Bestyrelsen 13.12.2007 Bilag 07.4. Finansiel politik. for. Trafikselskabet Movia



Relaterede dokumenter
Finansiel politik. 1. Resumé Politik for aktiv styring af Trafikselskabet Movias gældsportefølje... 4

Dragør Kommunes Porteføljepolitik Godkendt i Kommunalbestyrelsen den. 26/1 2012

Finansiel politik Stevns Kommune

Principper for økonomistyring bilag 9.1. Finansiel politik Faxe Kommune

Finansiel politik - Glostrup Kommune

Økonomisk Afdeling. Finansiel politik

Senest ajourført d /186, lb.nr Bilag nr. 3a HADERSLEV KOMMUNE. Godkendt af Byrådet , pkt. 235

Finansiel politik. Beskrivelse af rammerne for Nyborg Kommunes aktiv- og gældsportefølje

Vordingborg Kommune. Finansiel Politik. Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1

Politik for lån og for investering i aktier og obligationer

Finansiel politik. November Næstved Varmeværk

Bilag 7b. 25. november Finansiel politik og strategi

Finansiel politik

I det følgende beskrives de rammer, som danner udgangspunktet for Randers Kommunes finansielle styring af såvel formue som den langfristede gæld.

At væsentlige aftaler, som forpligter kommunen udover det enkelte budgetår godkendes

Svendborg Kommunes finansielle strategi

Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi

Det grundlæggende princip i Energi Viborg-koncernens finansielle politik indeholdende:

Finansiel Strategi. ( Finansiel styring af likvid formue og langfristet gæld )

Silkeborg kommunes finansielle strategi.

Retningslinier for styring af de finansielle dispositioner

CTR s bestyrelsesmøde nr.: 2014/3 Dato: J.nr.: /78672 GÆLDENDE FINANSIEL STYRINGSPOLITIK

Kommunen er underlagt en række regler på det finansielle område. Reglerne fremgår af nedenstående:

Evalueringsnotat finansiel styring 2013

Kommunen skal på ethvert tidspunkt være i stand til at overholde sine betalingsforpligtelser.

Finansieringspolitik for Varde Kommune

Overordnede regler for kommunens finansielle styring

Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit. Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune

Målet er optimering af likviditetsplaceringen og minimering af finansieringsomkostningerne inden for den af Byrådet vedtagne finansielle strategi.

Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012

Finansieringspolitik for Brønderslev-Dronninglund Kommune

Kasse- og regnskabsregulativ

Finansiel politik for Region Syddanmark

Bilag 3: Ringsted Kommunes finansielle strategi

Svendborg Kommunes finansielle strategi

Finansiel strategi for Ballerup Kommune

Finansiel strategi Halsnæs Kommune 2015

Bilag 2. Finansiel politik for Region Midtjylland

Politik for styring af finansielle dispositioner

Finansiel politik for Herning Kommune. Marts 2012

Finansiel strategi Halsnæs Kommune 2019

Senest ajourført /186, lb.nr Bilag nr. 3 HADERSLEV KOMMUNE. Godkendt af Byrådet , pkt. 235

Bornholms Regionskommune

Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012

Finansiel Strategi. Hvidovre Kommune

Nyheder fra det finansielle marked. Hvilken lånestrategi skal du vælge?

Investerings- og lånepolitik. for. Spildevandscenter Avedøre I/S. Oplæg

Finanspolitik. for. Aabenraa Kommune

XX FORSYNING A/S. Finansierings-, valuta- og rentestrategi

Kvartalsrapport juli 2009 Faxe Kommune

Faxe Kommune Kvartalsrapport april 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

FINANSIEL STRATEGI. Økonomisk Forvaltning

1. Aktivssiden (likvide midler)

Finansrapport. pr. 1. april 2015

Faxe Kommune Kvartalsrapport juli 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Frederiksberg Kommune

