A SNyt nr. 1 2013 -Jeg var ikke klædt på til de uskrevne regler side 3 hvordan håndterer man et tillidsbrud? side 8 Flere kvinder i bestyrelserne side 12 side 1
-Jeg var ikke klædt på til de uskrevne regler side 3 Forskellige regler side 10 Vi har sat en proces i gang side 5 Jespers juridiske spørgehjørne side 11 Savner indsigt i økonomi side 6 Flere kvinder i bestyrelserne side 12 Hvordan håndterer man et tillidsbrud? side 8 En unik mulighed side 13 Fik medarbejdervalgte i stedet for ØD side 9 Udgivet af CO-industri, GIMK, BAT-kartellet, HANDELSKARTELLET I DANMARK Redaktion: Peter Faber (ansvh.), Nadja Christy, Ingrid Pedersen Foto: Michael Bo Rasmussen / Baghuset Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S. Kailow er certificeret under følgende internationale standarder: ISO 14001 miljøcertificering. ISO 9001 kvalitetscertificering. DS 49001 CSR-certificering (den danske udgave af ISO 26001 for social ansvarlighed). OHSAS 18001 arbejdsmiljøcertificering. April 2013 Oplag: 1.400 CO-Meddelelse: 2012/064 ISSN: 1600.6658 Forsidebilledet: Tom Myrrhøj opfordre andre til at blive medarbejdervalgte. side 2
-Jeg var ikke klædt på til de uskrevne regler Tom Myrrhøj var nervøs til sit første bestyrelsesmøde. Nu opfordrer han andre til at kræve plads i virksomhedsbestyrelsen Foto: Palle Peter Skov og Michael Bo Rasmussen Af Ingrid Pedersen Dansk Metal i Aalborg vil have flere medarbejdervalgte i de lokale virksomheder. Derfor har de sat en proces i gang for at få medlemmer, der er ansat på lokale arbejdspladser til at stille op som medarbejdervalgte til virksomhedens bestyrelse. Tom Myrrhøj, der har været medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem i virksomheden Stiholt i 10 år, opsøger kolleger på andre virksomheder og opfordrer dem til at stille op. Han har været tillidsrepræsentant i 15 år og er medlem af bestyrelsen i Dansk Metal i Aalborg og i den meget faglige Mekaniker Klub i Aalborg. Herfra har han erfaring med at tage rundt på autoværksteder, der ikke har en tillidsrepræsentant og opfordre medarbejderne til at melde sig i fagforening. Det vil folk som regel gerne, når de får en henvendelse fra fagforeningen og en god forklaring på, hvorfor de skal være medlem. Derfor var det ikke nogen stor beslutning for ham at sige ja til at besøge områdets store autoværksteder og opfordre medarbejderne til at få medarbejdervalgte i virksomhedens bestyrelse. Tom Myrrhøj havde i forvejen undersøgt, hvilke virksomheder, der var store nok og i øvrigt opfyldte betingelserne for, at medarbejderne kan stille krav om pladser i bestyrelsen, og han har besøgt 12 virksomheder og har foreløbig fire personer, der vil henvende sig til ledelsen af deres arbejdsplads og opfordre til, at medarbejdere vælger en tredjedel af bestyrelsesmedlemmerne. Ikke i en krisetid Tom Myrrhøj er glad for, at det er lykkedes at få banet vejen for at få medarbejdervalgte ind i bestyrelsen i tre mellemstore og én stor arbejdsplads i hans område, og han beklager, at kollegerne på de øvrige arbejdspladser, han har besøgt, ikke har mod til at stille krav om repræsentation i bestyrelsen, for han mener, det styrker virksomheden, at røster fra værksteder også bidrager. - Men mange tør ikke konfrontere ledelsen med ønsket midt i en krisetid, siger han. Mange kolleger er bange for at blive ugleset i virksomheden, hvis de fremsætter kravet, selv om deres ønske handler om at bidrage til at styrke virksomheden. De nye vil hver få tilknyttet en mentor, der selv er medarbejdervalgt, når de indtræder i bestyrelsen. Det savnede Tom Myrrhøj, da han selv var nyvalgt. - Der er jo tavshedspligt om arbejdet i bestyrelsen, men mange forhold kan man alligevel godt drøfte med kolleger fra andre bestyrelser. Og de har jo også tavshedspligt, understreger han. Han er godt klar over, at nogle af dem, der har sagt nej, har gjort det, fordi de har været bange for, om deres viden, indsigt og formuleringsevne rækker til at blive taget alvorligt i et bestyrelseslokale. side 3
