Globaliseringen: udfordringer og svar FAGLIGT FÆLLES FORBUND

Globaliseringen: udfordringer og svar FAGLIGT FÆLLES FORBUND

Indhold Forord... 3 Sammenfatning... 4 Indledning: En anden form for globalisering er mulig... 6 Det danske arbejdsmarked... 8 Hvilke udfordringer står vi overfor i Danmark?... 10 1. Omstrukturering af virksomhederne... 10 2. Afskedigelser for at øge en eksisterende indtjening... 11 3. Den sociale tryghed må ikke forringes... 12 4. Industriens kår... 13 5. Uddannelse... 14 6. Offentlige finanser og investeringer... 15 7. Global styring... 15 Verdenshandelen... 17 8. Reform af WTO, styrkelse af ILO... 18 9. Vækst, større lighed og arbejdstagerrettigheder... 18 Globale finansmarkeder... 20 10. Reform af Verdensbanken og IMF... 21 Globale produktionsnetværk og transnationale selskaber... 22 11. Code of Conducts... 23 12. Globale rammeaftaler... 24 13. Mobilisering nedefra... 26 Konklusion... 27 Anvendte forkortelser... 28

Forord Det danske samfund er et rigt samfund, og produktiviteten på vore arbejdspladser er høj. Vi har på mange måder et godt udgangspunkt i forhold til globaliseringens udfordringer. Danskerne hører da også til nogle af de mest positive europæere i deres holdninger over for globaliseringen. Men samtidig ved vi, at globaliseringen skaber både tabere og vindere. Virksomheder, der skal håndtere den skærpede konkurrence, har flere muligheder. De kan vælge at forbedre deres produktivitet og de ansattes kompetencer, eller de kan reducere omkostningerne ved at flytte produktionen helt eller delvist til lavtlønslande. De kan outsource serviceopgaver som kantinedrift, rengøring og vedligehold eller de kan bruge udenlandske underleverandører med lavere priser, som afspejler lave lønninger til arbejdskraften og færre miljøkrav. Hvis tilstrækkelig mange industrivirksomheder vælger løsninger, som på den ene eller den anden måde bringer danske løn- og arbejdsvilkår i direkte konkurrence med løn- og arbejdsvilkårene i de dele af verden, hvor lønnen er en brøkdel af den danske, og hvor fagforeninger modarbejdes eller slet ikke tillades, så kan det skabe så stærkt et pres på danske lønog arbejdsvilkår, at det udløser en nedadgående spiral en ond cirkel. En sådan ond cirkel vil ikke blot ramme de ufaglærte i industrien. Den vil ramme hele det danske samfund. For et år siden igangsatte Industrigruppen i 3F et systematisk arbejde omkring globaliseringens udfordringer. I det følgende finder du vort oplæg til nødvendige politiske og faglige tiltag, hvis globaliseringen skal skabe fremskridt for den brede del af befolkningen i Danmark og i verden. Børge Frederiksen Gruppeformand

4 Omstrukturering og konkurrencedygtighed Sammenfatning Globalisering og regional integration indenfor EU skaber både muligheder og trusler for industriarbejdere. Konkurrencedygtige virksomheder kan skabe vækst i kraft af adgang til nye markeder. Samtidig kan omstrukturering og fusioner påvirke de ansattes beskæftigelse, ansættelsesforhold og adgang til indflydelse negativt. Den nationale politik får større, ikke mindre betydning på baggrund af disse rammebetingelser. Globaliseringen har med andre ord skabt nye behov hos vore medlemmer. Derfor opstiller vi krav og anbefalinger, som vedrører: Tillidsrepræsentanters indflydelse og redskaber i forbindelse med omstrukturering af virksomheden. Tilbud i forbindelse med afskedigelser, aftaler omkring virksomhedens etiske spilleregler og regional vækst, herunder brug af EU s fondsmidler. Den sociale tryghed. Stimulering af industriel vækst i Danmark. Uddannelse og udvikling af job og arbejdsorganisation. Rammer, der skaber vækst ikke forringede sociale standarder Rammerne for udviklingen af beskæftigelse og konkurrenceforhold i Danmark bliver skabt, blandt andet af politiske aktører i EU og i globale institutioner som Verdenshandelsorganisationen, WTO, Verdensbanken og Den internationale Valutafond, IMF. Fagbevægelsen har kanaler til at påvirke disse rammer: via regeringen, EU-kommissionen, EU-parlamentet, Brancheinternationaler og Internationale faglige organisationer som EFS og FFI.

