Hverdagens helte. Hvad GØR en aktiv medborger? 1a - Drejebog - Hverdagens helte - s1. Indhold. Samfundsfag
|
|
- Laura Berg
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1a - Drejebog - Hverdagens helte - s1 Hverda g e n s H E l t e Hvad GØR en aktiv medborger? Hverdagens helte Indhold Hvilken betydning har det, at vi som borgere tager ansvar for det samfund, vi er en del af og hvordan bliver man en aktiv medborger? Denne øvelsesrække handler om motivation og ressourcer for aktivt medborgerskab. Øvelsesrækken består af to øvelser: Hverdagens helte gør også en forskel: gruppearbejde over fors kellige cases om aktivt medborgerskab Inspirationskatalog: Deltagerne laver et katalog med forslag til den aktive medborger i deres lokalområde Du kan bruge denne øvelsesrække efter forløbet 1 - Historiens helte (Medborgerskab, Kunne) idet opgaverne bygger oven på hinanden og tilsammen giver en progression fra historie til nutid. Øvelsesrækken kan dog også bruges selvstændigt og i forbindelse med andre øvelses rækker. Hvis du vil arbejde videre på deltagernes forslag til aktivt medborger skab, kan du bruge 2 - Vi laver en aktion (Medborgerskab, Gøre). Samfundsfag Færdigheds- og vidensmål (efter 9. klassetrin) Fælles Mål: Eleven kan diskutere demokratiopfattelser og egne muligheder for deltagelse i demokratiet Eleven har viden om demokratiopfattelser
2 1a - Drejebog - Hverdagens helte - s2 Formål Formålet med øvelsesrækken er, at deltagerne finder frem til problemstillinger, de brænder for i deres lokalområde, og hvordan de som aktive medborgere kan være med til at ændre dem. Gennem øvelsesrækken laver deltagerne: 1. Analyse og diskussion af nutidige eksempler på aktivt medborgerskab 2. Et inspirationskatalog til den aktive medborger i deres lokalområde. Gennem informationssøgning finder deltagerne sager i lokalområdet, som de synes er vigtige, og kommer med handlingsforslag Tid 4-6 timer. Materialer 1b - Deltagerark - Hverdagens helte - eksempler 1c - Deltagerark - Hverdagens helte - inspirationskatalog Adgang til internet Hverdagens helte Øvelse 1 Hverdagens helte gør også en forskel Hvis I forud for denne øvelsesrække har arbejdet med Historiens Helte kan du starte med at perspektivere til de medborgerprofiler, deltagerne lavede her. Disse sager handlede om forandring i forhold til de grundlæggende frihedsrettigheder og forhold i samfundet, som kunne være undertrykkende eller uretfærdige. Forklar deltagerne, at de nu skal se på nogle aktuelle eksempler på aktivt medborgerskab, for at finde frem til: Hvad der driver medborgerne og hvilke ressourcer, medborgerne har. Eksemplerne beskriver forskellige måder og metoder, man kan bruge, hvis man vil forandre noget samt forskellige områder, hvor man kan gøre en forskel. Som supplement kan deltagerne selv idegenere og researche på andre eksempler på, hvordan nogen har gjort en forskel i hverdagen. Inddel deltagerne i grupper og giv dem 1b - Deltagerark - Hverdagens helte - eksempler. Grupperne skal læse eksemplerne og diskutere; Hvilken viden, hvilken sag, handlen, midler og kompetencer medborgerne har. Saml op i plenum, lad grupperne byde ind mens du noterer på tavlen, så I får en fælles liste over medborgernes motivation (sagerne) og deres ressourcer (viden, handlen, midler og kompetencer).