Finanspolitik. for. Aabenraa Kommune

Aabenraa Kommune Kvartalsrapport juli 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Regler for økonomistyring og registreringspraksis Afsnit 8 Finansiel styring og betalingsformidling Pkt. 8.1 Generelt Bilag Finansiel politik

Finansiel Strategi for Ballerup Kommune

Juni 2016 Finansiel styringspolitik

BilagØU_120220_pkt.05_01. Finansiel Strategi. Hvidovre Kommune

Frederiksberg Kommune

Kvartalsrapport april 2010 Faxe Kommune

Notat. Finansrapport pr. 31. december Sagsfremstilling

Frederiksberg Kommune

Februar 2014 Finansiel styringspolitik

Februar Finansiel strategi for Syddjurs Kommune

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune

Dragør Kommune Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Rettens sagsnummer VL B-1458

Aktiv rentestyring Har du realkreditlån, bankfinansiering, leasingaftaler eller planlægger du et virksomhedsopkøb?

Faxe Kommune Kvartalsrapport april 2011

Finansiel politik - Glostrup Kommune

Rapportering gældspleje Gribskov Kommune pr

Mor Rapportering gældspleje Gribskov Kommune pr. 1. december 2017

Frederiksberg Kommune

ØDF-ÅRSMØDE Workshop Handel med finansielle instrumenter

Finansiel styring i Viborg Kommune. Konference om kommunernes finansielle styring Den 27.april 2011.

Økonomiudvalget til orientering

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer:

Bornholms Regionskommune

Frederiksberg Kommune

Glostrup Kommune Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Afrapportering for 1. halvår 2015

Region Hovedstaden Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Bestyrelsesmøde 9. december 2016

Finansiel Strategi. Afrapportering for 2014

Bilag 8.1 Finansiel strategi

Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Finansiel Strategi. Hvidovre Kommune

1 Indledning Retningslinjer for aktiver Retningslinjer for passiver Retningslinjer for leasing...4

Finansiel strategi. 1. Indledning og grundlag for finansiel strategi Den finansielle strategi omfatter 2

Primo oktober 2013 indgået aftale med Sydbank om aktiv formuepleje - (PM-aftale).

Finansrapport. pr. 31. juli 2014

Bornholms Regionskommune

Transkript:

Bestyrelsen 13.12.2007 Bilag 07.4 Finansiel politik for Trafikselskabet Movia Sagsnummer Sagsbehandler BL Direkte 36 13 15 30 Fax 36 13 16 97 BL@movia.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 Nærværende finansielle politik udstikker rammerne for Movias finansielle dispositioner. Den finansielle politik er behandlet og godkendt af Movias bestyrelse den 1 / 12

Finansiel politik Trafikselskabet Movia Indholdsfortegnelse: 1. RESUMÉ...3 2. POLITIK FOR AKTIV STYRING AF TRAFIKSELSKABET MOVIAS GÆLDSPORTEFØLJE...5 2.0 FORMÅL...5 2.1 FINANSIERINGSSTRATEGI...5 2.3 OVERORDNET STRATEGI...5 2.5 Omlægning og afdækningsstrategi...7 2.6 Valutarisiko...7 2.7 Renterisiko...7 2.8 Styringsinstrumenter...7 3. POLITIK FOR AKTIV STYRING AF TRAFIKSELSKABET MOVIAS OBLIGATIONSPORTEFØLJE...9 3.0 FORMÅL...9 3.1 INVESTERINGSSTRATEGI...9 3.2 Risikovurdering...9 3.3 Likviditet...9 3.4 Horisont...9 3.5 Aktivtyper...10 3.6 OMLÆGNING...10 3.7 RAPPORTERING...10 4. FÆLLES FOR FINANSIEL POLITIK...11 4.0 KOMPETENCEFORDELING...11 4.1 RAPPORTERING OG KONTROLRUTINER...11 2 / 12

