Praktikuddannelsen for Social-og sundhedshjælperelever i Ballerup Kommune Elevens navn Uddannelseskonsulent Vivi Abben, februar 2013 1
Indholdsfortegnelse Generelt om praktikuddannelsen side 3 Introduktion til praktikken side 4 Forberedelse: de 2 forbybelsestimer/ugesamtalen side 5 Forberedelse til forventningssamtalen side 6 Forberedelse til midtvejsevalueringen side 7 Praktikerklæring (PASS) og udtalelse side 8 Præstationsstandard ( Taksonomi) side 9 Mindmap for praktikmålene side 10 Praktikmålene side 11 Initialskema side 30 Vejledning til logbogsskrivning side 23 Logbogsskema type 1 side 33 Logbogsskema type 2 side 34 Vejledning side 35 Skema til vejledning og undervisning side 36 Retningslinjer for medicingivning side 38 Retningslinjer for forflytning side 40 Refleksionsprocessen side 42 Arbejdsmodellen side 43 2
At være social- og sundhedshjælperelev i Ballerup kommune Denne mappe skal ligge på praktikstedet, således det kan tages frem når der er behov for det i dagligdagen. Du vil i praktikuddannelsen møde borgere og pårørende, der i kortere eller længere tid i deres liv har brug for en professionel social- og sundhedsfaglig indsats fra de ansatte, bl.a. social- og sundhedshjælperen. Praktikuddannelsen er opdelt i to perioder på hver ca. 14 uger, indenfor hjemmepleje og/eller plejecenter. I de to praktikperioder vil du møde borgerne plejecentre og i hjemmeplejen. Du må forvente, at det tager nogle uger at falde til i en ny afdeling. Yderligere tager det tid, før du selvstændigt kan løse opgaver. Du skal være opmærksom på, at arbejdsopgaverne i praktikken skal udføres hele døgnet, hvorfor du skal påregne, at der kan/vil være arbejde på skiftende tidspunkter døgnet igennem, herunder aften- og nattevagt samt weekender og helligdage. En praktikuddannelsesuge består af 37 timer, jf. overenskomst for socialog sundhedspersonale. Din tjenestetid planlægges i samarbejde med praktikstedet, så læringsmulighederne udnyttes bedst muligt. En praktik uge består af 37 timer, som ud over praktisk læring også skal give dig mulighed for fordybelse. Det vil fx sige at du har to timer pr. uge til egen fordybelse. Disse 2. timer skemalægges ikke. Vejledning, arbejdsmodel og logbogsskrivning Du og din daglige vejleder mødes ca. ½-1 time hver uge i hele praktikken med henblik på vejledning og refleksion med afsæt i din logbogsskrivning eller Arbejdsmodellen du skal lave både i praktik 1 og praktik 2. En mindre del af Arbejdsmodellen er en dataindsamling, som benævnes som livshistorie, som er den første del af Arbejdsmodellen. Denne livshistorie har intet at gøre med den livshistorie, som du skal lave som en del af dansk faget på skolen - som mere er en rigtig' livshistorie. Der er dog elever, der genbruger dele fra skole- livshistorien til anvendelse i praktikopgaven: Arbejdsmodellen. Se den sidste side i dette hæfte. Arbejdsmodellen påbegyndes ca. fire uger inde i både praktik 1 og praktik 2 og den skal være færdig før midtvejs, hvis ikke andet er aftalt med din vejleder. Det er dig der er ansvarlig for at dette overholdes. Fravær Ved fravær i mere end 3 perioder af 1-3 dage, vil din vejleder og evt. nærmeste leder af plejeteamet lave en samtale herom, hvor du skriftligt skal reflektere i forhold til dit fravær. Fravær af mere end 8 dages varighed vil ligeledes blive noteret og samtalet om. Her skal du også skriftligt reflektere i forhold til fraværet. 3
Introduktionsprogram for social- og sundhedshjælperelever Er af ca. 2 ugers varighed, hvor du introduceres til dine uddannelses- og arbejdsopgaver af den daglige vejleder. I slutningen af 2. uge afholdes forventningssamtalen med deltagelse af daglig og ansvarlig vejleder. Formålet med introduktionen: At der fra begyndelsen af praktikperioden skabes forudsætning for et udviklende samarbejde mellem dig og praktikstedet, så praktikforløbet kan planlægges ud fra stedets tilbud, tilpasset dine forudsætninger, forventninger og målene for perioden. Initialer og dato påføres af den der introducerer eleven. OMRÅDE PRAKTIK 1 PRAKTIK 2 Brev til elev før praktikstart Præsentation af kolleger Beskrivelse af MED udvalg og SI repræsentant Rundvisning Taskeskab Personaletoilet Opslagstavler Tjenestetidstavler Nøgler Kaffekasse Rygepolitik Påklædningspolitik Retningslinjer for medicingivning- se dette hæfte Daglig arbejdsfordeling, arbejdspapir Beboerkald/nødkald Telefon. Hvordan fungerer den? Elevens pårørende noteres af vejlederen Intern telefonliste, arbejdspladsens tlf. nr. Telefonkultur, hvordan taler man i telefon? Mobiltelefonpolitik Kommunens værdigrundlag Rapporttider Frokost Syge/raskmeldingstidspunkter og procedurer Tavshedspligt/oplysningspligt Mødetidspunkt Tiltaleform overfor borgerne Orientering om tøj i hjemmeplejen Vask af tøj i hjemmet Evt. vaskerifunktion Linnedservice Orientering om tøj på plejecenteret Borgerens eget tøj Evt. institutionens tøj Indkøb og mærkning af tøj Forholdsregler ved indkøb for borgeren 4
Område PRAKTIK 1 PRAKTIK 2 Care: Hvordan er opbygningen? Hvem skriver heri? Hvordan bruges denne? Gennemgang af forflytningsprocedurer evt. præsentation af ressourceperson Gennemgang af retningslinjerne i dette hæfte Præsentation af brandinstruks Forholdsregler ved arbejdsulykker Præsentation af voldspolitikken Borgernes bolig ( gæst i hjemmet ) Respekt for privat bolig Der aftales tid til forventningssamtale med dig og dine vejledere Aftaler for de to fordybelsestimer Aftaler for vejleder/elevmøder (min. x 1 ugentligt) Forberedelse til de 2 fordybelsestimer og ugesamtalerne Hvad oplever du, du er blevet bedre til i løbet af perioden? Hvad har du lært? Hvordan synes du din teoretiske viden har udviklet sig? Hvordan arbejder du med refleksion i hverdagen? Hvordan går det med at sætte ny viden til det du allerede ved? Prøv at komme med eksempler på, hvordan du bedst kobler teori og praksis Bliver vejledningssamtalerne holdt? Hvis ikke, hvorfor ikke? Hvilket udbytte har du af vejledningssamtalerne? Hvad er godt?/hvad der mindre godt? Hvordan bruger du din uddannelsesbog? Hvordan bruger du din logbog? Hvordan oplever du sammenhæng mellem det, du har lært på skolen og det, du oplever/lærer i praktikken? Hvis du ikke gør det, så prøv at komme med nogle eksempler! På hvilken måde tager du medansvar for din egen uddannelse? På hvilken måde er du aktiv selv? Og hvordan har din indsats været? Hvordan får du indfriet dine forventninger til uddannelsespraktikken? Hvordan tror du, at dit praktiksted får indfriet forventningerne til dig? Hvad skal du arbejde videre med? Og på hvilken måde? 5
