HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 23. marts 2017 Sag 266/2015 (2. afdeling) A under konkurs (advokat Søren Hammer Westmark) mod Jyske Bank A/S (advokat Michael Serring) I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 16. afdeling den 17. november 2015. I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Lene Pagter Kristensen, Marianne Højgaard Pedersen, Henrik Waaben, Lars Hjortnæs og Lars Apostoli. Påstande Parterne har gentaget deres påstande. Supplerende sagsfremstilling Som bilag til aftalen af 3. november 2009 indgik bl.a. en modregnet balance pr. 26. august 2009 for A, som var udarbejdet af statsautoriseret revisor Knud Østrup. I revisorens brev af 3. september 2009 til advokat Michael Egholm, der repræsenterede A og B under forhandlingerne med Finansbanken (nu Jyske Bank), hedder det herom bl.a.: I henhold til aftale har vi opstillet modregnet balance for A pr. 26. august 2009. Med de givne forudsætninger, er der ubehæftede aktiver for 7,3 mio. kr. og gæld og forpligtelser for 127,8 mio. kr. I tilfælde af konkurs må det forventes, at behovet for nedskrivning bliver væsentligt større, og forpligtelserne øges. Forpligtelser kan stige væsentligt.
- 2 - I den modregnede balance er overskydende skat medtaget som et aktiv med en angivet aktuel værdi på 2,8 mio. kr. Af gæld og forpligtelser på i alt ca. 127,8 mio. kr. er kautionsforpligtelsen vedrørende... af 1992 noteret med 8.250.000 kr. (Finansbankens krav). Tabsrisikoen på BJX 1 ApS med datterselskaber er noteret med 93 mio. kr. og fordelt på en række forskellige banker, bl.a. Sparekassen Hobro med 15 mio. kr., Løkken Sparekasse med 25 mio. kr., Sparekassen Himmerland med 20 mio. kr., Sparekassen Vendsyssel med 15 mio. kr. og Den Jyske Sparekasse med 10 mio. kr. As formue var ifølge balancen negativ med ca. 120,7 mio. kr. I bilagene til aftalen af 3. november 2009 indgik også bl.a. As skatteregnskab for 2008. Ifølge skatteregnskabet var hendes private egenkapital nedskrevet fra 99,9 mio. kr. pr. 31. december 2007 til 35,9 mio. kr. pr. 31. december 2008, navnlig som følge af nedskrivning på ejendomsinvesteringer. Hendes indkomst til virksomhedsbeskatning, som i 2007 var 2,1 mio. kr., var i 2008 negativ med 14 mio. kr. Ifølge skatteregnskabet var den overskydende skat for 2008 beregnet til 3.342.810 kr. I april og maj 2009 havde Sparekassen Kronjylland taget krav mod bl.a. A til inkasso efter udløbet af en kassekredit for X-selskabet af 1993 A/S og af en privat kassekredit for B og A. B og A hæftede som selvskyldnerkautionister for X-selskabets kassekredit sammen med et andet ægtepar. Betalingskravene fra Sparekassen Kronjylland blev bestridt, og sparekassen anlagde derfor retssager til inddrivelse af gælden i maj og juni 2009. Der blev afsagt dom i sagerne henholdsvis den 29. november 2011 og 1. december 2011. Sagen, der blev afgjort ved dommen af 29. november 2011, var anlagt mod tre investeringsselskaber, der alle gik konkurs, og mod de fire selvskyldnerkautionister. Det fremgår af dommen, at konkursboerne alle havde meddelt, at de ikke ville indtræde i retssagen, og at to af konkursboerne ved transporterklæringer havde overdraget deres rettigheder til de øvrige sagsøgte i sagen. Kautionisterne fik ikke medhold i deres indsigelser om bl.a., at banken havde været forpligtet til at forlænge kassekreditkontrakten, og at kautionsforpligtelserne var ugyldige eller skulle nedsættes i medfør af aftalelovens 36. A og de øvrige sagsøgte blev dømt til solidarisk at betale 2,1 mio. kr.
