Klimaeffekt af kvælstofvirkemidler i dansk landbrug i perioden
|
|
- Lise Therkildsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug 10. marts 2014 Klimaeffekt af kvælstofvirkemidler i dansk landbrug i perioden Kirsten Schelde og Jørgen E. Olesen, Institut for Agroøkologi Sammenfatning NaturErhvervstyrelsen (NAER) har anmodet DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug om en beregning af klimaeffekter af de kvælstofvirkemidler, som er anvendt i forbindelse med Vandplanerne og Grøn Vækst. NAER ønsker effekterne opgjort for perioden og estimeret for perioden Der er ved opgørelsen af effekter benyttet de samme forudsætninger som ved opgørelse af effekt på nitratudvaskning til vandmiljøet samt anvendt de nugældende emissionsfaktorer. Effekterne af de enkelte virkemidler er vist i tabel 1. For perioden er effekten estimeret til ca ton CO 2-ækv. pr. år, og for perioden til ca ton CO 2-ækv. pr. år. Reduktionen i emissioner for perioden fordeler sig på de enkelte emissioner med ton CO 2-ækv. fra metan, ton CO 2-ækv. fra lattergas, ton CO 2- ækv. fra kulstoflagring og ton CO 2-ækv. fra reduceret brændstofforbrug. Reduktionen i emissioner for perioden fordeler sig på de enkelte emissioner med ton CO 2-ækv. fra metan, ton CO 2-ækv. fra lattergas, ton CO 2-ækv. fra kulstoflagring og ton CO 2-ækv. fra reduceret brændstofforbrug. Tabel 1. Oversigt over effekt af virkemidler under Grøn Vækst aftalen på udledninger af drivhusgasser opgjort i 1000 ton CO 2-ækv. pr. år Areal 1000 ha Effekt 1000 ton CO2-ækv. Afsnit Teknisk justering af normsystem 8,3 24,2 3.1 Skovrejsning ,7 7,2 3.6 Energiafgrøder 2,7 5,7 3.2 Efterafgrøder 83,9 74,1 3.3 Alternativer til efterafgrøder 27,5 22,4 3.4 Slæt i stedet for afgræsning 20,0 1,9-12,2 3.5 Økologisk jordbrug 26,0 24,1-26,5 3.7 Landdistriktsprogram mm. 4,8 0,8 3.8 Bioforgasning /husdyrgødning - 9,4 3.9 Vådområder 5,6 13,7 3.10
2 Teknisk justering af normsystem 33,8 98,4 3.1 Skovrejsning 6,2 26,2 3.6 Energiafgrøder 4,6 9,3-9,7 3.2 Forbud mod jordbearbejdning 124,0 11, Forbud mod omlægning af fodergræs i efteråret 32,0 11, Miljøgodkendelser - 48, Liberalisering af landbrugslov - -47, Slæt i stedet for afgræsning 12,0 1,2-7,3 3.5 Natura , Økologisk jordbrug 26,0 24,1-26,5 3.7 Bioforgasning - 8,8 3.9 Randzoner 52,0 103,0-114, Vådområder 11,6 27, Effekter i alt Indledning NaturErhvervstyrelsen (NAER) har 12. december 2013 anmodet om en beregning af klimaeffekter af de kvælstofvirkemidler, som er anvendt i forbindelse med Vandplanerne og Grøn Vækst. Disse effekter ønskes opgjort for perioden samt estimeret for perioden Dette har baggrund i at Rigsrevisionen i oktober 2012 har udgivet en beretning til Statsrevisorerne om Danmarks reduktion af CO 2 udledningen. Som opfølgning på denne har Klima- Energi og Bygningsministeriet (KEBMIN) siden foråret 2013 arbejdet med en undersøgelse af effektiviteten af metoderne, anvendt i forbindelse med implementering af Danmarks reduktionskrav for klimagasser i henhold til Kyotoaftalen, herunder om de beskrevne reduktionsmål, som Danmark har forpligtiget sig til (30 procent), bliver/er opnået. De danske forpligtigelser for reduktion af klimagasser, som en synergieffekt af diverse miljøindsatser, er siden Kyotoaftalens indgåelse søgt udmøntet i bl.a. Vandmiljøplanerne, samt Grøn Vækstaftalen, hvor reduktionsmål for næringsstofudvaskning også kan give reduktion i udledning af drivhusgasser. Der er i 2013 gennemført en evaluering af kvælstofvirkemidler i forbindelse med Vandplaner og Grøn Vækst aftalen (Børgesen et al., 2013). Dette danner grundlag for opgørelse af klimaeffekterne i dette notat. 2. Metode og emissionsfaktorer Reduktion i lattergasudledning som følge af N-virkemidler er generelt beregnet som en sum af op til fire effekter, idet udledningen ændres pga. 1) nedsat gødskning, 2) nedsat udvaskning, 3) reduceret ammoniakfordampning og 4) evt. øget mængde af planterester i jorden (efterafgrøder og mellemafgrøder). Emissionsfaktorer tilknyttet de fire effekter følger tabel 6.30 i Nielsen et al. (2012
