-Kom godt i gang! Kredsforening MidtVest



Relaterede dokumenter
Workshop 33. Søskende

ARTIKEL. Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty

Forældrenetværksgruppe

Scleroseforeningens netværksgrupper. Hvordan kommer du i gang med en netværksgruppe?

Etablering af selvstændige netværksgrupper Peer-Netværket Danmark

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Bedsteforældreaften. Hvordan er det at være søskende til børn med autismespektrumforstyrrelser?

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil!

Visuelle Støttesystemer. Robust

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

Den gode klasse på Ulsted Skole

Når mor eller far har en rygmarvsskade

LANDSFORENINGEN AUTISME. Forældrekurser

Netværkskontrakt Lederforeningen

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Søskende til børn med epilepsi

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk

» Jeg kan godt lide at være ude. Jeg er i sandkassen eller cykler på legepladsen« Delpolitik Børn og unge med handicap Vejle Kommune

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld

Medlemsblad nr Nordsjællands lokalafdeling

SNAKKEN OM. børnene. Bonusbørn Sammenbragte. Forskelligheder. Udfordringer Kvaliteter. Rummelighed. Forståelse Fokus. sammenbragtfamilieraad.

Transskription af interview Jette

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

BEDRE PSYKIATRI. Netværksgrupper for forældre til psykisk syge børn og unge. Projekt Netværksdannelse BEDRE PSYKIATRI

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

Læs højt med dit barn - en forældrepjece om dialogisk læsning. t for dit barn

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Skilsmissegruppe Arden Skole

SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER

Frivilligpolitik. Det Grønlandske Hus i Odense

Selvevaluering

METODER. til intern videndeling. - dokument til download

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

SAMMENBRAGTE FAMILIER

Bandholm Børnehus 2011

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn

Din tilfredshed med institutionen

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

Sådan håndterer du utilfredse kunder. Kundeservice handler om god menneskelig forståelse

Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker

Kære forældre. Samarbejde om barnet i en skilsmisse

Selvhjælps- og netværksgrupper

SKILSMISSEGRUPPER PÅ HPR

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?

Børn med AUTISME i skolen

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Forældremøde kommende 0.klasser 2016/17 kl

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Mangler børn grænser eller mangler de voksne? -OPDRAGELSE, HVAD ER DET- OG HVEM SKAL GØRE DET? Foredrag, Kerteminde d

Sårbarhedsundersøgelse 2017

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

Samarbejde med pårørende Voksenpsykiatri og handicap

ADHD i et socialt perspektiv

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

Pårørendeundersøgelse. November 2018

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER

Mit barnebarn stammer

Om det at være søskende til et barn med autisme. Af Ida Norup

VELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE

Maglebjergskolens seksualpolitik

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kvalitetsstandard. Børne- og Ungerådgivningens forebyggende arbejde. Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23.

Ældre, værdighed og rehabilitering

PS Landsforenings generalforsamling "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann

Trivsel og uddannelse blandt CI-unge. September 2013

Forbered dit barn. Ramme Skole og SFO Lomborg Børnehave. Ønsker og forventninger til børn og forældre der starter i Ramme Skole og SFO

HERNING KOMMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK

De frivillige peers. Ása Hrefnudóttir, Peer-Netværket Danmark. Uddannelsesseminar, Center for Frivilligt Socialt Arbejde

Jeg har solgt min virksomhed men hvad nu med mig?

AHORNPARKENS SEKSUALPOLITIK

Evaluering af klinikophold med fokus på respirationslidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester til

SKILSMISSEGRUPPER PÅ HPR

Netværksgrupper, mindfulness og mande-cafe

Forældre og børn sommer 2011

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

BØRNE- & UNGEPOLITIK HERNING SKABER VI VENSKABER Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik og fælles Børne- og Ungesyn Her skaber

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Skilsmissebørn i Børnegården

ET VÆRDIGT ÆLDRELIV hver dag

Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision

Vil du arbejde med børn? og have tid til nærvær

Program for Familiekursus i samarbejde med LEV For familier med børn med handicap i alderen år

1. Er du kvinde eller mand? 2. Hvor gammel er du? Respondenter. Kvinde 52% 48% Mand 0% 25% 50% 75% 100%

Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne.

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan?

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer.

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik.

