2012 2012 Innovativ Bejdsning Innovativ Bejdsning
Innovativ bejdsning fortsættelse 2012 Indledning I 2011 nytænkte vi måden at bejdse på, med lidt inspiration fra udlandet. Resultaterne var meget lovende og forsøget fortsatte derfor i 2012. Nytænkningen er, at i stedet for at behandle hele arealet med Stub-set, koncentrerer vi indsatsen til det område i kammen, hvor knolden, spirer, sætter stængler, udløbere og knolde som figur 1 viser på skitseform. For at kunne behandle lige netop dette område har det været nødvendigt at påbygge yderligere et bejdseanlæg på læggeren, dvs. en tank, pumpe og nogle dyser. Dyserne er monteret sådan at væsken rammer jorden idet læggerens tallerkner hypper jord op om knolden. Læggekartoflen bliver også bejdset med det normale udstyr, dvs. hvor knolden falder ned gennem en stråle fra 2 dyser. Som tabel 1 viser har vi testet 3 forskellige produkter, de to jordforbedringsmidler Proradix og Stub-Set samt et kemiprodukt. Det nye udstyr er sat på alle 4 rækker på læggeren. Der er 2 gentagelser af hver behandling med det nye udstyr, i alt 8 rækker med hver af de forskellige behandlinger, dog er der 16 rækker med almindelig bejdsning. Figur 1 Område i kammen som behandles. Tabel 1 Oversigt over de forskellige behandlinger. Led Hardi-udstyr (på læggeknold) Nyt-udstyr (i kammen) Antal gentagelser (rækker) 1 Alm. bejdse ingen 16 2 Alm. bejdse 1,5 l Monceren 8 3 Alm. bejdse 1,0 l Stub-set 8 4 Alm. bejdse 1,5 l Stub-set 8 5 Alm. bejdse 60 g Proradix 8 6 Alm. bejdse 1,0 l Stub-set + 60 g Proradix 8 7 Ingen bejdse ingen 8 Forsøget er udlagt i en mark med Sava. Resultater Der er lavet stængleopgørelser efter fremspiring, hvor planter i én meter række er gravet op, og der er registreret stængelangreb af rodfiltsvamp. Efter nedvisning er der høstet 2 meter række som hver for sig er blevet sorteret og vejet. Senere er knoldene blevet screenet for sclerotier og pænt udseende. Side 3 af 6
Efterafgrødeforsøg Sava, BJ-Agro 2012 Stængelopgørelse - rodfiltsvamp 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Ubehandlet 60 g proradix 1 l Stub-set Alm. bejdse 1,5 l Monceren 1,5 l Stub-set 1 l Stub-set + 60 g Proradix Figur 2 Stængelopgørelse ved fuldfremspiring. BJ-Agro 2012 Uheldigvis, for forsøget, var der ikke mange problemer med rodfiltsvamp i marken. Det så vi allerede da der blev lavet stængelopgørelse, se figur 2. Der er ingen signifikant forskel på udbytte, grønne og deforme i forsøget. Figur 3 viser knoldantal, brutto og nettoudbytte. Resultaterne er sorteret efter nettoudbytte. Højeste nettoudbytte blev målt i behandlingen med alm. bejdse + 1,0 l Stub-set bagud, hvor der blev høstet 472 hkg i 28-60 mm. Fulgt af +1,5 l Stub-set og kun alm. bejdsning. 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Bejdseforsøg i Sava, BJ-Agro 2012 Sorteret efter Nettoudbytte Knolde pr ha Bruttoudbytte hkg/ha Netto 28-60 mm hkg/ha + 1 l Stub-set 770 486 472 + 1,5 l Stub-set 775 480 467 Alm. bejdse 744 480 462 + 60 g proradix 756 476 456 + 1,5 l Monceren 764 467 445 Ubehandlet 748 469 444 + 1 l Stub-set + 60 g Proradix 753 461 434 Figur 3 Knoldantal, brutto og Nettoudbytte Behandling med 1,5 l Monceren eller Stub-set+Proradix bagud i kammen ligger som de dårligste behandlinger, på niveau med ubehandlet, der har givet 444 hkg i 28-60mm. Der har altså været en forskel på ca 25 hkg i bruttoudbytte på bedste og dårligste behandling og den ekstra bejdsning med 1,0 l Stub-set har givet ca. 10 hkg mere i nettoudbytte eller 1.800 kr./ha i forhold til alm. bejdsning og hele 28 hkg i forhold til ubehandlet. Figur 4 viser sortering af de forskellige behandlinger. Side 4 af 6
Indeks (lavt indeks = ingen sclerotier/pæn kvalitet) Bejdseforsøg 2012 Sortering i % af total 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Ubehandlet 60 g proradix 1 l Stub-set Alm. bejdse 1,5 l Monceren 1,5 l Stub-set 1 l Stub-set + 60 g Proradix % deforme 4 3 2 3 3 2 4 % grønne 1 1 1 1 1 1 1 % >60 mm 0 0 0 0 0 0 0 % 40-60 mm 73 75 77 77 72 75 71 % 28-40 mm 22 21 21 19 24 22 23 % < 28 mm 0 0 0 0 0 0 0 Figur 4 Sortering af de forskellige behandlinger Selvom der ikke har været store udbytteforskelle i år, har der alligevel været en tydelig forskel på de forskellige behandlinger, når der ses på sclerotier på knoldene. Figur 5 viser indeks for sclerotier samt et indeks for pænt skind. Jo lavere indeks des færre sclerotier og des pænere er knoldene. Her har alle behandlinger givet en tydelig effekt i forhold til helt ubejdset, og specielt Stub-set og Monceren ind i kammen har forbedret knoldenes udseende. 50 Bejdseforsøg 2012 Kvalitetsvurdering 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 1 l Stub-set 1,5 l Monceren 1,5 l Stub-set Alm. bejdse 60 g proradix 1 l Stub-set + 60 g Proradix Indeks sclerotier 9 9 11 17 22 26 44 Indeks "Pænhed" 10 8 8 8 8 10 13 Ubehandlet Figur 5 Indeks for sklerotier samt et indeks for pænhed. BJ-Agro 2012 Side 5 af 6
Sammenfatning Forsøget fra 2011 viste næsten bedre resultater, end forventet, medens vi i år har vi været mere uheldige da forsøgsmarken stort set ikke havde problemer med rodfiltsvamp. Alligevel viser resultaterne samme tendens, dog i nogen mindre grad, som i 2011. Der er ingen signifikant forskel på de forskellige behandlinger. Det mest interessante er, at brugen af Stub-set har øget, knoldantal samt både brutto og nettoudbytte samtidig med, at skindfinish og især sklerotieangreb er reduceret meget i forhold til alm. bejdsning og specielt i forhold til helt ubejdset. Det er nogle spændende resultater og forsøgene skal gentages igen til næste år. Side 6 af 6