3 3 vedr. lattergasudledning fra landbrugsjord og Olesen et al. (2013) vedr. energiforbrug og C-lagring og fremgår af tabel 2. Der er således benyttet de nugældende emissionsfaktorer, men i øvrigt benyttet de samme metoder til emissionsopgørelse som ved opgørelse af effekter af virkemidler til Regeringens klimaplan. Ammoniakfordampning antaget at udgøre 1,5 % af tilført N i gødning (Olesen et al., 2013). Tabel 2. Emissions- og beregningsfaktorer anvendt i opgørelsen Aktivitet Faktor Enhed Lattergas N-gødskning 5.85 kg CO2/kg N Lattergas afgrøderester 5.85 kg CO2/kg N Lattergas ammoniakfordampning 4.68 kg CO2/kg N Lattergas udvaskningseffekt fra rodzonen 9.73 kg CO2/kg N Lattergas udvaskningseffekt vedr. overfladevand 4.48 kg CO2/kg N Energiforbrug korndyrkning 1100 kg CO2/ha Sparet energi ved energiafgrøder ift. korndyrkning 370 kg CO2/ha Sparet energiforbrug v. skovrejsning ift. korndyrkning 300 kg CO2/ha C- lagring, energiafgrøder 1200 kg CO2/ha C-lagring, efter- og mellemafgrøder 733 kg CO2/ha C-lagring, græsmarker og etablering af vådområder 1833 kg CO2/ha C-lagring, skovrejsning 2567 kg CO2/ha 3. Virkemidler effekter i og Teknisk justering af normsystemet mht. nedgang i dyrket areal I perioden blev der udtaget ha og i er det udtagne areal ha. En del af arealet vedrører skovrejsning, som er behandlet separat, se afsnit 3.6. Arealer udtaget til byer, veje, natur mm. omfatter ha for og for forventes ha. Fordelingen på hhv. infrastruktur og natur er ikke kendt, men det antages her at 25 % overgår til natur. Reduktion i kvælstofudvaskning som følge af den tekniske justering blev i Børgesen et al. (2013) estimeret til 417 ton N ( ) og 1690 ton N ( ). Det antages at N- gødskning ved udtagning
4 4 reduceres fra en gennemsnitsnorm på 146 kg N/ha til 0 kg N/ha (Olesen et al., 2013). Dette medfører en reduceret ammoniakfordampning på 18,2 ton N ( ) og 74.0 ton N ( ). Reduceret årlig lattergasemission som følge af reduceret gødskning og reduceret udvaskning beregnes til ton CO 2-ækv. ( ) og ton CO 2-ækv. ( ). Drivhusgasbalancen påvirkedes yderligere af reduceret energiforbrug i landbrugssektoren svarende til ton CO 2 ( ) og ton N ( ) samt af øget kulstoflagring på naturarealerne svarende til ton CO 2 ( ) og ton CO 2 ( ). Den samlede effekt vedr. teknisk justering af normsystemet mht. nedgang i dyrket areal var reduktioner i udledning på ton CO 2-ækv. ( ) og ton CO 2-ækv. ( ). 3.2 Energiafgrøder Effekter vurderes her på totale arealer med energiafgrøder, inklusiv arealer der anvendes som alternativ til efterafgrøder. Arealet med energiafgrøder blev øget med ha ( ) og forventes yderligere øget med op til ha ( ) (Børgesen et al., 2013). Reduktion i kvælstofudvaskning ved dyrkning af energiafgrøder blev i Børgesen et al. (2013) estimeret til 107 ton N ( ) og ton N ( ). N-gødskning reduceres på arealerne fra gennemsnitsnorm (146 kg N/ha) til norm for pil (120 kg N/ha), i alt 26 kg N/ha. Dette medfører en reduceret ammoniakfordampning på 1,1 ton N ( ) og 1,8 ton N ( ). Reduceret årlig lattergasemission som følge af reduceret gødskning og reduceret udvaskning estimeres til ton CO 2-ækv. ( ) og ton CO 2-ækv. ( ). Drivhusgasbalancen påvirkedes yderligere af reduceret energiforbrug på arealer med energiafgrøder svarende til 999 ton CO 2 ( ) og ton CO 2 ( ) samt af øget kulstoflagring på arealerne svarende til ton CO 2 ( ) og ton CO 2 ( ). Den samlede effekt som følge af øget areal med energiafgrøder er reduktioner i udledning på ton CO 2-ækv. ( ) og ton CO 2-ækv. ( ). 3.3 Efterafgrøder ( ) Arealet med efterafgrøder blev øget med ha ( ). Der forudsættes ikke implementeret yderligere arealer med efterafgrøder for Reduktion i kvælstofudvaskning som følge af dyrkning af efterafgrøder var ton N ( ). Det antages at N- gødskning efter efterafgrøder reduceres med eftervirkningseffekten (normreduktion, 17 eller 25 kg N/ha afhængigt af om dyretætheden er under eller over 0,8 (Olesen et al., 2013)); her skønnes en reduktion på 20 kg N/ha. Dette medfører en reduceret ammoniakfordampning på 25,2 ton N ( ). Med efterafgrøder efterlades flere afgrøderester i marken; her skønnes at N i planterester svarer til 150% af den reducerede N-udvaskning eller ton N. Ændringen i årlig lattergasemission som