Forventningssamtalen Inden for de 2 første uger i begge praktikperioder skal der afholdes en gensidig forventningssamtale mellem dig, din daglige/ansvarlige/koordinerende praktikvejleder samt evt. din kontaktlærer og/eller uddannelseskonsulenten. Samtalen skal med udgangspunkt i din personlige uddannelsesplan og praktikmålene omhandle gensidige forventninger mellem dig, den daglige/ansvarlige/koordinerende praktikvejleder samt andre samarbejdspartnere. Du skal medbringe mappen med din personlige uddannelsesplan/uddannelsesbog til samtalen, da denne danner grundlag for planlægningen af din videre udvikling. Forventninger til dig At du skriftligt har forberedt dig til forventningssamtalen At du er ansvarlig og tager aktiv del i samtalen At du er åben og modtagelig for vejledning At du fortæller, hvis der er noget, du ikke trives med At du fortæller, hvis der er noget, du synes er svært, og som praktikstedet skal vide At du fortæller, hvad dine forventninger til praktikperioden er At du fortæller, hvis der er områder fra tidligere, som er vigtige for dig at arbejde videre med At du fortæller, hvordan du lærer bedst Ved samtalen aftaler du og din vejleder en plan for din læring frem til midtvejssamtalen. Du skriver en konklusion, som vejlederen godkender. Konklusionen sættes ind i mappen med din personlige uddannelsesplan. Inspiration til din forberedelse til forventningssamtalen Læs målene for praktikken og din personlige uddannelsesplan grundigt igennem og skriv med dette som baggrund noget om: Hvem er du fagligt og personligt? Fortæl f.eks. om tidligere skolegang, anden uddannelse, beskæftigelse, fritidsinteresser, tidligere praktikforløb Specielle hensyn ordblindhed, sprogvanskeligheder eller andet? Hvad har du lært på skolen? Hvad havde du let ved, og hvad havde du svært ved? Hvordan er det gået for dig i dine tidligere praktikker? Hvad havde du let ved, og hvad var svært for dig? 6
Midtvejsevaluering Midtvejs i hver praktikperiode afholdes en evaluering, hvor din daglige/ansvarlige/ koordinerende praktikvejleder, evt. uddannelseskonsulenten/den uddannelsesansvarlige, og din kontaktlærer fra skolen deltager. Udgangspunktet for midtvejsevalueringen er Praktikmålene for uddannelsesperioden Din personlige uddannelsesplan Din præstation indtil samtalen Midtvejsevalueringen er en aktuel status på din præstation indtil nu. Den skal være skriftlig og udarbejdes af praktikvejlederen før samtalen. Du skriver en konklusion af samtalen, herunder hvad du skal arbejde videre med i den næste periode. Konklusionen godkendes af vejlederen. Du og din praktikvejleder udarbejder i fællesskab en handlingsplan for den resterende del af din praktikperiode. Både midtvejsevalueringen, konklusionen og handlingsplanen sættes ind i mappen med din personlige uddannelsesplan /uddannelsesbog. Inspiration til din forberedelse til midtvejssamtalen Hvordan har du det i praktikken? Hvordan fungerer samarbejdet mellem dig og dine vejledere, andre kolleger samt borgere? Hvor langt er du i forhold til opfyldelse af målene for praktikperioden? Hvilke opgaver har du været igennem og på hvilken måde? Hvilke opgaver mangler du at arbejde videre med, og hvordan kan det planlægges og hvordan skal det foregå? Hvordan går det med afholdelse af vejledningssamtaler? Er aftalerne, der blev indgået til forventningssamtalen, blevet overholdt? 7
Praktikerklæring ( slutevaluering) Ved afslutningen af hver praktikperiode forud for en skoleperiode udsteder praktikpladsen en praktikerklæring. Praktikerklæringen udstedes til skolen med en kopi til dig, som sættes ind i din personlige uddannelsesplan. Praktikerklæringen for praktik 1 skal indeholde praktikstedets vejledende vurdering af, hvorvidt din praktikperiode vurderes til at være godkendt/ikke godkendt. Praktikerklæringen for praktik 2 skal indeholde praktikstedets vurdering af, hvorvidt din praktikperiode vurderes til at være godkendt/ikke godkendt. Praktik 2 skal være vurderet godkendt for at kunne gå til afsluttende prøve. Vejledning til udfyldelse af praktikerklæring og udtalelse Skema Praktikerklæring, findes på SOSUC.dk.. skriv praktikerklæring i søgeord. Her er linket: http://www.sosuc.dk/vejledning/vejledning-til-praktikken/praktikerklaeringer Obs. i højre side af linket finder du de to niveauer, dvs, Hjælper praktik 1:klik på hjælperudd Hjælper praktik 2: klik på hjælperudd, afsluttende Trin 1. Social- og sundhedshjælperuddannelsen: Praktikerklæring og en udtalelse beskriver på hvilket niveau du har nået de faglige mål, hvad du skal arbejde videre med i næste praktikperiode ( efter praktik 1), ligeledes skriftligt hvordan udviklingen har været i forhold til de personlige kompetencer. Praktikerklæring og udtalelse skannes ind eller sendes til Vivi Abben. Kopi praktikerklæring og udtalelse udleveres til dig. Du skal tage en praktikerklæring og udtalelse med til sekretæren på skolen. Du skal evaluere dit praktikforløb på det evalueringsskema der er på: http://www.ballerup.dk/sites/default/files/m/23696/ Praktikstedet skal have originalen og Vivi Abben en kopi. Vejlederen finder praktikvejleder skemaet på Giraffen. Skriv praktikvejledervederlag i søgefeltet. 8