Nadja Christy:- Vi holder møder over hele landet for folk, der overvejer at stille op til virksomhedens bestyrelse. Alle er velkomne til møderne. - Men på det punkt får man jo hjælp af Nadja og resten af CO-industri, og man får mulighed for at uddanne sig til det, understreger han. Stokkonservative Tom Myrrhøj husker tydeligt, hvor usikker han følte sig, da han som 36-årig første gang blev valgt ind i Stiholts bestyrelse. Virksomheden har haft medarbejdervalgte siden 1987, men forgængerne var altid holdt op efter én periode og havde ikke følt, de havde særlig meget glæde af at være med i bestyrelsen. - Jeg var klar over, at det krævede mere end min uddannelse som mekaniker at klare mig på de bonede gulve, siger han. Men samtidig var han lidt usikker på, hvad det præcist var, der forventedes af ham. Han morer sig i dag lidt ved tanken om, at han tog pænere tøj på end normalt, da han skulle møde alle de stokkonservative, slipseklædte mænd på sit første bestyrelsesmøde, og han var nervøs, fordi de andre var bedre uddannede end han selv var. - Jeg troede vel også, at de var klogere end mig, griner han og tilføjer, at hans største bekymring ikke var påklædningen, men om han kunne klare at gennemskue regnskaberne og om han kunne klare sig verbalt mod de andre dygtige bestyrelsesmedlemmer. I dag efter 2½ bestyrelsesperiode konstaterer han, at det er gået meget godt. Han har overlevet de fleste af a-sidens bestyrelsesmedlemmer, han føler sig respekteret og værdsat i bestyrelsen og vil derfor gerne opfordre andre til at stille op og selv bidrage til, at de klarer sig så godt som muligt. Han fremhæver, at ledere og mellemledere hele tiden uddanner sig også inden for emner som psykologi og kommunikation, og derfor er det vigtigt, at tillidsrepræsentanter og medarbejdervalgte følger med, så de altid kan matche ledelsen og den øvrige bestyrelse. Selv har han taget hele tillidsrepræsentantuddannelsen, været på alle relevante kurser for A/S-bestyrelsesmedlemmer og været på stresskurser og arbejdsmiljøkurser. Baglandet - Det betyder også, at jeg har måttet svigte mine børn og min kone. Børnene, der er teenagere nu, var små da jeg blev fagligt aktiv for 15 år siden, fortæller han. Tom Myrrhøj har været på utallige ugekurser, hvor hans kone har måttet klare tilværelsen derhjemme alene med to små børn. Hans kone, der er socialpædagog, har hele tiden bakket ham op og støttet, at det faglige engagement og dygtiggørelsen inden for det område var en vigtig del af hans liv. - Men når jeg i dag opfordrer de unge til at engagere sig, fortæller jeg dem også, hvor vigtigt det er, at de har opbakning og støtte hjemmefra. Det hele fungerer meget bedre, når man ved, at de har det godt derhjemme, understreger han. Middage og dyre kjoler Den sociale del af bestyrelsesarbejdet skal man også være opmærksom på, for når man bliver valgt ind i en virksomhedsbestyrelse, er man med hele vejen. - Når man er inde på direktionsgangen er det vigtigt, at man har lyst og vilje til at være med i hele spillet, siger han. Direktør i Stiholt Henrik Bruun Nielsen siger, at virksomheden har stor glæde af de medarbejdervalgte. Det omfatter også, at man siger ja til at deltage i teater besøg og fine middage med den øvrige bestyrelse, og når ægtefællerne er med, er Tom Myrrhøjs kone det naturligvis også på lige fod med de andre. - Det har hun det fint med også selv om vi ikke har råd til så dyre kjoler, som nogle af de andre har, siger han, men tilføjer, at disse sociale opgaver, der følger med at være medarbejdervalgt, anede han ikke noget om, da kollegerne opfordrede ham til at stille op. - Min fagforening kunne ikke klæde mig på med alle de uskrevne regler i bestyrelsesarbejdet, fortæller han. Men også i disse sammenhænge er det vigtigt at være med, for det er også med til, at man bliver taget alvorligt som bestyrelsesmedlem. - Nogle kolleger siger, at vi ikke kan ændre noget, men ingen ved bedre end os, hvordan det foregår i virksomheden. Og hvis vi er gode til at argumentere, kan vi godt blive lyttet til, siger han. - Det betyder, at beslutninger i bestyrelsen også bliver forankret på medarbejderniveau, og at vi i bestyrelsen får Stiholt Virksomheden Stiholt har omkring 250 ansatte, der reparerer lastbiler og hydraulik. Firmaet har seks afdelinger i Thisted, Hjørring, Sæby, Aalborg, Nørre Åby og Avedøre. side 4
informationer fra værkstedet, siger han og tilføjer, at virksomheden har to rigtig gode medarbejdervalgte, der ikke er bange for at tage ordet. - Men jeg synes også, vi lægger op til, at de skal sige noget. Når man har medarbejdervalgte er det vigtigt, at de bliver hørt, og det synes jeg, bestyrelsesformanden, der leder møderne, er god til at sørge for, siger Henrik Bruun Nielsen. Vi har sat en proces i gang Metalformand Jan Gregersen håber, at mange flere fra hans afdeling får lyst til at få en plads i virksomhedsbestyrelsen Succes Både Tom Myrrhøj og konsulent i CO-industri Nadja Christy kalder det en succes, at der i Aalborg allerede er fire nye på vej til at blive medarbejdervalgte, og de