Aalborg Universitet København Aalborg Universitet Landinspektør, København Lautrupvang 2B & 15, 2750 Ballerup Sekretær: Heidi Nyborg Andersen Semester: 3. semester Projektets titel: Gadstrup Industripark en oplevelse rigere Roskilde Kommune Semestertema: Byernes arealforvaltning og planlægning - den bæredygtige by? Projekt periode: d. 2. september 2009 til d. 26. januar 2010 Hovedvejleder: Jacob Norvig Larsen Bivejleder: Anne Lise Schrøder Gruppenr.: 09fc0304 Gruppemedlemmer: Kristoffer Guldbæk Stentebjerg Maria Skov Engqvist Peter Christian von Westphal Thomsen Trine Lindskov Antal kopier: 6 Antal sider: 263 alt inklusive Bilagsantal og -art: 4 bilag, 4 appendiks En bæredygtig udvikling i Roskilde Kommune tager her afsæt i en udvidelse af Roskilde Lufthavn. Udvidelsen af lufthavnen kan gavne kommunens bæredygtighed økonomisk, bl.a. via en øget turisme, øget arbejdskraft og på det infrastrukturelle plan. Dermed kan udvidelsen af lufthavnen yderligere styrke Roskildes position som Region Sjællands bindeled til hovedstaden. En kommuneplanstrategi, en kommuneplan, en bebyggelsesplan og en lokalplan, skal alle i kobling til hinanden svare på problemet; Hvordan kan Roskilde Lufthavn være med til at skabe et bæredygtigt centrum igennem et nyt industriområde? Kommuneplanstrategien indeholder elementer omkring den fysisk funktionelle planlægning. Erhverv og trafik er begge elementer, hvor dele af kommunens hidtidige planlægning skal revideres som følge af det nye erhvervsområde. En forbedring af vej- og jernbanenettet skal sikre adgangen til det nye erhvervsområde; et område der skal udnytte kommunens styrker til at sætte Roskildes erhverv på Danmarkskortet. Kommuneplanen indeholder nye visioner omkring erhverv nær lufthavnen. Ved hjælp af en række analyser findes frem til den bedste udnyttelse af erhvervsområdet, der gennem oplevelsesøkonomi skal sikre arbejdspladser og turister til kommunen. Bebyggelsesplanen skaber via sin visuelle fremtoning et billede af et innovativt og harmonisk område med grønne områder og et let genkedeligt ydre. Området har fokus på let industri med et oplevelsesøkonomisk aspekt og strukturerne i området skal sikre at industriområdet danner et bæredygtigt centrum, som tilbyder lidt mere end det gennemsnitlige industriområde. I lokalplanen overføres visionerne for området til et juridisk bindende dokument, således at visionerne overholdes. Her skal områdets formål, mål, bebyggelsens placering og ibrugtagen sikres, således at industriparkens mål om et bæredygtigt centrum bibeholdes. Ved at redistribuere Roskilde Kommunes mindre udlagte erhvervsområder til et samlet område, opnås højere transporteffektivitet. Med lufthavnen i umiddelbar nærhed samt gode forbindelser til det infrastrukturelle netværk og mulighed for at udnytte kvaliteterne fra Roskildes videnscentre, virker vejen til andre af kommunens og regionens visioner ligetil. Copyright 2006. Denne rapport og vedlagte materiale må ikke offentliggøres uden forfatter og vejleders skriftlige accept.
Forord Nærværende rapport er udarbejdet af gruppe 09fc0304 i forbindelse med 3. semester på Landinspektørvidenskabelig retning, ved Aalborg Universitet København. Temaet for semestret er Byernes arealforvaltning og planlægning den bæredygtige by?, hvor det er givet til opgave at udforme en problemstilling, der belyser en mulig udvikling i Roskilde Kommune. Formålet med semestret er at de studerende opnår forståelse for plansystemet. Problemstilling danner grundlag for gruppens udarbejdelse af en rapport, der viser frembringelsen af fire planprodukter. Figur 1 viser Roskilde Kommunes placering i forhold til resten af Sjælland. Kilde: Kort10DK, redigeret af projektgruppen. De fire planprodukter er relateret til hinanden igennem et hierarki, hvor hvert produkt repræsenterer et niveau. På første niveau foretages en revidering af Roskilde Kommunes Planstrategi. På andet niveau tilrettes Roskildes Kommuneplan2009 til at udspecificere problemstillingen og planstrategiens indhold. På tredje niveau udarbejdes en bebyggelsesplan, der viser hvordan visionerne for området skal udføres. På fjerde og sidste niveau oversættes bebyggelsesplanen til en lokalplan, hvori visionerne for området bliver juridisk bindende. Tilsammen skal dette udmunde i en forståelse for rammestyringsprincippet, og dets rolle på nationalt, kommunalt og lokalt niveau. De fire planprodukter er vedlagt rapporten i ovennævnte rækkefølge, og skal forstås i sammenhæng med kapitlet i rapporten af samme navn. For at få en forståelse af planernes sammenspil, og derved rammestyringshierarkiet, er det dog væsentligt at betragte kapitlerne i tilknytning til hinanden og i kronologisk rækkefølge. Planprodukterne indeholder desuden en læsevejledning, hvori det tydeliggøres hvilke ændringer der er blevet foretaget. Vi har i projektforløbet haft en række PE-kurser; Byudvikling, Byplanprincipper og bæredygtighed, Byudvikling og byggemodning, By- og kommuneplanlægning, GIS og geodata, Introduktion til jura og forvaltningsret, Lokalplanjura og -realisering, System- og lovkendskab samt Videnskabsteori. Viden fra disse har vi i bedst muligt omfang skulle inddrage i rapporten.