1. Resumé Generelt Formålet er at have en samlet politik for håndtering af Trafikselskabet Movias, herefter kaldet Movia, aktiv- og passivstyring. Politikken er delt op i to dele omhandlende henholdsvis passiver og aktiver. Movia har en løbende dialog med sin finansielle rådgiver og modtager herigennem oplæg på omlægning af aktiver og passiver. Disse oplæg indgår som en del af Movias beslutningsgrundlag angående de finansielle dispositioner. Kompetencer: Da beslutninger om tilpasning af gælds- og obligationsporteføljen skal kunne træffes med relativ kort varsel på grund af hurtige ændringer af kapitalmarkedet, er kompetencen delegeret til den administrerende direktør. Den administrerende direktør kan give handelsfuldmagt til udvalgte medarbejdere. Beslutninger omkring låneoptagelse varetages af Movias bestyrelse. Passiver Formål: Valuta: Formålet med Movias gældspleje er at minimere finansieringsomkostninger vedrørende Movias gæld, sammenholdt med ønsket om en forudsigelig udvikling i ydelserne til afvikling af gælden og dermed opnå budgetsikkerhed. Rammerne for valg af valuta er som følgende Finansieringsvaluta Renteforskel Andel DKK 50-100% EUR > 0.1% 0-50% CHF > end 1% 0-25% Øvrige > end 1% 0-10% Der kan således optages eller konverteres lån til CHF op til en maksimal andel på 25 % af den samlede gæld, og dette kan kun ske, hvis renteniveauet i CHF er min. 1 % lavere end i DKK. Ligeledes fremgår det, at lån i DKK skal udgøre mellem 50 % og 100 % af den samlede gæld. Rente: Rammerne for valg af fast eller variabel rente er som følgende Fordeling Andel Fast 35-100% Variabel 0-65% Af hensyn til ønsket om forudsigelig udvikling i ydelserne skal andelen af fastforrentet lån udgøre min. 35 %. Såfremt renterisikoen i et variabelt lån afdækkes med f.eks. en cap eller en renteswap, betragtes lånet som værende fastforrentet. Mål for BPV (Basis Point Value)/ Varighed: 3 / 12

Med henblik på styring af passivporteføljen benyttes varighed som risikomål, note 1. Der opereres med et interval for den ønskede varighed på mellem 2 og 5 år. Dette er udgangspunktet for den fremtidige styring, på nuværende tidspunkt hvor der udelukkende er optaget et lån og indgået en 5-årig cap, er det ikke muligt at opfylde dette. Løbetid: Valg af løbetider og afdragsprofil fastlægges på grundlag af Movias langfristede økonomiske situation og er underlagt rammerne i: Kommunestyrelsesloven, lov nr. 510 af 6. juni 2007 med tilhørende bekendtgørelser. Aktiver Formål: Investeringsstrategien for Movia er at optimere afkastet på selskabets likvide midler under hensyntagen til det fastsatte mål for renterisiko. Omlægning i obligationsporteføljen foretages, når Movia vurderer det hensigtsmæssigt, og når de fastlagte rammer i investeringspolitikken tillader det eller gør det nødvendigt. Der er fastsat en grænse for, hvor store udsving porteføljens værdi må have indenfor investeringshorisonten. Renterisikoen for porteføljen målt ved BPV (Basis Point Value), note 2, må på investeringstidspunktet maksimalt udgøre 3,00 for ikke konverterbare obligationer. For så vidt angår konverterbare realkreditobligationer må OABPV (Option Adjusted Basis Point Value), note 3 ligeledes ikke overstige 3,00. Note 1 Varigheden kan ses som et udtryk for den vægtede gennemsnitlige løbetid. Note 2 BPV på 3,00 udtrykker - når renten stiger/falder 1%-point falder/stiger kursen 3,00 kurspoint. Den numeriske værdi for BPV gælder kun for meget små renteændringer, hvilket vil sige, at BPV ændrer sig, når renten ændrer sig. Der er således ikke taget højde for konveksitet. Ikke konverterbare obligationer har positiv konveksitet - konverterbare obligationer der handles tæt på paritet har negativ konveksitet. Nævnte betyder at konverterbare obligationer der handles tæt på paritet undervurderer rentestigninger, og overvurderer rentefald. 3 Forskel på BPV og OABPV er, at der ved OABPV er justeret for konverteringsoptionen i henhold til en prisfastsættelsesmodel. 4 / 12