3 1a - Drejebog - Hverdagens helte - s3 Øvelse 2 Inspirationskatalog til den aktive medborger Det kan synes både uoverskueligt og umuligt, at man som enkelt individ kan gøre den store forskel i samfundet. Ligesom det kan være svært at få øje på, hvor man skal tage fat, hvis man ikke lige har fået øjnene op for en sag, man synes er værd at kæmpe for. I 1c - Deltagerark - Hverdagens helte - inspirationskatalog er der forskellige eksempler på, hvordan enkeltindivider og grupper er blevet grebet af en sag, som de har fundet det værd at tage ansvar i forhold til. I en undervisningssammenhæng er det vigtigt ikke at give deltagerne oplevelsen af, at de er ansvarlige for hele verdens udvikling. Det kan være mere tilgængeligt og dermed engagerende at forholde sig til at tage medansvar for de sammenhænge de indgår i; familien, skolen, gaden, bydelen og derigennem større samfundsanliggender. I denne opgave skal deltagerne derfor selv generere idéer og forslag til, hvor der kan være brug for forandring eller aktiv deltagelse. Forklar deltagerne, at de nu skal undersøge sager i deres lokalområde. De skal forklare hvorfor, de mener, sagerne er vigtige og komme med forslag til, hvad man som aktiv medborger kan gøre. Inddel deltagerne i grupper og giv dem 1c - Deltagerark - Hverdagens helte - inspirationskatalog. Grupperne fremlægger efterfølgende deres ideer og der laves et fælles idékatalog for jeres lokalområde. Refleksion og opsamling Hvad får de såkaldte hverdagens helte til at forsøge at gøre en forskel for andre? Hvad kan få jer til selv at ville gøre en aktiv forskel? Kan det skabe eller styrke fællesskaber, at man prøver at gøre en forskel sammen? Kan I bruge jeres viden til at skabe et stærkere fællesskab i klassen, på skolen eller andre steder? Hvad skal I tilsammen kunne og vide for at gøre en forskel, i klassen, på skolen, i lokalområdet og i samfundet? Lav en fælles brainstorm i klassen over, hvad I tilsammen ved og kan. Det kan være sprog, matematik, håndværk, skrive, tale og så videre. Slut af med at tale med deltagerne om, hvad de vil. Det er oplagt, at bygge videre med en plan for konkrete handlingen. Se for eksempel øvelsesrække: 2 - Vi laver en aktion. Hverdagens helte
4 1b - Deltagerark - Hverdagens helte - s1 Hverdagens helte - eksempler I skal nu researche på hverdagens helte. I skal starte med de eksempler, som er angivet herunder. Herefter skal I søge mere information om eksemplerne på nettet. Hvad kendetegner de personer, der i de følgende eksempler på hver deres måde har gjort/gør en forskel i forhold til det samfund, de er en del af? Hvad ved personen om samfundet, som hjælper personen til at skabe forandring i samfundet? Hvordan har personen fået denne viden? Hvad er det for en sag, der optager personen? Hvad har personen gjort, og hvilke midler har personen benyttet sig af for at skabe opmærksomhed omkring sin sag? Hvad skal man kunne, hvis man vil gøre det, som personen her har gjort? Find ligheder og forskelle mellem personerne i de følgende eksempler. Hvad er det de ved, kan og gør, som gør dem til aktive medborgere? Diskuter hvilken betydning det har for et samfund, at der er personer, som er parate til at gøre en forskel og handle på det, de finder uret færdigt og urimeligt. Både i forhold til de små ting i hverdagen og i forhold til store samfundsmæssige spørgsmål. Hverdagens he lte
5 1b - Deltagerark - Hverdagens helte - s2 Eksempel 1 Nørrebroløbet Hverdag en En ungedrevet mikrovirksomhed i samarbejde med Gadepulsen på Nørrebro og MIND YOUR OWN BUSINESS Eksempel 2 s helte My body my rights Skoleklasser hædret for artikler og aktioner om krop og rettigheder Eksempel 3 Unge aktivister er med til at vælte en diktator Frivillige i Activista Gambia var med til at sætte deres diktator stolen for døren og gennemtvinge et demokratisk valg:
6 1b - Deltagerark - Hverdagens helte - s3 Eksempel 4 The World sends us garbage we send back music (engelsk) Eksempel 5 Taxa-Arne er en helt særlig mand rd Hve Fællesskabsprisen uddeles for andet år i træk for at sætte fokus på helt almindelige mennesker, der hjælper andre. En af vinderne er Taxa-Arne Eksempel 6 Flere kommuner vil høre de unge Eksempel 7 Da medborgere blev menneskesmuglere Her er historien om nogle af dem, der greb til civil ulydighed i september 2015 for at hjælpe nogen af dem, som var på flugt. ns h age Flere ungdomsråd opstår i kommunerne, de er mere aktive, og de bliver taget mere seriøst. Elte Eksempel 8 Jeg er Nørrebro En gruppe unge har lavet en audiowalk, der tager dig ud på opdagel se i et specifikt område, her Ydre Nørrebro. De vil fortælle os nogle positive historier fra Nørrebro.
