Effekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.)

Relaterede dokumenter
De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

(mia kr.) (mia kr.) Personskat Topskattepakke: Sænke topskat med

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Målrettede initiativer til flere investeringer i teknologi

Yderligere strukturreformer, som øger arbejdsudbuddet, vil også for fremtiden kunne bidrage til den økonomiske vækst.

De samfundsøkonomiske mål

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Dansk Erhvervs Perspektiv

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Analyse. Effekten af en fordobling i eksportefterspørgslen. 16. marts Af Sebastian Skovgaard Naur

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

December Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen. Udarbejdet af DAMVAD Analytics

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 269 Offentligt

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 229 af 22. januar 2019 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA).

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.

Er der problemer med dansk konkurrencekraft?

Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

Pejlemærker december 2018

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen:

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1

Til Folketingets Lovsekretariat. Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen.

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Effekt på løn og overførsler af selskabsskat på 17 pct. (mod 22 pct. i dag)

Analyse 6. februar 2012

IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi.

VÆKSTFONDEN ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Topskatten gør Danmark fattigere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

FORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

VÆKSTFONDEN ANALYSE Vækstfondens porteføljevirksomheder: Aktivitet og effekter

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013

Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede

Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job

Temperaturen på arbejdsmarkedet

Effekter af Fondens investeringer Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF

Reformer kan betale for en tredjedel af vores sundhedsvæsen

Nedenfor er angivet to scenarier for velfærdsservice og konsekvenserne for den finanspolitiske holdbarhed 1 :

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Studie af litteraturen om effekter af skatteincitamenter til private FoUaktiviteter

Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk

DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet

Automatisering i industrien

NOTAT. Synspunkter FULD MOMSAFLØFTNING VED KØB AF HOTELYDELSER. Skatteudvalget B 88 Bilag 3 Offentligt

VÆKSTFONDEN ANALYSE Vækstfondens porteføljevirksomheder: Aktivitet og effekter

NOTAT. Indhold. Indledning. Forventning til udvikling i beskæftigelsen

Kun svag effekt på produktiviteten af flere unge og ældre i job siden krisen

Sammenligning af multiplikatorer i ADAM og SMEC Effekter af øget arbejdsudbud

Effekter af Fondens investeringer Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

VÆKSTFONDEN ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter, 2015

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

Konkrete forslag til at styrke dagpengeforsikringen

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter

Danmark taber videnkapløbet

Investeringerne i de små og mellemstore virksomheder stadig udfordret

Jobskabelsen er dybt afhængig af eksporten

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Renteeksperimentet afhænger af formuekvoterne

17 mia. kr. i gevinst med højere produktivitet i servicesektoren

Erhvervslivet forventer vækst

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

Skatteministeriet J.nr Den

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse

Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1

Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

Finanspolitisk overholdbarhed sikret gennem permanent lavere kollektivt offentlig forbrug 1

Økonomisk analyse. Samfundsøkonomiske konsekvenser af kørselsafgift for lastbiler. Administrative omkostninger og provenutab ved kørselsafgift

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

EU-note E 20 Offentligt

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst

Indvandring og finanspolitisk holdbarhed

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Notat. Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer. Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon.

ANALYSENOTAT Frihandelsaftale med Japan er en kolossal økonomisk gevinst

Samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse 1

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 299 Offentligt

Dansk produktivitet i front efter krisen

Lønkonkurrenceevnen er stadig god

Samfundsøkonomiske effekter af Vækstfondens Vækstkautioner. Jóannes Jacobsen. august

Umiddelbart mindreprovenu

Transkript:

Effekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.) 21. marts 2017

Hovedresultater Faktaboks Analysens hovedresultater Model 130/130 Økonomisk aktivitet. Permanent BNP-effekt på 0,6 pct., svarende til 12,3 mia. i 2014. Flere beskæftigede. FoU-ekstrafradraget giver anledning til en stigende beskæftigelse på kort sigt på op til 5.000 personer. Privatforbrug, løn og eksport. Det private forbrug øges med 7,2 mia. kr., timelønnen stiger med 0,7 pct. på lang sigt, og eksporten vil være 7,1 mia. kr. højere end ellers. Tiltrækning af udenlandske investeringer og medarbejdere vil yderligere øge de positive effekter for samfundsøkonomien. De samfundsøkonomiske effekter bidrager til at finansiere tiltagets omkostninger for staten.