5 Derfor opstiller vi krav og anbefalinger, som vedrører: Internationalt samarbejde for at begrænse dumping i forhold til kapitalbeskatning. Reformer af internationale politikker og institutioner i forhold til verdenshandelen, de globale finansmarkeder og transnationale selskaber for at styrke den sociale dimension af globaliseringen. (Med udgangspunkt i de skridt i den rigtige retning, der er taget i forbindelse med opbygningen af det indre marked i EU). Styrkelse af ILO og direkte adgang for den internationale fagbevægelse til konsultation med WTO og Verdensbanken. Globale aftaler og international solidaritet Transnationale virksomheder og globale produktionsnetværk har forrykket balancen mellem private og offentlige beslutningstagere, mellem virksomheder og stater, og stillet arbejdsgiverne relativt stærkere i forhold til ansatte, særlig i lande uden stærke fagforeninger. Derfor opstiller vi krav og anbefalinger, som vedrører: Faglige, internationale netværk i transnationale selskaber, social dialog, etiske spilleregler og globale rammeaftaler. Bedre koordinering og samordning af de forskellige former for internationalt samarbejde på hovedorganisationsniveau, sektorniveau og virksomhedsniveau, således at vi lettere kan gøre rede for forbindelsen mellem arbejdspladsniveauet og vore bestræbelser på for at styrke den faglige indflydelse på de former, globaliseringen antager.

6 Indledning: En anden form for globalisering er mulig Økonomiske og teknologiske kræfter former i disse årtier verden til et fælles socialt rum, hvor udviklingen eet sted på kloden kan få voldsomme virkninger på menneskers og samfunds fremtidsudsigter et helt andet sted. En væsentlig forudsætning for den form, globaliseringen har taget, var skiftet i økonomisk tankegang i 80 erne. Hvor den økonomiske politik tidligere havde betjent sig af stærk politisk styring og overvågning, gav man nu større frihed og råderum til de internationale finansmarkeder, der var vokset frem i 60 erne og 70 erne. 1 Siden da har der hersket større tillid til markedskræfternes evne til at skabe de bedste løsninger, hvis de blev overladt til sig selv. Resultatet lader meget tilbage at ønske hvis vi ser på det ud fra et perspektiv, der betoner menneskerettigheder, velfærd og social retfærdighed. Ikke desto mindre taler mange for, at vi skal fortsætte i samme retning, og at større økonomisk ulighed, mere privatisering og deregulering af arbejdsmarkederne er vejen frem i OECD-landene, heriblandt Danmark. Globalisering skaber masser af muligheder men ikke af sig selv. Problemer og løsningsforslag I det følgende gennemgår vi problemer og løsningsforslag i forhold til globaliseringen i den form, den har i dag. Vi er ikke modstandere af globalisering, men vi ønsker at indgå i den dialog om globaliseringens udfordringer, som efterlyses fra mange sider, både nationalt og internationalt. 2 Og vi ønsker, at denne dialog fører til handling på både det lokale, det nationale, det regionale og det globale niveau. Vi mener ikke i modsætning til mange, at det i dag er muligt at tænke sig isolerede nationale økonomiske, politiske og socia-