7 1b - Deltagerark - Hverdagens helte - s4 Hverdagens helte Eksempel 9 Store mellemfinger til skolereformen Et elevinitiativ i protest imod folkeskolereformen. Gruppen vil understrege, at skoleelever godt kan have indflydelse og at besættelse og demonstrationer er en af måderne. Legolas fra gruppen siger: Vi vil prøve at få eleverne til at opdage, at de også har noget at skulle have sagt. En ting er at gå hjem til sine forældre og sige, at skolereformen er et problem. Men vi synes, der mangler en kultur blandt danske skoleelever til at gå ud og sige det direkte til for eksempel en demonstration. For er der er noget galt, skal der gøres noget ved det, forklarer han. modkraft.dk/artikel/elever-giver-fingeren-til-skolereformen-vi-vilikke-finde-os-i-hvad-som-helst
8 1c - Deltagerark - Hverdagens helte - s1 Hve r d a g e n s h E l t e Inspirationskatalog Inspirationskatalog til den aktive medborger Gå på jagt på jeres skole, i bybilledet, aviser og internettet efter kon krete sager, hvor I mener, der er behov for forandring, udvikling eller konkret hjælp fra andre medborgere. Udarbejd et Inspirationskatalog til den aktive medborger, hvor I kort præsenterer jeres sager. I inspirationskataloget skal I forklare: Hvorfor I synes, her er en vigtig sag og Hvad I mener, man som aktiv medborger kan gøre i forhold til den konkrete sag Del jeres idéer I kan dele og få mulighed for at diskutere jeres idéer med andre ved at: Præsentere jeres inspirationskatalog for andre elever på skolen, for jeres forældre til et forældremøde, for skolens ledelse, skolebestyrel sen, skolens personale Udarbejde et læserbrev i forhold til en eller flere af jeres sager og sende læserbrevet til en række aviser Sende en kopi af jeres inspirationskatalog til kommunalpolitikere I kan selv tage hul på, at gøre noget ved de vigtigste sager Find selv på flere idéer i forhold til, hvordan man kan inspirere andre til at blive aktive medborgere.
Talkshow. Talkshow om medborgerskab. Hvad VED en aktiv medborger? 4a - Deltagerark - Talkshow om medborgerskab - s1. Indhold. Fælles Mål. Formål.
4a - Deltagerark - om medborgerskab - s1 Hvad VED en aktiv medborger? om medborgerskab Indhold I denne øvelsesrække skal deltagerne afholde et talkshow, der handler om demokratisk deltagelse. Øvelsesrækken
Læs mereStÆrke fællesskaber. Skab stærke fællesskaber. Hvad GØR en aktiv medborger for fællesskab? 1a - Drejebog - Stærke fællesskaber - s1.
1a - Drejebog - Stærke fællesskaber - s1 StÆrke fællesskaber Hvad GØR en aktiv medborger for fællesskab? Skab stærke fællesskaber Indhold I denne øvelsesrække får deltagerne opgaven: Hvad vil I gøre for
Læs mereFællesskabsDiagrammer
1a - Drejebog - Fællesskabsdiagrammer - s1 FællesskabsDiagrammer Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? Fællesskabsdiagrammer Indhold Fælles Mål Denne øvelsesrække handler om fællesskaber og deres
Læs mereFællesskab. Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? 0 - Synopsis - Fællesskab - Vide - s1. 1 Fællesskabsdiagrammer
0 - Synopsis - - Vide - s1 Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? I denne kategori har vi fokus på fællesskaber. Øvelsesforløbene er delt op i to emner: 1) Hvad ved en aktiv medborger om fællesskaber?