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager

Farsø Skole 2014 AKT+ 690 elever 64 lærere 20 pædagoger

Netværks-opstartsmøde

ForÆLDreFoLDer. De pædagogiske pejlemærker

Det du skal til at læse nu, er det første kapitel i vores bog. Rigtig god oplevelse !!!!!! Hilsen. Kasper & Tobias. Side! 1 of! 9

atelier dit hund barns Andrea McHugh Sådan hjælper du dine børn med at tage sig af deres hund

Transkript:

NETVÆRKSGRUPPER -Kom godt i gang!

Vores barn har autisme og selvom vi elsker vores helt specielle barn meget højt

fremkalder vores liv med dette helt specielle menneske ofte nogle stærke følelser i os som forældre

De fleste Forældre til børn, unge og voksne med autisme kender til følelsen af SORGover at have et barn Der ikke var som man havde drømt om men i stedet var noget HELT andet

De fleste Forældre til børn, unge og voksne med autisme kender til følelsen af SORGover at have et barn Der ikke var som man havde drømt om men i stedet var noget HELT andet Der er svært at finde ind til og forstå

De fleste Forældre til børn, unge og voksne med autisme kender til følelsen af SORGover at have et barn Der ikke var som man havde drømt om men i stedet var noget HELT andet Der er svært at finde ind til og forstå Der aldrig bliver raskt eller normal, men altid vil være anderledes

De fleste Forældre til børn, unge og voksne med autisme kender til følelsen af SORGover at have et barn Der ikke var som man havde drømt om men i stedet var noget HELT andet Der er svært at finde ind til og forstå Der aldrig bliver raskt eller normal, men altid vil være anderledes Der måske aldrig HELT kommer til at stå på egne ben

De fleste Forældre til børn, unge og voksne med autisme kender til følelsen af AFMAGT over At ens barn har fået en diagnose og hvad så?

De fleste Forældre til børn, unge og voksne med autisme kender til følelsen af AFMAGTover At ens barn har fået en diagnose og hvad så? Ikke at kunne få den rette hjælp og støtte, når den behøves allermest

De fleste Forældre til børn, unge og voksne med autisme kender til følelsen af AFMAGTover At ens barn har fået en diagnose og hvad så? Ikke at kunne få den rette hjælp og støtte, når den behøves allermest At have et barn der udvikler sig anderledes, har svært ved at lære nogle ting, ikke fungerer socialt, har en udfordrende adfærd, interesserer sig for sære ting osv.

De fleste Forældre til børn, unge og voksne med autisme kender til følelsen af AFMAGTover At ens barn har fået en diagnose og hvad så? Ikke at kunne få den rette hjælp og støtte, når den behøves allermest At have et barn der udvikler sig anderledes, har svært ved at lære nogle ting, ikke fungerer socialt, har en udfordrende adfærd, interesserer sig for sære ting osv. Ikke altid at føle sig forstået af omgivelserne

De fleste Forældre til børn, unge og voksne med autisme kender til følelsen af ISOLATION,fordi Ens barn grundet sit handicap -har det svært med at færdes i det offentlige rum. Og man som forælder ofte her bliver mødt med mangel på forståelse og accept fra omgivelserne

De fleste Forældre til børn, unge og voksne med autisme kender til følelsen af ISOLATION, fordi Ens barn grundet sit handicap -har det svært med at færdes i det offentlige rum. Og man som forælder ofte her bliver mødt med mangel på forståelse og accept fra omgivelserne Ens barn har svært ved at være på besøg hos familie og venner ofte er hjemme bedst!

De fleste Forældre til børn, unge og voksne med autisme kender til følelsen af ISOLATION, fordi Ens barn grundet sit handicap -har det svært med at færdes i det offentlige rum. Og man som forælder ofte her bliver mødt med mangel på forståelse og accept fra omgivelserne Ens barn har svært ved at være på besøg hos familie og venner ofte er hjemme bedst! Det er besværligt også at have gæster

De fleste Forældre til børn, unge og voksne med autisme kender til følelsen af ISOLATION, fordi Ens barn grundet sit handicap -har det svært med at færdes i det offentlige rum. Og man som forælder ofte her bliver mødt med mangel på forståelse og accept fra omgivelserne Ens barn har svært ved at være på besøg hos familie og venner ofte er hjemme bedst! Det er besværligt også at have gæster Barnet eller den unge måske slet ikke vil uden for en dør

