Kræft og sorg Til efterladte Denne pjece handler om sorgen, når et familiemedlem eller en god ven er død af kræft. Den giver råd om, hvad man selv kan gøre for at komme gennem den svære tid bagefter, og hvordan andre kan hjælpe.
Indhold Sorg tager tid...side 3 Lige efter dødsfaldet...side 4 Sorgen og savnet...side 6 Børn sørger også...side 10 Støtte fra familie og venner...side 10 Professionel hjælp...side 12 Efter sorgen...side 14 Det vigtigste at huske...side 14 Nyttige adresser...side 14
Sorg tager tid At miste et menneske, man holder af, er altid svært. Uanset om dødsfaldet var ventet eller kommer pludseligt, vil det præge de efterladte i lang tid bagefter. Ensomhed, fortvivlelse og vrede kan fylde hele tilværelsen, og fremtiden synes ofte uoverskuelig. Mange bliver overraskede over, hvor længe det kan vare, før de kommer sig efter et dødsfald. Men erfaringen viser, at sorg oftest tager tid, og at det ikke nytter at flygte fra den. Kun ved at give efter for de stærke følelser af fortvivlelse og savn vil sorgen langsomt forsvinde og igen give plads til glæde. At give sig tid og plads til at sørge har betydning for, hvordan tilværelsen vil forme sig i fremtiden. Afgørende er også families og venner støtte. Alle sørgende har brug for ekstra omsorg i en lang periode efter dødsfaldet. Februar 2005 3
Lige efter dødsfaldet Mennesker føler ofte, at grunden skrider under dem, når de mister en af deres nærmeste. Det kan være svært at fatte, hvad der er sket. Mange befinder sig i en choktilstand af uvirkelighed og forvirring. Det er næsten altid en hjælp for de efterladte at se den afdøde og få sagt farvel. Det gør det lettere at begribe, at den døde virkelig er død. Den fred, der ofte hviler over døde mennesker, kan også bringe trøst. At fotografere den afdøde er for nogen en hjælp til at fastholde mindet. Hvis du synes, at det er svært eller skræmmende at tage afsked, kan du bede en nær ven, et familiemedlem eller en sygeplejerske om at være til stede. Det giver også mulighed for tale med nogen om oplevelsen både lige efter og senere hen. Er dødsfaldet sket i hjemmet, flyttes den døde ofte til sygehuset eller kapellet inden begravelsen eller bisættelsen. Også her kan du se den døde, hvis du ønsker det. hjælpe til. Ofte skyldes deres tilbageholdenhed, at de er bange for at trænge sig på, eller ikke ved, hvilken støtte, du har brug for. Du skal måske også tage stilling til, om der skal være et gravsted. Det kan have stor betydning for efterladte at have et særligt sted, som er helliget mindet om den afdøde. Nogle pårørende har det derfor vanskeligt med, at deres kære ligger i de ukendtes grav, mens det for andre er den bedste løsning. I forbindelse med bisættelser nedsættes urnen først efter nogle dage. Efterladte har mulighed for at være til stede, hvis de Ønsker det. Nogle har det bedst med at være alene i den situation, mens det for andre er en hjælp at præsten medvirker. Du kan også tage en nærtstående med, hvis du har brug for det. Det gælder også de første gange, du besøger kirkegården. Omsorg og praktisk hjælp I tiden omkring begravelsen eller bisættelsen er behovet for omsorg og praktisk hjælp ekstra stort. Synes du ikke, at du får tilstrækkelig støtte fra familie og venner, så bed dem om at 4
5