Læs mereSa gor / dog noget O M
O Sa gor / dog noget T D A O M K E R I Indhold En kombination af formidlings- og vurderingsøvelser, hvor eleverne skal lære at vurdere, hvordan man sætter fokus på og forandrer utilfredsstillende situationer
Læs merekommunikation interpersonal Interpersonel kommunikation Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? 4a - Drejebog - Interpersonel kommunikation - s1
4a - Drejebog - Interpersonel - s1 Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? Interpersonel Indhold Denne øvelsesrække består af to øvelser, der beskæftiger sig med i forhold til kulturmødet. Øvelsesrækken
Læs mereDen demokratiske samtale
4a - Drejebog - - s1 Deba t o g d i a l o g Hvad GØR en aktiv medborger? Den demokratiske samtale Indhold I denne øvelsesrække bliver deltagerne introduceret til og får mulighed for at afprøve en række
Læs mereUngeråd. Ungeråd. Hvad KAN en aktiv medborger? 3a - Drejebog - Ungeråd - s1. Indhold. Fælles Mål
3a - Drejebog - - s1 Hvad KAN en aktiv medborger? Indhold Denne øvelsesrække handler om, hvordan man som ung kan få indflydelse. I øvelsesrækken bliver deltagerne inddelt i grupper, der skal agere ungeråd.
Læs merei fælles Færdigheder i fællesskab Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? 3a - Drejebog - Færdigheder i fællesskab - s1 Indhold Fælles Mål Formål
3a - Drejebog - Færdigheder i fællesskab - s1 r e d e h FÆrdig skab i fælles Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? Færdigheder i fællesskab Indhold Gennem øvelser med kropssprog, statuebygning og
Læs mereIndfødsretsprøven. Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? 5a - Drejebog - Indfødsret - s1. Indhold. Fælles Mål
5a - Drejebog - Indfødsret - s1 Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? Indfødsretsprøven Indhold Ind f Ø d s r e t Fælles Mål I denne øvelse skal I forholde jer til hvad medborgerskab og stats borgerskab
Læs mereKulturmØde. Kulturmøde Rollespil. Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? 6a - Drejebog - Kulturmøde - s1. Indhold. Fælles Mål. Formål.
6a - Drejebog - Kulturmøde - s1 Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? Kulturmøde Rollespil Indhold Fælles Mål Denne øvelse er et rollespil, som beskæftiger sig med kulturmødet. Samfundsfag Færdigheds-
Læs mereVores Danmark. Vores Danmark. Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? 4a - Drejebog - Vores Danmark - s1. Indhold
4a - Drejebog - - s1 Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? Indhold Denne øvelse handler om, hvorledes forskellige mekanismer og midler kan virke ekskluderende eller inkluderende. Igennem øvelsen
Læs mereHvad mener du om Internettets fremtid?
Hvad mener du om Internettets fremtid? Internettet blev tilgængeligt for almindelige mennesker i midten af 1990 erne. Siden er internettet blevet en vigtig del af vores hverdag. Vi bruger internettet til
Læs mere1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2
Sæt dit aftryk session 1 Sådan gør du 1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2 Start med at fortælle kursisterne, at de i dag og i den kommende tid skal arbejde med at udtænke et projekt,
Læs mereBeskrivelse af forløb:
Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.
Læs mereKlassens egen grundlov O M
Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver
Læs mereMobning. Mobning. Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? 10a - Drejebog - Mobning - s1. Indhold. Fælles Mål. Formål
10a - Drejebog - - s1 Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? Indhold Denne øvelsesrække er en del af temaet om inklusion og eksklusion i forhold til fællesskaber. Ved at nuancere begrebet gennem
Læs mereSamfund og Demokrati. Opgaver til historie
Opgaver til historie Under indgangen til Samfund og Demokrati kan dine elever lære om samfundsdynamikken i Nicaragua og få et indblik i et system og civilsamfund, der fungerer markant anderledes end det
Læs mereMin kulturelle rygsæk
5a - Drejebog - Min kulturelle rygsæk - s1 Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber Min kulturelle rygsæk Indhold Fælles Mål Denne øvelsesrække består af fire øvelser, der beskæftiger sig med kultur
Læs mereDemokratikanon Demokratiets udfordringer O M
Demokratikanon Demokratiets udfordringer T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse. Med udgangspunkt i en kortere tekst fra regeringens Demokratikanon tager eleverne stilling til aktuelle vilkår og væsentlige
Læs mereGRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE
GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE Kære lærer! Dette spil er udviklet til historieundervisningen i 7.-9. klassetrin. Spillet handler om Grundloven 1915 og har et særligt fokus på de mennesker i datiden, der
Læs mereDanskhed NB! Hvornår er jeg dansk nok? Hvad GØR en aktiv medborger for fællesskakab? 2a - Drejebog - Danskhed - s1. Indhold
2a - Drejebog - - s1 Hvad GØR en aktiv medborger for fællesskakab? Hvornår er jeg dansk nok? Indhold I Danmark bor der mennesker fra mange lande, og det skaber spørgsmål, udfordringer og muligheder. Det
Læs mereLæringsmål. Materialer
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereLærervejledning - ungdomsuddannelser. Familien Sørensen. (ungdomsuddannelser)
Lærervejledning - ungdomsuddannelser Familien Sørensen (ungdomsuddannelser) Intro Vi glæder os til at byde dig og dine elever velkomne til undervisningsforløbet Familien Sørensen på Arbejdermuseet. Lærervejledningen
Læs mereFortæl derudover eleverne, at de også skal overveje, hvordan deres liv ville se ud, hvis de ikke havde disse rettigheder.
