CYKELSTRATEGI FOR ODDER KOMMUNE ET BUD PÅ AT ANVENDE CYKLEN MERE OFFENSIVT TIL AT AKKUMULERE AFLEDT ØKONOMI I KOMMUNEN.



Relaterede dokumenter
Bornholms Cykelveje. Juni 2011

INPUT TIL VISIONSPLAN FOR MARIBO

Bornholms hovedlandevej Cykeleftersyn Rønne-Nexø

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

Cykling. sundhed og regional vækst. Udviklingsplan Bilag til ansøgning til Transportministeriets Cykelpulje Marts 2012

Bilag 1 Projektbeskrivelse Etablering af stifaciliteter på Karl af Rises Vej i Karise

Strategi for cykelturisme i Kongernes Nordsjælland. April 2017

CYKELREGNSKAB

Et af de kommende indsatspunkter burde her være cyklisters vilkår ved broen over Fiskbæk Å,ad Skivevej (rute 26)

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN

BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE

HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1

f f: fcykelpolitikken

Cykelturister, Hvem er de og hvad efterspørger de? Peter Ole Sørensen November 2012

Bilag 1: Projektbeskrivelse Svendborg kommune Miljø og Teknik Svendborgvej V. Skerninge

Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København

Oplæg til visionsworkshop. D. 19. november 2018 Hos Destination Fyn

Notat. Supercykelstiens delprojekter og finansiering. Teknisk Udvalg Ledelsessekretariatet, Michael Kirkfeldt. Aarhus Kommune. De 11.

Projektbeskrivelse - cykelsti mellem Aarup og Grønnemose (5560)

Kom langt for pengene uden for de større byer

Idékatalog for cykeltrafik 2011

Cykelstiplan Indledning

UDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik

Bilag 1: Projektbeskrivelse

Indstilling. Supercykelsti mellem Midtbyen og Lisbjerg. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø.

Godkendelse af projekter og anmodninger om bevilling til: Cykelparkering langs supercykelsti til Lisbjerg og supercykelsti til Tilst.

Anlægsbevilling - Projekter i cykelstiplanen - Åbent

SLUTRAPPORT. Marts Idekatalog til udvikling af cykeltrafik. Bornholms

1. Baggrund I Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 anføres bl.a. følgende:

Cykelsti langs Stumpedyssevej

Cyklistforbundet og Dansk Cykelturismes KV17- undersøgelse for Ishøj

Vi vil skabe løsninger gennem en god og reel inddragelse af borgerne i tilvejebringelse af disse løsninger.

Hvordan sælger man naturoplevelser? Turismens værdikæde. Anna Porse Nielsen, Manto A/S

Svendborg kommunes Ansøgning til cykelpuljen Bilag 1

CykelPolitik ESBJERGKOMMUNE

Tema 1: Cykling og sundhed. Input fra Cykelseminar den 14. marts 2013

f f Cykelhandleplan2012

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!

UDKAST. Strategi for øget adgang til naturoplevelser

Turismestrategi frem mod 2021

Nærværende notat beskriver hvilke kriterier der indgår i prioriteringsmodellen samt hvorledes den samlede prioritering er udført.

Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune. Mål for bosætningsstrategi. Indsatser: Erhverv og jobskabelse. Indsatser: Kultur- og fritidsliv

Randers Cykelby COWI A/S

Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a.

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik

COWI A A JUNI 2015 KVHE KLEI KLEI RÅDGIVER PROJEKTNR. DOMUMENTNR. VERSION UDGIVELSESDATO UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT

Cykelring Høje Taastrup kommune

CYKELSTIER FORBI HVIDKILDE PÅ SYDFYN

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Desuden var der enkelte separate stier, bl.a. en længere strækning på en nedlagt jernbane omkring Hadsund.

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab

Projektbeskrivelse Cykellandet Varde Kommune

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG

Skagen Landevej Cykelsti fra Bjergby til Mygdal (6 km)

Tør du CYKLE HER?...CYKLE HER OM AFTENEN?...LADE DIT BARN CYKLE HER? LÆS BL.A. HER OM: En fremtid med en CYKELSTI MELLEM ODENSE OG MORUD

Bilag 1 Projektbeskrivelse Herning Cykler Fase 4

CYKELFREMME I PROVINSEN

CYKLERNES MOBILITETSSTYRKE KLAUS BONDAM, DIREKTØR, CYKLISTFORBUNDET KØBENHAVN, 29. JANUAR 2018

Nyt liv til kystruterne Cykelkonferencen, 22. maj 2013 Jesper Pørksen, Cyklistforbundet