7 le programmer. Nogle af de mest grundlæggende kræfter og processer, som bestemmer menneskers livsvilkår og muligheder, er nu uden for rækkevidde af nationalstater. Det betyder ikke, at disse kræfter også i fremtiden skal kunne undslippe demokratisk kontrol. 1) Da USA og Storbritannien 1944 forhandlede sig til rette i Bretton Woods om et internationalt valutasystem, der kunne danne ramme om udviklingen af mere frihandel, var man enige om at designe systemet således, at målsætninger som fuld beskæftigelse og reallønsforbedringer i den hjemlige økonomi skulle kunne sættes højere end de globale finansmarkeders disciplin. Det klaredes ved hjælp af et fastkurssystem med kapitalkontroller, der adskilte udenlandske valutamarkeder fra hjemlige pengemarkeder. De nationale finansmyndigheder kunne således intervenere i udenlandske valutamarkeder for at støtte egen valuta uden at det påvirkede den nationale pengeforsyning og den nationale økonomiske politik, renten eller inflationen. Dette system brød sammen i 1973 på USA s foranledning. Eksplosionen af globale finansielle strømme i 80 erne havde grundlag i dette sammenbrud af Bretton-Woods-systemet og to andre faktorer: (1) de store prisstigninger på olie, og (2) fremvæksten af et euro-dollars -marked i Europa, hvor der kunne tilvejebringes internationale lån til regeringer og virksomheder uden om kapitalkontrollerne. (Se Held m.fl.: Global Transformations, 1999, pp. 199ff.). 2) Bl.a. fra Erhvervsministeriets Tænketank: Fremtidens Vækst, Innovationsrådet og i international sammenhæng ILO s Verdenskommission omkring den sociale dimension af globaliseringen: A Fair Globaliztion: Creating Opportunities for all, 2004.

8 Det danske arbejdsmarked Omkring 22% af den danske arbejdsstyrke på godt 2,8 millioner arbejder i industrien. Faldet i beskæftigelsen de sidste par år i Danmark har først og fremmest fundet sted her. Såkaldt outsourcing, hvor produktion flyttes til udlandet, vurderes at omfatte 5.000 arbejdspladser i industrien om året på nuværende tidspunkt. 3 Dette tal ventes at stige. Blandt motiverne for udflytning vejer omkostningsbesparelser stadig tungere. 4 Forandringerne afspejler en ændret international arbejdsdeling mellem industrialiserede lande og udviklingslande. Men der sker også en forskydning i fordelingen af den hjemlige beskæftigelse mellem sektorer. Det er forretningsservice og offentlig service, der skaber jobs i Danmark ikke industri. 5 Selvom de kortuddannede relativt set har klaret sig godt på arbejdsmarkedet indtil for et par år siden, så har vi i mange år været vidne til et skift i efterspørgslen mod mere uddannet arbejdskraft. I industrien var 45,1% af de beskæftigede i 1980 faglærte eller havde en videregående uddannelse. I 1998 var denne andel steget til 59,1%. 6 Samtidig er de nye generationers uddannelsesniveau steget støt. 7 Andelen af 30-34-årige uden uddannelse er faldet: godt 30% havde ikke en uddannelse i starten af 1990 erne, i 2003 var det kun lidt over 20%. 8 Senest har Velfærdskommissionen dog gjort opmærksom på, at andelen med en videregående uddannelse ikke er højere i de yngste generationer end i de lidt ældre. Og det er den højest uddannede arbejdskraft, der efterspørges både nu og fremover. 9 Den samme udvikling i efterspørgslen ser vi i EU som helhed. Siden midten af 90 erne har to tredjedele af de skabte jobs (netto) i EU krævet høje kvalifikationer. 10