Frihedsrettighedernes betydning Sådan gør du Introduktion af elementet (5-10 minutter) Start med at fortælle eleverne, at de nu skal arbejde med grundlæggende demokratiske frihedsrettigheder herunder,
Læs mereUndervisningsforløb GRUNDLOVEN
Undervisningsforløb Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Grundloven 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C 5000
Læs mereKUNSTHISTORIE. Undervisningsforløb
Undervisningsforløb Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Kunsthistorie 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C 5000
Læs mereBYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen
BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen
Læs mereFÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder
FÆLLES mål Forløbet om krop tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, idræt, samfundsfag, historie, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)
Læs mereUndervisningsforløb KORSTOG
Undervisningsforløb KORSTOG Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Korstog 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C
Læs mereBarnets Bedste R D O MK A E T I
Barnets Bedste T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse med diskussion i plenum fulgt op af kortere oplæg fra læreren. Med udgangspunkt i en fiktiv forestilling om, at eleverne skal passe en baby, konkretiseres
Læs mereMini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0
Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...
Læs mereForældremøde nu på den sjove måde
Forældremøde nu på den sjove måde 19. august 2008 Velkommen til forældremøder nu på den sjove måde Formål: Få ideer til hvordan man kan lave anderledes og måske sjove forældremøder, med et fagligt, sagligt
Læs mereFærdigheds- og vidensområder
Klasse: Jupiter/ samfundsfag Skoleår: 2016-2017 Uge/måned Emner/tema Kompetenceområde(r) Augustseptember Privatøkonomi Velfærdssamf undet Danmark i verdenen Økonomi Eleven kan tage stilling til økonomiske
Læs mereFA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M
FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! T D A O M K E R I Indhold En formidlingsøvelse, hvor eleverne, ud fra to definitioner af begrebet fællesskab, skal udarbejde en collage. Collagerne
Læs mereKVINDERS VALGRET. Undervisningsforløb
Undervisningsforløb Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Kvinders valgret 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C
Læs mereSta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M
o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag
Læs mereKÆRE KONTAKTFORÆLDRE. Allerførst tak fordi du har valgt at stille op.
KONTAKTFORÆLDRE KÆRE KONTAKTFORÆLDRE Allerførst tak fordi du har valgt at stille op. Et godt skolemiljø skabes gennem en god og åben dialog og et tæt samarbejde mellem skolens lærere, ledelse og forældre.
Læs mereRollespil Nytter det noget? Rollekort. 1 Rollekort Rollespil Nytter det noget?
Rollespil Nytter det noget? Rollekort 1 Rollekort Rollespil Nytter det noget? Rollekort: En af elevrødderne Du er en af elevrødderne. Dit navn er Jens. Du er 16 år gammel og går på HHX. Du er medlem af
Læs mereLæreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Læs merefærdigheds- og vidensområder
FÆLLES mål Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9.
Læs mereDEN FØRSTE VERDENSKRIG. Undervisningsforløb
Undervisningsforløb Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Den første Verdenskrig 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården
Læs mereDesigntænkning og Digital fabrikation
Lærervejledning Designtænkning og Digital fabrikation Et undervisningsforløb om e waste (elektronisk affald) Kilde: http://i.vimeocdn.com/video/444057970_1280x720.jpg (cc) Klassetrin: 7. 9. klasse Fag:
Læs mereFÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER
FÆLLES Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab:
Læs mereDEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet
DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om depression. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm,
Læs mereBaggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab
Gymnasiet Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab Undersøgelser peger på, at danske unge nok har en stor viden om demokratiske processer, men at denne viden ikke nødvendigvis omsættes
Læs mereForløbet er lavet med udgangspunkt i 8. klassetrin, men rummer udfordringer for alle elever i udskolingen.