FRA ASFALT TIL ADFÆRD

Cyklistforbundet og Dansk Cykelturismes KV17- undersøgelse for Silkeborg

Ansøgning til cykelpulje - bilag 1

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Supercykelstier i Aarhus

Byrumsstrategi og Byrumsplan for Odense bymidte

Næstved Kommune. NOTAT Januar 2019 mkk/tvo. Trafikplan Cykelstiprojekter på Statsveje

BORNHOLMS CYKELVEJE MERE VIDEN OG MERE CYKELTRAFIK PÅ BORNHOLM

Cykelpolitik

Notat. 3. fase om udlæg af nye sommerhusområder i kystnærhedszonen

Cykelturismens økonomiske betydning

KOMMUNALVALG 2017 OG CYKELPOLITIK

1. Faxe Enkeltrettede fællesstier på Rådhusvej mellem Præstøvej og Ny Strandvej

Trafik - altid en grøn vej. Politik

Faaborg - tættere på hav og natur

Cafedrøftelserne på borgermødet på Elbæk Efterskole 21. september 2011 om udviklingen i landdistrikterne/det åbne land

AARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark

Infrastruktur, forslag til forandringer:

Aarhus Cykelby. Cykelpuljen nye ambitioner for fremtidens cykelby. Århus Kommune Trafik og Veje Teknik og Miljø

DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08. Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER

Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune Version

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen

Det fremtidige arbejde med. Vestkystruten

Hvorfor stiller vi cyklen?

Cykelstier i Bjerringbro og omegn

Teknisk vurdering af forslag til: Vandre- og cykelrute Skovgårde Fjellerup Strand i Norddjurs Kommune

Håndbog om supercykelstier

Cyklistforbundet og Dansk Cykelturismes KV17- undersøgelse for Lyngby- Taarbæk

Sammendrag af drøftelser på borgermøde om Planstrategi 2015 den 1. juni 2015, Egedal Rådhus.

1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK. Krig, fred og kærlighed. Drømmen om

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har

Cyklistforbundet og Dansk Cykelturismes KV17- undersøgelse for Hillerød

FORTÆTNINGSSTRATEGI. - en del af Kommuneplan

Teknik- og Miljøforvaltningen

Transkript:

CYKELSTRATEGI FOR ODDER KOMMUNE ET BUD PÅ AT ANVENDE CYKLEN MERE OFFENSIVT TIL AT AKKUMULERE AFLEDT ØKONOMI I KOMMUNEN. Odder Kommune 1

Cykelstrategi for Odder kommune Cykelstrategien er udviklet i en arbejdsgruppe med følgende sammensætning Kenth Halfdan Ferning Kommunaldirektør Leo Kristoffersen Vej og Park Karsten Geertsen Udvikling og erhverv Bent Mortensen Natur og Miljø Anne-Mette Andersen Planstrategi og kommuneplanlægning Gitte Rasmussen Vejområdet Julie Boysen Landskabsarkitekt/Ekstern rådgiver Philip Rasmussen Arkitekt/Ekstern rådgiver 2

Cyklen som økonomisk motor i Odder kommune Cyklen kan meget mere end at bringe borgeren fra havelågen til arbejde. Selvom Danmark er blevet kendt som et cykelland, der påkalder sig international interesse - så er mulighederne for at anvende cyklen som økonomisk motor og skabe regional vækst generelt undertippet i Danmark. Der mangler ellers ikke gode udenlandske erfaringer, hvor der er sat struktur på feriecykling med imponerende resultater. Tyskland har eksempelvis i disse år en vækst på 10% indenfor feriecykling, og den tyske cykelturisme rundede sidste år en omsætning på 10 mia Euro eller mere end den samlede danske turismeomsætning. I Norge er der flere eksempler på god lokal cykeløkonomi selvom der er tale om tyndt befolkede udkanter med dyre og langsommelige adgangsforhold. Odder kommune kan noget helt andet med sin centrale placering og lette tilgængelighed. Cyklen kan give sit overbevisende bidrag til den attraktive bosætningskommune, hvor der er let cykeladgang til letbanen, gode og sikre skoleveje, rekreative stier der er hurtige at komme til efter arbejdstid og generelt fine cykelforhold med de muligheder det indebærer for at udvikle og fremme det gode liv og folkesundheden. Cykelturismens potentiale i Odder kommune er ligeså overbevisende. Odder kommune kan noget helt andet ved at henvende sig til en meget bred målgruppe af cykelturister, som både får smukke naturoplevelser og cykelafstand til Aros, Den gamle By, Moesgaard, cafélivet ved åen og let adgang til de meget forskellige attraktiver øer: Samsø, Tunø og Alrø. Med baggrund i den opdaterede nationale viden om cykelfremme er der udarbejdet et forslag til cykelstrategi for Odder kommune, som vurderes at have optimal økonomisk afledt effekt, og samtidig være indenfor realistisk rækkevidde at gennemføre i løbet af 3-5 år. Cykelparkeringen tæt på den kommende letbane. Det kan have betydning at synliggøre smidigheden i at kombinere letbanens forbedrede rejsetid med cyklens fleksibilitet. På Odder station kan det være oplagt at overveje toetages cykelparkering som det kendes fra hollandske stationer og stationer på S-togsnettet. Det er en god service at kunne parkere cyklen tæt på de bløde sæder i letbanen. 3