Gadstrup Industripark - en oplevelse rigere KMS har ophavsret til de kortdata der er brugt til kortene i rapporten, lavet af projektgruppen. Alle kort i rapporten er, hvis ikke andet er anført, orienteret mod nord. Vi har benyttet os af Chicago-referencesystem igennem rapporten. Side2
Gruppe 09fc0304 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 5 2 Undersøgelsesmetode 7 3 Foranalyse 10 3.1 Analyse af Roskilde Lufthavn 10 3.2 SWOT-analyse 12 3.3 Problemformulering 14 4 Kommuneplanstrategien 15 4.1 Politikker og planer 15 4.2 SWOT-syntese 25 4.3 Delkonklusion - kommuneplanstrategien 27 5 Kommuneplanen 29 5.1 Planloven 29 5.2 Fingerplanens indvirkning i kommuneplanlægning 30 5.3 Kommuneplanlægning 33 5.4 Byområde geografisk afgrænsning af fokusområdet 36 5.5 Overførsel fra land- til byzone. 40 5.6 Analyse af erhverv i Roskilde og nabokommunerne 41 5.7 Støj 46 5.8 Vurdering af Virkning på Miljøet 49 5.9 Sociokulturel stedsanalyse 52 5.10 Oplevelsesøkonomi 57 5.11 Erhvervstype for projektområde 60 5.12 Redistribuering af udlagte erhvervsområder 62 5.14 Delkonklusion - kommuneplan 67 6 Bebyggelsesplanen 68 6.1 Planlægning for byudvikling 68 6.2 Strukturer for planområdet 70 6.3 Bebyggelsens fremtræden 72 6.4 Energikrav 74 6.5 Støjforanstaltninger 75 6.6 Visioner for planområdet 77 6.7 Visualisering af kravspecifikation 79 6.8 Delkonklusion - bebyggelsesplanen 92 Side3
Gadstrup Industripark - en oplevelse rigere 7 Lokalplanen 94 7.1 Retsindvirkninger 99 7.2 Støjforhold 105 7.3 Matrikler i planområdet 106 7.4 Ejerskab af vejforløbet i planområdet 107 7.5 Delkonklusion - lokalplanen 108 8 Konklusion 109 9 Perspektivering 112 Bibliografi 113 Bilag Appendiks Side4
Gruppe 09fc0304 1 Indledning Den bæredygtige by forstås i disse tider af mange, som den klimavenlige by. Ordet bæredygtig har imidlertid mange betydninger; Slår man bæredygtighed op i Den Danske Netordbog, står der begreb, der indebærer, at man vil skabe de bedst mulige forhold for miljø og mennesker nu og i fremtiden på figur 2 ses de mest almindelige forståelse af ordet. (Ordbogen A/S 2009) Ifølge Den moderne, bæredygtige by (Miljøministeriet 2008) er der en række hovedpunkter der skal fokuseres på, ved planlægning af den moderne bæredygtige by; Især lys, luft og sundhed, men også effektive løsninger på energi, vand og affald er vigtige at tage i betragtning. En bæredygtig by kræver bl.a., at der bygges tættere og grønnere. For at skabe de bedst mulige forhold for mennesker er det yderligere essentielt at økonomien og infrastrukturen er bæredygtig. Figur 2 viser en figur over tre former for bæredygtighed; økonomisk-, miljømæssig- og social bæredygtighed. Kilde: Petter Næss For at en by kan være gunstig for virksomheder, er det vigtigt at den tilbyder ekstraordinære kvaliteter. Roskilde har en række af disse, heriblandt dens tætte placering på hovedstaden, dens vidtfavnende videnssektor, motorvejen og ikke mindst Roskilde Lufthavn. Roskilde Kommune ønsker i mange henseender at fungere som Region Sjællands bindeled til hovedstaden. Dette er der gode muligheder for, men Roskildes position vil yderligere blive styrket ved en udvidelse af Roskilde Lufthavn. På den måde vil lufthavnen kunne aftage en del af den trafik, der i dag sker i Kastrup Lufthavn. En udvidelse af Roskilde Lufthavn vil have stor betydning for Roskilde, især i den forstand, at byen vil få mulighed for at tiltrække udenlandske turister. Der er mange aspekter i Roskilde Kommune, der gør den attraktiv at placere sin virksomhed i. Roskilde Kommune har fokus på erhvervets samspil med institutioner, dette ses bl.a. ved store erhvervsudlæg ved Trekroner samt mindre udlæg ved Risø. Kommunen ønsker primært at placere viden- og forskningserhverv ved Trekroner og Risø, så disse har mulighed for at samarbejde med Center for Advanced Technology (CAT) og Roskilde Universitet (RUC). Det betyder at en stor del af erhvervet i kommunen er koncentreret i den centrale del. Den centralisering af erhverv der er omkring Roskilde og Trekroner har også betydning for, hvilke typer der opføres i kommunen. Side5
Gadstrup Industripark - en oplevelse rigere Da det ikke er hensigtsmæssigt at opføre støjende og larmende industri i umiddelbar nærhed af støjfølsomme områder som universitetet og boligområder betyder det, at Roskilde Kommune begrænser sine muligheder for at tiltrække nye virksomheder inden for industrisektoren. Ved opførelse af et nyt erhvervsområde nær lufthavnen får kommunen mulighed for at tiltrække nye industrivirksomheder og kommunens erhverv bliver ligeledes fordelt. Kommunen får desuden mulighed for at tiltrække arbejdskraft fra andre kommuner, da lufthavnen er placeret centralt i den smalle del af kommunen. På grund af lufthavnens infrastrukturelle potentiale, vil mange virksomheder finde det attraktivt at placere sig i nærheden af denne. Roskilde Kommune kan gå i retningen af en bæredygtig udvikling, hvis de udnytter kommunens erhvervspotentiale rigtigt. Desuden kan transport og erhverv tilsammen skabe øget bæredygtighed; lufthavnen kan i høj grad sikre hurtig eks- og import og gods kan let komme til og fra motorvejsforbindelser. Ved at udnytte disse fordele, samt en god placering af et nyt område, vil transporten blive mindre ressourcekrævende. De ovennævnte kendsgerninger og en opførelse af et nyt erhvervsområde vil medføre en række initierende problemer: Skal erhvervsstrukturen i Roskilde Kommune forbedres? Hvordan kan et erhvervsområde gøres interessant for turister? Hvad skal et nyt område nær lufthavnen indeholde? Har kommunen brug for hoteller, konferencefaciliteter, speditørvirksomheder, fremstillingserhverv, serviceerhverv, forlystelsespark eller noget helt andet? Side6
Gruppe 09fc0304 2 Undersøgelsesmetode Dette projekt består overordnet af tre dele; et problem, en løsning og en konklusion. Problem: I indledningen introduceres projektets omdrejningspunkt. Der bliver gennem hele projektet vendt tilbage til dette. De aspekter der præsenteres i indledningen uddybes igennem en analyse af Roskilde Lufthavn og dernæst en SWOT-analyse omhandlende udlæg af erhverv ved lufthavnen. Disse afføder en problemformulering som skal besvares i løsningsdelen af projektet. Løsning: Løsningsdelen består af fire afsnit, hver især omhandlende udarbejdelsen af de fire planprodukter. Afsnittet vedr. kommuneplanstrategien indledes med et afsnit der skal øge forståelsen for plansystemet og disses forhold til Roskilde Kommunes visioner. Denne viden bruges igennem afsnittet og resten af projektet til at skabe forståelse for hvilke elementer der skal tages hensyn til. Efterfølgende udarbejdes en SWOT-syntese der i højere grad er strategisk, sammenlignet med SWOT-analysen. I SWOT-syntesen sammenholdes de forhold der blev fremhævet i analysen. Via syntesen står det klart hvilke forhold der er nødvendige at bearbejde eller styrke, for at