ser frem til en landsdækkende møderække her i foråret, der skal få endnu flere til at gå ind i arbejdet. - Jeg håber, vi kan få flere motiverede og interesserede, siger Nadja Christy og understreger, at alle, der overvejer at kræve, at medarbejderne får en plads i virksomhedens bestyrelse, er velkomne til møderne, hvor både reglerne for, hvem der kan kræve en plads og gode råd til, hvordan man griber det an, vil blive gennemgået og man kan høre allerede valgte fortælle om deres erfaringer. - Det er virkelig en god måde at skaffe sig indsigt i og indflydelse på sin virksomhed på, understreger hun. Jan Gregersen, afdelingsformand, Dansk Metal, Aalborg, siger, at det er en lang proces at få medarbejdervalgte ind i flere virksomhedsbestyrelser. - Men nu er den i hvert fald sat i gang, og vi skal italesætte alle de positive ting, der er ved at være medarbejdervalgt, siger han. Jan Gregersen siger, at der er mange myter om det at være medarbejdervalgt, og mange viger tilbage fra det, fordi de er bange for, at de ikke besidder de rigtige kvalifikationer til at indgå på samme måde som de generalforsamlingsvalgte. - Men man skal bare holde det nede på jorden og tænke på, at man sidder i bestyrelsen for at bidrage med viden og erfaringer fra produktionen, siger han. Samtidig fremhæver han, at alle nyvalgte får mulighed for at komme på kursus på LO-skolen, så de, der ikke føler sig klædt godt nok på fx med hensyn til indsigt i regnskaber, får den nødvendige viden på disse kurser. Han glæder sig til, at flere af hans medlemmer bruger muligheden, og han fremhæver, at der er mentorer og lokale netværk, de kan indgå i, så de ikke står helt alene i den første tid, hvor de måske føler sig lidt usikre. - Det er vigtigt at have én man kan ringe til, når man er usikker, siger han. Jan Gregersen: - Man skal bare holde det nede på jorden og tænke på, at man sidder i bestyrelsen for at bidrage med sin viden og erfaringer fra produktionen. Han mener, at der i hans område umiddelbart er mindst 25-30 virksomheder, som kunne have medarbejdervalgte, men som ikke har det. Han forstår godt, at det kan være svært at gå til ledelsen og bede om, at ordningen bliver oprettet. Især hvis der er tale om en familieejet virksomhed, hvor ejeren selv er direktør. - Men man kan også få hjælp til at formulere den første henvendelse til ledelsen og til at have de rigtige argumenter klar, lover han. side 5
Savner indsigt i økonomi - men over halvdelen er godt tilfreds med samarbejdet i bestyrelsen Foto: Palle Peter Skov Af Ingrid Pedersen Regnskabsforhold og generel indsigt i virksomhedens økonomi er de emner, flest medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, mab er, efterspørger i redaktør Morten W. Langers undersøgelse om deres forhold. Han er redaktør af bl.a. Nyhedsbrev for Bestyrelser og har lavet undersøgelsen i samarbejde med CO-industri. Den blev præsenteret på A/S-Topmødet. 174 medarbejdervalgte deltog i undersøgelsen, og 68 af dem nævnte regnskab og indsigt i virksomhedsøkonomi som områder, hvor de ønskede at styrke deres kompetencer. Flere end 10 procent af de adspurgte savnede desuden kurser, der kan opdatere dem om selskabslovgivningen. Andre vil gerne have undervisning i, hvordan man får sine synspunkter igennem, eller træning i at agere og fremføre sine synspunkter blandt folk, der er vant til at færdes på ledelsesniveau. Andre efterspurgte viden om, hvor man har krav på medindflydelse og hvordan man bliver bedre til at tale i en forsamling og hvordan man opnår personlig gennemslagskraft i bestyrelsen. Samarbejde med administrerende direktør Nogle nævnte i undersøgelsen, at det ville være godt, hvis der kunne holdes bestyrelsesmøder uden den administrerende direktør, for så ville det være lettere at drøfte eventuelle ledelsesproblemer på bestyrelsesmødet. En anden gjorde opmærksom på, at det kunne være et problem, at den ene dag er man som bestyrelsesmedlem chef for direktøren, den næste dag er han chef for én selv. Andre nævnte, at det er vigtigt at holde kasketterne adskilt, og ikke få en for kammeratlig tone med direktøren, og andre fremhævede, at det var dejligt at kunne tage en dialog med adm. direktør før bestyrelsesmødet for at få uddybet facts i det udsendte skriftlige materiale. Formøder I nogle virksomheder er det mere eller mindre almindeligt, at de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer holder formøder uden de medarbejdervalgte. Nogle tror, det er fordi ledelsen ikke mener, de kan holde vigtige oplysninger for sig selv, at