9 Pensionering af de store årgange på arbejdsmarkedet vil betyde, at arbejdsstyrken alt andet lige vil falde med ca. 88.000 personer frem til 2020. Hvis flere arbejder længere og flere indvandrere får arbejde, regner man dog med en stigning i arbejdsstyrken på ca. 22.000 personer i perioden 2001-10 og yderligere ca. 28.000 personer fra 2010 til 2020. 11 3. Jvf. Økonomi- og Erhvervsministeriet: Tænketanken Fremtidens Vækst: Fakta vedr. udflytning af danske arbejdspladser. 4. Jvf. DI s undersøgelser omkring etablering i udlandet. 5. Se Arbejderbevægelsens Erhvervsråd/LO: Globalisering Omfang, effekter og udfordringer. 2004. 6. Jvf. DØR: Dansk Økonomi, efterår 2001, p. 214ff., tabel III.10 p. 224. 7. Jvf. DØR: Dansk Økonomi efterår 2003, p. 212. 8. Jvf. DØR: Dansk Økonomi efterår 2003, p. 122. 9. Se Velfærdskommissionen: Fremtidens velfærd og globaliseringen, marts 2005, p. 12. Senest har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd dog stillet spørgsmålstegn ved beregningsmetoden. Ifølge DI-analyse, 1.3.2005, er det således, at Danmarks fleksible arbejdsmarked resulterer i en høj jobomsætning, hvor ca. 250.000 job oprettes og nedlægges hvert år. De nyoprettede virksomheder efterspørger i langt højere grad højtuddannede medarbejdere end de virksomheder, der bliver nedlagt. Se også Dansk Industri s analyse af danske virksomheders outsourcing: Globale muligheder og Vækst, 2004, p. 15f. I perioden 1993-2001 er der overordnet sket en stigning i den højtuddannede arbejdskrafts andel i industrien på nær i enkelte brancher (fremstilling af maskiner til generelle formål, fremstilling af andre elektriske maskiner og apparater.) Jvf. DØR: Dansk Økonomi efterår 2004, p. 147. 10. Anton Hemerijck: The Self-Transformation of the European Social Model(s), 2002. 11. Jvf. DØR: Dansk Økonomi efterår 2002, pp. 279ff.

10 Hvilke udfordringer står vi overfor i Danmark? Er der et problem med denne udvikling i Danmark? Der er flere: 1. Omstrukturering af virksomhederne Globaliseringen har skærpet konkurrencen. Derfor er den danske økonomi under pres for at omfordele ressourcer hele tiden, mellem sektorer og virksomheder og hurtigere end i tidligere perioder. På virksomhederne kommer de bestandige omstruktureringer ofte i konflikt med politisk fastlagte ambitioner om at skabe flere og bedre jobs (Lissabon-strategien i EU, se senere). Det lykkes heller ikke altid at inddrage tillidsrepræsentanter og medarbejdere i forandringsprocessen i tilstrækkeligt omfang. (Modernisering af arbejdsorganisationen er ét af de områder, hvor EU-kommissionen gerne så en større indsats i forhold til den fælleseuropæiske beskæftigelsesstrategi). I industrien har vi en Samarbejdsaftale mellem DA og LO, som fastlægger målsætninger og spilleregler omkring virksomhedsudvikling. Men vore medlemmers redskaber er ikke stærke nok i dag. Der er klart brug for en bedre praksis omkring omstrukturering set i lyset af Samarbejdsaftalens ånd og bogstav. Men der er også brug for en modernisering af tillidsrepræsentantbestemmelserne, således at der skabes bedre rammer for tillidsrepræsentantens indflydelse på de sociale, sikkerheds- og miljømæssige aspekter af virksomhedens omstrukturerings- og investeringsdispositioner.

11 Og der er behov for bedre bestemmelser omkring adgang til teknisk bistand hos organisationerne ved rationalisering og omstrukturering, således at det synliggøres for virksomheder og tillidsrepræsentanter, at dette er et område, tillidsrepræsentanten skal arbejde med. 2. Afskedigelser for at øge en eksisterende indtjening Det danske arbejdsmarked hører til de mest fleksible. Det er let at både hyre og fyre folk. Men udviklingen har anbragt os i et dilemma. Det traditionelle billede af fyringer handler om virksomheder, der reagerer på uforudsete krisesituationer. Men personalereduktion er i dag blevet til en udbredt politik, også blandt succesrige og meget profitable virksomheder, som er i gang med strategiske ændringer af deres operationer i form af udflytnings- eller underleverandørpolitikker. I disse tilfælde påhviler der arbejdsgiveren et meget stort socialt ansvar i forhold til medarbejderne. I princippet bør arbejdskraften afleveres i en bedre stand, end da arbejdsgiveren modtog den i al fald ikke dårligere. Ved afskedigelser i større omfang skal der strammes op i forbindelse med de tiltag, der iværksættes. Det er ikke nok blot at forlænge meget korte opsigelsesvarsler. Virksomheden bør ved udflytning forpligtiges til at finansiere, at der laves en handlingsplan for den enkelte, som står uden job, samt de uddannelsesaktiviteter, der følger heraf (uddannelse efter eget valg eller omskoling til en anden branche). (Gennemføres som aftale eller lovgivning- hvis lovgivning, bør der gives mulighed for offentligt tilskud). Samtidig bør virksomhedens udflytnings- eller underleverandørpolitikker kunne holde til et eftersyn for social og miljømæssig dumping. Nogle virksomheder udformer i dag et etisk adfærdskodeks (Code of Conduct).