eliminere trusler og svagheder. Planstrategien kan derpå udarbejdes. Kommuneplanafsnittet indledes med en gennemgang af generelle forhold der gør sig gældende på dette niveau. Det undersøges her hvilke relevante forskrifter planloven indeholder for netop dette niveau. Efterfølgende undersøges de retlige indvirkninger som fingerplanen kan have for kommuneplanlægning. Den generelle opbygning af kommuneplanen beskrives ligeledes for at give en forståelse for denne. Ud fra beskrivelsen skabes et afsæt til at kunne undersøge en række forhold der er nødvendige for at projektet vil kunne realiseres, herunder strukturanalysen. Først må der ske en geografisk afgrænsning, der bestemmer det konkrete område hvorpå erhvervsområdet kan opføres. Heri indgår der en række overvejelser såvel som undersøgelser af juridiske forhold der leder frem til en egnet placering. Efter valg af område står det klart, at området må overføres fra land- til byzone. For at sikre at området bliver velfungerende er det nødvendigt at undersøge hvilket erhverv der er behov for og rum til i området derfor analyseres Roskilde Kommune og dennes nabokommuners erhvervsstruktur gennem kortlægning og informationssøgning. Støjgenerne fra lufthavnen undersøges på støjkort og via tabelopslag, for at sikre at den ønskede Side7
Gadstrup Industripark - en oplevelse rigere type, kan placeres så tæt på lufthavnen. Efter denne undersøgelse står det klart at en VVMundersøgelse er nødvendig for opførelsen af erhvervsparken. Selvom ovenstående analyse peger på én type erhverv, kan de påvirkede interessenter ønske en anden. Derfor benyttes den norskudviklede Sociokulturel stedsanalyse. Igennem interviews med repræsentanter for interessenterne, bliver der i analysen fundet frem til hvilke holdninger de berørte interessenter har til et nyt erhvervsområde, samtidigt med at det klarlægges hvilke virksomheder interessenterne ønsker etableret. Ved at følge disse resultater sikres det, at erhvervsområdet får opbakning iblandt interessenterne. For at analysere Roskilde Kommune i et større perspektiv(hvilket større perspektiv), undersøges det hvor kommunen og Region Sjællands visioner kan forenes. Ud fra undersøgelsen ses det, at Region Sjælland har behov for innovative virksomheder. I den forbindelse, bliver det undersøgt hvorvidt der i dag findes virksomheder med oplevelsesøkonomisk aspekt i Roskilde Kommune. Resultatet af denne undersøgelse sammenholdes med ovennævnte sociokulturelle stedsanalyse, hvorved en liste over mulige virksomheder til projektområdet bliver til. Herefter udlægges erhvervsområdet på baggrund af de juridiske forhold indsamlet i starten af kommuneplan afsnittet. Kommuneplanen kan derpå udarbejdes. Afsnittet om bebyggelsesplanen indledes med en generel beskrivelse af byggemodning, distribution af grunde samt ejerforhold, for at klarlægge de ændringer der sker, når et ikke-bebygget areal bebygges. Det er i denne fase nødvendigt at overveje under hvilke ejerforhold området skal opføres, da dette kan have indflydelse på områdets udformning. Planlægningen i området starter med strukturerne og skitser. Ud fra den initierende skitsefase bestemmes bebyggelsens udseende ud fra visionerne, og en række funktionelle og visuelle krav opstilles og diskuteres. Til udvælgelse af den ønskede fremtræden bruges Kevin Lynchs analyseværktøj og herigennem sikres det at bebyggelsen får en god visuel fremtræden. De føromtalte krav fastslås endeligt i bebyggelsesplanens kravspecifikation, hvorefter der udarbejdes et konkret bud på besvarelse af denne kravspecifikation. Essensen af besvarelsen udgør bebyggelsesplanen. For at styrke visualiseringseffekten benyttes 3D-modeller og et meget beskrivende afsnit inspireret af Gordon Cullens visualiseringsmetode (Cullen 1961). Side8 I lokalplanen inddrages planlovens bestemmelser fra starten af, da denne beskriver indholdet i lokalplaner. Dertil kommer en redegørelse af lovteksten, der konkluderer hvilke retsvirkninger der
Gruppe 09fc0304 gør sig gældende for lokalplanområdet. Derefter undersøges en række støjforebyggende foranstaltninger, og de endelige tiltag, herunder en støjmur, fastsættes. Derefter inddeles området i matrikler og ejerskabet af vejen bestemmes. Derved er alle de bestemmelser lokalplanen skal indeholde på plads. Konklusion: Denne bruges til at samle alle tråde og sikre at problemformuleringen er blevet besvaret. Problemformuleringen har fungeret som disposition til konklusionen, og konklusionen er fremkommet på baggrund af delkonklusionerne fra de fire hovedafsnit i rapporten. Side9
Gadstrup Industripark - en oplevelse rigere 3 Foranalyse For at finde den endelige problemformulering som indledningen ligger optil, er det nødvendigt at se på hvilken format Roskilde Lufthavn er, og yderligere se på hvilke faktorer, der vil have indvirkning på et erhvervsområde nær denne. I foranalysen findes det problem projektet som helhed skal give svar på. 3.1 Analyse af Roskilde Lufthavn Da vi ønsker at koncentrere os om de muligheder en udvidelse af Roskilde Lufthavn giver, er det interessant at se på hvordan ejerforholdet muligvis spiller ind. Roskilde Lufthavn hedder officielt Københavns Lufthavn, Roskilde. Lufthavnen bliver foruden dette også kaldt for Roskilde Lufthavn og Tune Lufthavn. Fremover benævnes Københavns Lufthavn, Roskilde, som Roskilde Lufthavn. Roskilde Lufthavn er ejet af Københavns Lufthavne A/S. Dette er et selskab, der ifølge Bekendtgørelse af lov om Københavns Lufthavne A/S er et aktieselskab, se 1 Trafikministeriet opretter et selskab, hvis aktiekapital indskydes af staten. (Transportministeriet 2000) Selskabet ejer ikke kun Roskilde Lufthavn, men også Kastrup Lufthavn, hvilket kan ses i 2. Som følge af stk. 2 overtog Københavns Lufthavne A/S, Roskilde Lufthavns faste ejendomme samt de tilhørende bygninger og anlæg. 2 Selskabet overtager driften af Københavns Lufthavn, Kastrup og Københavns Lufthavn, Roskilde. (Transportministeriet 2000) At det er Københavns Lufthavne A/S der ejer Roskilde Lufthavn, har andre indvirkninger på lufthavnen, end havde det været Roskilde Kommune der ejede den. Det kan bl.a. betyde, at hvis Roskilde Kommune har, eller får, nogle planer der vedrører lufthavnen og Københavns Lufthavne A/S ikke er med på idéen, kan Roskilde Kommune have svært ved at få dem gennemført. Side10