Arbejde med mål i praktikken Social- og sundhedshjælpereleven skal være på begynder/ rutineret niveau i praktik 1 og på avanceret niveau når praktik 2 afsluttes. Præstationsstandarder i forhold til de faglige og personlige kompetencer i praktikken. Præstationsstandarder i forhold til de faglige og personlige kompetencer i praktikken. Niveauet Personlige kompetencer Hjælpeord Begynder Kendt situation Kompliceret aktivitet under vejledning Fundamentale kundskabsog færdighedsområder Udvikler ansvarlighed Udvikler grundlag for fortsat læring Grundlægger selvstændighed i opgaveløsning Kende Kan udføre under vejledning Kan beskrive Kan gengive Kan forklare Har kendskab til Har viden om Viser interesse Viser evne til samarbejde Rutineret Rutinemæssig eller kendt situation Alene og i samarbejde Planlægge og gennemføre en opgave eller aktivitet Løse et problem Selvstændigt sætte sig ind i mere komplicerede problemstillinger Viser fleksibilitet og omstillingsevne Vejledes til Kan udføre med en vis sikkerhed Kan udføre i rutinerede situationer Kan planlægge Kan redegøre for Kan anvende Er opsøgende Avanceret Ikke-rutinesituationer Alene eller i samarbejde Vurdere et problem Planlægge, løse og gennemføre en opgave eller aktivitet Løse et problem Tage selvstændigt ansvar Viser initiativ Lægger vægt på kvalitetssans og kreativitet Beherske Kan udføre selvstændigt Kan udføre sikkert Kan udføre kreativt Kan anvende teori i praksis Kan omsætte praksis til teori Kan redegøre for Kan reflektere Kan overskue Kan vurdere Kan analysere Tager ansvar for Er bevidst om 9
Praktikmål, trin 1. social og sundhedshjælper Vivi Abben feb. 2013 Ansvar for egen uddannelse: Udvise interesse og initiativ til at lære og samarbejde, skrive logbog, udarbejde arbejdsmodellen, forberede sig til vejledningssamtaler, tage initiativ. På eget initiativ fremkommet med konklusionerne for forventningssamtalen og midtvejsevalueringen. Modtager vejledning på en konstruktiv og positiv måde. Mål 19. Samarbejde og lovgivning. Komplekse ikke komplekse forløb -At være fagperson -Søge viden -Kan kontakte relevante samarbejdspartnere - hvornår og hvorfor - Aktindsigt, tavshedspligt, UTH, oplysningspligt, kvalitetsstandard, notatpligt ( dokumentation) i Care - At overholde SSH kompetenceområde Mål 1 og 8 Kommunikation -Professionel, naturlig omsorg, egenomsorg -Etik, empati, situationsfornemmelse - Kender kommunens værdigrundlag -Bidrage med viden, mening og observationer i forhold til borgere og i gruppen Mål 2 Arbejdsmiljø -Forebyggelse af konflikter -Arbejdsstillinger, herunder brug af velfærdsteknologi -APV -Personforflytninger, evt. ressourceperson -Hjælpemidler -Kommunens voldspolitik og kriseberedskab Mål 16, 17 og 18 Dokumentation, mundtligt og skriftligt fagsprog : -At kommunikere -At samarbejde -At dokumentere, hvad er dokumentation, hvorfor dokumentere og hvordan? Vise forståelse for fagsprog Mål 13, 14 og 15 Sundhedsfremme og forebyggelse Hvilke muligheder har borgeren: -Aktivitetscenter -Madordning -Indkøbsordning -Transportmuligheder -Ledsagerordning -Sundhedshuset -Svømmehal -Bevilling af bleer -Private tilbud -Frivillige tilbud Mål 12 Konkret plejeopgave Fx rengøring eller personlig pleje Træningsplan, rehabilitering, egenomsorg, aktiviteter. -Støtte til træningsplan og hverdagsrehabilitering -Selvbestemmelsesret -Antonawsky OAS - At mestre. -Aktivering- Aktivitesanalyse -Vejledning -Omsorgs og egenomsorgsbegrebet Mål 9 og 10 og 11 Plejeopgaver ud fra Servicelov -Kende forskel på servicelov og sundhedslov -Personlig pleje fra top til tå -Blufærdighed -Hygiejne - Mashlows behovspyramide Mål 3og 4 Personlig og praktisk hjælp -Oprydning, rengøring indkøb og tøjvask -Spisesituation - Af og påklædning -Hjælp til selv hjælp ( ADL) Kende borgerens livshistorie Anvende sin viden om livskvalitet Normal aldring Mål 5 Sygdomsforebyggende, kost og observere -Observere ændringer fysisk, psykisk og socialt og handle på fx ødemer, cyanose, urinudskillelse, -Væskeindtagelse, -Hud forandringer, - -Humør ændringer. -Lugte, se, høre og føle. -Observere småtspisende, overspisende, dehydrering, 10 tandstatus -Ændringer i vægt Mål 6 og 7
Mål 1 Eleven kan varetage sit arbejdsområde som social- og sundhedshjælper i overensstemmelse med arbejdspladsens retningslinjer for aktindsigt, tavshedspligt og utilsigtede hændelser samt kommunens fastlagte kvalitetsstandarder samt efter behov søge hjælp hertil hos relevante kolleger eller samarbejdspartnere. Målets teoretiske grundlag er: Aktindsigt Tavshedspligt Utilsigtede hændelser Kommunens kvalitetsstandarder Tværfagligt samarbejde I praksis kan du arbejde med målene ved at: Være opsøgende om aktindsigt Overholde tavshedspligt Kende retningslinjer for utilsigtede hændelser Arbejde i relation til kommunens kvalitetsstandarder Indgå i tværfagligt samarbejde Praktik 1 Praktik 2 Anvende din viden om aktindsigt Overholde tavshedspligten Anvende din viden om utilsigtede hændelser Anvende din viden om kommunens kvalitetsstandarder Indgå i tværfagligt samarbejde og kende samarbejdspartnernes arbejdsområde Kunne retningslinjer for aktindsigt Kunne skelne mellem tavshedspligt og indberetningspligt Kunne indberette utilsigtede hændelser under vejledning Kunne arbejde ud fra kommunens fastlagte kvalitetsstandarder Kunne anvende og opsøge tværfaglige samarbejdspartnere i relation til borgerens situation og behov 11
Mål 2 Eleven kan møde andre mennesker på en etisk, respektfuld og anerkendende måde og begrunde sin faglige indsats for kolleger, borgere og pårørende og kan se sin egen rolle i udviklingen af mellemmenneskelige relationer. Målets teoretiske grundlag er: Etik Respektfuld og anerkendende tilgang Faglige begrundelser Refleksion over egen rolle I praksis kan du arbejde med målene ved at: Arbejde i relation til praktikstedets værdier Arbejde på en anerkendende måde Koble teori og praktik Reflektere over egen rolle i mødet med andre mennesker Skrive i din logbog, hvilke overvejelser du gør i mødet med dine kolleger, borgere og pårørende Praktik 1 Praktik 2 Udføre opgaverne ud fra praktikstedets værdier med en vis sikkerhed Blive klar over sammenhængen mellem teori og praktik Udføre opgaverne ud fra praktikstedets værdier sikkert Kunne anvende din teori i praksis bevidst 12