12 Generelt er der problemer med denne fremgangsmåde, både i forhold til, om virksomhedens adfærdskodeks er omfattende nok, og i forhold til, hvordan man sikrer overvågning og kontrol af det. Andre virksomheder indgår en global rammeaftale med fagbevægelsen, som i de bedste tilfælde sikrer gode arbejds- og miljøforhold, samt arbejdstagerrettigheder i hele virksomheden (se senere). Der skal skabes et bedre system end hidtil i forhold til stimulering af udvikling af nye jobs i det pågældende område. De regionale vækstcentre skal nu starte op, og det bør følges nøje om de fungerer efter hensigten. Ligeledes bør der skabes bedre administration og procedurer med henblik på at udnytte EU s regional- og socialfondsmidler hertil. 12) Se DØR: Udflytning af arbejdspladser, Dansk Økonomi efterår 2004, p. 167 13) Duncan Gallie: The Quality of Working Life in Welfare Strategy, p. 129. 14) Jvf. DØR: Dansk Økonomi efterår 2002, p. 305. 3. Den sociale tryghed må ikke forringes Det sociale sikringssystem i Danmark er grundlaget for vores fleksible arbejdsmarked. Desværre er der tendens til at ville forringe systemet fra politisk hold, både ved at give bestemte grupper ringere vilkår og ved forkærlighed for at skaffe ledige i midlertidigt arbejde med lav løn eller løntilskud. 12 Det er ikke vejen frem, tværtimod. Det synspunkt, at høje understøttelsesrater underminerer motivationen til at søge arbejde er ikke understøttet af forskningen. Fattigdom indebærer snarere en barriere mod at søge arbejde. 13 Og der er brug for ordentlige jobs og reel opkvalificering af de ledige. Det Økonomiske Råd konstaterede for et par år siden, at aktivering ikke lever op til sit formål, da de aktiveredes beskæftigelsesmuligheder ved mange aktiveringsformer forværres. 14

13 4. Industriens kår Tilpasningen af den danske økonomi må ikke indebære af-industrialisering. Der vil blive forholdsvis flere beskæftigede i servicesektoren fremover, men Danmark kan ikke undvære en industriel base og samtidig forblive et velfærdssamfund. Mange virksomheder ser øget innovation (fornyelse særlig af produkter) som en farbar vej frem, og det kræver investeringer i forskning både offentlige og private investeringer. Samt i systemer til teknologi-spredning, der kan bistå Danmarks mange små og mellemstore virksomheder. På trods af mange løfter om det modsatte er realiteten den, at der i Danmark er afsat relativt stadig færre ressourcer til universitetsforskning og -uddannelse. Det samme gælder for teknologispredningssystemet. Og private investeringer i forskning og udvikling er relativt lavere i Europa. I Danmark forsker og udvikler 20% af virksomhederne i industrien slet ikke. 15 Vi lever af fortiden i stedet for at investere i fremtiden. Der skal investeres mindst 3% af BNP i forskning og udvikling, heraf 2% fra det offentlige. Og helst ikke mindre fra private virksomheder. Samtidig afspejler lovgivningens målsætninger ikke i tilstrækkelig grad globaliseringens udfordringer. Kapitalmobiliteten har bevirket, at den enkelte virksomheds (eller virksomhedens aktionærers) interesser ikke nødvendigvis er den samme som befolkningens. 16 Samfundet skal skabe gode rammer om virksomhedernes vækst, men ikke fremme social og miljømæssig dumping. Det gælder både erhvervsfremmelovgivningen og udviklingsfonde som IFU og IØ. 17 15) Statistiske Efterretninger, Industri, 2004:36. 16) Således som Robert Reich har godtgjort det for USA i The Work of Nations, 1991. 17) Se kritikken af IFU og IØ hos DØR: Udflytning af arbejdspladser, Dansk Økonomi efterår 2004, p. 169.