5 5 følge af reduceret gødskning, reduceret udvaskning og flere afgrøderester var en reduceret emission på ton CO 2-ækv. ( ). Drivhusgasbalancen påvirkes endvidere af øget kulstoflagring ved dyrkning af efterafgrøder svarende til 61,499 ton CO 2 ( ). Den samlede effekt af yderligere efterafgrøder var en reduktion på ton CO 2-ækv. ( ). 3.4 Alternativer til efterafgrøder ( ) Udvaskningseffekten for arealer med alternativer til efterafgrøder blev i Børgesen et al. (2013) beregnet under ét. Her behandles alternativerne enkeltvis. Etablering af flerårige energiafgrøder er inkluderet i beregningerne under afsnit 3.2. Arealerne for de øvrige alternativer blev justeret ifølge tabel 10 i Børgesen et al. (2013), så det samlede areal for alternativerne udgjorde ha som indberettet i gødningsregnskaberne. Alternativet separering og forbrænding af fiberfraktion i husdyrgødning blev kun benyttet i lille udstrækning og udelades derfor i denne beregning. Reduktion af virksomhedens kvælstofkvote For dette alternativ nedsættes kvælstofkvoten med hhv. 56 og 85 kg N per hektar af pligtige efterafgrøder, der er tilmeldt ordningen for bedrifter med dyretætheder hhv. under og over 0,8 DE/ha. Her skønnes en gennemsnitlig reduktion på 75 kg N/ha. Hermed blev der for ha sparet 873 ton N. Den samlede effekt som følge af reduceret lattergasemission var ton CO 2-ækv. Udlægning af mellemafgrøder ha mellemafgrøder reducerede N-udvaskningen med 451 ton N. Mellemafgrøder øger mængden af planterester; mængden antages at svare til 100 % af sparet N-udvaskning, dvs. 451 ton N. Det skønnes ikke, at der spares gødskning ved mellemafgrøder (Olesen et al., 2013). Dermed øges udledningen af lattergas med ton CO 2-ækv. Der regnes med en øget kulstoflagring på ton CO2, så den samlede effekt er en reduceret emission på ton CO2. Udlægning af efterafgrøde hos anden virksomhed Beregningen er analog til afsnit 3.3 og den samlede effekt for 2000 ha efterafgrøder på andre bedrifter var en reduktion i udledning på ton CO 2-ækv. Den samlede effekt af alternativer til efterafgrøder (fraregnet energiafgrøder som er inkluderet i afsnit 3.2) beløb sig til en reduktion i udledningen af drivhusgasser på ton CO 2-ækv. 3.5 Slæt i stedet for afgræsning Som følge af strukturudviklingen i erhvervet er der sket et skift fra afgræsning til slæt ha ( ) og ha ( ) estimeres overgået til slæt, hvilket har reduceret N-udvaskningen med hhv ton N og ton N i de samme perioder (Børgesen et al., 2013). Ændringen skønnes ikke at ændre den samlede N-tilførsel i marken (Kristensen et al., 2011). Reduceret udledning
6 6 af lattergas som følge af reduceret N-udvaskning var ton CO 2-ækv. ( ) og ton CO 2-ækv. ( ), hvilket også udgjorde den samlede effekt. 3.6 Skovrejsning (privat og offentlig) Skovrejsning i 2011, hvor arealer blev udtaget i forbindelse med teknisk justering af normsystemet, skete på ca ha. I perioden ventes skovrejsning på 6200 ha. Reduceret N-udvaskning som følge af skovrejsning blev estimeret til 83 ton N (2011) og 310 ton N ( ) (Børgesen et al., 2013). Gødskning forudsættes at falde med 146 kg N/ha (Olesen et al., 2013), og ammoniakfordampningen blev dermed reduceret med 3,7 ton N (2011) og 13,6 ton N ( ). Udledningerne af lattergas blev reduceret med hhv ton CO 2-ækv. og ton CO 2-ækv. i de to perioder. Dertil kommer et reduceret energiforbrug ved skovbrug svarende til 510 ton CO 2 (2011) og 1860 ton CO 2 ( ) og øget kulstoflagring i skov svarende til ton CO 2 og ton CO 2 ( ). Den samlede effekt af skovrejsning er en reduceret udledning på ton CO 2-ækv. (2011) og ton CO 2-ækv. ( ). 3.7 Økologisk jordbrug Tilvæksten i de økologisk drevne arealer var omkring ha såvel i som i Den tilsvarende reduktion i N-udvaskning blev i Børgesen et al. (2013) skønnet at være ton N. Gennemsnitlig kvælstofgødskning estimeres at være 58 kg N/ha lavere i økologisk jordbrug end i konventionelt jordbrug (Dalgaard et al., 2006, med opdaterede værdier vedr. 2011; I.S. Kristensen, Aarhus Universitet, pers. medd.). Ammoniakfordampning reduceres med 22,6 ton N i begge perioder og lattergasudledning blev nedsat med ton CO 2-ækv., ligeledes i begge perioder. I økologisk jordbrug er der en højere andel af græsmarker end i konventionelt jordbrug; nærmere bestemt er andelen af kløvergræs i sædskiftet 38 % (økologisk) mod 11 % (konventionelt) (Dalgaard et al., 2006, med opdaterede værdier vedr. 2011; I.S. Kristensen, Aarhus Universitet, pers. medd.). Det betyder at der yderligere lagres kulstof svarende til ton CO 2 (begge perioder). Den samlede klimamæssige effekt vedr. økologisk drevne arealer var ton CO 2 både i og i Udvikling i landdistriktsprogrammet, plejeordninger mm. I perioden var der visse arealændringer vedr. MVJ ordninger under Landdistriktsprogrammet; disse ændringer fremgår af tabel 15 i Børgesen et al. (2013). Her vurderes tre hovedgrupper med væsentlig effekt på N-udvaskning, nemlig nedsættelse af tilførslen af N, miljøvenlig drift af græs, samt etablering af braklagte randzoner.
