Min kulturelle rygsæk

Relaterede dokumenter
kommunikation interpersonal Interpersonel kommunikation Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? 4a - Drejebog - Interpersonel kommunikation - s1

Vores Danmark. Vores Danmark. Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? 4a - Drejebog - Vores Danmark - s1. Indhold

KulturmØde. Kulturmøde Rollespil. Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? 6a - Drejebog - Kulturmøde - s1. Indhold. Fælles Mål. Formål.

FællesskabsDiagrammer

Barnets Bedste R D O MK A E T I

Digitale Sexkrænkelser

StÆrke fællesskaber. Skab stærke fællesskaber. Hvad GØR en aktiv medborger for fællesskab? 1a - Drejebog - Stærke fællesskaber - s1.

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I

Mobning. Mobning. Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? 10a - Drejebog - Mobning - s1. Indhold. Fælles Mål. Formål

FA llesskab og inklusion E R D O MK A E T I

Læseplan for Religion

i fælles Færdigheder i fællesskab Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? 3a - Drejebog - Færdigheder i fællesskab - s1 Indhold Fælles Mål Formål

SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Klassens egen grundlov O M

PRIORITERINGS SPILLET

identifikation & Fa Ellesskab O M

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Fællesskab. Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? 0 - Synopsis - Fællesskab - Vide - s1. 1 Fællesskabsdiagrammer

PRIORITERINGS SPILLET

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder

færdigheds- og vidensområder

Det professionelle kulturmøde: Hvordan sikrer man ligeværdige faglige samtaler med borgere, som ikke har dansk som modersmål?

Stereotyper. Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? 8a - Drejebog - Stereotyper - s1. Indhold. Fælles Mål

Den hemmelige identitet

Indfødsretsprøven. Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? 5a - Drejebog - Indfødsret - s1. Indhold. Fælles Mål

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE

Skibet er ladet med rettigheder O M

Synopsis samfundsfag 1 8. klasse

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie

Den demokratiske samtale

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker klassetrin.

Talkshow. Talkshow om medborgerskab. Hvad VED en aktiv medborger? 4a - Deltagerark - Talkshow om medborgerskab - s1. Indhold. Fælles Mål. Formål.

Ungeråd. Ungeråd. Hvad KAN en aktiv medborger? 3a - Drejebog - Ungeråd - s1. Indhold. Fælles Mål

Insistér på en ordentlig tone. Skriv f.eks. at du gerne vil deltage i snakken/debatten, men at du gerne vil have en ordentlig tone.

Hvorfor gør man det man gør?

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid

Integrationsnet national fagdag, psykosocial Interkulturel kompetence Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 1

Hvad er en flygtning?

Eleverne kan fortælle om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag.

HVAD BETYDER MANGFOLDIGHED?

Beskrivelse af forløb:

OM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE

1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2

Fag: Dansk, samfundsfag & sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Medbring bilag 1: Er du enig eller uenig // på en skala fra 1-10?. Læs øvelsen og bilag 1 igennem og overvej, om der skal stilles andre spørgsmål.

Danskhed NB! Hvornår er jeg dansk nok? Hvad GØR en aktiv medborger for fællesskakab? 2a - Drejebog - Danskhed - s1. Indhold

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan

Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis

DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet

Idékatalog. Børnekonventionens 24-års fødselsdag

Velkommen. Hvad er din kommunikative styrke?

Rusmiddelforebyggende. undervisning MODUL 7. Tanker, følelser og handlinger

Lærervejledning til før-opgaver til Kampen for det gode arbejdsliv

Lærervejledning til før-opgaver til Kampen for et godt arbejdsliv - et undervisningsforløb til DU3 modul 4-5 på Arbejdermuseet

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.

FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål

SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

I klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

02/04/16. Interkulturel kommunikation. Dagens program

Digitale Sexkrænkelser

1.OM AT TAGE STILLING

Eleverne kan tage deres egen puls og får forståelse for intensitets-forskellen mellem moderat- og højintensitet.

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

At udfolde fortællinger. Gennem interview

Hverdagens helte. Hvad GØR en aktiv medborger? 1a - Drejebog - Hverdagens helte - s1. Indhold. Samfundsfag

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Lærervejledning. Romantikkens brevskrivning

Kendskab til karrierevalgsprocesser klasse

Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fremstilling Fortolkning Kommunikation

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

De gode læringsmål. Konference for UVM den 06. maj 2015

Interkulturel Kommunikation

En håndsrækning til læreren

Hvad er interkulturelle kompetencer? - Og hvad kan vi bruge dem til? Hanne Tange Kultur & Globale Studier, AAU

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder

Familie ifølge statistikken

Eleverne bliver bevidste om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag.

Kickoff praktik 3 - dag 2

Samarbejde og inklusion

Eleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder

Forebyggelse af radikalisering & ekstremisme

INTRODUKTION OM SEX & SAMFUND RETTEN TIL SEKSUALITET UANSET ALDER OG SYGDOM

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 5-6 års alderen, forældre Revideret maj 2017

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Tematik: København, elevernes egen verden går herfra. De bedste arkivalier, mulighed for at koble på elevernes egen verden og hverdag.