De fleste Forældre til børn, unge og voksne med autisme kender til følelsen af ISOLATION, fordi Ens barn grundet sit handicap -har det svært med at færdes i det offentlige rum. Og man som forælder ofte her bliver mødt med mangel på forståelse og accept fra omgivelserne Ens barn har svært ved at være på besøg hos familie og venner ofte er hjemme bedst! Det er besværligt også at have gæster Barnet eller den unge måske slet ikke vil uden for en dør Barnet kræver konstant opsyn eller måske ligefrem mandsopdækning

At være forælder til et barn med autisme betyder ofte at man mangler et socialt netværk At have et socialt netværk er en basal ting for de fleste af os det giver livet mening i form af positivt samvær og fælles oplevelser med andre mennesker, mulighed for at hente hjælp og støtte, nærhed og fortrolighed.

At være forælder til et barn med autisme betyder ofte at man mangler et socialt netværk At have et socialt netværk er en basal ting for de fleste af os det giver livet mening i form af positivt samvær og fælles oplevelser med andre mennesker, mulighed for at hente hjælp og støtte, nærhed og fortrolighed. Netværket skrumper ind, ja ofte forsvinder det.

At være forælder til et barn med autisme betyder ofte at man mangler et socialt netværk At have et socialt netværk er en basal ting for de fleste af os det giver livet mening i form af positivt samvær og fælles oplevelser med andre mennesker, mulighed for at hente hjælp og støtte, nærhed og fortrolighed. Netværket skrumper ind, ja ofte forsvinder det. At mangle et netværk er måske et af de største afsavn, vi som forældre til børn, unge eller voksne med ASF kan lide!

Man kan nemt komme til at føle sig som

PALLE ALENE I VERDEN!

Men sådan behøver det ikke nødvendigvis at være!

At indgå i en netværksgruppe Kan være et skridt på vejen til at skubbe nogle af de svære og negative følelser omkring det at have et barn med autisme lidt i baggrunden og forhåbentligt medvirke til at give et nyt, positivt indhold i tilværelsen!

At indgå i en netværksgruppe giver et fælles ståsted og samvær med andre i samme livssituation som én selv, som værende forældre til et barn, en ung eller en voksen med autisme.

At indgå i en netværksgruppe Betyder, at man ikke nødvendigvis altid er nødsaget til at forklare ALTING om autisme FORFRA. Her er STOR chance for at møde øjeblikkelig forståelse, hvilket for de fleste er en KÆMPE lettelse at opleve!

At indgå i en netværksgruppe Kan være et springbræt til nye bekendtskaber og måske nye venskaber!

At indgå i en netværksgruppe Kan blive yderst værdifuldt for hver enkelt deltager såfremt I hver især er parat til at give noget af jer selv, og tage vel imod det, som de andre står for og bidrager med!

og så i gang med netværksgruppen!

Giv jer tid til at lære hinanden at kende selvom I bliver præsenteret for hinanden i aften, vil det være en god idé at gentage præsentationen næste gang I ses!

Giv jer tid til at lære hinanden at kende selvom I bliver præsenteret for hinanden i aften, vil det være en god idé at gentage præsentationen næste gang I ses! Tag en snak om jeres forventninger til at indgå i en netværksgruppe hvad vil I gerne have ud af det fra starten og på længere sigt.

Giv jer tid til at lære hinanden at kende selvom I bliver præsenteret for hinanden i aften, vil det være en god idé at gentage præsentationen næste gang I ses! Tag en snak om jeres forventninger til at indgå i en netværksgruppe hvad vil I gerne have ud af det fra starten og på længere sigt. Husk at en netværksgruppe er et fortroligtforum, hvor der bør herske gensidig tavshedspligt! Det kan være gavnligt for jer, at tage jer en snak i gruppen om, hvad denne fortrolighed betyder for jer hver især.

Giv jer tid til at lære hinanden at kende selvom I bliver præsenteret for hinanden i aften, vil det være en god idé at gentage præsentationen næste gang I ses! Tag en snak om jeres forventninger til at indgå i en netværksgruppe hvad vil I gerne have ud af det fra starten og på længere sigt. Husk at en netværksgruppe er et fortroligtforum, hvor der bør herske gensidig tavshedspligt! Det kan være gavnligt for jer, at tage jer en snak i gruppen om, hvad denne fortrolighed betyder for jer hver især. Vis hinanden respekt! Som mennesker, forældre og familier er I vidt forskellige. I vil sikkert møde andre måder at opdrage og se børnene på, end den I selv står for.