- 3 - Ved dommen af 1. december 2011 fik A og B ikke medhold i deres anbringende om, at Sparekassen Kronjyllands krav om indfrielse af kassekreditten, der var oprettet på standardvilkår, ikke kunne gøres gældende mod dem. De blev dømt til at betale 990.612 kr. med tillæg af procesrente i overensstemmelse med sparekassens principale påstand. Retssagerne, der var anlagt af Sparekassen Kronjylland, og som blev afgjort ved de nævnte to domme, er kort omtalt i advokat Michael Egholms brev af 30. oktober 2010 til advokat Michael Serring. Advokat Egholm anmodede om bankens accept af en ændring af aftalen af 3. november 2009. I brevet, der er delvis citeret i landsrettens dom, bemærkede advokat Egholm bl.a. følgende: Om As økonomiske forhold vedlægger jeg skatteregnskab for 2009. Problemet er, at A kun kan betale, hvis advokat B betaler for hende. Advokat B har betydelige forpligtelser og kautionsforpligtelser, som han ikke kan opfylde, idet der er tale om krav i størrelsesordenen 300 mio. kr. med et blancoelement på ca. 200 mio. kr. Herom vedlægger jeg advokat Bs egen opgørelse. Han har ved forskellige kreditorer opnået henstandsaftaler, som i realiteten går ud på, at man afventer, om tiderne bliver bedre, idet det indgår i disse aftaler, at der ikke finder betaling sted. I 2011 og 2012 vil en række retssager mod advokat B blive afsluttet, og falder disse uheldigt ud, hvilket der er en vis risiko for, vil advokat B ikke kunne opfylde dommene, og i sagerne vil det blive vanskeligt at opnå betalingshenstand. Advokat B planlægger derfor at trække sig tilbage i 2011 eller 2012. As og advokat Bs børn kan være behjælpelige med at fremskaffe 750.000 kr., med det forudsætter, at dette beløb kan betales til fuld og endelig afgørelse, idet de ikke vil kunne skaffe yderligere 1 mio. kr. til næste år. Deres klient vil således fra tredjemand opnå uomstødelig betaling. Herudover tilbyder A sit indestående hos Deres klient på ca. 100.000 kr. Børnene vil godt mod at få dette beløb tilbyde det samme beløb til Deres klient, så der opnås uomstødelig betaling. Max Bank, tidligere Skælskør Bank, har rejst krav mod advokat B om indfrielse af en gæld på ca. 50 mio. kr. Der opnås formentlig en henstandsaftale med denne kreditor.
- 4 - Advokat Michael Serring besvarede henvendelsen ved brev af 4. november 2010. Af brevet fremgår bl.a.: Ved aftalen indgået 3. november 2009 mellem Finansbanken A/S på den ene side og... af 1992 ApS, A og en række andre parter på den anden side er det fastsat, at A til frigørelse for sine forpligtelser i henhold til selvskyldnerkautionen for gælden påhvilende... af 1992 ApS skal betale yderligere kr. 2 mio. til Finansbanken A/S, med kr. 1 mio. senest 1. november 2010 og kr. 1 mio. senest 1. november 2011. Hvis der ikke sker rettidig betaling af de yderligere betalinger på i alt kr. 2 mio., opretholdes As forpligtelser i henhold til selvskyldnerkautionen fuldt ud. På baggrund af den telefoniske forespørgsel herom fra Deres side er fristen for As betaling af kr. 1 mio. pr. 1. november 2010 udsat, således at betaling skal ske senest 8. november 2010. Ved Deres brev af 30. oktober 2010 er givet en orientering om As økonomiske forhold og om forpligtelser påhvilende advokat B. I den forbindelse er det oplyst, at A ikke er i stand til at betale de aftalte beløb på kr. 1 mio. pr. 1. november 2010 og kr. 1 mio. pr. 1. november 2011. Det er tilbudt, at der i stedet fra As og advokat Bs børn betales kr. 750.000 til fuld og endelig afgørelse af As forpligtelser over for Finansbanken, foruden en modregning af As indestående hos Finansbanken på ca. kr. 100.000. Forslaget om betaling af kr. 750.000 til fuld og endelig afgørelse (foruden modregning af indeståendet på ca. kr. 100.000) kan ikke accepteres. På Finansbankens vegne anmoder jeg om, at der senest mandag den 8. november 2010 sker betaling af det forfaldne beløb på kr. 1 mio., og at der derudover senest 1. november 2011 sker betaling af det yderligere beløb på kr. 1 mio. Hvis der ikke sker betaling af de skyldige beløb, vil de fuldstændige forpligtelser for A i henhold til den indgåede aftale blive gjort gældende over for A. Som led heri tager jeg forbehold for på Finansbankens vegne at indgive konkursbegæring mod A med henblik på herigennem at søge at opnå bedst mulig dækning af tilgodehavendet. Hvis der ikke sker rettidig betaling, vil der endvidere blive afgivet varsel over for de øvrige forpligtede parter i henhold til den indgåede aftale med anmodning om berigtigelse af den manglende betaling, idet Finansbankens rettigheder i henhold til den indgåede aftale i modsat fald vil blive gjort gældende over for de øvrige forpligtede parter. Herefter blev beløbet på 900.000,00 kr. overført til advokat Michael Serring. Beløbet blev overført af advokat B. Om betalingen af beløbet på 900.000 kr. har advokat B i et brev af 3. oktober 2013 til landsretten oplyst følgende:
- 5 - For så vidt angår de kr. 900.000, som editionsbegæringen rettet imod mig drejer sig om, vedlægger jeg udskrift af As klientkonto 19681 hos mig. Det ses heraf, at der af det daværende indestående på kontoen den 8.11.2010 er overført kr. 900.000,00 til advokatfirmaet Bech-Bruun (advokat Michael Serring). Om årsagen til, at overskydende skat, som var udbetalt til A i august 2009, blev indsat på Bs konto inden betalingen af beløbet på 3 mio. kr. til Finansbanken i november 2009, har B oplyst følgende i en mail af 5. februar 2015 til konkursboets advokat: Grunden til at en stor del af As overskydende skat midlertidigt blev placeret på min konto i Aarhus Lokalbank, var den, at Finansbanken som bekendt i august måned 2009 havde indleveret konkursbegæringer. Jeg mente derfor, at vi nemmere bevarede handlefriheden i forbindelse med indgåelse af et eventuelt forlig med Finansbanken, hvis pengene i den pågældende periode stod placeret på min konto i Aarhus Lokalbank fremfor på As konto i Nordea. Inden afsigelsen af den indankede dom fremkom landsretten med en skriftlig tilkendegivelse. I tilkendegivelsen hedder det bl.a.: Landsretten finder anledning til supplerende at bemærke, at Jyske Banks anbringende om tredjemandsbetaling, der har begrundet, at Københavns Byret ved kendelse af 4. marts 2013 besluttede at henvise sagen til landsretten, i første række beror på en bevismæssig bedømmelse af de pengestrømme, der fandt sted i forbindelse med de to betalinger. Selv om det med det resultat, som landsretten har redegjort for ovenfor, er uden betydning for sagen, bemærkes, at landsretten allerede på baggrund af en bevismæssig vurdering har lagt til grund, at begge betalinger er sket med midler, der hidrørte fra A. Forklaringer Til brug for Højesteret er der afgivet forklaring af Ole Møller Sørensen og Jens Hansen. Ole Møller Sørensen forklarede bl.a., at han har været ansat i Sparekassen Kronjylland siden 1. august 2000. Han er chefjurist og advokat. Den private kassekredit udløb den 31. marts 2009. Kassekreditten for X-selskabet udløb den 31. marts 2008. Der blev herefter for X- selskabet udfærdiget en ny kassekreditkontrakt med et maksimum på 16,1 mio. kr., der udløb den 31. marts 2009. Der blev tilskrevet renter igen den 31. marts 2009 samtidig med, at kre-
- 6 - ditten udløb. Der var ikke blevet indgået en ny aftale, og kreditten forfaldt derfor til fuld indfrielse. Omkring dette tidspunkt modtog de en redegørelse fra revisor Flemming Johansen på vegne af X-selskabet. Af redegørelsen fremgik, at der var en rentebærende gæld på 906 mio. kr. og et forventet underskud på 37 mio. kr. på hele koncernen. I koncernen indgik selskaber, der var ejet af fire privatpersoner. De modtog samtidig en meddelelse fra B om, at de øvrige bankforbindelser også var blevet orienteret om den økonomiske situation, der evt. kunne ende i en betalingsstandsning. Vidnet blev for alvor involveret i sagen efter den 31. marts 2009, hvor kreditterne var udløbet. Strategien var, at Sparekassen Kronjylland straks skulle forfølge kravet hos selskabet og kautionisterne og også forfølge kravet for A og Bs private gæld. Der var overtræk på 16 mio. kr. på X-selskabets kredit og på 1 mio. kr. på den private kredit. Kravene blev ikke opfyldt, og Sparekassen Kronjylland udtog herefter stævning i begge sager, dvs. både for den private kredit og for X-selskabets kredit. Under sagernes forberedelse var der adskillige indsigelser. Hans opfattelse var, at indsigelserne skulle forhale sagerne. Enhver lille ting blev gjort til en tvist, og der blev krævet kendelse om alt. Sagsforløbet blev derfor langvarigt. Sagen mod X-selskabet blev anlagt den 26. maj 2009, og der blev afsagt dom den 29. november 2011. Den private sag blev også anlagt i maj 2009, og der blev afsagt dom den 1. december 2011. Sparekassen Kronjylland fik medhold i begge sager. Kort efter domsafsigelsen gik A konkurs. Han kan ikke huske, om byrettens domme blev anket. Der blev i hvert fald ikke truffet afgørelse i landsretten. Jens Hansen forklarede bl.a., at han har været erhvervsdirektør i Den Jyske Sparekasse indtil den 1. november 2015, hvor han gik på pension. Den Jyske Sparekasse havde et engagement med et selskab, som A og B stod bag. Det var et engagement med X-selskabet af. 1993 A/S.