Sorgen og savnet Stærke reaktioner Mange bliver chokerede over, hvor stærkt de reagerer på dødsfaldet. Fortvivlelse, vrede, skyldfølelse og ensomhed kan fylde hele tilværelsen. Det er heller ikke usædvanligt at føle lettelse specielt ikke, hvis sygdomsforløbet har været langt og pinefuldt. Mange sørgende ligger søvnløse om natten og har i det hele taget svært ved at finde hvile. Det er heller ikke ualmindeligt at tro, at man ser eller hører den afdøde. Det får nogen til at frygte, at de er ved at miste forstanden. Men selv om følelserne kan være meget intense, er det ganske normalt at reagere på den måde. Mange måder at sørge på Du behøver ikke skjule dine følelser. Hvis du kan græde, så giv dig selv lov til det. Tårer forstærker ikke sorgen, men kan lindre den. Det hjælper også at tale med nærtstående, som kan lytte og vise omsorg. I en familie er det vigtigt at huske på, at der er forskellige måder at sørge på. Nogle græder meget, andre kun lidt eller slet ikke. Nogle kan slet ikke overkomme at arbejde, andre synes, at det hjælper dem at beskæftige sig med noget velkendt. Det ene er ikke mere rigtigt end det andet. Voksne søskende og venner til afdøde har ofte vanskeligt ved at give sig selv lov til at sørge. De er tilbøjelige til at koncentrere sig om at støtte de efterladte, som er mest berørt af dødsfaldet f. eks. den dødes ægtefælle eller børn. Deres egne følelser bliver skubbet til side. Hvis du er i den situation, så kan det være nødvendigt selv at læsse af en gang imellem. Børn og voksne kan hjælpe hinanden ved at holde fast i, hvad den døde betød for dem. Ved at tale om de dejlige, sjove og svære oplevelser og f. eks. se på gamle fotos kan i støtte hinanden i at komme gennem sorgen. Det kan også være en god ide at kontakte det plejepersonale, som passede den døende, og få talt om den sidste tid. En anden måde at mindes på er at opsøge steder, som har haft en 6
særlig betydning i forholdet til den afdøde. Det kan være i naturen, kirken, hvor man blev gift, eller en by, hvor man havde en særlig dejlig ferie sammen. Det kan være smertefuldt, men på længere sigt er det en hjælp til at vende tilbage til en normal tilværelse. Følelserne veksler Efter nogle måneder vil mange mærke, at de tunge følelser begynder at lette en smule. Men fortvivlelsen kan stadig vende tilbage. F.eks. når der kommer breve til den døde, eller når du skal tage stilling til, hvad der skal ske med den afdødes ting, som kan vække mange minder. Du kan evt. beholde nogle af de ting, der har størst betydning for dig, og forære resten væk. Vigtigst er det, at du gør det, når du er klar til det, og i dit eget tempo. Når alt det praktiske i forbindelse med dødsfaldet er overstået, oplever mange, at der bliver stille omkring dem. Bekendte spørger sjældnere, hvordan det går, og dagligdagen kan synes trist og uden indhold. Senere kan der også komme perioder, hvor du føler dig meget ensom og får ekstra brug for at være sammen med forstående venner. Til andre tider er det bedre at være alene. Livslysten vender tilbage Efter nogen tid vil der gå længere og længere i mellem, at tankerne kredser om den afdøde. Glæden ved andet i livet melder sig. Først i små glimt, senere mere vedvarende. Du vil efterhånden mærke, hvordan det stærke bånd til den døde løsnes. Det betyder ikke, at du glemmer ham eller hende. Der er ingen modsætning mellem at bevare minderne om den afdøde og se fremad i sit eget liv. 7