7 7 Nedsættelse af tilførslen af N Arealet under denne ordning blev reduceret med ha. Gødningstilførslen på arealerne øges da med 56 kg N/ha (Børgesen et al., 2013). Ændringen medførte en øget ammoniakfordampning på 1,0 ton N og en øget lattergasemission svarende til 612 ton CO 2-ækv. Miljøvenlig drift af græs Arealet under denne ordning blev reduceret med ha, og N-udvaskningen blev øget med 28,5 ton N. Det skønnes ikke at gødskningen på arealer, der udgik af ordningen, øges væsentligt. Samlet set medførte det en øget lattergasudledning svarende til 277 ton CO 2-ækv. Etablering af braklagte randzoner Arealet med braklagte randzoner udgjorde 388 ha, og Børgesen et al. (2013) estimerede en reduceret N-udvaskning på 19,4 ton N. Gødskningen skønnes nedsat med 146 kg N/ha, svarende til ingen gødskning i de braklagte randzoner. Derved reduceredes ammoniakfordampning med 0,85 ton N og lattergasemission med 524 ton CO 2-ækv. Energiforbruget på arealerne blev 427 ton CO 2 lavere, og der estimeres en øget kulstoflagring i randzonerne, svarende til 711 ton CO 2. Den samlede effekt af etableringen var en reduceret udledning på ton CO 2-ækv. Den samlede effekt vedr. udvikling i arealer under Landdistriktsprogrammet var 774 ton CO 2-ækv. for perioden Bioforgasning af forarbejdet husdyrgødning I blev mængden af husdyrgødning, der bioforgasses, øget med 0,49 mio. ton gylle. I perioden skønnes mængden at være stort set den samme, nemlig 0,46 mio. ton gylle (Børgesen et al. 2013). Det antages at al forgasning sker på fællesanlæg, og at der er et gennemsnitligt tørstofindhold på 6% i kvæg- og svinegylle. Det betyder at en øget forgasset gyllemængde på ca. 0,49 mio. ton svarer til 1,18 % af den samlede, forgassede gyllemængde (Olesen et al., 2013). Ved forholdstalsberegninger i forhold til estimaterne i Olesen et al. (2013) fås en reduceret lattergasudledning svarende til ca ton CO 2-ækv. og reducerede metanudledninger svarende til ton CO 2-ækv. Dertil kommer at kulstoflagringen ved forøget bioforgasning mindskes med 700 ton CO 2. Den samlede effekt af øget bioforgasning var ton CO 2-ækv. ( ) og ton CO 2-ækv. ( ) Vådområder med kvælstofeffekt Reetablering af vådområder medfører en reduktion af kvælstoftilførslen til vandløb og søer. I Børgesen et al. (2013) er angivet N-udvaskningseffekter til overfladevand. For hver type af vådområder er her beregnet den reduktion i lattergasemission, der følger af reduceret N-tab til overfladevand. De samlede arealer af etablerede vådområder fremgår af Børgesen et al. (2013) med undtagelse af arealer vedr.
8 8 miljømilliard mm., hvor arealet da er skønnet ved at antage at forholdet mellem areal og N- reduktionseffekt er den samme som for VMPIII vådområder. Arealanvendelsen forud for etablering af vådområder er ikke kendt, men det skønnes ikke, at etablering af vådområder fører til nævneværdige besparelser i gødskning. Arealeffekter vedr. etablering af vådområder er medregnet i form af øget kulstoflagring i jorden på 0,5 t C/ha, jævnfør Nielsen et al. (2012), mens ændringer i kulstoflagring i levende plantebiomasse negligeres her. Tiltaget påvirker lattergasemissionerne med en reduktion i udledningerne for perioden på ton CO 2-ækv og ton CO 2-ækv for perioden I de tilsvarende perioder svarer øget C-lagring til henholdsvis ton CO 2-ækv og ton CO 2- ækv. Den samlede reducerende effekt af etablering af vådområder er ton CO 2-ækv for og ton CO 2-ækv for Dyrkningsrelaterede virkemidler ( ) Dyrkningsrelaterede virkemidler omfatter: 1) Ingen jordbearbejdning om efteråret og 2) Ingen ompløjning af fodergræs. Ingen jordbearbejdning om efteråret: Omkring ha blev omfattet af forbuddet mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder, og effekten i form af reduceret N-udvaskning blev vurderet til ton N (Børgesen et al., 2013). Det forudsættes at tiltaget ikke førte til besparelser i gødskning. Tiltaget resulterer i en reduceret lattergasudledning svarende til ton CO 2-ækv. Ingen ompløjning af fodergræs: Omkring ha blev omfattet af forbuddet mod at omlægge fodergræsmarker til andre afgrøder i perioden 1/6-1/2, og effekten i form af reduceret N-udvaskning var ton N (Børgesen et al., 2013). Det forudsættes at tiltaget ikke fører til besparelser i gødskning. Tiltaget resulterer i en reduceret lattergasudledning svarende til ton CO 2-ækv Randzoner Det forudsættes at der anlægges ha med 10 m-randzoner langs vandløb i Børgesen et al. (2013) estimerede, at tiltaget reducerer N-udvaskning fra rodzonen med ton N. Besparelsen i gødskning afhænger af arealanvendelsen i randzonerne inden omlægning; denne fremgår af tabel 23 i Børgesen et al. (2013). Det fremgår at der er en relativt høj andel af varigt græs på arealerne, og besparelsen anslås derfor til ca. 100 kg N/ha. Det medfører en reduktion i ammoniakfordampning på 78,3 ton N og en samlet reduktion i lattergasemission på ton CO 2-ækv. Det forudsættes at 62 % af arealet, der omlægges til græs i randzoner, tidligere var i omdrift (Børgesen et al., 2012), hvilket giver en øget kulstoflagring svarende til ton CO 2. Den samlede effekt af randzoner er ton CO 2-ækv.