der generelt er en mangel på tillid eller at den daglige ledelse er bange for at få forkerte beslutninger eksponeret for medarbejderne. Nogle fremhævede, at det er et problem, fordi alle bestyrelsesmedlemmer så ikke har samme informationer. Mangler kompetencer Morten W. Langer indledte med at fremhæve, at mange bestyrelser mangler fagkompetencer, og han nævnte Tønder Bank og sagde, at hvis der havde været nogle skarpe folk i bankens bestyrelse, var den måske ikke gået ned. - Staten giver millioner til bankpakker, men alligevel lader man de samme folk sidde i bankernes bestyrelser, sagde han. 61 procent er tilfredse Han fremhævede, at 61 procent af dem, der deltog i undersøgelsen, synes samarbejdet mellem de medarbejdervalgte Undersøgelsen udarbejdet af Nyhedsbrev for Bestyrelser i samarbejde med CO-industri til A/S Topmødet 174 medarbejdervalgte har besvaret det elektroniske spørgeskema, hvor svarene er anonymiserede 67 procent af dem oplyser, at der er to mab er i selskabets bestyrelse 24 procent oplyser, at der er tre medarbejdere 3 procent af virksomhederne har kun ét medarbejdervalgt medlem i bestyrelsen 27 procent af dem kommer fra virksomheder med 50-100 ansatte 45 procent fra virksomheder med 100-500 ansatte 17 procent fra selskaber med mere end 500 ansatte Hvor har de medarbejdervalgte størst indflydelse i bestyrelsesarbejdet: De medarbejdervalgte føler selv, at de har stor eller meget stor indflydelse inden for disse områder: nye produktionsmetoder 28 procent investeringer 19 procent strategiplanlægning 19 procent budgetter 19 procent nedskæringer 15 procent side 6
Til gengæld mener de, at de har lille eller ingen indflydelse på disse områder: nye produktionsmetoder 50 procent strategisk planlægning 56 procent budgetter 59 procent investeringer 65 procent Tror du, at de eksterne bestyrelsesmedlemmer har holdt formøde uden mab erne? 32 procent - ja, helt sikkert 33 procent - ja, givetvis 15 procent - ved ikke 12 procent - nej, tror ikke 8 procent - nej, helt sikkert ikke Morten W. Langer: - Over 60 procent synes, at samarbejdet i bestyrelsen går godt. og de øvrige bestyrelsesmedlemmer fungerer godt. Hver femte, 21 procent, svarede hverken eller på spørgsmålet, og 18 procent synes ikke samarbejdet fungerer godt. Både tillidsrepræsentant og medarbejdervalgt Rene Hagen fra OMYA A/S ville gerne vide, hvor mange tillidsrepræsentanter, der også er medarbejdervalgt i bestyrelsen, men det indgår ikke i undersøgelsen. - Men jeg tror ikke, det er usædvanligt, at man har begge poster, svarede Morten W. Langer, og en anden deltager mente, at det var en fordel at mindst én af mab erne også er tillidsrepræsentant. Han mente, det er en fordel, når der skal ske nedskæringer, for så er tillidsrepræsentanten forberedt til at sætte den rigtige proces i gang, når tiden er inde. En anden deltager advarede om, at hvis der er en meget dygtig tillidsrepræsentant og medarbejdervalgt, risikerer han at ryge ud, når der kommer ny ledelse, selv om man i begge funktioner har en særlig beskyttelse. - Og så tror jeg, det kan være svært at få et nyt arbejde, konstaterede han. Nogle deltagere pegede også på de problemer, der opstår, når man opdager, at der sker ulovligheder i firmaet og en del af ledelsen er med i ulovlighederne. - Så skal man nok overveje at få en whistleblowerordning, foreslog Morten W. Langer. En anden deltager mindede om, at hvis der er problemer mellem ledelsen og medarbejderne, kan man bruge Tek- Sams samarbejdskonsulenter til at løse dem. Fungerer samarbejde mellem mab erne og den øvrige bestyrelse godt? 17 procent, ja i høj grad 44 procent, ja for det meste 21 procent, hverken eller 13 procent, for det meste ikke 5 procent nej, slet ikke Bliver der lyttet til mab erne, når der træffes vigtige økonomiske og/eller strategiske beslutninger? 9 procent, ja i høj grad 35 procent for det meste 31 procent, hverken eller 15 procent, for det meste ikke 12 procent, nej slet ikke Pga procentafrundning bliver resultatet ikke 100% Se hele Morten W. Langers undersøgelse på CO-industris hjemmeside www.co-industri.dk side 7