Gruppe 09fc0304 Har Roskilde Kommune f.eks. et ønske om mere udenlandsk turisme, og tilrettelægger deres byudvikling efter dette, kan det give problemer hvis Københavns Lufthavne A/S, har planer om at Roskilde Lufthavn kun skal have indenrigsluftfart. Københavns Lufthavne A/S kan have en vis interesse i en udvidelse af Roskilde Lufthavn. Men ved en sammenligning af passagertallet fra september 2008 og september 2009 ses et fald i antallet på 6,8 % (Københavns Lufthavne A/S 2009b). 2008 var dog også et år med langt flere rejsende end normalt (Infomedia 2008) Der har været flere udsving i den luftbårne trafiks passagertal inden for de sidste år, det gælder både efterveerne fra terrorangrebet d. 11. september 2001 og smittefaren i forbindelse med SARSepidemien. Statistikkerne for Københavns Lufthavne A/S viser en foruroligende tendens, men en udvidelse af Roskilde Lufthavn kan gøre at selskabet bliver mere attraktivt for flere forskellige typer firmaer. Med en udvidelse af Roskilde Lufthavn vil Københavns Lufthavne A/S muligvis stå stærkere i fremtidige rutsjebaneture. (Infomedia 2009b) Roskilde Lufthavn er beliggende i Roskilde Kommune, mellem de to byer Gadstrup og Tune, omtrent 8 km syd for Roskilde. Roskilde Lufthavn benyttes primært til GA-flyvning(General Aviation). GA-flyvning indebærer mindre fly med private eller kommercielle flyvninger samt skole-, taxa- og træningsflyvning. Lufthavnen havde i 2007, 77.000 movements (Københavns Lufthavne A/S u.d.). Roskilde Lufthavn ligger ca. 30 km fra Kastrup Lufthavn og 80 km fra Malmö Lufthavn, Sturup. Ingen af disse lufthavne koncentrerer sig i samme grad som Roskilde om GA-flyvning Kastrup er en stor lufthavn med gode forbindelser til resten af verden og adskillige terminaler, Malmö har kun én passagerterminal, og med 37.600 movements i 2008 er Malmö den mindst benyttede af de tre. (The LFV Group 2009) Malmö lufthavn bruges primært til udenrigsflyvninger af lavprisselskaber. (flylowcostairlines.org 2009) Kastrup havde 265.000 movements i 2008. Dette er mange sammenlignet med de to andre lufthavne. Én af hovedårsagerne til dette er, at Kastrup er Skandinaviens og SAS hovedlufthavn, hvilket betyder at en stor del af de rejsende fra Skandinavien mellemlander i Kastrup inden de rejser videre ud i verden. Side11
Gadstrup Industripark - en oplevelse rigere En tredje lufthavn er Billund Lufthavn. Lufthavnen er med 55.000 movements i 2008 placeret imellem Roskilde og Malmö hvad aktivitet angår. Billund har sit hovedfokus på charterrejser, men også en del af den industri der er placeret vest for Storebælt gør brug af lufthavnen. (Billund Airport A/S 2009) Roskilde Lufthavn er altså i en anden kategori end ovennævnte lufthavne. Det er vigtigt at der stadig er en lufthavn der praktiserer GA-flyvninger. Ved en udvidelse af lufthavnen vil der blive plads til både GA-flyvninger og regulære ruteflyvninger. For at belyse de styrker en udvidelse af Roskilde Lufthavn vil have, har vi lavet en SWOT-analyse samt en SWOT-syntese der belyser dette emne. Disse kan ses i appendiks 3. Se desuden næste afsnit for uddybning af SWOT-begrebet. I samspillet mellem lufthavnen og erhvervsområdet er det meget væsentligt at lufthavnen udvides for at kunne møde de visioner der er for erhvervsområdet. Vi vil derfor nu, som resultat af appendiks 3, arbejde videre ud fra den forestilling, at Roskilde Lufthavn bliver udvidet, og derved kan danne grobund for et bæredygtigt område i nærheden af denne. 3.2 SWOT-analyse SWOT er en forkortelse af de fire ord Strengths, Weaknesses, Opportunities og Threats de første to gør sig gældende for de indre forhold, og de sidste to gør sig gældende for de ydre forhold. Altså de faktorer som henholdsvis skabes af organisationen i sig selv og de faktorer fra omgivelserne, der påvirker organisationen. Se figur 3. SWOT-analysen er et værktøj, hvormed man kan gruppere hvilke faktorer der spiller ind i de fire kategorier. Omverden - Opportunities - Threats Kommune/ By - Strengths - Weaknesses Problem Side12 Her bruges SWOT-analysen som en afrunding af den indledende problemfase. SWOT-analysen bruges som begrundelse for opførelse af erhvervsområdet. I SWOT-analysen opridser man de forskellige forhold, der gør sig gældende i de forskellige kategorier. Efter Figur 3 viser sammenhængen mellem de forskellige niveauer i en SWOT-analyse. Kilde: Carsten Jahn Hansen
Gruppe 09fc0304 SWOT-analysen laves en SWOT-syntese hvor det tydeliggøres, hvordan man eksempelvis kan udnytte en mulighed til at styrke en svaghed. I det foregående er Roskilde Kommunes rolle som bindeled mellem Region Sjælland og Region Hovedstaden blevet diskuteret. Det er sandsynligt, at Roskildes status vil blive højnet med en udvidelse af lufthavnen. Vi forestiller os, at Roskilde kan tiltrække turister, ikke mindst vha. lufthavnen. SWOT-analysen laves for anlæg af erhverv nær Roskilde Lufthavn. Figur 4 viser skema over styrker, svagheder, muligheder og trusler fra SWOT-analysen. Strenghts Etablering af erhverv nær lufthavnen har mange fordele. Lufthavnen vil give virksomhederne mulighed for at tiltrække internationale samarbejdspartnere og kunder. Erhvervet kommer ydermere til at ligge tæt på hovedstaden. Roskilde er hovedkommunen i Regionen Sjælland og bindeleddet til Region Hovedstaden. Derfor er der gode muligheder for erhverv, der placerer sig i kommunen. Weaknesses Et erhvervsområde ved lufthavnen vil være placeret et stykke fra beboelse, og derfor kræver det at byplanlægningen sørger for at skabe noget liv i erhvervsområdet. Infrastrukturen vil kræve udvidelse hvis et erhvervsområde skal realiseres. Opportunities Roskilde Kommune er oplagt til udvikling af oplevelsesøkonomi, hvilket også er en vigtig faktor, hvis Roskilde ønsker at trække turister til kommunen. Det nye erhvervskvarter vil desuden have mulighed for at lade sig inspirere af RUC og Risø. Forskningen er vigtig for mange erhverv, erhvervene i Roskilde vil muligvis få et forspring hvis disse støtter forskningen. Side13
Gadstrup Industripark - en oplevelse rigere Threats En af truslerne mod erhvervsarealets succes, er at det er placeret langt fra Roskilde, og på den måde vil området nok miste en del liv om aftenen. Det er også muligt, at det er svært at finde erhverv, der vil bosætte sig tæt på en lufthavn på grund af støjen, som kan være til stor gene. De erhverv der etablerer sig vil muligvis blive truet af de erhvervsområder, der ligger tættere på København. 3.3 Problemformulering Et industriområde og turisme opleves generelt modstridende. I vores projekt ønsker vi at skabe sammenhæng mellem de to, bl.a. i kraft af lokaliseringsfordelen tæt ved Roskilde Lufthavn. Roskilde Kommune ønsker en miljøvenlig profil, hvilket et industriområde ikke bidrager til. Hvordan kan Roskilde Lufthavn hjælpe med til at skabe et bæredygtigt centrum for et nyt industriområde, der vil være med til at trække turister til Roskilde? Hvordan er mulighederne for udlæg af erhverv i Roskilde Kommune? Hvilke kvaliteter skal området have for at tiltrække turister? Hvilke virksomheder ønsker lufthavnen i et tilknyttet industriområde? Hvilken type virksomheder har noget særligt at tilbyde og hvordan skal de gøre det? Hvordan kan et industriområde fremme Roskilde Kommunes ønske om en bæredygtig udvikling? Side14