- 7 - X-selskabet byggede projekter, som blev solgt som andelsprojekter. Der var et byggeri i Juelsminde og et i Grejs, som var usolgte. Der opstod økonomiske problemer, da salget af ejendommene gik i stå. Det skete i forbindelse med finanskrisen, hvor markedet frøs fuldstændigt. Helt konkret er han bekendt med, at der var problemer i december 2008, hvor Den Jyske Sparekasse modtog en mail fra B om, at X- selskabet havde en skattegæld på 14 mio. kr., hvoraf de 8 mio. kr. var betalt. B redegjorde i mailen for likviditeten. Den Jyske Sparekasse lavede på dette tidspunkt en strategi for, hvad der tjente Den Jyske Sparekasse bedst i forhold til engagementet. Beslutningen blev, at det rigtige var at holde sig til de ejendomme, som Den Jyske Sparekasse havde finansieret, dvs. projekterne i Hedensted, Klakring og Grejs. De skulle have ejendommene isoleret, så de havde styr på pengestrømmen. Hvis de skulle have noget ud af deres pant, var det via en auktion. Det var indlysende for dem, at de ikke skulle gå efter kautionisterne på det tidspunkt, da det ville udløse en altomfattende konkurs. De valgte derfor at isolere ejendommene, ikke kalde på yderligere sikkerhed og holde sig til de konkrete sikkerheder, de havde. Planen var at vente med et salg af ejendommene, til der var gang i markedet igen og i mellemtiden udleje ejendommene. Planen gik dog i vasken, da renten steg, og udlejningen ikke blev som forventet. Den Jyske Sparekasse havde afholdt sig fra at indgive konkursbegæring, men han er bekendt med, at Totalbanken indgav en konkursbegæring i november 2009. De havde ikke talt med de øvrige pengeinstitutter, som var indblandet, men han ved, at der blev afholdt nogle møder. Han har ikke deltaget i disse møder. Den Jyske Sparekasse havde talt om at indgive konkursbegæring, men han kan ikke huske, om det havde været på tale forud for et møde den 27. november 2009. Han er ikke bekendt med, hvad der nøjagtigt blev drøftet på mødet, men han blev orienteret om, at resultatet af mødet blev, at hvert pengeinstitut skulle passe sit eget engagement. Den Jyske Sparekasse kaldte senere på de eksterne sikkerheder fra Århus Lokalbank og Y Byg, og begge anerkendte, at deres betalingsforpligtelse var indtrådt og betalte i 2010 og 2011. Ingen forventede, at der var nogle penge at hente ved kautionisterne. Den Jyske Sparekasse var fortsat bange for, at det hele ville vælte, hvis de indgav konkursbegæring. Det blev dog alligevel besluttet at indgive konkursbegæringer for at skabe klarhed over hele situationen. De indgav begæringerne i efteråret 2011, men begæringerne blev ikke behandlet samti-
- 8 - dig i skifteretten bl.a. grundet sygdom hos B. Han deltog i et møde i skifteretten angående konkursbegæringen mod B. B kom i 2012 med et forslag om at betale 1 mio. kr. mod, at Den Jyske Sparekasse tilbagekaldte konkursbegæringen. De var forundrede over, hvordan B kunne skaffe 1 mio. kr., men Den Jyske Sparekasse accepterede forslaget. B betalte, og konkursbegæringen blev tilbagekaldt. Det var ikke en akkord, der blev indgået med B, så den resterende gæld bestod fortsat. Han ved ikke, om Den Jyske Sparekasse fik samtykke fra de andre kautionister. Han tror ikke, at B havde en personlig gæld til Den Jyske Sparekasse. Den Jyske Sparekasse havde ikke noget engagement med A personligt. Hun var kun indblandet via kaution og X-selskabet. Anbringender A under konkurs har frafaldet sit anbringende om omstødelse efter konkurslovens 72. Der er herefter enighed om, at den 16. november 2011 er fristdagen efter konkurslovens 1. Konkursboet har i øvrigt gentaget sine anbringender og supplerende anført, at beløbet på 3 mio. kr. hidrørte fra den overskydende skat på 3.317.417 kr., som blev udbetalt til A i august 2009. Dette beløb blev indsat på Bs konto, inden det blev anvendt til betaling af As første afdrag i henhold til aftalen af 3. november 2009. Det var hendes eneste likvide aktiv af betydning, og dette