Mål 3 Eleven kan kende forskel på personlig pleje efter Serviceloven og grundlæggende sygepleje efter Sundhedsloven og kender praktikstedets praksis for delegering af sygeplejeopgaver. Målets teoretiske grundlag er: Serviceloven Sundhedsloven Delegering I praksis kan du arbejde med målene ved at: Arbejde ud fra Serviceloven Kende praktikstedets praksis for delegering af sygeplejeopgaver (Sundhedsloven) Arbejde ud fra social- og sundhedshjælperens ansvars- og kompetenceområde Arbejde ud fra kommunens kvalitetsstandarder Praktik 1 Praktik 2 Kunne skelne mellem opgaver du udfører efter Serviceloven eller efter Sundhedsloven med en vis sikkerhed Kende til og forklare eget ansvars- og kompetenceområde Kunne skelne mellem opgaver du udfører efter Serviceloven eller efter Sundhedsloven med sikkerhed Arbejde bevidst om, og bedømme, egne arbejdsopgaver 13
Mål 4 Eleven kan professionelt og selvstændigt udføre sengeredning, personlig pleje og omsorg ud fra hygiejniske principper i såvel borgerens eget hjem som på plejecentre. Målets teoretiske grundlag er: Sengeredning Personlig pleje Omsorg Hygiejniske principper I praksis kan du arbejde med målene ved at: Skifte linned og udføre sengeredning Udføre personlig pleje med omsorg og respekt for den enkelte borger Overholde hygiejniske principper Praktik 1 Praktik 2 Udføre sengeredning og personlig pleje og omsorg selvstændigt hos udvalgte borgere Kunne anvende de hygiejniske principper i det daglige arbejde Udføre sengeredning og personlig pleje og omsorg selvstændigt hos borgerne Anvende de hygiejniske principper og forebygge smittespredning sikkert og selvstændigt 14
Mål 5 Eleven kan varetage personlig og praktisk hjælp, så borgeren kan bevare sin mulighed for livsudfoldelse og livskvalitet. Målets teoretiske grundlag er: Personlig hjælp Praktisk hjælp Livsudfoldelse og livskvalitet Livshistorie Maslows behovspyramide I praksis kan du arbejde med målene ved at: Arbejde med at tilrettelægge og udføre personlig og praktisk hjælp med udgangspunkt i de visiterede ydelser Tage udgangspunkt i den enkelte borgers vaner, ønsker og behov Tage udgangspunkt i den enkelte borgers livshistorie Inddrage Maslows behovspyramide Praktik 1 Praktik 2 Planlægge de visiterede opgaver i samarbejde med borgeren med en vis sikkerhed Forholde sig fagligt til de visiterede ydelser og reagere ved ændringer i borgerens situation Udføre personlig hjælp* hos udvalgte borgere med udgangspunkt i borgerens ressourcer og behov Udføre praktisk hjælp* hos udvalgte borgere med udgangspunkt i borgerens ressourcer og behov Udføre personlig hjælp med udgangspunkt i borgerens ressourcer og behov Udføre praktisk hjælp med udgangspunkt i borgerens ressourcer og behov *Personlig hjælp: personlig pleje, påklædning, toiletbesøg og hjælp til måltider *Praktisk hjælp: rengøring, indkøb og tøjvask 15
Mål 6 Eleven kan arbejde sygdomsforebyggende herunder observere ændringer i en borgers fysiske, psykiske og sociale sundhedstilstand samt reagere hensigtsmæssigt herpå. Målets teoretiske grundlag er: Kroppens opbygning og funktioner Aldringsproces Sygdomsforebyggelse Sundhedstilstand I praksis kan du arbejde med målene ved at: Arbejde med at observere borgerens almene sundhedstilstand ud fra en forståelse af kroppens opbygning og funktion Arbejde med at observere den fysiske, psykiske og sociale aldringsproces Reagere på observationer herunder typiske symptomer på anæmi, dehydrering, cystitis, obstipation, fejlernæring, immobilitet, febrile tilstande, konfusion og generel ændret adfærd Anvende korrekt håndhygiejne og hygiejniske principper Praktik 1 Praktik 2 Observere og reagere på fysiske, psykiske og sociale forandringer hos udvalgte borgere med sikkerhed Arbejde sygdomsforebyggende under vejledning Observere og reagere på fysiske, psykiske og sociale forandringer hos borgerne med sikkerhed Arbejde sygdomsforebyggende hos udvalgte borgere selvstændigt 16
Mål 7 Eleven kan på baggrund af observationer reagere hensigtsmæssigt på ændringer i borgerens almentilstand i forhold til kost og ernæring. Målets teoretiske grundlag er: Kost Ernæringslære Kost og aktivitet Tallerkenmodellen De 8 kostråd I praksis kan du arbejde med målene ved at: Arbejde med borgerens ernæringsbehov Have fokus på kost til borgere med særlige behov Kende kommunens madordninger Beregne borgerens BMI og hofte-/taljemål Reagere på ændringer i borgerens vægt, BMI og tandstatus Arbejde med det pædagogiske måltid Have fokus på anretning og tilberedning af måltidet Hjælpe borgeren med indtagelse af kost og væske Anvende kost- og væskeskemaer Kende hjælpemidler i forhold til indtagelse af kost og væske Praktik 1 Praktik 2 Vurdere, planlægge og evaluere borgerens behov for kost Vejlede udvalgte borgere til en sufficient kost med en vis sikkerhed Videregive observationer om udvalgte borgeres ernæringstilstand med sikkerhed Vurdere, planlægge og evaluere borgerens behov for særlig kost selvstændigt Vejlede borgeren til en sufficient kost selvstændigt Videregive observationer om borgernes ernæringstilstand med sikkerhed 17
Mål 8 Eleven kan skelne mellem komplekse og ikke komplekse borgerforløb og kan vurdere, hvornår en tildelt borgers forløb kræver inddragelse af relevante fagprofessionelle kolleger. Målets teoretiske grundlag er: Social- og sundhedshjælperens ansvars- og kompetenceområde Refleksion over egen rolle i et tværprofessionelt samarbejde Kendskab til tværprofessionelle samarbejdspartners arbejdsområde I praksis kan du arbejde med målene ved at: Indgå i tværprofessionelt samarbejde med delopgaver i komplekse borgerforløb* Arbejde alene og i samarbejde med andre omkring ikke komplekse forløb, jævnfør den enkelte kommunes kvalitetsstandarder Praktik 1 Praktik 2 Opsøge og indgå i tværprofessionelt samarbejde Arbejde i ikke komplekse forløb med en vis selvstændighed Tage ansvar i tværprofessionelt samarbejde Arbejde i ikke komplekse forløb selvstændigt *Komplekse borgerforløb er situationer, hvor den enkelte borger har mange behov, og hvor behovene ofte ændrer sig og kan være uforudsigelige. Delopgaver i komplekse borgerforløb kan varetages af social- og sundhedshjælpereleven. 18