Gruppe 09fc0304 4 Kommuneplanstrategien Der skal på det første niveau i den offentlige planlægning laves en kommuneplanstrategi. En kommuneplanstrategi skal laves hvert 4. år, og beskriver hvorledes kommunens udvikling skal forløbe. I Planlovens 23 a-e er beskrevet, hvad en kommuneplanstrategi skal indeholde, samt hvordan ændringer af kommuneplanen skal foretages. 23 a Kommunalbestyrelsen skal inden udgangen af den første halvdel af den kommunale valgperiode offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen. (...) Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte strategi skal indeholde oplysninger om den planlægning, der er gennemført efter den seneste revision af kommuneplanen, kommunalbestyrelsens vurdering af og strategi for udviklingen samt en beslutning om enten 1) at kommuneplanen skal revideres i sin helhed, eller 2) at der skal foretages en revision af kommuneplanens bestemmelser for særlige emner eller områder i kommunen og af, hvilke dele af kommuneplanen der genvedtages for en ny 4- års-periode. (Miljøministeriet 2009) Byrådet skal hermed i kommuneplanstrategien sætte nogle mål og benytte nogle midler for, at opnå den førnævnte udvikling i kommunen. Ifølge planloven, skal man i kommuneplanstrategien også vurdere, hvorvidt målene i den sidste kommuneplanstrategi er indfriet, eller om der er noget der skal revideres. Yderligere skal man i kommuneplanstrategien forholde sig til bl.a. lands- og regionplanlægningen, som er rammer kommuneplanen skal ligge indenfor. (By- og Landskabsstyrelsen 2008) Vi vil derfor i det følgende undersøge de enkelte planer og love for at kunne vurdere hvilken betydning de vil få for planlægningen i Roskilde Kommune. 4.1 Politikker og planer For at kunne udarbejde en planstrategi for Roskilde Kommune, er det nødvendigt at vide hvilke krav og planer der spiller ind. Der er en lang række udviklingsplaner der har indflydelse på alt fysisk planlægning i Danmark. Disse gælder derfor naturligvis også Roskilde Kommune. De mange planer er sammensat i et hierarki, hvor de øverste led gælder hele Danmark og de laveste gælder enkelte byggerier. Overordnet for al fysisk planlægning i Danmark finder vi Landsplanredegørelsen. Side15
Gadstrup Industripark - en oplevelse rigere Landsplanredegørelsen bliver fornyet hvert 3. år. Den seneste udgave, Landsplanredegørelsen 2009, er pt. til høring, og der vil derfor blive taget udgangspunkt i den gældende plan, nemlig Landsplanredegørelsen 2006. Figur 5 viser sammenhængen mellem planhierarkiet i Danmark efter kommunalreformen. Kilde: Landsplanredegørelsen 2006 Under Landsplanredegørelsen finder vi de Regionale udviklingsplaner. Disse planer bliver revideret hvert fjerde år, og indeholder den pågældende regions visioner omkring udviklingen af by og land. Det næste trin i rangsystemet er kommunernes planstrategier. Planstrategierne skal indeholde mål og retningslinjer for udviklingen i de enkelte kommuner. (Skov- og Naturstyrelsen, Landsplanområdet 2006) Side16 4.1.1 Landsplanredegørelsen 2006 Landsplanredegørelsen 2006 blev til umiddelbart før kommunalreformen, fra 2007, trådte i kraft. En stor del af landsplanredegørelsen omhandler derfor, hvilke roller de nye regioner og kommuner får, samt hvordan den nationale planlægning for fremtiden skal administreres. Hovedformålet med landsplanredegørelsen er at sikre sammenhæng i planlægningen i hele Danmark, de enkelte regioner og kommuner imellem. Ved at opnå sammenhæng, sikres det at Danmark ikke udvikler sig skævt. Dette betyder at udviklingen i en del af landet skal komme resten af landet til gode. Dette skal være med til at sikre, at Danmark fortsat er en konkurrencedygtig medspiller i den globaliserede verden.
Gruppe 09fc0304 Figur 6 viser sammenhængen mellem globalisering og fysisk planlægning. Kilde: Landsplanredegørelsen 2006 Ud fra dette er der blevet udformet fem pejlemærker for den fysiske planlægning som kommunerne, så vidt muligt, skal følge (Miljøministeriet 2006a): Der skal være forskel på by og land : Danmark er kendt for at have uberørt natur liggende klods op af de store byer. Dette ses som en stor styrke for Danmark, eftersom det er med til at sikre rekreative områder til indbyggere i de store byer, hvilket tiltrækker arbejdskraft og turisme. Der skal derfor være klare skel imellem land og by, så den variation det danske landskab består af forbliver urørt, alt imens de større byer bliver fortættet. Udviklingen skal komme hele landet til gode : I og med at Danmark er så varieret mht. land og by, er det vigtigt at hele landet nyder godt af fremgang. Her tænkes der særligt på hovedstaden. København er Danmarks store metropol der skaber ny viden, og tiltrækker international arbejdskraft, og er derved et af Danmarks vigtigste bindeled til resten af verden. Dertil kommer Danmarks naturskønne landområder, der har enestående muligheder for at tiltrække turisme. Ved at udnytte hver enkelt regions styrker ved nationalt samarbejde, vil hver enkelt del af Danmark altså kunne styrke de andre. Planlægningen skal basere sig på respekt for naturen og miljøet : Danmarks fantastiske natur lader sig ikke styre af administrative grænser, og derfor lægger landsplanredegørelsen op til samarbejde regioner og kommuner imellem for at sikre natur og miljø for fremtiden. Ubebyggede arealer i byerne skal desuden forsøges udnyttet ved byomdannelse, så utilsigtet byspredning bliver holdt på et minimum. Fysisk planlægning og investeringer i infrastruktur skal spille sammen : De danske byer er i konstant udvikling, og det er derfor vigtigt at infrastrukturen følger med. Der Side17
Gadstrup Industripark - en oplevelse rigere skal derfor investeres i infrastrukturen, særligt omkring de større byer og videnscentre, så der ikke kommer køer, hvilket vil påvirke landets fortsatte udvikling. Den kollektive trafik skal også udbygges så den kan understøtte landets pendlere. Den fysiske planlægning skal være helhedsorienteret : Med det reducerede antal kommuner efter kommunalreformen har de fleste nye kommuner flere byer og et større areal at administrere. Det er derfor vigtigt, at kommunernes udviklingsplaner tager højde for dette, så der kan skabes sammenspil imellem kommunernes byer. Det ønskes desuden at der bliver dannet samarbejde med nabokommunerne, så der i fællesskab kan skabes bæredygtige løsninger på forskellige områder. På baggrund af dette ønskes nabokommunernes erhvervsområder undersøgt og analyseret, således at nye erhvervsområder tager hensyn til allerede eksisterende områder. Dette skal sikre, at nye områder ikke kommer til at konkurrere med omkringliggende erhvervsområder om at tiltrække de samme virksomheder, men at det enkelte område planlægges så det bedst muligt kan samarbejde med og drage nytte af omgivelserne. Landsplanredegørelsen 2006 deler Danmark op i fem områder efter en række geografiske forhold. Disse fem er; Hovedstadsområdet, Sjælland, Østjylland, De mellemstore byregioner og Yderområderne. Af de fem områder ligger Region Sjælland fordelt i tre af dem; Hovedstadsområdet, Sjælland og Yderområderne, hvilket viser hvor stor variation regionen byder på. Af de tre områder som Region Sjælland fordeler sig på, ligger Roskilde Kommune i to af dem; Hovedstadsområdet og Sjælland. De grundlæggende problemstillinger for disse to områder er sikring af en solid infrastruktur og en effektiv fordeling af bolig- og erhvervsområder. Dette skal naturligvis medtænkes i kommunens planstrategi. Side18