2. Politik for aktiv styring af Trafikselskabet Movias gældsportefølje 2.0 Formål Formålet med nærværende politik er at fastlægge rammerne for en aktiv styring af Movias lån, herunder rammer for en aktiv bearbejdning af de risici, der er forbundet med Movias gæld. Styringspolitikken har endvidere til formål at sikre, at Movia har et fuldt overblik over de rente- og valutarisici, der er forbundet med Movias låneportefølje. Målet er gennem en aktiv og effektiv - låneoptagelse - lånestyring at minimere Movias finansieringsudgifter indenfor rammerne i nærværende politik samt gældende lovgivning. 2.1 Finansieringsstrategi Danmark står p.t. udenfor ØMU en, men på valutaområdet er der indgået en fastkursaftale imellem Danmark og ØMU-landene om at den danske krone kun må svinge med +/- 2,25% omkring centralpariteten på 7,46038 overfor EUR. Denne aftale er baseret på de aktuelle økonomiske forhold, og kan således ændres hvis der sker en ændring i de økonomiske forhold. Danmarks nuværende stilling udenfor ØMU en indebærer, at der er et beskedent rentespænd til Euroland. For lande udenfor Euroland, deriblandt Schweiz, kan der observeres lavere finansieringsrenter. Anvendelse af finansiering i udenlandsk valuta er indeholdt i den finansielle politik, blandt flere i Movias ejerkreds. På baggrund af den tætte relation mellem Movia og ejerkredsen er det naturligt, at det er et forhold, der ligeledes tages stilling til i Movias finanspolitik. På grundlag af Nationalbankens fastkurspolitik, samt muligheden for at opnå en lavere rente ved optagelse af lån i udenlandsk valuta, kan Movia benytte valutafinansiering indenfor rammerne fastlagt i nærværende politik. Der benyttes både fast og variabel finansieringsrente, og fordelingen heriblandt kan aktivt justeres indenfor politikkens rammer. 2.3 Overordnet strategi Finansiering dels i DKK og dels i lavtforrentede valutaer anses for optimalt under hensyntagen til den risiko, der er forbundet med lån i fremmed valuta. Følgende hovedprincipper følges: Lavest mulig rente og begrænset valutakursrisiko. 5 / 12

A) Valuta: Rammerne for finansieringsvaluta fremgår af nedenstående tabel Finansieringsvaluta Renteforskel Andel DKK 50-100% EUR > 0.1% 0-50% CHF > end 1% 0-25% Øvrige > end 1% 0-10% Det er foruden DKK valgt at medtage muligheden for CHF- og EUR-finansiering, da de historisk set har været favorable finansieringsvalutaer. Øvrige finansieringsvalutaer kan benyttes uden ændring af politikken med op til 10 % af den samlede gæld. Der skal dog i givet fald være tale om en gængs og almindeligt anerkendt valuta med etablerede relationer til danske kroner. EUR og CHF er medtaget specifikt af to forskellige grunde. EUR er medtaget grundet den nuværende fastkurs-aftale imellem Danmark og ØMU-landene, hvilket bevirker en forholdsvis stabil valutakurs. Til trods for fastkurs-aftalen har der kunnet observeres et rentespænd mellem Danmark og ØMU-landene. CHF er medtaget grundet det betydelige rentespænd mellem Danmark og Schweiz. Der kan således optages eller konverteres lån til CHF op til en maksimal andel på 25 % af Movias samlede gæld, og dette kan alene ske, hvis renteniveauet for Schweizerfranc er min. 1 % lavere end tilsvarende lån i danske kroner. Ligeledes fremgår det, at lån i DKK skal udgøre mellem 50 % og 100 % af den samlede gæld. B) Rente: Rammerne for fordeling mellem fast og variabel rente Fordeling Andel Fast 35-100% Variabel 0-65% Af hensyn til ønsket om forudsigelig udvikling i ydelserne skal andelen af fastforrentet lån udgøre min. 35 %. Såfremt renterisikoen i et variabelt lån afdækkes med f.eks. en cap eller en renteswap, betragtes lånet som værende fastforrentet. 2.4 Låneoptagelse Lån optages i henhold til det pågældende års bevilling fra bestyrelsen. Valg af løbetider og afdragsprofil fastlægges på grundlag af Movias langfristede økonomiske situation. Lån optages ud fra følgende regler: Lån hjemtages i passende tid for at sikre, at den nødvendige likviditet er på plads Lån adskilles i en likviditetsdel og en rentedel. - Likviditeten hjemtages altid, hvor den er billigst. Likviditeten hjemtages som udgangspunkt til variabel rente. 6 / 12