14 18) DØR: Udflytning af arbejdspladser, Dansk Økonomi efterår 2004, p. 163. 19) Således som det også anbefales i DØR: Uddannelse. Dansk Økonomi efterår 2003, p. 207, 210f. Ufaglærte i arbejdsstyrken havde kun for 35,9% s vedkommende deltaget i nogen form for uddannelse i 2000, mod 53,5% af de adspurgte faglærte og 74,1% af de adspurgte, der havde en videregående uddannelse. 20) Nogle lande har fremmet voucher-planer, skatteincitamenter og individuelle uddannelseskonti (så man kan uddanne sig ud af en branche) for at fremme mere uddannelse. Baseret på det princip, at a) individer er bedst til selv at vælge hvad de har brug for at lære og hvordan de ønsker at forbedre deres kvalifikationer, og b) omkostningerne bør deles af alle aktører, arbejdsgivere, arbejdere og regering. 5. Uddannelse Der er bred politisk enighed om, at uddannelse af arbejdsstyrken er et helt nødvendigt redskab i forhold til globaliseringens udfordringer. På Det Europæiske Råds møde i 1994 i Essen vedtog man en strategi til bekæmpelse af arbejdsløshed, som bla. satte sig mål omkring investeringer i erhvervsmæssige uddannelser og livslang læring. Det Økonomiske Råd i Danmark mener, det bedste svar på globaliseringens udfordringer er, at så mange som muligt får en erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse. 18 Alle er enige om, at uddannelse er vigtigt, men enigheden ophører, når man skal fastlægge ansvaret for den. Nøgleproblemet er hvordan man sikrer relevante uddannelsesmuligheder for de mennesker, der har størst risiko for at hænge fast i arbejdsløshed: lavtkvalificerede, ældre, folk på deltid. Begrænsningerne omkring uddannelsestilbud til ledige står ofte i vejen for at give relevante uddannelsestilbud, set i lyset af globaliseringens udfordringer. De må tilpasses efterspørgselsskiftet på fremtidens arbejdsmarked i retning af højere kvalificeret arbejdskraft. Det offentliges engagement i forhold til uddannelse af ikke mindst ufaglærte må fastholdes. 19 Ellers vil de sakke endnu mere bagud i opkvalificeringen. Rotationsordningen, hvor virksomhederne ansatte ledige og gav de ansatte mulighed for at deltage i uddannelse, var en stor succes, som fortjener gentagelse. Individuelle uddannelsesrettigheder er allerede en del af vore overenskomster. Det er adgangen til systematisk uddannelsesplanlægning også. Men udviklingen af arbejdsopgaverne, som skaber behovet for opkvalificering, sker alt for ofte ikke. Modernisering af arbejdsorganisationen bør fremmes i nye programsatsninger fra samfundets side. 20

15 6. Offentlige finanser og investeringer En følge af globaliseringen er, at velfærdsstaternes politik og virkemidler har fået ændrede rammebetingelser. Regeringerne er under pres af de finansielle markeder, (hvor de låner penge), til at føre en mere markedsvenlig politik. Derfor bliver det en politisk kamp at sikre tilstrækkelig forsyning med offentlige goder som infrastruktur, uddannelse, forskning og sundhedsvæsen. Høje skatter og statslige investeringer lægges for had. Det vanskeliggør, at staten bidrager til en sikring af beskæftigelsen, og det kan øge uligheden i samfundet. Kapitalmobiliteten og konkurrencen om at tiltrække investeringer har medført, at beskatningen af virksomheder er faldet. Ifølge ILO var niveauet i de rigeste 30 lande i verden i 1996 37,6%. I 2003 var det faldet til 30,8%. (Måden at opgøre virksomhedsbidrag på varierer, så vi kan ikke sammenligne direkte. Men i Danmark var selskabskatten i 1997 på 5,2% pænt under gennemsnittet i EU på 8,5%) 21. Den samme tendens kan ses i beskatningen af mennesker med høj lønindkomst. Progressionen i indkomstbeskatning søges gjort mindre med det argument, at direktører, forskere m.fl. er mere mobile end den øvrige arbejdsstyrke. Dette problem er alvorligt, og den danske regering må prioritere at løse det gennem øget internationalt samarbejde. I FN-regi foreslog man en international skatteorganisation i 2002, og også i OECD har man stillet en række forslag. 22 7. Global styring Transnationale selskabers investeringsstrategier, staters indbyrdes skatte-konkurrence, unfair handelsregler, global miljøforurening o.s.v. Vi står overfor udfordringer, der går på tværs af vore grænser. De kræver internationale 21) ILO s Verdenskommission omkring den sociale dimension af globaliseringen: A Fair Globalization: Creating Opportunities for all, 2004, p. 39f. og Rasmussen & Andersen: Globaliseringens økonomiske konsekvenser for Danmark, 2002, p. 101. 22) Se George Soros: On Globalization, 2002, p. 52.