Savnet på mærkedage Mærkedage som fødselsdage, dødsdagen, jul og ferier vil dog ofte være præget af savn, Det er ganske naturligt at give udtryk for sine følelser ved disse lejligheder. Det mindsker den følelse af at være alene, som mange efterladte kan have, selv om de er omgivet af mennesker. I en familie, hvor mange sørger over det samme dødsfald, kan det ofte lette stemningen, hvis man giver udtryk for det fælles savn i stedet for at forsøge at lade som ingenting. for evenuelle andre børn i familien, som også sørger og har brug for ekstra megen omsorg. Sorg erstattes af vemod Sorg kan vare måneder eller år. Det er meget forskelligt, hvordan efterladte kommer igennem tiden efter dødsfaldet. Men selv om det til tider kan være vanskeligt at tro på, vil sorgen efterhånden give plads til glæde og livslyst og efterlade et vemodigt minde om det, der var. Efter et langt liv sammen Erfaringen viser, at hvis den efterladte og den afdøde har et langt ægteskab bag sig, kan det være sværere for den overlevende at fortsætte livet alene. Mange føler, at en del af deres egen person også er død, og kan ikke eller har ikke lyst til til helt at lægge sorgen bag sig. Det behøver dog ikke at forhindre glæde ved andre sider af tilværelsen. Når ens barn dør Forældre, som har mistet et barn, kan have svært ved at komme sig helt over sorgen. Følelsen af meningsløshed. er større, når en søn eller datter uanset alder dør før forældrene. Det vil altid være forbundet med savn at tænke på det døde barn. Ofte går der lang tid, før forældrene igen kan leve en almindelig tilværelse. Det kan være en svær periode 9
Børn sørger også Alle forældre prøver at skåne børn for sygdom og død. Mange føler, at de gør deres barn fortræd ved at fortælle, at far eller mor er alvorligt syg. De udskyder derfor at give den sørgelige besked. Men barnet har oftest længe mærket, at der er noget galt. Hvis det ikke får noget at vide, har fantasien frit spil, og den er ofte værre end virkeligheden. Barnet føler sig utrygt og alene med sin ængstelse. Svar ærligt på barnets spørgsmål Voksne hjælper bedst et barn ved at fortælle, hvorfor de selv er kede af det, og ved at svare ærligt på dets spørgsmål. Barnet mærker, at det kan regne med de voksne, og det tør så også dele sin utryghed og sorg. Børn sørger anderledes end voksne. Deres følelser svinger almindeligvis mere. De kan f. eks. på ganske kort tid skifte fra fortvivlelse til munter leg med kammeraterne. Det er vigtigt ikke at presse børn til at reagere på en bestemt måde. Såret vil heles efterhånden Hvis de bliver mødt med åbenhed og omsorg, er børn i stand til at klare selv meget smertefulde beskeder om sygdom og død. Selv om et barn mister en af sine forældre, vil såret efter den voksnes død efterhånden heles. Se Kræftens Bekæmpelses pjece Når forældre dør. Støtte fra familie og venner Sørgende behøver først og fremmest medmenneskelighed og omsorg fra de nærmeste. Familie og venner må være forberedt på, at et menneske i sorg kan være overvældet af voldsomme følelser. Det er vigtigt ikke at lade sig skræmme af dem. Umiddelbart efter et dødsfald har den efterladte ofte brug for daglig kontakt med venner eller familiemedlemmer. Han eller hun kan have behov for støtte til at se den afdøde og få taget afsked. Det kan være meget værdifuldt senere hen. Den efterladte kan også have brug for praktisk hjælp f. eks. til at arrangere begravelse eller bisættelse, til at lave mad eller gøre rent. Måske er der også børn, som har brug for støtte. Ofte vil den efterladte sætte pris på, at venner og familie selv tager initiativ til at hjælpe. Mange har svært ved at bede om det. 10