2.5 Omlægning og afdækningsstrategi Omlægning af låneporteføljen foretages, når Movia vurderer det hensigtsmæssigt i samråd med sin finansielle rådgiver og når de fastlagte rammer i den finansielle styringspolitik gør det nødvendigt. Markedet for finansielle instrumenter er præget af høj effektivitet, hvilket bevirker, at låneporteføljen hurtigt kan tilpasses, når en omlægning ønskes. 2.6 Valutarisiko Movias låneportefølje kan indeholde valutafinansiering, hvorfor der potentielt eksisterer en valutarisiko. Andelen af valutafinansiering afgøres (under hensyntagen til rammerne i afsnit 3.0) på baggrund af en vurdering af rentespændet imellem DKK-finansiering og valutafinansiering, set i forhold til valutakursens historiske udsving og forventede fremtidige udvikling. Konkret foretages vurderingen ved hver enkelt transaktions indgåelse. 2.7 Renterisiko Movia har langfristet gæld, som er baseret på såvel fast som variabel rente kombineret med købte renteoptioner. Fordelingen af gælden på fast og variabel rente afhænger af den fastsatte overordnede ramme, hvor fordelingen mellem fast og variabel rente ses efter hensyn til indgåede finansielle instrumenter jf. afsnit 3.0 indenfor hvilken der foregår optimering. Denne optimering har baggrund i analyser af rentekurven og forventninger til den fremtidige renteudvikling. Optimeringen foregår i samarbejde med Movias finansielle rådgiver. Beslutningen om en omlægning er dog udelukkende Movias egen og baseres på en forventningsdannelse genereret ud fra information fra finansielle institutioner. Hensigten med at styre fordelingen imellem fast og variabel rente indenfor ovennævnte ramme er at sikre, at låneporteføljen til stadighed styres med udgangspunkt i en porteføljebetragtning. 2.8 Styringsinstrumenter Movia anvender ud over sædvanlig omlægning af lån også finansielle instrumenter i den finansielle styring, idet styringen dermed bliver mere fleksibel. Movia anvender primært valuta- og rente-swaps til omlægning af lån fra én valuta til en anden og til omlægning af rentevilkår, fx. fra variabel til fast rente. Yderligere kan der anvendes renteoptioner, fx. køb af en cap, til at sikre finansieringsrenten i perioder med stor usikkerhed og valutaforretninger til at sikre betalinger på lån i valuta. Fælles for anvendelsen af ovennævnte finansielle instrumenter er, at de kun kan anvendes i direkte relation til en konkret forpligtelse vedrørende Movias gæld. Indgåelse 7 / 12

af det finansielle instrument skal således kunne henføres til en konkret forpligtelse/et lån. 8 / 12