A/S Topmøde Hvordan håndterer man et tillidsbrud? Skuffet over, at lønninger ikke blev drøftet i DONGs bestyrelse Foto: Palle Peter Skov Af Ingrid Pedersen Medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem Jens Nybo Stilling Sørensen, DONG, fortalte i en workshop, hvordan det var at være medlem af DONGs bestyrelse i dagene omkring fyringen af den administrerende direktør Anders Eldrup. Der er selvfølgelig rigtig meget, jeg ikke kan sige noget om, fordi det er fortroligt, indledte han, men tilføjede, at han selvfølgelig godt må fortælle om sin egen opfattelse af situationen. - Hele organisationen lider under det, når en administrerende direktør bliver fyret, og især når der er tale om en person, der brændte for sagen og havde visioner, siger han. Jens Nybo Stilling Sørensen ser ikke frem til den kommende voldgiftsag om berettigelsen af fyringen, for så kommer hele sagen igen i medierne. Han er selv meget skuffet over, at Anders Eldrup ikke drøftede de fire topmedarbejderes meget høje lønninger med bestyrelsen, og nu skal voldgiftsagen afgøre, om han havde ret til at disponere på egen hånd. Vakuum Han fremhævede, at der opstod et kæmpehul i organisationen, da både den administrerende direktør og de fire omstridte topledere var væk. - Og der blev ikke meldt ordentligt ud til medarbejderne, hvad der egentlig var sket. Det var frustrerende for mine dygtige kolleger, der havde svært ved at forstå, at chefen havde gjort noget, der var så alvorligt. De ledte forgæves efter en god forklaring på firmaets intranet blev der heller ikke meddelt noget, så de måtte nøjes med de rigelige historier, der var i pressen, fortalte han. Jens Nybo Stilling Sørensen var selv med til at træffe beslutningen om fyringen, men var ked af det, der skulle ske. Gennem de to uger, der ledte frem til fyringen, deltog han i et utal af bestyrelsesmøder om sagen, men måtte ikke fortælle om det til nogen. - Imagemæssigt var sagen meget alvorlig, og der kom faktisk først ro på bagsmækken, da Henrik Poulsen, der var ansat i tdc, startede 1. novemeber, sagde han. I workshoppen drejede de fleste spørgsmål sig om, hvordan man håndterer pressen i en så eksponeret sag, for også de medarbejdervalgte var der efterspørgsel på udtalelser fra. - Jeg følte mig slet ikke klar til at udtale mig i sagen, så det overlod jeg til bestyrelsesformand Fritz Schur, sagde han. Drøftes i fremtiden Når Jens Nybo Stilling Sørensen efterfølgende har været på kurser og møder for bestyrelsesmedlemmer, oplever han tit, at fyringen af DONGs administrerende direktør er på dagsordenen. - Dels fordi den berører mange mennesker, dels fordi der Jens Nybo Stilling Sørensen: - Hele virksomheden lider, når medarbejderne kan læse i aviserne, at den administrerende direktør er fyret, og de ikke får en ordentlig forklaring af ledelsen. var tale om en statsejet virksomhed, så der kom meget offentlighed om det. Fyringer af topdirektører sker jo jævnligt i private virksomheder, men så sker det bare bag lukkede døre, for det regnes som et internt anliggende. I tilfældet om Anders Eldrup er der masser af offentligt tilgængelige informationer, så den sag vil sikkert blive vendt og drejet i mange år, sagde han. side 8
Fik medarbejdervalgte i stedet for ØD 40 år siden, at medarbejdervalgte fik adgang til bestyrelsen Foto: Palle Peter Skov Af Ingrid Pedersen Mens næsten alt andet i Selskabsloven gennem tiden er lavet om, har reglerne for medarbejdervalgte i bestyrelsen overlevet næsten uforandret siden de blev besluttet for 40 år siden i 1973. Det fortalte vicedirektør i Erhvervsstyrelsen Victor Kjær på topmødet for medarbejdervalgte. Beslutningen om, at medarbejderne kunne vælge repræsentanter ind i virksomhedens ledelse, opstod, da daværende handelsminister Erling Jensen indså, at gennemførelsen af økonomisk demokrati var urealistisk. Kun få procent har medarbejdervalgte Kun et ganske lille antal af danske virksomheder har medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. Det drejer sig om 0,3 procent af anpartsselskaberne, 3 procent af aktieselskaberne og 3,9 procent af erhvervsdrivende fonde. Der er en tendens til, at flere store end små og mellemstore virksomheder har medarbejdervalgte i bestyrelsen, og medarbejderne har først krav på at blive repræsenteret, når der er mindst 35 ansatte. Men han mente, at bestyrelsespladser med samme rettigheder og pligter som de generalforsamlingsvalgte var realistisk, og det blev vedtaget. Reglen er, at ansatte i selskaber og erhvervsdrivende fonde med over 35 ansatte har ret til at vælge repræsentanter i bestyrelsen, men kun få benytter sig af den. - Det kniber især i de mindre virksomheder, der er domineret af familiefirmaer, sagde han. Victor Kjær nævnte også, at udviklingen med at få flere kvinder ind i bestyrelsen nærmest er gået i stå, og den danske regering har indtil videre opgivet at lave kvoter på området. Virksomhederne skal i deres årsregnskab redegøre for, hvordan de har arbejdet med spørgsmålet om at få det underrepræsenterede køn stærkere repræsenteret, og hvad målet er, på samme måde som de skal rapportere om deres CSR-indsats. Måltallet omfatter ikke de medarbejdervalgte, men der er langt mere ligestilling blandt de medarbejdervalgte end blandt de generalforsamlingsvalgte. Victor Kjær nævnte, at han håber, CO-industri får held med at gøre ordningen mere udbredt. - Den har værdi for både medarbejdere og ledelse, understregede han. Victor Kjær, vicedirektør i Erhvervsstyrelsen:- Reglerne for medarbejdervalgte er ændret meget lidt, siden de blev vedtaget, og jeg håber, I får held med at gøre ordningen mere udbredt. side 9