Democracy Niveau 8.klasse Varighed 10-13 lektioner Om forløbet Dette forløb sætter fokus på demokrati. I forløbet ser vi nærmere på, hvordan et demokrati kan defineres. Eleverne får igennem en række tekster
Læs mereTilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse
Tilføjelse til læseplan i samfundsfag Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Indhold 1 Læsevejledning 3 2 Faget teknologiforståelse 4 2.1 Tværfaglighed 5 3 Introduktion til teknologi forståelse i samfundsfag
Læs mereLæringspakke 1 Modul 1.1 Pædagogiske greb
//Læringsteams Uge 38-43 Læringspakke 1 Modul 1.1 Kære Læringsteam På de følgende sider vil du finde materiale, der kan være til hjælp og inspiration, når du skal tilrettelægge dine læringsaktiviteter.
Læs mereINSPIRATION TIL LÆRERE
INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry
Læs meredig selv og dine klassekammerater
Tro på dig selv og dine klassekammerater Øvelser til 4. 6. klasse 6 1 Hvad vil det sige at tro på sig selv? Særlig tre temaer i klassefællesskabet er interessante, når vi skal beskæftige os med elevernes
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereFolkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en
Læs mereMaterialesamling Målrettet undervisere
Materialesamling Målrettet undervisere 1 Indhold 1 Samlede forløb... 3 1.1 We act - udvikling af handlekompetencer... 3 1.2 Demokratiskolen... 3 1.3 Medborgerskab i folkeskolen... 4 1.4 Demokratiets gang...
Læs mereFÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål
FÆLLES mål Forløbet om sprog tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)
Læs mere2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved
2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved INDHOLD Introduktion 3 Målgruppen for materialet 4 Hjælp til materialet 4 Grundlæggende læringsprincipper for President for a Day 5 Sådan kommer
Læs mereLærervejledning til 1000 meter Odense
Lærervejledning til 1000 meter Odense Mormors historie om Odense fortalt med 20 meter streetart er en oplevelse i sig selv, der kan bruges til at engagere eleverne i Odenses historie. Materialet her tager
Læs mereOpfølgning på Årsmødet 2006. den mangfoldige frivillige eller manglen på en stereotyp
Opfølgning på Årsmødet 2006 den mangfoldige frivillige eller manglen på en stereotyp Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde December 2006 DEN MANGFOLDIGE FRIVILLIGE ELLER MANGLEN PÅ EN STEREOTYP Hvorfor
Læs mereSkolereform din og min skole
Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til
Læs mereDit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM
Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM DIT DEMOKRATI LÆRERVEJLEDNING TIL EU-FILM SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 3 dele: Filmene: Hvad bestemmer EU?, Hvordan
Læs mereSta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M
o o Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse, der kan involvere alle i klassen og kan udføres med både store og små grupper. Eleverne får mulighed for aktivt
Læs mereForløb: Regions- og kommunalvalget 21. november 2017
Forløb: Regions- og kommunalvalget 21. november 2017 Længde: 8-9 lektioner af 60 min. varighed. Faglige mål: o Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere
Læs mereVÆRKTØJER TIL KERNEFORTÆLLING
Formål og værdier VÆRKTØJER TIL KERNEFORTÆLLING KERNEFORTÆLLING At have nogenlunde styr på foreningens/aftenskolens formål og værdier er på mange måder helt grundlæggende og en forudsætning for megen anden
Læs mereÅrsplan i samfundsfag for 8. klasse
Periode Fokuspunkt Mål Handleplan Evaluering/Opfølgning Uge 33-36 Individ Fællesskab. - beskrive, hvordan det enkelte menneske indgår i forskellige grupper og fællesskaber. - give eksempler på, hvordan
Læs mereUndervisningsforløb FORFATNINGSKAMPEN
Undervisningsforløb Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Forfatningskampen 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C
Læs mereSkibet er ladet med rettigheder O M
Skibet er ladet med rettigheder T D A O M K E R I Indhold Dilemmaøvelse. Eleverne forestiller sig, at de skal sejle til et nyt kontinent, men for at nå frem må de vælge, hvilke nødvendige eller unødvendige
Læs mereEleverne arbejder med centrale begreber/problemstillinger inden for temaet medier.