Mål 9 Eleven kan reflektere over og forstå sin egen professionelle rolle i samarbejdet med relevante fagpersoner om borgerforløb herunder understøtte borgeren i at følge træningsplaner. Målets teoretiske grundlag er: Hverdagsrehabilitering og rehabilitering Refleksionscirklen Teori om samarbejde Motivationsteorier Aktivitetsanalyse I praksis kan du arbejde med målene ved at: Arbejde ud fra den enkelte kommunes indsatsområder Støtte den enkelte borger i at følge planlagte træningsforløb Reflektere over egen professionelle rolle i samarbejdet Praktik 1 Praktik 2 Støtte borgeren i at nå målene med udgangspunkt i borgerens tilstand og træningsplan, dette med en vis sikkerhed Støtte og motivere udvalgte borgere i planlagte træningsforløb Støtte borgeren i at nå målene med udgangspunkt i borgerens tilstand og træningsplan, dette med sikkerhed Støtte og motivere borgere i planlagte træningsforløb 19
Mål 10 Eleven kan under hensynstagen til borgerens selvbestemmelsesret arbejde rehabiliterende herunder motivere borgeren til egenomsorg med henblik på at bevare sin trivsel og praktiske funktionsevne i hverdagen i videst mulige omfang. Målets teoretiske grundlag er: Selvbestemmelsesret Rehabilitering Hverdagsrehabilitering Egenomsorg Motivationsteorier I praksis kan du arbejde med målene ved at: Respektere borgernes selvbestemmelsesret Beskrive og anvende den enkelte borgers ressourcer Arbejde støttende og vejledende i forhold til borgerens ressourcer Tilrettelægge hverdagsrehabiliteringen ud fra borgerens evne til egenomsorg og med udgangspunkt i kommunens kvalitetsstandarder Praktik 1 Praktik 2 Tage udgangspunkt i dine tildelte borgeres ressourcer Beskrive og anvende dine udvalgte borgeres funktionsevne Arbejde med egenomsorgsprincippet hos udvalgte borgere Arbejde bevidst ud fra borgerens ressourcer Arbejde bevidst med borgerens funktionsevne Arbejde bevidst med egenomsorgsprincippet Arbejde bevidst med motivationsteorier 20
Mål 11 Eleven kan støtte, vejlede og igangsætte aktiviteter sammen med borgeren for at støtte borgeren i at mestre eget liv. Målets teoretiske grundlag er: Aktiviteter/aktivitetsanalyse Mestringsstrategier Livshistorie Motivationsteorier I praksis kan du arbejde med målene ved at: Arbejde aktiverende hos borgere i eget hjem, inddrage aktivitetsanalyse Arbejde med udgangspunkt i borgerens livshistorie Kende den enkelte kommunes aktivitetstilbud Kende til frivilligt arbejde i kommunerne Kende til patientforeninger Praktik 1 Praktik 2 Arbejde aktiverende hos udvalgte borgere med en vis sikkerhed Igangsætte aktiviteter hos udvalgte borgere med en vis sikkerhed Arbejde kreativt og bevidst med at aktivere borgerne Arbejde kreativt og bevidst med at igangsætte aktiviteter hos grupper af borgere 21
Mål 12 Eleven kan motivere og understøtte borgeren i forhold til sundhedsfremme under hensyn til livsstil og livsvilkår samt kan informere borgeren om relevante tilbud om service, sundhedsfremme og forebyggelse i nærmiljøet. Målets teoretiske grundlag er: Motivationsteorier Sundhedsfremme Forebyggelse Livsstil/KRAM Livsvilkår/levekår Livskvalitet I praksis kan du arbejde med målene ved at: Arbejde ud fra borgernes livshistorie Arbejde ud fra borgerens livsstil og livsvilkår Arbejde med at motivere borgerne Arbejde ud fra kommunens kvalitetsstandarder Kende til kommunens tilbud om sundhedsfremmende tiltag Kende til kommunens sundhedspolitik Arbejde forebyggende i forhold til KRAM (kost/rygning/alkohol/motion) Praktik 1 Praktik 2 Arbejde sundhedsfremmende og forebyggende hos udvalgte borgere Arbejde sundhedsfremmende og forebyggende hos borgerne bevidst 22
Mål 13 Eleven kan dokumentere den planlagte og gennemførte indsats i plejeog/eller handleplaner i overensstemmelse med arbejdspladsens retningslinjer herunder anvende elektroniske dokumentationssystemer. Målets teoretiske grundlag er: Dokumentation og notatpligt Aktindsigt Handleplaner I praksis kan du arbejde med målene ved at: Anvende det elektroniske dokumentationssystem som benyttes på praktikstedet Anvende det skriftlige fagsprog Arbejde med dokumentation ud fra praktikstedets retningslinjer Dokumentere den planlagte og gennemførte pleje Dokumentere ændringer i borgerens almene tilstand Praktik 1 Praktik 2 Dokumentere om borgerne under vejledning Dokumentere om borgerne selvstændigt 23
Mål 14 Eleven kan anvende et mundtligt og skriftligt fagsprog, som er i overensstemmelse med social- og sundhedshjælperens kompetenceområde. Målets teoretiske grundlag er: Professionel kommunikation Fagsprog I praksis kan du arbejde med målene ved at: Arbejde med fagsproget Diskutere faglige problemstillinger på praktikstedet Arbejde ud fra social- og sundhedshjælperens kompetenceområde Praktik 1 Praktik 2 Anvende fagsprog* både mundtligt og skriftligt med en vis sikkerhed Anvende fagsprog* både mundtligt og skriftligt bevidst og sikkert *Fagsprog: cystitis, dehydrering, decubitus, immobilitet og obstipation m.m. 24
Mål 15 Eleven kan kommunikere relevant og professionelt i mødet med borgere, pårørende og samarbejdspartnere. Målets teoretiske grundlag er: Kommunikation Aktiv lytning Anerkendende kommunikation I praksis kan du arbejde med målene ved at: Benytte verbal og nonverbal kommunikation Anvende aktiv lytning Anvende ligeværdig kommunikation Anvende en anerkendende tilgang til borgere, pårørende og samarbejdspartner Udvise situationsfornemmelse Praktik 1 Praktik 2 Anvende verbal og nonverbal kommunikation med en vis sikkerhed Anvende aktiv lytning med en vis sikkerhed Anvende ligeværdig kommunikation med en vis sikkerhed Anvende verbal og non verbal kommunikation bevidst og sikkert Anvende aktiv lytning bevidst og sikkert Tage ansvar for at kommunikere professionelt herunder anvende ligeværdig kommunikation bevidst og sikkert 25
Mål 16 Eleven kan kommunikere og optræde voldsforebyggende og konfliktdæmpende i forhold til borgere og pårørende for at tage vare på egen og andres sikkerhed. Målets teoretiske grundlag er: Håndtering af konflikter Ikke voldelig kommunikation/professionelt girafsprog Det psykiske arbejdsmiljø I praksis kan du arbejde med målene ved at: Udvise respekt Anvende verbal og nonverbal kommunikation Kende praktikstedets politik om vold, mobning og chikane Anvende ligeværdig kommunikation Anvende en anerkendende tilgang Anvende professionelt girafsprog Bidrage til det gode psykiske arbejdsmiljø Praktik 1 Praktik 2 Anvende professionelt girafsprog med en vis sikkerhed Anvende professionelt girafsprog med selvstændighed 26
