KAN MAN ELSKE SIN FJENDE?

KAN MAN ELSKE SIN FJENDE? 1

2

Side 3 Indledning Side 4 Tema 1: Venner og fjender - vi er alle del af ét legeme Side 8 Tema 2: Magt - på godt og ondt Side 12 Tema 3: Brudte løfter - at miste håbet og tilliden til andre Side 16 Tema 4: Forsoning - om had og tilgivelse 3

INDLEDNING Du har sikkert prøvet at blive uvenner med nogen. Måske du har prøvet at være uvenner så længe, at man til sidst ikke er enige om, hvorfor man blev uvenner, og hvem der har skylden? Så kan det være en god idé at glemme uenigheden om, hvem der har ret og i stedet lytte til, hvorfor den person, man er uvenner med, er ked af det, såret eller vred. Derefter kan man fortælle, hvordan man selv har det. Derfra kan man måske begynde at løse konflikten. Lidt på samme måde arbejder organisationen Musalaha med forsoning mellem jøder og palæstinensere i Israel/Palæstina. De arbejder på at skabe steder, hvor jøder og palæstinensere kan møde hinanden, snakke sammen, være sammen og lære hinanden at kende som de mennesker, de hver især er. For selvom de bor lige ved siden af hinanden, har de meget lidt at gøre med hinanden. Derfor arrangerer Musalaha bl.a. børnelejre, ungdomsture i ørkenen og kvindemøder. Med dette hæfte ønsker vi at sætte fokus på forsoning. Vi vil ikke pege fingre ad nogen, komme med bud på hvilken af parterne i konflikten mellem Israel/Palæstina der har mest ret eller hvem, det er mest synd for. Sympatierne kan ligge på begge sider alt efter, hvad man ved og hvad der sker. I stedet vil vi pege på, at når der opstår konflikter bliver man nødt til at prøve at forstå dem, man er uvenner med. Også før man selv er blevet forstået. Det kan Jesus og Bibelen give os redskaber til. Rigtig god fornøjelse. 4

1 VENNER OG FJENDER - vi er alle del af ét legeme Dette tema handler om hvorfor det er vigtigt, at vi har gode relationer til hinanden i de grupper, vi er i. Men temaet handler også om, hvorfor netop dét kan være rigtig svært og hvad der kan ske, hvis ikke vi kæmper for at være gode mod hinanden. 1 Start med at snakke om, hvad venner og fjender er? Hvad er en god ven? Vi har sikkert allerede en masse gode venner, men har vi også nogle fjender? Hvad kan være skyld i, at vi bliver fjender? 5

2 Venner er vigtige for, at vi mennesker har det godt. Men vi har ikke kun venner. Vi har også uvenner og fjender. Dette tema handler om, hvorfor det kan være svært for os at være venner. Men det handler også om, hvorfor det er vigtigt, at vi kæmper for at være det. Hvad er en fjende? Hvad er en god ven? Har du selv venner og fjender? Hvad kan være skyld i, at man bliver uvenner? Som kristen er man en del af Guds store familie. Det er meningen, at man skal kunne snakke sammen, lave en masse fede ting sammen, grine, græde og tage sig af hinanden. Det er ikke nok, at bare nogle få eller de fleste kan sammen - ALLE skal have det godt med hinanden. Ingen kan undværes i flokken. Læs Lukasevangeliet 15 3-10: Lignelsen om det mistede får, som hyrden leder efter, selvom de andre 99 er kommet hjem. Snak om, hvorfor hyrden går ud og leder efter det ene får? Risikerer han ikke bare at miste resten? For Gud er vi hver især uendeligt vigtige. Han vil gøre alt for at få os tilbage, hvis vi er blevet væk fra Ham. For vi har alle vores plads hos Gud. Han vil ikke undvære en eneste af os. 3 Læs uddraget af folkekirkens dåbsritual: Således taler vor Herre Jesus Kristus:»Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.«(matthæusevangeliet 28,18-20) Evangelisten Markus skriver: Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde til dem:»lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres. Sandelig siger jeg jer: Den, der ikke tager imod Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det.«og han tog dem i favn og lagde hænderne på dem og velsignede dem. (Markusevangeliet 10,13-16) Så vil vi nu hjælpe dette barn til hans velsignelse ved at døbe det i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. 6