41-48 At eleverne: få en indsigt i hovedtrækkene af grundlovens bestemmelser om styreformen i Danmark, herunder magtens tredeling. får viden om hvilke mekanismer, der medvirker til dannelsen af de forskellige
Læs mereUndervisningsmateriale til Ungdommens Folkemøde 17. September 2017
Undervisningsmateriale til Ungdommens Folkemøde 17 September 2017 Lærerintroduktion NEXT er i år en del af Ungdommens Folkemøde i Søndermarken på Frederiksberg d. 7.- 8. september. Ungdommens Folkemøde
Læs mereÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM
Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt
Læs mereSamfundsfag Fælles Mål
Samfundsfag Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 9. klassetrin 5 Fælles Mål Samfundsfag 2 1 Fagets formål Eleverne skal i faget samfundsfag
Læs mereTrivselstimer 2015/2016:
0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.
Læs mereFærdighedsmål Eleven kan diskutere kulturs betydning for individer og grupper Vidensmål Eleven har viden om kultur og kulturbegreber
Fag SAMFUNDSFAG Klassetrin 8.-10. Kompetenceområde Sociale og kulturelle forhold Politik Demokrati Færdigheds- og vidensmål Sociale og kulturelle forhold Færdighedsmål Eleven kan diskutere kulturs betydning
Læs mereStudieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 15 Juni 16. Institution. Vejen Business College.
Studieplan Stamoplysninger Periode August 15 Juni 16 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Business College HHX Samfundsfag C Helle Strøm STU-SamfundsfagChh1315-E15-VØ Oversigt over
Læs mereFUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS. Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans
FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans Dette er et gratis undervisningsforløb, der åbner op for fysisk tilgang til tekst. Vi vil gerne forundre,
Læs mereLærervejledning. Beskriv ideen med spillet i plenum, herunder dets funktion og de tre vigtigste pointer med spillet:
Lærervejledning Få ord på trafikken! Har jeres skole en trafikpolitik? Hvis ikke, kan et spil TrafikPanik være det første skridt. Her kan du læse om spillet, og hvordan du bruger det i trafikundervisningen.
Læs mereÅrsplan til samfundsfag sporfag 15/16 Demokratisk iværksætteri.
Årsplan til samfundsfag sporfag 15/16 Demokratisk iværksætteri. Deltagelse i et: 9.kl Samfundsfag er en af tre linjer, som elever i 9.kl. kan vælge på Glamsdalens Idrætsefterskole. Tema: Frivillighed Tid
Læs mere2. Kom evt. med andre handlingsforslag som jeres diskussion har inspireret til.
Sådan gik det til fælles forældremøde den 26. oktober! I alt ca. 100 forældre og medarbejdere mødte frem for at drøfte resultatet af den store forældretilfredshedsundersøgelse, som gennemførtes i august
Læs mereKompetencemål for samfundsfag:
Kompetencemål for samfundsfag: Kompetencemål efter 9.klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne: tage stilling til politiske problemstillinger lokalt og global og kunne komme med forslag
Læs mereForløbet er lavet med udgangspunkt i 9. klassetrin, men rummer udfordringer for alle elever i udskolingen.