Banesti og bynær rekreation ved Odder - væsentlige elementer i udviklingen af fremtidens bosætningspotentiale. Cyklister i Odder kommune er meget forskellige Cyklister er meget forskellige og bruger cyklen i mange forskellige sammenhænge. I cykelstrategien er der fastlagt fire forskellige målgrupper: Skoleelever, hverdagscyklister, motionscyklister og feriecyklister. Når det er vigtigt at indkredse disse grupper, så hænger det sammen med at deres behov ikke altid er ens. Ofte kan cykelstianlæg anvendes af mange forskellige cyklisttyper, men den højeste kvalitet i cykelnettet opnås bedst ved at forstå at behovene som regel er meget forskellige. For hverdagscyklisten handler det om at komme på arbejde, eller nå toget på Odder Station med gode omstigningsforhold og let cykelparkering. For udflugtscyklisten er cykelturen målet i sig selv, hvor det er mindre væsentligt, at der er omveje hvis det blot er smukt og oplevelsesrigt. I de kommende afsnit gennemgås de enkelte cyklistgrupper, således som de tager sig ud i Odder kommune. Skoleeleverne Børnefamilierne er en af de vigtigste bosætningsmålgrupper i Odder kommune. Derfor er det naturligt at der sideløbende med investeringerne på skoleområdet, også foretages et eftersyn af skolevejene. Det har betydning både for forældrene at sikkerheden er optimal, ligesom aktuelle undersøgelser har påvist at cyklende skoleelever har en større indlæring. Det vil i Odder kommune være naturligt at tage udgangspunkt i den svenske 0-vision, hvor infrastrukturen indrettes således at målet er 0 personskader på skolelever i trafikken. Virkemidlerne er bredspektrede ligefra selvstændige cykelstier, bilfrie zoner ved skolerne og hastighedsdæmpninger af skolevejene. Udover den kommunale goodwiil, der ligger i løbende at optimere skolevejenes sikkerhed, så skal man ikke undervurdere det bosætningspotentiale der ligger i det gode liv i kommunen. Den etsporede cykelsti er langt bedre end ingenting - men ikke tidsvarende til at udvikle Odder kommune med cykelturisme og ladcykler fyldt med glade børn. Derfor skal cykelstierne kantudvides indenfor det eksisterende vejareal uden inddragelse af beplantning eller landbrugsjord. 4

Overalt langs cykelruter i Odder kommune domineres cykeloplevelsen af det dyrkede land og landbrugsproduktionen. Et særkende i kommunen - med sine fine højdepunkter. Hverdagscyklisterne I Odder kommune er der to typer af hverdagscyklister - dels dem der bor og har job i kommunen med forholdsvis kort cykelafstand, dels pendlerne til Horsens, Skanderborg og Aarhus. Den sidste gruppe ligger på kanten af at have et stort cykelpotentiale, uagtet at der allerede idag er folk der bor og betaler skat i Odder og cykler til Aarhus - hele året. Afstanden og terrænforholdene betyder at den daglige cykelpendling imellem Aarhus og Odder har sine naturlige begrænsninger. Derfor har cyklen en helt anden vigtig funktion for denne gruppe - nemlig kombinationen med den kommende letbane. Det kan enten være i form af gode cykelparkeringsfaciliteter ved stationerne i kommunen i kombination med gode medtageordninger, der kombinerer cyklens smidighed med letbanen. Det er først og fremmest ved stationen i Odder at det vil være naturligt at styrke cykelparkeringen, og gerne efter hollandsk forbillede kombinere cykelparkeringen med en cykelsmed, således at cyklen kan repareres, mens man er på job. Endelig skal man ikke undervurdere glæden ved at bo i Odder og 6 gange om året cykle til arbejde - selvom det er 25 km hver vej. Udflugts- og motionscyklisterne Kommunen har mange flotte landskabstræk, der står i skærende kontrast til de urbane forstadsmiljøer omkring Aarhus. Det er vigtigt at forstå hvad det er for roller, som udflugtscyklisterne har i kommunen. Der er nemlig mange typer. Det gælder både århusianere, der lufter racercyklen i weekenden uden at lægge penge i kommunen. Det gælder borgeren i Odder som bruger den lette adgang til natur efter fyraften, og det gælder børnefamilien der tager afsted i weekenden. Cykelstrategien har først og fremmet fokus på at styrke mulighederne for oplevelsesrig motionscykling for borgerne i Odder kommune, og derigennem styrke den alternative bosætningskommune Feriecyklisterne I Odder kommune er der to typer af feriecyklister. Dels dem der lejer sommerhus og oplever kommunen fra en cykelsaddel, og dels dem som er på gennemrejse. Selvom disse grupper er meget forskellige - så har de begge et stort lokalt udviklingspotentiale. God skiltning og information skal styrke deres afledte effekt i lokalsamfundet. 5