16 beslutninger, hvis vi skal forholde os til dem. Men det karakteristiske for politiske strukturer på globalt niveau er, at de er svagere og mindre formaliserede end nationale institutioner. Verdenssamfundet har et system af regler og institutioner, som det internationale samfund og private aktører har etableret for at styre politiske, økonomiske og sociale anliggender. Men systemet er ikke gennemsigtigt, hvad angår ansvarsfordeling og indflydelse. Det er et netværk og det er et lidet finmasket netværk med mange huller. I dag betyder truslen om udflytning, at lønarbejdere i stadig højere grad konkurrerer på sociale standarder som løn og arbejdsmiljø. Det er helt perspektivløst. 23) ILO s Verdenskommission omkring den sociale dimension af globaliseringen: A Fair Globaliztion: Creating Opportunities for all, 2004. En lang række andre fremtrædende personligheder (George Soros, Joseph Stieglitz m.fl.) har fremsat reformforslag i samme retning som ILO s Verdenskommission. Den danske regering bør aktivt støtte sådanne reformer, som ILO s Verdenskommission 23 har foreslået, af internationale politikker og institutioner i forhold til verdenshandelen, de globale finansmarkeder og de transnationale selskaber (se margintekst). De kræfter, der har skabt den nuværende situation, må i højere grad bringes under kontrol.

17 Verdenshandelen Verdenshandelen er vokset kolossalt. En større del, af det, der produceres i de enkelte lande, handles efterfølgende på verdensmarkedet. Og langt flere lande deltager i dag. I udviklingslandene tog handelsliberalisering fart fra 80 erne, og i 90 erne kom landene i det tidligere Sovjetunionen med. Den stadig friere handel har påvirket og påvirker til stadighed den internationale arbejdsdeling mellem lande og regioner i verden. Og den påvirker den interne fordeling af indkomster mellem arbejde og kapital. Handelskonkurrence i verdensøkonomien har ført til en polarisering i den globale økonomi. Særlig de industrialiserede lande og en mindre gruppe af udviklingslande har øget handelen, men de fattigste lande har fået forværret deres betingelser. Indkomstforskellen per capita mellem mennesker i de rigeste og de fattigste lande er blevet væsentlig større. 24 Frihandel slipper konkurrencekræfterne løs på den nationale økonomi. Det påvirker efterspørgslen efter arbejdskraft og lønningerne forskelligt i de enkelte lande. Samtidig betyder den skærpede konkurrence i mange brancher, at den teknologiske udvikling går hurtigere, og det forstærker virkningen på arbejdsmarkedet, (mange steder i retning af større indkomst- og ledighedsforskelle), som frihandelen har startet. Siden 1990, hvor globaliseringen for alvor tog fart, har den globale vækstrate generelt været lavere end i tidligere årtier. 25 Arbejdsløsheden i verden som helhed er højere i dag, end ILO nogensinde tidligere har målt den. Fra 1993 til 2003 er den steget til 188 millioner. Særlig ufaglærte er blevet ramt af arbejdsløshed som følge af den lave vækst. Og det er et generelt mønster i de industrialiserede lande. De fleste OECD-lande har specialiseret sig i produkter, der 24) ILO s Verdenskommission omkring den sociale dimension af globaliseringen: A Fair Globaliztion: Creating Opportunities for all, 2004, p. 36. 25) ILO s Verdenskommission omkring den sociale dimension af globaliseringen: A Fair Globaliztion: Creating Opportunities for all, 2004, 35.