9 Miljøgodkendelser Vedrørende miljøgodkendelser anførte Børgesen et al. (2013) en reduktion i N-udvaskning på ton N. Samtidig betyder de teknologiske løsninger i stald og lager, at mængden af N i husdyrgødningen øges med ton N/år (Børgesen et al., 2011). Disse løsninger fører til et fald i ammoniakfordampning på ton N (Børgesen et al., 2011), og der kan beregnes et fald i lattergasudledning svarende til ton CO 2-ækv. Derudover kommer en teknologisk betinget nedsat metanudledning fra stalde og gyllelagre (bl.a. grundet gylleforsuring). Det anslås at 3% af gyllen forsures, svarende til en effekt på 3% af ton CO 2-ækv (Olesen et al., 2013) eller ton CO 2-ækv. Den samlede effekt af miljøgodkendelser estimeres således til ca ton CO 2-ækv. Dette resultat ligger indenfor udfaldsrummet, som blev skønnet i Børgesen et al. (2011), hvor effekten blev estimeret til ton CO Liberalisering af landbrugslov Effekten af liberalisering af landbrugsloven ventes på landsplan at føre til en stigning på ca dyreenheder (DE) frem mod 2020 og DE (eller 1/3) frem mod 2015 (Børgesen et al., 2011). Ifølge Børgesen et al. (2011) medfører den øgede husdyrproduktion en øget drivhusgasudledning på ton CO2 (for DE). Heraf kan skønnes at der frem mod 2015 kan ventes en stigning i drivhusgasudledning svarende til en tredjedel af to CO 2-ækv., dvs ton CO 2-ækv. Estimatet i Børgesen et al. (2011) var baseret på beregninger i Olesen et al. (2004), hvori tabel 12 desuden angav den relative fordeling på lattergas og metan. Denne fordeling svarer til at stigningen på ton CO2-ækv overvejende gælder metanudledning ( ton CO2-ækv), mens en mindre del er i form af lattergas ( ton CO2-ækv) Natura 2000 Ifølge Børgesen et al. (2013) og Plantedirektoratet (2010) fører virkemidlet Natura 2000 til en reduktion i kvælstofudledning fra rodzonen på 143 ton N. Udledningsreduktionen antages her at resultere af nedsat N-gødskning i Natura 2000 områderne. Nedsættelsen af N-gødskningen anslås ved at forudsætte at reduktion i N-udvaskning er 30 % af sparet N-gødskning. Herved kan beregnes en nedgang i ammoniakfordampning (7,2 ton N) og en samlet reduktion i lattergasudledning svarende til ton CO 2-ækv. Det samlede estimat i dette notat for reduktion i drivhusgasudledning i Natura 2000 områder (4.215 ton CO 2-ækv.) er dermed lavere end det estimat, der er angivet i Plantedirektoratet (2010), som var på ton CO 2-ækv. Referencer Børgesen, C.D., R. Grant, S. Gyldenkærne, P. N. Jensen, E.M. Hansen, U. Jørgensen, J.E. Olesen, B.M. Petersen, G. Rubæk, P. Sørensen og Finn P. Vinther (2011). Notat nr. 3. Vedrørende effekt af forskellige tiltag i forbindelse med Grøn Vækst med fokus på flerårige energiafgrøder, liberalisering af landbrugsloven, energiudnyttelse af husdyrgødningen, ammoniakinitiativer, miljøgodkendelserne, reglerne for efterafgrøder og normreduktionen. Faglig redegørelse til
10 10 Fødevareministeriet. 51 pp. kellige_tiltag_i_forbindelse_med_gr_n_v_kst.pdf Børgesen, C. D., P. Nordemann Jensen, G. Blicher-Mathiesen og K. Schelde (eds) (2013). Udviklingen i kvælstofudvaskning og næringsstofoverskud fra dansk landbrug for perioden DCA rapport 31, Aarhus Universitet, 153 s. Dalgaard, R., N. Halberg, I.S. Kristensen og I. Larsen (2006). Modelling representative and coherent Danish farm types based on farm accountancy data for use in environmental assessments. Agric. Ecosyst. Environ., 117: Kristensen, T., Vinther, F.P., Søegaard, K. og Eriksen, J. (2011). Notat vedrørende skift fra afgræsning til slæt. Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, 19 s. Link: Nielsen, O.-K., Mikkelsen, M.H., Hoffmann, L., Gyldenkærne, S., Winther, M., Nielsen, M., Fauser, P., Thomsen, M., Plejdrup, M.S., Albrektsen, R., Hjelgaard, K., Bruun, H.G., Johannsen, V.K., Nord-Larsen, T., Bastrup-Birk, A., Vesterdal, L., Møller, I.S., Rasmussen, E., Arfaoui, K., Baunbæk, L. & Hansen, M.G. (2012). Denmark's National Inventory Report Emission Inventories Submitted under the United Nations Framework Convention on Climate Change and the Kyoto Protocol. Aarhus Universitet, DCE Danish Centre for Environment and Energy, 1168 pp. DCE rapport 19, Olesen, J.E., Gyldenkærne, S., Petersen, S. O., Mikkelsen, M. H., Jacobsen, B. H., Vesterdal, L., Jørgensen, A. M. K., Christensen, B. T., Abildtrup, J., Heidmann, T., og Rubæk, G. (2004). Jordbrug og klimaændringer - samspil til vandmiljøplaner. DJF rapport - Markbrug, Vol Danmarks Jordbrugsforskning, 177 s. Olesen, J.E., U. Jørgensen, J.E. Hermansen, S.O. Petersen, J. Eriksen, K. Søegaard, F.P. Vinther, L. Elsgaard, P. Lund, J.V. Nørgaard og H.B. Møller (2013). Effekter af tiltag til reduktion af landbrugets udledninger af drivhusgasser. DCA rapport no. 27, Aarhus Universitet, 52 s. Plantedirektoratet (2010). Notat om baselinen for kvælstofreduktionerne i Grøn Vækst. Sept sagsnr
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestilling om eftervirkning af efterafgrøder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:
Læs mereVurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering
Vurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi og Dato: 21. marts 2013 DCA
Læs mereEffekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015
Effekt af randzoner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Gitte Blicher-Matiesen 1, Ane Kjeldgaard 1 & Poul Nordemann Jensen 1 1 Institut for Bioscience 2 DCE Nationalt
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om afgasning af husdyrgødning og fastsættelse af udnyttelsesprocenter for afgasset biomasse i
Læs mereNotatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Opfølgende spørgsmål til besvarelsen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem
Læs mereEnergi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål
Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. juni 2018 og Revideret
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Bestillingen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem pligtige efterafgrøder og alternative virkemidler
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet NaturErhvervstyrelsen
Læs mereMuligheder for et drivhusgasneutralt
Muligheder for et drivhusgasneutralt landbrug og biomasseproduktion i 2050 Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Nick Hutchings, Troels Kristensen, John Hermansen & Jørgen
Læs mereBeregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne efterafgrøder, randzoner, brak og lavskov
DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug 4. december 2015 Beregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne, randzoner, brak og lavskov Ingrid K. Thomsen, Elly M. Hansen og Jørgen Eriksen,
Læs mereBesvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder
Læs mereØkonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights:
Økonomisk analyse 21. december 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget Highlights: FN s seneste opgørelse
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende kvælstofkvote til arealer med vildtstriber Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 24-08-2010
Læs mereSammenligning af fremskrivning fra 2012 med seneste emissionsopgørelser for 2017
Sammenligning af fremskrivning fra 2012 med seneste emissionsopgørelser for 2017 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 19. marts 2019 Mette Hjorth Mikkelsen & Rikke Albrektsen Institut
Læs mereUdvikling i aktivitetsdata og emission
Udvikling i aktivitetsdata og emission Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. marts 2019 Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereVandplanlægning gennem gødningsloven
Vandplanlægning gennem gødningsloven Silkeborg, 24. januar 2011 Miljøkonsulent Carsten Buskov, LMO Emner: Teknisk omlægning af normsystemet (vedtaget) Vintergrønne marker kan ikke erstatte efterafgrøder
Læs mereA3: Driftsmæssige reguleringer
Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A3: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jørgen Eriksen. Foto: Jørgen Eriksen. Omlægning af malkekvægbrug til medfører typisk reduktion i kvælstofudvaskningen.