Forskellige regler Undersøgelse af medarbejdervalgte i EU Foto: Palle Peter Skov Af Ingrid Pedersen Aline Conchon, der forsker ved ETUI, det europæiske fagforeningsinstitut i Bruxelles, gennemgik reglerne for medarbejderrepræsentation i de øvrige europæiske lande Hun fortalte, at i 14 europæiske lande gælder reglerne både for private og statslige virksomheder, i fire lande gælder de kun for statslige selskaber og i 12 lande har medarbejderne slet ikke mulighed for at vælge medlemmer til bestyrelsen. Hun advarede om, at systemet i mange lande er under pres, og at der er risiko for, at medarbejdernes repræsentation bliver afskaffet ved lov i nogle lande eller at en virksomhed kan blive omdannet til et Europæisk Selskab og derved undergrave reglen om medarbejderrepræsentation. Hun advarede om det, der i USA kaldes Delaware-effekten, som betyder, at virksomheder, der ønsker at undgå en bestemt lovgivning, lader sig registrere i den lille stat Delaware, der har en meget slap virksomhedslovgivning. - På samme måde er der risiko for, at Europæiske Selskaber lader sig registrere i lande, fx England eller Cypern, der ikke har regler for medarbejdervalgte, advarede hun. Aline Conchons undersøgelse af medarbejdervalgtes mulig heder i europæiske virksomheder bliver offentliggjort til sommer. Den omfatter også besvarelser fra 215 danskere, der har svaret på, hvordan deres forhold er. - Der er ingen tvivl om, at man har rettigheder, når man sidder i en virksomhedsbestyrelse, men undersøgelsen vil afklare, om man også har indflydelse, sagde hun. Topmødet CO-industri holder hvert efterår et topmøde for medarbejdervalgte A/S-bestyrelsesmedlemmer. Seneste møde var 6. november i Odense Congress Center. Næste topmøde holdes den tirsdag den 5. november 2013 Aline Conchon: - Den danske regel om, at der kun skal være 35 ansatte er en af de laveste barrierer i Europa. side 10
Jespers juridiske spørgehjørne Advokat Jesper Kragh-Stettings juridiske spørgehjørne er en af de meget populære workshops på det årlige Topmøde for medarbejdervalgte. Men det er altid muligt at få svar på juridiske spørgsmål hos CO-industris juridiske ekspert. Er der tale om spørgsmål af almen interesse bringer vi dem og svarene her i nyhedsbrevet. Juridiske spørgsmål kan som altid sendes til jks@co-industri.dk. Jesper Kragh Stetting har tavshedspligt, og bringer vi spørgsmål og svar her i bladet, er de anonymiseret. Vores virksomhed vil nedlægge ordningen med medarbejderrepræsentanter. Vi har glæde af ordningen og ønsker den fortsat, selv om den ikke altid fungerer optimalt. Hvad gør vi? Svar: I er ikke de eneste, der har henvendt jer med dette problem. Men ledelsen kan ikke uden videre nedlægge ordningen. Hvis I er inden for lovens og bekendtgørelsens bestemmelser (for eksempel, at I er flere end 35 ansatte) kan man ikke fratage jer retten til at vælge medlemmer til bestyrelsen. Etablering og nedlæggelsen af ordningen med medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen er særligt beskrevet i Selskabsloven og bekendtgørelsen, som siger, at et valgud- valg skal etablere en afstemning blandt alle medarbejdere, der ved en ja/nej-afstemning afgør, om de ønsker medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen. Med venlig hilsen Jesper Kragh-Stetting. Vi er et mindre, kommunalt forsyningsselskab, der har to medlemmer af bestyrelsen. Nu siger en ny lovgivning, at forbrugerne skal være repræsenteret i vandselskabers bestyrelse. Ledelsen siger, at vi skal afgive en af vores pladser. Er det rimeligt? Og er det juridisk korrekt? Svar: Om det er rimeligt, kan jeg ikke tage stilling til, men hvis I for tiden har en frivillig ordning, skal I nok overveje at overgå til ordningen efter de selskabsretlige regler, hvilket I altid kan stille krav om, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Situationen er nemlig den, at kommunen altid