I bibelteksten opfordrer Jesus til, at alle mennesker bliver døbt. Ved dåben fortæller Gud os, at vi hører til hos ham, og selv siger vi ja til at høre Gud til, eller nogen gør det på vores vegne. Vi bliver en del af Guds store familie. Han er den perfekte far og vi er Hans børn. Det knytter os sammen. Gud ønsker, at vi skal elske hinanden. Han har tilgivet os, for at vi også må tilgive og elske hinanden, også selvom det ikke altid er det, vi har mest lyst til. INFO: I den danske folkekirke bliver de fleste døbt som børn eller før konfirmationen, som bekræfter dåben. I nogle kirker bliver man først døbt som voksen. Andre bliver døbt fordi de konverterer fra en anden tro og vælger at være kristne. Men selve dåben er den samme. Hvordan synes du, at en familie skal være? Hvordan vil en far gerne have, at børnene er overfor hinanden? Og hvorfor? 4 I Bibelen (1. Korintherbrev 12, 20-27) taler Jesus om, at alle kristne er ét legeme med mange lemmer, som alle kan noget forskelligt. Hvordan skal vi forstå det, at vi er ét legeme som kristne? Vi hænger sammen og vi er alle ekstremt vigtige for Gud. Han vil ikke undvære en eneste af os. Hans kærlighed til mennesker er uendelig stor, og den er der ingenting, som kan ødelægge. I Israel har der i mange år været en konflikt. Konflikten er langt ældre end de fleste af de mennesker, som bor der i dag. De har ikke oplevet, hvordan konflikten begyndte og kan heller ikke forklare, hvorfor den er der. Men de har alligevel en frygt for og et had til den anden part. De er fjender uden nødvendigvis at vide hvorfor. De har aldrig oplevet det anderledes. INFO: På den ene side af konflikten er israelerne, som bor inde i Israel eller i små områder på Vestbredden, der kaldes bosættelser. De fleste israelere er jøder. Nogle af jøderne er kristne. En jøde som bliver kristen, kaldes en messiansk jøde. På den anden side af konflikten er palæstinenserne, som mest bor på Vestbredden eller i Gaza. Nogle har israelsk statsborgerskab og bor inde i Israel. De fleste palæstinensere er muslimer, men der er også nogle, som er kristne. 7

SHADIAS HISTORIE Da Israel blev en stat i 1948, fik alle de palæstinensere, som blev boende i Israel, israelsk statsborgerskab. Det gælder også Shadia og hendes familie. Shadia har svært ved at finde sin plads i konflikten. Hun er født i Israel, men er ikke jøde, som de fleste andre, der bor i Israel. Men hun er også forskellig fra de palæstinensere, der bor på Vestbredden. Hun er israelsk statsborger men hun har gået i arabisk skole. Hele sin barndom havde hun kun arabiske venner og kendte kun få jøder. Det hun vidste var, at ingen i hendes omgangskreds havde jødiske venner. Jøderne var en anden gruppe end den, hun hørte til. Oven i det hele er Shadia kristen til forskel fra de fleste andre arabere i Israel, som er muslimer. En dag hørte hun om en ørkentur arrangeret af organisationen Musalaha. Da en af hendes veninder skulle med, tog hun også afsted uden helt at vide, hvad det gik ud på. Det var en stor overraskelse for hende at møde jøder, som troede på Jesus. Hun vidste slet ikke, at der fandtes jøder, som havde samme tro som hende. I stedet for at møde had og være bange for at fortælle om sin kristne tro, blev hun mødt med åbenhed, venlighed og omsorg. Hun oplevede, at de kunne dele troen og bede sammen. De var stadigvæk meget forskellige, men der er noget vigtigt, som bandt dem sammen. Denne ørkentur blev et vendepunkt for Shadia. Den hjalp hende til at forstå, hvem hun selv er. I troen på Jesus kan hun forbinde sine forskellige identiteter og hvile i at være både palæstinenser, israelsk statsborger og kristen. 8