Tid til at lytte Prøv ikke at trøste den sørgende ved at aflede hans eller hendes opmærksomhed fra dødsfaldet eller ved f. eks. at sige, at du kommer hurtigt ovenpå igen. Det er bedre at vise sin medfølelse ved at tale om den døde. Samtidig er det vigtigt at give sig tid til at lytte til den sørgendes mange gentagelser og holde pauser, når det er bedst. En kop kaffe, varm suppe eller et tæppe om skulderen kan der også være brug for. De nærmeste må være forberedt på, at det kan være svært at finde ud af, hvilken støtte den sørgende har brug for, fordi vedkommende er så fortvivlet. Han eller hun kan afvise deres hjælp den ene dag og alligevel have brug for, at de tilbyder den dagen efter. Sorgen kan vare længe Families og venners hjælp kan være nødvendig i lang tid efter dødsfaldet. Den efterladte har almindeligvis brug for ekstra omsorg i mindst et år. Det kan være en krævende opgave at give den specielt hvis man har ydet støtte under et langt sygeleje og er personligt berørt af dødsfaldet. For mange er det svært at sørge selv og samtidig skulle tage sig af mennesker, som er endnu hårdere ramt. Derfor er det ofte en god ide, hvis de nærmeste sammen finder ud af, hvordan de bedst hjælpes ad. Efterhånden bliver den efterladtes behov for særlig omsorg mindre, men der kommer ofte perioder, hvor han eller hun igen overmandes af fortvivlelse og må have varme og nærhed fra sine nærmeste. Gør det til en vane at ringe til den sørgende for at høre, hvordan det går. Hvis sorgen varer ved For nogle mennesker bliver sorgen over den efterladte ved med at fylde hele deres tilværelse i en meget lang periode. Omvæltningerne i tilværelsen kan virke lammende. Ensomhed kan også gøre det sværere at gennemleve sorgen. Sorgen kan blive kronisk. Det betyder bl.a., at de smertefulde følelser har samme styrke flere år efter dødsfaldet. Andre kan udadtil virke både velfungerende og stærke, men de flygter fra sorgen i nogle tilfælde ved hjælp af alkohol eller beroligende medicin. Det kan resultere i depressioner og selvmordstanker. Problemerne vil ofte forsvinde, hvis de efterladte får professionel hjælp til at få sat gang i den sorgproces, som er nødvendig for igen at kunne leve en almindelig tilværelse. 11
kan møde andre mennesker, som også sørger. Professionelle terapeuter hjælper deltagerne med at komme gennem sorgen, genfinde livslysten og igen klare tilværelsen. Der findes også sorggrupper udenfor Kræftens Bekæmpelses regi. Kræftlinien (Kræftens Bekæmpelses telefonrådgivning) kan give yderligere oplysninger om disse grupper. Telefonnummeret er 80 30 10 30. Professionel hjælp Efterladte kan søge professionel hjælp, hvis støtten fra venner og familie ikke er nok, og det bliver for svært at komme gennem sorgen. De kan henvende sig til f.eks. deres læge og blive henvist til en praktiserende psykolog eller psykiater Andre muligheder kan være at søge hjælp hos en præst, i socialforvaltningen eller på et af Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger, som har psykologer og socialrådgivere ansat. Sorggrupper Et af tilbudene på kræftrådgivningerne er sorggrupper, hvor efterladte 12
13
Efter sorgen Sorgen efter et elsket menneskes død kan være et vendepunkt i tilværelsen. De voldsomme følelser sætter deres spor. Mange mennesker opdager, at sorgen har forandret den måde, de lever på. Selv om de igen har fået fodfæste i tilværelsen, er hverdagen alligevel ikke helt som før. For nogle er det særlig vanskeligt at komme igennem sorgen. Livet er blevet sværere. Der er ikke så megen glæde som før. De har brug for ekstra omsorg fra venner og familie i længere tid og kan i en periode også have behov for professionel hjælp. Andre kommer styrkede gennem sorgen. At have følt så megen ensomhed, fortvivlelse, og vrede og alligevel komme ud på den anden side kan give stor selvtillid og mindre angst i dagligdagen. Nogle får andre livsværdier og føler, at der er kommet et nyt perspektiv på deres egen tilværelse. Det vigtigste at huske: Giv dig selv tid og plads til at sørge. Vær ikke bange for at vise, hvad