kan gennemføre vedtægtsændringer for sine selskaber, så I bliver skrevet ud af selskabets vedtægter. Og derfor bør I overveje at få iværksat den almindelige ordning med medarbejderrepræsentanter gennem en ja-/nej-afstemning. Kontakt mig bare igen, hvis I har brug for rådgivning om, hvordan I laver en afstemning. Med venlig hilsen Jesper Kragh-Stetting. Jeg er lidt bekymret for virksomhedens it-sikkerhed. Jeg hørt, at det er bestyrelsens ansvar, men jeg føler mig ikke sikker på, at vi er sikret godt nok mod hackere eller dataindbrud. Hvad kan jeg gøre som bestyrelsesmedlem? Svar: Du har helt ret. Den nye selskabslov indebærer, at der er sat øget fokus på it-forhold, og at det er et anliggende for bestyrelserne at forholde sig til det. Blandt andet it-sikkerheden skal tages alvorligt, og det er mit indtryk, at det ikke er alle bestyrelser, der er opmærksomme herpå. Vi har skrevet et afsnit om det i Håndbog for Medarbejderrepræsentanter, for der er ingen tvivl om, at manglende it-sikkerhed kan koste en virksomhed meget dyrt, uanset om der er tale om nedbrud eller om angreb udefra. At it-forhold også er et anliggende for bestyrelsen indebærer, at bestyrelsen kan pådrage sig ansvar ved ikke at forholde sig hertil. Samtidig er situationen den, at flere og flere af funktionerne i virksomheder i dag digitaliseres. Altså er der god grund til, at have fokus på dette område. Jeg synes bestemt, I skal tage spørgsmålet op, så bestyrelsen kan lægge en samlet strategi for it i jeres virksomhed. Det er sandsynligvis noget, virksomheden har brug for eksterne konsulenter til at hjælpe med. Med venlig hilsen Jesper Kragh-Stetting. side 11
Flere kvinder i bestyrelserne EU-Kommissionen kræver 40 procent kvindelige bestyrelsesmedlemmer i Europas 5.000 største virksomheder inden 2020 Af Ingrid Pedersen Antallet af kvinder i bestyrelserne i Europas store virksomheder steg fra 13,7 til 15,8 procent fra januar 2012 til januar 2013, viser en opgørelse fra EU-Kommissionen. Stigningen er sket i alle EU-lande med undtagelse af Polen og Irland, mens andelen er gået tilbage i Bulgarien. EU-Kommissionen fremsatte i november 2012 et lovforslag om 40 procent repræsentation af kvinder i virksomhedsbestyrelserne i alle de større europæiske virksomheder. Det kan have været med til at øge kvindeandelen, men tallene viser, at det først og fremmest er i de lande, der allerede har lovgivet om kvotaordninger for kvinder i bestyrelserne, der er skyld i fremgangen. Italien har en fremgang på 4,9 procent. Her er det nu lovbestemt, at børsnoterede og statsejede selskaber skal have mindst en tredjedel kvinder i deres bestyrelser fra 2015. Frankrig, der indførte kvinde-kvotering i 2011, sidder d er nu kvinderne på 25 procent af bestyrelsesposterne i landets 40 største virksomheder. Lovgivningen fastslår, at Frankrig i 2017 skal have 40procent kvinder i bestyrelserne. EU-Kommissionens lovudkast kræver 40 procent kvinder i børsnoterede virksomheder i Europa inden 2020 og inden 2018 for offentlige virksomheder. Det omfatter ikke små og mellemstore virksomheder. Det vil sige virksomheder med under 250 ansatte og en årlig omsætning på under 50 millioner EURO. Kommissionen skønner, at forslaget vil komme til at omfatte 5.000 børsnoterede virksomheder i Europa. EU-Kommissionens forslag betyder, at det er de enkelte lande, der skal indføre sanktioner for virksomheder, der bryder direktivet. Inden lovforslaget bliver til egentlig lov, skal Kommissionens forslag godkendes af EU-Parlamentet og af medlemsstaterne i Ministerrådet. Her var forslaget til en første debat i december 2012, og det skal efter planen endeligt behandles på et møde med EU s social- og beskæftigelsesministre 20. juni i år. I januar 2013 viste en vejledende afstemning, at der var flertal (43 stemmer mod 11) for, at forslaget er et EU-anliggende og ikke et spørgsmål, der alene skal klares af de enkelte medlemsstater. Opgørelsen fra EU-Kommissionen fra oktober 2012 viser, at Danmark med 22 pct. kvinder i bestyrelserne i de største selskaber, ligger i den bedre halvdel. Finland ligger i top med 29 procent, Sverige med 26, Frankrig med 25, Holland 22, Tyskland 18 og Storbritannien 19 procent. Uden for EU ligger Norge helt suverænt i top med 44 procent kvinder i bestyrelserne, mens Island har 36 procent. Ingen kvoter i Danmark 1.april trådte nye danske regler om kvinders repræsentation i virksomhedsbestyrelser i kraft, men den danske regering har opgivet kvoter. I stedet skal de 1100 største danske virksomheder og statslige institutioner fastsætte mål for, hvor mange kvinder de vil have i bestyrelsen og udarbejde en plan for, hvordan de får flere kvinder ind i ledelsen. side 12