6

5 7 NATIONAL CYKELRUTE 5 REGIONAL RUTE FORSLAG TIL LANDRUTE EKSISTERENDE REKREATIVE RUTER EKSISTERENDE KOMMUNALE STIER PLANLAGTE KOMMUNALE STIER SKOLER SKOVREJSNINGSMULIGHEDER, DER KAN DRØFTES NÆRMERE MED JORDBRUGET PRIORITEREDE PROJEKTER 1 2 3 4 5 6 KANTBANER LANGS GROBSHULEVEJ CYKELSTI VED SNÆRILDVEJ (VENNELUNDSVEJ-VESTERMARKEN) CYKELSTI VED SNÆRILDVEJ (GROBSHULEVEJ-VESTERMARKEN) CYKELSTI VED VENNELUNDSVEJ (BALLEVEJ-VESTERMARKEN) CYKELSTI MELLEM FALLING BY - MARGRETHELYSTSKOLEN PENDLERRUTE TIL LETBANEN 7

Cykelplanens delelementer og anlægsopgaver Med baggrund i cyklistmålgruppernes behov er der oplistet en række anlægsønsker, der er sammentænkt de steder hvor det er muligt. I de kommende afsnit gennemgås de enkelte indsatsområder. Byens trafikarealer i Odder Som kommunens hovedby er det vigtigt at cykelstianlæg i Odder udformes med et bredere sigte, der understreger det bymæssige og i sin udformning medvirker til at fremme smukke bymiljøer omkring cykelstianlæg. Det er et af kommunens vigtigste visitkort, og noget af det første der møder turisten og den potentielle tilflytter. Det samme gør sig gældende omkring stationer, hvor de gode adgangsforhold, cykelparkering og æstestik tilsammen skal sende de gode fremadrettede signaler. Den lille to sporede kommunevej i Odder kommune - omdannet til det såkaldte 2 minus 1 profil, der vinder stort indpas i det åbne land i disse år. Trafikveje/nye tværprofiler De overordnede veje til Horsens, Skanderborg, Hou og Aarhus skal signalere fremkommelighed, da det har betydning for kommunens bosætningspotentiale. Cykelfaciliteter ved disse veje bør derfor udføres som rigtige stier i samarbejde med nabokommunerne. På de øvrige veje kan der arbejdes med nye udformninger af tværprofil - eksempelvis 2 minus 1 profil. Kantudvidelse af de smalle stier Det er godt at de smalle stier er der, men deres smalle bredde er helt utidssvarende.foreslås stierne kantudvidet uden ekspropriation. Desuden skal de ses i en større sammenhæng - cykelrute Aarhus- Samsø-København - for at sikre en optimal finansiering af anlægsarbejdet. 8 Holsteinsgade som kombineret sivegade og cykelgade med gadetræer og kantstensparkering. Et eksempel på hvordan cykelveje i byer kan bidrage til andre kvaliteter - udover at styrke cykelforholdene. I dette tilfælde at medvirke til flotte op oplevelsesrige byrum i Odder, som har betydning både for turisme og bosætningsbrandet.