Mål 17 Eleven kan forflytte en borger i overensstemmelse med de ergonomiske principper og kan anvende relevant velfærdsteknologi. Målets teoretiske grundlag er: Forflytningsteknik/arbejdsstillinger Principper for lejring Hjælpemidler Velfærdsteknologi I praksis kan du arbejde med målene ved at: Arbejde ud fra dit praktiksteds regler om forflytningsteknik Arbejde ud fra de ergonomiske principper i forbindelse med personlig og praktisk hjælp Anvende praktikstedets velfærdsteknologi Praktik 1 Praktik 2 Arbejde ud fra praktikstedets forflytningsteknik med en vis sikkerhed Arbejde ud fra praktikstedets forflytningsteknik bevidst og sikkert 27
Mål 18 Eleven har kendskab til arbejdspladsens retningslinjer for arbejdsmiljø herunder principperne for voldspolitik og kriseberedskab. Målets teoretiske grundlag er: Love og regler for arbejdsmiljø Voldpolitik Kriseberedskab/kriseplan I praksis kan du arbejde med målene ved at: Kende dit praktiksteds regler om arbejdsmiljøet Kende det enkelte hjems APV Kende arbejdspladsens APV Kende dit praktiksteds regler om voldpolitik Kende dit praktiksteds kriseberedskab/kriseplan Praktik 1 Praktik 2 Kende til praktikstedets retningslinjer for arbejdsmiljø Kende til praktikstedets retningslinjer om voldspolitik Kende til praktikstedets kriseberedskab/kriseplaner Kunne gengive praktikstedets retningslinjer for arbejdsmiljø Kunne gengive praktikstedets retningslinjer om voldspolitik Kunne gengive praktikstedets kriseberedskab/kriseplaner 28
Mål 19 Eleven kan udvise interesse og initiativ til kontinuerligt at lære og samarbejde. Målets teoretiske grundlag er: Motivation Læringsstile Refleksion Samarbejde Kommunikation I praksis kan du arbejde med målene ved at: Reflektere i din logbog Reflektere over din læreproces Reflektere over din personlige og faglige udvikling Reflektere over dit samarbejde med borgere, pårørende og kolleger Reflektere sammen med din vejleder Praktik 1 Praktik 2 Beskrive i logbogen, hvordan du viser interesse og tager initiativer i forhold til udvalgte borgere Beskrive i logbogen, hvordan du samarbejder med udvalgte borgere Beskrive i logbogen, hvordan du viser interesse og tager initiativer i forhold til borgerne Beskrive i logbogen, hvordan du samarbejder med borgerne og pårørende Beskrive i logbogen, hvordan du samarbejder med dine kolleger 29
Initialskema for elev og praktikvejleder (Praktikvejelederen skriver sine initialer når eleven har arbejdet indenfor et af områderne) Arbejdsstillinger I forbindelse med støvsugning I forbindelse med personlig hygiejne Ved sengen På badeværelset En dag med en forflytningsvejleder, herunder gennemgang af forflytnings retningslinierne Fra seng til og omvendt: Stol Lift Rengøring Kan vejlede borgeren om rigtige rengøringsmidler Bruger korrekte rengøringsmidler og kan begrunde det Indkøb/ bank Bestillingssedler Brug af fuldmagt Tøjvask Vaskenøgle Vaskeri Madudbringning Bestilling Afbestilling Personlig pleje Opmærksom på at pudse briller Pudse næse Børste tænder Ordne tandproteser Barbering Høreapparat, isætning Rengøring af høreapparat Opmærksom på negle Hudpleje Fodpleje Undervist i eller set Prøvet under vejledning Udført selvstændigt 30
Personlig pleje Er bevidst om borgerens blufærdighed Korrekt nedre toilette Mand Kvinde Brusebad Sengebad Give støttestrømper på Fodbad Sengeredning Udskillelse Urin Bleer/bletyper Uridom Katheterpleje Poseskift Afføring Stomityper Pleje af hud ved stomien Poseskift Forebyggelse af tryksår I sengen I stolen Hudens observationer Hygiejniske principper Ved personlig pleje Ved rengøring Håndhygiejne Brug af handsker Brug af værnemidler Reagerer hvis borgeren ikke lukker op Videregiver ændringer i borgerens tilstand til: kolleger sygeplejersker Kan motivere borgeren til nogle af kommunens aktivitetstilbud Undervist i eller set Prøvet under vejledning Udført selvstændigt 31
Undervist i eller set Prøvet under vejledning Udført selvstændigt Er bevidst om borgerens ressourcer og inddrager dem i samarbejdet Kender egenomsorgsprincipperne Samarbejde Bidrager til kollegialt samvær i gruppe/teamet Deltager i de sygeplejefaglige diskussioner Samarbejder tværfagligt Fysioterapeuterne Ergoterapeuterne Hjælpemiddelcentralen Diætist/køkkenpersonale Borgerens læge Præsten Andre Medicin administration Ansvar og kompetence Principperne omkring Medicinske retningslinier Introduceret nyt personale til den daglige rytme - Afløser - Ny elev - Ny medarbejder It. - Computer Bruger faxen PDA Skriftlig dokumentation Care Øvrig skriftlighed Logbogsskrivning Arbejdsmodellen, skal laves både i praktik 1 og 2 32
Hvad er problemet Logbogsskema type 1 Årsagen til problemet + teori Hvorfor er det et problem for borgeren Mål Dine handlinger for at nå målet + teori Evaluering 33
Logbogsskema type 2 Beskriv en konkret oplevelse/ situation i praktikken. Uddyb: Hvad tænkte jeg? Hvad følte jeg? Hvad gjorde jeg? Hvordan reagerede borgeren? Hvordan var borgerens kropssprog? Hvad var godt/mindre godt? Hvorfor? Hvilke begreber, teorier eller erfaring kan hjælpe dig med at forstå situationen/problemet? Hvad kunne jeg gøre anderledes eller bevare i en tilsvarende situation? Hvordan? Hvad skal der ske nu? 34