Shadia har lært, at israelere og palæstinensere godt kan være venner på trods af, at deres folk er i konflikt. Hun har fundet ud af, at de har noget til fælles de tilhører den samme Gud og er en del af det samme legeme. Ville du ligesom Shadia kunne blive venner med dem, du er uvenner med nu? Læs 1. Korintherbrev 12, 20-27: om at alle de kristne er ét legeme, hvor ikke en eneste del af kroppen kan undværes. Hvordan skal vi forstå denne bibeltekst? Hvad betyder det, at vi er ét legeme som kristne? AKTIVITET Én er blind, én er døv og én har ingen arme eller er stum. Holdet skal nu sammen udføre en opgave eller flere små opgaver. Pointen med aktiviteten er: Ingen kan alt, men alle kan noget og for at få løst opgaven er det vigtigt at hver person udfylder sin opgave. Det viser, at vi er afhængige af hinanden og ikke kan klare os uden de andres hjælp og tilstedeværelse). Forslag til opgaver: Byg et hus i LEGO den blinde får besked om hvad der skal bygges/tegnes den blinde skal derefter ved hjælp fra de andre personer i gruppen kommunikere denne opgave videre til den døve, så det i sidste ende resulterer i en lignende LEGO konstruktion. Lyt til et stykke musik sangen skal så mimes. Gummistøvlekast hvem kan kaste den længst Aktiviteten egner sig specielt til løb, hvor forskellige opgaver skal udøves af de forskellige på holdet, så man til sidst kan se, hvordan hver enkelt på holdet havde en funktion på trods af deres begrænsning. Til afslutning skal I snakke om, hvordan øvelsen gik. Kunne I undvære nogen? Var det svært, eller fik I løst opgaverne sammen? 9

INFO: Israel og Vestbredden er adskilt af den grænse som også kaldes Den grønne linje. Før 1967 tilhørte Vestbredden Jordan, men efter krigens afslutning kom området under den israelske hær (se listen over krige på side 13). Efter Oslo fredsaftalen i 1993 er dele af området kommet under palæstinensisk selvstyre. I dag er der på lange strækninger en høj betonmur eller et pigtrådshegn mellem Israel og Vestbredden. Israel kalder det et sikkerhedshegn. Palæstinensere kalder det for en apartheit-mur. Israelere oplever at muren giver større sikkerhed. Palæstinensere oplever at de bliver muret inde og mister deres rettigheder og muligheder for at bevæge sig. Der er stor forskel på Israel og Vestbredden. Folk taler to forskellige sprog, har forskellige kulturer og forskellig religion. Der er også forskel på levestandarden og mulighederne for uddannelse og arbejde er lavere på Vestbredden. Israelere som lever tæt ved Gaza oplever jævnligt at blive beskudt med raketter affyret fra Gaza. Selvom Gaza og Vestbredden ligger i hver sin ende af kortet, hører de begge under det palæstinensiske selvstyre, mens Israel styres af den israelske regering. Mange af dem, som i dag bor i Gaza og på Vestbredden, er flygtninge, som oprindeligt boede i Israel frem til 1947-48, men flygtede da staten Israel blev oprettet. Ifølge FN s delingsplan skulle de to folk deles om landområdet, men den plan blev aldrig accepteret af de arabiske lande. Det har skabt konflikten og er en af årsagerne til at muren, checkpointsene og fjendskabet fortsat eksisterer mellem de to grupper. Religiøse jøder og nogle kristne mener, at det jødiske folk har fået givet landområderne i Israel og på Vestbredden af Gud. I Bibelen kan vi læse om disse landløfter i det gamle testamente f.eks. 1. Mosebog 12 og 4. Mosebog 34. Dette gør det sværere at finde en løsning på konflikten, som alle er tilfreds med. GAZA VESTBREDDEN Jerusalem 10

TIL SIDST De mennesker, der er engageret i Musalaha, er alle enige om, at forsoning er hårdt arbejde. De arbejder ikke med forsoning, fordi det er nemt. Det er en af verdens mest komplicerede konflikter. Alligevel insisterer de på, at vi må og skal ad forsoningens vej. Løsningen er ikke terror, raketter, checkpoints og adskillelse, men tillid, åbenhed og fællesskab. Selvom du hverken lever i Israel eller på Vestbredden vil Musalaha og Israelsmissionens Unge gerne udfordre dig til en forsonende livsstil. Det er nærmest umuligt at leve livet uden at komme i konflikt med nogen på et eller andet tidspunkt. Men det vigtige er heller ikke, at der opstår konflikter, for det er en del af livet. Det afgørende er, hvordan vi vælger at reagere på konflikterne. Husk: Det handler ikke om først selv at blive forstået, men om at lytte til og forsøge at forstå de andre. Bibelen fortæller os at forsoning er mulig. Hvis du har lyst til at læse eller høre mere om Musalaha, Israelsmissionens Unge eller forsoningsarbejdet, så kan du læse mere på ung.israel.dk eller skrive til unge@israel.dk. Tak fordi du læste med. 23

24 TORVET Katrinebjergvej 75 DK-8200 Aarhus N Tlf: 73 56 12 70