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Transkript:

5a - Drejebog - Min kulturelle rygsæk - s1 Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber Min kulturelle rygsæk Indhold Fælles Mål Denne øvelsesrække består af fire øvelser, der beskæftiger sig med kultur og kulturforståelse, hvor fokus er på deltagernes egne forståelser og forestillinger i relation hertil. Denne øvelsesrække består af: 1. En øvelse, hvor deltagerne gennem tegninger visualiserer deres forståelse af kultur 2. En holdningsøvelse, hvor deltagerne reflekterer over deres egen kulturelle bagage, og hvordan den påvirker deres syn på andre 3. En øvelse, hvor deltagerne gennem holdningsdannelse sætter fokus på betydningen af kulturelle forforståelser 4. En øvelse, hvor deltagerne arbejder med deres egne kulturelle forforståelser Samfundsfag Færdigheds- og vidensmål (efter 9. klassetrin) Eleven kan diskutere kulturs betydning for individer og grupper Eleven har viden om kultur og kulturbegreber Formål Formålet er, at deltagerne får forståelse for og diskuteret, hvorledes kulturforståelse påvirker opbygning af fællesskaber. 1. Deltagerne får styrket deres viden om og forståelse af kulturelle aspekter 2. Deltagerne opnår indsigt i deres egne forestillinger og fortolkninger af kultur 3. Deltagerne får kendskab til et teoretisk begreb om kultur, men de udvikler samtidig et praksisorienteret begreb om kultur

5a - Drejebog - Min kulturelle rygsæk - s2 Tid 30-60 minutter. Materialer 5b - Deltagerark - Min kulturelle rygsæk, en øvelse om ens kulturelle forforståelser; ens rygsæk (et eksemplar per deltager) Post-its, tuscher, tavle/whiteboard med skriveredskaber. Øvelse 1 Kulturbegrebet en tegneøvelse Deltagerne tegner individuelt det, de forstår ved kultur på post-its. De må gerne lave flere og også skrive stikord, hvis det gør det nemmere. Efter 5 minutter tager man en runde, hvor deltagerne præsenterer, hvad de har tegnet og hvorfor. Herefter skal vi se lidt nærmere på forskellige kulturkategorier. Kategorierne skrives op på tavlen (viden, tro, kunst, moral, skik), og deltagerne placerer deres post-its der, hvor de mener, de hører til. Underviser samler op på, hvad der er blevet placeret inden for de forskellige kategorier. Eksempler: Kulturel viden kan være grønlændernes viden om hvalfangst, franskmændenes viden om fransk kogekunst eller sønderjydernes særlige desserttraditioner. Kulturel moral dækker over den enighed, der er i en kultur om, hvad der er moralsk forkert og rigtigt. For eksempel at det er moralsk forkert at holde slaver, eller moralsk rigtigt at hjælpe de svageste i samfundet. Kulturelle skikke (traditioner) kan være den måde, vi begraver folk på, at vi holder jul, at vi hylder dronningen på hendes fødselsdag, at vi har bestemte ting, vi gør omkring aftensmåltidet og så videre. Opsummering Kultur er alle de ting, der lige er blevet talt om. De ting, som bliver taget for givet inden for et bestemt fællesskab. Inddrag for eksempel Taylors definition af kultur. Kultur er den komplekse helhed som inkluderer viden, tro, kunst, moral, skik og alle andre evner og vaner, som mennesket har tillagt sig som medlem af samfundet (Edward B. Taylor, antropolog, 1870) Eventuelt inddrag også Kirsten Hastrups forståelse af kultur, som er mindre statisk.

5a - Drejebog - Min kulturelle rygsæk - s3 Min kulturelle rygsæk Øvelse 2 Holdningsøvelse Den næste øvelse er beslutningslinjen. Underviseren kommer med nogle udsagn, og deltagerne stiller sig på en (fiktiv) linje, hvor sandt er i den ene ende og falsk i den anden. Deltagerne skal placere sig på linjen alt efter deres holdning til følgende udsagn. De må gerne flytte sig undervejs i øvelsen, hvis de ændrer mening undervejs. Eksempler på udsagn: Kultur er At føle fællesskab At have en homogen adfærd altså den samme adfærd At tilhøre samme nation eller land Noget der aldrig ændrer sig, det er en uforanderlig del af os Noget man opdrages til Opfølgning Deltagerne har nu beskæftiget sig med en teoretisk definition af kultur, og hvad de selv mener, kultur er, nu skal der arbejdes lidt mere med deres kulturforståelse. Øvelse 3 Abigail-historien Forberedelse: Tegn denne tegning på tavlen:

5a - Drejebog - Min kulturelle rygsæk - s4 Læs historien, mens der peges på de forskellige personer: Abigail elsker Tom, som bor på den anden side af floden. En flodbølge har ødelagt alle broer, der gik over floden, og kun én båd er sejlbar. Abigail spørger Sam, der ejer båden, om han kan sejle hende til den anden side af floden. Sam indvilger men kræver, at Abigail har sex med ham til gengæld. Abigail ved ikke, hvad hun skal gøre. Hun løber hen til sin mor og spørger hende til råds. Moderen fortæller Abigail, at hun ikke vil blande sig i Abigails private affærer. I sin fortvivlelse har Abigail sex med Sam, der efterfølgende sejler hende over floden. Abigail møder Tom, omfavner ham lykkeligt, og fortæller ham alt, hvad hun har oplevet. Tom skubber brutalt Abigail fra sig, og hun løber væk. Ikke langt fra Toms hjem møder Abigail John, Toms bedste ven. Hun fortæller ham alt, hvad der er sket. John opsøger Tom, og slår ham for, hvad han har gjort mod Abigail. Herefter forlader John og Abigail sammen Tom. Skriv de 5 navne på tavlen. Deltagerne laver individuelt en prioriteret rækkefølge af personerne i historien. Den, der handler bedst, er nummer 1. Den, der handler værst, er nummer 5. Dernæst diskuterer deltagerne deres rækkefølge i grupper på fire. De skriver deres rækkefølge på tavlen. De skal blive enige om en rækkefølge. Herefter præsenterer grupperne deres prioriterede rækkefølge for hinanden, og hvorfor de har prioriteret, som de har. Derefter diskuteres forskelle og ligheder i listerne, og hvorfor de er placeret, som de er, på de respektive lister. Undervejs skriver underviseren de kulturelle aspekter/tematikker (religion, vold, forældreskab osv.), som deltagerne påpeger, er afgørende i deres prioritering, op på tavlen. Under diskussionen kan underviseren spørge klassen, om det ville gøre en forskel for dem, hvis der var byttet om på kønnene på karaktererne i historien, hvis de er unge eller voksne, om den ene er rig og den anden fattig, om de eller nogen af dem var meget religiøse etc. Ville de så have dømt personerne anderledes

5a - Drejebog - Min kulturelle rygsæk - s5 Opfølgning Var der nogle, der blev overrasket over noget i diskussionerne Hvorfor tror deltagerne, at vi har forskellige prioriteringer Isbjerget: Underviseren har skrevet temaer op, som deltagerne har angivet som relevante for deres vurdering af personernes handlinger. Underviseren kan nu tegne et isbjerg, hvor alle disse temaer ligger under vandoverfladen, og selve Abigail-historien ligger over. Historien det, der ligger over vandet er det, vi ser. Alt det, der ligger under vandet, er, hvordan vi ser det. Det er herfra, vores personlige meninger om rigtigt og forkert kommer. Det skal vi nu se nærmere på. Øvelse 4 Refleksion og Opsamling Rygsækken Beskrivelse af rygsækken: Vores bedømmelse af Abigail-historien, såvel som al anden information vi møder på vores vej, sker på baggrund af sådan noget som værdier, tradition, religion og normer kulturelle forforståelser. Vi er typisk ikke bevidste om dem, men de ligger til grund for vores handlinger, og den måde vi fortolker verden på. Vi har ligesom en rygsæk, hvor indholdet kommer fra tidligere erfaringer, men indholdet bestemmer også (i et vist omfang), hvordan vi går til verden og dermed drager nye erfaringer. Rygsækkens indhold er altså helt personligt og tæt knyttet til det enkelte menneske. Samtidig er der nogle livsbetingelser, som er fælles for en gruppe mennesker. Eksempler på faktorer der har betydning for ens rygsæk: forældres uddannelse, køn, seksualitet, etnicitet, alder, interesser, hobbyer, arbejde, by/land, velfærdsstat, ytringsfrihed, jantelov, vaner og civilstatus. Se: 5b - Deltagerark - Min kulturelle rygsæk, øvelse om ens værdier og forforståelser; Min Rygsæk. Deltageren kan tegne og skrive indholdet af sin rygsæk. Deltagerne kan eventuelt tale sammen to og to om deres rygsæk, og fortælle den anden en historie om, hvordan deltagerens rygsæk har påvirket hans/hendes handlinger. Har I fundet ud af noget nyt om kulturforståelse Var der noget, der overraskede jer Hvordan kan man definere kultur Hvilken betydning har kultur for jer i jeres hverdag Hvilke værdier er vigtige for jer, når I møder nye mennesker

5b - Deltagerark - Min kulturelle rygsæk- s1 Min kulturelle rygsæk Min rygsæk 1 Hvilke erfaringer har jeg med mig 2 Hvad har jeg oplevet, som gør, at jeg handler på en bestemt måde 3 Hvad er min sociale baggrund 4 Hvor kommer jeg fra, fx land, bopæl, familie 5 Hvad er mine interesser 6 Hvor har jeg min viden fra 7 Hvilke rejser har jeg været på Find selv på flere...