Gruppe 09fc0304 4.1.2 Den regionale udviklingsplan for Region Sjælland Region Sjælland er bygget på mangfoldighed. Der er byer i forskellige størrelser med hver deres styrker og tiltrækningskraft. Landdistrikterne, som også indeholder en række øsamfund, er varierede og rummer mange muligheder. Mange borgere forlader hver dag regionen for at arbejde eller studere, mens endnu flere finder deres beskæftigelse inden for regionens grænser. Denne mangfoldighed er vores styrke, og den skal sikres gennem samarbejde og fælles mål. (Region Sjælland 2008) Som det fremgår af ovenstående citat er Region Sjælland en meget bredt favnende region, og dette bærer deres udviklingsplan også præg af. Udviklingsplanens formål er at give et bud på hvordan regionen skal udvikle sig. For at Figur 7 viser Region Sjællands 5 temaer. Kilde: Region Sjællands Udviklingsplan. dække denne forskelligartede region, har Region Sjælland udarbejdet en udviklingsstrategi, der består af to perspektiver og fem temaer. De to perspektiver forsøger at dække de to vigtigste aspekter af udviklingsplanen, nemlig sikring af en bæredygtig region indadtil og sikring af samarbejde med andre regioner udadtil. De fem temaer er de områder regionen ønsker at investere tid og kræfter i. Der er ikke et af temaerne der vægter tungere end et andet i udviklingsplanen, men afhængigt af hvor i regionen man befinder sig, vil nogle af temaerne have mere relevans end andre. Strategien skal forstås på den måde, at de fem temaer alle skal ses ud fra de to perspektiver. Temaet Den tilgængelige skal f.eks. både udvikles hen imod perspektiverne By og land og International. Perspektivet omkring by og land Region Sjælland er, som tidligere nævnt, meget varieret når det kommer til opdelingen af by og land. Der lægges derfor stor vægt på at regionen bliver sammenhængende, så udviklingen ikke bliver skævt fordelt. Det primære værktøj til dette skal være samarbejde på tværs af regioner, byer og landsdistrikter. Det internationale perspektiv På det internationale niveau ønsker Region Sjælland at blive en større medspiller. Der lægges derfor op til at der skal knyttes internationale bånd, så regionen ikke sakker bagud i den stadigt mere globaliserede verden. Regionen ønsker derfor også, at regionens virksomheder gør en indsats for at Side19
Gadstrup Industripark - en oplevelse rigere arbejde på det internationale niveau. Endeligt ønsker regionen at samarbejde med regioner med såkaldte metropoler. Her tænkes der særligt på Region Hovedstaden der er nabo region til Region Sjælland. Den tilgængelige region Med sin unikke placering ser Region Sjælland sig selv som regionen der binder landet sammen infrastrukturelt. Derudover betyder placeringen også at Region Sjælland har gode muligheder for at samarbejde med forskellige internationale regioner. Her lægges der særligt vægt på Øresundsregionen og Femern Bælt regionen, der vil have stor betydning for Region Sjælland når broen over Femern Bælt bliver en realitet. Der lægges derfor op til at udvide infrastrukturen i regionen, da dette er nødvendigt for at opretholde regionen som bindeled. Den lærende region Region Sjælland ligger i dag under landsgennemsnittet hvad angår antallet af videreuddannede borgere i regionen. For at sikre regionen i fremtiden ønskes det derfor, at regionen kommer op på niveau med resten af landet. Region Sjælland lægger derfor vægt på at fremme samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder. På den måde vil der blive skabt større mulighed for fagrelevante efter- og videreuddannelser, og derved give alle højere kompetenceniveau. Den innovative region Ifølge udviklingsplanen for Region Sjælland er iværksættende borgere vigtige for en region i udvikling. Det ønskes derfor at Region Sjælland øger antallet af iværksættere. Dette skal ske indenfor både erhverv, uddannelse og kultur. Den sunde region Region Sjælland ligger på en ærgerlig førsteplads, når det kommer til overvægtige i regionen og det ønskes derfor, at der bliver lagt vægt på dette problem. Der er derfor blevet udformet en sundhedsplan. Sundhedsplanen lægger bl.a. op til løsning af problemet via forskning. Side20 Den bæredygtige region Region Sjælland ønsker at skabe dynamik imellem regions byer og det åbne land. Dette skal bl.a. gøres ved skabe bolig og erhvervsområder, der energimæssigt er bæredygtige. Ved at skelne imellem byområder og rekreative områder håbes der på, at de forskellige dele af regionen får hver deres kompetenceniveau. Byerne skal derfor fokusere på at videreudvikle det eksisterende, mens
Gruppe 09fc0304 der åbnes op for at skabe naturparker i det åbne land. Dette sammenspil imellem regionens forskelligartede områder skal hjælpe med til at promovere at man i regionen lever det gode liv. Roskilde Kommunes sammenspil med temaerne Indenfor Roskilde Kommune er der særligt tre af de førnævnte temaer, der har relevans i forhold til projektets problemstilling. Den første er temaet Den tilgængelige. En udvidelse af Roskilde Lufthavn, vil præge infrastrukturen, og derved resten af kommunen. Det samlede billede af trafiksituationen viser, at pendlings- og godstransportens nuværende niveau skaber pres på transportkorridorerne på Sjælland. Det går alvorligt ud over mobiliteten. Samtidig skaber det dog muligheder for erhvervsudvikling og nye arbejdspladser inden for disse områder. Det er lufthavnen i Roskilde (Københavns Lufthavn, Roskilde) og transportcenteret i Køge gode eksempler på. (Region Sjælland 2008) Af ovenstående citat fremgår det, at der er brug for understøttelse af det eksisterende vejnet, men at lufthavnen samtidig vil kunne skabe grundlag for et nyt erhvervsområde. Dette er fint i tråd med Fingerplan 2007 s afsnit om udlæg til nye erhvervsområder. Det andet relevante tema er Den innovative. Som det fremgår af projektets problemstilling skal det nye erhvervsområde indtænke hvordan turister kan trækkes til området. Dette kræver at de virksomheder der kommer til at holde til i erhvervsområdet er nytænkende og innovative. Det tredje tema der har kraftig relevans mht. projektets problemstilling er Den bæredygtige. I og med at dette semesters undertitel er Den bæredygtige by giver det sig selv at projektets produkt skal ende ud i en bæredygtig løsning. 4.1.3 Fingerplan 2007 Ud over landsplanredegørelsen og den regionale udviklingsplan har landsplandirektivet Fingerplan 2007 indflydelse på planlægningen i Roskilde Kommune. Fingerplanen har sine rødder tilbage i 1947. Her blev den skabt for at sikre en bæredygtig byudvikling for hovedstadsområdet, således at alle fortsat ville have adgang til grønne rekreative områder. Siden da er fingerplanen blevet revideret, og fungerer i dag som landsplandirektiv for hovedstadsområdet, som Roskilde Kommune er en del af. Fingerplanen lægger særligt vægt på byfortætning, blandt andet ved at koncentrere byggeri omkring stationer. Dette skal gøres for at fremme brugen af kollektiv trafik. Til dette er der opstillet tre Side21