Logbog Formålet med at skrive logbog er: at give dig mulighed for at få bearbejdet dine oplevelser og erfaringer. Ved at nedskrive dine tanker, får du mulighed for at vende tilbage, videreudvikle og anvende dem som grundlag for en mere nuanceret tænkning. Logbogen er et læringsredskab mellem dig og dine vejledere. Du opfordres til at tage din logbog med til dine vejledningssamtaler. Logbogen giver dig øvelse i: At betragte din løsning af opgaverne fra et andet perspektiv At formulere dig skriftligt At udtrykke din undren ved f. eks at stille spørgsmålene: Hvad, hvordan og hvorfor At dokumentere Her vil læringsfokus vægte både processen (kompetencer) og indholdet (kvalifikationer). Holdningsdiskussioner Formålet med holdningsdiskussioner er: at kunne deltage i en drøftelse af personalets professionelle overvejelser om eksempelvis en situation eller en borger. I praktikken skal du deltage i disse diskussioner i såvel plejeteamet som med andre samarbejdspartnere ved at: Lytte opmærksomt, stille spørgsmål og give tilbagemelding Uddrage det væsentlige af diskussionen og nedskrive i notatform i logbogen Formidle eller præsentere en borgers situation eller problemstilling for personalegruppen, f.eks. ved et oplæg. Sidemandsoplæring Formålet med sidemandsoplæring er: at lære af en rollemodel. Sidemandsoplæring opfattes som en særlig form for praksislæring, der henviser til den læring, som finder sted i direkte tilknytning til handlingerne på praktikstedet. Sidemandsoplæring forstås derfor som en udveksling af viden og færdigheder, der sker som en integreret del af den daglige opgaveløsning sammen med vejlederne. Her vil du være helt tæt på opgaverne. Som rollemodel vil din vejleder eller en kollega i plejeteamet få mulighed for at vise dig, hvordan de forskellige arbejdsopgaver og de forskellige faglige procedurer omkring borgeren/ patienten skal udføres. Vejledningssamtaler Formålet med vejledningssamtaler er: at du og vejlederen drøfter den professionelle tilgang til opgaveløsningen. Du og vejlederen kan eksempelvis drøfte: Borgerens/patientens helhedssituation Teorier Faglige vurderinger Etiske overvejelser Læringsmiljø Arbejdsmiljø Metoderne er mangfoldige og kan på hver sin måde være med til at skabe læring i uddannelsen. Læring er en stor og omfattende proces, og når man har lært noget, har man udviklet sig. Læring er forandring. 35
VEJLEDNING OG UNDERVISNING DATO EMNE TIL STEDE 36
VEJLEDNING OG UNDERVISNING DATO EMNE TIL STEDE 37
Retningslinier for social- og sundhedshjælperelevers deltagelse i medicingivning i Ballerup Kommune Eleven skal med stigende ansvar og kompetence uddannes til at varetage social- og sundhedshjælperens funktioner i forhold til medicingivning. Elevens praktiske uddannelse: Eleven må under vejledning udlevere medicin til egne borgere, hvor det drejer sig om en medicinmængde af en, for eleven overskuelig størrelse. Eleven er ansvarlig for, at det udleverede antal tabletter/kapsler svarer til det i medicinskemaet beskrevne antal. Hvad er under vejledning i denne retningslinje? Vejleder overværer at eleven udfører opgaven indtil han/hun har sikret sig, at eleven kan udføre opgaven korrekt. Herefter kan eleven selvstændigt udføre opgaven. Hvad er medicingivning for social- og sundhedshjælperelever? Medicingivning forstås som udlevering af lægemidler, som er doserede i doseringsæsker eller dosisdispenseringsposer med borgerens navn og CPR nummer. Social- og sundhedshjælperelever må kun deltage i udlevering af medicin til egne borgere og først efter en generel undervisning af vejlederen og en grundig instruks hos den enkelte borger af den faglærte person der kender borgeren. Den generelle undervisning skal omfatte: medicinformer, indtagelse, medicinskemaer og naturmedicin. Øjendråber Eleven må dryppe egne borgere med viskøse øjendråber. Eleven må ikke dryppe borgerens øjne med øjendråber som indeholder medikamenter. Inhalationer Eleven må ikke give borgerne inhalationer. Hudpleje Eleven må smøre borgeren med hudplejecremer. Eleven må ikke smøre med cremer/salver indeholdende medikamenter. Eleven må under vejledning smøre egne borgere, som er under tilsyn af en social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske, imod svamp med cremer uden hormoner. Laksantia Eleven må ophælde ordineret laksantia til egne borgere i medicinglas med ml-opdeling eller fra doserede breve. Eleven må ikke ophælde andre former for flydende medikamenter. Eleven må under vejledning give egne borgere supp.laksantia efter skema, hvis borgeren er ordineret denne behandling. Både autoriserede og ikke autoriserede plejepersoner har et selvstændigt ansvar i en situation, hvor de handler som lægens medhjælp. 38
Hvis en plejeperson ikke opfatter en medicinordination entydigt, skal pågældende gøre opmærksom herpå og evt. frasige sig opgaven, ligesom plejepersonen har PLIGT TIL AT SIGE FRA hvis vedkommende får mistanke om fejl eller andre usikkerhedsmomenter. Hvis plejepersonen ikke mener sig i stand til at varetage medicingivningen forsvarligt, eller at kunne observere patienten tilstrækkeligt, skal den pågældende frasige sig opgaven (Sundhedsstyrelsen: Vejledning ommedicinadministration, stk 2.4; 1998). Elevens teoretiske forudsætninger Hjælpereleverne har ingen specifikke lektioner omkring medicinadministration, men deres opgaver i forbindelse hermed inddrages i den integrerede case og projektbaserede undervisning. I Lærebog for social- og sundhedshjælper er der en ganske kort redegørelse for medicingivning i forbindelse med smerter. (side 257-258) og i Hjælperleksikonet er der på side 60-62 en kort introduktion til medicingivning og medicintilskud. Ansvarsfordeling mellem elev, vejleder og sygeplejerske Elevens ansvar: - handler eleven i strid med vejlederens, social- og sundhedsassistentens og sygeplejerskens forskrifter står eleven til ansvar i henhold til borgerlig straffelov - eleven er medansvarlig i forhold til hvilke medicingivningsopgaver hun ikke mener at kunne påtage sig på baggrund af de faglige kompetencer hun har erhvervet sig i uddannelsesforløbet Vejlederens ansvar: - skal sikre sig, at eleven har de fornødne kundskaber og udfører proceduren korrekt i forhold den enkelte borger som medicingivningen omfatter. - skal sikre sig, at eleven er bekendt med praktikstedets retningslinier for medicingivning Sygeplejerskens ansvar: Skal sikre sig, at delegeringen fra den uddannede plejepersonale til eleven er forsvarlig ud fra eleven forudsætninger pga. de forskellige kompetencer eleven og den uddannede har. Ovenstående regler er udarbejdet under forudsætning af, at der på praktikstedet forefindes: skriftlige retningslinier for medicingivning på praktikstedet administrative, skriftlige materialer, som beskriver borgerens daglige medicindosering, pn. medicin og registrering af denne et lægemiddelkatalog eller anden relevant litteratur. Litteratur: Vejledning, ordination, håndtering af lægemidler: http://www.sst.dk/publ/publ2006/kot/medicinhaandtering/vejl_ordination_haandtering_laegemid ler.pdf. Downlooded fra sundhedsstyrelsen juli 2010 39