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Vurdering af kvælstofeffekten af forbud mod jordbearbejdning med indførelse af nye undtagelser
Læs mereStatusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen
Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 97 Offentligt Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks
Læs mereAlternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug
Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Disposition Oversigt over det reelle reduktionsbehov I udvaskningen fra landbruget derfor
Læs merePlantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende omregningsfaktor mellem energiafgrøde og efterafgrøde Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato:
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende notat om virkemidlers udbredelsespotentiale
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om virkemidlers udbredelsespotentiale NaturErhvervstyrelsen (NAER) har i mail af 26. maj 2015
Læs mereKonsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof
17. november 2015 Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof Artiklen omhandler konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof for henholdsvis udledningen
Læs mereReduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det
Læs mereDen forventede udvikling frem til 2015
Den forventede udvikling frem til 2015 Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet VMP III aftalens enkelte elementer Målsætning 2015: Reduktion af fosforoverskud
Læs mereHvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?
Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,
Læs mereVandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N
Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen Planteavlskonsulent LRØ Kystvande Kvælstof 3 vandmiljøplaner VMP siden 1987-2004 Miljøgodkendelser siden 1994,
Læs mereVurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011
Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. januar 2015 Gitte
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRU G NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Periodisering
Læs mereVandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug.
Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Landbruget er ikke én økonomisk enhed Landmand NN er interesseret i at vide, hvad indsatsen koster
Læs mereØkologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi
Økologisk jordbrug og klimaet Erik Fog, Økologi Er der ikke allerede sagt nok om klimaet? Selv om en fjerdedel af CO 2 udledningen stammer fra fødevareproduktion, har danskerne svært ved at se en sammenhæng
Læs mereSkønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Københavns Universitet Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF
Læs mereFinn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Spørgsmål vedr. dyrkningsmæssige, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af ændringer i gødskningsloven
Læs mereOpdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning NaturErhvervstyrelsen har den 20. februar
Læs mereHvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug?
Hvorfor? Leif Bach Jørgensen, Det Økologiske Råd Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling Det bæredyg+ge landbrug? Tværfaglig / holis+sk
Læs mereReduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger
Reduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger Jørgen E. Olesen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Landbrugets udledninger drivhusgasser (2006)
Læs mereSupplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning NaturErhvervstyrelsen
Læs mereØkonomiske konsekvenser af mål for kvælstofudledning i vandområdeplaner
Bilag 3.5 Økonomiske konsekvenser af mål for kvælstofudledning i vandområdeplaner En beregning af konsekvenser af målfastsættelsen i vandområdeplanerne viser, at omkostningen vil blive i størrelsesordenen
Læs mereSkitseprojekt Åmosen. Bilag 6 til hovedrapporten. Opgørelse af CO 2 -emissioner fra arealer i Åmosens projektområde, som berøres af scenarie 3 og 4.