3. Politik for aktiv styring af Trafikselskabet Movias obligationsportefølje 3.0 Formål Movia har fastlagt en investeringspolitik for at sikre, at der skabes en konsistent håndtering af Movias risici ved placering af selskabets likvide midler. Indholdet i investeringspolitikken sikrer, at den daglige håndtering opfylder bestyrelsens fastsatte investeringsramme. 3.1 Investeringsstrategi Optimering af afkastet på Movias likvide midler under hensyntagen til det fastsatte mål for renterisiko. Afkastet fremkommer af renteindtægter og kursreguleringer. 3.2 Risikovurdering Ved sammensætning af obligationsporteføljen har Movia fastsat en grænse for, hvor store udsving porteføljens værdi må have indenfor investeringshorisonten. Rentefølsomheden på obligationsporteføljen er opgjort ud fra risikomålet BPV (Basis Point Value) Renterisikoen for porteføljen målt ved BPV må på investeringstidspunktet maksimalt udgøre 3,00 for ikke konverterbare obligationer, note 4. For så vidt angår konverterbare realkreditobligationer må OABPV (Option Adjusted Basis Point Value), note 5, ligeledes ikke overstige 3,00. 3.3 Likviditet Rentebetalinger og udtræk fra obligationsporteføljen kan indgå i Movias drift. 3.4 Horisont Investeringer i obligationsporteføljen sker ud fra en tidshorisont på 1 år. Der sker en løbende tilpasning til de aktuelle likviditetsbudgetter. Note 4 BPV på 3,00 udtrykker - når renten stiger/falder 1%-point falder/stiger kursen 3,00 kurspoint. Den numeriske værdi for BPV gælder kun for meget små renteændringer, hvilket vil sige, at BPV ændrer sig, når renten ændrer sig. Der er således ikke taget højde for konveksitet. Ikke konverterbare obligationer har positiv konveksitet - konverterbare obligationer der handles tæt på paritet har negativ konveksitet. Nævnte betyder at konverterbare obligationer der handles tæt på paritet undervurderer rentestigninger, og overvurderer rentefald. Note 5 Forskel på BPV og OABPV er, at der ved OABPV er justeret for konverteringsoptionen i henhold til en prisfastsættelsesmodel. 9 / 12

3.5 Aktivtyper Udgangspunktet for Movias investeringer er den kommunale styrelseslov 44, der siger, at overskydende likviditet skal indsættes i et pengeinstitut eller placeres i sådanne obligationer eller investeringsbeviser, som fondes midler kan anbringes i. Disse regler fremgår af Bekendtgørelse om anbringelse af fondes midler og bestyrelsesvederlag m.v. (BEK nr. 367 af 11/05/2004) Movia har i obligationsporteføljen valgt en risikospredning på forskellige obligationstyper. Der kan investeres i danske statsobligationer samt danske realkreditobligationer udstedt i danske kr. af institutter defineret i nedenstående note 6. Porteføljen er sammensat med hensyntagen til det aktuelle renteniveau samt forventninger til renteudviklingen. Porteføljens sammensætning tager endvidere hensyn til Movias fastsatte niveau for rentefølsomhed. Dette niveau svarer til det hidtidige anvendte risikomål indeholdt i aftalen med Movias finansielle rådgiver. 3.6 Omlægning Omlægning i obligationsporteføljen foretages, når Movia vurderer det hensigtsmæssigt ud fra den løbende dialog og oplæg fra sin finansielle rådgiver - og når de fastlagte rammer i investeringspolitikken gør det nødvendigt. Obligationsporteføljen er præget af høj likviditet i de enkelte obligationer, hvilket bevirker, at obligationsporteføljen hurtigt kan tilpasses, når en omlægning ønskes. 3.7 Rapportering Movia modtager fra sin finansielle rådgiver en månedlig rapportering omkring udviklingen og afkastet i obligationsporteføljen. Note 6 BRF kredit A/S, Realkredit Danmark A/S, DLR Kredit A/S, Danske Kredit Realkreditaktieselskab, Nykredit Realkredit A/S, Totalkredit A/S, Kommunekredit og Nordea Kredit Realkreditaktieselskab. 10 / 12