tre små film om MedArBejdervAlgte en unik mulighed film fortæller om At være MedArBejdervAlgt foto: danwatch Af IngrId Pedersen peter Faber: - siden 1974 har medarbejdere haft mulighed For at vælge medlemmer til virksomhedens bestyrelse. mange Flere kunne benytte sig af muligheden og er man i tvivl om noget, kan man altid spørge sin Faglige organisation til råds. - Man har en unik mulighed for at sidde med ved bordet og være med til at træffe beslutninger om virksomhedens fremtid, fremhæver områdeleder i CO-industri Peter Faber i en af de tre små film, Cefal, Center for Arbejdsliv og Læring, har produceret om medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. Siden 1974 har medarbejdere i virksomheder med over 35 ansatte haft mulighed for at vælge repræsentanter til bestyrelsen. Men mange benytter sig ikke af muligheden, og filmene skal være med til at gøre flere interesseret i at få plads i virksomhedens bestyrelse. Når medarbejdere vælger repræsentanter til virksomhedens bestyrelse, har de ret til at vælge halvt så mange som generalforsamlingen vælger, dog altid mindst to. Peter Faber fremhæver også, at man altid kan trække på sin faglige organisation og CO-industri, hvis man har spørgsmål eller brug for sparring i sit bestyrelsesarbejde. styrke at blive opfordret I en anden film fortæller Ulla Molin, der i 1998 blev valgt ind i Novo Nordisks bestyrelse, hvordan det styrkede hende, at fællesklubben stod bag hende. I begyndelsen var hun usikker på det hele både påklædning og adfærd, men hun var også bevidst om, at man har stor indflydelse, når man er med på virksomhedens strategiske niveau. Hun sørgede for straks at komme på et regnskabsteknisk kursus, så hun kunne forstå regnskaberne for hun er klar over, at hun har samme ansvar som alle andre bestyrelsesmedlemmer. Claus Jørgensen, forbundssekretær i 3F, som har mange medlemmer, der er valgt ind i virksomhedsbestyrelserne, siger, at fordelene ved at vælge medarbejdere ind i bestyrelsen er helt åbenlyse. De kender virksomheden indefra, og de har den praktiske viden, der kan medvirke til at gøre virksomheden mere lønsom. Han peger også på, at der gerne må vælges flere kvinder ind i bestyrelserne. - Det er nok en farlig sti at bevæge sig ind på at vurdere, om de to køn er forskellige i bestyrelserne, siger han. - man skal ikke lade sig kyse af de grå jakkesæt, siger ulla molin i en af de tre små Film. hun har siddet i novo nordisks bestyrelse siden 1998. side 13
Men han fremhæver, at i de banker, der er kommet rigtig skidt af sted, og hvoraf flere har måttet lukke, har der udelukkende siddet mænd i bestyrelsen. - Det kunne måske være gået anderledes, hvis der havde siddet en snusfornuftig kvinde i bestyrelsen, vurderer han. en anden slags Folder Konsulent i Cefal Dorte Jepsen der står bag filmene siger, at de bare er en anden måde at lave en folder på. Filmene skal bruges i forbindelse med møder og helst inspirere til, at tillidsrepræsentanter og andre selv beslutter at stille op til virksomhedens bestyrelse. Filmene bliver også tilgængelige på CO-industris og forbundenes hjemmesider, og man kan hente dem ind på sin mobiltelefon ved hjælp af QR-koder. møder For kommende medarbejdervalgte CO-industri holder fra 9. april til 20. juni møder i Guld borgsund, Hillerød, Odense, Holstebro, København, Esbjerg, Silkeborg, Aabenraa, Aalborg og Slagelse. Kender du nogen, som har lyst til at høre mere om, hvad det vil sige at være medarbejdervalgt, skal de kontakte CO-industri, su@co-industri.dk eller ringe på 33 63 80 22 for at tilmelde sig. kontaktpersoner Konkrete forespørgsler vedrørende bestyrelsesarbejde bedes rettet til nedenstående personer: Co-industri Vester Søgade 12 1790 København V Telefon: 33 63 80 00 Fax: 33 63 80 99 www.co-industri.dk E-mail: co@co-industri.dk Kontaktpersoner: Nadja Christy og Jesper Kragh-Stetting bat-kartellet Kampmannsgade 4 1790 København V Telefon: 88 92 11 04 Fax: 88 92 11 29 www.batkartellet.dk E-mail: camilla.vakgaard@batkartellet.dk Kontaktperson: Camilla Vakgaard gimk Weidekampsgade 8 0900 København C Telefon: 33 30 43 43 Fax: 33 30 44 99 www.gimk.dk E-mail: gimk@hk.dk Kontaktperson: Kim Jung Olsen handelskartellet i danmark C. F. Richsvej 103 2000 Frederiksberg Telefon: 38 18 20 10 Fax: 38 18 20 19 www.handelskartellet.org E-mail: handelskartellet@handelskartellet.org Kontaktperson: Susie Kristensen