Antal forskningspublikationer 1 med en danskbaseret forfatter er steget med 14 pct. fra 1995 til 13. Langt hovedparten dvs. 66 pct. af denne stigning er drevet af øget internationalt samarbejde mellem danske universiteter og offentlige forskningsinstitutioner. Hvor internationale samarbejdspublikationer udgjorde 39 pct. af det samlede antal forskningspublikationer i 1995, var denne andel steget til 61 pct. i 13, som er det seneste år, der indgår i undersøgelsen. Det internationale samarbejde om forskningspublikationer har større gennemslagskraft målt på baggrund af antal citationer pr. publikationer. Offentlige forskere, der både publicerer på baggrund af henholdsvis internationalt samarbejde og rent national forskning, har 13 pct. flere citationer i deres internationale samarbejde end deres nationale arbejde. Virksomheder, som publicerer forskning, har en højere produktivitet end andre sammenlignelige virksomheder, der ikke publicerer forskning. Produktiviteten er således i gennemsnit omkring 14 pct. højere. Produktivitetsforskellen afhænger dog umiddelbart ikke af typen af forskningssamarbejde. 1 Opgjort i Web of Science. En række forskningsområder inden for især humaniora og samfundsvidenskab er ikke fuldt ud dækket af Web of Science. 1
Analysen fokuserer på den del af forskningssamarbejderne, der udmønter sig i publicerede, fagfællebedømte videnskabelige forskningsartikler. Det er langt fra alt forskningssamarbejde, der bliver publiceret, men det er den type forskningssamarbejde, som vi umiddelbart kan måle. Resultaterne skal derfor læses med dette udgangspunkt. Analysen undersøger alle typer af samarbejdspublikationer fra mindre forskningssamarbejde mellem få forskere på offentlige institutioner i Danmark til større internationalt offentligt-privat samarbejde. 1.1 Antallet af forskningspublikationer er mere end fordoblet siden 1995 Antallet af danske forskningspublikationer med mindst en forfatter i Danmark er steget med 14 pct. siden 1995 og frem til 13. I 13 var antallet af publikationer 16.351 mod 6.738 i 1995. Udviklingen er primært drevet af den markante stigning i det internationale samarbejde om forskningspublikationer, jf. figur 1. Figur 1 Danske forskningspublikationer fordelt på typer af forskningssamarbejde, 1995-13, antal. Antal 18. Antal 18. 16. 16. 14. 14. 1. 1. 1. 1. 8. 8. 6. 6. 4. 4... 1995 1996 1997 1998 1999 1 3 4 5 6 7 8 9 1 11 1 13 Dansk offentligt forskningssamarbejde Offentlig-privat forskningssamarbejde (både dansk og international) Andet forskningssamarbejde (både dansk og international) Dansk-international offentligt forskningssamarbejde Privat forskningssamarbejde (både dansk og international) Anm.: Forskningsartikler registreret i Web of Science, hvor minimum en forfatter har arbejdsadresse i Danmark. Dansk offentlig forskning dækker forskningspublikationer, hvor alle forfatterne er registreret med en dansk adresse på en offentlig forskningsinstitution. Kategorien dækker både over offentlig forskningssamarbejde med forfattere fra samme offentlige forskningsinstitution og fra forskellige danske offentlige forskningsinstitutioner. Yderligere dækker kategorien over danske publikationer med kun én forfatter. Tilsvarende dækker kategorien for privat forskning også over private publikationer med kun én forfatter. Se boks for uddybning. Kilde: Collaboration in Research, Center for Forskningsanalyse, Aarhus Universitet (17). Publikationer i Web of Science. Visse forskningsområder inden for især Humaniora og samfundsvidenskab er ikke fuldt dækket af Web of Science.
1. Internationale samarbejdspublikationer forklarer knap /3 af samlede stigning i antal publikationer Mønstret for publikationssamarbejde viser, at den store stigning i publikationer over perioden primært er drevet af en stigning på 89 pct. i dansk offentlig forskning med internationalt samarbejde. I 13 var antallet af offentlige forskningspublikationer med en international offentlig partner 8.565, og i 1995 stod tilsvarende samarbejdstype for.1 publikationer. Rent dansk forskningssamarbejde i offentligt regi har i perioden op til 5 udgjort den største type forskningssamarbejde, og antallet af publikationer for denne type samarbejde er steget med ca. 55 pct. (fra 3.731 til 5.79) i perioden 1995-13. Andelen med internationalt forskningssamarbejde er steget fra 33 pct. i 1995 (.1 ud af 6.738) til 5 pct. i 13 (8.565 ud af 16.351), og i 13 står denne type forskningssamarbejde således for mere end halvdelen af alle publikationer. FORSKNINGSSAMARBEJDE Analysen fokuserer på de forskningssamarbejder, der udmønter sig i fagfællebedømte videnskabelige forskningspublikationer. Forskningsartikler er et håndgribeligt, målbart resultat af samarbejdet, der signalerer et samarbejde af væsentlig karakter med resultater på et højt niveau. Analysen dækker alle typer af samarbejdspublikationer fra mindre forskningssamarbejder mellem få forskere i Danmark til større internationale offentlige-private samarbejder. Forskningssamarbejde måles som publicerede forskningsartikler registreret i Web of Science, og det er defineret som forskningsartikler med mere end en forfatter. Publikationer, hvor alle forfattere er tilknyttet samme institution indgår derfor også. Web of Science dækker publikationer fra omkring 1. tidsskrifter inden for de fleste forskningsområder 3. Der er i analysen anvendt den udvidede version af Web of Science-databasen, som benytter en mere avanceret matching-algoritme og adresseidentifikation. Web og Science består hovedsagligt af tidsskriftartikler, der udgør ca. ¾ af de samlede danske forskningspublikationer. Denne analyse ser derfor bort fra andre publikationstyper såsom bøger, rapporter samt andre publikationer, som ikke er udgivet i fagfællebedømte tidskrifter. En stor del af disse udgives på humaniora, som i forvejen kun er begrænset dækket i Web of Science. Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet og Collaboration in Research, Center for Forskningsanalyse, Aarhus Universitet (17). 3 Humaniora og til dels samfundsvidenskab og enkelte andre delområder er ikke fuldt dækket af databasen. På nogle af disse områder må andel og type af samarbejder forventes at være anderledes end de undersøgte, da nogle forskningsområder naturligt har mindre basis for internationalt samarbejde, herunder f.eks. jura, dansk m.m. 3