fremgik også af den modregnede balance af 26. august 2009, som var en del af materialet, der lå til grund for aftalen af 3. november 2009. Beløbet på 900.000 kr. blev betalt ved et træk på As klientkonto hos B. Det fremgår af den skriftlige tilkendegivelse, som blev afgivet af landsretten efter hovedforhandlingen, at landsretten fandt det bevist, at betalingerne hidrørte fra A selv. De nye oplysninger, som er fremkommet under anken navnlig om retssagerne, der var anlagt af Sparekassen Kronjylland mod bl.a. A, og som blev afgjort ved dommene af 29. november 2011 og 1. december 2011 viser, at hun i hele perioden fra foråret 2009 til konkursen den 29. december 2011 var ude af stand til at opfylde sine forpligtelser, efterhånden som de forfaldt. Jyske Bank A/S har gentaget sine anbringender og supplerende anført, at ingen af de nye oplysninger og dokumenter, der er fremkommet under anken, kan føre til et andet resultat. Afta-
- 9 - len af 3. november 2009 var et resultat af forhandlinger, som også omfattede andre parter, herunder Århus Lokalbank og B, som bidrog med at stille midler til rådighed for betalingerne. Aftalen medførte, at A blev i stand til at betale sine forpligtelser, efterhånden som de forfaldt. I øvrigt havde Jyske Bank ikke nærmere kendskab til retssagen, der var anlagt af Sparekassen Kronjylland, og baggrunden for denne. Højesterets begrundelse og resultat Sagens hovedspørgsmål er, om betalingerne i november 2009 og november 2010 af henholdsvis 3 mio. kr. og 900.000 kr. i henhold til aftalen af 3. november 2009 med Finansbanken (nu Jyske Bank A/S) er omstødelige efter konkurslovens 74. Efter konkurslovens 74 kan betaling af gæld bl.a. omstødes, hvis betalingen på utilbørlig måde begunstiger en fordringshaver på de øvrige fordringshaveres bekostning, og skyldneren ved betalingen var eller blev insolvent. Det er en betingelse, at den begunstigede kendte eller burde kende skyldnerens insolvens og de omstændigheder, som gjorde betalingen utilbørlig. Tredjemandsbetaling Jyske Bank har anført, at der er tale om tredjemandsbetalinger eller betalinger, som kan sidestilles hermed, og at omstødelse efter 74 derfor er udelukket, allerede fordi konkursboet ikke har lidt et tab. Efter aftalen af 3. november 2009 skulle betalingerne foretages af A, og banken har ikke godtgjort, at nogen del af betalingerne på i alt 3,9 mio. kr. hidrørte fra tredjemand eller kan sidestilles med sådanne betalinger. Højesteret lægger derfor ligesom landsretten til grund, at betalingerne hidrørte fra A. Insolvens Insolvens foreligger, hvis skyldner ikke kan opfylde sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder, medmindre betalingsudygtigheden må antages blot at være forbigående, jf. konkurslovens 17, stk. 2. Det fremgår af regnskabsmaterialet og den modregnede balance, at As formue var negativ med ca. 120,7 mio. kr. pr. 26. august 2009, og at hun alene havde aktiver for ca. 7,1 mio. kr.,
- 10 - hvoraf den likvide del i alt væsentligt bestod af den overskydende skat for 2008. Hun havde ikke uudnyttede kreditfaciliteter af betydning, og efter udløbet af kassekreditaftaler havde Sparekassen Kronjylland anlagt retssager mod hende og de øvrige skyldnere for at opnå betaling af forfaldne krav. Parterne er enige om, at hun var insolvent, da Finansbanken indgav konkursbegæringer i august og september 2009, og tillige den 16. november 2011, hvor der på ny blev indgivet konkursbegæring af Finansbanken. I overensstemmelse med aftalen af 3. november 2009 blev konkursbegæringen tilbagekaldt, men der var ikke tale om, at hun ved aftalen fik tilført ny likviditet, eller at hendes økonomiske situation på anden måde blev væsentligt forbedret. Der er heller ikke i øvrigt fremkommet oplysninger, der giver grundlag for at antage, at hendes likviditet eller økonomi blev forbedret i perioden fra efteråret 2009 til 2011, hvor konkursdekret blev afsagt. Umiddelbart inden betalingen af beløbet