Forudsætninger Beregningsgrundlaget er 36,3 mia. kr. (Kilde: DST, tabel FORSK01). Det svarer til, at ekstrafradraget anvendes på de samlede FoU-investeringer (2013). Et lavere beregningsgrundlag vil gøre det tabte skatteprovenu mindre, ligesom de bredere samfundsøkonomiske effekter også bliver mindre. Der kan peges på to grunde til, at ikke alle FoU-udgifter vil give anledning til ekstrafradrag: Etableringsomkostninger: Hvis en del af FoU-udgifterne er etableringsomkostninger vil de ikke være omfattet af ekstrafradraget (Kilde: Skatteministeriet) Konkurser: Hvis en FoU-virksomhed går konkurs inden de har gjort brug af ekstrafradraget, skal deres FoU-udgifter ikke indgå i beregningsgrundlaget. En virksomhed skal have en skattepligtig indkomst for at gøre brug af ekstrafradraget. Store virksomheder står for 73 pct. af de samlede FoU-investeringer, mens 27 pct. ligger inden for SMV er. (kilde: DST, tabel FORSK01) Der er en 1:1-sammenhæng mellem det tabte skatteprovenu og virksomhedernes merinvesteringer i FoU. (kilde: Hall og van Reenen; 2000) Elasticiteten mellem FoU-investeringer og produktivitet er 0,1. (kilde: Mohnen, Pierre; 2010). De empiriske studier peger altså på, at produktiviteten øges med 1 pct., når virksomhederne investerer 10 pct. mere i FoU.

Provenueffekter Udgifter til FoU FoUekstrafradrag Base for beskatning Provenutab sfa. manglende selskabsskat Provenutab efter tilbageløb og adfærd mia. kr. pct. mia. kr. mia. kr., varigt mia. kr., varigt Model 130/130: Mindre og mellemstore virksomheder 9,8 130 2,9 0,6 0,4 Store virksomheder 26,5 130 8,0 1,7 1,1 I alt 36,3-10,9 2,3 1,5 Note: Provenueffekten efter virksomhedsstørrelse er antaget af følge fordelingen af udgifter til FoU efter virksomhedsstørrelse.

Samfundsøkonomiske effekter

Samfundsøkonomiske effekter Figur 1 Permanente effekter på samfundsøkonomien af et FoU-ekstrafradrag Kilde: Beregninger på baggrund af ADAM-modellen Note: Effekterne er opgjort 50 år efter indførslen af ekstrafradraget, hvor økonomien har indfundet sig i en ny ligevægt. De relative effekter måles i faste 2010-priser. Omregningen til 2014-kroner er gjort ved at gange den relative effekt (højden af søjlerne) med værdien i 2014 i årets priser. Beregningerne viser de permanente effekter, der kommer fra en strukturel styrkelse af økonomien. De måles i ADAMfremskrivningen 50 år efter implementering af ekstrafradraget på FoU: BNP stiger med 0,6 pct. i forhold til grundscenariet i ADAM, svarende til 12,3 mia. kr. i 2014. De permanente samfundsøkonomiske effekter er et resultat af et varigt løft i virksomhedernes investeringer, der medfører et større kapitelapparat og højere produktivitet. Derudover hæves produktiviteten permanent ud over det normale, som følge af positive spillover effekter fra FoU-aktiviteter.

Samfundsøkonomiske effekter Figur 2 Beskæftigelseseffekt Virksomhedernes FoU-aktiviteter skaber efterspørgsel hos underleverandører og effekterne spreder sig derfor til alle økonomiens brancher. Efterspørgselseffekten giver anledning til en stigende beskæftigelse i en periode efter indførslen af FoU-ekstrafradraget. Effekten topper ved en merbeskæftigelse på godt 5.000 personer. På lang sigt neutraliseres effekten, fordi den strukturelle arbejdsstyrke er uændret. Kilde: Beregninger på baggrund af ADAM-modellen

Samfundsøkonomiske effekter Figur 3 Større permanente effekter ved tiltrækning af FoU-aktivitet fra udlandet Kilde: Beregninger på baggrund af ADAM-modellen Note: De permanente effekter er opgjort 50 år efter indførslen af FoU-ekstrafradraget. De permanente effekter bliver større, hvis ekstrafradraget tiltrækker FoU-aktiviteter fra udlandet. Den private FoU-aktivitet øges med 2,4 mia. kr. Det er en stigning på ca. 7 pct. Svarende til en merbeskæftigelse inden for FoU på omkring 3.000 personer. Tiltrækningen af udenlandske FoU-aktive virksomheder og medarbejdere øger de strukturelle effekter på dansk økonomi. Det forbereder konkurrenceevnen og gør effekterne på BNP og eksport kraftigere. Arbejdsudbudseffekten får dog, isoleret set, timelønnen til at falde. Det skyldes, at udvidelsen af arbejdsstyrken skaber et negativt pres på lønnen. Samlet set giver tiltaget dog fortsat en højere timeløn i økonomien.