4. Fælles for finansiel politik 4.0 Kompetencefordeling Movias bestyrelse har den 13. december 2007 behandlet og vedtaget Movias finansielle politik vedrørende gælds- og obligationsporteføljen. Beslutninger om tilpasning af gælds- og obligationsporteføljen skal kunne træffes med forholdsvis kort varsel, idet vilkårene på kapitalmarkederne i nogle tilfælde ændres markant over kort tid. Beslutninger omkring optagelse af lån skal vedtages af bestyrelsen. Omkring tilpasning af gældsporteføljen i form af rente- og valutabinding samt tilpasning af obligationsporteføljen er beslutningskompetencen tilrettelagt sådan, at Movia er i stand til at træffe hurtige beslutninger på området, hvilket understøtter en hensigtsmæssig aktiv styring. 1. Beslutninger om tilpasninger af gælds- og obligationsporteføljen er delegeret til den administrerende direktør. Den administrerende direktør kan give handelsfuldmagt til udvalgte medarbejdere. 2. Bestyrelsen orienteres på det efterfølgende møde om foretagne ændringer af gælds- og obligationsporteføljen. 4.1 Rapportering og kontrolrutiner Administrationen orienterer kvartårligt bestyrelsen i forbindelse med aflæggelse af det forventede regnskab om omlægninger o.l., der er gennemført i medfør af denne politik. Bestyrelsen modtager i 1. kvartal en samlet redegørelse for udviklingen i gælds- og obligationsporteføljen i det foregående år, herunder om det beregnede økonomiske resultat. I samme forbindelse revurderes Movias finansielle politik. Hvis forholdene betinger det, kan politikken tages op til revurdering i Movias bestyrelse på andre tidspunkter i løbet af året. 11 / 12

Bilag 1: Eksempler på Finansielle instrumenter Renteswap: En aftale om på bestemte tidspunkter at betale (modtage) fast rente og modtage (betale) variabel rente i samme valuta. En renteswap benyttes derfor til at omlægge finansiering fra fast til variabel rente eller fra variabel til fast rente. Valutaswap: En aftale om på bestemte tidspunkter at betale fast eller variabel rente i en valuta og modtage fast eller variabel rente i en anden valuta. En valutaswap benyttes derfor til at omlægge finansiering fra en valuta til en anden valuta. FRA: En FRA er en aftale om fastlåsning af en rentesats i en fremtidig periode, typisk 3 eller 6 måneder. En FRA anvendes derfor til at fastlåse den variable rente i en fremtidig 3 eller 6 måneders periode. Cap: En cap er en forsikring mod, at renten stiger over et aftalt niveau. En cap benyttes derfor til at sikre sig, at finansieringsrenten kun kan stige til et aftalt niveau, mens potentialet for en lavere finansieringsrente opretholdes. En cap kan således betragtes som en forsikring mod rentestigninger. Collar: En collar har samme funktion som en cap, men ved en collar lægges der ikke kun et låg over finansieringsrenten, men også en bund under finansieringsrenten. Der opnås således, at finansieringsrenten kan svinge indenfor en fastsat grænse. En collar er derfor billigere end en cap, fordi finansieringsrenten ikke kan falde ubegrænset. Valutatermin: En valutaterminsforretning er en aftale om køb eller salg af et beløb i en valuta mod betaling af et beløb i en anden valuta på et fastsat fremtidigt tidspunkt. En valutaterminsforretning kan derfor anvendes til at fastlåse valutakursen på et fremtidigt afdrag på finansiering i udenlandsk valuta. Valutaoption: En valutaoption er en ret til at indgå salg eller køb af valuta på et fremtidigt tidspunkt. Swaption: En swaption er en ret til at indgå i en renteswap på et fremtidigt tidspunkt. 12 / 12