Rammerne for jeres netværksgruppe

HUSK gerne at aftale Hvor ofte I vil mødes sæt gerne datoerne fast et par gange frem.

HUSK gerne at aftale hvor I skal mødes. Det kan være privat, i et offentligt lokale (bibliotek, medborgerhus osv.) eller måske har én af jer adgang til et lokale i forbindelse med jeres arbejdsplads, et klubhus eller noget helt andet. I er også meget velkomne til at benytte Langvadbjerg.

HUSK gerne at aftale Hvor længe af gangen

HUSK gerne at aftale Forplejning skal det gå på skift eller er det på sammenskudsbasis? Sæt et niveau som alle kan overkomme båd rent tidsmæssigt og økonomisk.

HUSK gerne at aftale hvor vidt jeres børn skal med eller ej. Hvis man skal kunne tale frit om sit liv med sit barn med autisme, er det rarest og mest værdigt for alle parter, hvis ikke der sidder for mange små ører rundt omkring jer (hverken søskende eller børn el. unge med autisme). Gør op med jer selv om I ønsker et forum for voksensnak eller det er samvær med andre familier, som I søger. Man kan godt en gang imellem sige, at alle ungerne deltager, men så skal/vil indholdet disse gange være på børnenes præmisser.

Det kanvære givende at veksle aktiviteten i gruppen mellem voksensnak i et fortroligt forum. I kan variere ved både at sidde sammen alle sammen og gå f.eks. mænd og kvinder for sig. Man kan få en god snak BÅDE omkring et bord OG på en rask Travetur.

Det kanvære givende at veksle aktiviteten i gruppen mellem voksensnak i et fortroligt forum. I kan variere ved både at sidde sammen alle sammen og gå f.eks. mænd og kvinder for sig. Man kan få en god snak BÅDE omkring et bord OG på en rask travetur. Familie-mindede aktiviteter, hvor børnene deltager (eks. udflugt, bowling, en tur i svømmehallen, osv. ) Overvej også at mødes en gang imellem, hvor børnene el. de unge med autisme ikke er med, så søskende kan få et frirum sammen med ligesindede

HUSK også gerne at aftale en form på jeres møder i netværksgruppen. Måske skal i hver gang starte med en tur rundt om bordet hvor hver familie i fem minutter (uden afbrydelser) fortæller om, hvad der er sket siden sidst, hvilke ting der rører sig hjemme hos dem, hvilke problemer de tumler med således at alle får taletid. Det kan også være en god idé at tage et tema op på hver Netværksgruppemøde Aftal måske også i fællesskab temaet for det kommende møde, så I er enige om hvad der er spændende og relevant. Lad evt. en af deltagerne planlægge et kort oplæg.

HUSK også gerne at aftale Hvem der er mødeleder lad gerne rollen gå på skift i mellem jer.

HUSK også gerne at aftale Hvem der er mødeleder lad gerne rollen gå på skift i mellem jer. Hvor vidt der evt. skal laves en dagsorden (der jo passende kan sendes ud med en reminder om tid, sted, forplejning, kørselsvejledning osv.) En dagsorden sikrer, at I er mere fokuserede på det fælles udbytte af netværksmøderne men samtidig skal den også give god plads til mere løs snak og sparring om aktuelle udfordringer i jeres familier.

HUSK også gerne at aftale Hvem der er mødeleder lad gerne rollen gå på skift i mellem jer. Hvor vidt der evt. skal laves en dagsorden (der jo passende kan sendes ud med en reminder om tid, sted, forplejning, kørselsvejledning osv.) En dagsorden sikrer, at I er mere fokuserede på det fælles udbytte af netværksmøderne men samtidig skal den også give god plads til mere løs snak og sparring om aktuelle udfordringer i jeres familier. Hvem der er tovholder for næste møde, så der ikke er tvivl om hvem der koordinerer eks. dagsorden, forplejning og lokaler.

Husk allerede i dag at lave en fælles kontaktliste med navne, adresser, tlf. numre og mailadresser

Emner man KUNNE dykke ned i