Landskabsstier i forbindelse med skovrejsning Den lille landskabssti udenfor Odder - placeret hvor den ikke generer landbrugsdriften, men styrker den bynære adgang til naturen. Odder kommune ejer en del byudviklingsarealer ved Odder. Det anbefales at overveje hvordan der tæt på byen kan suppleres med små landskabsstier, der er målrettet bybefolkningen. Det vurderes at kunne blive et godt aktiv i kommunens bosætningsindsats. Landskabs- Kyststierne En ny stiforbindelse langs kyst i- mellem Hou og helt frem til Aarhus - vurderes at blive et stort aktiv for kommunen. Stien skal traceres hensynsfuldt forbi sommerhusbebyggelser - gerne i et oplevelsesmæssigt varieret forløb, der veksler imellem tæt linjeføring ved kysten i åbne Småøerne Cykelforholdene på Tunø er ganske vist begrænset, ligesom der er grænser for hvor meget cykelturisme man skal belaste øen med. Tunø, Alrø og Samsø er imidlertid vigtige brikker i en cykelstrategi stierne kan kombineres med mindre skovrejsningsprojekter/levende hegn på arealer, hvor det er oplagt i relation til den fortsatte landbrugsdrift. Naturstyrelsen har gennemført undersøgelser, der dokumenterer en gunstig husprisudvikling ved sådanne tiltag. områder, og et forløb bagved bebyggelserne. Kystruten skal ses i sammenhæng med Aarhus kommunes cykelstiplanlægning, da det kan lette finansieringen. Efter samme model ønskes cykelrute langs Horsens Fjord. for Odder kommune. Det skyldes dels de åbenlyse fordele ved at lade disse kvaliteter være en del af markedsføringen af kommunen, dels mulighederne for at styrke den samlede finansiering. Stien langs kysterne som kommunens nye flagskib på cykelområdet. Stierne kan åbne for noget kystnatur, som ellers ikke umiddelbart er tilgængeligt - og slet ikke for feriecyklister på gennemrejse. Det er oplagt at se kyststier i en helhed som et led i forbedring af Østkystruten - den nationale cykelrute 5. 9

Cykelstrategien i en større geografi Cykeltrafikken og cykelplanlægning udvikler sig meget i disse år - også i Odder kommunes nærområde. Her følger et par eksempler: Aarhus kommune har igangsat et arbejde med supercykelstier og har i foråret 2013 modtaget 49,2 mio fra statens supercykelstipulje, en pulje der er forbeholdt landets 5 største byer. Det er naturligt at adgangsforholdene imellem Odder og Aarhus sammentænkes med supercykelstiprogrammet - herunder også det planlagte bycykelkoncept. Mod øst har Samsø kommune fået statens godkendelse af anlæggelsen af ny færgehavn syd for Ballen, og har ved transportforliget i maj 2013 modtaget statsmidler til anlægsarbejdet. Projektet skal væsentligt styrke tilgængeligheden til Sjælland. Som et afledt projekt er der igangsat et supercykelstiprojekt på tværs af landet, der skal gøre det lettere at komme på tværs af landet - på cykel. Det er ganske vist begrænset hvor mange cykelturister man kan belaste Tunø med. Derimod er der nærmest ubegrænset plads til parkerede cykler i Hou. Øens tilstedeværelse i markedsføringen af området er vigtig - også når det gælder cykelturisme. 10 Den nye højklassede nationale cykelrute på tværs af landet, der muliggøres efter etableringen af den nye færgehavn syd for Ballen på Samsø, der skal lette adgangen imellem Samsø og Sjælland væsentligt.

Cykelplanens detaljer Mange steder i kommunen er der flotte beplantede landskabstræk langs cykelvejene. Andre steder trænger vejmiljøet til et eftersyn. Et er den overordnede cykelplan - noget andet er detaljerne, der skal styrke indtrykket af den gode cykelkommune. Det gælder skiltning, den gode historie fortalt elektronisk og beplantningerne der skal understrege den attraktive kommune. Beplantninger nu om dage er blevet skrædderkunst der bevæger sig indenfor rammerne af sikkerhedshensyn og sparsomme driftsmidler. De rette vejplantninger kan imidlertid få en væsentlig funktion netop i Odder kommune. Det kan være ved at anvende driftsvenlige læhegn de steder hvor der er mange hverdagscyklister og hvor læeffekter kan medvirke til at gøre cyklen anvendelig en større del af året. Andre steder hvor vejene anvendes til udflugt og feriecykling er det mere oplagt med solitære træer eller direkte vejtræer, hvor dette er sikkerhedsmæssigt forsvarligt. En lille kommunevej i det åbne land i Odder kommune, hvor det kan være sikkerhedsmæssigt forsvarligt at anvende træer i mere klassisk forstand som ramme om en vigtig cykelrute for cyklister på udflugt og ferie. Det kunne eksempelvis være en strækning af den nationale cykelrute 5. 11

12