Muligheder for et drivhusgasneutralt

Relaterede dokumenter
Af Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Troels Kristensen, John E. Hermansen og Nick Hutchings.

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi

Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?

Kvægbedriftens klimaregnskab

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

AARHUS UNIVERSITY. Landbrugets rolle i klimakampen. Professor Jørgen E. Olesen TATION

Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S

Kvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Foders klimapåvirkning

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne

C12 Klimavenlig planteproduktion

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS

Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014

National strategi for biogas

Landbrugsbidrag til klimagasreduktion Omkostningseffektive virkemidler

Masser af biomasse? NOAHs Forlag

Masser af biomasse? NOAHs Forlag

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

Klima, zink og kobber. Sektordirektør Christian Fink Hansen, SEGES Svineproduktion

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Det danske biogassamfund anno 2015

Afgrøder til biogasanlæg

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Landbrug og Klima. Analyse af landbrugets virkemidler til reduktion af drivhusgasser og de økonomiske konsekvenser. Biogas. Fodring.

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Biogas som økologisk columbusæg

Metanemission fra danske biogasanlæg. Klimaeffekt af metanlækager på biogasanlæg RAPPORT

Effektive veje til drivhusgasreduktion i landbruget. Forslag til klimaregnskab for den enkelte landbrugsbedrift

Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået

Biogasanlæg ved Grenaa. Borgermøde i Hammelev

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt

Transkript:

Muligheder for et drivhusgasneutralt landbrug og biomasseproduktion i 2050 Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Nick Hutchings, Troels Kristensen, John Hermansen & Jørgen E. Olesen. Institut for JordbrugsProduktion og Miljø, DJF. 12/1 10:45-11:30.

Baggrund og formål Landbruget er en væsentlig kilde til drivhusgasudledning af Metan fra især kvæg/drøvtyggere Lattergas fra især kvælstof i handelsgødning og husdyrgødning Kulstof sources and sinks (CO2 fra fossil energi/bioenergi balancen) Klimakommissionen har bedt Det JordbrugsVidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet udarbejde en rapport om Drivhusgasemissioner fra Dansk Landbrug 2050 og heri analysere mulighederne for nedbringelse af udledningen af andre drivhusgasser end CO 2.

Danmarks drivhusgasudledning ¼ fra landbruget! Kilde: Dalgaard et al. 2002

CO2-ækvivalenter (mio. ton) Landbrugets drivhusgasudledning 1990-2050 18 16 14 12 10 8 6 Kulstof Lattergas Methan 4 2 0 1990 2000 2010 2020 2030 2040 2050

Referenceforløb Opnåelse af politisk fastsatte mål Vandmiljøplan III implementeres frem mod 2015 Grøn Vækst aftalen implementeres frem mod 2020 Fremskrivning af jordbrugets produktionsstruktur Fødevareøkonomisk Instituts (2010) fremskrivning frem til 2020 Konservativ ekspertvurdering af den videre udvikling frem mod 2050 (uændret fødevareproduktion)

1990 1995 2000 2005 2010 2015 2020 2025 2030 2035 2040 2045 2050 Areal (mio. ha) Referenceforløb 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Øvrige arealer (byer, veje, skove mv.) Areal til konventionel fødevareproduktion Areal til økologisk fødevareproduktion Areal til ny skov Ledigt areal til øvrig biomasseproduktion

Højere effektivitet Dyregruppe 2008 2050 Malkekøer Mælkeydelse (kg/årsko) 8.922 13.600 Effektivitet (kg mælk/fe) 1,36 1,54 Kvælstof-udnyttelse (%) 27 30 Søer Producerede smågrise per årsso 25,5 35,0 Effektivitet (FE/produceret gris) 58 51 Smågrise Effektivitet (FE/produceret gris) 58 51 (7 30 kg) N udnyttelse (%) 48 58 Slagtesvin Effektivitet (FE/produceret gris) 215 198 Kvælstof-udnyttelse (%) 42 48

1990 1995 2000 2005 2010 2015 2020 2025 2030 2035 2040 2045 2050 mio kg N Kvælstofgødning 450 400 350 300 250 200 150 100 50 0 Kvælstof (N) i handelsgødning Kvælstof (N) ab dyr

1990 1995 2000 2005 2010 2015 2020 2025 2030 2035 2040 2045 2050 Gg lattergas Lattergas-udledning 35,0 30,0 Spildevandsslam og industriaffald Kvælstofudvaskning 25,0 20,0 Afsat kvælstof fra atmosfæren Afgræsning Organiske jorde 15,0 Afgrøderester 10,0 5,0 Kvælstoffikserende afgrøder Husdyrgødning udspredt på jordene Mineralsk gødning 0,0 Gødningshåndtering (incl. biogas reduktion) Ifølge IPCC s metode som anvendt i Nielsen et al. (2009)

1990 1995 2000 2005 2010 2015 2020 2025 2030 2035 2040 2045 2050 Gg methan Methan-udledning 250 200 Håndtering af gødning fra ikke drøvtyggende husdyr 150 100 50 0 Håndtering af gødning fra drøvtyggere Omsætning i ikke drøvtyggende husdyrs maver Omsætning i drøvtyggeres maver Ifølge IPCC s metode som anvendt i Nielsen et al. (2009)

Kulstof sinks and sources Efter Gyldenkerne et al. (2007)

Fremtidsbillede for landbrugets drivhusgasudledning Fremtidsbillede 2050 Referenceforløb 2050 2005 Metan Lattergas Kulstof 1990-10,0 0,0 10,0 20,0 mio. t CO2-ækv.

Tiltag til at reducere drivhusgasudledningen Gødningstiltag: Køling af svinegylle Overdækning af gødningslagre Gylleseparation Afbrænding af fiberfraktionen Gylleforsuring Bioforgasning Nedfældning af gylle Tilsætte nitrifikations-hæmmere

Tiltag til at reducere drivhusgasudledningen Øvrige tiltag: Foderoptimering Reduceret jordbehandling Flere efterafgrøder/mellemafgrøder Skovrejsning Ophør af dræning på lavbundsjord Dyrkning af bioenergiafgrøder Øget udnyttelse af halm, affaldsprodukter mv.

Fremtidsbillede bioenergi Fremtidsbillede 2050 Referenceforløb 2050 2010 Halm Træ Energiafgrøder Biogas Affald Øvrig bioenergi 0 50 100 150 200 250 Bioenergiproduktion (PJ/år)

Landbruget som energileverandør (PJ) 2010 2050 Lavt udbytte Højt udbytte Direkte energiforbrug: Brændstof -20-19 -19 El -6-5 -5 Indirekte energiforbrug: Gødning og pesticider -10-8 -8 Maskiner -4-4 -4 Bygninger -6-5 -5 Foder import -19-16 -16 Bioenergi Produktion: Halm til kraftvarme 19 40 40 Skovrejsning 2 2 Energiafgrøder til kraftvarme 1 37 109 Biogas 3 28 28 Biobrændstoffer 2 3 3 Energi-balance -41 53 124