1.3 Internationalt forskningssamarbejde har større gennemslagskraft Det øgede internationale samarbejde om forskningspublikationer udmønter sig i større gennemslagskraft af forskningen. Analysen viser, at publikationer, der er baseret på internationalt samarbejde, i gennemsnit modtager flere citationer fra andre forskningspublikationer end rene nationale publikationer. Offentlige forskningspublikationer med internationalt samarbejde får i gennemsnit 34 pct. flere citationer (i forhold til rent nationale, offentlige forskningspublikationer, inden for samme forskningsområde), jf. figur. Denne forskel kan skyldes, at de bedste forskere arbejder mere internationalt. For at tage højde for det er citationseffekten opgjort for en gruppe af forskere, der både har rent nationalt og internationalt forskningssamarbejde. Denne gruppe af forskere, har 13 pct. flere citationer i det internationale forskningssamarbejde. De ekstra citationer kan udover højere kvalitet også skyldes, at det internationale forskningssamarbejde oftere forekommer ved projekter, hvor forventningen om succes er størst. Figur Stigning i antal citationer ved internationalt forskningssamarbejde for universiteterne, pct. 4 4 35 35 3 3 5 5 15 15 1 1 5 5 Ikke kontrolleret for forskereffekt Kontrolleret for forskereffekt Anm.: Analysen, der kontrollerer for forskereffekten, er baseret på omkring 5 danske forskere, som både har publiceret i rene nationale, offentlige samarbejder og internationale offentlige samarbejder. Der er således kontrolleret for, at de bedste forskere formentligt har lettere ved at finde en samarbejdspartner. Kilde: Collaboration in Research, Center for Forskningsanalyse, Aarhus Universitet (17). 1.4 Virksomheder med forskningspublikationer har højere produktivitet Når virksomheder indgår i et forskningssamarbejde, er årsagen forventeligt at opnå viden og forskningsresultater, der kan udmøntes i nye produkter eller andre initiativer, der styrker virksomheden. 4
For at belyse effekten mellem publicering og virksomhedens økonomiske udvikling er der lavet en analyse af sammenhængen mellem publiceringsaktivitet og produktivitet målt ved værditilvækst. Analysen sammenholder publicerende virksomheder med sammenlignelige virksomheder, der ikke publicerer, jf. boks. Analysen viser, at publicerende virksomheder har en højere værditilvækst end tilsvarende virksomheder, som ikke publicerer, jf. figur 3. Virksomheder, der publicerer, har i gennemsnit 14 pct. højere produktivitet end virksomheder, der ikke publicerer. Virksomheder, der publicerer i et offentligt-privat forskningssamarbejde, har i gennemsnit 16 pct. højere produktivitet end ikke-publicerende virksomheder. Da produktivitetsgevinsten er tilnærmelsesvis den samme for alle typer af samarbejder, er der ikke fundet nogen sammenhæng mellem selve typen af publiceringssamarbejde og virksomhedernes værditilvækst. Figur 3 Forskel i gennemsnitlig produktivitet mellem virksomheder, pct. 18 16 16, 18 16 14 13,7 14 1 1 1 1 8 8 6 6 4 4 Publikation vs. ingen publikation Offentlig-privat publikation vs. ingen publikation Anm.: Produktivitet er målt ved værditilvækst per medarbejder. Virksomheder er matchet på vidensintensitet, størrelse, kapitalintensitet, og eksport ved propensity score matching. Kilde: Collaboration in Research, Center for Forskningsanalyse, Aarhus Universitet (17). Analysens resultater skal tolkes med varsomhed, idet resultaterne ikke fortæller, hvorvidt det er publiceringerne i sig selv, der skaber øget produktivitet, eller om den højere produktivitet skaber mulighederne for forskningssamarbejdet. Der kan tilsvarende være mange årsager til virksomhedernes højere produktivitet, som ikke nødvendigvis hænger sammen med forskningssamarbejde. 5
PRODUKTIVITETSFORSKELLE I analysen af produktivitet og forskningssamarbejde sammenlignes virksomheder, der publicerer med en relevant og sammenlignelig gruppe af virksomheder, der ikke publicerer. Analysen er foretaget ved hjælp af metoden nearest neighbour propensity score matching (PSM), hvor virksomheder der publicerer, sammenlignes med virksomheder, der ikke publicerer på baggrund af deres sandsynlighed for at publicere. I analysen afgrænses sammenligningsgruppen derfor til virksomheder, som ikke har publiceret i de tre forudgående år. Derudover er der taget højde for år, andelen af højtuddannet arbejdskraft, branche, størrelse, kapitalintensitet og eksport. Der anvendes registerdata fra Danmarks Statistik for virksomheder med mindst 1 ansatte i perioden 1999-13 samt publiceringsdata. Analysen inkluderer i alt 767 virksomheder, der publicerer. Kilde: Collaboration in Research, Center for Forskningsanalyse, Aarhus Universitet (17). 6