på 900.000 kr. i november 2010 havde Finansbanken da også truet med på ny at indgive konkursbegæring, hvis betalingen ikke fandt sted, og det fremgår af korrespondancen mellem advokat Egholm og advokat Serring, at hendes betalingsmuligheder var udtømte. På den anførte baggrund finder Højesteret det godtgjort, at A vedvarende var insolvent i hele perioden fra efteråret 2009 til konkursen i 2011. Det kan ikke føre til et andet resultat, at kreditorerne trods As klare insolvens i lang tid undlod at indgive konkursbegæring mod hende. Utilbørlig begunstigelse Højesteret finder det ikke godtgjort, at As øvrige kreditorer eller hovedparten af disse havde godkendt aftalen af 3. november 2009. Aftalen med Finansbanken havde således ikke karakter af en fælles ordning med hendes kreditorer eller med hovedparten af disse med henblik på at rekonstruere hendes økonomi. Bankens formål med aftalen var alene at opnå betaling af så stor en del af eget krav som muligt. Aftalen blev som nævnt indgået, efter at Finansbanken havde indgivet konkursbegæring mod A og på vilkår om, at banken tilbagekaldte konkursbegæringen. Ved betalingen af 900.000 kr. i 2010 havde banken som nævnt også truet med konkurs, umiddelbart før betalingen fandt
- 11 - sted. Begge betalinger havde således ekstraordinær karakter og var resultatet af pres fra bankens side, idet konkurs efter begæring fra banken ville have været alternativet til betaling i begge tilfælde. På den anførte baggrund finder Højesteret, at der ved betalingerne er sket en utilbørlig begunstigelse af banken på bekostning af As øvrige kreditorer. Ond tro Inden indgåelsen af betalingsaftalen af 3. november 2009 havde Finansbanken bl.a. modtaget den modregnede balance og væsentligt regnskabsmateriale til belysning af As økonomi og likviditet. Herefter og efter det anførte om bankens konkursbegæringer og trussel om indgivelse af konkursbegæring ved manglende betaling finder Højesteret, at banken må have haft kendskab til hendes insolvens. Banken havde endvidere kendskab til de omstændigheder, som gjorde betalingerne utilbørlige. Konklusion om omstødelse Da betingelserne for omstødelse af betalingerne til Finansbanken efter konkurslovens 74 er opfyldt, tager Højesteret konkursboets betalingspåstand til følge. Jyske Banks supplerende påstand Konkursboet ønskede at gennemføre omstødelsessagen, men havde ikke tilstrækkelige midler hertil uden sikkerhedsstillelse for omkostningerne. Kurator orienterede alle kreditorerne om situationen og om det tilbud om sikkerhedsstillelse, der blev fremsat af Den Jyske Sparekasse, herunder prisen for denne sikkerhedsstillelse. Kurator afsøgte endvidere mulighederne for at opnå et bedre tilbud. Ingen af kreditorerne fremsatte et bedre tilbud eller protesterede imod kurators indstilling om at udnytte Den Jyske Sparekasses tilbud. Under de anførte omstændigheder finder Højesteret, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte aftalen mellem konkursboet og Den Jyske Sparekasse vedrørende sikkerhedsstillelse for omkostningerne ved omstødelsessagen, heller ikke i forhold til Jyske Bank.
- 12 - Herefter tager Højesteret konkursboets frifindelsespåstand til følge. Sagsomkostninger Efter sagens udfald og omfang skal Jyske Bank til A under konkurs betale sagsomkostninger for landsret og Højesteret med i alt 661.762 kr. Heraf er 400.000 kr. til dækning af udgifter til advokatbistand, 234.760 kr. til dækning af retsafgifter og 27.002 kr. til dækning af vidnegodtgørelse samt gebyrer for kontoudskrifter mv. Thi kendes for ret: Jyske Bank A/S skal til A under konkurs betale 3.900.000 kr. med procesrente fra den 21. december 2012. A under konkurs frifindes for Jyske Banks supplerende påstand. I sagsomkostninger for landsret og Højesteret skal Jyske Bank A/S betale i alt 661.762 kr. til A under konkurs. De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse. Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens 8 a.