18 først og fremmest kræver højtuddannet og faglært arbejdskraft. Sektorer, der bruger ufaglært arbejdskraft som tekstil, læder, sportsartikler og legetøj, er stort set blevet udslettet i de industrialiserede lande. 26) Held m.fl.: Global Transformations, 1999 p. 186. 27) Se George Soros: On Globalisation, 2002. ILO s Verdenskommission omkring den sociale dimension af globaliseringen: A Fair Globaliztion: Creating Opportunities for all, 2004. Siden 1980 erne er lønforskellene på arbejdsmarkederne i de udviklede lande steget til ugunst for de ufaglærte. 26 På det sidste også i Danmark. 8. Reform af WTO, styrkelse af ILO Verdenshandelen reguleres i dag gennemverdenshandelsorganisationen, WTO, som er den stærkest udviklede internationale organisation. Der er behov for at reformere WTO, således at organisationen ikke længere favoriserer de udviklede lande, der i store træk kontrollerer den. Den internationale fagbevægelse bør gives direkte adgang til konsultation med WTO, således som det gælder for OECD i dag. Der er behov for at udbygge WTO med tilsvarende magtfulde internationale institutioner, som har andre sociale mål, såsom formindskelse af fattigdom og forsyning med offentlige goder på globalt plan. Særlig bør ILO styrkes. 9. Vækst, større lighed og arbejdstagerrettigheder Den udfordring, der konfronterer fagbevægelsen i globaliseringens æra er at sikre at strukturel forandring og tilpasning opnås uden at gå på kompromis med målet om fuld beskæftigelse og social retfærdighed. Vi må for det første overbevise regeringen om, at det er helt afgørende at handle for at øge og sprede verdens økonomiske vækst mere ligeligt. Der er fremsat en lang række forslag om gældslettelse og økonomisk bistand til udviklingslande i lighed med Marshall-hjælpen, der skabte vækst i USA og Europa efter Anden Verdenskrig. En sådan bistand kan samtidig være incitament til højnelse af sociale og miljømæssige standarder i udviklingslande. 27

19 For det andet må regeringen insistere på, at arbejdstagernes grundlæggende rettigheder 28 skal være en del af enhver aftale om økonomisk integration. Her er den sociale dimension i EU det bedste eksempel hidtil. I EU-traktaten (Title XI, artikel 136): hedder det om de fælles socialpolitiske ambitioner, at man vil: fremme høje beskæftigelsesrater, forbedring af levestandard og arbejdsbetingelser, tilstrækkelig social sikkerhed, social dialog, udvikling af den humane kapital og kampen mod social udelukkelse. Den sociale dimension blev for alvor udbygget i 90 erne. I 2000 i Nice forpligtede europæiske regeringer i EU sig til at arbejde mod et nyt strategisk mål i det næste årti: at blive den mest konkurrencedygtige og dynamiske vidensbaserede økonomi med evne til bæredygtig økonomisk vækst med flere og bedre jobs og større social sammenhængskraft. Der er sammenhæng mellem Europas økonomiske styrke og Europas sociale model. Økonomisk politik, beskæftigelsespolitik og socialpolitik skal ses i sammenhæng og forstærker hinandens effekt. I EU arbejdes der aktivt for at sprede den sociale dimension i globaliseringen: EU s Generalized System of Preferences (GSP) inkluderer alle grundlæggende arbejdstagerrettigheder et resultat af en kampagne fra FFI og EFS. FFI fører i samarbejde med andre medlemmer af Global Unions en kampagne for at kæde arbejdstagerrettigheder sammen med andre handelsaftaler. (Sociale klausuler). I praksis vil det indebære et tættere samarbejde mellem WTO og ILO, og sociale klausuler vil gøre det sværere for lande at opnå konkurrencefordele gennem udbytning af arbejdskraften og undertrykkelse af arbejdstagerrettigheder. Og således gøre det nemmere for arbejdere at danne fagforeninger. 29 28) Det drejer sig om ILO-konventionernes core labour standards. 29) ICFTU: A Trade Union Guide to Globalisation, 2004, p. 36.