Skitseprojekt Åmosen Bilag 6 til hovedrapporten Opgørelse af CO 2 -emissioner fra arealer i Åmosens projektområde, som berøres af scenarie 3 og 4. Af Bent Aaby Skov- og Naturstyrelsen (SNS) v. skovrider
Læs mereSkønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N-regulering baseret på resultater fra Limfjorden Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N-regulering baseret på resultater fra Limfjorden Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet
Læs mereSom besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Faglig kommentering af notat Kvælstofudvaskning mere end blot marginaludvaskning NaturErhvervstyrelsen (NAER) har
Læs mereGyllenedfældning og klimaeffekt. Martin Nørregaard Hansen AgroTech A/S
Gyllenedfældning og klimaeffekt Martin Nørregaard Hansen AgroTech A/S? Indhold Martin Nørregaard Hansen Gyllenedfældning og klimaeffekt Hvad er nedfældning og hvor meget benyttes teknologien Hvad er de
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
NaturErhvervstyrelsen Vedrørende reglerne om forbud mod jordbearbejdning i visse perioder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 3. februar 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk
Læs mereLandbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune
Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat om vurdering af nye ammoniak emissionstal til NEC-direktivet fra IIASA
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat om vurdering af nye ammoniak emissionstal til NEC-direktivet fra IIASA DCA Nationalt Center for Fødevarer
Læs mereNotat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse
Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse til generelle regler Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. marts 2015 Forfatter Anton Rasmussen
Læs mereAARHUS UNIVERSITY. Løsninger på klimakrisen landbrugets rolle. Professor Jørgen E. Olesen TATION
Løsninger på klimakrisen landbrugets rolle Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Klimaændringer er reelle og vor tids største udfordring Temperatur stigningen følger den samlede CO2 udledning IPCC WG-I (2014)
Læs mereAARHUS UNIVERSITY. Landbrugets rolle i klimakampen. Professor Jørgen E. Olesen TATION
Landbrugets rolle i klimakampen Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Mange forskellige kilder til klimagasser Nogle kilder til klimagasser øges med stigende input (fx gødning) eller antal dyr CO 2 CO 2
Læs mereEU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Christian Ege og Leif Bach Jørgensen
Skodsborg, 24. august 2010 EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Landbrug og Grøn Vækst - indhold Miljøpåvirkning og lovgivning i EU og DK EU s landbrugsreform i 2013 s scenarie for 2020: Mål
Læs merePlantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ Plantedirektoratet Vedrørende gødskningsbekendtgørelsen 2011/12 Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 04-03-2011 Dir.: 8999 1861 E-mail: finn.vinther@agrsci.dk
Læs mereNotat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016
Tillæg til Notat om omfordeling af arealdelen af husdyrgodkendelser i den nuværende regulering og ved forslag til ny husdyrregulering og effekter på kvælstofudledningen Notat fra DCE - Nationalt Center
Læs mereFAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø
FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er
Læs mereSession 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar
Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold Onsdag 16. januar 2013 10.45 11.30 Hvad siger markforsøgene og Kvadratnettet om kulstofindholdet? Bent T. Christensen Institut for Agroøkologi
Læs mereFødevareministeriet Departementet
Fødevareministeriet Departementet Susanne Elmholt Dato: 11. november 2008 Vedrørende notat om Perspektiver for energiudnyttelse af husdyrgødning I mail af 7/11 har Departementet bedt Det Jordbrugsvidenskabelige
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Model for beregning af minivådområdernes effektivitet i tilbageholdelse af kvælstof fra vandmiljøerne
Læs mereVandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N
Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen LRØ Arealrelaterede tiltag: Areal, ha Reduktion ton N * Randzoner 50.000 2.600 * Skovrejsning + øget natur
Læs mereDrivhusgasbalancer for dyrkede organiske jorde
Drivhusgasbalancer for dyrkede organiske jorde - hvad betyder jordbundsforhold og anvendelse? Søren O. Petersen, Carl Chr. Hoffmann og Mogens H. Greve DMU og DJF, Aarhus Universitet præsen TATION Hvad
Læs mereSamfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima
Samfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima Fremtidens helhedsorienterede og balancerede kvægproduktion Landskonsulent Ole Aaes, HusdyrInnovation, SEGES Hvad døde hummere i Gilleleje førte
Læs mereVurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder
Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. maj 2014 Gitte Blicher-Mathiesen
Læs mereUdvaskning fra kvægbrug med og uden undtagelse fra Nitratdirektivet
Udvaskning fra kvægbrug med og uden undtagelse fra Nitratdirektivet Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. september 2014 Gitte Blicher-Mathiesen Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereMetanemission fra danske biogasanlæg. Klimaeffekt af metanlækager på biogasanlæg RAPPORT
Metanemission fra danske biogasanlæg Klimaeffekt af metanlækager på biogasanlæg RAPPORT AF Martin Nørregaard Hansen, Kasper Stefanek og Søren Rasmussen, AGROTECH Maj 2015 Metanemission fra danske biogasanlæg
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 4. oktober 2013 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk
Læs mereBAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking Uffe Jørgensen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet 2012 Forudsætninger Effekten på nitratudvaskning af yderligere biomasseproduktion og/eller
Læs mereLevering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for merudvaskning i pilotprojekt om biomasse
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Følgebrev Dato 1. juli 2019 Journal 2019-760-001282 Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for
Læs mereHvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt
Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt (herunder køling, flytning fra stald til lager, separering og forbrænding) Sven G. Sommer Tekniske fakultet, Syddansk Universitet
Læs mereSom svar på bestillingen fremsendes hermed vedlagte notat Opdaterede omregningsfaktorer
RHUS UNIVRSITT D - NTIONLT NTR FOR FØDVRR OG JORDBRUG Naturrhvervstyrelsen Notat vedr. Opdaterede omregningsfaktorer mellem efterafgrøder og forøgelse/nedsættelse af kvælstofkvoten Naturrhvervstyrelsen
Læs mereFØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE
FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE Danish Research Institute of Food Economics Rolighedsvej 25 DK-1958 Frederiksberg C (Copenhagen) Tlf: +45 35 28 68 73 Fax: +45 35 28 68
Læs mereVand, miljø, klima, natur
Kampen om EU-støtten rækker pengene i Landdistriktsprogrammet? Christiansborg, den 15. december 216 Vand, miljø, klima, natur hvad er det fremtidige behov for støtte? Landbrugsfaglig medarbejder Mio. kr.
Læs mereEnergi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt N O T AT 14. september 2015 Center for Klima og Energiøkonomi Omkostninger forbundet med opfyldelse af 40 pct.
Læs mereMuligheder og udfordringer i efter- og
Muligheder og udfordringer i efter- og mellemafgrøder Hvordan ses efterog mellemafgrøder i relation til de kommende regler som følge af Grøn Vækst? v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug
Læs mereKoordinator for DJF s myndighedsrådgivning
Plantedirektoratet Besvarelse/kommentering af to af landbrugets (Landbrug & Fødevarer) høringssvar på gødskningsloven. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Susanne Elmholt Dato: 19.08.2009 Dir.: 8999 1858
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notatet Miljøeffekter af EFA-elementer Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 17.
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd
Læs mereVirkemidler og omkostninger for landbruget?