du føler. Se den døde og tag afsked. Bed eventuelt en nærtstående om at være til stede. Tag imod hjælp fra familie og venner. Bed dem om støtte, hvis de ikke giver den af sig selv. Bevar mindet om den døde. Tal med andre, som kendte ham eller hende, om oplevelser, I havde sammen. Husk, at sorgen ikke vare ved. En dag vender du tilbage til en mere normal tilværelse. Søg professionel hjælp, hvis du har brug for det. Nyttige adresser Kræftlinien Mandag-fredag kl. 9-21 Lørdag og søndag kl. 12-17 Lukket på helligdage Tlf. 8030 1030 Kræftrådgivningen i København og Frederiksberg Strandboulevarden 55 2100 København Ø Tlf. 3525 7700 Mødested på Frederiksberg Sognehuset Magnoliavej 9 2000 Frederiksberg Åben onsdage i ulige uger kl. 16-18 Kræftrådgivningen i Københavns Amt Nørgaardsvej 10 2800 Lyngby Tlf. 4593 5151 Kræftrådgivningen i Frederiksborg Amt Møllestræde 6 Baghuset 3400 Hillerød Tlf. 4822 0282 Kræftrådgivningen i Roskilde Amt Jernbanegade 16 4000 Roskilde Tlf. 4630 4660 14
Kræftrådgivningen i Køge Torvet 11, 1 4600 Køge Tlf. 5663 8229 Åben hver torsdag kl. 16-19 Kræftrådgivningen i Holbæk Lægerne i Kirkestræde Kirkestræde 2, 2. tv. 4300 Holbæk Tlf. 5944 1222 Åben hver onsdag kl. 16-19 Kræftrådgivningen i Storstrøms Amt Dania 5, 1 4700 Næstved Tlf. 5574 0400 Kræftrådgivningen i Maribo Maribo Sygehus Sdr. Bouldevard 84 4930 Maribo Tlf. 5478 3030 Åben torsdage i ulige uger kl. 15-18 Kræftrådgivningen i Bornholms Regionskommune Medicinsk Center Bornholms Centralsygehus 3700 Rønne Tlf. 5690 9198 Kræftrådgivningen i Fyns Amt Vesterbro 46 5000 Odense Tlf. 6611 3200 Kræftrådgivningen i Nordjyllands Amt Vesterå 5 9000 Aalborg Tlf. 9810 9211 Kræftrådgivningen i Viborg Amt Rådgivningscentret Banegårdspladsen 2, 1 8000 Viborg Tlf. 8660 1918 Kræftrådgivningen i Thisted Thisted Sygehus Højtoftevej 2 7700 Thisted Tlf. 9617 6361 Telefonisk træffetid hver onsdag kl. 9-11 Kræftrådgivningen i Holstebro Netværks Cafeen De frivilliges Hus Danmarksgade 13 A.1. 7500 Holstebro Tlf. 9626 3160 Åben hver torsdag kl. 10-16 og kl. 16-18 efter aftale Kræftrådgivningen i Århus Amt M.P. Bruuns Gade 29 8000 Århus C Tlf. 8619 8811 Kræftrådgivningen i Ringkøbing Amt Codanhus Fredensgade 10 7400 Herning Tlf. 9626 3160 Kræftrådgivningen i Ribe Amt Jyllandsgade 30 6700 Esbjerg Tlf. 7611 4040 Kræftrådgivningen i Sønderjyllands Amt Nørreport 4, 1 6200 Aabenraa Tlf. 7462 5150 RehabiliteringsCenter Dallund Dallundvej 63 5471 Søndersø Tlf. 6489 1134 Bøger om sorg Lise Hillgaard, Lis Keiser, Lise Ravn: Sorg og krise. Munksgaards socialpædagogiske bibliotek. 1986. Marianne Davidsen-Nielsen og Nini Leick: Den nødvendige smerte. Munksgaards socialpædagogiske bibliotek. 1987. Anne Jacobsen: Børns sorg. Clausens Bøger. 1988. Johannes Wærge: Når døden bliver virkelig. Rosinante/Munksgaard 1991. Birgit Meister: Bogen om mine kære. Borgen 1990. Poul Ørum: Ravnen mod aften. Gyldendal 1982. Poul Ørum: Sorgens følelser. Gyldendal 1984. Karsten Holm: Julie er død. Gyldendal 1987. Anni Schwartz Hansen: Jeg savner dig om sorgarbejde blandt unge, der har mistet en far eller mor. Gyldendals Uddannelse 2001 Marianne Davidsen-Nielsen: Blandt løver, at leve med en livstruende sygdom. Munksgaard-Rosinante 1995. Verena Kast: Den største sorg i verden her. Munksgaard 1991. Redaktion og tekst: socialrådgiver Annette Jarmer, Kræftens Bekæmpelse og journalist (DJ) Mette Ebdrup/ALFApress. Produktion: Lisbeth Faarkrog Eg. Layout og illustrationer: Zangenberg & Lembourn. Sats: MultiSats. Repro og tryk: Litotryk Svendborg A/S
Strandboulevarden 49 2100 København Ø Tlf. 3525 7500 www.cancer.dk