Voices of Africa Forløbsvejledning Af Lene Vendelbo Varighed 6-8 lektioner Om forløbet Dette forløb sætter fokus på det moderne Afrika. Det tager udgangspunkt i tre succesrige afrikanere fra hvert deres
Læs mereMedier oe. Medier og minoriteter. Hvad KAN en aktiv medborger? 4a - Drejebog - Medier og minoriteter - s1. Indhold
4a - Drejebog - - s1 g Medier oe r e t t i r o min Hvad KAN en aktiv medborger? Indhold Denne øvelsesrække handler om mediernes fremstilling af minoriteter. Øvelsesrækken indeholder to øvelser: I den første
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2012 Institution Frederikshavn Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Samfundsfag
Læs mereDAGENS PROGRAM REFLEKSIONSØVELSE FORMIDLINGSKURSUS GYMNASIEPRAKTIK + RULLENDE UNIVERSITET 2. SEPTEMBER 2014 METTE BRINCH THOMSEN
SEPTEMBER 2014 FORMIDLINGSKURSUS GYMNASIEPRAKTIK + RULLENDE 2. SEPTEMBER 2014 METTE BRINCH THOMSEN MAIL: MBTHOMSEN@TDM.AU.DK CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER (CUDIM) gymnasi et 1 DAGENS
Læs mereSamfundsfag, niveau G
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2008-maj 2010 Institution Grenaa tekniske skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Samfundsfag
Læs mereHvad er den gode mobilstil i skolen? Der er sikkert lige så mange svar, som der er lærere og elever. Men de fleste er nok enige om:
Intro Hvad vil det sige at være en god rollemodel for brug af digitale medier? Der er nok lige så mange svar på det spørgsmål, som der er familier. Samtidig er der også nogle elementer, der med stor sandsynlighed
Læs mereÅrsplan 10. Klasse Engelsk Skoleåret 2016/17
Hovedformål Årsplanen for 10. Klasse i Engelsk tager udgangspunkt i Forenklede Fællesmål (Undervisningsministeriet). Eleverne skal arbejde med emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans. Sproget
Læs mereLærervejledning. Familien Sørensen
Lærervejledning Familien Sørensen Intro Vi glæder os til at byde dig og dine elever velkomne til undervisningsforløbet Familien Sørensen på Arbejdermuseet. Lærervejledningen er udarbejdet med det formål,
Læs mereSamarbejde mellem skoler og biblioteker 2. møde den 27. oktober 2014
Fagligt Udviklingsforum: Samarbejde mellem skoler og biblioteker 2. møde den 27. oktober 2014 Program: 9.00-9.15 Siden sidst og introduktion til dagen 9.15-11.00 Skolereformens intentioner og indhold 11.00
Læs mereSamfundsfag. Måloversigt
Samfundsfag Måloversigt Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet dets. Eleverne skal opnå kompetencer til aktiv deltagelse
Læs mereLÆRERVEJLEDNING. Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os på: undervisning@amnesty.dk. Vi svarer dig inden for en uges tid.
LÆRERVEJLEDNING I denne vejledning kan du læse om Skriv for Livs faglige relevans i forhold til de forenklede Fælles Mål og hvilke fag, kompetenceområder, færdigheds- og vidensmål, der er særlig relevante.
Læs mereMAD OG MÅLTIDER. God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole.
MAD OG MÅLTIDER Forløbet om mad og måltider kan du printe og lægge i Sundhedsmappen. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke krav om specifik faglig viden inden for mad- og måltider eller sundhed.
Læs mereOplæg til præsentation og diskussion blandt ledelse og medarbejdere på de enkelte Mariehjem
Oplæg til præsentation og diskussion blandt ledelse og medarbejdere på de enkelte Mariehjem Værdier Udviklingsgruppen for værdier og branding er et udvalg, nedsat af fondsbestyrelsen, med henblik på at
Læs mereBrug din stemme - Demokrati og deltagelse O M
Brug din stemme - Demokrati og deltagelse T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse der omhandler børn, unge og deltagelse. Eleverne præsenteres for forskellige udsagn som de tager stilling til og efterfølgende
Læs mereret og pligt i skolen O M
ret og pligt i skolen T D A O M K E R I Indhold: En vurderingsøvelse, der skal hjælpe eleverne til at få et kendskab til grundlæggende rettigheder og de tilhørende pligter og medansvar, man har som elev
Læs mereMellemtrin. Job i lokalsamfundet
Job i lokalsamfundet Job i lokalsamfundet Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Vores lokalsamfund Vores lokalsamfund Portræt af en virksomhed Klassens jobbog Job i andre lokalområder 1. modul
Læs mereArbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads
Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen
Læs mereINSPIRATION TIL UNDERVISERE UNGDOMMENS FOLKEMØDE 2018
INSPIRATION TIL UNDERVISERE UNGDOMMENS FOLKEMØDE 2018 1 KÆRE UNDERVISER Den 6.-8. september afholdes Ungdommens Folkemøde 2018 i Valbyparken i København, og du og dine elever er selvfølgelig inviteret
Læs mereVelfærdsledelsesværktøj 5
Velfærdsledelsesværktøj 5 Brug hånd, mund og fod og få kvalitet og effektivitet Ledere og medarbejdere på de borgernære områder oplever i stigende grad, at der er stort fokus på effektivitet. Mange oplever,
Læs mere