Retningslinier for personforflytninger og brug af hjælpermidler. Gældende for social- og sundhedselever og sygeplejestuderende i Ballerup kommune. Mål at sikre elever og studerende en ensartet og kvalificeret oplæring i forflytningsteknik at sikre elever og studerende behersker personforflytninger og brug af hjælpemidler tilfredsstillende Social- og sundhedshjælperelevernes undervisning på skolen: Har 6 lektioners undervisning i arbejdsstillinger og forflytning på teori 1. De 3 første lektioner er teoretisk og indeholder noget om hensigtsmæssig brug af kroppen og principper for forflytning. De sidste 3 lektioner foregår i sengestuerne, hvor eleverne afprøver div. forflytninger og hjælpemidler. Hvis eleverne udtrykker ønske om det, kan der arrangeres en dag med forflytning på første studieuge. Der tages udgangspunkt i den teori der er i deres lærebog, da skolen vurderer at det er et godt afsnit. Social- og sundhedsassistentelevers undervisning på skolen: Har 6 lektioners praktisk undervisning i arbejdsstillinger og forflytning. Fokus er: længere op i seng, vending og ud af seng, fra til stol, op af stol, lift af person fra/til seng og stol med almindelig lift og loftlift. Lejring af hemiplegipatient på rask og syg side og på ryg. Forflytningsprincipperne tager altid udgangspunkt i det naturlige bevægemønster. Herudover har eleverne 6 lektioner om bevægeapparatet og 9 lektioner om nervesystemet. Eleverne har meget varierende forudsætninger før uddannelsesstart. Nogle har direkte dårlige vaner med fra tidligere arbejde. Generelle retningslinier praktikstedets sikkerhedsmæssige retningslinier skal følges der skal foreligge en skriftlig og dansk forståelig vejledning i forflytning når det sker ved hjælp af hjælpemidler. Vejledningen skal være tilgængelig for eleven/den studerende. Oplæring i personforflytning følger de 3 læringsprincipper: 1. eleven, den studerende ser på den faguddannede 2. eleven, den studerende forflytter under vejledning af en faguddannet 3. eleven, den studerende forflytter selvstændigt Personforflytning ved hjælp af lift Som udgangspunkt kan en elev eller studerende ikke være alene om en forflytning af en borger ved hjælp af lift. I særlige tilfælde kan eleven dog være alene hvis teamleder/afdelingsleder/ afdelingssygeplejerske(herefter lederen) skriftligt dokumenterer det er forsvarligt, på et særligt skema udarbejdet hertil. Af særlige omstændigheder kan nævnes, at forflytningen er en daglig opgave, og at borgeren er klar, relevant og samarbejdsvillig herom. Social- og sundhedshjælperelever Det overordnede princip er, at hjælpereleven i praktik 1 er 2 er og i praktik 2 er 1 er i personforflytningen. 40
Social- og sundhedsassistentelever og sygeplejestuderende Assistentelever og sygeplejestuderende forflytter ud fra de kompetencer, der er erhvervet i tidligere uddannelsesforløb. Eleven/studerendes ansvar har pligt til at følge de sikkerhedsmæssige retningslinier at bruge de hjælpemidler der er til rådighed at sige fra hvis kompetencen ikke slår til Vejlederens ansvar at sikre eleven/ den studerende er introduceret til borgerens funktionsniveau, forflytningsmetode, brug af hjælpemidler og arten af denne Lederens ansvar at sikre eleven har de nødvendige hjælpemidler til rådighed at vurdere om der skal være en eller to om forflytningen at der er udarbejdet en APV i hjemmet ------------------------------------------------------------------------------------------- Skema for personforflytning ved hjælp af lift Det dokumenteres herved at sosu-elev/sygeplejestuderende på forsvarlig vis alene kan forflytte Borgerens fulde navn Elev og leder forpligtiger sig til at følge retningslinierne for personforflytning ved hjælp af lift. Dato Elevens/ studerendes underskrift Lederens underskrift Skemaet opbevares i personalerummet sammen med elevens/den studerendes øvrige papirer 41
Læringsredskab: Refleksionscirklen Formålet med refleksion er: at bearbejde situationen for at lære noget, der kan anvendes i en kommende plejesituation. Ordet refleksion kommer af det latinske ord reflectere, der betyder tilbagekastning. I forbindelse med læring i praksis betyder det at kaste blikket, tankerne tilbage på noget, der er sket. Når vi reflekterer over f.eks. en plejesituation, betyder det, at vi tænker en bestemt situation igennem, relaterer den til vores viden og dermed bliver klogere på, hvad der gik godt, og hvad der kunne gøres bedre i situationen. Refleksion er også et redskab til at kunne forbinde/koble teori/viden og dermed kvalificere vores handling og læring. Refleksionscirklen: Hvordan? Hvad skal der ske nu? Beskriv en konkret oplevelse/ situation i praktikken. Hvad kunne jeg gøre anderledes eller bevare i en tilsvarende situation? Uddyb: Hvad tænkte jeg? Hvad følte jeg? Hvad gjorde jeg? Hvordan kan jeg anvende teorien/erfaringen? Hvilke begreber eller teorier kan hjælpe dig med at forstå situationen/problemet? Hvad var godt/mindre godt? Hvorfor? Hvordan reagerede borgeren/ patienten? Hvordan var borgerens/ patientens kropssprog? Her vil læringsfokus vægte både processen (kompetencer) og indholdet (kvalifikationer). Refleksion kan foregå både med enkeltpersoner og i grupper. 42
Læringsredskab: Arbejdsmodel Social- og sundhedshjælperuddannelsen Dataindsamling. Data opdeles i fysisk, psykisk og socialt. Beskriv, hvordan du, sammen med borgeren, kan evaluere, om målene er nået. Beskriv borgerens ressourcer (= reserver). Beskriv og begrund hvilke handlinger, der skal udføres for, at borgeren kan nå målene, Beskriv borgerens problemer (= belastninger). Opstil mål for hvad, borgeren kan nå frem til. Bearbejdelse af dataindsamlingen hvorfor, er det er et problem for borgeren, (dig eller familien) hvilke årsager, der kan være til borgerens problemer. 43