Gadstrup Industripark - en oplevelse rigere begreber; ikke stationsnært område, stationsnært område og stationsnært kerneområde, se figur 8. Der findes krav vedrørende typen af bebyggelse, som må opføres indenfor de forskellige områder. Det stationsnære kerneområde er indenfor et cirkelslag på 600 m afstand fra stationen, og der må her placeres store kontor- og serviceerhverv, større institutioner, tæt boligbebyggelse, samt butikker. Det stationsnære område er i fingerplanens indre storbyområde, heriblandt København, indenfor 1000 m af en station, mens det stationsnære område i de ydre storbyområder, som i Roskildefingeren, er indenfor 1200 m. Der skal her være middelhøje tætninger i byen, dvs. tæt bebyggelse. Der kan desuden placeres mindre og større kontor- og serviceerhverv mm. En anden mærkesag i fingerplanen er, at områder der allerede er udlagt til bebyggelse så vidt muligt skal Figur 8 viser definitionen på stationsnært område, stationsnært kerneområde og ikkestationsnært område. Kilde: Fingerplan 2007 bebygges før byfingrene bliver udvidet. Fingerplanen deler, som nævnt ovenfor, hovedstadsregionen op i det indre storbyområde hvilket kan siges at være fingerbyens håndflade, og det ydre storbyområde som udgøres af byfingrene. Derudover består fingerplanen af de grønne kiler, og det der betegnes som det øvrige hovedstadsområde. Som det fremgår af figur 9 hører Roskilde og kommunen ind under det ydre storbyområde, og der er dertil opstillet en række regler i fingerplanen vedrørende byudvikling som skal overholdes. 10. Der kan i den kommunale planlægning udlægges ny byzone i det afgrænsende landområde, når det respekterer overordnede interesser, herunder reglerne i 11og 13. (Miljøministeriet 2007a) 11 omhandler det ydre storbyområde, med fokus på de stationsnære områder samt infrastrukturen. Som tidligere nævnt er der en stærk afgrænsning mellem by og land. Side22 13 omhandler den rækkefølge, den kommunale planlægning skal fastsætte for byudviklingen. Rækkefølgen skal sikre udnyttelsen af Figur 9 viser Fingerplan 2007 s opdeling af hovedstadsregionen. Kilde: Fingerplan 2007
Gruppe 09fc0304 de stationsnære arealer samt sikre den bymæssige sammenhæng. 11 og 13 uddybes nærmere i afsnit 5.2. 4.1.4 Roskilde kommuneplanstrategi Hver kommune i Danmark skal have en planstrategi, der indeholder mål og retningslinjer for den fysiske planlægning. I denne strategi skal der tages vare på byernes og landets udvikling samt sikre bibeholdelse af eksisterende værdier og kendetegn i kommunen. Som følge af dette har Roskilde Kommune naturligvis også udformet en planstrategi. Figur 10 viser den grønne ring omkring Roskilde. Kilde: Kommuneplan2009 fra Roskilde Kommune. Planstrategien bærer tydeligt præg af at kommunen ligger i Region Sjælland. Som følge af dette er to af de væsentligste punkter i Roskilde Kommunes planstrategi byfortætning og forbedring af infrastrukturen. Ud over disse punkter omhandler planstrategien udviklingen af Roskilde Kommunes kulturliv, og sikring af kommunens natur. Roskilde er omgivet af en grøn ring som det kan ses på figur 10. Dette medfører at byen ikke kan udvides, og det er derfor nødvendigt at skabe byfortætning. Planstrategien lægger op til at løse dette problem ved bl.a. at bygge parkeringshuse for at udnytte gamle parkeringspladser til parker og torve. Der findes desuden en række gamle erhvervs- og fabriksbygninger, der ikke længere er i brug, som kan rives ned så der kan byomdannes, for derigennem at udnytte byområderne optimalt. Roskilde Kommune ser Roskilde som kommunens hovedby. Dels er byen kommunens største og dels ligger byen placeret centralt i kommunen. Derudover har kommunen to større byer, Jyllinge og Viby. Disse to byer ligger henholdsvis nord og syd for Roskilde. Som det fremgår af figur 11 er byerne jævnt spredt over hele kommunen. Dette medfører at der er brug for et effektivt vejnet til at binde kommunen sammen. Det er derfor en målsætning for kommunen, at infrastrukturen bliver styrket, så byerne i kommunen fortsat er sammenhængende når kommunen udvikler sig. Side23
Gadstrup Industripark - en oplevelse rigere Side24 Roskilde Kommune har en stor historisk arv, og Roskilde er takket være Roskilde Festivalen, blevet kendt uden for Danmarks grænser. Kommunen har derfor en stor kulturel styrke som det ønskes at fremme endnu mere, og dette er derfor i fokus. Det sidste store fokuspunkt for Roskilde Kommune er naturen og miljøet. Som følge af kommunalreformen skal kommunerne selv administrere planlægningen i det åbne land. Til dette har Roskilde Kommune opstillet fem temaer (Roskilde Kommune 2007a) der skal varetages. Disse er: Bynære landskaber og råstofområder Roskilde Kommune ønsker at bibeholde den grønne ring omkring Roskilde, og eventuelt skabe tilsvarende grønne ringe omkring Jyllinge og Viby. Dette skal sikre at byerne ikke vokser sammen, og samtidigt ikke spreder sig i landskabet. De eksisterende råstofområder skal samtidigt medtages i fremtidige planer om grønne områder, så disse bliver udnyttet optimalt uden konflikter. Værdifulde landbrugsområder og landskaber Roskilde Kommune har store landbrugsarealer med god kvalitet, og disse skal bevares da de er med til at bibeholde kommunens karakteristika. Der skal derudover laves et detaljeret kort over det resterende landskabs kvaliteter, således at disse bliver bevaret og samtidigt udnyttet bedst muligt. Sammenhængende naturområder Roskilde Kommune indeholder mange naturskønne områder, af disse ser kommunen selv Roskilde Fjord, Ramsødalen, Gundsømagle Sø samt Værebro Å som værende de mest bevaringsværdige. For at styrke disse områder ønskes det, at der bliver etableret grønne forbindelser imellem disse, så områderne kommer til at være sammenhængende. Disse forbindelser kaldes også spredningskorridorer. Kommunen er desuden modstander af Frederikssundsmotorvejens forløb igennem Værebro Å, og ønsker derfor en alternativ rute for motorvejen. Bedre adgang til natur og åbent land Roskilde Kommune har en skøn natur, og kommunen ønsker derfor at borgerne får mulighed for at opleve den. Der skal derfor anlægges forskellige typer af stier igennem de grønne områder, således at der Figur 11 viser opdelingen i hovedby, områdeby, lokalby og landsby i Roskilde Kommune. Kilde: Kommuneplan2009 fra Roskilde Kommune.