Virkemidler og omkostninger for landbruget? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Konference om vandplanernes faglige grundlag 30.5.2011 Indhold De enkelte virkemidler og
Læs mereNotat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen
Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. februar 217 Anton Rasmussen Institut for Bioscience Rekvirent: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
Læs mereVandplaner gennemført gennem gødningsloven
Vandplaner gennemført gennem gødningsloven 4600 tons N af de 9000 tons N Total kvælstofm lstofmængde (kg ha- 78001) 8000 9000 10000 11000 12000 127002) 1)Ligevægtstilstand gtstilstand for plantebrug. 2)Ligevægtstilstand
Læs mereDANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION
DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne
Læs mereLevering på bestillingen Afklaring af om der er grundlag for en ny faglig opdatering af kvælstofudvaskning fra økologiske bedrifter
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Følgebrev Dato 11. april 2019 Journal 2018-760-001010 Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Afklaring af om der er grundlag
Læs mere4,5. Øvrige arealer (byer, veje, skove mv.) Areal til konventionel fødevareproduktion Areal til økologisk fødevareproduktion Areal til ny skov 3,5
BAGGRUNDSNOTAT: Udviklingen i udbytter, fodereffektivitet, gødningsforbrug og arealudtag ved fremskrivning af danskk landbrug til Tommy Dalgaard Institutt for Agroøkologi, Aarhus Universitet 212 1 Som
Læs mereForventet effekt på drivhusgasemissionen ved ændring af tilladt mængde udbragt husdyrgødning fra 1,4 til 1,7 dyreenheder
Forventet effekt på drivhusgasemissionen ved ændring af tilladt mængde udbragt husdyrgødning fra 1,4 til 1,7 dyreenheder (Harmonikravene) Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26.
Læs mereEffekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau
Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau Scenarie beregninger af effekter af afgrødeændringer på N- kystbelastningen for dele af Limfjorden Christen Duus Børgesen Uffe Jørgensen Institut
Læs mereKorrektion af fejl i beregning af omkostninger ved fast overdækning af gyllebeholdere (i IFRO Rapport 221)
Korrektion af fejl i beregning af omkostninger ved fast overdækning af gyllebeholdere (i IFRO Rapport 221) Alex Dubgaard 2013 / 13 IFRO Udredning 2013 / 13 Korrektion af fejl i beregning af omkostninger
Læs mereHvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab
AARHUS UNIVERSITET 11-13 Januar 2010 Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab Plantekongres 2011 - produktion, plan og miljø 11-13. Januar 2011 Steen Gyldenkærne Afd. for
Læs mereForbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret
Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle + Torkild Birkmose Forbrænding en fordel eller en ulempe? Fordele og ulemper ved forbrænding Fordele: Nitratudvaskning CO 2 -neutral
Læs mereFremskrivning af landbrugets ammoniakemission
Fremskrivning af landbrugets ammoniakemission 2016-2035 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 22. marts 2017 Forfatter Mette Hjorth Mikkelsen og Rikke Albrektsen Institut for Miljøvidenskab
Læs mereKLIMAUDFORDRINGEN I ØKOLOGISK JORDBRUG - Sådan løses den Next Step 10. januar 2019 Mette Kronborg, Klimakonsulent, Økologisk Landsforening
KLIMAUDFORDRINGEN I ØKOLOGISK JORDBRUG - Sådan løses den Next Step 10. januar 2019 Mette Kronborg, Klimakonsulent, Økologisk Landsforening HVAD SKER DER MED KLIMAET? GRAF: BEN HENLEY OG NERILIE ABRAM KILDE:
Læs mereTotale kvælstofbalancer på landsplan
Danmarks JordbrugsForskning ovember 2003 Totale kvælstofbalancer på landsplan Mark- og staldbalancer Arne Kyllingsbæk Ved opstilling af totale kvælstofbalancer på landsplan for en årrække fås et overblik
Læs mereBiomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt
Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt Uffe Jørgensen Inst. for Jordbrugsproduktion og Miljø DET FACULTY JORDBRUGSVIDENSKABELIGE OF AGRICULTURAL SCIENCES FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Procent
Læs mereVejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2015
Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2015 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Kontrol, Enhed for Jordbrugskontrol, i 2015 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Læs mereHvad er effekten af efterafgrøder og jordbearbejdning?
Hvad er effekten af efterafgrøder og jordbearbejdning? Lars J. Munkholm, James K. Mutegi, Bjørn M. Petersen, Søren O. Petersen og Elly Møller Hansen. DET FACULTY JORDBRUGSVIDENSKABELIGE OF AGRICULTURAL
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Fødevareministeriet Vedrørende notat om effekt af udnyttelsesprocent for afgasset gylle DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug
Læs mereTilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed
Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed Uffe Jørgensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø AARHUS UNIVERSITET Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Biomasse er i dag verdens
Læs mereLandovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET
Landovervågning Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed Status for miljøplaner ift. 2015 Reduktionsmål Rodzonen Havbelastning (%) (t N) 1987 Vandmiljøplan I 1998 Vandmiljøplan II 48 2004
Læs mereUdfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne
AARHUS UNIVERSITET Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne Indlæg ved NJF seminar Kringler Maura Norge, den 18 oktober 2010 af Institutleder Erik Steen Kristensen,
Læs mereHvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?
Hvad er prisen for de næste 10.000 tons kvælstof i vandplanerne? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indlæg ved Plantekongres den 12.1.2012 Indhold Prisen for de første
Læs mereVejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014
Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereNotat nr. 2. effekter af forskellige tiltag i forbindelse med Grøn Vækst
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Notat nr. 2 Vedrørende effekter af forskellige tiltag i forbindelse med Grøn Vækst med fokus på flerårige energiafgrøder,
Læs mereOmkostninger og potentialer ved de valgte virkemidler
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Omkostninger og potentialer ved de valgte virkemidler Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), Københavns Universitet
Læs mereVedrørende notat om miljømæssige konsekvenser af EUkommissionens forslag til Greening-elementer i CAP-reformen
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Fødevareministeriet Vedrørende notat om miljømæssige konsekvenser af EUkommissionens forslag til Greening-elementer i CAP-reformen DCA
Læs mere