Gruppe 09fc0304 både kan cykles og gås, på asfalterede stier såvel som naturstier. Det ønskes også at disse stier fører til nabokommunerne, så de administrative grænser ikke optrækkes i naturen. Bevaring og udvikling af landsbyer og kulturmiljøer Roskilde Kommune ønsker at bevare de mange landsbysamfund i kommunen, der har kulturel værdi. Der skal derfor tages hensyn til disse ved fremtidigt byggeri nær landsbyerne, og landsbyerne selv skal så vidt muligt ikke udbygges. Der skal desuden laves bevarende lokalplaner for disse kulturmiljøer, som det allerede er tilfældet ved Ramsømagle, Tågerup, Jyllinge og Gundsømagle. Efter at have undersøgt Roskilde Kommunes planmæssige forudsætninger, er det nu væsentligt at se på kommunens strategiske muligheder. 4.2 SWOT-syntese Denne SWOT-syntese er for udlæg af erhvervsareal ved Roskilde Lufthavn, og er lavet på baggrund af tidligere SWOT-analyse. SWOT-syntesen giver det videre arbejde med problemformuleringen et mere strategisk aspekt. Gennem SWOT-syntesen bliver det muligt at se hvilke punkter, der skal sættes ind over for i planlægningen, for at planområdet bliver en succes. Strengths/Opportunities De internationale forbindelser som lufthavnen skaber, vil skærpe erhvervets mulighed for udenlandsk samarbejde. Lufthavnen vil ydermere tiltrække turister, som erhvervet kan drage nytte af. Virksomheder vil muligvis blive etableret på baggrund af turisme, eksempelvis oplevelsesøkonomiske firmaer. Da Roskilde Kommune er hovedkommunen i Region Sjælland er der gode muligheder for, at resten af kommunen også vil nyde godt af et nyt erhvervsareal. Erhvervsarealet kan tiltrække arbejdskraft fra andre kommuner, og danne grundlag for yderligere erhvervsmæssig vækst. Side25
Gadstrup Industripark - en oplevelse rigere Figur 12 viser SWOT-syntesen. I denne forsøges afklaret, hvordan styrker og muligheder kan afhjælpe trusler og svagheder. Weaknesses/Opportunities Et erhvervsområde nær lufthavnen har den svaghed at det vil ligge langt fra Roskilde, og på den måde let vil komme til at fremstå isoleret. Men i kraft af at kommunen blomstrer op vil der sandsynligvis komme masser af liv i erhvervsområdet. Strenghts/Threats Der er en risiko for, at erhvervet nær lufthavnen vil blive generet af støjen fra flytrafikken. Der foreligger dog det scenarie at flere erhverv i området selv vil støje en del, og derved vil støjen fra lufthavnen være til mindre gene. Hovedstaden som en trussel vil muligvis blive mindre idet at Roskilde får internationale forbindelser i kraft af lufthavnen. De internationale forbindelser vil muligvis også modarbejde områdets døde periode fra fyraften til morgen. Weaknesses/Threats En svaghed ved erhvervet er den dårlige infrastruktur, og for at hele projektet kan realiseres må der nødvendigvis gribes ind over for dette. Side26 Opsummering Alt i alt er der mange gode grunde til at opføre et erhvervsområde ved lufthavnen. Erhvervet vil nyde stor gavn af de mange muligheder som en så tæt forbindelse ud til verden åbner. Der er dog et enkelt men : infrastrukturen. Et erhvervsområde ved lufthavnen vil ikke blive til noget, medmindre der udbygges på det infrastrukturelle plan.
Gruppe 09fc0304 Vi vil forsøge at indarbejde styrkerne og mulighederne så erhvervsområdet sikres gavn af disse. Vi vil ikke videre tage højde for virksomhedernes samarbejde med udlandet og med RUC og Risø, da dette er fordele den enkelte virksomhed bør øjne, og ikke noget der kan dikteres. Overordnet strukturanalyse af Roskilde Kommune For at lave en planstrategi, samt de følgende produkter, er det vigtigt at have sat sig ind i kommunens strukturer. Der er derfor lavet en strukturanalyse, som belyser Roskilde Kommunes overordnede struktur, såsom trafiknettet, bebyggelsesstrukturen og den grønne og blå struktur, se appendiks 1. Her ses bl.a. at Roskilde er hovedby for Region Sjælland, bl.a. med dens mængde af arbejdskraft, som hovedsageligt er beskæftiget i små og mellemstore virksomheder. Yderligere kan det ses, at der er mange infrastrukturelle forbindelser i Roskilde Kommune via veje, motorvejen, havnen samt den kollektive trafik, hvor Roskilde Kommune har to knudepunktstationer. 4.3 Delkonklusion - kommuneplanstrategien Som det fremgår af afsnit 4 skal en kommuneplanstrategi komme med forslag til fysisk planlægning, hvorigennem den enkelte kommune skal beskrive hvilken retning byudviklingen skal bevæge sig i. Det har således været nødvendigt at redigere den eksisterende kommuneplanstrategi til at understøtte vores projekt. I det ovenstående kapitel er der blevet udarbejdet en SWOT-syntese, for at bearbejde de forhold der kom til udtryk i SWOT-analysen. Desuden blev det danske plansystem analyseret for at få en forståelse for hvordan dette fungerer. Problemformuleringen tager som bekendt udgangspunkt i at skabe et bæredygtigt erhvervsområde i tilknytning til Roskilde Lufthavn. For at vurdere hvor der skal rettes til for at muliggøre en løsning på problemformuleringen, er den eksisterende planstrategi for Roskilde Kommune blevet gennemlæst Ændringerne i planstrategien har, på baggrund af SWOT-syntesen og analysen af plansystemet, fundet sted i de temaer der omhandler erhverv og trafik. Vedrørende erhverv er der lavet ændringer således at planstrategien nævner, at kommunen er interesseret i et nyt erhvervsområde ved Roskilde Side27